Omstrukturering i danske virksomheder

Transkript

1 2016 Omstrukturering i danske virksomheder FORFATTER: MADS ANKER JENSEN VEJLEDER: HEIDI AGEN KANDIDATAFHANDLING: CAND. MERC. AUD. UDANNELSESINSTITUTION: AARHUS UNIVERSITET AFLEVERING: 13. MAJ 2016 ANTAL ANSLAG:

2 1. English summary Indledning Problemstilling Afgrænsning Metode Disposition Kildekritik Kundskabsniveau Præsentation af case-virksomhed Virksomheden Begreber Forkortelser Omstrukturering Holdingstruktur Fordele og ulemper ved holdingstruktur Stiftelse af holdingselskab Omstruktureringsmodeller Aktieombytning Aktieombytning generelt Selskabsform Flertal af stemmer Ejerandele Skattepligt Vederlag Frister og dokumenter Skattefri aktieombytning med tilladelse Tilladelse fra SKAT Forretningsmæssige dispositioner Generationsskifte Omstrukturering Hæftelse Væsentlige ændringer Skattefri aktieombytning uden tilladelse Uden tilladelse Ejertidskrav Værdiansættelse Andre forhold Skatteretlige konsekvenser Selskabsretlige konsekvenser Side 2 af 84

3 3.4 Tilførsel af aktiver Betingelser for tilførsel af aktiver Selskabsform Samlet eller gren af en virksomhed Fungere ved hjælp af egne midler Vederlæggelse Efterfølgende dispositioner Andre forhold Skattefri tilførsel af aktiver med tilladelse Forretningsmæssig begrundelse Ændrede forhold Skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse Skatteretlige konsekvenser Selskabsretlige konsekvenser Spaltning Ophørsspaltning Grenspaltning Overordnede betingelser for at gennemføre en spaltning Selskabsform Spaltningstype Vederlæggelse Spaltningsdato Anmeldelse til skat Skattefri spaltning med tilladelse Forretningsmæssig begrundelse Ændrede vilkår Skattefri spaltning uden tilladelse Skatteretlige konsekvenser Selskabsretlige konsekvenser Fusion Gennemførsel af en skattefri fusion Selskabsform Vederlæggelse Fusionsdato Anmeldelse til SKAT Skatteretlige konsekvenser Side 3 af 84

4 3.6.3 Selskabsretlige konsekvenser Delkonklusion Case omstrukturering Problemstilling Etablering af holdingstruktur Aktieombytning Gennemførsel af aktieombytning i praksis Selskabsform Flertal af stemmer Ejerandele Skattepligt Vederlag Frister og dokumenter Ejertidskravet Værdiansættelse af aktierne Goodwillberegning Værdiansættelse af virksomheden Konsekvenser Konsekvenser for driftsselskabet Konsekvenser for holdingselskabet Konsekvenser for aktionærerne Problemstilling Etablering af yderligere holdingselskaber Gennemførelse af spaltning Gennemførelse af skattefri ophørsspaltning uden tilladelse Selskabsform Vederlag Spaltningsdatoen Anmeldelse af spaltning Ejertidskravet Åbningsbalance Konsekvenser Det indskydende selskab De modtagende selskaber Aktionærerne Problemstilling Fusion Side 4 af 84

5 Gennemførelse af skattefri fusion Selskabsform Vederlag Fusionsdatoen Åbningsbalance Konsekvenser Det indskydende selskab Det modtagende selskab Aktionærerne Delkonklusion Analyse af omstruktureringsmodeller Forskelle og ligheder Modellernes relevans og anvendelighed Aktieombytning Tilførsel af aktiver Spaltning Fusion Beslutningsdiagram Samspil mellem lovgivningen på omstruktureringsområdet Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Side 5 af 84

6 1. English summary This assignment is made to investigate the Danish rules about restructuring and demonstrate the ability to decide, on an overall level, which method of restructuring to use in a certain situation. A company goes through lots of different phases in its lifecycle. The different phase s means that the perfect company structure is almost impossible to make before the company started. Because of that it s important, as an adviser or company owner, to know about the different methods to restructure a company. It s important because making the right company structure can make a lot of problems easier to solve. These problems can be regarding sale of a company, dividing between owners or generational transitions e.g. when a father hands over his company to his son. The Danish rules about restructuring are highly affected of the legislation from the European Union. The rules about restructuring can be divided in to 4 groups; exchange of shares, transfer of assets, demerger and merger. Restructuring can be made both as a tax-exempt and taxable transaction. Taxable restructuring often means that capital gain tax need to be paid when a company disposes e.g. its assets in a company or when a shareholder disposes his shares in a company. Tax-exempt restructuring often means that the company which receives assets or shares also receives the tax liability which hangs on the shares or assets. Tax-exempt restructuring can be made with or without the permission from the tax authorities, except for the tax-exempt merger where a permission can t be given. In general tax-exempt restructuring builds on the concept of succession. The different restructuring methods have different relevance depending on which problems companies and company owners are facing. Exchange of shares and transfer of assets are often relevant when a holding structur is the target. Demerger is often used to transfer an activity to another company or divide a company in to two which means that the company divided seizes to exist. Merger is often used to make on company absorb other companies when there are little or no activity in the absorbed companies. More than one restructuring method can be used in order to solve the same challenge. The choice of model depends on the given case in hand. The assignment concludes that it is possible to give guidelines as to which restructuring method is relevant in a given case. However the final approach will always depend on an individual evaluation. Side 6 af 84

7 2. Indledning De fleste virksomheder gennemgår den samme livscyklus, dog med varierende succes. Virksomheden dannes med en ide eller vision, efter noget tid får virksomheden vækst og vokser sig større. Når virksomheden, efter en periode, har vokset sig så stor, som det er muligt, går virksomheden ind i en konsolideringsfase, hvorefter den på sigt bliver afviklet. Udviklingen er selvfølgeligt simplificeret meget, men som udgangspunkt gennemgår alle virksomheder de ovennævnte faser. 1 Ofte vælges der ved erhvervelse eller opstart af en virksomhed ikke nødvendigvis den mest optimale virksomhedsstruktur. Det være sig uanset om der er tale om peronligt drevet virksomhed eller en virksomhed drevet i selskabsform. Dermed vil det løbende være nødvendigt at ændre virksomhedsstrukturen efter de forhold, som virksomheden befinder sig under. I denne proces kan det være nødvendigt at foretage omstruktureringer af virksomheden ved hjælp af eksempelvis aktieombytning, tilførsel af aktiver, spaltning, fusion eller lignende. 2 Hvis der er tale om personlig virksomhed, kunne dette også foregå ved omdannelse fra personligt drevet virksomhed til selskab. Et ønske om at foretage omstrukturering af en virksomhed kan have mange årsager. Det kan være for at skabe hæftelsesbegrænsning i forhold til kreditorer eller for at opdele en virksomheds aktivitet i flere selskaber. Ligeledes er omstrukturering også særdeles anvendeligt med henblik på at gøre en virksomhed klar til et salg eller alternativt et generationsskifte. Omstrukturering af selskaber kan i denne forbindelse afhjælpe nogle af de udfordringer, der kan opstå ved en sådan overdragelse. Området omstrukturering af selskaber er valgt som emne for afhandlingen, da det er særdeles relevant for mit daglige arbejde som rådgiver. Derudover er området også særdeles vigtigt for samfundet, da der naturligt nok er en løbende udskiftning af ejere af de mange små og mellemstore virksomheder, som der er i Danmark. I denne afhandling ønsker jeg at have fokus på omstrukturering af selskaber. Der er flere muligheder for at foretage omstrukturering af selskaber. Fokus vurderes i denne forbindelse at skulle være på omstrukturering ved hjælp af 4 overordnede metoder: aktieombytning, tilførsel af aktiver, fusion samt spaltning. Først og fremmest vil den teoretiske baggrund for metoderne blive 1 Skattefri virksomhedsomdannelse af Jan Nygaard m.fl. 2. udgave, kap. 2 side Se forklaring på metoderne i senere afsnit i opgaven. Side 7 af 84

8 gennemgået. Dernæst vil den gennemgåede teori blive anvendt i praksis ved gennemgang af den i afsnit 2.7 beskrevne case. Slutteligt er det ønsket at foretage en analyse af, hvornår de enkelte omstruktureringsmodeller overordnet set er mest relevante at bruge, samt udarbejde et beslutningsdiagram, som vil kunne anvendes til at træffe afgørelse om hvilken af ovennævnt 4 omstruktureringsmodeller, man skal benytte i en given situation. Gennem afhandlingen ønskes det at højne læserens kendskab til mulighederne for at foretage omstrukturering af selskaber ved hjælp af ovennævnte omstruktureringsmodeller samt at kunne hjælpe læseren med at træffe beslutning om hvilken omstruktureringsmodel, der vil være relevant i den enkelte omstruktureringssituation. 2.1 Problemstilling Som det er blevet nævnt i indledningen, ønskes mulighederne for omstrukturering af selskaber belyst ved gennemgang af 4 overordnede omstruktureringsmetoder: aktieombytning, tilførsel af aktiver, spaltning og fusion. Med udgangspunkt i indledningen er følgende hovedproblemstilling valgt: Hvilke muligheder er der for at foretage omstrukturering af selskaber og kan der gives generelle anbefalinger af, hvornår den enkelte omstruktureringsmetode vil være relevant? Hovedproblemstillingen ønskes belyst ved hjælp af følgende undersøgelsesspørgsmål, som forventes at kunne bidrage til den endelige konklusion på opgaven: 1. Hvilke muligheder er der for at foretage omstrukturering af selskaber? 2. I hvilke situationer er disse omstruktureringsmodeller hver især relevante? 3. Hvilke selskabsretlige og skattemæssige konsekvenser har de forskellige omstruktureringsmetoder for henholdsvis aktionærer og selskaber? 4. Hvilke forskelle og ligheder har de enkelte omstruktureringsmodeller? 2.2 Afgrænsning Hovedopgavens formål er at behandle emnet Omstrukturering af selskaber. En del af årsagen til at foretage omstrukturering af en virksomhed kan være med sigte på senere hen at skulle gennemføre et generationsskifte. Afhandlingens formål er dog ikke kun at redegøre for Side 8 af 84

9 generationsskifte, men i stedet se på de indledende forhold der skal overvejes i forbindelse med omstruktureringer generelt. Der vil derfor som udgangspunkt blot være fokus på de muligheder, som omstrukturering giver for klargøring til generationsskifte, hvorfor der afgrænses fra beskrivelse af successionsreglerne, A/B modellen mv. Fokus vil være på danske virksomheder og derfor vil der som udgangspunk ikke være fokus på reglerne omkring omstrukturering af udenlandsk-ejede virksomheder. Som en følge heraf vil fokus ligeledes udelukkende være på den danske lovgivning. Dette, da det vurderes, at fokus på udenlandsk regelsæt vil gøre, at opgaven langt vil overskride det fastsatte omfang af afhandlingen. Reglerne omkring virksomhedsskatteloven ønskes ikke gennemgået i opgaven, hvorfor der afgrænses herfra. Ligeledes er det heller ikke hensigten at gennemgå reglerne om virksomhedsomdannelse andet end, hvis det perifert skulle vise sig nødvendigt grundet forståelseshensyn. I forbindelse med udarbejdelsen af afhandlingen har der også været fokus på værdiansættelsen, især med henblik på overdragelse mellem interesseforbundne parter. Havde opgaven haft et større omfang, ville der have været inddraget et afsnit om værdiansættelse og de gældende regler på området, da disse har stor relevans i forbindelse med overdragelse mellem interesseforbundne parter. Der afgrænses herfra. Afhandlingen afgrænses fra de regnskabsmæssige konsekvenser, en omstrukturering har. Der vil derfor udelukkende være fokus på de skatteretlige og i et mindre omfang de selskabsretlige konsekvenser ved omstruktureringer. Da et af formålene med omstruktureringer ofte er at gennemføre dem, så de involverede parter påvirkes mindst muligt likviditetsmæssigt, vil fokus især være herpå. Der vil derfor ikke være det store fokus på gennemførsel af skattepligtige omstruktureringer, da disse vurderes som oftest blot at være omfattet af de normale regler om afståelsesbeskatning. Relevante regler vil dog kort blive opridset i forbindelse med, at de enkelte omstruktureringsmetoder bliver gennemgået. Side 9 af 84

10 Hvor det vurderes nødvendigt, vil der løbende gennem hovedopgaven blive redegjort for yderligere til- og fravalg, som opstår i forbindelse med opgavens udarbejdelse. 2.3 Metode Hovedopgavens problemstilling vil blive søgt besvaret ved gennemgang af relevant litteratur samt ved brug af den tidligere omtalte case-virksomhed, som er beskrevet i afsnit 2.7. Det er ikke opgavens sigte at besvare hovedproblemstillingen ved indsamling af data fra eksempelvis spørgeskemaer eller lignende. Opgaven vil dermed udelukkende anvende primærdata i forbindelse med casestudiet. De anvendte data vil i stedet være tidsskrifter, love og regler, publikationer fra rådgivningsvirksomheder samt fagbøger om området. Som kilde og baggrundsviden vil også blive brugt undervisningen fra faget Generationsskifte samt Skat og fast ejendom. Det vurderes, at disse data vil være tilstrækkeligt til at kunne besvare opgavens problemstilling. Det vurderes, at den bedste forståelse af emnet vil blive opnået ved hjælp af en kombinationen mellem teori og praksis. Dette ønskes også for at undgå, at afhandlingen bliver ren teorigennemgang samt for at illustrere evnerne til at anvende de beskrevne modeller og teorier. Opgaven vil blive udarbejdet på et forklarende og forstående niveau. Henvisninger til love og regler vil blive indarbejdet i den løbende tekst for at lette læsningen og sørge for, at læseren skal bladre så lidt frem og tilbage i opgaven som muligt. Der vil være fokus på at begrænse anvendelsen af forkortelser for at undgå at forvirre læseren og gøre opgaven så letlæselig som muligt. 2.4 Disposition Afhandlingen tager udgangspunkt i hovedspørgsmålet, som søges besvaret ved hjælp af undersøgelsesspørgsmålene. Opgavens struktur kan ses i nedenstående illustration: Side 10 af 84

11 1. English summary 2. Indledende afsnit 3. Omstrukturering 4. Case 5. Analyse 6. Konklusion Figur 1.1 Egen tilvirkning Det indledende kapitel 1 med engelsk resume er indarbejdet før de indledende afsnit, da dette findes mest rigtigt henset til resumeets formål, som er, at det engelske resume skal kunne læses og forstås enkeltstående uden yderligere læsning af opgaven. Kapitel 2 indeholder selve opgavens problemstilling, afgrænsning, metode samt disponering. I dette kapitel indgår introduktionen til den senere anvendte case også med diverse baggrundsinformationer mv. Case-beskrivelsen er her i stedet for under casen, da det vurderes relevant inden læsning at have fokus på nogle af de udfordringer og overvejelser virksomhedsejere går med inden gennemførslen af omstrukturering af deres virksomhed. Kapitel 3 indeholder teorien omkring de omstruktureringsformer, der er i fokus. Aktieombytning, tilførsel af aktier, spaltning samt fusion gennemgås med henblik på at forstå teorien inden praktisk anvendelse af denne. Afsnittet indledes med et mindre afsnit omkring holdingstruktur, da dette vurderes som et væsentligt element i forbindelse med mange omstruktureringer. Gennemgangen af de 4 omstruktureringsmodeller er struktureret på mere eller mindre samme måde. Dog vil læseren bemærke, at afsnittet om aktieombytning er væsentligt længere end de efterfølgende afsnit. Det skyldes, at der for mange af omstruktureringsmodellerne gælder de samme regler, hvorfor disse er gennemgået mere dybdegående i afsnittet om aktieombytning og der efterfølgende blot henvises hertil. Denne prioritering er foretaget med henblik på at mindske mængden af gentagelser. Der vil Side 11 af 84

12 dog være gentagelser uanset ovenstående, da der også er en hensigt om, at teoriafsnittene skal kunne læses individuelt samtidig med, at der opnås forståelse for den grundlæggende teori. Som nævnt i indledningen er der fokus på både de selskabsretlige og de skattemæssige konsekvenser af omstruktureringer. Da de selskabsretlige krav i høj grad er formalia i forhold til udarbejdelse af eksempelvis spaltningsplaner, balancer mv., er dette foretaget ved en kort gennemgang. I det omfang læseren ønsker yderligere informationer herom, henvises der til at læse de punkter af SEL, som er angivet under hver gennemgang. I kapitel 4 anvendes den gennemgåede teori i praksis på den udvalgte case-virksomhed. Scenarierne er opstillede med henblik på at gennemgå nogle af de overvejelser, som virksomhedsejere skal have i baghovedet i forbindelse med valg af omstruktureringsmodel og typen af den enkelte model. Løsningen af casen vil dermed ikke munde ud i en generel anbefaling om, hvad der skal gøres i alle omstruktureringssituationer, om end der vil være fokus på de helt generelle konsekvenser ved det enkelte scenarie og de overvejelser, der er relevante. I kapitel 5 indgår analyse af de udvalgte omstruktureringsmodeller og deres relevans i forskellige situationer. Ligeledes vil der være fokus på samspillet mellem reglerne på omstruktureringsområdet samt de forskellige krav der gælder, både skatteretligt og selskabsretligt. I kapital 6 udarbejdes der en konklusion som svar på den opstillede hovedproblemstilling samt en perspektivering i forhold til overvejelser efter opgavens skrivning. 2.5 Kildekritik Af litteraturlisten, som findes bagerst i afhandlingen, fremgår de, i forbindelse med afhandlings udarbejdelse, anvendte kilder. Igennem arbejdet med afhandlingen er det bestræbt at anvende de mest opdaterede kilder tilgængelig. Derudover har fokus været på at lave en løbende kildekritik, når der er indsamlet materiale. Afhandlingen tager så vidt muligt udgangspunkt i første- og andenhåndskilder for at minimere muligheden for, at en forfatters subjektive holdninger har påvirket emnet. Hvor forfatteres værker bliver anvendt, kan deres subjektive holdning i forhold til eksempelvis at tjene penge påvirke deres holdninger. Som udgangspunkt må der dog være en antagelse om, at kendte professorers artikler mv. har et højt fagligt niveau og er troværdige. Ved Side 12 af 84

