Elektrokemisk potential, membranpotential og. Donnanligevægt
|
|
- Einar Knudsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Elektrokemisk potential, membranpotential og Donnanligevægt Elektrokemisk potential: µ Når en elektrisk ladning, q, transporteres i et ydre elektrisk felt fra potentialet φ 1 til φ 2, er det tilhørende elektrisk arbejde, w el : w el = q(φ 2 φ 1 ) (1) Hvis denne transport består af en transport af n mol ioner med ladningstallet z (og dermed den elektriske ladning q=nzf) fra sted 1 til sted 2 er w add summen af et kemisk og elektrisk arbejde: w add = w kem + w el = n(µ 2 µ 1 ) + nzf (φ 2 φ 1 ) (2) Bemærk at z her ( i modsætning til Nernst-ligningen) kan være både positiv og negativ. Definerer vi det kombinerede elektrokemiske potential, µ ved µ µ + zf φ (3) kan nyttearbejdet ved en reversibel transport af de n mol ioner udtrykkes ved (PC8 3.37) G = w add,max = n( µ 2 µ 1 ) = n µ (4) 1
2 Ved ligevægt med hensyn til denne transport er ændringen i systemets Gibbs-energi, G lig nul, dvs. µ=0 eller µ 2 = µ 1 (5) Membranpotential: Når to elektrolytopløsninger med forskellig sammensætning adskillles af en membran, der har forskellig permeabilitet for de forskellige ioner i elektrolytopløsningen, vil der i almindelighed være en potentialdforskel mellem de to opløsninger. Hvis membranen er impermeabel for en eller flere, men dog ikke for alle de forekommende ioner, kan der indstille sig en ligevægt, hvor der findes et veldefineret ligevægt-membranpotential. Som et vigtigt eksempel kan nævnes membranpotentialer i biologiske cellers membraner. Vi betragter to opløsninger med de molale koncentrationer b 1 og b 2 og aktiviteter a 1 og a 2 af komponent nr j bestående af en ion M z+ j, med ladningstallet z, adskilt af en membran, der kun er permeabel for ionen M z+ j. Det kemiske potential, µ for ionen i f. eks. opløsning nr. 1 er (PC8 5.53) µ j = µ j + RT lna 1 = µ j + RT ln γ 1b 1 b (6) hvor aktiviteten, a 1, i elektrolytopløsningen er udtrykt ved aktivitetskoefficienten γ og den molale koncentration (PC8 5.54). Ligevægt med hensyn til transport af ionen M z+ j 2
3 fra opløsning nr. 1 til opløsning nr. 2 kan udtrykkes ved hjælp af (3), (5) og (6) som: µ j + RT ln γ 1b 1 b + zf φ 1 = µ j + RT ln γ 2b 2 b + zf φ 2 (7) Membranpotentialet, φ φ 2 φ 1 kan nu findes ud fra (7): φ = RT zf lna 2 a 1 = RT zf lnγ 2b 2 γ 1 b 1 (8) For fortyndede elektrolytopløsninger kan man anvende Debye-Hückel s udtryk for aktivitetskoefficienten, γ. Der er ofte en elektrisk spændingsforskel på mv mellem de to sider af mambranvæggen i en biologisk celle, idet indervæsken typisk er negativ i forhold til ydervæsken. Væggene er permeeable for visse ioner (f. eks. K + ) og næsten impermeable for andre ( f. eks. Na + og visse immobile negative polyelektrolytioner). Kendes potentialforskellen mellem den indre og den ydre væske, φ = φ i φ y, kan forholdet mellem aktivitererne i indervæsken og ydervæsken af en permeerende ion beregnes ved (8), når der er indtrådt ligevægt med hensyn til transport af denne ion. Eksempel 1: Over en kaliumpermeabel membran har man målt membranpotentialet φ i φ y = 90 mv. Hvis der er ligevægt med hensyn til passage af K + gennem membranen, kan man beregne aktivitetsforholdet mellem i og y ved hjælp af (8). For T=37 C og for aktivitetskoefficienter γ = 1 får man: ln b i(k + ) b y (K + ) = zf (φ y φ i )/RT = 3, 367 (9) 3
4 hvilket betyder at der ved ligevægt med hensyn til K + er ca b i (K + ) b y (K + ) = e3, (10) tredive gange så høj en koncentration af K + inde i cellen som uden for cellen. For en monovalent permeerende anion som f. eks. chloridionen, Cl gælder det modsatte, her er koncentrationen uden for cellen ca tredive gange så høj som inde i cellen. Donnan-ligevægt Både i naturen og i laboratoriet er ligevægte ved membraner, der kun tillader små, men ikke store molekyler eller ioner at passere, af stor betydning. Vi betragter en opløsning af ikke-permeerende molekyler på den ene side og rent solvent eller en opløsning af udelukkende permeerende komponenter på den anden side. Begge opløsninger er ved den samme temperatur og så kan der, som vi så i afsnit PC8: 5.5e om osmotisk tryk, kun være ligevægt med hensyn til transport af solvent og eventuelle permeerende solutter, når der er en bestemt trykforskel, det osmotiske tryk, Π, mellem de to opløsninger. Når makromolekylet er ladet betegnes trykket: det kolloidosmotiske tryk og det giver ikke alene anledning til et overtryk, men også til en potentialforskel mellem de to opløsninger. I det foregående afsnit så vi nemlig, at hvis der på de to sider af en membran, der har forskellig permeabilitet for de forskellige ioner, er en forskel i ionkoncentrationen, så vil der kun være ligevægt ved en bestemt elektrisk potential forskel, membranpotentialet, φ. Ved donnan-ligevægt kombineres disse to effekter, idet man ved en donnan-ligevægt forstår en transportligevægt over en membran, hvor der på den ene side er en opløsning, 4
