Der påhviler et selskabs ledelsesmedlemmer et selvstændigt ansvar for, at indsendelsesfristerne overholdes.

Transkript

1 Kendelse af 6. december 2010 (J.nr ) Afgift som følge af for sent indsendt årsrapport ikke eftergivet. Årsregnskabsloven 151 og 152. (Marianne Fog Jørgensen, Niels Walther-Rasmussen og Steen Mejer) Ved af 24. august 2010 har A på egne vegne og vegne af de øvrige bestyrelsesmedlemmer i K1 Amba, K2 Amba og K3 Amba klaget over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved skrivelse af 6. august 2010 har afslået at fritage de pågældende bestyrelsesmedlemmer for betaling af pålagte afgifter for ikke rettidig indsendelse af undtagelseserklæringer for virksomhederne for Sagens omstændigheder: I Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse af 6. august 2010 hedder det: Begrundelse for afslaget Vi sendte ikke påkravsbrevene i juli måned, men henholdsvis den 15. og 16. juni Der påhviler et selskabs ledelsesmedlemmer et selvstændigt ansvar for, at indsendelsesfristerne overholdes. Det enkelte medlem kan fritages for betaling af afgiften i ganske særlige tilfælde. Disse ganske særlige tilfælde foreligger, hvor medlemmet over for os har godtgjort, at vedkommende har søgt at fremme indsendelsen, og at forsinkelsen derfor ikke kan lægges den pågældende til last. Afgiftsfritagelse kan kun ske, hvor forsinkelsen skyldes visse ganske upåregnelige forhold. Vores kontrolsystem går ud på, at vi sender en kvittering for modtagelsen af en undtagelseserklæring. Indsenderen må derfor holde øje med, at en sådan kvittering modtages og reagere, hvis det ikke er tilfældet. Om påkravsbrevet kan det oplyses, at det sendes som almindelig post til virksomhedens ledelse på den adresse, som virksomheden har registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Hovedformålet med påkravsbrevet er at give virksomhedens ledelse en kort frist til at rette op på en eventuel forglemmelse eller misforståelse i forbindelse med indsendelsen. Et ledelsesmedlem kan ikke fritages for afgift, fordi det ikke har fået kendskab til påkravsbrevet, inden udløbet af påkravsfristen. Fristerne for indsendelse af undtagelseserklæring er fastsat i loven. Vores påkravsbrev er således en erindring om de frister, som ledelsen allerede var eller burde være bekendt med, er udløbet. Der foreligger efter vores opfattelse derfor ikke ganske særlige tilfælde for ledelsesmedlemmernes vedkommende. Vi må derfor afslå din anmodning om eftergivelse af pålagte afgifter. I klagen af 24. august 2010 har A anført: Da jeg i år sendte undtagelses erklæringer ind i Maj måned forventer alt er ok, men til min store overraskelse modtages der d. 10/7 på alle 3 selskaber et påkrav om indsendelse af årsrapport inden d. 28/6, hvilket er ret umuligt da jeg jo modtager skrivelserne Lørdag d. 10/7, da der for alle 3 er tale om undtagelses erklæringer printer jeg straks nye ud og afleverer dem personligt Mandag d.12 Juli. Efterfølgende har dele af ledelsen modtaget opkrævninger på DKR med henvisning til brev af 16/6 der oplyses sendt til ledelsen, dette er ikke modtaget af nogen fra ledelsen, men vi konkluder der henvises til de pr 10/7 i virksomhederne modtegne breve da de er dateret 16/6.

