Hvad indeholder røgen?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad indeholder røgen?"

Transkript

1 6. Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvor der dannes en blanding af over forskellige stoffer, der både omfatter partikler og luftarter. Disse stoffer er fra mange forskellige kemiske grupper og har mange forskellige påvirkninger af lungerne og den øvrige del af kroppen. En normal ryger vil blive udsat for store mængder af disse kemiske stoffer, f.eks. inhalerer en gennemsnitsryger gange om året. Røgen kan inddeles i fire hovedgrupper: Tjære, der omfatter en blanding af de mange stoffer (en del kræftfremkaldende), som udgør partiklerne i tobaksrøgen Nikotin Kulilte Irritanter, dvs. diverse irriterende stoffer som ammoniak, formaldehyd og akrolein 27

2 Eksempler på stoffer i cigaretrøgens partikelfase og gasfase 28 Kilde: Harrisons Principles of International Medicine, 13. ed, Nikotin Nikotin findes i tobaksplantens blade, hvor dets opgave er at holde insekter borte. Nikotin er det stof i cigaretrøgen, der skaber den fysiske afhængighed. Blot nogle få cigaretter daglig i en kort periode er nok til at skabe en livslang afhængighed af nikotin. Det skyldes den kraftige påvirkning af nervesystemet Nikotinens optagelse og transport i kroppen Cigaretrøg inhaleres til lungerne og spredes ud over den store alveoleoverflade, hvor optagelsen af nikotin foregår. Alveolernes overfladeslim omdanner nikotinen til den uladede form, som hurtigt kan optages i blodet. Optagelsen af nikotin i lungerne afhænger af nikotinmængden i den inhalerede røg og af ventilationen.

3 Med blodet transporteres nikotin fra lungerne med det lille kredsløb til venstre hjertehalvdel. Fra venstre hjertehalvdel transporteres blodet via den store legemspulsåre, aorta, ud i det store kredsløb. Fra den store legemspulsåre afgår blodkar, der leder en del af blodet direkte til hjernen, mens det øvrige blod ledes rundt i resten af kroppen. Nikotinen nedbrydes og udskilles hele tiden, så koncentrationen af nikotin i blodet er både afhængig af optagelse fra lungerne, nedbrydning og udskillelse % af nikotinen bliver nedbrudt i leveren, og 10-15% udskilles med urinen. Koncentrationen af nikotin i blodet stiger hurtigt ved rygning af en cigaret, hvorefter der langsomt sker en udskillelse og nedbrydning. Halveringstiden er ca. 2 timer. Ved konstant rygning i løbet af dagen vil ligevægten i blodet indstille sig på ca nanogram nikotin/ml blod. 29

4 Koncentrationen af nikotin i blodet efter rygning af en cigaret og indvirkningen på blodtryk, puls og hudtemperatur 30

5 Nikotinen har en hurtig effekt i hjernen, da det når hjernen inden 10 sekunder. Den hurtige nikotineffekt er med til at gøre stoffet vanedannende på grund af den korte tid mellem handling (rygning) og virkning Nikotinens virkning på nervesystemet Forklaringen på, at nikotin virker kraftigt i hjernen, skal søges i den måde, nervesystemet virker på. Nervesystemet består af nerveceller, der har evnen til at udbrede og overføre impulser. Herved er nervecellerne bl.a. i stand til at regulere kroppens organer og organsystemernes indbyrdes arbejde. Nervecellerne (neuronerne) modtager en impuls i den ene ende af cellen - oftest bestående af mange forgreninger, kaldet dendritter. Dendritterne sender impulsen, som kan være modtaget fra en anden neuron eller fra sanseceller i dendritterne, til cellekroppen. I cellekroppen findes alle de nødvendige funktioner, der skal til, for at nervecellens funktioner kan opretholdes. Her findes også nervecellens kerne. Hver neuron har kun en ende, der leder nerveimpulsen ud fra cellen - den kaldes en axon eller neurit. Axonen kan blive forgrenet i endeknopper, som kan give impulsen videre til flere steder, f.eks. til en muskel eller andre nerveceller. For at lette transmissionen af nerveimpulsen hen over axonen kan denne være pakket ind i nogle fedtholdige celler, kaldet schwanske celler. Disse celler bevirker, at impulsen springer fra den ene indsnøring til den næste, og impulsen løber hurtigere frem. Skematisk tegning af en nervecelle Dendritter Cellekerne Cellekernen i en schwansk celle Ranviersk indsnøring Cellekrop Axon Schwansk celle Endeknopper 31 Dendritter En nerveimpuls startes ved, at cellemembranen bliver gennemtrængelig for natriumioner Na +. Herved udløses en impuls på 120 mv. Når nervecellen er i hvile, findes et elektrisk potentiale over membranen. Det opstår ved at nogle pumper i cellemembranen hele tiden pumper natriumioner ud af cellen og kaliumioner ind i cellen. Begge ioner er positivt ladet, men den ene ion har større elektropositivitet end den anden, og herved opstår potentialet. Med til regnskabet hører også, at der findes flere negativt ladede protoner inde i nervecellen end udenfor.