5 der blandt andet indeholder makroionner, som ikke kan gå gennem membranen, og på den anden side er en opløsning uden sådanne makroioner ( eller eventuelt en opløsning med en anden koncentration af makroioner). Donnan-ligevægten er en partiel ligevægt i analogi med osmotisk ligevægt. Ved ligevægten er der både en trykforskel, idet trykket er højest på makromolekylernes side, og en elektrisk potentialforskel (donnan-potentialet), idet fortegnet på makromolekylernes side er det samme som fortegnet for disses ladninger. Dette er helt i analogi med membranpotentialet, hvor fortegnet også er den samme som fortegnet på ladningerne af den ikke-permeerende ion, ( evt., hvor den findes i den højeste koncentration). Makroionernes molære koncentration betegnes c, og vi antager at de findes i opløsning 2. I begge opløsninger 1 og 2 findes desuden permeerende monovalente kat- og anioner i koncentrationerne henholdsvis c + 1, c 1 og c + 2, c 2. De to førstnævnte, c + 1 = c 1, er lige store på grund af elektroneutralitet i opløsningerne. (Derimod er c + 2 c 2 i opløsning 2. Der gælder der at c + 2 +zc = c 2 ). Vi betegner den fælles værdi af koncentrationerne i opløsning 1: c 1 (= c + 1 = c 1 ). Selve udledningen af formlen for det kolloidosmotiske tryk (11) og donnanpotentialet er udledt i det efterfølgende Appendix. Som vist i Appendix bliver det kolloidosmotiske tryk Π afhængigt ikke blot af c, men også af c 1, og kan ved små værdier af størrelsen z c/2c 1 1 udtrykkes ved Π = RT c[1 + z2 c 4c 1 ] (11) 5
6 og donnanpotentialet kan tilsvarende udtrykkes ved φ = φ 2 φ 1 = RT zc 2F c 1 (12) Bemærk at fortegnet af donnanpotentialet ( og af membranpotentialet) er bestemt af summen z af ladninger af de ioner der ikke permeerer. For z=0 findes φ = 0 og Π = RT c, som tidligere udledt for uladede molekyler (PC8: 5.40) Eksempel 2: En opløsning af et protein med molvægt 10 5 g/mol og massekoncentration 10 g/l og en ph-værdi, ved hvilken z = 10, er i donnanligevægt med en saltopløsning med c 1 = 0.01M ved 25 C. De to koncentrationer omregnes først til mol/m 3 : c = 10/10 5 mol/l=0.1 mol/m 3 og c 1 = 10 mol/m 3. Det kolloidosmotiske tryk er og donnanpotentialet er Π = RT c[1 + z2 c 4c 1 ] = ( ) = 309P a (13) 4 10 φ = RT zc 2F c 1 = = 1.28mV (14) Opgave 1: En muskelcelle (i) og den omgivende væske (y) indeholder ioner i de anførte koncentrationer: ion c i /M c y /M Na K
7 Cl HCO Potentialforskellen φ i φ y måltes til -90 mv ved 30 C. a) For hvilke af ionerne er der ligevægt med hensyn til transport gennem cellevæggen? (Alle aktivitetskoefficienter sættes tilig 1.00). b) Hvor stor er G for transport af et nanomol Na + fra (i) til (y). c) Samme spørgsmål vedrørende 1 nmol K +. d) Man kan måle, at der per sekund transporteres 2.4 nmol Na + ud gennem muskelmembranerne i 1 g muskel i hvile. Ud fra oxygenforbruget kan man beregne, at der samtidigt sker et stofskifte i cellen svarende til et maksimalt udført nyttearbejde på w add,max = 170 µj per sekund. Hvis dette stofskifte alene tjener til at pumpe natriumioner ud af cellen,- hvad er da nyttevirkningen af denne såkaldte natriumpumpe? Opgave 2: En anionpermeabel membran adskiller to vandige calciumchlorid opløsninger, med koncentrationerne henholdsvis: og M, og temperaturen på 25 C. a) Find membranpotentialet φ, idet aktivitetskoefficienterne sættes lig 1.00 og man antager, at membranen er helt impermeabel for kationen. b) Samme opgave, idet membranen erstattes af en ideelt kationpermeabel membran. 7