2 Vi anmodede derfor høfligt styrelsen om i flg årsregnskabsloven 152 stk. 1 at fritage ledelserne for de pålagte afgifter, men fik afslag herpå. Gældende for K3 har B såvel som C begge spurgt til indsendelsen af årsrapporten hvortil jeg har meddelt dem at denne var indsendt samt at alt var ok, jeg mener derfor at det er unfair at tildele dem en straf for noget der ene og alene er mit ansvar og hvor jeg i god tro har vildledt dem, selv om jeg mener jeg selv har handlet korrekt også. Gældende for K2 såvel som K1 har D såvel som E ligeledes begge spurgt til indsendelsen af årsrapporten hvortil jeg har meddelt dem at denne var indsendt samt at alt var ok, jeg mener derfor også her at det er unfair at tildele dem en straf for noget der igen ene og alene er mit ansvar og hvor jeg i god tro har vildledt dem, selv om jeg mener jeg selv har handlet korrekt her også. Vi er derfor af den klare opfattelse at alle har handlet korrekt iflg 152 stk1. de øvrige medlemmer har alle set dokumentet i kopiform der var indsendt og jeg havde påtaget mig ansvaret at indsende dette, da der kun er tale om undtagelses erklæringer, er der jo ingen grund til at vente eller slet ikke at indsende dette. Og vil som maksimum mene at jeg A bør kunne straffes med denne afgift da alle yderligere har ydet hvad de kan, ganske i overensstemmelse med 152 stk1 hvor det klart fremgår at hvis den pågældende kan godtgøre over for styrelsen at han eller hun har haft søft fremme indsendelsen mv., og at forsinkelsen derfor ikke kan lægges ham eller hende til last og netop her er der gjort alt dette og mere til, da alle var i den tro at alt var ok, hvilket også tydeligt ses da de påny indleveres først kommende hverdag efter modtagelse af påkravet. Der er tale om følgende selskaber. K1 Amba CVR K2 Amba CVR samt K3 Amba CVR I anledning af klagen har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i en redegørelse af 11. oktober 2010 udtalt: 2. Sagens faktiske omstændigheder 2.1. Da undtagelseserklæringerne ikke var modtaget rettidigt, sendte styrelsen henholdsvis den 15. og 16. juni 2010 såkaldte påkravsbreve til bestyrelserne for selskaberne og anmodede om, at undtagelseserklæringerne blev indsendt, så de blev modtaget senest henholdsvis den 25. juni og 28. juni Styrelsen meddelte samtidig, at hvis dette ikke skete, ville bestyrelsesmedlemmerne blive pålagt afgifter Undtagelseserklæringer for 2009 blev modtaget den 12. juli Undtagelseserklæringerne skulle være modtaget senest henholdsvis den 25. juni og 28. juni Da undtagelseserklæringerne først blev afleveret i styrelsen den 12. juli 2010, blev der pålagt bestyrelsesmedlemmerne afgifter 2.3 I mail af 30. juli 2010 anmodede A om fritagelse for afgifter, som var pålagt selskabernes ledelsesmedlemmer, fordi styrelsen modtog undtagelseserklæringer for sent. Han anførte, at han sendte undtagelseserklæringer ind i maj måned. Til sin store overraskelse modtog han den 10. juli 2010 på alle 3 selskaber påkrav om indsendelse af undtagelseserklæringer inden den 28. juni 2010, hvilket var ret umuligt, da han modtog påkravsbrevene den 10. juli I mail af 6. august 2010 afslog styrelsen anmodningen om eftergivelse af pålagte afgifter, da der ikke forelå de nødvendige ganske særlige tilfælde. Styrelsen begrundede afslaget med, at påkravsbrevene ikke blev sendt i juli måned, men henholdsvis den 15. og 16. juni 2010.