6 Opbygning af den elektriske potentialeforskel ved nervecellen i hvile Ved indstrømningen af natriumionerne forsvinder potentialet på 80 mv og bliver endog positivt, svarende til +40 mv. Herved opstår en impuls, der kan løbe videre hen af nervecellens membran. Når spændingen er +40 mv, lukkes hullerne i membranen for natriumionerne, og samtidig lukkes kaliumionerne ud igennem membranen. Strømmen af kaliumioner ud af membranen forhindrer, at impulsen løber tilbage. Diagram for potentialer over cellemembranen ved henholdsvis opbygningen i hviletilstand og aktionsperioden 32 Efter impulsen er løbet forbi et område på nervecellen, vil Na/Kpumpen igen oprette hvilepotentialet på 80 mv, så nervecellen er klar til en ny impuls. I perioden, imens hvilepotentialet bliver genoprettet, kan nervecellen ikke modtage nye impulser. Denne periode kaldes refraktærperioden og varer ca. 2 ms. Når impulsen har nået endeknopperne, sendes den videre til næste nervecelles dendritter. Endeknoppen og dendritten rører ikke hinanden, og nerveimpulsen kan ikke springe direkte fra den ene nervecelle til den anden. Stedet, hvor nerveimpulsen overføres til den næste nervecelle, kaldes synapsen.

7 Nerveimpuls og transmission ved synapsen Overførsel af impulser fra en nervecelle til en anden sker ved hjælp af kemiske stoffer, de såkaldte neurotransmittere - signalstoffer, som formidler kommunikationen mellem nerveceller. Stoffet acetylkolin er en sådan neurotransmitter. Overførsel af en impuls fra den ene celle til den anden sker ved, at nerveimpulsen udløser acetylkolin i nerveenden, og stoffet påvirker receptorerne i modtagernervecellen, således at denne bliver gennemtrængelig for natriumionerne og kaliumionerne. Der er hermed opstået en impuls på modtagernervecellen. Nikotin ligner acetylkolin. Nikotinen binder sig til de samme receptorer, acetylkolinet normalt ville sætte sig på. Derved påvirkes nervecellen, så den aktiveres, som var der acetylkolin til stede. Det er på denne måde, nikotinen er i stand til at påvirke kroppens organer samt blodkarrene og huden. For at neurotransmitteren acetylkolin ikke skal blive siddende på receptoren og blokere for nye impulser, nedbrydes den af enzymet acetylkolinesterase til kolin og eddikesyre. Acetylkolinesterase kan ikke nedbryde nikotin særligt effektivt - derfor vil nikotinmolekylerne i et lille stykke tid blokere for overførsel af en ny impuls, fordi nikotinen vil optage pladsen på receptoren. 33

8 Nikotins indvirkning på transmissionen af nerveimpuls ved synapsen. A) Viser øjeblikkelig effekt ved henholdsvis høj og lav koncentration. B) Viser efter tilvænning til rygning A 34 A B