13 revisions- og rådgivningshuses publikationer er der dog ingen tvivl om, at der kan være subjektive holdninger involveret og der vil blive forsøgt sorteret i disse. Afhandlingen vil primært være baseret på den nyeste lovgivning, den juridiske vejledning samt litteraturen Generationsskifte og omstrukturering det skatteretlige grundlag af Søren Halling-Overgaard og Birgitte Sølvkær Olesen. Bogen vil i fodnoterne blive benævnt GOO med efterfølgende angivelse af kapitel og side. Der er tale om seneste udgave. Bogen er anvendt i den på Cand. Merc. Aud. modtagne undervisning i faget generationsskifte. På trods af, at seneste udgave er fra 2013, vurderes bogen stadig at være særdeles anvendelig og relevant. Dette specielt henset til, at bogen er opbygget ved gennemgang af domme, så der også er mulighed for at skelne mellem gældende praksis og fortolkninger. Ligeledes vil skrivningen af teorien foregå ved sammenholdelse mellem bogen og den juridiske vejledning, hvorfor forskelle herimellem burde blive opdaget. Som udgangspunkt er den overvejende del af de anvendte kilder aktuelt lovstof, hvorfor dette må antages at være så troværdige kilder, som det er muligt at opdrive. Nogle publikationer mv. er dateret tilbage til Disse anses stadig for at være relevante, da der ikke er ændret væsentligt i den overordnede lovgivning vedrørende omstrukturering og generationsskifte siden De ovenfor redegjorte kilder vurderes at kunne give mulighed for at udarbejde en opgave på et, for Cand. Merc. Aud., passende akademisk niveau. Ligeledes vurderes de anvendte kilder heller ikke at give anledning til problemer med opgavens validitet. 2.6 Kundskabsniveau Det vurderes, at læseren af opgaven, for at få det rette udbytte af læsningen, bør have et kendskab til jura, skattemæssige samt selskabsretlige forhold på kandidatniveau. For at forstå afhandlingens problemstillinger vil de begreber, som vurderes essentielle for opgaven, løbende blive forklaret, hvor det er relevant. For at få noget ud af afhandlingen vurderes det, at det er nødvendigt, at læseren har en solid baggrundsviden. 2.7 Præsentation af case-virksomhed I dette afsnit vil en valgt case-virksomhed blive præsenteret. Case-virksomheden vil som tidligere nævnt blive anvendt gennemgående gennem afhandlingen med henblik på at eksemplificere de Side 13 af 84

14 problemstillinger, der opstår i virksomheder og skaber behov for omstruktureringer. Casevirksomhedens situation ved starten af omstruktureringer og generationsskifte ønskes skitseret for at se på de forhold og omstændigheder, som gør sig gældende i forbindelse hermed. Gennemgangen vil foregå på et overordnet niveau og der kan komme yderligere informationer til i forbindelse med praktiske løsninger længere henne i afhandlingen. Case-virksomheden tager udgangspunkt i en eksisterende virksomhed; talmateriale er dog omdannet i forbindelse med afhandlingen, ligesom virksomhedens aktivitet i casen heller ikke svarer til den oprindelige aktivitet, som der er i virksomheden. Talmaterialet vil som følge heraf være afrundet til hele tusinder. De seneste 3 års regnskabstal vedlægges som bilag 1, til brug for beregninger. Når talmaterialet anvendes, vil der blive henvist hertil. Det vurderes ikke, at det giver udfordringer for afhandlingen, at talmaterialet og virksomhedens aktivitet er tilpasset. Alle personer i casen er opdigtede Virksomheden Case-virksomhedens aktivitet består i at udarbejde emballage til bl.a. medicinalindustrien. Emballageløsningerne kan både være løsninger i papir og pap. I virksomheden er der også en mindre produktion af værktøjsmaskiner, hvorpå der ved salg gives 2 års garanti. Casevirksomhedens navn er Emballage Produktion A/S. Emballage Produktion A/S varer sælges over hele verden. Virksomheden har eksisteret i 10 år og ejes af stifterne Niels og Allan. Virksomheden beskæftiger 35 fuldtidsansatte og drives fra lejede produktionsbygninger. Alt produktionsanlæg er ejet af virksomheden og der eksisterer relativt lidt gæld i virksomheden ud over den normale kortfristede gæld som følge af handel med varekreditorer, moms på salg m.v. Virksomheden har overordnet set en sund økonomi og er velkonsolideret. De seneste regnskabsår har alle været med sorte tal på bundlinjen. Der har dog været en svag negativ udvikling i årets resultat for specielt det seneste regnskabsår. Virksomheden drives i selskabsform og Niels og Allan ejer begge 50 % af kapitalen i selskabet. Niels og Allan ser udfordringer i selskabets nærmeste fremtid, da konkurrencen i branchen er stigende. Som det er nu, er der ikke etableret en holdingstruktur, hvorfor selskabets aktiver kun kan sikres ved udlodning til privatsfæren med store skattebetalinger til følge. Niels og Allan ønsker at begrænse de store skattebetalinger, hvorfor de ønsker at afsøge hvilke muligheder, der er for at sikre pengene i driftsselskabet mod de fremtidige udfordringer, Side 14 af 84

15 virksomheden står over for, hvis det utænkelige skulle ske og virksomheden en dag må dreje nøglen om. 2.8 Begreber Aktier og anparter: Udtrykket aktier bruges i forbindelse med eksempelvis afsnittet om aktieombytning. Medmindre andet er angivet, kan aktier, når disse omtales, både omfatte aktier og anparter. 2.9 Forkortelser FUL: Fusionsskatteloven ABL: Aktieavancebeskatningsloven SEL: Selskabsloven Side 15 af 84

16 3. Omstrukturering I Danmark eksisterer der mange forskellige måder at drive erhvervsmæssig virksomhed på. Som hovedregel skelnes der dog mellem, om der drives personlig virksomhed eller om der drives virksomhed i selskabsform. Der er fordele og ulemper ved de enkelte måder at drive virksomhed på. Overordnet kan der dog siges om virksomhedsformen personlig virksomhed, at den oftest bruges af mindre virksomheder og ofte bruges i forbindelse med opstart af virksomhed, da der er relativt få omkostninger forbundet hermed. Den store ulempe ved at drive personlig virksomhed er dog, at man hæfter med alt, hvad man ejer og har, hvis virksomheden skulle gå hen og gå konkurs. Hvis man driver virksomhed i selskabsform ved eksempelvis ApS eller A/S, stilles der lidt større administrative krav og der er lidt flere omkostninger forbundet hermed til eksempelvis revision, selvom kravene hertil er lempet. Til gengæld hæfter ejerne af selskabet kun med den kapital, de har skudt ind i selskabet for at stifte det, samt for eventuelle personlige sikkerhedsstillelser stillet for kreditorerne. Når virksomheder opnår en vis størrelse, kan det være relevant at omdanne fra en personlig virksomhed til selskab. Dette kan gøres ved at foretage en virksomhedsomdannelse. I forbindelse med en virksomhedsomdannelse vil det ofte være oplagt at stifte en holdingstruktur ved eksempelvis en aktieombytning. Holdingstruktur etableres ofte med henblik på at kunne sikre nogle af pengene fra driftsselskabet uden for dette, så kreditorerne ikke kan få del i disse ved en evt. konkurs Holdingstruktur I ejerskabet af selskaber eksisterer der ofte en holdingstruktur. En holdingstruktur dækker i denne opgave over, at der er et driftsselskab, som ejes helt eller delvist af et overliggende selskab, som regel kaldet holdingselskab eller moderselskab. Holdingselskabets eneste formål er som udgangspunkt at besidde kapitalandelen i det underliggende selskab, driftsselskabet, også kaldet et datterselskab. Et holdingselskab kan derfor defineres som et selskab, som normalt ikke selv producerer en genstand, men i stedet ejer kapitalandele i et driftsselskab. 4 Den aktivitet, som der foregår, er dermed nede i driftsselskabet. Holdingselskabet ejes af en fysisk person; det vil sige aktionæren. Opdelingen kan illustreres således: 3 Afsnittet er skrevet med udgangspunkt i generel viden fra arbejde som revisor samt GOO, kap. 1, side øverst 4 Aktie- og anpartsselskabssret side 546 midtfor Side 16 af 84

17 Fysisk person Holdingselskab ejer kapitalandel Driftsselskab sælger produkt eller ydelse Figur 1.2 Egen tilvirkning Der er flere årsager til at etablering af en holdingstruktur kan være en fordel; der er dog også enkelte ulemper forbundet hermed Fordele og ulemper ved holdingstruktur Fordele: Der er flere fordele ved at anvende en holdingstruktur. Eksempelvis er det en fordel, at der kan udloddes udbytte skattefrit fra driftsselskabet såfremt, der er et positivt resultat og holdingselskabet ejer minimum 10 % af aktierne i driftsselskabet 6. Dette er en fordel, da der på denne måde kan føres penge fra driftsselskabet til holdingselskabet uden, at disse bliver beskattet. Der er flere fordele ved denne transaktion. Første fordel er, at pengene kommer uden for kreditorerne i driftsselskabets rækkevidde. Det vil sige, at hvis pengene først er kommet op i holdingselskabet, kan kreditorerne ikke længere få fat i dem, hvis driftsselskabet går konkurs. Dette er dog kun så længe, at udbytteudlodningen ikke overstiger virksomhedens frie reserver og at udbytteudlodningen er forsvarlig henset til selskabets økonomiske stilling. 7 Der må altså ikke udloddes så meget udbytte, at selskabet går konkurs og kreditorerne lider tab. Der kan heller ikke udloddes af den, af ejeren, indskudte kapital i selskabet. Disse penge skal altså blive i selskabet. Så længe dette ikke gøres, er det dog en stor fordel, at der kan udloddes penge op i holdingselskabet, så Selskabsskattelovens 13 stk. 1 7 Selskabslovens 179 stk. 2 Side 17 af 84

18 disse ikke kan røres af kreditorerne, hvis nu driftsselskabet af en eller anden årsag skulle lide ekstraordinært store tab. En anden fordel ved at udlodde skattefrit udbytte til holdingselskabet er, at alternativet, hvis ikke der havde været et holdingselskab, var, at pengene ville være blevet udloddet til driftsselskabets ejer. Dette ville i 2016 medføre en beskatning på 27 % af de første kr. og derefter på 42 % af beløbet over jf. Personskattelovens 8a (grænsen for ægtepar er i ). Dette er en fordel, da pengene på denne måde kan blive i holdingselskabet uden, at der betales skat af dem og pengene kan eventuelt forrentes ved investering i værdipapirer eller lignende. På denne måde har selskabets ejer bedre mulighed for at styre, hvor meget han ender med at skulle betale i skat i de enkelte år, forudsat at selskabet tjener penge naturligvis. En anden fordel ved holdingstrukturen er, at hvis der ejes mere end 10 % af kapitalen i driftsselskabet, kan holdingselskabet jf. ABL 8, som udgangspunkt, skattefrit sælge sin kapitalandel i driftsselskabet. På denne måde vil ejeren dermed også undgå at blive beskattet af salget her og nu. Pengene beskattes i stedet, når de trækkes ud af holdingselskabet som løn eller oftest udbytte. 8 Det er også en fordel, at hvis man stifter holdingselskabet samtidig med driftsselskabet, er der mulighed for kun at skulle indskyde kr., som er kapitalkravet for at starte et ApS, en gang, og disse kan så anvendes til at stifte både holdingselskabet og driftsselskabet. 9 Som en sidste fordel ved at stifte et holdingselskab kan nævnes muligheden for at lave et generationsskifte. En holdingstruktur kan gøre et generationsskifte nemmere at foretage på grund af muligheden for skattefrit at modtage udbytte fra driftsselskabet. 10 Dette skyldes muligheden for at udlodde udbytte fra selskabet i form af penge gør det muligt at reducere både egenkapitalen og aktivsiden i selskabet. På denne måde slankes selskabet, hvilket i praksis gør, at selskabet bliver mindre værd. Derfor vil det også være nemmere for en anden part, interesseforbunden eller ej, at købe en given andel af virksomheden. Dette er en stor fordel, da det ellers kunne være en udfordring at opnå finansiering til at erhverve virksomheden, da finansieringen ville skulle være større Generationsskifte Brochure udarbejdet af Dansk Revision side GOO, kap. 1, side 15 øverst Side 18 af 84

19 Ulemper: Umiddelbart er der få ulemper ved at skabe en holdingstruktur, da holdingstrukturen som udgangspunkt ikke giver nye ulemper, ud over de ulemper, der kan være ved at drive virksomhed i selskabsform contra personlig virksomhed. De ulemper, der måtte være, eksisterer dog allerede som følge af, at driftsselskabet er i selskabsform, hvorfor dette ikke burde give en udfordring. Det kan dog siges, at der naturligt vil være yderligere stiftelsesomkostninger ved at stifte 2 selskaber i forhold til blot at stifte et selskab. Løbende er der også omkostningerne til at udarbejde 2 regnskaber, 2 selvangivelser m.v. Ulemperne har dog en ret begrænset karakter i forhold til de fordele som en holdingstruktur giver. 12 Som ovenstående gennemgang af fordele og ulemper viser, er der umiddelbart mange fordele ved at have en holdingstruktur; specielt når driftsvirksomheden allerede drives i selskabsform. Det er dog ikke alle selskaber, som har denne struktur fra begyndelsen af. Det kunne derfor være interessant at se på de muligheder, der er for at skabe en ejerform med en holdingstruktur, som det er skitseret i figur Stiftelse af holdingselskab For at oprette et holdingselskab stilles der ikke de store krav. Hvis holdingselskabet ønskes stiftet som et A/S, skal der indskydes en kapital svarende til kr. Hvis der i stedet ønskes stiftet et ApS, skal der indskydes kapital svarende til kr. 13 I aktieselskaber er der jf. SEL 33 også mulighed for ved stiftelse af et aktieselskab blot at indbetale 25 % af kapitalen. De sidste 75 % har selskabet så tilgode ved stifteren. Der er både mulighed for at indskyde selskabskapital kontant eller i form af andre værdier. Indskydes der andre værdier, omtales dette ofte som apportindskud. 14 Det er et krav, at indskuddet skal repræsentere en økonomisk værdi, såsom eksempelvis en bil. I forbindelse med stiftelsen af selskabet skal der udarbejdes de i SEL kapitel 3 angivne dokumenter, som omfatter vedtægter, stiftelsesdokument m.v. I forbindelse med stiftelse af selskaber generelt er der i de senere år opstået nye muligheder. En af mulighederne er stiftelse af et såkaldt iværksætterselskab. Ved ændringen af årsregnskabsloven 1. januar 2014 opstod muligheden for at danne et iværksætterselskab; reglerne herom er at finde i SEL kapital 20a. Et iværksætterselskab er en afart af anpartsselskabet, hvor der i stedet for at skulle indbetales i kapital, når selskabet stiftes, kun skal indbetales en krone. Herefter skal 25 % af Selskabsloven 4 14 Selskabslovens 35 Side 19 af 84

20 årets resultat hvert år henlægges til en bunden reserve med henblik på, at reserven skal udgøre kr., som jo også er kapitalkravet for et anpartsselskab. 15 Når reserven udgør kr., kan iværksætterselskabet omregistreres til at anpartsselskab. 16 Et iværksætterselskab kan også anvendes som holdingselskab og er en god ide, hvis den, der skal stifte selskabet, ikke har den store opstartskapital til rådighed, men gerne vil have en virksomhed med begrænset hæftelse. Et iværksætterselskab kan derfor være relevant i forbindelse med et generationsskifte til nogen, der ikke har den store egenfinansiering. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at et iværksætterselskab alene kan stiftes ved at indskyde kontanter jf. SEL 357a. På denne baggrund kan et iværksætterselskab ikke umiddelbart anvendes i forbindelse med aktieombytning eller tilførsel af aktiver. 3.2 Omstruktureringsmodeller Som det tidligere er omtalt, er fokus på de 4 overordnede omstruktureringsmodeller: 1. Aktieombytning: ved aktieombytning forstås den handling, hvor en aktiepost i et selskab indskydes i et eksisterende eller nyt selskab. Det selskab, hvor aktieposten indskydes, kaldes det modtagende selskab. Den aktionær, eksempelvis et selskab eller en privat person, som har indskudt aktieposten, får som betaling for aktieposten aktier i det modtagende selskab. Aktieombytning er en hyppigt anvendt metode til at skabe en holdingstruktur. 2. Tilførsel af aktiver: ved tilførsel af aktiver er der tale om en proces som i høj grad minder om aktieombytning og formålet er ligeledes ofte at skabe holdingstruktur. Ved tilførsel af aktiver stifter et eksisterende selskab et yderligere selskab, som så bliver datterselskab. Nogle af aktiverne i det oprindelige selskab skydes ned i det nye selskab, oftest overføres alle driftsaktiverne, dvs. de aktiver, der er nødvendige for, at driften kan køre som hidtil. Derefter er det oprindelige selskab holdingselskab. 3. Spaltning: foregår ved, at et selskab deles i to eller flere nye selskaber. Det kan eksempelvis være relevant, hvis man har to aktiviteter i et selskab og gerne vil have de to aktiviteter adskilt. Dette vil kunne give bedre mulighed for økonomisk styring, ligesom det vil begrænse risikoen, hvis den ene Side 20 af 84

21 af aktiviteterne pludselig begynder at gå dårligt økonomisk. Spaltning er også særdeles relevant i forhold til klargøring til generationsskifte. 4. Fusion: Fusion er en sammenlægning af to eller flere selskaber, så disse bliver til et. Det kan eksempelvis foregå i forbindelse med, at en virksomhed opkøber to virksomheder, som tidligere har været konkurrenter, da de laver nøjagtigt det samme, og ønsker at lægge disse virksomheder sammen til et samlet driftsselskab. Ovennævnte 4 modeller vil i afsnit blive nærmere beskrevet. Der vil være fokus på de forskellige typer af den enkelte model samt de skatte- og selskabsretlige konsekvenser ved at vælge hver enkelt model. 3.3 Aktieombytning Retsgrundlaget for omstrukturering er kendetegnet ved, at der er sket ændringer flere gange i de seneste år. Blandt andet blev der i 1993 åbnet op for anvendelse af aktieombytning jf. ABL 36. Sidenhen er aktieombytning blevet et af de mest anvendte værktøjer i forbindelse med omstruktureringer og generationsskifte. 17 Aktieombytning kan ud over generationsskifte også anvendes til at skabe en bestemt struktur i en koncern. Aktieombytning defineres som en transaktion, hvor en aktionær ombytter sine aktier i et selskab med aktier (dette bliver det erhvervede selskab) i et andet selskab (dette selskab bliver det erhvervende selskab). 18 Reglerne vedrørende aktieombytning har løbende været anvendt på forskellige måder og findes både i en skattefri og en skattepligtig udgave. Ligeledes er det også muligt at gennemføre en aktieombytning med og uden tilladelse fra SKAT. Den sidste store omvæltning på omstruktureringsområdet skete i forbindelse med skattereformen Her blev det blandt andet besluttet at ophæve det 3 års ejertidskrav, der tidligere havde været gældende. Ejertidskravet gik ud på, at medmindre aktierne eller anparterne i et driftsselskab havde været ejet af et holdingselskab i minimum 3 år, kunne der ikke udloddes skattefrit udbytte mellem driftsselskabet og holdingselskabet. Ligeledes kunne ejerandelen heller ikke afhændes uden beskatning. Begge transaktioner er efter skattereformen i 2009 mulige uanset ejertid, dog er det et krav, at 17 GOO, kap. 1, side 14 øverst 18 Den juridiske vejledning afsnit C.D Side 21 af 84