3 Styrelsen anførte, at der påhviler et selskabs ledelsesmedlemmer et selvstændigt ansvar for, at indsendelsesfristerne overholdes. Det enkelte medlem kan fritages for betaling af afgiften i ganske særlige tilfælde. Disse ganske særlige tilfælde foreligger, hvor medlemmet over for styrelsen har godtgjort, at vedkommende har søgt at fremme indsendelsen, og at forsinkelsen derfor ikke kan lægges den pågældende til last. Afgiftsfritagelse kan kun ske, hvor forsinkelsen skyldes visse ganske upåregnelige forhold. Vi gjorde opmærksom på, at styrelsens kontrolsystem går ud på, at styrelsen sender en kvittering for modtagelsen af en undtagelseserklæring. Indsenderen må derfor holde øje med, at en sådan kvittering modtages og reagere, hvis det ikke er tilfældet. Styrelsen oplyste samtidig, at hvis årsrapporten eller undtagelseserklæringen ikke modtages rettidigt, sendes et påkravsbrev som almindelig post til virksomhedens ledelse på den adresse, som virksomheden har registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Hovedformålet med påkravsbrevet er at give virksomhedens ledelse en kort frist til at rette op på en eventuel forglemmelse eller misforståelse i forbindelse med indsendelsen. Et ledelsesmedlem kan ikke fritages for afgift, fordi det ikke har fået kendskab til påkravsbrevet, inden udløbet af påkravsfristen. 2.5 A svarede den 10. august 2010, at han havde oplyst over for de øvrige bestyrelsesmedlemmer, at undtagelseserklæringer var indsendt. Derfor var det ikke rimeligt, at de skulle pålægges afgifter, da det ene og alene var hans ansvar, at han i god tro havde vildledt dem. 2.6 Styrelsen svarede den 12. august 2010 på mailen af 10. august 2010, at selv om A havde meddelt bestyrelsesmedlemmerne, at undtagelseserklæringerne var indsendt, kunne dette ikke føre til, at styrelsen eftergav afgifterne. Der forelå ikke ganske særlige omstændigheder for bestyrelsesmedlemmernes vedkommende. 2.7 C, som er bestyrelsesmedlem i K3, kommenterede i mail af 25. august 2010 styrelsens afslag. Han anførte, at han havde søgt at fremme indsendelsen ved at påminde A og ligeledes tjekke, at det var gjort. Han kunne derfor ikke have gjort yderligere. Derfor var der tale om særlige omstændigheder. 2.8 Styrelsen svarede den 13. september 2010, at der ikke forelå ganske særlige omstændigheder. Til orientering gengav styrelsen bemærkningerne til årsregnskabslovens Sagens retlige omstændigheder 3.1 I henhold til årsregnskabslovens 138, stk. 1, skal et selskabs undtagelseserklæring være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning. Modtages undtagelseserklæring for sent, finder reglerne i årsregnskabslovens anvendelse. Årsregnskabslovens 151 omhandler den afgift, som bliver pålagt hvert medlem af virksomhedens øverste ansvarlige ledelse ved for sen modtagelse af undtagelseserklæring. Bestemmelsen er udtryk for, at det er af stor betydning, at årsrapporter og dermed også undtagelseserklæringer modtages rettidigt i styrelsen, og ikke mindst af hensyn til regnskabsbrugerne er det vigtigt, at oplysningerne i de offentliggjorte årsrapporter er aktuelle. Pålæggelse af afgift til den øverste ansvarlige ledelse på grund af for sen indsendelse af årsregnskab skal tilskynde virksomhedsledelserne til at prioritere regnskabsaflæggelsen højt. Der påhviler derfor selskabets bestyrelsesmedlemmer et selvstændigt ansvar for, at indsendelsesfristerne overholdes. I henhold til 152, stk. 1, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen under ganske særlige omstændigheder helt eller delvis fritage et ledelsesmedlem for betaling af afgift efter 152, hvis den pågældende kan godtgøre over for styrelsen, at han eller hun har søgt at fremme indsendelsen m.v., og at forsinkelsen derfor ikke kan lægges ham eller hende til last. I henhold til stk. 2 fritager det ikke i sig selv et ledelsesmedlem for ansvar, at det ansvarspådragende forhold er begået af virksomhedens ansatte, rådgivere eller lignende.