8 Opgave 3: Der foreliggger en forholdsvis fortyndet opløsning af en binær elektrolyt (dvs. en elektrolyt af kun to ionarter) og en membran, som enten er anionpermeabel eller kationpermeabel. En del af elektrolytopløsningen fortyndes til det dobbelte rumfang, og man måler ved 25 C spændingsforskellen mellem den oprindelige og den fortyndede opløsning, når de er i kontakt gennem membranen. Det viser sig, at potentialforskellen er 10 ± 1 mv med den tynde opløsning positiv. Hvad kan man slutte heraf? Appendix: Udledning af formel (11) og (12) Som ovenfor nævnt er c + 1 = c 1 c 1, hvilket er en konsekvens af elektroneutralitetsprincippet for opløsning 1. Anvendes dette princip også på opløsning 2, fås: c zc = c 2 (15) der gælder for såvel z > 0 som z < 0 De to opløsningers osmotiske tryk kan udledes ved de nævnte koncentrationer ved hjælp af ligning PC8 5.40: Π = crt (16) hvor c er den molære koncentration af den ikke-permeerende solut. Ved at gennemgå udledningen af denne formel kan man se at det osmotiske tryk skyldes en samlet koncentrationsforskel mellem alle opløsningens soluter på hver side af membranen, dvs formlen skulle snarere skrives som: Π Π 2 Π 1 = [ j c 2 (j) j c 1 (j)]rt (17) 8
9 Ved at benytte dette udtryk kan vi nu umiddelbart opskrive formlen for det kolloidosmotiske tryk: Π = Π 2 Π 1 = (c c 2 + c 2c 1 )RT (18) De tre af koncentrationerne, c + 2, c 2 og c 1, der indgår i denne ligning er imidlertid forbunde idet der er elektrokemisk ligevægt med hensyn til de permeerende ioner: Båndet- eller sammenhænget mellem c + 2, c 2 og c 1 kan findes ud fra ligningen (5) for elektrokemisk ligevægt: µ + 1 = µ + 2 (19) µ 1 = µ 2 (20) eller ved anvendelse af (3): µ + 2 µ + 1 = µ + 2 µ F (φ 2 φ 1 ) = 0 (21) µ 2 µ 1 = µ 2 µ 1 F (φ 2 φ 1 ) = 0 (22) Ved addition af de to ligninger (21) og (22) forsvinder de to led med potentialforskellen, φ 2 φ 1, og man får: µ + 2 µ µ 2 µ 1 = 0 (23) eller ved at anvende (6): RT ln a+ 2 a 2 a + 1 a 1 = 0 (24) Det betyder at sammenhænget mellem de fire aktiviteter kan skrives som a + 2 a 2 a + 1 a 1 = 1 (25) 9
10 Ser man bort fra aktivitetskoefficienternes afvigelse fra 1 tilnærmer man den molale koncentration med den molære koncentraton er båndet mellem de tre koncentrationer: c + 2 c 2 = c 2 1 (26) c 2 i (15) kan elimineres ved at benytte (26) og man få en andengradsligning i c + 2 : c zcc + 2 c 2 1 = 0 (27) med løsningen c + 2 = zc 2 + c z2 c 2 4 = zc 2 + c ( zc ) 2c 2 (28) 1 Når z c/2c 1 1 kan man omskrive kvadratroden i formel (28) ved at benytte rækkeudviklingen af en kvadratrod og kun medtage første led: 1 + x 1 + x 2 (29) Benyttes denne tilnærmelse får man c + 2 zc 2 + c 1 + z2 c 2 8c 1 (30) og c 2 kan, ved at indsætte (30) i (15), skrives som: c 2 = c zc zc 2 + c 1 + z2 c 2 8c 1 (31) Ved at indsætte disse to udtryk i formel (18) for det kolloidosmotiske tryk får man (11): Π = RT c[1 + z2 c 4c 1 ] (32) Donnanpotentialet kan nu findes ved at benytte (8) for f. eks. den permeerende kation: φ = RT F lnc+ 2 c + 1 = RT F lnc+ 2 c 1 (33) 10
11 og indsættes (30) i (33) får man: φ = RT F zc ln( (zc)2 ) (34) 2c 1 Det sidste led i (34) er meget mindre end de to andre led (da c c 1 ) og vi kan derfor tilnærme donnanpotentialet til φ = RT F 8c 2 1 ln(1 zc 2c 1 ) (35) Formlen (12) fremkommer ved en yderligere tilnærmelse, hvor man benytter rækkeudviklingen af logarithmefunktionen: ln(1 + x) x (36) for x 1. For z c/2c 1 1 får man formel (12) for donnanpotentialet. φ RT zc 2F c 1 (37) 11
Forklaring. Størrelsesforhold i biologien DIFFUSION. Biofysik forelæsning 8 Kapitel 1 (8) Mindste organisme: 0.3 :m = m (mycoplasma)
Størrelsesforhold i biologien Forklaring Mindste organisme: 0.3 :m = 3 10-7 m (mycoplasma) Største organisme: 3 10 1 m (blåhval) Største Organismer : 10 Mindste = Enkelte celler: 0.3 :m - 3 :m Største
Læs mereBiofysik forelæsning 8 Kapitel 1 (8)
Størrelsesforhold i biologien Forklaring Mindste organisme:.3 :m = 3-7 m (mycoplasma) Største organisme: 3 m (blåhval) Største Organismer : Mindste = Enkelte celler:.3 :m - 3 :m Største Celler : Mindste
Læs mereSkriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi)
Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi) Fredag d 29 januar 2010 Læs først denne vejledning! Du får udleveret to eksemplarer af dette opgavesæt. Kontroller først, at begge hæfter virkelig indeholder 6
Læs mereSkriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi)
Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi) Onsdag 16 April 2008 Læs først denne vejledning! Du får udleveret to eksemplarer af dette opgavesæt. Kontroller først, at begge hæfter virkelig indeholder 8 sider
Læs mereSkriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi)
Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi) Onsdag 23 Januar 2008 kl. 900 1300 Læs først denne vejledning! Du får udleveret to eksemplarer af dette opgavesæt. Kontroller først, at begge hæfter virkelig indeholder
