Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Medicinsk-kardiologisk afd. A består af sengeafsnit A220, akut hjerteafsnit AHA, medicinsk visitationsafsnit MVA, hjerte- og blodtryksklinik (H-H klinik), hjerte- og lipidklinik, tromboseklinik og Ekkoklinik. Til A220 hører en hjerteinsufficiens-klinik (hjerte- og BT-klinik), hvor henviste patienter kommer til ambulant opfølgning efter udskrivelsen, eller henvist fra egen læge. A220 har funktionsledelse bestående af 2 overlæger (kardiologiske speciallæger) samt en afdelingssygeplejerske. A220 arbejder med plejeformen tillempet tildelt patientpleje organiseret i 2 grupper, hvor den ene gruppe består af studie-unit. Afsnittet råder over 4 2-sengs-stuer, 1 3-sengsstue og 1 6-sengs-stue, sat en stor dagligstue/spisestue til patienterne. Samarbejdsrelationer Dagligt samarbejde med læger, ergoterapeuter, fysioterapeuter, laboranter, primærsektoren, samt afdeling A s klinikker. Der samarbejdes desuden med diætist, præst, socialrådgiver, smerteteam, geriatrisk afdeling m.fl. Patient/borger kategorier A220 har subspeciale for patienter (ptt.) med hjerteinsufficens. Der indlægges også patienter med rytmeforstyrrelser samt patienter med almene kardiologiske og medicinske lidelser. Der indlægges voksne patienter i alle aldre, dog primært fra den ældre del af befolkningen. Flere patienter har et kronisk sygdomsforløb og indlægges gentagne gange i afdelingen. Under 5 % af indlæggelserne er elektive. Afsnittet er normeret til 13 patienter. Centrale kliniske problemstillinger De centrale kliniske problemstillinger relaterer sig til: - hjerteinsufficiens, herunder påvirkningen af kredsløb, respiration, ernæring, aktivitet og udskillelser - kost til småtspisende, herunder motivation og viden. - de problematikker der opstår af fysisk, psykisk og social art hos kronisk syge hjertepatienter i relation til at leve med en kronisk sygdom. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 6

2 - vejledning og vidensformidling til patienterne om, hvordan de mestrer sygdommen i hjemmet og undgår gentagne indlæggelser. - vidensdeling med primærsektor for at sikre en god opfølgning i hjemmet. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Personalegruppen på afsnittet består af afdelings- og oversygeplejerske, sygeplejersker, læger, social- og sundhedsassistenter, sekretærer, serviceassistenter, klinisk vejleder, praktikvejleder, klinisk koordinator, uddannelsesansvarlig sygeplejerske og klinisk sygeplejespecialist samt sygeplejestuderende, medicinstuderende og social- og sundhedsassistentelever. Oversygeplejerske, uddannelsesansvarlig sygeplejerske og klinisk sygeplejespecialist har ikke deres daglige gang i afsnittene. Personale uden formelle kompetencer er den specialeansvarlige sygeplejerske og nøglepersoner indenfor hygiejne, ernæring og dokumentation samt sikkerhedsrepræsentant. Afsnit A220 fungerer som uddannelsessted for sygeplejestuderende, medicinstuderende og social- og sundhedsassistentelever. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Patienterne på 220 indlægges akut på AHA eller MVA og overflyttes derefter til A220. Mange patienter med hjerteinsufficiens har gentagne indlæggelser på A220 og oplever et kronisk forløb med intermitterende forværringer i sygdommen. Hyppigt er det væskeophobning i kroppen med ødem og dyspnø, der er årsag til genindlæggelsen. Patienternes indlæggelsestid varierer fra timer til flere uger. Der er ptt. indlagt, som er færdigregistrerede og venter på plejehjemsplads. Der er indkaldte ptt. hvor indlæggelsesforløbet er kort; eksempelvis ptt. med atrieflimmer til DC-konvertering. Nogle patienter har en åben indlæggelse og kommer ved behov direkte i afsnittet. Sygeplejefaglige opgaver En del patienter på A220 har pga. sygdom en nedsat egenomsorgskapacitet og har derfor behov for hjælp til kropspleje og har ofte behov for motivation til mobilisering samt til indtagelse af kost og væske. Vi støtter patienterne til at indtage måltiderne i spisestuen, gerne i eget tøj. Vi arbejder på, at patienterne genvinder deres egenomsorgskapacitet via en gradueret hjælp til kropsplejen, mobilisering samt information om sygdommen. Patienternes egne mål og ønsker spiller en stor rolle for indlæggelsesforløbet. Pårørendes indsigter og Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 6