9 Ved meget høje koncentrationer vil nerveceller ikke kunne overføre impulser, hvorved døden vil indtræffe. Disse koncentrationer opstår ikke ved rygning. Nervecellerne ændrer antallet af receptorer, så transmission stadig kan foregå optimalt. Herved udvikler kroppen en tolerance over for nikotin - man reagerer mindre over for stoffet. Første gang man ryger, opleves det voldsomt med svimmelhed, trækninger i maven, hurtigere puls og kvalme. Efter flere cigaretter kan man tåle mere og mere, og efterhånden bliver man direkte afhængig af effekten. Nikotin forandrer også omsætningen og funktionen af andre neurotransmittere i hjernen. Disse kemiske forandringer kan forklare, hvorfor rygere oplever, at rygning har en positiv virkning. Den positive effekt kan opleves som afslappende, opkvikkende, mentalt afstressende og forbedre ens koncentrationsevne. Nikotin påvirker desuden hormonudskillelsen i kroppen. Dette giver sig bl.a. udslag i, at nerverne i hjernens hypothalamus bliver stimuleret. Hypothalamus regulerer hormonudskillelsen i hypofysen. Nikotins virkninger i nervesystemet Giver velvære, øger behagelige følelser, dæmper negative følelser Kan forbedre koncentrationsevnen Efterligner og påvirker neurotransmittere (signalstoffer) Øger antallet af acetylkolinreceptorer i nervecellerne (skaber afhængighed og abstinenser) Påvirker hormonudskillelsen Øger stofskiftet og sænker appetitten Nikotin og hjerne Nikotin ligner transmitterstoffet acetylkolin (Ach) og kan dermed efterligne den biologiske virkning af Ach. Nikotin binder sig som Ach til Ach-receptorer i nervecellernes membraner. Der findes to typer af Ach-receptorer i centralnervesystemet: de muskarine og de nikotine. De nikotine Ach-receptorer hedder sådan, fordi nikotin binder sig særlig godt til dem. Når man spørger rygere om, hvordan tobak virker, så refererer de altid til en dobbeltsidig virkning - tobak både øger koncentrationsevnen og virker samtidig afslappende ved at give en slags "kick", altså en tilstand af velvære og afslappelse. Denne dobbeltvirkning kan forklares ved den måde, hvorpå nikotin virker i hjernen. Meget tyder på, at oplevelsen af velvære hænger sammen med de neurale processer, som foregår i hjernestammen og i det limbiske system i mellemhjernen. Flere områder i hjernestammen har at gøre med oplevelsen af velvære og eufori. Ligesom aktivitet i de såkaldte mesolimbiske baner, fra VTA hjernestammen til nucleus accumbens i det limbiske system fremkalder velvære, eufori og skarpsindighed samt stimulerer tankevirksomheden og koncentrationsevnen (se figuren på s. 36). 35

10 De centrale dele af hjernen 36 Nikotin bindes til de nikotine Ach-receptorer på neuronerne i nervebanerne fra VTA i hjernestammen (se figuren på s. 37). Derved aktiveres bundter af neuroner, der sender impulser til andre neuroner, som producerer dopamin. Dette frigives i nucleus accumbens, hvorved koncentrationen af dopamin stiger, og det opfatter personen som velvære. Samtidig stiger aktiviteten i andre dopaminbaner til hjernebarken, cortex cerebralis, hvorved koncentrationsevne og tankevirksomhed stiger. Nikotin påvirker tillige hippocampus i det limbiske system. Derved skærpes hukommelsen samt forhold, som har med følelser at gøre. Rygeren får derved en oplevelse af velvære og skarpsindighed. Det skyldes, at nikotinmolekylerne holder de nikotine Ach-receptorer blokeret i en vis periode.

11 De mesolimbiske baner 37 Dopamin spiller en vigtig rolle ved transmission i de mesolimbiske baner, populært kaldet hjernens belønningssystem (se figurene på s. 36 og 37). Belønningssystemet sørger for, at aktiviteter, som tilfredsstiller menneskers fysiske og emotionelle behov, bliver belønnet med en lystfølelse, hvilket gør, at man får en trang til at gentage aktiviteten f.eks. madlavning, at dyrke sex eller tage den næste cigaret. Det er belønningssystemet, som motiverer os til at gentage handlinger, som er forbundet med en eller anden tilfredsstillelse. Derfor

