100-året for kvinders valgret til kommunerne. et inspirationskatalog. Den 20. april 1908 vedtog Rigsdagen Lov om Kommunale

Transkript

1 100-året for kvinders valgret til kommunerne et inspirationskatalog Den 20. april 1908 vedtog Rigsdagen Lov om Kommunale Valg, hvor kvinder fik valgret til kommunerne

2 Forord: Den 20. april 2008 er det 100 år siden kvinder fik valgret til kommunalbestyrelsen. I dette inspirationskatalog har KL samlet et overblik over: - fakta om kvinder og kommunalvalg - Ideer til hvordan dagen kan markeres - Ideer til hvordan der frem til kommunalvalget i 2009 kan arbejdes med kvinder og kommunalpolitik. Kataloget er på ingen måder udtømmende. Tanken er at lægge op til, at man i den enkelte kommune overvejer om og i givet fald, hvordan dagen skal markeres, og om det er en anledning til andre aktiviteter frem mod næste kommunalvalg. En række kommuner påtænker at markere dagen, læs nogle eksempler til sidst i kataloget. Kvinder i kommunalpolitik hvorfor er det vigtigt? Selv om der er lidt flere kvinder end mænd i befolkningen, er der alligevel kun 27 % kvinder i kommunalbestyrelserne. Andelen af kvinder i kommunalbestyrelserne er ikke steget siden 1993, og afspejler ikke befolkningssammensætningen. Kommunalbestyrelserne skal først og fremmest afspejle befolkningens valg, men en systematisk underrepræsentation af fx kvinder kan betyde, at der er talenter, der ikke finder vej til kommunalbestyrelserne. Og det lader til, at mange kvinder ikke oplever kommunalpolitik som en mulighed. Kommunalbestyrelserne skal repræsentere de borgere, der er bosat i kommunen. En bredere sammensat kommunalbestyrelse kan være med til at give bedre beslutninger, da flere vinkler bliver inddraget i debatten. Hvis der skal ske vedvarende ændringer, er det vigtigt, at indsatsen for at få flere kvinder ind i kommunalpolitik forankres i praksis. Festligholdelsen af 100-året for kvinders valgret kan være første skridt i den retning.

3 Et historisk rids af kvinders valgret til kommunalbestyrelserne Det første forslag om at give kvinderne valgret til kommunerne blev stillet i 1886 af Frederik Bajer, men forslaget faldt i Landstinget med ordene: Da Landstinget formener, at det hverken vil være i Kvindernes eller Samfundets Interesse, at der tildeles dem Valgret, gaar det over til Dagsordenen. Først i 1908 fik kvinder i Danmark valgret til lokale råd. Med den kommunale valglov af 20. april 1908 blev den privilegerede valgret afskaffet. Hidtil havde befolkningen været opdelt i to vælgerkorps med forskellige rettigheder. Med loven i 1908 blev der indført lige stemmeret for mænd og kvinder over 25 år. Det var dog en betingelse, at man skulle have betalt sin kommuneskat, ligesom man ikke måtte have modtaget fattighjælp. Det første kommunalvalg efter de nye regler fandt sted den 12. marts i 1909 (hjælpekassevalg allerede fra 1908). I 1909 blev der valgt i alt 127 kvinder, svarende til 1,3 % af kommunalbestyrelsernes medlemmer. I 1913 blev Lovise Nielsen landets første kvindelige sognerådsformand i Ebeltoft, og Eva Madsen blev som den første kvinde borgmester i Stege Kvinders valgret til kommunalbestyrelser var et skridt mod kvinders fulde valgret. I 1903 fik kvinder valgret til menighedsrådene, men først med grundlovsændringen i 1915 fik kvinder valgret til Rigsdagen, det vil sige Folketing og Landsting. Kvinder i kommunalpolitik hvordan ser det ud? Efter sidste kommunalvalg i 2005 udgør kvinder 27,4 % af kommunalbestyrelsesmedlemmerne, mens kun 7,1 % af borgmestrene er kvinder. Ved kommunalbestyrelsesvalget i 1909 udgjorde kvinderne 1,3 % af de valgte. Andelen af kvinder steg ikke nævneværdigt i de første mange år, hvor kvinderne havde valgret, og faktisk faldt andelen i 1920 erne helt ned til 0,8 %. Det er først i 1970, at andelen af kvinder for første gang passerer 10 % af de valgte. Siden 1993 er der sket en stagnering i kvindeandelen i kommunalbestyrelserne, hvor den lige siden har ligget stabilt lige under 30 %. Der er dog i dag en bedre sammenhæng mellem andelen af opstillede kvinder og andelen, der bliver valgt, end der var tidligere. Hvis der sammenlignes mellem andelen af kvinder i Folketinget og i kommunerne, kan det ses, at Folketinget efter valget i 2005 har 37 % og er således 10 %-point over andelen i kommunerne. Også hvis andelen af kvinder i kommunalpolitik sammenlignes med andre lande vi typisk sammenligner os med, er andelen af kvinder i kommunalbestyrelserne lavere i Danmark. Alle de skandinaviske lande og Frankrig har således en markant højere andel af kvinder, men også lande som Tyskland, Belgien og Spanien ligger lige over Danmark.