3 ressourcer inddrages særligt i planlægningen af udskrivelsen samt i forhold til at styrke patientens mestring af sygdommen. Vi informerer og underviser patienterne om sygdommen og støtter dem i etablering af en hensigtsmæssig levevis efter udskrivelsen. Vi udfører mange instrumentelle sygeplejeopgaver, som f.eks. kateter-anlæggelse, sonde-anlæggelse, injektionsgivning, blodsukker-måling, telemetri-påsætning, EKG-tagning og opsamling af urinprøver. Vi arbejder på at sikre kontinuiteten i patientplejen og en høj faglighed dels gennem brug af standardplejeplaner og dels gennem brug af individuelle plejeplaner. Vi prioriterer tværfagligt samarbejde med læger, terapeuter og primær sektor i det daglige arbejde og gennem afholdelse af tværfaglige konferencer. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag A220 forsøger via en effektiv og rationel planlægning af dagens arbejde at frigøre tid til sygeplejekonferencer, hvor konkrete emner eller patientforløb kan diskuteres. Ligeledes arbejder vi på at øge fokus på dokumentationen, herunder implementering af standardplejeplaner og nye papirer i sygeplejejournalen. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Afsnittet arbejder med standard-plejeplaner i forbindelse med sygeplejeproblemer ved hjerteinsufficiens, herunder specifikke plejeplaner i forhold til dyspnø, ødemer og aktivitet. Sygeplejeprocessen ekspliciteres bl.a. gennem dokumentationen i plejeplanerne. Afsnittet anvender screeninger i forbindelse med dataindsamling i forhold til ernæring, forebyggelse af decubitus samt patienternes funktionsniveau. Afsnittet arbejdes på at etablere et godt læringsmiljø, bl.a. via mentor-ordning for nyansatte og en generel lærings-minded tilgang til hinanden. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse På afsnit A220 er den kliniske vejledning organiseret i studieunit, hvilket vil sige at afsnittets studerende og elever er tilknyttet den ene af afsnittets to plejegrupper. Gruppen plejer 8 patienter fordelt på 4 tosengs stuer. Den kliniske vejleder arbejder i denne gruppe og er dagligt tilstede. Der er mulighed for at kontakte klinisk vejleder spontant i plejesituationer, hvor spontane læringsmuligheder kan opstå. Der er i tilrettelæggelsen af vejledning i studieunit lagt vægt på dynamikken ved at reflektere og studere i Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 6

4 fællesskab. Det kan eksempelvis ske via gruppevejledninger, førvejledning fælles i gruppen og gennem gruppebaseret opgaveskrivning. I gruppen er der ingen faste vejledere da alle i de uddannede personalemedlemmer i gruppen betragtes som vejledere. Den studerende deltager i plejen af udvalgte patientforløb sammen med sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent. Vejledning tilrettelagt som før- og eftervejledning varetages primært af den kliniske vejleder eller af en sygeplejerske i gruppen, men disse vejledningsopgaver kan i udvalgte situationer uddelegeres til socialog sundhedsassistenter. Før- og eftervejledning foregår såvel fælles med elever og medstuderende som alene for den enkelte studerende. Der afholdes ugeevalueringer. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske vil ved behov deltage i opgavevejledning, opgavegennemgang og seminar. Ved klinisk vejleders fravær kan uddannelsesansvarlig sygeplejerske eventuelt også forestå intern klinisk prøve. Som hjælp til at fokusere på læringsmulighederne inddrages individuel klinisk studieplan. Den skal fungere som en vigtig vejviser og samarbejdsredskab i den kliniske undervisning. Den studerende forventes at samarbejde om at nå de beskrevne mål samt at revidere den individuelle kliniske studieplan ugentligt. Studiemetoder beskrevet i e-portfolio indgå. Patientforløb, sygdomsforløb samt patientfortælling afvikles skriftlig. Omfanget af opgaverne og valg af patient/emne aftales med den kliniske vejleder. En af opgaverne vil typisk indgå som oplæg på seminar. På seminaret deltager en underviser fra sygeplejerskeuddannelsen. I den daglige vejledning og evaluering vil Model for praktiske sygeplejefærdigheder indgå. Læringsmiljø /Studiemiljø Organiseringen i unit betyder, at klinisk vejleder er gennemgående i det kliniske undervisningsforløb. Hun vil primært forestå evalueringssamtaler og vejledning til opgaver. Ad hoc vejlederne har indsigt i det uddannelsestrin for de forskellige studerende og elever samt erfaring i at stille refleksive spørgsmål i vejledningen. Klinisk undervisning har et omfang på 30 timer/ugentlig. Mødetiden er fra på hverdage og der er en ugentlig studiedag. De planlagte studieaktiviteter vil foregå på de dage og tidspunkter, hvor der er de bedste læringsmuligheder og vejledningsressourcer tilstede i forhold til det aktuelle studiefokus. De studerende arbejder hyppigt sammen to og to om en patient. Det sker i begyndelsen med tæt vejlederstøtte og senere forventes der mere selvstændigt arbejde. Den studerende forventes at være aktiv i forhold til egen læring bl.a. ved at være reflekterende og fagligt argumenterende i det daglige arbejde. Endvidere forventes det, at den studerende selv opsøger læringsmuligheder, læser pensum og selvvalgt litteratur samt bruger mulighederne for at øve gentagelser Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 6