12 kan f.eks. tørst og sult drive os til at handle grænseoverskridende for at få disse basale behov dækket. Dette sker ved at frigive dopamin i nucleus accumbens. Fra det limbiske system løber der bundter af nervebaner til andre dele af hjernen (se figur s. 36), som har med motivation og følelser at gøre. Hjernens belønningssystem spiller derfor en central rolle for det enkelte menneskes velbefindende Nikotin og afhængighed Som beskrevet påvirker nikotin hjernens belønningssystem. Ved længere tids påvirkning sker der en forandring i belønningssystemet, således at rygeren nedsætter sin egen naturlige produktion af bl.a. Ach og dopamin. Det bevirker, at der hos personen indtræder en psykisk afhængighed. Det mesolimbiske depaminsystem har afgørende betydning for udviklingen af psykisk afhængighed, og jo kraftigere påvirkningen er, jo mere afhængig bliver man. Nikotin har vist sig at være et af de mest aktive stoffer i det mesolimbiske system Nikotin og vægtændringer Man ved, at nikotin påvirker kropsvægten. Folk, som holder op med at ryge, tager ofte på i vægt. Det gør det absolut ikke lettere at holde op. Nikotin menes at påvirke kropsvægten på to måder. For det første giver nikotin via det sympatiske nervesystem mavens lukkemuskel besked om at trække sig sammen. Dette giver en vis mæthedsfølelse. For det andet er det sandsynligt, at nikotin reducerer insulinindholdet i blodet, hvorved der automatisk sker en omdannelse af glykogen til glukose i lever og muskler. Derved stiger blodsukkerkoncentrationen, hvilket nedsætter appetitten. Samtidig kan det tænkes, at nikotin via det mesolimbiske system påvirker aktiviteten i hypothalamus (se figuren på s. 36), hvorved sult- og mæthedscentrene påvirkes. Disse centre er ansvarlige for regulering af fødeindtagelsen Nikotins virkninger på hjerte og blodkredsløb Ved nikotinens påvirkning af nervesystemet bliver muskelfunktionerne også påvirket, hvilket får betydning for hjerte og blodkredsløb. Øger puls og blodtryk Sammentrækker blodkar i huden, hvorfor huden bliver grå og gusten og fingrene koldere Øger afgivelsen af hormonerne adrenalin og noradrenalin og blodets indhold af frie fedtsyrer og mælkesyre, som forårsager forandringer i kredsløbet

13 6.2 Kulilte Tobaksrøg indeholder kulilte, der er en giftig luftart, som nedsætter blodets evne til at transportere ilt rundt i kroppen. Kulilten binder sig til hæmoglobinet i de røde blodlegemer og optager pladsen for ilten, hvilket hæmmer blodets transport af ilt. Kuliltens evne til at binde til hæmoglobin er ca. 210 gange større end for ilt (se i øvrigt afsnit 4.1 og 4.2). Kulilten kan medvirke til at fremkalde sygdomme i hjertet og blodkarrene. Kuliltens hæmning af ilttransporten forklarer, hvorfor tobaksrygere har en dårligere kondition. 6.3 Tjære Tjære (kondensat) er en fællesbetegnelse for hovedparten af de kemiske stoffer, som udgør tobaksrøgens partikler. Tjæren aflejres i luftrøret og i lungerne og kan beskadige luftvejenes fine fimrehår, der er med til at holde luftvejene frie for bakterier og støv. Hermed opstår tobakshoste, som viser sig ved kronisk hoste, opspyt og åndenød. Fimrehårene er luftvejenes rensningsanlæg. Tjærens indhold af forskellige stoffer er formentlig den mest kræftfremkaldende bestanddel af tobak og kan også være skyld i udvikling af kroniske lungesygdomme (se i øvrigt afsnit 4.3). 39

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening

Læs mere

RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN

RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN KAPITEL 3: RØGES VEJ RUDT I KROPPE 26 www.opirøg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Der bliver talt meget om afhængighed af rygning, og hvor svært det er at holde op med at ryge. De første gange man prøver