4 Idéer til markeringer af 100-årsdagen En samlet markering i kommunen af 100-året for kvinders valgret. Det kan være et arrangement for kommunens borgere med taler ved kvindelige politikere valgt i kommunen, hvor de fortæller om, hvorfor de er gået ind i politik, og hvad det har betydet for dem. Kommunen kan gennem lokalarkivet finde frem til kommunens (de gamle sogneråds) første kvindelige politikere eller borgmestre og fortælle historien om dem. På den måde kan kommunen bidrage til, at kvinders historie i kommunalpolitik bliver mere synlig. Det kunne fx være et af kommunens biblioteker, der stod for dette. Debatmøde med kommunens kvindelige borgere med det formål at debattere og anskueliggøre, om og hvorfor det er meningsfyldt at gå ind i kommunalpolitik. Fx markante kvinder fra lokalsamfundet, kvindelige repræsentanter fra kommunalbestyrelsen og fra de politiske partier, eller kvinder der ikke er aktive i det offentlige liv. En selvstændig målgruppe kan her være kvindelige medlemmer af diverse brugerbestyrelser i kommunen. Det kan de kvinder, som ikke allerede er aktive også være, for det er dem, der ved, hvorfor de ikke engagerer sig. Igangsættelse af debat om markering af årsdagen på baggrund af ligestillingsredegørelserne fra 2007, hvor andelen af kvindelige kommunalpolitikere i de enkelte kommuner er angivet. Se mere på En kvindelig lokalpolitiker der fortæller om sine sejre i lokalpolitik. Hvad har hun fx haft indflydelse på. Lokalpressen kan med fordel inddrages som formidlere af historier om markante kvindelige lokalpolitikere og historien om, hvordan kvinder fik valgret. En fejring med koncert eller lignede på selve årsdagen, hvor alle borgere inviteres.

5 Idéer til indsatser frem mod det næste valg Hvordan er kønsfordelingen i den lokale kommunalbestyrelse? Er der noget, der springer i øjnene med hensyn til køn, alder, familiemæssig situation, uddannelse etc., og hvordan kan man i fællesskab påvirke rammerne for deltagelse i politik, således at evt. barrierer for en bred repræsentation af befolkningen fjernes? Undersøgelse på kommunens hjemmeside blandt de kvindelige, valgbare borgere: Hvad kunne få dem til at blive interesseret i lokalpolitik? Holdninger til forskellige områder, hvad synes de er interessant, hvad skal der til for at gøre det attraktivt? Hvad skal der til for, at de ønsker at engagere sig i lokalpolitik? Hvilke lokalpolitiske temaer interesserer dem? Se på, om der er praktiske forhold, der kan virke som en barriere for kvinders deltagelse i lokalpolitik. Kolliderer kommunalbestyrelsens møder med familiens gøremål i eftermiddags-/tidlige aftentimer, eller ligger der mange møder i folkeskolens ferier? Lav arrangementer sammen med lokale partiforeninger for at engagere kvinder i lokalpolitik. Fx med udgangspunkt i resultaterne af ovennævnte undersøgelse og om, hvordan fokus fastholdes på kvindelige borgeres ønsker og behov i forhold til en politisk løbebane. Få kommunens kvindelige kommunalpolitikere til at holde oplæg om, hvorfor de har valgt at gå ind i lokalpolitik. Nogle af oplæggene kan holdes på kommunens skoler og uddannelsesinstitutioner, ældrecentre m.v. Inviter førstegangsvælgerne til reception på rådhuset og brug lejligheden til at tale om kvinder i kommunalpolitik, og hvad man kan få ud af at engagere sig i kommunalpolitik. Der ligger måske et særligt potentiale i de unge kvinder, som måske har større mulighed for at lægge tid i kommunalpolitik end andre aldersgrupper. Markeringen i den enkelte kommune kunne med fordel tænkes som en indsats, der kører i 2008 og 2009 kulminerende ved kommunalvalget i 2009.

6 Ud over rampen hvordan? Historier om kvinder i kommunalpolitik. Artikler/annoncer i lokalpressen. Videospots på kommunens hjemmeside. Det kunne for eksempel være et kort klip af en kvindelig kommunalpolitiker, der fortæller om, hvorfor det er spændende at være i kommunalpolitik. Invitationer til debatarrangementer mv. som festinvitationer det er jo en fest. Humor: Postkort/billeder, der gør op med fordomme om kommunalpolitik som en arena for midaldrende mandlige skolelærere, landmænd og lokale erhvervsdrivende. Humor: Plakater med billeder, der gør op med fordomme om kommunalpolitik som en arena for midaldrende, mandlige skolelærere, landmænd og lokale erhvervsdrivende. Brug det offentlige rum, få plakater, postkort og andet egnet materiale ud på biblioteker, skoler, svømmehaller og ikke mindst gadebilledet. Kommuner der festligholder 100-året Der er flere kommuner, der har valgt at lave arrangementer i forbindelse med 100-året. Nedenfor er nævnt nogle eksempler: Århus Kommune planlægger at lade et arrangement på kvindemuseet på årsdagen være startskuddet på en længere kampagne for at få flere kvinder ind i kommunalpolitik. Kampagnen løber frem til næste kommunalvalg. I Kolding Kommune vil der være flere aktiviteter hen over året med bl.a. en konference. Kolding Kommunes Stadsarkiv planlægger et større projekt i samarbejde med Historie på Syddansk Universitet. Projektet består bl.a. i udgivelse af en bog med biografier over alle kvindelige politikere i de lokale kommunalbestyrelser fra I Københavns Kommune er der planlagt en lang række aktiviteter, og der er ved at blive planlagt flere. På selve årsdagen vil der være adskillige arrangementer på og omkring Rådhuspladsen bl.a. med en gratis koncert med Anne Linnet. Arrangementerne planlagt af Københavns Kommune kan findes her: