Organisatorisk placering Århus Universitetshospital, Risskov hører under Psykiatri og Social Region Midtjylland.

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering hører under Psykiatri og Social Region Midtjylland. Almenpsykiatrien er opdelt i: Affektiv Afdeling med sengeafsnittene Q1, Q2, Q3 og Q4, samt Klinik for mani og depression. Psykose Afdeling med sengeafsnittene P1, P2, P3 og P4, samt OPUS og Psykoseteamet. Retspsykiatrisk Afdeling med sengeafsnittene R1, R2, R3 og R4. Organisk Afdeling med sengeafsnittene MS1 og MA1 (geronto) samt Modtagelsen. Under dine kliniske studier er du tilknyttet Psykose Afdelingen, afsnit P4. Samarbejdsrelationer Eksterne: Ambulante klinikker / Ambulatorier Kommunale bostøtter Botilbud (Katrinebjerg Centret, Winsor, Atriumhuset og Skejbyhave) Interne: Ergo-/ fysioterapien Læger Psykolog Socialrådgiver Undersøgelsesafsnit (f.eks. EEG) Behandlingsafsnit (f.eks. ECT) Patient/borger kategorier Sengeafsnittene har via den døgnåbne skadestue diagnosebaseret visitation for indlæggelse i hospitalsdelen for personer over 18 år. Desuden har afsnit P4 regionsfunktion i forhold til patienter med kompliceret skizofreni og andre psykoser, herunder fx en behandlingsresistent skizofreni, skizofreni i kombination med misbrug, samt gravide med skizofreni. Centrale kliniske problemstillinger I afsnit P4 er de sygeplejefaglige problemstillinger oftest knyttet til: Patientens psykiatriske lidelse (f.eks. angst, hallucination, vrangforestilling og depression) Psykosociale og eksistentielle områder (f.eks. krise, ensomhed og misbrug) Fysiologiske behov (f.eks. ernæring, søvn, mobilitet og ADL) Mestring af sygdom (f.eks. kognitiv forstyrrelse, som kræver støtte, vejledning og undervisning) Compliance (f.eks. i forhold til medicin, undersøgelsesforløb og øvrige behandling) Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 6

2 Tværfaglige og tværsektorielle forhold Personalet på afsnit P4 består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, plejere og læger. De tværfaglige samarbejdspartnere er blandt andet ergoterapeuter, psykologer, socialrådgiver, lærer, politi, bostøtter, hjemmesygeplejersker, præst og diætist. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener På hospitalet indlægges patienterne frivilligt eller i nogle tilfælde med tvang. Efter diagnosebaseret visitation kan patienterne indlægges via den døgnåbne skadestue på henholdsvis psykose-, affektiv- eller organisk sengeafsnit. Den enkelte patient forbliver så vidt muligt indlagt på samme afdeling under hele forløbet. På psykoseafsnittene modtages patienter fra 18 år til udredning, diagnosticering samt behandling af skizofreni, skizo-affektiv psykose, forskellige former for psykoser og personlighedsforstyrrelser samt psykisk sygdom kombineret med misbrug. Oftest modtages patienten via den psykiatriske skadestue, hvor de kan have overnattet i 1-3 nætter. Patienterne kan dog også komme direkte til indlæggelse efter aftale med afsnittes overlæge. Under indlæggelsen er den enkelte patient tilknyttet en læge og faste kontaktpersoner fra plejepersonalet, der følger patienten under hele indlæggelsesforløbet og sikrer kontinuiteten i behandlingen og plejen. I samarbejde med patienten udarbejdes der en pleje- og behandlingsplan. Planen evalueres og justeres ved jævnlige samtaler under indlæggelsen, idet det er vores hensigt, at samarbejdet med patienten er individuel og helhedsorienteret. Der afholdes desuden ugentlige behandlingsplanskonferencer i de enkelte afsnit med deltagelse af tværfaglige samarbejdspartnere. Ved siden af den medicinske behandling er miljøterapien med dens struktur, aktiviteter og social samvær et led i behandlingen og plejen. Hverdagen struktureres, så den bliver tryg og overskuelig. For nogle patienter udarbejdes der ugeskema tilpasset dennes tilstand, formåen og interesse. Ved afslutningen af indlæggelsesforløbet udarbejdes en udskrivningsplan. Samarbejdspartnere som bostøtter, ambulante klinikker, egen læge m.fl. inddrages. Sygeplejefaglige opgaver Den psykiatriske patient er et medmenneske, hvis jeg-funktion er truet eller svigtende. Ved jeg-funktion forstås evnen til at indsamle og bearbejde ude- og indefra kommende indtryk på en hensigtsmæssig måde, så mennesket er i stand til at leve det for ham/hende tilfredsstillende liv som Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 6