Læs mere

10. Mandag Nervesystemet del 1

10. Mandag Nervesystemet del 1 10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis

Læs mere

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse 1 Nervesystemet Hvorfor har vi et nervesystem??? For at kunne registrere og bearbejde indre såvel som ydre påvirkninger af vores krops miljø. Ydre miljø kan være:

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Repetition. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital

Repetition. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Repetition Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Præ- & Postnatale udviklingsforandringer Hardware vs Software Migration (cerebellum)

Læs mere

Spørgsmålsark til aktiviteten Spil om tobak

Spørgsmålsark til aktiviteten Spil om tobak Spørgsmålsark til aktiviteten Spil om tobak Find mere inspiration på www.op-i-roeg.dk Note til underviseren: Herunder finder du spørgsmålsark til de faglige udfordringer med spørgsmål om tobak. Der er

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Nervesystemets celler, fysiologi & kemi

Nervesystemets celler, fysiologi & kemi Nervesystemets celler, fysiologi & kemi Carsten Reidies Bjarkam. Professor, specialeansvarlig overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Nervesystemet er opbygget af nerveceller

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet

Læs mere

Er du rigtig klog lærerark

Er du rigtig klog lærerark Er du rigtig klog lærerark rk På kort bane Når man ryger danner huden mindre collagen hvad betyder det for huden? At den bliver gullig og meget tør At den er mindre elastisk og ældes hurtigere dvs. danner

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN?

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? KAPITEL 4: HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? Du har sikkert oplevet at sidde i et lokale, hvor der bliver røget. Luften kan føles helt tæt af røgtåge. I starten kan røgen ses, men efter kort tid kan den kun lugtes.

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 49 Kapitel 6: Indhold Dette kapitel beskriver, hvad der sker, når man holder

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

GÅ OP I RØG Tobak, natur og menneske

GÅ OP I RØG Tobak, natur og menneske Fakta og dilemmaer i biologi, fysik/kemi og matematik i 7.-9.klasse Kræftens Bekæmpelse GÅ OP I RØG Tobak, natur og menneske Fakta og dilemmaer i biologi, fysik/kemi og matematik i 7.-9. klasse GÅ OP I

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI D. 30. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, der sørger for blodets kredsløb. a. Beskriv hjertets opbygning og blodets

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl. 09.00 13.00 Side 1 af 9 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1: I hver nyre findes ca. 1 million små, urinproducerende enheder kaldet nefroner.

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07V D. 19. juni 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07V D. 19. juni 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07V D. 19. juni 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler, der er omgivet af en tynd hinde, cellemembranen.

Læs mere

Hjertedissektion Xciters

Hjertedissektion Xciters Hjertedissektion Xciters Kære Xciter Her er en vejledning til hjertedissektionen. Dissektion betyder opskæring af lig, planter, dyr og organer for at undersøge deres indre opbygning. Vejledningen er en

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5 Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet

Læs mere

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet 1 NERVEVÆV Neuron nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet Centralnervesystemet neuroner neuroglia specielt støttevæv Det perifere nervesystem nerver bundter af nervetråde

Læs mere

Anerkendende, understøttende

Anerkendende, understøttende Anerkendende, understøttende kommunikation Temaeftermiddag 26. Oktober 2009 1 Understøttende kommunikation Hvilke barrierer kan der være, for at patienten kan modtage relevant information fra sundhedspersonalet,

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet

Læs mere

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel

Læs mere

Rygning og hjerte-kar-lidelser

Rygning og hjerte-kar-lidelser Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

FORBEREDELSE UNDGÅ VANERYGNING RYGESTOP. opbakning, du har brug for til at fastholde din beslutning.

FORBEREDELSE UNDGÅ VANERYGNING RYGESTOP. opbakning, du har brug for til at fastholde din beslutning. Rygestop RYGESTOP Du har måske røget i mange år, og derfor er rygning blevet en del af dagligdagen. Du har måske også før prøvet at stoppe, men har erfaret, at det kan være svært. For nogle er det lettere

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv Meddelelser torsdag 19.sep 2013 Imorgen møder hold A1 kl 8.00. og hold A2 kl 9.30 da Flemming skal videre til anden undervisning. Her er link

Læs mere

Blodet transporteres derefter tilbage til højre hjertekammer, der pumper blodet ud i lungerne, hvor det iltes.