22 holdingselskabet ejer mindst 10 % af aktierne i driftsselskabet. 19 Ejertidskravet kommer dog an på, om aktieombytningen foretages med eller uden tilladelse jf. ABL 36, stk. 6. Udgangspunktet ved afståelse af aktier som privat person er, at afståelsen er skattepligtig jf. ABL 12. Transaktionen ved en skattepligtig aktieombytning er den samme som ved en skattefri aktieombytning. Der finder dog afståelsesbeskatning sted efter ABL 8-9 og 12. Som det er nævnt ovenfor, er der dog mulighed for at udskyde skatten ved at lave skattefri aktieombytning, som er det, der vil være i fokus nedenstående For at finde ud af hvilke konkrete aktieombytningsmuligheder som eksisterer, vil disse blive gennemgået og skatteretlige og selskabsretlige konsekvenser samt fordele og ulemper vil blive belyst Aktieombytning generelt Hjemlen til at foretage aktieombytning stammer fra ABL 36, stk. 1. Når en aktieombytning gennemføres, får de aktionærer, som afstår deres aktier i et selskab, lov til at udskyde beskatningstidspunktet til, når de engang sælger aktierne fra et givent holdingselskab. Det vil sige, at der opnås skattemæssig succession jf. FUL 9 og 11. Aktierne, som ejeren af et selskab får i betaling for at overdrage sine aktier i et driftsselskab til et holdingselskab, anses dermed, som om de er erhvervet på samme tidspunkt, som aktierne i driftsselskabet er erhvervet. For at kunne foretage en aktieombytning gælder der krav, som er ens, uanset om aktieombytningen gennemføres med eller uden tilladelse. Kravene omfatter: - Selskabsform - Flertal af stemmer - Ejerandele - Skattepligt - Vederlag - Frister og dokumenter 20 Nedenfor vil de enkelte krav blive gennemgået. 19 GOO, kap. 1, side GOO, kap. 8.2, side Side 22 af 84

23 Selskabsform For at få lov til at udskyde beskatningstidspunktet er det et krav, at både det modtagende og det indskydende selskab er hjemmehørende i en EU medlemsstat. De omfattede selskaber i de enkelte EU medlemslande er opremset i bilag til EU direktivet 2009/133EF. 21 I direktivet defineres, hvad der anses som værende et selskab som: 1. Hvad der ifølge en medlemsstats skattelovgivning ses for skatteretligt hørende til medlemsstaten og derfor hørende til inden for EU 2. Selskaber, som er omfattet af selskabsskat i et medlemsland jf. direktivets bilag 1, del B 3. Selskaber, som er opremset i direktivets bilag 1, del A 22 For Danmarks vedkommende vil dette dreje sig om aktieselskaber og anpartsselskaber. Dermed er der ikke tale om, at interessentskaber, partnerselskaber m.fl. har adgang til at foretage skattefri aktieombytning. Det skyldes, at de ikke betragtes som et selskab i en medlemsstat jf. ovenstående. Der kan dog søges om tilladelse til at anvende reglerne i ABL 36 alligevel. 23 Det kunne være relevant at se på, om et iværksætterselskab anses for et selskab i en medlemsstat. Dette vurderes dog at være irrelevant ud fra gennemgangen i afsnit 3.1.2, hvor det blev konkluderet, at iværksætterselskaber ikke kan anvendes til aktieombytning Flertal af stemmer For at foretage en skattefri aktieombytning er det jf. ABL 36 stk. 2 et krav, at det erhvervende selskab opnår flertallet af stemmer i det erhvervede selskab, alternativt at de allerede besidder flertallet af stemmerne. Stk. 2 er især relevant, når der er tale om, at der ved aktieombytning ønskes etableret en holdingstruktur. 24 Kravet går på, at der skal være simpelt flertal; det vil sige, det nye selskab (holdingselskabet) skal eje minimum 50,1 % af aktierne i driftsselskabet. Det skal dog også være en reel tilstand og ikke bare formalia. Der skelnes i forbindelse med aktieombytning generelt mellem ombytning efter stk. 2 og stk. 3 i ABL 36. Ombytninger efter stk. 2 er især gældende ved etablering af holdingstruktur og ved selskaber generelt, mens stk. 3 mere gælder ved selskaber, der ikke opfylder betingelserne i stk GOO, kap. 8.2, side GOO, kap. 8.2, side GOO, kap. 8.2, side 199 Side 23 af 84

24 om at være et selskab i en medlemsstat af EU. Det vil sige i de tilfælde, hvor der er tale om en virksomhed, som ikke er drevet i selskabsform eller er hjemmehørende uden for EU Ejerandele Ved en aktieombytning ombyttes der aktier, som er omfattet af ABL 1. I Danmark udgøres langt størstedelen af ejerandele i virksomheder aktier og anparter. Ejerandele kan dog også bestå af eksempelvis tegningsretter, som også vurderes at kunne omfattes af tilladelse til aktieombytning. Køberetter vurderes ikke at være omfattet af muligheden for skattefri aktieombytning, da køberetter ikke henhører under ABL. Konvertible obligationer vurderes ligeledes ikke at være omfattet af muligheden for aktieombytning, om end de indgår under loven. Det skyldes, at det aldrig har været hensigten med 36, at fordringer skulle være omfattet. Skulle problemstillingen med konvertible obligationer imidlertid opstå, er der mulighed for at undvige problemstillingen ved, at der før en aktieombytning foretages en konvertering fra obligationer til ejerandele Skattepligt Det er et krav for at foretage en skattefri aktieombytning, at aktionæren er fuldt skattepligtig til Danmark, når aktierne afstås Vederlag Det er også et krav, at vederlaget for de ombyttede aktier hovedsageligt består af ejerandele i det erhvervende selskab. Der er også mulighed for at få et kontant vederlag i forbindelse med transaktionen. Der har tidligere været en 10 % begrænsning på kontantvederlaget, men dette blev ophævet i Der er ikke en begrænsning af det kontante vederlag; der skal dog mindst være tale om, at der udstedes nye aktier, da man ellers ikke kan knytte succession op på aktierne. Hvis der udstedes kontantvederlag i forbindelse med en aktieombytning, beskattes dette som aktieavance jf. ABL 8 eller 9. Det vil sige, at hvis der ejes over 10 % af aktierne, vil vederlaget være skattefrit; ellers vil det være skattepligtigt GOO, kap. 8.2, side GOO, kap. 8.2, side GOO, kap. 8.2, side GOO, kap. 8.2, side Side 24 af 84

25 Frister og dokumenter I forbindelse med aktieombytningen er det nødvendigt at udarbejde en vurderingsberetning. Det skyldes, at der er tale om stiftelse af et selskab ved apportindskud som tidligere nævnt under afsnittet om holdingstruktur. Vurderingsberetningen udarbejdes som følge af SEL 36. Ligeledes er der frister, der skal overholdes for at gøre ombytningen gældende. Ombytningen skal være foretaget i løbet af 6 måneder efter første ombytningsdag. Praktisk betyder det, at vederlaget som skal ydes for ombytningen, skal afregnes senest 6 måneder efter, ombytningen er fundet sted. Årsagen hertil er, at værdiansættelsen af selskabet i forbindelse med ombytningen kan give anledning til udfordringer samt at værdiansættelsen skal være foretaget på baggrund af så opdateret materiale som muligt. SKAT kan dog give dispensation fra 6 måneders reglen. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at hvis tidsfristen overskrides og der ikke er givet tilladelse fra SKAT s side, så vil aktieombytningen anses for værende skattepligtig. Såfremt der gives tilladelse til skattefri aktieombytning, skal tilladelsen hertil være udnyttet senest 6 måneder efter, at tilladelsen er givet. 29 I forbindelse med en skattefri aktieombytning er der ikke de store krav til indsendelse af materiale til SKAT. Det kan dog bemærkes, at når der sker en ombytning uden tilladelse, skal der på næste selvangivelse, som selskabet indsender, krydses ja i feltet, om selskabet har foretaget skattefri aktieombytning Skattefri aktieombytning med tilladelse Ovenfor er reglerne omkring skattefri aktieombytning skitseret. Disse regler gælder både for aktieombytning med og uden tilladelse. I dette afsnit vil de forhold, som er særlige omkring skattefri aktieombytning med tilladelse, blive gennemgået. Afsnittet vil slutte af med en gennemgang af de skatteretlige konsekvenser for det modtagende selskab samt for aktionæren Tilladelse fra SKAT Skattefri aktieombytning med tilladelse baseres på ABL 36 stk. 1-3, hvorimod skattefri aktieombytning uden tilladelse baseres på 36 stk. 6. Alene ud fra formuleringen må første krav for at kunne foretage en skattefri aktieombytning med tilladelse være, at man får SKAT s tilladelse og at de særlige vilkår på hvilken, tilladelsen er givet, bliver fastsat. Bliver en skattefri aktieombytning ikke givet tilladelse eller vurderer parterne, at vilkårene for ombytningen er urimelige, kan SKAT s 29 GOO, kap. 8.2, side Side 25 af 84

26 afgørelse appelleres til landsskatteretten. Muligheden til dette er en følge af skatteforvaltningslovens 11. Hvis SKAT giver tilladelse til at foretage en aktieombytning, er det vigtigt at være opmærksom på, at hvis der senere sker ændringer i grundlaget for den givne tilladelse, skal SKAT som hovedregel oplyses herom; mere om dette senere. Overholdes SKAT s vilkår for omdannelse ikke, kan det i værste fald betyde, at ombytningen ikke kan godkendes og at aktieombytningen bliver skattepligtig Forretningsmæssige dispositioner Udgangspunktet for skattefri aktieombytning med tilladelse er, at SKAT kan give tilladelse. For at kunne give tilladelse er det væsentligste krav, at ombytningen skal foretages som led i forretningsmæssige dispositioner. En væsentlig forretningsmæssig disposition er ikke, at man gerne vil undgå at betale skat. Der kan dermed ikke opnås tilladelse til en skattefri aktieombytning blot med det argument, at man ønsker at foretage skatteunddragelse eller skatteudskydelse. Ofte vil det være meget klart, når SKAT modtager en ansøgning med netop dette sigte, da der i det tilfælde sjældent er tungtvejende forretningsmæssige dispositioner, som kan lægges til grund for aktieombytningen. 31 Der kan dog forekomme situationer, hvor grænserne ikke er klart trukket op, eksempelvis i forhold til skatteudnyttelse. Skatteudnyttelse forekommer efter SKAT s betragtninger, når formålet med en skattefri aktieombytning er at opnå en mere fordelagtig position, ud fra et skattemæssigt synspunkt, uden at der er et forretningsmæssigt sigte hermed. Dette kan eksempelvis forekomme i forbindelse med aktieombytning efter en skattefri virksomhedsomdannelse, hvor der kan være negativ anskaffelsessum på aktierne. Den negative anskaffelsessum kan forekomme ved, at der har været udskudt skat i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse efter reglerne i virksomhedsomdannelsesloven. Hvis selskabet efterfølgende går konkurs, kommer den negative anskaffelsessum så til beskatning ved aktionæren. Ved at foretage en skattefri aktieombytning vil holdingselskabet dog succedere i aktionærens sted, hvorfor den negative anskaffelsessum så vil skulle beskattes hos holdingselskabet i stedet for ved den oprindelige ejer af virksomheden, aktionæren. En sådan form for skattefri aktieombytning vil der som udgangspunkt ikke blive givet tilladelse til, da det eneste formål er at stille aktionæren i en bedre skattemæssig situation. I tilknytning hertil kan også nævnes dommen TfS LR. Der 30 GOO, kap. 8.3, side GOO, kap. 8.3, side Side 26 af 84

27 kan dog godt foretages skattefri aktieombytning med tilladelse, såfremt den forretningsmæssige begrundelse kan godtages, eksempelvis som det ses i TfS LR. 32 Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at skatteyderen godt må få en skattemæssig fordel ud af en skattefri aktieombytning, da dette naturligt også vil være et incitament til at foretage en ombytning. Det er dog væsentligt, at de skattemæssige fordele ikke er eneste formål med den skattefrie aktieombytning. For at SKAT kan sikre sig, at ansøgning om tilladelse til at foretage skattefri aktieombytning er forretningsmæssigt begrundet, stilles der krav om, at ansøgningen er konkret og i faste termer. Der skal således ikke anvendes vage formuleringer om ændring af eksempelvis koncernstruktur, da dette ikke vil blive set som en tilstrækkeligt begrundet anmodning. Dette er eksempelvis set i dommen SKM ØLD, hvor det ikke vurderedes at være godtgjort, at en skattefri aktieombytning var forretningsmæssigt begrundet. Derfor anbefales det, at en ansøgning om tilladelse til at foretage en skattefri aktieombytning udarbejdes meget nøjagtigt, beskriver formålet med ombytningen samt eventuelt har data til at underbygge, hvorfor en aktieombytning er forretningsmæssigt begrundet Generationsskifte Ved generationsskifte vurderes det, at der foreligger forretningsmæssig begrundelse for en skattefri aktieombytning, hvis dette er med henblik på virksomhedens fortsatte drift. Foretages en skattefri aktieombytning dermed, som i SKM TSS, hvor aktieombytningen blev begrundet med at lette generationsskifte 5-10 år ude i fremtiden, tilpasse likviditet og ændre udbyttepolitikken, kunne der opnås tilladelse fra SKAT til aktieombytningen. Et generationsskifte i sig selv er dog ikke nok til at begrunde en skattefri aktieombytning; den skattefrie aktieombytning skal være nødvendig set ud fra et forretningsmæssigt perspektiv Omstrukturering I koncerner kan det nogle gange være relevant at ændre strukturen for at gøre denne mere fordelagtig. Sådanne omstruktureringer kan som udgangspunkt godkendes, da de vurderes at være forretningsmæssigt begrundet. Stadig stilles der dog krav om, at der redegøres grundigt for, hvorfor 32 GOO, kap. 8.3, side 221 samt viden fra HD afhandling om skattefri virksomhedsomdannelse skrevet GOO, kap. 8.3, side GOO, kap. 8.3, side Side 27 af 84

28 omstruktureringen er forretningsmæssigt begrundet. Der vil efter retspraksis ofte ikke blive givet tilladelse, hvis der i løbet af årene er foretaget modstridende omstruktureringer Hæftelse Som nævnt i afsnittet om holdingstruktur er en af årsagerne til dette blandt andet for at få flyttet midler ud af driftsselskabet, så kreditorerne ved en eventuel konkurs i driftsselskabet ikke har mulighed for at få del i disse penge. Ofte vil spørgsmålet om at undgå den samlede hæftelse ikke være eneste punkt i en ansøgning om tilladelse til skattefri aktieombytning, hvorfor det kan være svært at vurdere, om dette enkeltstående er nok til, at en tilladelse kan gives med baggrund i, at det er forretningsmæssigt begrundet Væsentlige ændringer En tilladelse til at foretage en skattefri aktieombytning bliver fra SKAT givet ud fra et grundlag, hvorfra det skal fremgå, om aktieombytningen er et led i en forretningsmæssig disposition. I grundlaget tages der udgangspunkt i en række forhold, som leder til, om SKAT giver den endelige tilladelse. Det forekommer dog, at forudsætningerne for den givne tilladelse kan ændre sig, hvorfor SKAT s tilladelse også kan ændre sig. Som det tidligere er nævnt i afhandlingen eksisterer ejertidskravet på 3 år for aktier, før de må afhændes efter en skattefri aktieombytning, ikke længere. Dog anvendes kravet stadig i et bredt omfang af SKAT i forbindelse med skattefri aktieombytning med tilladelse. Ejertidskravet blev afløst af større frihed for SKAT til at fastsætte vilkår og krav til afgivelse af efterfølgende oplysninger. Den grundlæggende ide hermed er at sørge for at reducere mængden af skattefrie aktieombytninger, hvis vigtigste formål er at undgå skat eller at udskyde skattebetaling. 37 For at det skal anmeldes til SKAT, at der er sket ændringer i de forhold, der var gældende på tidspunktet for tilladelse til skattefri aktieombytning, skal der være tale om væsentligt ændrede forhold. Væsentligt ændrede forhold må her antages at være forhold, som det vurderes kunne have gjort, at SKAT havde truffet en anden afgørelse end den, de gjorde. Det vil sige, at hvis der eksempelvis forekommer et forhold, som gør, at SKAT med sikkerhed havde givet afslag på 35 GOO, kap. 8.3, side GOO, kap. 8.3, side GOO, kap. 8.3, side Side 28 af 84

29 ansøgning om tilladelse til skattefri aktieombytning, vil dette med sikkerhed skulle anmeldes. 38 Den juridiske vejledning giver eksempler på, hvilke situationer der kan give anledning til, at forhold skal anmeldes. De i den juridiske vejledning oplistede liste er ikke udtømmende. Der fokuseres på, at det er forhold, som forekommer indenfor 3 år efter en skattefri aktieombytning med tilladelse 39 : - Aftaler om afståelse af aktier - Tilbagesalg af aktier - Yderligere omstruktureringstiltag eks. Spaltning - Ændringer i stemmefordeling - Udstedelse af medarbejderaktier - Afståelse af aktivitet Som ovenstående liste angiver, er der stort fokus på ændringer, der påvirker fordelingen af stemmerne, hvilket er godt i tråd med kravet om, at flertallet af stemmerne ved en aktieombytning skal tilfalde det erhvervende selskab. Det oplyses ligeledes i den juridiske vejledning, at købsretter, optioner samt lignende aftaler også skal oplyses. Er disse oplysninger allerede afgivet i forbindelse med ansøgningen om skattefri aktieombytning, er det dog ikke nødvendigt at afgive oplysningerne igen, medmindre det er et vilkår fra SKAT. Forhold, som bør anmeldes, skal meddeles til SKAT senest 3 måneder før, at ændringen gennemføres. Sker der uforudsigelige ændringer, skal disse anmeldes senest en måned efter, at dette er kommet til den udførende parts kundskab. 40 Det angives i den juridiske vejledning, at såfremt anmeldelse ikke er foretaget rettidigt og der er tale om væsentlige forhold, kan en skattefri aktieombytning blive anset for skattepligtig Skattefri aktieombytning uden tilladelse I dette afsnit vil reglerne om skattefri aktieombytning med tilladelse blive gennemgået. Afsnittet vil 38 GOO, kap. 8.3, side Eksempler fra den juridiske vejledning afsnit C.D GOO, kap. 8.3, side 235 Side 29 af 84