4 3.2 I sin klage til Erhvervsankenævnet har A som i sin klage til styrelsen anført, at han havde oplyst over for de øvrige bestyrelsesmedlemmer, at undtagelseserklæringer var indsendt. Derfor var det ikke rimeligt, at de skulle pålægges afgifter, da det ene og alene var hans ansvar, at han i god tro havde vildledt dem. Det er bestyrelsesmedlemmernes klare opfattelse, at de har handlet korrekt iflg. årsregnskabslovens 152, stk. 1. Bestyrelsesmedlemmerne har alle set dokumentet i kopi, der var indsendt. Bestyrelsesmedlemmerne har således godtgjort, at de har søgt at fremme indsendelsen af undtagelseserklæringerne, og at forsinkelsen derfor ikke kan lægges dem til last 3.3 Hertil bemærkes, at der i forarbejderne er gjort opmærksom på, at hvor forsinkelsen skyldes visse ganske upåregnelige forhold, kan dette efter en konkret vurdering give hel eller delvis afgiftsfritagelse. Fritagelse gælder navnlig alvorlig sygdom, som medfører dokumenteret længerevarende uarbejdsdygtighed i perioden op til indsendelsesfristens udløb hos en person, som er af afgørende betydning for regnskabsaflæggelsen. Som eksempler på forhold, som ikke i sig selv fritager et ledelsesmedlem for afgift, kan være, at forsinkelsen skyldes fejl begået af virksomhedens ansatte eller rådgivere, jf. bemærkningerne til årsregnskabslovens 152. Det er således forudsat, at årsregnskabslovens 152 skal have et meget snævert anvendelsesområde. Og A, der tillige er direktør i K1 AMBA, må i lyset heraf ligestilles med en ansat, hvilket betyder, at der ikke kan ske fritagelse for afgifter i det foreliggende tilfælde, jf. årsregnskabslovens 152, stk. 2. Herefter finder styrelsen ikke, at der foreligger de ganske særlige omstændigheder, som kan begrunde afgiftsfritagelse, jf. 152, stk. 1. Klager er ikke fremkommet med yderligere bemærkninger. Ankenævnet udtaler: Det lægges til grund, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til årsregnskabslovens 150 den 15. og 16. juni 2010 sendte påkravsskrivelser til ledelserne for K1 Amba, K2 Amba og K3 Amba på virksomhedernes registrerede adresse vedrørende undtagelseserklæringer for 2009 med anmodning om, at erklæringerne blev modtaget senest den 25. og 28. juni Det lægges efter det oplyste endvidere til grund, at undtagelseserklæringer for 2009 først blev modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 12. juli Af bemærkningerne til årsregnskabslovens 152 (L 138 af 10. januar 2001) fremgår blandt andet: Som eksempler på forhold, som ikke i sig selv fritager et ledelsesmedlem for afgift, kan nævnes følgende: at årsrapporten [eller undtagelseserklæringen] er blevet forsinket ved fremsendelse med posten (medmindre der kan fremlægges dokumentation fra postvæsnet for, at forsinkelsen skyldes postvæsenets fejl, f.eks. poststrejke) Uanset om klager som af denne anført allerede i maj 2010 indsendte undtagelseserklæringer, kan dette forhold således ikke i sig selv føre til fritagelse for betaling af afgift i medfør af årsregnskabslovens 152. Det bemærkes herved, at det af indsendelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr af 13. december 2007) 12, stk. 1, fremgår, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, når undtagelseserklæring er indgået, automatisk sender en elektronisk udskrevet kvittering til indsenderen eller virksomheden, og at klager efter det oplyste således heller ikke modtog en sådan kvittering i maj 2010.

5 Herefter, og idet der i øvrigt ikke er oplyst sådanne ganske særlige omstændigheder, som efter årsregnskabslovens 152 kan danne grundlag for hel eller delvis eftergivelse af de ved styrelsens skrivelser af 16. juli 2010 pålagte afgifter for ikke rettidig indsendelse af virksomhedernes undtagelseserklæringer, tiltræder ankenævnet de af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen pålagte afgifter. Ankenævnet stadfæster således Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse af 6. august 2010.