Læs mereSkriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi)
Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi) Tirsdag d. 7 April 2009 Læs først denne vejledning! Du får udleveret to eksemplarer af dette opgavesæt. Kontroller først, at begge hæfter virkelig indeholder 9
Læs mereDETTE OPGAVESÆT INDEHOLDER 5 OPGAVER MED IALT 11 SPØRGSMÅL. VED BEDØMMELSEN VÆGTES DE ENKELTE
DETTE OPGAVESÆT INDEHOLDER 5 OPGAVER MED IALT 11 SPØRGSMÅL. VED BEDØMMELSEN VÆGTES DE ENKELTE SPØRGSMÅL ENS. SPØRGSMÅLENE I DE ENKELTE OPGAVER KAN LØSES UAFHÆNGIGT AF HINANDEN. 1 Opgave 1 En massiv metalkugle
Læs mereListe A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction
Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction Liste B A B C D E F Antiport Symport Passiv transport
Læs mereKemiaflevering uge 37
Kemiaflevering uge 37 Kenneth Buchwald Johansen, 1laba0807 Opgave 1: Afstem redoxligningen Cl 2 Cl +ClO 3 : 0 1 5 3( 2) Cl 2 Cl + ClO 3 (basisk væske). Vi kan se at Cl 2 både reduceres og oxideres. Det
Læs mereAminosyrer. Ionstyrke. Bufferkapacitet.
Aminosyrer. onstyrke. Bufferkapacitet. Biologisk vigtige aminosyrer er af formen H 2 N CH(R) COOH, hvor sidekæden R f. eks. kan indeholde alifatiske grupper som methyl eller ethyl, eller den kan indeholde
Læs mereAnvendt BioKemi: MM4. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM4- Opsummering. Små molekyler: fedtsyre. Store molekyler: fedt, lipids, lipoproteiner
Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer
Læs mereTorben Rosenørn. Aalborg Universitet. Campus Esbjerg
Torben Rosenørn Aalborg Universitet Campus Esbjerg 1 Definition af syrer En syre er et stof som kan fraspalte en proton (H + ). H + optræder i vand sammen med et vandmolekyle (H 2 O) som H 3 O + Syrer
Læs mereFørste og anden hovedsætning kombineret
Statistisk mekanik 3 Side 1 af 12 Første og anden hovedsætning kombineret I dette afsnit udledes ved kombination af I og II en række udtryk, som senere skal vise sig nyttige. Ved at kombinere udtryk (2.27)
Læs mereBiofysik ( ) Eksamen 6. juni timers skriftlig prøve. Alle hjælpemidler er tilladt
DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Institut for Matematik og Fysik Fysisk Laboratorium Biofysik (10 33 11) Eksamen 6. juni 2003 4 timers skriftlig prøve Alle hjælpemidler er tilladt Sættet består af
Læs mereMODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber
1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning
Læs mereTilstandssummen. Ifølge udtryk (4.28) kan MB-fordelingen skrives , (5.1) og da = N, (5.2) . (5.3) Indføres tilstandssummen 1 , (5.
Statistisk mekanik 5 Side 1 af 10 ilstandssummen Ifølge udtryk (4.28) kan M-fordelingen skrives og da er μ N e e k = N g ε k, (5.1) N = N, (5.2) μ k N Ne g = e ε k. (5.3) Indføres tilstandssummen 1 Z g
Læs mereElektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Elektrisk strøm. Elektrisk strøm
Elektromagnetisme 7 Side 1 af 1 Med dette emne overgås fra elektrostatikken, som beskriver stationære ladninger, til elektrodynamikken, som beskriver ladninger i bevægelse (elektriske strømme, magnetfelter,
Læs mereAlmen cellebiologi Membrantransport
Almen cellebiologi 2007 Membrantransport Kap. 12, s. 389-420 Forelæsning 1 Stine Falsig Pedersen sfpedersen@aki.ku.dk 35321546/room 527 1 De næste tre forelæsninger: 1. - Membranen og membran-transport
Læs mereElektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Elektrisk strøm. Elektrisk strøm
Elektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Med dette emne overgås fra elektrostatikken, som beskriver stationære ladninger, til elektrodynamikken, som beskriver ladninger i bevægelse (elektriske strømme, magnetfelter,
Læs mereDaniells element Louise Regitze Skotte Andersen
Louise Regitze Skotte Andersen Fysikrapport. Morten Stoklund Larsen - Lærer K l a s s e 1. 4 G r u p p e m e d l e m m e r : N i k i F r i b e r t A n d r e a s D a h l 2 2-0 5-2 0 0 8 2 Indhold Indledning...
Læs mereBrugsvejledning for 7827.10 dialyseslange
Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og
Læs mereBilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.
Bilag 1: Introduktion har afgørende betydning for det kommende afværgeprojekt ved Høfde 4. Det skyldes, at basisk hydrolyse, som er det første trin i den planlagte treatment train, foregår hurtigere, jo
Læs mereNår enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.