3 samfundsborger i et socialt fællesskab som i størst mulig grad er i overensstemmelse med egne ønsker og livsværdier. Sygeplejeopgaver knyttet til den psykiatriske patient har ofte præg af jeg-støttende sygepleje f.eks. skærmning, containing, grænsesætning samt optræning i daglige og/eller sociale færdigheder, rettet mod at øge patientens egenomsorgskapacitet, samt forbedre deres livskvalitet. Overordnet bygger den psykiatriske sygepleje på en god relation mellem patient, pårørende, personale og de pårørende. Kontinuiteten er med til at sikre individuelt tilrettelagte og sammenhængende forløb. Der arbejdes efter mindstemiddelsprincippet, således den mindst indgribende og samtidig mest effektive indsats bliver tilgodeset. De sygeplejefaglige arbejdsopgaver tager udgangspunkt i mindst indgribende tilbud i forhold til patientens integritet, dog så det samtidigt effektivt opfylder patientens behov for omsorg og behandling, herunder også fysiologiske, åndelige og sociale behov. Kvalitetssikring vægtes højt i forhold til eventuelle tvangsindgreb for at sikre en faglig begrundet og dokumenteret indsats. I afsnittets sygeplejejournal dokumenteres observationer, handlinger og evalueringer på baggrund af opstillede mål. Det er kontaktpersonens opgave at have overblik over hele patientens situation og sørge for, at der bliver udarbejdet en plan og en fælles grundholdning til sygeplejejournalens indhold blandt personalet. Ved starten af dagvagten udfyldes en dagseddel, hvor ansvar og prioriterede opgaver noteres. Der udvælges også et personale som i dagvagten går forstuegang. I denne funktion ligger der mange koordinerings- og delegeringsopgaver. Afsnittet tilbyder samtaler med patienten og dennes pårørende. Såvel lægen som sygeplejersken kan afholde disse. Der ligger også koordineringsopgaver mv. i forhold til disse samtaler. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Udvikling og forskning indenfor sygeplejen, er en integreret del af arbejdet på hospitalet. Ved afdelingen er der ansat en kvalitets- og udviklingsleder. De kvalitetsfremmende tiltag sker i samarbejde med kvalitetsnøglepersoner, som primært er specialuddannede sygeplejersker ansat ved afdelingens forskellige enheder. Da hele hospitalet pr. 1/ er blevet organiseres på en ny måde i henhold til Masterplanen er aktuelle udviklings- og forskningsprojekter samt projekter under opstart ved Psykose Afdelingen ikke beskrevet her. Der vil blive orienteret herom under de kliniske studier. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 6

4 Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejeprocessen herunder sygeplejens vurderings-, og planlægnings-, og beslutningsfase. Sygeplejejournals mange observations-, ratingscales, skærmnings- og vurderingsskemaer. Medio december implementeres vores dokumentationsredskab i den elektroniske patientjournal (EPJ). Møder mv.: I plejeteamet afholdes dagligt en kort morgen- og middagskonference med mulighed for refleksion og faglig sparring. Der afholdes behandlingskonference med tværfaglig refleksion over de indlagte patienters behandling og sygeplejefaglige interventioner. Her er mulighed for at skrive og fremlægge konferenceoplæg til justering af behandlingsplanen. Afsnit P4 har en kvalitetssygeplejerske, der blandt andet medvirker til udvikling af kliniske retningslinier, støtter implementeringsprocesser knyttet til dokumentation mv. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Klinisk vejleder sender velkomst brev ud ca. 14 dag før start på den kliniske undervisningsperiode. Her medfølger plan for introduktionens første dage. Desuden vedlægges tjenestetidsplan for den indledende studieperiode. Klinisk vejleder bistår dig indenfor den første uge med udarbejdelse af den individuelle kliniske studieplan. I denne forbindelse fremhæves læringsmuligheder beskrevet i den generelle kliniske studieplan og aktuelle fokusområder i den psykiatriske sygeplejepraksis i forhold til læringsudbyttet for. Klinisk vejleder bistår med vejledning i forhold til udarbejdelse af de skriftlige studiemetoder patientforløb og udviklingsbaseret temaforløb. Under arbejdet med det udviklingsbaserede temaforløb vil der være mulighed for sparring med afdelingens kvalitetssygeplejerske. Produktet fra det udviklingsbaserede temaforløb skal fremlægges for personalegruppen, og efterfølgende giver klinisk vejleder mundtlig tilbagemelding på processen, produktet og præsentationen. Klinisk vejleder og studerende afholder vejledningssamtaler mindst en time ugentlig, hvor der i samarbejde følges op på den studerendes læringsmål m.v. Den studerende skriftliggør disse samtaler eportfolio, så den læringsmæssige udvikling kan følges. Klinisk vejleder er oftest tilgængelig i afsnittet i dagtimer på hverdage. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 6