30 afslutningsvist gennemgå de skattemæssige konsekvenser for det modtagende selskab samt for aktionæren Uden tilladelse Muligheden for at gennemføre en skattefri aktieombytning uden tilladelse fra SKAT opstod ved oprettelsen af ABL 36 a i I 2009 blev loven lavet om, hvilket gør, at bestemmelserne om skattefri aktieombytning uden tilladelse nu befinder sig i 36 stk. 6 og 7. Ved skattefri aktieombytning med tilladelse er den grundlæggende regel, at ombytningen skal ske som led i en forretningsmæssig disposition. Uden tilladelse er kravene nogle andre, hvilket gør, at en aktieombytning uden tilladelse ikke nødvendigvis skal være forretningsmæssigt begrundet. Dette har også været en del af forarbejderne, da 36 a blev lavet. 41 Som det er nævnt i afsnit 3.3.1, er der generelle regler, som gælder for begge typer af aktieombytninger. Der er dog også forskelle mellem de to regelsæt Ejertidskrav Ved skattefri aktieombytning uden tilladelse gælder ejertidskravet på 3 år stadig. Dette står i ABL 36 stk. 6. Dermed må aktierne i det erhvervede selskab altså ikke sælges før 3 år efter aktieombytningstidspunktet. Ombytningstidspunktet defineres som den dato, hvor ombytningen endeligt vedtages i det erhvervende selskab. Dette er et krav ved ombytning uden tilladelse, da sigtet med reglerne ikke er, at de skal anvendes til at omgå reglerne om avancebeskatning. En måde at undgå avancebeskatning ville eksempelvis være at foretage en aktieombytning og dermed have skabt en holdingstruktur, hvorefter driftsselskabet sælges skattefrit af holdingselskabet og der dermed ikke opstår en skattebetaling. Det er situationer som denne, ejertidskravet skal forhindre. Ejertidskravet kaldes også holdingkravet. 42 Det vurderes, at reglerne om, at en omdannelse skal være forretningsmæssigt begrundet, indirekte overholdes ved opfyldelse af ejertidskravet på 3 år. 43 Overholdes ejertidskravet ikke, medfører dette at den oprindelige aktionær i det erhvervede selskab bliver skattepligtig. Ved en opløsning af det erhvervede selskab inden for fristen af ejertidskravet vil dette blive set som et brud herpå og der vil blive udløst avancebeskatning. 44 Uanset om aktierne 41 GOO, kap. 8.4, side Den juridiske vejledning afsnit C.D GOO, kap. 8.4, side SKM SR Side 30 af 84

31 afstås af egen fri vilje eller eksempelvis ved død inden udløbet af ejertidskravet, vil der være tale om, at der indtræder skattepligt. Der er dog, på trods af ovenstående, mulighed for, at aktierne i det erhvervede selskab afstås, såfremt vederlaget for afståelsen kun sker med aktier, jf. ABL 36 stk. 6. pkt. 4. Ejertidskravet vil i den resterende del af de 3 år gælde på både selskabsdeltageren samt de i omstruktureringen deltagende selskaber. De omstruktureringer, som ikke medfører, at ejertidskravet brydes er 45 : - Skabelse af mellemliggende holdingselskab ved skattefri aktieombytning - Skattefri spaltning af det erhvervende selskab, hvor aktier i det erhvervede selskab overgår til et eller flere modtagende selskaber - Skattefri spaltning af det erhvervede selskab - Skattefri fusion af enten det erhvervede eller det erhvervende selskab Modsvarende dette vil eksempelvis salg, bytte, likvidation, konkurs mv. altid blive betragtet som afståelse, som skal medføre avancebeskatning Værdiansættelse For at kunne foretage en skattefri aktieombytning uden tilladelse er det et krav efter ABL 36, stk. 6, at værdien af de aktier, der gives som vederlag, skal modsvare handelsværdien af de ombyttede aktier. Til at finde handelsværdien kan de tidligere forklarede værdiansættelsesmodeller eventuelt anvendes. Ofte vil der dog ikke være så stort fokus herpå, når der blot er en ene aktionær, som foretager en aktieombytning. Det kan dog være en fordel at indhente et bindende svar fra SKAT på, om værdiansættelsen kan godkendes Andre forhold 48 Der var tidligere i forbindelse med ejertidskravet, krav om, at der ikke måtte udloddes mere udbytte end årets resultat fra det erhvervede selskab. Dette krav har dog været fjernet i flere år. Der er dog stadig de normale begrænsninger i omfanget af udlodning af udbytte som nævnt i afsnittet om holdingstruktur. 45 Den juridiske vejledning afsnit C.D GOO, kap. 8.3, side GOO, kap. 8.3, side GOO, kap. 8.3, side Side 31 af 84

32 Ud over dette er der krav om, at det erhvervende selskab senest i forbindelse med indsendelsen af selvangivelsen skal gøre opmærksom på, at der er gennemført skattefri aktieombytning uden tilladelse. Som en sidste note kan det nævnes, at det også ved aktieombytning er et krav, at aktionæren er fuldt skattepligtig til Danmark og at aktieombytning foretages til et selskab, der er hjemmehørende i EU, har dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark eller er beliggende på Færøerne eller i Grønland Skatteretlige konsekvenser De skatteretlige konsekvenser ved en skattefri aktieombytning uden tilladelse kan opdeles i konsekvenser for aktionæren og erhververen. Der er ikke de stor konsekvenser for det allerede eksisterende selskab, da dette kører videre som hidtil. Aktionæren Aktionæren vil ved et normalt salg af aktier blive beskattet efter ABL 12. Ved en skattefri aktieombytning bliver denne beskatning udskudt, så den først vil indtræffe på det tidspunkt, hvor aktionæren sælger sine aktier i holdingselskabet. Dette er en fordel for aktionæren, da han dermed får udskudt avancebeskatningen på aktierne. Sker ombytningen blot som et selskab og er selskabet omfattet af ABL 8, vil skattefri aktieombytning ikke være særligt interessant, da disse allerede har mulighed for at afstå aktier skattefrit. Er selskabet i stedet omfattet af lovens 9, vil skattefri aktieombytning muligvis være en fordel. Er selskabet, som vil ombytte, stiftet ved en skattefri virksomhedsomdannelse, vil der også være mulighed for at udskyde beskatningen af en negativ anskaffelsessum endnu længere. Hvis aktionæren modtager kontant vederlag i forbindelse med aktieombytningen, skal dette beskattes jf. lovens almindelige regler. Aktionæren overdrager i forbindelse med den skattefrie aktieombytning sin skattemæssige position til erhververen ved skattemæssige succession GOO, kap. 8.3, side 235 Side 32 af 84

33 Ved en skattefri aktieombytning uden tilladelse vil aktionæren være omfattet af ejertidskravet, hvilket kan være en ulempe, da det kan begrænse aktionærens handlemuligheder samt udgøre et problem, hvis aktionæren eksempelvis dør. Erhververen Erhververen vil være det selskab, som er holdingselskab efter en skattefri aktieombytning. Som ovenfor nævnt indtræder erhververen i aktionærens skattemæssige stilling. Dette gælder både i forhold til aktionærens anskaffelsestidspunkt på aktierne samt anskaffelsessummen. Værdiansættelsesmæssigt vurderes erhververen at have erhvervet aktierne til anskaffelsessummen på ombytningstidspunktet til handelsværdien. 50 Ved skattefri aktieombytning må holdingselskabet pga. ejertidskravet ikke sælge aktierne i driftsselskabet, da det vil gøre aktieombytningen skattepligtig og føre til afståelsesbeskatning ved aktionæren Selskabsretlige konsekvenser Ovenstående har der været stor fokus på; især de skatteretlige konsekvenser ved en aktieombytning. De selskabsretlige konsekvenser vurderes at kunne samles under et i dette afsnit. De selskabsretlige konsekvenser er blandt andet, at holdingselskabet som tidligere nævnt stiftes ved apportindskud, som reguleres i SEL kapitel 3 om stiftelse, herunder især om indskud af andre værdier end kontanter. Som en konsekvens heraf skal der udarbejdes vurderingsberetning jf. lovens 36. Vurderingsberetningen skal indeholde: beskrivelse af indskuddet, oplysning om vurderingsmetode, angivelse af vederlag samt erklæring om, at den økonomiske værdi af indskuddet som minimum er lig med vederlaget. Derudover skal vurderingsberetningen også indeholde en åbningsbalance, da der er tale om stiftelse ved overtagelse af en virksomhed. En vurderingsberetning skal underskrives af uvildige og sagkyndige vurderingsmænd, eksempelvis revisorer, jf. SEL 37. Efter stiftelsen af et nyt selskab skal dette anmeldes til erhversstyrelsen inden for den tidligere nævnte 2 ugers frist, som er omtalt i SEL 9. Sker anmeldelsen ikke i tide, anses stiftelsen for ikke at være sket og aktieombytningen bortfalder derfor også. Sker der nystiftelse af selskab skal alle de stiftelsesdokumenter, der udarbejdes indsendes til erhvervsstyrelsen. I denne henseende tænkes der på stiftelsesdokument, vedtægter m.v. 50 GOO, kap. 8.3, side 236 Side 33 af 84

34 Sker aktieombytning til et eksisterende selskab, sker stiftelsen ved en kapitalforhøjelse. Dette er reguleret i SEL kapitel Det er vigtigt at holde sig for øje, at selvom man skatteretligt kan forsøge at sikre sig mod SKAT s efterfølgende omgørelse af en aktieombytning ved hjælp af bindende svar og skatteforbehold, er disse ikke nødvendigvis gældende selskabsretligt. Det sker som følge af SEL 31, som siger, at kapitalandele ikke kan tegnes under forbehold. Dermed kan en handling ikke umiddelbart omgøres selskabsretligt på trods af, at der er taget et skatteforbehold ved eksempelvis en værdiansættelse. 51 GOO, kap. 8.6, side 247 Side 34 af 84

35 3.4 Tilførsel af aktiver Tilførsel af aktiver er reguleret af FUL 15 c og d. Tilførsel af aktiver foregår som tidligere nævnt ved, at et eksisterende selskab overfører flere eller alle aktiver til et andet selskab og får vederlag herfor i form af ejerandele i det modtagende selskab. Der er dermed igen tale om stiftelse eller kapitalforhøjelse ved apportindskud. Tilførsel af aktiver behøves ikke foregå til et nystiftet selskab men kan også foregå ved overførsel til et eksisterende selskab. Normalt vil en overførsel af aktiver, aktiviteter mv. være omfattet af afståelsesbeskatning, men hvis ovenstående regler følges, er det muligt at udskyde beskatning til et senere tidspunkt, da det modtagende selskab vil indtræde i den skattemæssige position, som det indskydende selskab har stået i. 52 Skattepligtig tilførsel af aktiver beskattes som en normal afståelse af aktiver. Tilførsel af aktiver kan gennemføres både med og uden tilladelse fra SKAT. Nedenstående vil mulighederne for begge blive belyst og de skatteretlige og selskabsretlige konsekvenser blive gennemgået Betingelser for tilførsel af aktiver Som det også er tilfældet med skattefri aktieombytning, er der krav, som gælder uanset, om der er tale om tilførsel af aktiver med eller uden tilladelse. Overholdes kravene ikke, er der risiko for, at der foretages en tilførsel af aktiver, der opfylder de selskabsretlige regler men ikke de skatteretlige. Dette kan i værste fald føre til, at det indskydende selskab skal afståelsesbeskattes af tilførslen af aktiverne, hvilket kan være en bekostelig affære. De krav, der skal opfyldes, kan oplistes som disse: - Selskabsform - Samlet eller gren af en virksomhed - Fungere ved hjælp af egne midler - Vederlæggelse - Efterfølgende dispositioner Nedenfor gennemgås først de generelle krav for at kunne foretage tilførsel af aktiver, derefter gennemgås de specifikke regler for tilførsel af aktiver med og uden tilladelse. 52 GOO, kap. 10.1, side 283 Side 35 af 84

36 Selskabsform For at tilførsel af aktiver kan gennemføres skattefrit, er det et krav, at både det indskydende og det modtagende selskab er omfattet af begrebet medlem i en medlemsstat i EU. For dansk vedkommende omfatter dette aktieselskaber og anpartsselskaber. For yderligere uddybning henvises til afsnit , hvor dette er gennemgået tidligere Samlet eller gren af en virksomhed Som udgangspunkt skal der være tale om, at der overføres en samlet virksomhed. Det kan eksempelvis opfyldes ved, at der indskydes alle aktiver og passiver fra en eksisterende virksomhed, hvor der som udgangspunkt ikke kan være tvivl om, at der er tale om en samlet virksomhed. Alternativt kan der være tale om, at der indskydes en gren af en virksomhed. Ved en gren af en virksomhed forstås jf. FUL 15 c stk. 2. Alle aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som organisatorisk kan udgøre en samlet bedrift og som kan fungere ved hjælp af egne midler. Eksempelvis kan der være flere forretningsområder blandet under et tag, hvor hver enkelt kan udskilles som en enhed på baggrund af eksempelvis geografi. Ligeledes skal en tilførsel af aktiver også være forsvarlige økonomiske og forretningsmæssige betragtninger. Dvs. formålet med tilførsel af aktiver skal ikke blot være begrundet i skatteunddragelse eller skatteundgåelse. Hvis en gren af en virksomhed kan opfylde disse krav, kan virksomheden således anvende tilførsel af aktiver. 53 Når kravet om en gren af en virksomhed er opfyldt, opfylder grenen inkluderende aktiver og passiver samlet set også en samlet virksomhed, da denne kan fungere for sig selv. Alle aktiver og passiver vedrørende grenen skal være en del af tilførslen, hvorfor der ikke kan efterlades aktiver og passiver vedrørende grenen tilbage i det indskydende selskab. Som udgangspunkt kan tilførsel af aktiver ikke udføres, hvor der blot overdrages enkelte aktiver. Der gælder dog særlige regler for specielle typer af aktiver og passiver: Fast ejendom: fast ejendom og evt. tilhørende gæld vurderes af SKAT godt at kunne udgøre en selvstændig gren af en virksomhed. Er der dermed en ejendom i et selskab, som indskyder aktiver og passiver i et andet selskab, kan dette valgfrit placeres i det modtagende selskab eller beholdes i det indskydende selskab. Det omhandler både udlejningsejendomme og ejendomme, som har været anvendt i det indskydende selskabs drift. 53 Den juridiske vejledning afsnit C.D Side 36 af 84

37 Aktier og ideelle andele: besiddelse af aktier anses som udgangspunkt ikke for selvstændig virksomhed. Ved en skattefri tilførsel af aktiver vil aktier eller anparter dermed følge den del af virksomheden, hvor de naturligt hører til eller alternativt blot bliver i det indskydende selskab, da disse ikke hører til en bestemt del. Ligeledes anses ideelle andele heller ikke for selvstændig virksomhed og kan derfor ikke opfylde grenkravet Fungere ved hjælp af egne midler Det er et krav jf. FUL 15 c stk. 2, at det selskab, der overføres aktiver og passiver til, efterfølgende kan fungere ved hjælp af egne midler. Der er altså tale om, at det modtagende selskab efterfølgende er en selvfungerende enhed. 54 Dette opfyldes som udgangspunkt ved, at det stiftede selskab opfylder selskabslovgivningens krav om kapitaltilførsel. Om kravet er opfyldt, kommer an på en konkret vurdering. Det er dog SKAT s vurdering, at hvis de udskilte aktiver og passiver i den modtagende virksomhed kun kan fungere ved hjælp af lån fra hovedaktionær eller moderselskab, er der ikke tale om en samlet virksomhed eller en gren af en virksomhed. Dermed er praksis blevet, at hvis en virksomhedsgren kan fungere uden, at der stilles sikkerheder mv. fra nærtstående parter, så kan virksomheden fungere for egne midler Vederlæggelse Ved tilførsel af aktiver skal der ske vederlæggelse i aktier eller anparter i det modtagende selskab. Der er ikke mulighed for, som ved eksempelvis aktieombytning, at få udbetalt et kontant vederlag. Selv om dette virker som en meget naturlig afgrænsning, kan afgrænsningen være svær, da den periode, hvor en udbetaling til det indskydende selskab også omfatter tiden efter tilførslen af aktiver. Dette kan i praksis resultere i, at udbytteudlodninger, ændringer i vedtægter samt kapitalnedsættelser anses for at være vederlæggelse for aktiverne. Brydes kravet vil en gennemført skattefri tilførsel af aktiver blive anset som værende uden for FUL 15 C og dermed være skattepligtig. Uanset dette vil tilførslen være foretaget selskabsretligt, hvorfor det ikke er sikkert, at 54 GOO, kap. 10.1, side Den juridiske vejledning afsnit C.D Side 37 af 84