E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne
Læs mereUdledning af den barometriske højdeformel. - Beregning af højde vha. trykmåling. af Jens Lindballe, Silkeborg Gymnasium
s.1/5 For at kunne bestemme cansatsondens højde må vi se på, hvorledes tryk og højde hænger sammen, når vi bevæger os opad i vores atmosfære. I flere fysikbøger kan man læse om den Barometriske højdeformel,
Læs mereRohina Noorzae 403. Mikrocirkulationen. Mikrovaskulationen strækker sig fra første ordens arterioler til første ordens venoler:
Mikrocirkulationen Mikrovaskulationen strækker sig fra første ordens arterioler til første ordens venoler: 1. ordens arterioler! 2. ordens arterioler! 3. ordens arterioler! 4. ordens arterioler " kapillærer
Læs mereTERMODYNAMISK MODELLERING AF SYSTEMER MED AMMONIUMIONER
TERMODYNAMISK MODELLERING AF SYSTEMER MED AMMONIUMIONER (NH 4 ) 2 SO 4 H 2 O 175 Extended UNIQUAC Temperatur C 125 75 Eksperimentel 25 Is (NH 4 ) 2 SO 4 25 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Vægt % (NH 4
Læs mereTest Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012
BMB502, Enzymer og membraner, efterår 11. f Tests, Surveys and Pools Tests Test Canvas : Eksamen i BMB502 Januar 2012 Edit Mode is: Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012 Create Reuse Upload s Settings
Læs mereDiffusionsbegrænset reaktionskinetik
Diffusionsbegrænset reaktionskinetik Bimolekylære reaktioner Ved en bimolekylær elementarreaktion afhænger hastigheden såvel af den hyppighed (frekvens), hvormed reaktantmolekylerne kolliderer, som af
Læs mereTillæg til partikelfysik (foreløbig)
Tillæg til partikelfysik (foreløbig) Vekselvirkninger Hvordan afgør man, hvilken vekselvirkning, som gør sig gældende i en given reaktion? Gravitationsvekselvirkningen ser vi bort fra. Reaktionen Der skabes
Læs mereNoter til kemi A-niveau
Noter til kemi A-niveau Grundlæggende kemi til opgaveregning 2.0 Af Martin Sparre INDHOLD 2 Indhold 1 Kemiske ligevægte 3 1.1 En simpel kemisk ligevægt.................... 3 1.2 Forskydning af ligevægte.....................
Læs mereHvorfor bevæger lyset sig langsommere i fx glas og vand end i det tomme rum?
Hvorfor bevæger lyset sig langsommere i fx glas og vand end i det tomme rum? - om fysikken bag til brydningsindekset Artiklen er udarbejdet/oversat ud fra især ref. 1 - fra borgeleo.dk Det korte svar:
Læs mereTermodynamik. Esben Mølgaard. 5. april N! (N t)!t! Når to systemer sættes sammen bliver fordelingsfunktionen for det samlede system
Termodynamik Esben Mølgaard 5. april 2006 1 Statistik Hvis man har N elementer hvoraf t er defekte, eller N elementer i to grupper hvor forskydningen fra 50/50 (spin excess) er 2s, vil antallet af mulige
Læs mereph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen November 2010, Niels Frederiksen
ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen ph-beregning side 1 af 6 I lærebogen er der angivet formler til beregning af ph i opløsninger af en stærk syre, en middelstærk syre
Læs mereAlgebra - Teori og problemløsning
Algebra - Teori og problemløsning, januar 05, Kirsten Rosenkilde. Algebra - Teori og problemløsning Kapitel -3 giver en grundlæggende introduktion til at omskrive udtryk, faktorisere og løse ligningssystemer.
Læs mereHomeostase. Homeostase, organismens evne til at opretholde et konstant indre miljø, er et centralt begreb i fysiologien.
Homeostase Homeostase, organismens evne til at opretholde et konstant indre miljø, er et centralt begreb i fysiologien. Homeostase er opretholdelse af et konstant indre miljø i organismen på trods af ændringer
Læs mere10. Mandag Nervesystemet del 1
10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis
Læs mereDensitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor
Nogle begreber: Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) Molekylerne er tæt pakket: høj densitet Molekylerne er langt fra hinanden: lav densitet ρ = m V hvor ρ er densiteten m er massen Ver volumen
Læs mereMåling af ledningsevne: Hvordan og hvad skal man være opmærksom på?
Måling af ledningsevne: Hvordan og hvad skal man være opmærksom på? www.insatech.com Agenda Kort om mig Hvad er ledningsevne Ledende opløsninger Termer, teori Måleteknikker Valg af sensor udfordringer
Læs mereEksamen i fysik 2016
Eksamen i fysik 2016 NB: Jeg gør brug af DATABOG fysik kemi, 11. udgave, 4. oplag & Fysik i overblik, 1. oplag. Opgave 1 Proptrækker Vi kender vinens volumen og masse. Enheden liter omregnes til kubikmeter.
Læs mereElektromagnetisme 13 Side 1 af 8 Maxwells ligninger. Forskydningsstrømme I S 1
Elektromagnetisme 13 Side 1 af 8 Betragt Amperes lov fra udtryk (1.1) anvendt på en kapacitor der er ved at blive ladet op. For de to flader og S der begge S1 afgrænses af C fås H dl = J ˆ C S n da = I
Læs mereTeknikken er egentlig meget simpel og ganske godt illustreret på animationen shell 4-5.