5 Du vil som studerende blive medkontaktperson for en til to patienter. Du vil i de daglige studier blive tilknyttet ad hoc vejledere, som er fagpersoner i det tværfaglige team. I hele plejeteamet er der opmærksomhed på, at du kan have behov for vejledning i de forskellige situationer. Psykose Afdelingen har en uddannelsesansvarlig sygeplejerske tilknyttet, som har medansvar for læringsmiljøet og for vejledning af de kliniske vejledere. Såvel de studerende som de kliniske vejledere har efter behov mulighed for at inddrage den uddannelsesansvarlige i vejledningsforløbene. Uddannelsesansvarlig Annelene Altenburg kan kontaktes på annelped@rm.dk Du skal være i afsnittet gennemsnitlig 30 timer om ugen. Du har en ugentlig studiedag til fordybelse enten på afsnittet eller hjemme. Du skal arbejde i enkelte aften- og weekendvagter. Dine læringsmuligheder er i fokus i planlægningen af dine mødetider. Læringsmiljø /Studiemiljø Der er et godt og udviklende læringsmiljø i afsnit P4, som viser sig ved: respekt for den enkeltes måde at lære på muligheder for refleksion før, under og efter sygeplejehandlinger mulighed for refleksion sammen med klinisk vejleder, ad hoc vejleder og den tværfaglige personalegruppe mulighed for refleksion i sammenhænge som behandlingskonferencer, rapportsituationer og miljøterapeutiske aktiviteter at refleksion er indlejret i kulturen, så konferencesituationer og lignende er fælles refleksion over situationer og handlinger i forhold til den enkelte patients behov for pleje og behandling. stor tværfaglighed også på uddannelsessiden, idet afsnittet udover sygeplejestuderende har såvel lægestuderende som social- og sundhedsassistentelever et stort engagement blandt hele det tværfaglige personale i forhold til at bidrage til et godt og udviklende læringsmiljø i afsnit P4 Vejlednings- og evalueringstilbud De første 3 dage er introduktionsdage, hvor du vil blive vist rundt på afsnittet samt hospitalsområdet. Som studerende vil du komme til at fungere som medkontaktperson for en eller flere patienter. Efterhånden som du lærer afsnittet og patienterne at kende, får du under vejledning fra personalet i plejegruppen gradvis større ansvar. Den daglige vejledning foregår i plejegruppen eller med din ad hoc vejleder. En gang om ugen har du vejledning ved din kliniske vejleder. Her vil der blandt andet blive fulgt op på din individuelle kliniske studieplan. Du skal 2 dage før vejledning aflevere en kort beskrivelse over oplevelser i praksis eller andet, som ønskes gjort til genstand for faglig refleksion og vejledning ved den ugentlige samtale. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 6

6 Ved afslutningen af den kliniske studieperiode afholdes en opsamlingssamtale, hvor det kliniske undervisningssted evalueres skriftligt og mundtligt. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder i Afsnit P4: Inge Okkels Nielsen Tlf.: inge.okkels@ps.rm.dk Klinisk vejleders teoretisk baggrund er: VPG - Voksenpædagogisk Grundkursus Klinisk Vejleder Uddannelse Moduler fra den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturliste sendes sammen med velkomstbrevet til den studerende før studiestart. Den studerende skal selv finde og angive selvvalgt pensum på sider i eportfolio. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser På afsnit P4 forventer vi, at du som studerende møder forberedt, er studieaktiv samt opsøgende samt ansvarlig i forhold til dit eget læringsudbytte. Vi vil gøre vores bedste for at skabe gode læringsforudsætninger for dig som studerende. For at blive indstillet til intern klinisk prøve, skal du opfylde nedenstående bestemmelser om studieaktivitet: Udarbejde og ajourføre individuel klinisk studieplan, som kan godkendes af sygeplejelærer ved Sygeplejeuddannelsen i Århus. Justere den individuelle studieplan herunder tage stilling til kommende studieaktiviteter forud for ugevejledning med klinisk vejleder. 2 dage før uge-vejledning aflevere liste over emner, som du ønsker gjort til genstand for faglig refleksion og vejledning. Deltage i de sygeplejeopgaver, der er beskrevet i den generelle kliniske studieplan. Deltage i andre studieaktiviteter og sygeplejeopgaver beskrevet i den individuelle kliniske studieplan. Arbejde målrettet med diverse sygeplejeopgaver knyttet til prioritering, koordinering og delegering i sygeplejen. Deltage ved implementeringstiltag i afsnittet. Udarbejde og fremlægge patient- og udviklingsbaseret temaforløb jævnfør retningslinierne herfor. Angive selvvalgt pensum på sider i eportfolio senest14 dage før intern klinisk prøve Udarbejde skriftlig evaluering af studiemulighederne i afsnittet ved afslutning af de kliniske studier. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 6