38 tilførslen af aktiver kan omgøres. 56 Aktierne, som vederlægges for de overførte aktiver og passiver, anses for anskaffet til disses handelsværdi Efterfølgende dispositioner Efterfølgende udbytteudlodning m.v. kan som ovenfor nævnt anses for omgåelse af kravet om, der ikke må foregå kontant vederlæggelse i forbindelse med tilførslen af aktiver. Der er dog ikke tale om, at der for evigt ikke vil kunne udloddes udbytte fra et selskab, hvor der er foretaget tilførsel af aktiver til. Hvornår udbytte kan udloddes, beror på en konkret vurdering, som går på tidsmæssige og beløbsmæssige vurderinger. Der vurderes at kunne udloddes fra det modtagende selskab i det omfang, at der udloddes af de midler, der er optjent i det modtagende selskab efter, at tilførslen af aktiver har fundet sted. Hvor den tidsmæssige grænse går, kan ikke fastlægges eksakt og må komme an på en vurdering i det enkelte tilfælde. 57 Det kunne være en mulighed at forelægge sagen for SKAT inden en eventuel udlodning for at få deres syn på sagen Andre forhold Af andre forhold, der skal tages i betragtning ved en skattefri tilførsel af aktiver, kan nævnes, at tilførselsdatoen for aktierne anses for at være den dato, hvor åbningsbalancen starter. Denne dato skal være sammenfaldende med den dato, der er skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår; dvs. 1. januar, hvis det modtagende selskabs regnskabsår følger kalenderåret Skattefri tilførsel af aktiver med tilladelse Som følge af FUL 15 c stk. 1 er der mulighed for at gennemføre en skattefri tilførsel af aktiver med SKAT s tilladelse. For at foretage en tilførsel af aktiver med tilladelse er der visse forhold, der skal være opfyldt: Forretningsmæssig begrundelse Som det også er nævnt i afsnittet om skattefri aktieombytning med tilladelse, er det også et krav for skattefri tilførsel af aktiver med tilladelse, at tilførslen er forretningsmæssigt begrundet. Der henvises derfor hertil for eksempler på forretningsmæssige begrundelser. Det nævnes dog i den 56 GOO, kap. 10.2, side GOO, kap. 10.2, side 313 Side 38 af 84

39 juridiske vejledning, at en tilførsel af aktiver ikke kan finde sted, såfremt det overordnede formål er at undgå skattebetaling Ændrede forhold Hvis SKAT har givet tilladelse til at udføre en skattefri tilførsel af aktiver og de forhold, som tilladelsen er givet under, ændrer sig, har SKAT krav på, at de bliver forelagt de nye omstændigheder. Ændringer skal anmeldes til skat senest 3 måneder efter, at de er indtruffet, hvis der er tale om begivenheder, som er forudsigelige. Hvis der ikke er tale om forudsigelige hændelser, skal SKAT oplyses om dem senest 1 måned efter, at de er kommet til den, der ansøger om skattefri tilførsel af aktiver med tilladelses kundskab. Overholdes anmeldelseskravet ikke, vil det kunne føre til, at tilladelsen til den skattefrie tilførsel af aktiver bliver tilbagekaldt og den dermed bliver skattepligtig. De forhold, som er omfattet af at være væsentlige, er generelt de samme som nævnt i afsnittet om skattefri aktieombytning, hvorfor der henvises hertil Skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse Ved en skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse er den væsentligste forskel fra tilførsel med tilladelse, at der ikke er krav om, at tilførslen skal være forretningsmæssigt begrundet. Derimod er der også her det såkaldte holdingkrav, som betyder, at det indskydende selskab skal eje aktierne i det modtagende selskab i minimum 3 år, før de kan afhændes. Overholdes dette ikke, vil det medføre, at tilførslen af aktiver bliver skattepligtig. Dog må aktierne gerne indgå i yderligere skattefrie omstruktureringer såsom skattefri spaltning, skattefri aktieombytning og skattefri fusion så længe, at der i forbindelse med disse omstruktureringer gives aktier til det indskydende selskab, så de stadig reelt har den samme indflydelse. På denne måde sikres det, at holdingkravet ikke omgås. Der vil dog være tale om, at der gælder et dobbelt holdingkrav, først på tilførslen af aktiver og derefter på den efterfølgende skattefrie omstrukturering. Ønskes aktierne i det modtagende selskab afhændet efter en kortere periode end 3 år, er der mulighed for at ansøge SKAT om tilladelse hertil. 59 Ved skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse gælder der de samme regler, som omtalt under skattefri aktieombytning uden tilladelse, om, at der på det modtagende selskabs selvangivelse skal 58 GOO, kap. 10.3, side Den juridiske vejledning afsnit C.D Side 39 af 84

40 anføres, at der er deltaget i en skattefri tilførsel af aktier uden tilladelse. Hvis der afstås aktier, skal dette ligeledes oplyses til SKAT Skatteretlige konsekvenser De skatteretlige konsekvenser ved skattefri tilførsel af aktiver kan opdeles i konsekvenser for det indskydende og modtagende selskab. Det indskydende selskab Det indskydende selskab anses for at have overdraget aktiver og passiver til det modtagende selskab med skattemæssig succession jf. FUL 11. På denne baggrund skal der jf. lovens 15 d ikke ske nogen form for afståelsesbeskatning af det indskydende selskab. Det indskydende selskab får som vederlæggelse for aktiver og passiverne aktier i det modtagende selskab svarende til handelsværdien af de tilførte aktiver og passiver. De modtagne aktier ses for erhvervet på tilførselstidspunktet, dvs. det tidspunkt, hvor tilførslen af aktiverne er vedtaget. 61 Da det indskydende selskab fortsat eksisterer ved en tilførsel af aktiver, beholder det indskydende selskab eventuelle tidligere underskud og dette fortabes dermed ikke. Tabet kan dog kun bruges af det indskydende selskab, hvorfor det ikke kan anvendes i en eventuel sambeskatning med det modtagende selskab. 62 Foretages den skattefrie tilførsel af aktiver uden tilladelse fra skat, er det en konsekvens, at aktierne ikke kan afhændes i de næste 3 år; ligeledes skal der oplyses om den skattefri tilførsel uden tilladelse på selskabets selvangivelse. Foretages en tilførsel af aktiver med tilladelse fra SKAT, er der krav om oplysning om efterfølgende indtrædende begivenheder m.v. SKAT kan også fastsætte et ejertidskrav i forbindelse med en tilladt tilførsel af aktiver. 60 Den juridiske vejledning afsnit C.D Den juridiske vejledning afsnit C.D GOO, kap. 10.5, side Side 40 af 84

41 Det modtagende selskab Det modtagende selskab indtræder ved succession i det indskydende selskabs sted, for så vidt angår de aktiver og passiver, der er overdraget. Det vil sige, at der bliver indtrådt i afskrivningsforløb, anskaffelsessummer og tidspunkter jf. FUL 8. Efterlades der aktiver i det indskydende selskab og er disse beskatningsgrundlag, skal der foretages en opdeling, så beskatningsgrundlaget følger der, hvor aktivet er efter den skattefri tilførsel af aktiver. Det skyldes, at det modtagende selskab kun må modtage den del af de skattemæssige afskrivninger mv., som vedrører de overførte aktiver. 63 Det modtagende selskab kan ikke benytte tidligere skattemæssige underskud, da disse hører til det indskydende selskab. Gennemføres en tilførsel af aktiver til et allerede eksisterende selskab, hvor det modtagende og indskydende selskab var sambeskattet før tilførslen, er der dog mulighed for at kunne underskudfremføre Selskabsretlige konsekvenser De skatteretlige konsekvenser ved skattefri tilførsel af aktiver minder en hel del om de selskabsretlige konsekvenser ved en aktieombytning. Der henvises derfor til afsnit Aktieombytning og tilførsel af aktiver adskiller sig dog på det væsentlige punkt, at der efter en tilførsel af aktiver stadig vil kunne stilles hæftelseskrav mod det indskydende selskab, da dette oprindeligt har været der, hvor kreditorerne skulle stille deres krav mod og de derfor stadig har disse. Kreditorerne skal ligeledes give deres samtykke til, at en tilførsel af aktiver kan finde sted. Dette er relativt uhensigtsmæssigt, da en af ideerne ved et holdingselskab er at sikre sig hæftelsesbegrænsning. Tilførsel af aktiver er dog ofte anvendt, når 2 ejere af selskaber ønsker at slå disse sammen. På denne måde kan tilførsel af aktiver sørge for, at hver af ejerne får deres eget selvstændige holdingsselskab Den juridiske vejledning afsnit C.D GOO, kap. 10.5, side GOO, kap. 7.3, side Side 41 af 84

42 3.5 Spaltning Når der bliver gennemført en spaltning, bliver et selskabs aktivitet opdelt i en eller flere dele, som overgår til et eller flere andre selskaber. De(t) modtagende selskab modtager aktiver og passiver, hvorimod det indskydende selskabs ejere bliver tildelt aktier i deres hidtidige ejerforhold. Derudover er der også mulighed for at modtage en kontant sum. Definitionen på en spaltning kan udledes af FUL 15 a stk. 2. Der kan foretages en skattepligtig spaltning; dette er i skattemæssig henseende at sammenligne med en skattepligtig afståelse af aktiver, hvor der vil ske afståelsesbeskatning efter de normale regler. Skattepligtig spaltning er sjældent relevant, men kan dog overvejes i det tilfælde, hvor et selskab har fremførbare underskud og dermed ville kunne modregne avancer herpå i skattepligtige avancer ved afståelsen af aktiverne. Ud over den skattepligtige spaltning er der mulighed for at gennemføre en skattefri spaltning. Der skelnes overordnet mellem to typer af skattefri spaltning Ophørsspaltning Ophørsspaltning forekommer i det tilfælde, hvor en spaltning medfører, at det oprindelige selskab ophører med at eksistere og dettes aktivitet og aktiver i forbindelse med spaltningen overføres til to eller flere nystiftede eller eksisterende selskaber. Da en ophørsspaltning medfører, at det indskydende selskab ophører med at eksistere, er der ikke de store krav til, hvad der spaltes. Dette medfører, at overførslen af aktiverne i selskabet kan gøres efter de ønsker, som ejerkredsen har; ophørsspaltningen må dog ikke have som formål at udskyde eller unddrage en skattebetaling. Ophørsspaltning kan både foretages med og uden tilladelse Grenspaltning Grenspaltning forekommer, når det indskydende selskab ikke ophører med at eksistere ved en spaltning. Spaltning foregår her ved, at en aktivitet spaltes ud af det indskydende selskab og over i et modtagende selskab. Det vigtigste krav, der skal opfyldes, er overholdelse af grenkravet. Grenkravet omfatter her det samme som nævnt i afsnittet om tilførsel af aktiver. Det, der indskydes, skal altså være en samlet gren af en virksomhed med de aktiver og passiver, dette omfatter og den enhed, der overføres, skal være i stand til at fungere ved hjælp af egne midler. Grenspaltning kan ligesom ophørsspaltning både gøres med og uden tilladelse fra SKAT. 66 GOO, kap. 11.1, side Side 42 af 84

43 3.5.3 Overordnede betingelser for at gennemføre en spaltning Lovgrundlaget for at gennemføre en spaltning findes i FUL 15 a og b. Der er overordnede krav, som gælder uanset, om en spaltning skal foretages med eller uden tilladelse. Dette er blandt andet krav til: - Selskabsform - Spaltningstype - Vederlæggelse - Spaltningsdatoen - Anmeldelse til skat Selskabsform De samme danske selskaber, som nævnt i tidligere afsnit, har adgang til at foretage skattefri spaltning, det gælder altså aktie- og anpartsselskaber. Under nærmere definerede regler har investeringsforeninger også adgang til at anvende regelsættet, der vil dog ikke være yderligere fokus herpå Spaltningstype Det skal vælges, om der skal gennemføres en ophørsspaltning eller en grenspaltning. For at kunne gennemføre en grenspaltning er det som tidligere nævnt nødvendigt, at grenkravet overholdes. Der skal altså tages stilling til, om det ønskes, at det eksisterende selskab bliver spaltet i to eller flere selskaber, alternativt om der er mulighed for at gennemføre en grenspaltning, hvis det indskydende selskab ønskes holdt i live Vederlæggelse Efter FUL 15a stk. 2 skal vederlaget for at indskyde det eksisterende selskab bestå i aktier samt en eventuelt kontant udligningssum. Ligeledes er det et krav, at vederlaget til aktionærerne sker i lighed med det forhold, som tidligere har eksisteret, dvs. ud fra deres ejerandele. Der er dog valgfrihed i forhold til, om aktionærerne, i tilfælde af at der er flere, begge ønsker at være aktionærer i de nye selskaber. Det er væsentligt at være opmærksom på, at der ikke, i forbindelse med en spaltning, må overføres værdier mellem aktionærerne GOO, kap. 11.1, side Den juridiske vejledning afsnit C.D Side 43 af 84

44 Spaltningsdato Spaltningsdatoen skal være den samme dato som skæringsdatoen i regnskabet i det selskab, som der indskydes i. Stiftes der et nyt selskab i forbindelse med spaltningen, vil spaltningsdatoen anses for at være den samme som datoen for dette selskabs åbningsbalance Anmeldelse til skat Som udgangspunkt skal en skattefri spaltning kun anmeldes til skat i det omfang, at der er anvendt skattefri spaltning uden forudgående tilladelse fra skat. I det tilfælde skal det via det modtagende selskabs selvangivelse fremgå, at selskabet har indgået i en skattefri spaltning uden tilladelse. Manglende overholdelse vil dog ikke føre til, at spaltningen anses for skattepligtig. 69 Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis der gennemføres en ophørsspaltning, skal de modtagende selskaber indsende selvangivelsen for det indskydende selskab. Selskabsdeltagerne i det indskydende selskab skal i forbindelse med deres angivelse af selvangivelsen til SKAT indsende en opgørelse over anskaffelsessummerne for de modtagende selskaber Skattefri spaltning med tilladelse Med udgangspunkt i FUL 15 a er der mulighed for at gennemføre skattefri spaltning med tilladelse fra SKAT. For at få tilladelse til at gennemføre en skattefri spaltning er der enkelte krav, som skal være opfyldt: Forretningsmæssig begrundelse For at få tilladelse til at gennemføre en skattefri spaltning er det et krav, at spaltningen er forretningsmæssigt begrundet. Som nævnt i afsnittet om aktieombytningen beror, om der er tale om en forretningsmæssig begrundelse, ofte på en individuel vurdering fra SKAT af de forskellige forhold. Det er derfor væsentligt, for at få tilladelse fra SKAT, at selskabet har en konkret begrundelse for at foretage den skattefri spaltning. I denne sammenhæng er det vigtigt, at spaltningen ikke foretages for at undgå eller udskyde en skattebetaling, da dette ikke vil give tilladelse fra SKAT. Mange af årsagerne til, at en spaltning vil være forretningsmæssigt begrundet, 69 GOO, kap. 11.1, side Den juridiske vejledning afsnit C.D Side 44 af 84

45 vil være de samme som gennemgået i afsnittet om aktieombytning, derfor vil de enkelte dele ikke blive gennemgået her. Generationsskifte, uenighed i ledelsen og spaltning i forbindelse med en skilsmisse anses alle for en gyldig grund til at gennemføre en spaltning, dog henset til at begrundelsen skal være forretningsmæssig og dermed ikke have noget med skatteudskydelse at gøre Ændrede vilkår Ved skattefri spaltning kan SKAT give tilladelse under bestemte vilkår, eksempelvis ejertidskrav. Der gælder generelt de samme regler som nævnt under samme afsnit under aktieombytning og tilførsel af aktiver Skattefri spaltning uden tilladelse Reglerne om skattefri spaltning uden tilladelse findes i FUL 15 a. Ved skattefri spaltning uden tilladelse gælder der de samme overordnede krav som der gør ved skattefri spaltning med tilladelse. Skattefri spaltning uden tilladelse adskiller sig dog ved, at der ikke nødvendigvis skal være en forretningsmæssig begrundelse for at foretage spaltningen. Dette skyldes, at der ved en skattefri spaltning er opsat nogle forskellige krav, som skal overholdes for, at dette kan anvendes. Et af kravene er ejertidskravet på 3 år. Dvs. at selskaber, som ejer minimum 10 % af kapitalen i et af de spaltede selskaber, ikke må afstå disse aktier. Det skal dog nævnes, at dette krav kun gælder selskabsaktionærer og ikke personlige aktionærer. Overholdes ejertidskravet ikke, fører dette til, at spaltningen bliver skattepligtig. 72 Det er et krav, at der ikke udbetales kontantvederlag til selskabsaktionær i forbindelse med en skattefri spaltning uden tilladelse, hvis denne selskabsaktionær ejer 10 % eller mere. Der må ikke gennemføres en skattefri spaltning uden tilladelse, når aktionærer er deltagere i både modtagende og indskydende selskab. Dette gælder, når der er flere end 1 deltager i det indskydende selskab og en eller flere af disse har været ejere i mindre end 3 år og ikke har rådet over stemmeflertal i denne periode, og disse selskabsdeltagere råder over flertallet af stemmerne i det 71 GOO, kap. 11.3, side Den juridiske vejledning afsnit C.D Side 45 af 84

46 modtagende selskab. 73 Dette er indført for at undgå, at der kan overføres aktiver uden, at disse beskattes. Udover ovenstående er det et krav, at spaltningen skal ske til handelsværdi pr. spaltningsdatoen samt at forholdet mellem aktiver og passiver, der overføres fra det indskydende selskab til det modtagende, er det samme Skatteretlige konsekvenser De skatteretlige konsekvenser ved skattefri spaltning kan opdeles i konsekvenserne for det indskydende og de(t) modtagende selskaber samt konsekvenser for aktionærerne i selskaberne. Indskydende selskab For det indskydende selskab sker der som følge af bestemmelserne i FUL 15 a og b, at selskabet ikke, som følge af successionsprincippet, bliver udsat for avancebeskatning på de afståede aktiver, da det eller de modtagende selskaber indtræder i det indskydende selskabs skattemæssige sted. Tidligere underskud i det indskydende selskab, som stadig eksisterer, hvis der er tale om en grenspaltning, kan fremadrettet benyttes til yderligere indtjening i det indskydende selskab. Modtagende selskab Det modtagende selskab eller de modtagende selskaber vil ved spaltningen indtræde i det indskydende selskabsskattemæssige sted ved brug af successionsprincippet. Fremførbare underskud, som det indskydende selskab har optjent tidligere, vil ikke kunne bruges af det modtagende selskab medmindre, at de i perioden har indgået i sambeskatningen. Hvis der i forbindelse med spaltningen opstår et koncernforhold, kan det indskydende og det modtagende selskab fremadrettet indgå i sambeskatningen, hvorfor fremadrettede tab i det indskydende selskab vil kunne fradrages i det modtagende selskabs indkomst. Aktionærerne Hvis aktionærerne i forbindelse med en spaltning modtager kontantvederlag, skal dette beskattes jf. FUL 15 b stk. 4. Ophører det indskydende selskab i forbindelse med en spaltning, skal 73 Den juridiske vejledning afsnit C.D Side 46 af 84