Fysikken bag Massespektrometri (Time Of Flight) Denne note belyser kort fysikken bag Time Of Flight-massespektrometeret, og desorptionsmetoden til frembringelsen af ioner fra vævsprøver som er indlejret
Læs mereBilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose
Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer
Læs mereDETTE OPGAVESÆT INDEHOLDER 6 OPGAVER MED IALT 11 SPØRGSMÅL. VED BEDØMMELSEN VÆGTES DE ENKELTE
DETTE OPGAVESÆT INDEHOLDER 6 OPGAVER MED IALT 11 SPØRGSMÅL. VED BEDØMMELSEN VÆGTES DE ENKELTE SPØRGSMÅL ENS. SPØRGSMÅLENE I DE ENKELTE OPGAVER KAN LØSES UAFHÆNGIGT AF HINANDEN. 1 Opgave 1 En cylinderkapacitor
Læs mereBilag I. ~ i ~ Oversigt BILAG II MATEMATISK APPENDIKS. The Prisoner s Dilemma THE PRISONER S DILEMMA INTRODUKTION I RELATION TIL SAMORDNET PRAKSIS
Oversigt BILAG I I THE PRISONER S DILEMMA INTRODUKTION I RELATION TIL SAMORDNET PRAKSIS I I II BILAG II III GENNEMSIGTIGHEDENS BETYDNING III MATEMATISK APPENDIKS V GENERELT TILBAGEDISKONTERINGSFAKTOREN
Læs mereAlmen cellebiologi Membrantransport
Almen cellebiologi 2007 Membrantransport Kap. 12, s. 389-420 Forelæsning 2 Stine Falsig Pedersen sfpedersen@aki.ku.dk 35321546/room 527 1 De næste tre forelæsninger: 1. - Membranen og membran-transport
Læs mereLigninger med reelle løsninger
Ligninger med reelle løsninger Når man løser ligninger, er der nogle standardmetoder som er vigtige at kende. Her er der en kort introduktion til forskellige teknikker efterfulgt af opgaver hvor man kan
Læs mereElektromagnetisme 3 Side 1 af 8 Dielektrika 1. Elektrisk dipol
Elektromagnetisme Side af 8 Elektrisk dipol Betragt det elektrostatiske potential fra en elektrisk dipol bestående af to punktladninger + q og q : ϕ r ( ) i qi r r q q + r r r r + l q + r r r r l i ( ).
Læs mereRettelser til ORBIT AHTX 1.udgave 2. oplag
Rettelser til ORBIT AHTX 1.udgave 2. oplag Rettelsesblad version 6a pr januar 2014 68 O2.5 3. sidste linje: stål mod stål, skal erstattes af stål mod stål er 80 E3.5 Linje 15 en metaltråd i midten skal
Læs mereFysik 2 - Den Harmoniske Oscillator
Fysik 2 - Den Harmoniske Oscillator Esben Bork Hansen, Amanda Larssen, Martin Qvistgaard Christensen, Maria Cavallius 5. januar 2009 Indhold 1 Formål 1 2 Forsøget 2 3 Resultater 3 4 Teori 4 4.1 simpel
Læs mereMåling af ph: konventionelt eller digitalt loop.
Måling af ph: konventionelt eller digitalt loop. www.insatech.com Agenda Kort om mig Hvad er ph Måling med glas elektrode Udfordringer Konventionelt eller digitalt loop. Valg af sensor Spørgsmål www.insatech.com
Læs mereForklaring. Størrelsesforhold i biologien DIFFUSION. Veterinær biofysik kapitel 8 Forelæsning 1. Mindste organisme: 0.3 :m = m (mycoplasma)
1. februar 005 Størrelsesforhold i biologien Forklaring Mindste organisme: 0.3 :m = 3 10-7 m (mycoplasma) Største organisme: 3 10 1 m (blåhval) Største Organismer : 10 Mindste = 8 DIFFUSION Det fænomen,
Læs mereTeknologi & kommunikation
Grundlæggende Side af NV Elektrotekniske grundbegreber Version.0 Spænding, strøm og modstand Elektricitet: dannet af det græske ord elektron, hvilket betyder rav, idet man tidligere iagttog gnidningselektricitet
Læs mereSkriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00. Opgave
Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00 Opgave Alle nødvendige data til besvarelse af spørgsmålene i eksamensopgaven er samlet i Tabel 1. Tabel 1: Termodynamiske
Læs mereElektromagnetisme 13 Side 1 af 8 Maxwells ligninger. Forskydningsstrømme I S 1
Elektromagnetisme 13 Side 1 af 8 Betragt Amperes lov fra udtryk (1.1) anvendt på en kapacitor der er ved at blive ladet op. For de to flader og S der begge S1 afgrænses af C fås H dl = J ˆ C S n da = I
Læs mereUdledning af Keplers love
Udledning af Keplers love Kristian Jerslev 8. december 009 Resumé Her præsenteres en udledning af Keplers tre love ud fra Newtonsk tyngdekraft. Begyndende med en analyse af et to-legeme problem vil jeg
Læs mereProximal reabsorption
SAU2 Nyrefunktion 2 Undervisning med Charlotte Mehlin Sørensen REABSORPTION I NEFRONET: Al reabsorption i nyrene er drevet af Na/KPumpen! Proksimale tubulus, S1 (figur A): Proksimale tubulus, S3 (figur
Læs mereMenneskets væskefaser
Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem
Læs mereOpgave 1. (a) Bestem de to kapacitorers kapacitanser C 1 og C 2.