5 af plejeopgaver. Der er et studie-unit-lokale til rådighed i den daglige vejledning. Vejlednings- og evalueringstilbud Klinisk undervisning indledes med en introduktionsdag, hvor parternes forventninger afstemmes og hvor forløbet og vejledningen planlægges. Der afholdes individuelle forventningssamtaler. Den studerende udarbejder en individuel klinisk studieplan, der revideres ugentligt og anvendes i det daglige arbejde samt ved de ugentlige evalueringer. Der arbejdes dagligt med før-, under- og eftervejledning, hvilket giver den studerende mulighed for at holde fokus på bestemte læringsmuligheder og situationer og i dialog med vejleder at få koblet praksis med teori. Der afvikles ca. 1 gang ugentligt gruppevejledning i et emne ønsket af de studerende eller planlagt af den kliniske vejleder. Den studerende vil modtage en litteraturliste sammen med velkomstbrev ca. 14 dage før start på klinisk undervisning. Klinikken afsluttes med en intern klinisk prøve med deltagelse af klinisk vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen (se kriterier på Studienet). Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder, Lene Josefsen, er uddannet sygeplejerske i Hun har arbejdserfaring fra forskellige medicinske afdelinger samt 6 års erfaring fra hjemmeplejen. Hun har været ansat på afsnit 220 som klinisk vejleder siden januar Hun er uddannet til klinisk vejleder i 2003 og påbegyndte en diplomuddannelse i foråret Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Den overvejende del af litteraturen vil være tilgængelig i form af masterkopier, hvilke den studerende kan bruge ved kopiering. Den studerende opfordres til at medbringe egen relevant litteratur i klinisk undervisning og den litteratur som er påført pensumlisten. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer e-portfolio. Dette skal være tilgængelig for eksaminatorerne 14 dage før den intern klinisk prøve. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 6

6 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Nedenstående studieaktivitet, som den studerende skal dokumentere i e-portfolio, skal være opfyldt for at blive indstillet til intern klinisk prøve: - Den studerende udarbejder udkast til individuel klinisk studieplan og medbringer denne til planlægningssamtalen. Studieplanen justeres sammen med klinisk vejleder og sendes efterfølgende til underviser ved sygeplejerskeuddannelsen, der endeligt godkender denne. Studieplanen justeres/udbygges løbende i forbindelse med ugeevalueringerne. - Den studerende udarbejder 3 skriftlige opgaver; patientforløb, patientfortælling og sygdomsfortælling efter kriterier på e-portfolio samt efter aftale med den kliniske vejleder. - Den studerende møder skriftligt forberedt til planlagte vejledninger (planlægnings- og evalueringssamtaler) og demonstrerer opfølgning på aftaler fra disse i sin efterfølgende adfærd. - Den studerende indgår i bestemmelse af valg af de patientforløb, der bedst kan medvirke til at nå målene for modul 4. Studerende arbejder målrettet på at opnå målene. - Den studerende medvirker til at tilrettelægge og udføre sygepleje hos tildelte patienter øver sig gentagende gange i forhold til de grundlæggende sygeplejehandlinger. - Den studerende vurderer skriftligt aktuelle kompetencer og hvilke der mangler han/hun har i forhold til målopfyldelse. - Den studerende gennemfører eget seminar samt deltager ved medstuderendes seminar; jf. kriterier i e- portfolio. - Den studerende udnytter afsnittets undervisningstilbud ved at deltage i planlagt aktivitet og med et minimalt sygefravær. - Den studerende indgår aktivt i samarbejdet med medstuderende, elever og vejledere. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 6