47 kontantvederlag beskattes jf. ABL regler som, hvis aktierne blev solgt. Er der i stedet tale om kontantvederlag ved en grenspaltning skal dette beskattes som modtaget udbytte og beskattes som aktieindkomst. Aktier i det indskydende selskab ombyttes med aktier i det modtagende selskab i det forhold, som der var i det indskydende selskab. Dette gøres ved successionsprincippet og aktier i det modtagende selskab anses for anskaffet for samme beløb og på samme tidspunkt som aktierne i det indskydende selskab. De skatteretlige konsekvenser er mere eller mindre ens uanset, om der er tale om en spaltning med eller uden tilladelse Selskabsretlige konsekvenser I SEL behandles spaltning i lovens kapital 15 om fusion og spaltning. Reglerne om spaltning er behandlet i I forbindelse med en spaltning kan denne gennemføres uden kreditorernes samtykke. Dog hæfter alle de selskaber, der har indgået i spaltningen for en kreditors krav, hvis han ikke kan få det godtgjort. Dette dog kun såfremt kravet eksisterede før spaltningen. Selskabsretligt skal der som udgangspunkt udarbejdes: - Spaltningsplan - Bestyrelsens grund til spaltningsplanen - Mellembalance - Udtalelse fra vurderingsmænd - Vurderingsberetning Spaltningsplanen skal fremsendes til erhvervsstyrelsen senest 4 uger efter underskrift. Derefter offentliggør erhversstyrelsen dokumenterne og 4 uger derefter kan spaltningen vedtages. Efter endeligt vedtaget spaltning skal dette anmeldes til erhversstyrelsen senest 2 uger efter. Hvis ikke dette bliver registreret af erhvervsstyrelsen, bliver spaltningen ikke gyldig selskabsretligt GOO, kap. 11.3, side Side 47 af 84

48 3.6 Fusion 75 En fusion defineres i FUL 1 stk. 3 som, når et selskab overdrager hele sin formue til et andet selskab eller sammensmelter med dette. Fusioner kan foretages både skattefrit og skattepligtigt. Skattepligtige fusioner vil medføre ophørsbeskatning efter selskabsskattelovens 5 samt beskatning af avancen på aktierne. Der er flere forskellige former for fusioner: - Vandret fusion: Vandrette fusioner forekommer, hvor to eller flere selskaber sammensmeltes til et nyt selskab og de oprindelige selskaber derefter ophører med at eksistere. En vandret fusion er også situationen, hvor et selskab overfører alle aktiver og passiver til et selskab og derefter ophører med at eksistere, hvorefter det modtagende selskab fortsætter. Vandrette fusioner reguleres af SEL Lodret fusion: En lodret fusion omfatter det forhold, hvor et moderselskab erhverver et datterselskabs aktiver og passiver, hvorefter datterselskabet ophører med at eksistere. Disse smelter altså sammen med moderselskabet, som det fortsættende selskab og datterselskabet, som det ophørende. Lodrette fusioner behandles selskabsretligt i Omvendt lodret fusion: En omvendt lodret fusion er den omvendte situation af en lodret fusion. Det vil sige, at det fortsættende selskab er datterselskabet og det ophørende selskab er moderselskabet. Omvendt lodrette fusioner behandles efter samme regelsæt som vandrette fusioner. Det skyldes, at der skal udstedes nye ejerandele ved både vandrette fusioner og lodrette fusioner, hvorimod dette ikke er nødvendigt ved en lodret fusion, da moderselskabet ved en lodret fusion blot opsluger datterselskabet og dermed beholder aktionærerne blot de aktier, de havde i forvejen. Dette er ikke tilfældet ved vandrette og omvendt lodrette fusioner Gennemførsel af en skattefri fusion I modsætning til hvad der gælder ved skattefri aktieombytning, spaltning og tilførsel af aktiver, skelnes der ikke mellem, om en fusion er med eller uden tilladelse. Det skyldes, at der slet ikke er mulighed for at foretage en fusion med tilladelse. Der er dog stadig krav om, at der skal opfyldes en række krav for at have lov til at foretage en skattefri fusion. 75 Aktie- og anpartsselskabsret af Paul Krüger Andersen, 12. udgave, side Side 48 af 84

49 Selskabsform Der er krav om, at de selskaber, der kan fusioneres skattefrit, er aktie- eller anpartsselskaber samt selskaberne nævnt i selskabsskattelovens 1 stk. 1. nr. 2 undtaget de selskaber, som er nævnt i selskabsskattelovens 3 stk. 1 nr. 19 (investeringsforeninger). Endvidere har diverse foreninger også mulighed for at foretage en skattefri fusion; der vil dog ikke være yderligere fokus herpå. Også udenlandske selskaber har mulighed for at anvende reglerne om skattefri fusion, dette følger FUL Vederlæggelse Aktionærens vederlag i forbindelse med en fusion vil typisk være nye aktier; der er dog også mulighed for at få kontantvederlag. Udbetales der kontanter, vil disse blive beskattet, som var der tale om afståelse af aktierne og dette vil følge reglerne i ABL. Hvis der udbetales kontant vederlag, er der intet krav om, at kontantvederlaget skal fordeles til de enkelte ejere efter deres ejerandele. Der kan altså godt udarbejdes en aftale om, at en aktionær kun modtager penge i forbindelse med fusionen, hvorimod en anden modtager aktier. Begrænsningen til ovenstående er dog, at der som minimum skal udstedes ejerandele til en af ejerne i det nye selskab efter fusionen. Sker dette ikke, vil der ikke være foretaget en skattefri fusion, hvilket vil medføre, at fusionen bliver skattepligtig. Som det også er gældende ved de tidligere gennemgåede omstruktureringsformer, skal ejerne have vederlag i forhold til det, de havde før fusionen. Der må altså ikke indgå en indbyrdes omfordeling af værdier, da dette ville føre til, at aktiverne ikke bliver beskattet, som de bør ved en overdragelse. I denne forbindelse er det også væsentligt at gøre opmærksom på, at værdiansættelsen ved ombytning skal foretages til handelsværdi Fusionsdato Fusionsdatoen skal jf. FUL 5 være den dato, hvor åbningsbalancen for det modtagende selskab er udarbejdet. Ligesom ved de andre omstruktureringsformer, der er gennemgået, skal fusionsdatoen også være sammenfaldende med skæringsdatoen for regnskabsåret. Undtagelserne hertil er, hvis der er tale om såkaldte skuffeselskaber, som er eksisterende selskaber, hvori der ikke er en drift. I dette tilfælde kan 1. regnskabsperiode løbe fra stiftelsen. Fordelen herved er, at i fusioner, hvori et 76 GOO, kap. 9.3, side Side 49 af 84

50 skuffeselskab indgår, behøves der ikke udarbejdes regnskab for en kort regnskabsperiode. Den anden undtagelse af dette sker, når der i forbindelse med en fusion ophører eller etableres et koncernforhold. Et koncernforhold eksisterer jf. selskabsskattelovens 31c, hvis et selskab, kaldet moderselskab, har råderet over halvdelen af stemmerne og dermed har bestemmende indflydelse, eller hvis faktiske forhold, eksempelvis aktionæraftaler gør, at der reelt er bestemmende indflydelse. I de tilfælde, hvor en koncernforbindelse etableres eller ophører og der deraf er sambeskatning jf. selskabsskattelovens 31, da vil tidspunktet for sambeskatningens indtræden eller ophøren være udtryk for den skattemæssige fusionsdato. Dette er meget relevant, da der ofte ophører eller etableres koncernforhold i forbindelse med omstruktureringer. Fusionsdatoen kan især have betydning i de tilfælde, hvor det indskydende selskab i forbindelse med en fusion har skattemæssige underskud, hvoraf mest muligt ønskes anvendt i det modtagende selskab Anmeldelse til SKAT I modsætning til, hvad der er gældende ved de andre omstruktureringsmodeller, gælder der ikke et krav om, at en skattefri fusion skal anmeldes. SKAT kan dog i den enkelte sag gå ind og kræve at få udleveret oplysninger Skatteretlige konsekvenser De skatteretlige virkninger en skattefri fusion har, kan opsummeres i betydningen for det indskydende selskab, det modtagende selskab samt for aktionæren. Indskydende selskab For det indskydende selskab betyder anvendelsen af skattefri fusion, at dette ikke skal beskattes for afståelse af aktiver i form af avancebeskatninger, genvundne afskrivninger med videre Modtagende selskab Det modtagende selskab eller de modtagende selskaber vil ved en skattefri fusion overtage den skatteforpligtelse, der hænger på de overdragne aktiver i form af, at det modtagende selskab indtræder i det indskydende selskabs skattemæssige sted. Som tidligere nævnt betyder dette blandt andet, at der indtrædes i foretagne afskrivninger, anskaffelsessum m.v. 77 GOO, kap. 9.3, side Side 50 af 84

51 Har selskabet oparbejdet skattemæssige underskud, fortabes disse i forbindelse med fusionen og kan dermed ikke bruges fremadrettet; dette gælder dog kun såfremt, at selskaberne ikke har været sambeskattet før fusionen. 78 Aktionærerne Aktionæren kan vælge mellem at få kontant vederlag for fusionen eller få aktier. Der kan også være tale om en kombination af disse. Hvis der udbetales kontantvederlag, skal dette som tidligere nævnt, beskattes som en afståelse af aktier jf. FUL 9. Er der tale om en eneaktionær skal en del af vederlaget dog være aktier, da det er et krav, at der skal udstedes ejerandele i det modtagende selskab. Disse aktier vil blive set for anskaffet på samme tidspunkt og til samme anskaffelsessum som aktierne i det indskydende selskab. Hvis vederlæggelsen kun sker i form af aktier, er der mulighed for at anvende successionsprincippet, hvorfor der ikke vil opstå afståelsesbeskatning i forbindelse med fusionen med den virkning, at aktionæren ikke skal betale skat her og nu Selskabsretlige konsekvenser 79 En fusion gennemføres selskabsretligt efter reglerne i SEL kapital 15 om fusion og spaltning. Fusion er reguleret af For at der skatteretligt kan være gennemført en fusion, skal denne også være gennemført selskabsretlig. For at en fusion kan effektueres, skal kravene i SEL altså opfyldes. Dermed skal der i forbindelse med en fusion udarbejdes: - Fusionsplan - Redegørelse fra bestyrelsen om begrundelse for fusion - Mellembalance - Udtalelse fra vurderingsmænd - Vurderingsberetning Overordnet er der tale om de samme krav, som der er ved skattefri spaltning, hvorfor også kravene om indsendelse til erhvervsstyrelsen er de sammen. Hvilke af de 5 punkter der skal udarbejdes, afhænger af hvilke valg og fravalg, der bliver taget, men disse er overordnet grundlaget for en fusion selskabsretligt. 78 GOO, kap. 9.4, side GOO, kap. 9.6, side Side 51 af 84

52 3.7 Delkonklusion I forbindelse med en omstrukturering vil det ofte være en fordel at skabe en holdingstruktur som angivet i figur 1.2., da der vurderes at være langt større fordele end ulemper forbundet hermed. Fordelene spænder vidt fra at beskytte midler mod kreditorer til muligheden for et skattefrit salg på et senere tidspunkt. Holdingstruktur kan etableres ved hjælp af enten en aktieombytning eller en tilførsel af aktiver For at omstrukturere en mulighed findes der, som vist ved ovenstående gennemgang, overordnet de 4 modeller: tilførsel af aktiver, aktieombytning, spaltning og fusion. Som gennemgangen har vist, har modellerne generelt mange ligheder i form af vederlæggelse, ejertidskrav, oplysning om omstrukturering til skattemyndighederne m.v. Dette er meget naturligt, da omstruktureringsmodellerne alle i sidste ende har udspring fra samme lovgivning og der dermed er tæt samspil mellem modellerne. Fokus i dette afsnit har især været på den teoretiske gennemgang af modellerne og de krav, der er gældende hertil. I afsnit 4 vil der være fokus på den praktiske løsning af mere specifikke omstruktureringsproblemstillinger. Side 52 af 84

53 4. Case omstrukturering Omstruktureringer i Emballage Produktion A/S skal i første omgang ske med udgangspunkt i Niels og Allans ønsker om risikoafgrænsning og skabelse af holdingstruktur og undgå store skattebetalinger som beskrevet i afsnit Problemstilling 1 Med udgangspunkt i at Niels og Allan ønsker, at der etableres en holdingstruktur, vil det være relevant at inddrage de relevante modeller hertil. Med udgangspunkt i den gennemgåede teori vurderes det, at de relevante modeller til at etablere en holdingstruktur som udgangspunkt vil være tilførsel af aktiver og aktieombytning. Ved etableringen af holdingstrukturen kan Niels og Allan udlodde udbytte fra driftsselskabet til holdingselskabet og på denne måde sikre nogle af pengene i dette selskab, hvis driftsselskabet på et tidspunkt skulle komme i problemer. Midlerne er naturligvis kun sikret i holdingselskabet i det omfang, at der ikke er indgået kautionsforpligtelser eller udloddet udbytte i strid med selskabslovgivningen, som gennemgået i afsnit Etablering af holdingstruktur Den ønskede holdingstruktur kan som ovenfor angivet etableres ved hjælp af enten en aktieombytning eller en tilførsel af aktiver. Det er dermed nødvendigt at vælge imellem disse muligheder. Begge typer af omstrukturering skaber en holdingstruktur, hvorfor dette naturligvis ikke kan adskille dem. Forskellen mellem de to metoder består i, at ved en aktieombytning vil Niels og Allen skyde deres aktieposter ind i et nyt selskab og modtage aktier i dette som kompensation. Ved tilførslen af aktiver vil Niels og Allan derimod beholde deres oprindelige aktier i det eksisterende driftsselskab, som herefter bliver holdingsselskab. Valget mellem, om der skal anvendes tilførsel af aktiver eller aktieombytning, kan dog afgøres ved at se nærmere på Niels og Allans ønsker. De vægter hæftelsesbegrænsningen højt. Problemet med hæftelsesbegrænsning i forhold til tilførsel af aktiver er, at det forhenværende driftsselskab bliver holdingsselskab, hvorfor kreditorerne stadig kan rette krav mod dette selskab. Dette er især et problem henset til de garantiforpligtelser, som selskabet hæfter for i forbindelse med produktionen af værktøjsmaskiner. Dermed vil Niels og Allan ikke ved en tilførsel af aktiver opnå den ønskede hæftelsesbegrænsning, hvorfor det vurderes, at der bør gennemføres en aktieombytning i stedet. Side 53 af 84

54 4.1.2 Aktieombytning Da det er valgt, at der skal foretages en aktieombytning, skal der ses på, om denne skal foretages skattepligtigt eller skattefrit og med eller uden tilladelse. Med udgangspunkt i Niels og Allans ønske om, at der så vidt muligt inden for lovens rammer ikke skal foretages store skattebetalinger, må det vurderes, at de ikke er interesseret i en skattepligtig ombytning. Dette må vurderes, da der vil være stor sandsynlighed for, at Niels og Allan skal trække penge ud af driftsselskabet i form af udbytte for at foretage en skattepligtig aktieombytning. Problemet med dette er, at det vil afføde udbytteskat og avancebeskatning af aktierne i driftsselskabet. På denne baggrund vurderes det, at der skal foretages en skattefri aktieombytning og det må vurderes, om denne skal foretages med eller uden tilladelse. Med udgangspunkt i gennemgangen af reglerne om aktieombytning med tilladelse kan det være svært at vurdere, om denne case ville få tilladelse fra SKAT, da det jo er et krav, at ombytningen skal være forretningsmæssigt begrundet. Der er tidligere givet tilladelse til skattefri aktieombytninger med udgangspunkt i ønsket om hæftelsesbegrænsning, men det vurderes svært at afgøre, om dette som eneste grund er en tilstrækkelig forretningsmæssig begrundelse. Som udgangspunkt vurderes det også, at en tilladelse fra SKAT ofte vil resultere i et krav om, at tilladelsen er givet på vilkår om besiddelse af aktierne efter ombytningen i 3 år og at der derfor vil være et ejertidskrav uanset, om der anvendes skattefri aktieombytning med eller uden tilladelse. Derfor vurderes den bedste løsning for Niels og Allan at være en skattefri aktieombytning uden tilladelse. Det vurderes ikke, at ejertidskravet udgør en betydelig udfordring, da der ikke er oplysninger om, at Niels og Allan ønsker at sælge driftsselskabet indenfor nærmeste fremtid. Derfor vil aktieombytningen tage udgangspunkt i ABL 36, stk. 6 og 7. Det stiftede holdingselskab skal hedde NA Holding ApS og vil fremover blive omtalt sådan Gennemførsel af aktieombytning i praksis Som det er gennemgået i teoriafsnittet om aktieombytning, skal der opfyldes visse betingelser for at kunne gennemføre en aktieombytning efter reglerne i ABL 36. Der vil nu blive set på om Niels, Allan og Emballage Produktion A/S opfylder disse krav. Side 54 af 84

55 Selskabsform Både det erhvervede og det modtagende selskab opfylder kravet i ABL 36 om, at det skal være hjemmehørende og skattepligtigt i et EU-land. Det gør de, da danske aktieselskaber og anpartsselskaber er nævnt på EU s liste over selskaber, som bliver betragtet som selskaber jf. EU direktivet 2009/133EF bilag 1 del A Flertal af stemmer Det erhvervende selskab skal opnå flertallet af stemmerne i det erhvervede selskab. Da Niels og Allan tilsammen ejer 100 % af den samlede kapital i Emballage Produktion A/S, vurderes det ikke at være et problem at overholde kravet om, at AN Holding ApS skal opnå stemmeflertal i det erhvervede selskab. Dermed opfyldes kravet i ABL 36 stk Ejerandele Typen af ejerandele udgør ikke en udfordring, da det, der indgår i den skattefrie aktieombytning, er aktier og anparter Skattepligt Niels og Allan er fuldt ud skattepligtig til Danmark, hvorfor dette ikke er en hindring for at foretage ombytningen Vederlag Vederlaget, som Niels og Allan modtager for aktierne i Emballage Produktion A/S, skal jf. ABL 36 stk. 3 alene være aktier plus evt. en kontantudligningssum. I forbindelse med denne aktieombytning består vederlaget udelukkende i anparter, da Niels og Allan modtager anparter i NA Holding ApS for aktierne i Emballage Produktion A/S. Dermed er der aktier/anparter at knytte successionen op på Frister og dokumenter Det vurderes, at det vil være muligt for NA Holding ApS at udarbejde en vurderingsberetning og indsende denne. Vurderingsberetningen skal som tidligere gennemgået udarbejdes, fordi stiftelsen af NA Holding ApS sker ved et apportindskud, hvor der indskydes et aktiv, aktierne, i stedet for kapital. I denne forbindelse skal der også udarbejdes en åbningsbalance; denne vil fremgå senere i Side 55 af 84