2 Opgave 1 I første del af denne opgave skal kapacitansen af to kapacitorer bestemmes. Den ene kapacitor er konstrueret af to tynde koaksiale cylinderskaller af metal. Den inderste skal har radius r a
Læs mereSTUDENTEREKSAMEN AUGUST-SEPTEMBER 2005 SPROGLIG LINJE NATURFAG. Fredag den 12. august 2005 kl. 9.00-13.00
2005-17-2 STUDENTEREKSAMEN AUGUST-SEPTEMBER 2005 SPROGLIG LINJE NATURFAG Fredag den 12. august 2005 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet består af 8 opgaver med tilsammen 20 spørgsmål. De stillede spørgsmål indgår
Læs mereLitteratur: Naturfag Niveau D og C, H. Andersen og O. B. Pedersen, Munksgaard, 2016 Grundlæggende kemi intro (kap 2)
Læringsmål Naturfag C niveau Litteratur: Naturfag Niveau D og C, H. Andersen og O. B. Pedersen, Munksgaard, 2016 Grundlæggende kemi intro (kap 2) Du forklarer, hvad et atoms opbygning er ved hjælp af det
Læs mere19. Mandag Blod og lymfesystem del 2
19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Det Naturvidenskabelige Fakultet Augusteksamen OPGAVESTILLER: Allan H. Sørensen
AARHUS UNIVERSITET Det Naturvidenskabelige Fakultet Augusteksamen 2006 FAG: Elektromagnetisme OPGAVESTILLER: Allan H. Sørensen Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 6 Eksamensdag: fredag dato: 11.
Læs mereGaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3
Gaslovene SH ver. 1.2 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................
Læs merePARTIELT MOLÆRT VOLUMEN
KemiF1 laboratorieøvelser 2008 ØvelseF1-2 PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN Indledning I en binær blanding vil blandingens masse være summen af komponenternes masse; men blandingens volumen vil ikke være summen
Læs mereTeoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010
Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 6. september 00 eoretiske Øvelser Mandag den 3. september 00 Computerøvelse nr. 3 Ligning (6.8) og (6.9) på side 83 i Lecture Notes angiver betingelserne for at konvektion
Læs mereOSMOSE. Formålet med disse øvelser er altså at forstå: Hvad er osmose og hvorfor er det en meget vigtig biologisk proces.
OSMOSE I de følgende tre øvelser og efterfølgende opsamlingsspørgsmål skal I arbejde med princippet osmose, altså transport af vand mellem to forskellige koncentrationer af vand, som beskrevet i artikel
Læs mere2. del. Reaktionskinetik
2. del. Reaktionskinetik Kapitel 10. Matematisk beskrivelse af reaktionshastighed 10.1. Reaktionshastighed En kemisk reaktions hastighed kan afhænge af flere forskellige faktorer, hvoraf de vigtigste er!
Læs mereStudienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen
MeDIS Exam 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Videregående biokemi og medicinudvikling Bachelor i Medis 5. semester Eksamensdato: 26-01-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform 7-trin Vigtige
Læs mereTermodynamikkens første hovedsætning
Statistisk mekanik 2 Side 1 af 13 Termodynamikkens første hovedsætning Inden for termodynamikken kan energi overføres på to måder: I form af varme Q: Overførsel af atomar/molekylær bevægelsesenergi på
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner
Læs mereBedste rette linje ved mindste kvadraters metode
1/9 Bedste rette linje ved mindste kvadraters metode - fra www.borgeleo.dk Figur 1: Tre datapunkter og den bedste rette linje bestemt af A, B og C Målepunkter og bedste rette linje I ovenstående koordinatsystem
Læs mereMATEMATIK A-NIVEAU. Anders Jørgensen & Mark Kddafi. Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012
MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012 Kapitel 5 Funktioner og grafer, modellering af variabelsammenhænge 2016 MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler
Læs mereDer tilsættes 50,0 ml 1,00 M saltsyre. Hvor stor en masse af jern opløses, hvis reaktionen forløber fuldstændigt, og der er overskud af Fe(s)?
In English Log ud Peter Fristrup CampusNet / 26171 Almen kemi E15 / Opgaver Eksamen Almen Kemi 26171, 15. December 2015 Side 1 Vis rigtige svar Skjul rigtige svar Spørgsmål 1 Jern reagerer med saltsyre
Læs mereAnvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K
Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: Blod som et kemisk system
Læs mereUndervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá
Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet
Læs mereAnvendt BioKemi: MM2. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM2- Opsummering. Aminosyrer og proteiner som buffere
Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som et kemisk system
Læs mereDynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.