Blodet transporteres derefter tilbage til højre hjertekammer, der pumper blodet ud i lungerne, hvor det iltes. Nedsat pumpefunktion af hjertet Det raske hjerte Hjertet er en muskel og fungerer som en pumpe, der konstant sørger for at blodet cirkulerer rundt i kroppen. Hjertet sidder i venstre side af brystkassen,

Læs mere

Sådan virker antidepressiv medicin

Sådan virker antidepressiv medicin Sådan virker antidepressiv medicin Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Hvad er antidepressiv medicin? Der findes mange forskellige slags medicin mod depression i daglig tale antidepressiv medicin.

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Menneskets anatomi og fysiologi

Menneskets anatomi og fysiologi Nervesystemet Nervesystemets opgaver Via elektriske impulser koordinerer og tilrettelægger nervesystemet alle de bevægelser, et menneske kan udføre. Det er også nervesystemet, der koordinerer og styrer

Læs mere

Børn og passiv rygning

Børn og passiv rygning Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

NERVESYSTEMET1 LEKTION 3. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1

NERVESYSTEMET1 LEKTION 3. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1 NERVESYSTEMET1 LEKTION 3 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1 Introduktion til dagens emne Nervesystemet generelt Nervecellen Nervesystemets inddeling Nervevæv Nervesystemets fysiologi Synapsen

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Er der nogen der genkender det her? Dårlig opførsel = ofte en stresset hund Når din hund.. gør ad andre, trækker i linen, springer forstørret rundt, springer op ad folk,

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

NADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011

NADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - præsentation Nada Modellen Nada - TCM Nada - Neurofysiologisk Nada - Øreakupunktur Nada - Procedurer 2011 Nada - Øvrigt Kildemateriale: Lars

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? En tændt cigaret danner røg. Det meste af røgen kommer ned i lungerne på den, der ryger cigaretten. Noget af røgen

Læs mere

Hvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele?

Hvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele? 1 Akson Terminal Synapse Dendrit Skitse af en gren (dendrit) fra nervecelle, som det kan ses i et mikroskop. Der er mange synapser. Hvad hjernen ser Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

15. Mandag Endokrine kirtler del 3 15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642

2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642 2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642 RYGNING OG DIT HJERTE Sådan kvitter du tobakken FOR HJERTERNES SKYLD Hver tredje

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11 Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor

Læs mere

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og

Læs mere

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?...

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 1. Rygestop... 1 2. Er du sikker på, du vil stoppe?... 2 3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 3

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Det limbiske system. Carsten Reidies Bjarkam. Ekstern Lektor Anatomi, Institut for Biomedicin, Health Aarhus Universitet

Det limbiske system. Carsten Reidies Bjarkam. Ekstern Lektor Anatomi, Institut for Biomedicin, Health Aarhus Universitet Det limbiske system Carsten Reidies Bjarkam. Ekstern Lektor Anatomi, Institut for Biomedicin, Health Aarhus Universitet Professor, Overlæge, PhD. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Phineas

Læs mere

Indledning til anatomi & fysiologi:

Indledning til anatomi & fysiologi: Indledning til anatomi & fysiologi: Hvad sker der i vores krop? I. Celler & væv II. Nervesystem & hjernen III. Kredsløbet & hjertet IV. Lymfesystemet V. Luftveje & respiration VI. Hormoner VII. Stress

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN?

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? KAPITEL 4: HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? 36 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 37 Kapitel 4: Indhold: Dette kapitel ligger især vægt på, hvordan partiklerne og gasserne i røgen

Læs mere

BIOLOGI A. Torsdag den 14. maj 2009. Kl. 09.00 14.00 STX091-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009

BIOLOGI A. Torsdag den 14. maj 2009. Kl. 09.00 14.00 STX091-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 BILGI A Torsdag den 14. maj 2009 Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX091-BIA Undervisningsministeriet Side 1 af 8 sider pgave

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

Rygestop. råd og anvisninger. Den forklarer, hvordan du lettest. Denne brochure er ikke bare en række velmenende