56 dette afsnit. Det vurderes også at være muligt at overholde reglerne om at oplyse om aktieombytningen til SKAT m.v Ejertidskravet Som følge af, at der gennemføres en skattefri aktieombytning, skal NA Holding opfylde ejertidskravet og må derfor ikke afhænde aktierne i Emballage Produktion A/S før 3 år efter ombytningstidspunktet jf. ABL 36 stk Værdiansættelse af aktierne Som det fremgår af afsnittet om skattefri aktieombytning uden tilladelse skal værdiansættelsen af de overdragne aktier ske til handelsværdien. Der kan ansættes til handelsværdien, hvis der findes sammenlignelige salg jf. reglerne i værdiansættelsescirkulæret om værdiansættelse af aktier og anparter. Cirkulæret af 1982 kan i denne forbindelse ikke længere anvendes, da muligheden hertil er ophørt ved SKAT s styresignal SKM SKAT. Umiddelbart vurderes det ikke at være tilfældet, at der er sammenlignelige salg, hvorfor der skal foretages en værdiansættelse på baggrund af de af SKAT udarbejdede vejledninger. Det vurderes, at værdiansættelsen skal tage udgangspunkt i cirkulæret om værdiansættelse af aktier og anparter samt cirkulæret til beregning af goodwill. Dette vælges frem for Transfer pricing-værdiansættelsesvejledningen, da denne vurderes at være mest relevant ved uafhængige parter med sammenfaldende interesser, hvorimod cirkulæret vurderes mere relevant ved overdragelse mellem interesseforbundne parter. Ligeledes vurderes en værdiansættelse med udgangspunkt i 2000 cirkulærerne at kunne give et retvisende billede af handelsværdien af aktierne. Ombytningen vurderes at skulle foretages pr. 1. januar 2016, hvilket dermed er ombytningsdagen. Dermed skal værdiansættelsen foretages på baggrund af ultimo tallene for Goodwillberegning Goodwill beregningen foretages med udgangspunkt i det af SKAT udarbejdede cirkulære om værdiansættelse af goodwill. Som talgrundlag anvendes regnskabstallene for de seneste 3 regnskabsår, som de er angivet i afhandlingens bilag 1. Opgørelsen af goodwill ser således ud, under tabellen er tallene opgjort: Side 56 af 84

57 Beregning af goodwill Opgørelsen er i tusinde kroner Resultat før skat Reguleringer: Finansielle indtægter Finansielle udgifter Ekstraordinære poster Afskrivninger tilkøbt goodwill Resultat efter reguleringer Vægtning Værdi herefter Samlet sum af alle årsresultater Samlet resultat divideret med Udviklingstendens ( )/ Resultat derefter Driftsherreløn 0 Resultat herefter Forretning af aktiver - 4 % af Resultat herefter til forrentning af goodwill Kapitaliseringsfaktor, levetid 4 år forrentning 9 % 1,71 Resultat herefter = goodwill jf. beregning Tabel 1.1 Egen tilvirkning Beregningen tager sit udgangspunkt i resultatet før skat for de seneste regnskabsår. Derefter reguleres der for finansielle poster. Der har ikke i de seneste 3 regnskabsår været ekstraordinære poster eller afskrivninger på tilkøbt goodwill, hvorfor der ikke reguleres herfor. Dermed svarer resultaterne efter reguleringer til de enkelte års resultater før finansielle poster. Herefter ganges de enkelte regnskabsår op, så det ældste regnskabsår vægter mindst, mens det seneste regnskabsår vægter højest. Slutteligt lægges disse tal sammen og divideres med 6 for at give et normaliseret årsresultat for perioden. Udviklingstendensen fremkommer ved at fratrække seneste regnskabsår med det ældste. Her ses det, at udviklingstendensen er negativ på grund af de faldende resultater, hvorfor dette fratrækkes resultatet. Da der er tale om en værdiansættelse af et selskab, reguleres der Side 57 af 84

58 ikke for driftsherreløn, da dette allerede indgår under virksomhedens personaleomkostninger. Forrentningen af virksomhedens aktiver bliver på 4 % som følge af det normale tillæg på 3 % jf cirkulæret samt kapitalafkastsatsen for 2015, som er 1 %. I forhold til aktiverne tages der udgangspunkt i balancen pr De aktiver, som ikke medtages i opgørelsen, er de aktiver, som vurderes at være driftsfremmede aktiver; dette vurderes at være udskudte skatteaktiver samt likvider. Slutteligt anvendes der en kapitaliseringsfaktor på resultatet som følge af et procenttillæg på normalt 8 % plus den gældende kapitalafkastsats på 1 %. Derudover fastsættes levetiden for goodwill. Standardlevetiden for goodwill i virksomheder, som laver standardprodukter, er 7 år jf. den juridiske vejledning afsnit C.C Som følge af den negative udviklingstendens vurderes levetiden dog at skulle reduceres, hvorfor goodwills levetid vurderes at være 4 år. Dette begrundes med, at goodwill hurtigt forsvinder i branchen, da der er kommet flere store spillere på markedet og der er set faldende resultater de seneste år. Ligeledes er kunder ikke fastholdt af længerevarende kontrakter og der er ikke tale om unikke produkter. Dog trækker det op, at virksomheden er kendt, specielt i Danmark og har et godt ry. På baggrund af ovenstående beregning værdiansættes goodwillen til t.kr Værdiansættelse af virksomheden Som tidligere nævnt skal værdien af aktierne, som gives som vederlag til aktionæren for aktierne i driftsselskabet, modsvare handelsværdien af det ombyttede selskab. For at opgøre handelsværdien anvendes cirkulære om værdiansættelse af aktier og anparter. Der er tale om unoterede aktier og handelsværdien herpå kendes ikke, da der ikke findes sammenlignelige salg. Derfor skal handelsværdien opgøres ved hjælp af cirkulære hjælpereglen, som siger, at handelsværdien af aktierne udgøres af summen af selskabets aktiver fratrukket selskabets gældsposter, som udgangspunkt svarende til indre værdi. Værdiansættelse af anparter Indre værdi jf. seneste årsregnskab Reguleringer: Beregnet goodwill Udskudt skat af goodwill 22 % Reguleringer i alt Aktiernes værdi inklusiv reguleringer Side 58 af 84

59 Tabel 1.2 Egen tilvirkning I Tabel 1.2 er aktiernes handelsværdi forsøgt opgjort ved hjælp af hjælpereglen. Der er taget udgangspunkt i Emballage Produktion A/S indre værdi pr Derefter er der reguleret for den goodwill, som er beregnet i afsnit og den udskudte skat heraf er reguleret. Der er anvendt en skattesats på 22 %, som er den gældende selskabsskattesats fra og fremefter. På denne baggrund er den skattemæssige anskaffelsessum på aktierne i Emballage Produktion A/S opgjort til t.kr. Med udgangspunkt i ovenstående beregning kan nedenstående åbningsbalance opgøres for NA Holding ApS: Åbningsbalance NA Holding ApS - 1. januar 2016 Aktiver Kapitalandele i tilknyttede virksomheder Finansielle anlægsaktiver Aktiver i alt Passiver Virksomhedskapital 50 Overkurs Egenkapital i alt Passiver i alt Tabel 1.3 Egen tilvirkning På aktivsiden er kapitalandelene i Emballage Produktion A/S opgjort til selskabets indre værdi pr. 1. januar Virksomhedskapitalen er stiftet ved indskuddet af aktierne i driftsselskabet og som følge heraf, er virksomhedskapitalen på 50 t.kr. etableret og den resterende værdi af aktierne er medtaget som en overkurs ved stiftelsen på t.kr. Med udgangspunkt i dette har Niels og Allan altså fået anparter i NA Holding ApS svarende til indskudte kapitalandele i holdingselskabet. Dermed er ABL 36 stk. 6 krav om, at handelsværdien af de overdragne aktier og de modtagne aktier stemmer overens opfyldt. Der er nu etableret en holdingstruktur som vist i figur Revisor manualen 2016, side 116 nederst. Side 59 af 84

60 4.1.3 Konsekvenser Nedenstående gennemgås konsekvenserne ved den gennemførte skattefri aktieombytning uden tilladelse for de involverede parter Konsekvenser for driftsselskabet Driftsselskabet er som udgangspunkt relativt uberørt af den foretagne omstrukturering og kører videre som hidtil. Dog er der etableret et koncernforhold mellem Emballage Produktion A/S og NA Holding ApS, hvorfor der på sigt er risiko for, at selskabet bliver omfattet af årsregnskabslovens bestemmelser om udarbejdelse af koncernregnskab, såfremt virksomheden på et tidspunkt overskrider de i lovens 110 fastsatte størrelsesgrænser. Som følge af koncerndannelsen indgår selskabet også i obligatorisk sambeskatning jf. selskabsskattelovens Konsekvenser for holdingselskabet Konsekvensen ved aktieombytningen for NA Holding ApS er, at selskabet ikke må afhænde aktierne i Emballage Produktion A/S i de næstkommende 3 år på grund af kravet om overholdelse af ejertidskravet. Ligeledes er det en konsekvens, at anskaffelsessummen på aktierne i driftsselskabet er opgjort til handelsværdien på ombytningstidspunktet, som svarer til t. kr. jf. tabel 1.2. Den skattemæssige anskaffelsessum har betydning, hvis holdingselskabet på et senere tidspunkt ønsker at afhænde driftsselskabet. Ligeledes skal holdingselskabet overholde de tidligere nævnte frister Konsekvenser for aktionærerne For Niels og Allan betyder den skattefrie aktieombytning uden tilladelse, at de har overdraget deres aktier i Emballage Produktion A/S til NA Holding ApS mod, at de modtager anparter i NA Holding ApS. Niels og Allan overdrager derved sine aktier til holdingselskabet ved succession. Dette bevirker, at anparterne i holdingselskabet anses for anskaffet på samme tidspunkt og til den samme anskaffelsessum, som da aktierne i Emballage Produktion A/S blev anskaffet. Dette vil have betydning, når og hvis de på et senere tidspunkt ønsker at afhænde anparterne i holdingselskabet. Side 60 af 84

61 4.2 Problemstilling 2 I forbindelse med etableringen af holdingstrukturen har Niels og Allan haft forskellige ideer om, hvordan de midler der før eller siden lander i holdingselskabet, skal bruges og de er blevet decideret uenige. Niels er meget forsigtig og ønsker udelukkende, at udbetalt udbytte fra driftsselskabet til holdingselskabet skal stå på en bankkonto; derudover kan en mindre del måske investeres i værdipapirer med høj sikkerhed. Allan har dog en mere risikobetonet indstilling og ønsker at satse en del af pengene på et generelt opsving i verdensøkonomien. Blandt andet er Allan utroligt interesseret i Brasilianske statsobligationer, da han ser et uudnyttet potentiale i den brasilianske økonomi. Som følge af deres uenigheder om midlerne i holdingselskabet ønsker de at undersøge mulighederne for at opdele selskabet, så de hver især har deres eget holdingsselskab og dermed selv kan lægge deres egen investeringsstrategi Etablering af yderligere holdingselskaber Som det fremgår af ovenstående, ønsker Niels og Allan, at de hver har deres eget holdingsselskab, så de selv kan investere herfra. Som det er gennemgået under aktieombytning, er der mulighed for, at en efterfølgende skattefri spaltning af det erhvervende selskab i forbindelse med en skattefri aktieombytning uden tilladelse kan gennemføres uden, at det vil udløse afståelsesbeskatning af aktieombytningen og dermed gøre den skattepligtig. Dette dog under forudsætning af, om ejertidskravet videreføres til de nyoprettede selskaber. Udgangspunktet må derfor være, at der skal gennemføres en spaltning af NA Holding ApS med det samme Gennemførelse af spaltning I forbindelse med valget af spaltningstype fastlægges det fra start, at spaltningen skal foregå som en skattefri spaltning efter reglerne i FUL 15 a og b, da der ellers vil opstå avancebeskatning og den skattefri aktieombytning dermed ville have været nytteløs. Den eneste aktivitet i NA Holding ApS er besiddelse af aktierne i Emballage Produktion A/S, hvorfor en grenspaltning ikke umiddelbart vurderes mulig, da der ikke kan udskilles en samlet gren af virksomheden, da der kun består en aktivitet. Derfor bør den skattefri spaltning som udgangspunkt foregå som en ophørsspaltning, hvorved NA Holding ApS ophører med at eksistere og aktierne i Emballage Produktion A/S fremover vil blive ejet i 2 holdingselskaber kaldet N Holding ApS ejet af Niels og A Holding ApS, som er ejet af Allan. Der skal ligeledes vurderes, om den skattefri ophørsspaltning skal gennemføres med eller uden tilladelse. Da årsagen til spaltningen udelukkende er Niels og Allans uenighed om Side 61 af 84

62 investering af midlerne i holdingselskabet, kan der være tvivl, om der er tilstrækkelig forretningsmæssig begrundelse for ophørsspaltningen; dette på trods af at uenighed mellem aktionærer om investeringspolitik før har været nok til at godtgøre en forretningsmæssig begrundelse jf. SKM LSR. På grund af usikkerheden om den forretningsmæssige begrundelse vurderes der at skulle gennemføres en skattefri ophørsspaltning uden tilladelse Gennemførelse af skattefri ophørsspaltning uden tilladelse I forbindelse med den skattefri ophørsspaltning gælder kravene som gennemgået i teoriafsnittet om spaltning. Kravene, som er oplistet i afsnit 3.5, vil blive gennemgået nedenstående: Selskabsform Der skal være tale om danske aktie- eller anpartsselskaber. Dette vurderes at være tilfældet Vederlag Vederlaget for at indskyde det eksisterende holdingsselskab skal være aktier samt måske en kontant udligningssum. I dette tilfælde vederlægges der kun med aktier. Vederlæggelsen af aktionærerne skal ligeledes ske i det hidtil gældende forhold, hvorfor aktionærerne hver skal vederlægges med 50 %. Dette sker ved, at Niels og Allan får 100 % af aktierne i hver deres nystiftede holdingsselskab, som hver ejer 50 % af kapitalen i Emballage produktion A/S Spaltningsdatoen Spaltningsdatoen skal være den samme dato som skæringsdatoerne i de selskaber, der indskydes i. Der indskydes i nystiftede selskaber pr. 1. januar 2016, hvorfor dette vurderes at være spaltningsdatoen Anmeldelse af spaltning Spaltningen skal anmeldes til SKAT på selvangivelserne for de nye holdingselskaber, da der er tale om en skattefri spaltning uden tilladelse. Ligeledes er disse selskaber ansvarlige for indsendelsen af NA Holding ApS selvangivelse. Selskabsdeltagerne skal i forbindelse med stiftelsen også indsende oplysning til SKAT om anskaffelsessummerne for de modtagende selskaber. Side 62 af 84

63 Ejertidskravet Ejertidskravet på 3 år gælder, dette er dog ikke nyt, da de nye holdingselskaber indtræder i det allerede eksisterende ejertidskrav, hvorfor de ikke må afhænde aktierne i Emballage Produktion A/S i de næste 3 år, både pga. aktieombytningen og spaltningen Åbningsbalance Som det fremgår af afsnit skal spaltningen ske til handelsværdi pr. spaltningsdatoen. Denne handelsværdi er allerede opgjort i ovenstående afsnit i forbindelse med den skattefri aktieombytning. Ved at ophørsspalte NA Holding ApS samtidig med aktieombytning foretages der en såkaldt kombinationsomstrukturering af selskabet, hvor flere omstruktureringer foretages på en gang. Åbningsbalancen pr for NA Holding ApS er som angivet i tabel 1.3. Med udgangspunkt i dette kan åbningsbalancerne for N Holding ApS og A Holding ApS udarbejdes. Åbningsbalance for N Holding ApS og A Holding ApS - 1. januar 2016 Aktiver Kapitalandele i associeret virksomhed Finansielle anlægsaktiver Aktiver i alt Passiver Virksomhedskapital 50 Overkurs Egenkapital i alt Passiver i alt Tabel 1.4 Egen tilvirkning Som det fremgår af ovenstående er åbningsbalancen ens for N Holding ApS og A Holding ApS. Ændringen består ved, at der nu er tale om en kapitalandel i associeret virksomhed i stedet for en tilknyttet virksomhed. Dette, da ejerandelen af Emballage Produktion A/S nu udgør 50% i hvert holdingsselskab. Anskaffelsessummen på aktierne i Emballage Produktion A/S anses stadig for værende den samme, om end denne er halveret til pr. holdingsselskab. Side 63 af 84

64 4.2.4 Konsekvenser Konsekvenserne ved den gennemførte skattefrie ophørsspaltning uden tilladelse opdeles nedenstående i konsekvenserne for aktionærerne, det indskydende selskab og de modtagende selskaber Det indskydende selskab Det indskydende selskab NA Holding ApS ophører med at eksistere. Der vil ikke være nogle konsekvenser for Emballage Produktion A/S, så dette selskab kører videre som hidtil De modtagende selskaber De modtagende selskaber N Holding ApS og A Holding ApS har hver fået overdraget 50 % af kapitalen i Emballage Produktion A/S. I denne forbindelse succederer selskaberne i de anskaffelsessummer, -tidspunkter mv., som blev opgjort i forbindelse med aktieombytningen. De modtagende selskaber bliver ligeledes omfattet af det eksisterende 3 års ejertidskrav, hvorfor aktierne i Emballage Produktion A/S ikke må afhændes i denne periode, medmindre det er som led i endnu en skattefri omstrukturering Aktionærerne Spaltningens betydning for aktionærerne er, at de nu ejer aktier i deres nye holdingselskaber i stedet for det tidligere fælles holdingselskab. Aktionærerne har nu mulighed for at styre investerings- og udbyttepolitikker i deres respektive selskab fremadrettet. 4.3 Problemstilling 3 Et par år efter aktieombytningen og den efterfølgende spaltning har Emballage Produktion A/S opkøbt en virksomhed, Aluminiumsløsninger A/S, som udarbejder emballageløsninger i aluminium. Ved opkøbet er der etableret sambeskatning mellem Aluminiumsløsninger A/S og Emballage Produktion A/S, med Emballage Produktion A/S som administrationsselskab. Selskabet har været nødlidende, men Niels og Allan vurderede ved opkøbet, at de kunne vende udviklingen i selskabet. Dette har dog vist sig umuligt og selskabet har underskud og der er ikke udsigt til, at det ændrer sig. I selskabet befinder der sig dog nogle relativt nye maskiner, som kan bruges af Emballage Produktion A/S. Derudover er det vigtigt for Niels og Allan, at opkøbet af Aluminiumsløsninger A/S ikke fremstår som en fiasko. Ligeledes ønsker Niels og Allan heller ikke, at nogle kreditorer i Side 64 af 84