M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger
Læs mereBesvarelser til Calculus og Lineær Algebra Globale Forretningssystemer Eksamen - 3. Juni 2014
Besvarelser til Calculus og Lineær Algebra Globale Forretningssystemer Eksamen - 3. Juni 204 Mikkel Findinge Bemærk, at der kan være sneget sig fejl ind. Kontakt mig endelig, hvis du skulle falde over
Læs mereMåling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand
Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand
Læs mereBølgeligningen. Indhold. Udbredelseshastighed for bølger i forskellige stoffer 1
Udbredelseshastighed for bølger i forskellige stoffer 1 Bølgeligningen Indhold 1. Bølgeligningen.... Udbredelseshastigheden for bølger på en elastisk streng...3 3. Udbredelseshastigheden for longitudinalbølger
Læs mereFra spild til penge brug enzymer
Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion
Læs merePCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA
PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase
Læs mereMåling og modellering af vandaktivitet i opløsning af konserveringsmidler
Måling og modellering af vandaktivitet i opløsning af konserveringsmidler Bachelorprojekt skrevet af: S062162 Vejleder: 22.01.2010 DTU kemiteknik Danmarks Tekniske Universitet 1 Abstrakt I dette projekt
Læs mereElementær Matematik. Trigonometriske Funktioner
Elementær Matematik Trigonometriske Funktioner Ole Witt-Hansen Indhold. Gradtal og radiantal.... sin x, cos x og tan x... 3. Trigonometriske ligninger...3 4. Trigonometriske uligheder...5 5. Harmoniske
Læs mereEnergi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme
(gruppeopgaver i databar 152 (og 052)) Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme Tirsdag den 17. september kl 13-14.15 (ca) Auditorium 53, bygning 210 Susanne Jacobsen sja@bio.dtu.dk Enzyme and Protein
Læs merematx.dk Differentialregning Dennis Pipenbring
mat.dk Differentialregning Dennis Pipenbring 0. december 00 Indold Differentialregning 3. Grænseværdi............................. 3. Kontinuitet.............................. 8 Differentialkvotienten
Læs mereNewtons love - bevægelsesligninger - øvelser. John V Petersen
Newtons love - bevægelsesligninger - øvelser John V Petersen Newtons love 2016 John V Petersen art-science-soul Indhold 1. Indledning og Newtons love... 4 2. Integration af Newtons 2. lov og bevægelsesligningerne...
Læs mere1. Beregn sandsynligheden for at samtlige 9 klatter lander i felter med lige numre.
NATURVIDENSKABELIG GRUNDUDDANNELSE Københavns Universitet, 6. april, 2011, Skriftlig prøve Fysik 3 / Termodynamik Benyttelse af medbragt litteratur, noter, lommeregner og computer uden internetadgang er
Læs mereEn sumformel eller to - om interferens
En sumformel eller to - om interferens - fra borgeleo.dk Vi ønsker - af en eller anden grund - at beregne summen og A x = cos(0) + cos(φ) + cos(φ) + + cos ((n 1)φ) A y = sin (0) + sin(φ) + sin(φ) + + sin
Læs mereMATEMATIK 3 EN,MP 17. september 2014 Oversigt nr. 1
MATEMATIK 3 EN,MP 7. september 204 Oversigt nr. Her bringes en samling af de gamle eksamensopgaver: (jan. 204) Betragt begyndelsesværdiproblemet y (t) + 7y (t) + 2y(t) = e t sin(2t) for t > 0, y(0) = 2,
Læs mereELEKTRISKE KREDSLØB (DC)
ELEKTRISKE KREDSLØB (DC) Kredsløbstyper: Serieforbindelser Parallelforbindelser Blandede forbindelser Central lovmæssigheder Ohms lov, effektformel, Kirchhoffs 1. & 2. lov DC kredsløb DC står for direct
Læs mere[ ] =10 7,4 = 40nM )
Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol
Læs mereLineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger
enote 11 1 enote 11 Lineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger I denne note introduceres lineære differentialligninger, som er en speciel (og bekvem) form for differentialligninger.
Læs mereStrålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen
Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,
Læs mereDOCUMENTA BIOCHIMICA ET BIOPHYSICA
DOCUMENTA BIOCHIMICA ET BIOPHYSICA Formler - Fysiske konstanter - Talstørrelser 4. udgave, september 2000 Cellebiologisk kursus Det sundhedsvidenskabelige fakultet Københavns Universitet Forord til 2.
Læs mereDefinition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +
Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Det naturvidenskabelige fakultet 3. kvarter forår OPGAVESTILLER: Allan H. Sørensen
AARHUS UNIVERSITET Det naturvidenskabelige fakultet 3. kvarter forår 2006 FAG: Elektromagnetisme OPGAVESTILLER: Allan H. Sørensen Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 5 Eksamensdag: fredag dato:
Læs mereFunktioner. 3. del Karsten Juul
Funktioner 3. del 019 Karsten Juul Funktioner 3. del, 019 Karsten Juul 1/9-019 Nyeste version af dette hæfte kan downloades fra http://mat1.dk/noter.htm. Hæftet må benyttes i undervisningen hvis læreren
Læs mereOpgavebesvarelse - Øvelse 3
Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgave 3.2 Lad økonomien være karakteriseret ved følgende adfærdsligninger: a) Løs for ligevægts BNP: derved at vi bruger ligningen. b) Løs for den disponible indkomst: c) Løs
Læs mereOpgaver til: 6. Syrer og baser
Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO
Læs mere