Rygestop. råd og anvisninger. Den forklarer, hvordan du lettest. Denne brochure er ikke bare en række velmenende Rygestop Denne brochure er ikke bare en række velmenende råd og anvisninger. Den forklarer, hvordan du lettest kan holde op med at ryge. Og den indeholder viden, som kan hjælpe mere, end du tror. Du har

Læs mere

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang Velkommen til vores workshop Buteyko Program Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program Lad os så komme i gang Hvem var Konstantin Buteyko? Russisk professor i fysiologi, med et dødeligt højt

Læs mere

Thomas Feld Biologi 05-12-2007

Thomas Feld Biologi 05-12-2007 1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta

Læs mere

SAMTALEARK. Udfordringer skab rod i røgen Kroppen får det hurtigt bedre Nikotinens virkning Rygehistorien Kræft og andre sygdomme Fordele og ulemper

SAMTALEARK. Udfordringer skab rod i røgen Kroppen får det hurtigt bedre Nikotinens virkning Rygehistorien Kræft og andre sygdomme Fordele og ulemper SAMTALEARK Udfordringer skab rod i røgen Kroppen får det hurtigt bedre Nikotinens virkning Rygehistorien Kræft og andre sygdomme Fordele og ulemper 46 SAMTALEARK Samtalearkene kan du bruge til at vække

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Mødet mellem alkohol og hjerne

Mødet mellem alkohol og hjerne Mødet mellem alkohol og hjerne et interview med hjerneforsker Peter Lund Madsen Af Stine Reesen Hvis der kom nogen nu og havde opfundet alkohol, så ville det aldrig blive tilladt er du sindssyg, det ville

Læs mere

ø1: Registrering af fremmøde Forløb:

ø1: Registrering af fremmøde Forløb: ø1: Registrering af fremmøde Forløb: DELTAGER 1. MØDEGANG 2. MØDEGANG 3. MØDEGANG 4. MØDEGANG 5. MØDEGANG ø2: Notatskema STARTDATO: FORLØB: DELTAGERNAVN: SMS: 1. 2. 3. 4. 5. DELTAGER NIKOTINERSTATNINGENS

Læs mere

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 INTERN OMPRØVE ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 Opgavesættet består af: Anatomi og fysiologi: 7 essayopgaver og 3 figuropgaver Biokemi: 3 essayopgaver - 1 - ANATOMI OG FYSIOLOGI

Læs mere

p1: Plan over kurset 1. UGE: Start på forberedelsen 2. UGE: Forberedelse af selve stoppet RYGESTOP 3. UGE: Håndtering af risikosituationer

p1: Plan over kurset 1. UGE: Start på forberedelsen 2. UGE: Forberedelse af selve stoppet RYGESTOP 3. UGE: Håndtering af risikosituationer p1: Plan over kurset 1. UGE: Start på forberedelsen 2. UGE: Forberedelse af selve stoppet RYGESTOP 3. UGE: Håndtering af risikosituationer 4. UGE: Fastholdelse af rygestoppet 6. UGE: Hjælp til fremtiden

Læs mere

Nyrene Nyren filtrerer 1500 liter blod i døgnet og afgiver ca. lidt over en liter urin.

Nyrene Nyren filtrerer 1500 liter blod i døgnet og afgiver ca. lidt over en liter urin. ALFATEST HRV analysen er et anerkendt udstyr der giver en status på organismens generelle sundhedstilstand og bliver målt på pulsen gennem en super følsom chip. HRV analysen tager et EKG / EEG / Status

Læs mere

Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker!

Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker! Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og sæler

Læs mere

THE HUMAN BODY. Det indre & det ydre

THE HUMAN BODY. Det indre & det ydre THE HUMAN BODY Det indre & det ydre Skelettet Skelettets primære funktion er at holde os oprejst og beskytte vores organer. Vi har i menneskekroppen 206 knogler. Knoglerne består af Kalk. Nogle knogler

Læs mere

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilten

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Kapitel 0 Side 17 Introduktion Link til udtalelse af latinske betegnelser Kapitel 1 Side 27 Side 27 Side 30 Side 30 Side 32 Side 32 Side 32 Side 32 Side 34 Side 39

Læs mere

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5. Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to

Læs mere