65 Aluminiumsløsninger A/S skal lide tab, da de ikke vil skabe sig et dårligt ry. Med dette udgangspunkt ønsker Niels og Allan, at der skal ske en sammenlægning mellem Emballage Produktion A/S og Aluminiumsløsninger A/S Fusion Niels og Allans ønske om at kunne få overført aktiverne fra det ene selskab til det andet vurderes at kunne udføres ved at foretage en fusion af selskaberne. Da Emballage Produktion A/S er moderselskab og det selskab, som det ønskes, skal fortsætte, vil der være tale om en lodret fusion, hvor moderselskabet opsluger datterselskabet og overtager selskabets aktiver og passiver. Med udgangspunkt i opretholdelse af det tidligere angivne ønske om så lille en skattebetaling som muligt vurderes det, at der skal gennemføres en skattefri fusion. Alternativet havde været enten at lade selskabet gå konkurs og dermed miste aktiverne heri eller fortage en likvidation af selskabet med efterfølgende afståelsesbeskatning til følge Gennemførelse af skattefri fusion For at gennemføre den skattefrie fusion gælder der som tidligere nævnt en del krav, som også er sammenfaldende med de krav, som er ved de øvrige omstruktureringsmodeller. Kravene kan oplistes som disse: Selskabsform Den skattefrie fusion skal foregå mellem danske aktie- eller anpartsselskaber. Kravet er opfyldt Vederlag Normalt skal der i forbindelse med en fusion udstedes vederlag i form af ejerandele eller kontantvederlag. Dette er dog ikke tilfældet, når der er tale om en lodret fusion, hvor moderselskabet absorberer datterselskabet. Der er derfor ikke krav herom GOO, kap. 9.1, side 250 Side 65 af 84

66 Fusionsdatoen Da der eksisterer en koncernforbindelse mellem selskaberne og denne ophører i forbindelse med fusionen ved, at moderselskabet sammensmelter med datterselskabet, vil fusionsdatoen være den dag, hvor sambeskatningen ophører. Fusionsdatoen vil i dette tilfælde være 1. januar Åbningsbalance For at give et eksempel på udarbejdelsen af en åbningsbalance efter fusionen i det fortsættende selskab kan tages udgangspunkt i Bilag 2, hvor denne er opstillet. I forbindelse med fusionen elimineres der i Emballage Produktion A/S den post, der hedder kapitalandel i tilknyttede virksomheder, som består af den indre værdi i Aluminiumsløsninger A/S, dvs. egenkapitalen Konsekvenser Konsekvenserne ved at foretage en fusion er forskellige for de implicerede parter Det indskydende selskab Det indskydende selskab undgår at blive afståelsesbeskattet af aktiverne i selskabet. Efter fusionen ophører Aluminiumsløsninger A/S med at eksistere. Ligeledes ophører sambeskatningen. Skattemæssige underskud, som er opstået før sambeskatningen med Emballage Produktion A/S, bortfalder og kan dermed ikke længere anvendes Det modtagende selskab Emballage Produktion A/S overtager de forpligtelser, der er i det indskydende selskab og succederer i anskaffelsessummer, afskrivninger m.v. Har der været skattemæssige særunderskud, vil disse bortfalde i forbindelse med fusionen Aktionærerne Fusionen har ikke den store betydning for aktionærerne, da fusionen som sådan ikke påvirker deres holdingselskaber men blot det selskab, som de ejer aktier i. Side 66 af 84

67 4.4 Delkonklusion Fokus i dette afsnit har været på den praktiske løsning af problemstillinger vedrørende omstrukturering og nogle af de overvejelser, som virksomhedsejere kan have i forbindelse hermed. Som det fremgår af eksempelvis problemstilling 3, hvor Niels og Allan ikke vil lade Aluminiumsløsninger A/S likvidere eller gå konkurs for, at opkøbet ikke skal fremstå som en fiasko, viser, at det ikke kun er kroner og øre overvejelser, som indgår i forbindelse med omstruktureringer. Overvejelserne kan ligeså vel have noget at gøre med, hvordan en virksomhed gerne vil fremstå. Ligesådan kan der også være personlige følelser involveret såsom den enkeltes risikovillighed mv. Fokus har specielt været på de skattefri omstruktureringer med udgangspunkt i Niels og Allans ønsker. I afsnit 5 vil der blive set på, om der kan gives generelle anbefalinger af modeller i forhold til, i hvilke omstruktureringssituationer en bestemt model vil være relevant. Ligeledes vil der blive set på forskelle og ligheder mellem modellerne samt de udfordringer, som asymmetrien mellem selskabslovgivningen og skattelovgivningen giver. Side 67 af 84

68 5. Analyse af omstruktureringsmodeller Modellernes teoretiske og praktiske anvendelse er blevet gennemgået ovenfor i afsnit 3 og 4 og de skatteretlige og selskabsretlige konsekvenser ved de anførte omstruktureringsmodeller er blevet belyst. I dette afsnit vil der blive set på, i hvilke situationer de enkelte modeller overordnet set er relevante samt hvilke forskelle og ligheder der er mellem modellerne. Der vil ligeledes blive set på samspillet mellem lovgivningen på omstruktureringsområdet samt de udfordringer, det giver, at overholde både de skatteretlige og selskabsretlige regler. 5.1 Forskelle og ligheder Den teoretiske gennemgang af omstruktureringsmodellerne viser, at der som en konsekvens af, at omstruktureringsmodellerne udspringer af den samme lovgivning; EU s lovgivning på omstruktureringsområdet kendt som EU s fusionsbeskatningsdirektiv af Da modellerne bunder i den samme lovgivning, er der altså meget ens krav til deres anvendelse. Eksempelvis gælder det for alle omstruktureringsmetoderne, at danske aktie- og anpartsselskaber har ret til at gennemføre omstruktureringerne i lovgivningen. Ligesådan er det også en lighed, at der generelt skal ske vederlæggelse med aktier eller kontant udligningssum med mindre, der er tale om helt specifikke situationer. Det er også en lighed, at hvis omstruktureringerne gennemføres skattepligtigt, vil det føre til afståelsesbeskatning, som hvis der var tale om salg af aktier, alternativt likvidation af selskaber. For spaltning, tilførsel af aktier og aktieombytning gælder det ligeledes, at disse kan gennemføres skattefrit med og uden tilladelse fra SKAT. Som et fællestræk for disse vil en tilladelse fra SKAT kræve, at omstruktureringen er forretningsmæssigt begrundet for, at der vil blive givet tilladelse. Ligeledes kan SKAT også kræve anmeldelse af ændringerne i vilkårene eller fastsætte ejertidskrav i forbindelse med disse. Fusion adskiller sig lidt fra de andre omstruktureringsmodeller ved, at der her ikke er mulighed for at få tilladelse til at gennemføre en skattefri fusion. Der skal dermed ikke ansøges herom. Ligesådan gælder der ved fusion heller ikke det ejertidskrav på 3 år på aktierne, som der gør ved de øvrige omstruktureringsmodeller, hvor omstruktureringen gennemføres uden tilladelse fra SKAT. Side 68 af 84

69 En af forskellene i lovgivningerne er dog også, hvilke lovgivninger de er implementeret i. Spaltning, tilførsel af aktiver og fusion er alle reguleret af FUL, mens aktieombytning er reguleret i aktieavancebeskatingsloven. En generel lighed mellem alle modellerne er, at der, når disse gennemføres skattefrit, anvendes successionsprincippet, hvor det modtagende/erhvervende selskab indtræder i det indskydende selskabs, eller aktionærs, skattemæssige sted. Det er denne succession, som er kernen i skattefri omstrukturering, da grunden til, at disse kan gennemføres skattefri her og nu, er, at en anden enhed påtager sig forpligtelsen til på sigt at betale den skat, der engang i fremtiden vil blive realiseret ved et salg af et firmas aktiver. Generelt kan det siges, at omstruktureringsmodellerne som udgangspunkt har flere ligheder end forskelle. Regelsættene er dog ikke så ens, at man kan sige, at hvis man kan reglerne om spaltning, kan man også reglerne om aktieombytning. I forbindelse med den enkelte omstruktureringstype vil det altid være relevant at sætte sig ind i regelsættet for den enkelte model, da der kan være enkelte forskelle. Eksempelvis, da der ved tilførsel af aktiver og spaltning også er tale om grenkravet og ved spaltning også de specifikke regler om ophørs- eller grenspaltning. 5.2 Modellernes relevans og anvendelighed Med udgangspunkt i ovenstående afsnit er regelsættene på tilførsel af aktiver, fusion, spaltning og aktieombytning altså relativt ens. Modellerne har dog varierende relevans i enkelte omstruktureringssituationer, om end de, som det er vist i casen i forbindelse med spaltning, kan gå hånd i hånd ved såkaldt kombinationsomstruktureringer. Nedenfor bliver opridset nogle af de situationer, hvor de forskellige omstruktureringsmodeller er relevante Aktieombytning Aktieombytning er særligt relevant, når det ønskes, at der skal etableres en holdingstruktur, hvor denne ikke er oprettet allerede ved stiftelsen. Som følge heraf er aktieombytning et ofte anvendt værktøj efter en virksomhedsomdannelse for at skabe holdingstruktur, da dette har mange fordele jf. det gennemgåede i afsnit 3.1. i forhold til, om en aktieombytning skal vælges at være skattepligtig eller skattefri og med eller uden tilladelse vil det altid komme an på de enkelte forhold. Ønskes der Side 69 af 84

70 ikke at betales skat i forbindelse med omstruktureringen, vil den skattefri aktieombytning som regel være mest relevant. Ved en vurdering af om den skattefri aktieombytning skal foretages med eller uden tilladelse, vil det komme an på en vurdering af, om ejertidskravet på 3 år vil være et problem. Alternativt skal det vurderes, om der vil være tilstrækkelig forretningsmæssig begrundelse til at gennemføre en skattefri aktieombytning med tilladelse. I de tilfælde, hvor aktierne i driftsselskabet ikke forventes at skulle afhændes i de næstkommende 3 år, vil aktieombytningen uden tilladelse ofte være fordelagtig. Hvis det forventes, at aktierne i driftsselskabet skal afhændes inden for den nærmeste fremtid, vil en ombytning med tilladelse være at foretrække Tilførsel af aktiver Tilførsel af aktiver er en anden måde at opnå en holdingkonstruktion på og er dermed også benyttet til dette og omfattet af de fordele og ulemper, dette giver. Om der skal foretages en skattepligtig eller skattefri tilførsel af aktiver og om denne skal være med eller uden tilladelse, vil bero på de samme vurderinger som angivet i afsnit 5.2.1, hvorfor disse ikke vil blive gennemgået her. Hvor der ikke er tale om tilførsel af en samlet virksomhed, men kun en gren af en sådan, skal grenkravet dog overholdes. Tilførsel af aktiver og aktieombytning tjener begge det samme omstruktureringsmæssige formål, nemlig skabelse af holdingstruktur. Forskellen består som tidligere nævnt dog i, at ved en tilførsel af aktiver overføres der aktiver til et andet selskab, hvormed det oprindelige selskab bliver holdingselskab. Ved aktieombytning bliver det oprindelige driftsselskab uberørt af transaktionen. Dette kan især have betydning i forhold til hæftelsesbegrænsning, hvor en aktieombytning vil være at foretrække, da der her ikke vil være mulighed for at stille krav mod holdingselskabet. Dette vil der være mulighed for ved tilførsel af aktiver. Tilførsel af aktiver er dog relevant i forhold til stiftelse af holdingstruktur, hvor to ejere ønsker at skyde de aktiver, de har i hver deres driftsselskab, ind i et fælles selskab. De oprindelige selskaber kan her blive holdingselskaber, hvorved der opnås en struktur, som der er i casen om spaltning afsnit 4.2. Her vil strukturen bare være opnået ved hjælp af tilførsel af aktiver i stedet for spaltning. Både aktieombytning og tilførsel af aktiver er et særdeles relevant omstruktureringsværktøj, da dannelse af en holdingstruktur vil være vigtigt med henblik på at klargøre en virksomhed til et generationsskifte eller et salg ved eksempelvis at slanke driftsselskabet. Side 70 af 84

71 5.2.3 Spaltning Spaltning er et omstruktureringsværktøj, som er særdeles anvendeligt til at ændre i eksisterende selskabssammensætninger. Som der et vist i casen, kan spaltning eksempelvis bruges til at spalte et holdingselskab med to ejere, så disse efterfølgende har hver deres holdingsselskab, som de kan råde over egenhændigt. På denne måde kan spaltning være med til at løse nogle af de uenigheder, der kan være i et fællesejet holdingselskab om investering og udbyttepolitikker. Spaltning kan dog også være relevant, hvor der i et driftsselskab er opstået to aktiviteter, hvor disse ønskes opdelt i to selskaber. Så længe der kan defineres en samlet gren af en virksomhed, vil dette være muligt. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at reglerne om tilførsel af aktiver også kan bruges og der dermed skal vælges mellem spaltning eller tilførsel af aktiver. En af forskellene mellem disse er, at der ved tilførsel af aktiver skal gives samtykke fra kreditorerne til omstruktureringen, mens dette ikke er tilfældet ved spaltning. Her hæfter alle selskaberne ved spaltningen for kreditorernes forpligtelse. Spaltning kan også være relevant i forhold til pengetanksreglen. Der kan gennemføres en ophørsspaltning i et selskab med en stor likvidbeholdning og driftsaktivitet således, at driftsselskabet er slanket væsentligt og dette kan indgå i generationsskifte med succession. Spaltning er dermed særdeles anvendeligt til opdeling af aktiviteter i selskaber Fusion Fusion er ligesom spaltning et værktøj til at ændre i de eksisterende selskabskonstruktioner. Hvor spaltning er rettet imod opdeling af aktiviteter i enkelte selskaber og de fordele, der er hermed, er fusionen lidt den modsatte del. Fusionen kan eksempelvis anvendes til at rydde op i mere eller mindre tomme selskaber, hvor der er aktiver eller aktiviteter, som ønskes samlet i et selskab. Dermed kan der fjernes selskaber, som ikke ønskes mere, hvor der måske heller ikke er den store aktivitet, men der stadig er store administrative krav i form af revision, indberetning til det offentlige med videre. Fusion kan også bruges strategisk, hvor to virksomhedsejere ser stordriftsfordele ved at fusionere deres virksomheder sammen til en virksomhed. Ligesådan kan fusion også anvendes i forbindelse med generationsskifte til at komme omkring pengetanksreglen i aktieavancebeskatingslovens 34 stk.6 Ved fusionen kan likvidation og efterfølgende beskatning undgås ved hjælp af skattefri fusion; her anvendes igen successionsprincippet. Side 71 af 84

72 5.2.5 Beslutningsdiagram Med udgangspunkt i ovenstående problemstillinger er et simpelt beslutningsdiagram udarbejdet se bilag 3. Formålet hermed er at give en indledende indikation af hvilken omstruktureringsværktøjer, der som udgangspunkt bør overvejes i en given situation. Der tages udgangspunkt i, at der ønskes at anvende de skattefrie omstruktureringsmetoder, hvorfor de skattepligtige metoder ikke skal overvejes i forbindelse med beslutningsdiagrammet. Der tages ikke hensyn til årsagen til omstruktureringen, da dette ville gøre omfanget af beslutningsdiagrammet unødigt stort. Beslutningsdiagrammet viser os, at der godt kan siges noget generelt om de analyserede omstruktureringsmodeller, da det blandt andet fremgår, at aktieombytning og tilførsel af aktiver er de relevante omstruktureringsmetoder i forhold til skabelse af holdingstruktur. Ligesådan fremgår det også, at aktieombytning ikke er relevant ved flytning af aktiver fra en virksomhed til en anden. Samtidig vurderes det dog også, at udover på det overordnede plan vil det være svært at give generelle anbefalinger, da der også skal tages højde for individuelle forhold ved den enkelte situation og de ønsker, som dem, der beslutter omstruktureringen, har. 5.3 Samspil mellem lovgivningen på omstruktureringsområdet Som nævnt tidligere stammer lovgivningen for den skatteretlige del af omstruktureringen fra et direktiv udarbejdet af EU, hvorfra de bestemmelser vedrørende omstruktureringer, som er relevante, er indarbejdet i FUL og ABL. Som gennemgangen af modellerne også har fokus på, spiller de selskabsretlige regler dog også en stor rolle i forbindelse med omstruktureringsområdet. Dette skyldes, at fusion, tilførsel af aktiver, spaltning og aktieombytning også skal være foretaget selskabsretligt for at være gældende. Anses en gennemført skattefri omstrukturering ikke for gennemført selskabsretligt ved eksempelvis overskridelse af fristerne for anmeldelse af en aktieombytning, kan denne dermed ikke gennemføres selskabsretligt og må derfor anses for ikke at være gennemført og denne bortfalder dermed. En udfordring ved den balancering, der foregår mellem skatteret og selskabsret, er, at der ikke er mulighed for at tage selskabsretlige forbehold i forhold til eksempelvis en stiftelse, hvorfor et skatteforbehold ikke nødvendigvis vil gøre, at en selskabsretlig stiftelse vil kunne omgøres. I forhold til samspillet mellem reglerne kan det også siges, at mens der for fusion og spaltning er udarbejdet SEL kapital 15 omhandlende disses behandling reguleres tilførsel og aktiver af de Side 72 af 84

73 normale forhold ved eksempelvis stiftelse af selskaber som beskrevet i SEL kapitel 3. Dette giver en udfordring, da det herved skal vurderes hvilke regler, der er relevante i forbindelse med tilførsel af aktiver og aktieombytning; at have eksakte regler på området ville gøre dette nemmere at finde de relevante udfordringer. Side 73 af 84

74 6. Konklusion Med baggrund i undersøgelsesspørgsmål 1 er det ved gennemgangen af litteratur på området konstateret, at de 4 overordnede omstruktureringsmetoder er aktieombytning, tilførsel af aktiver, spaltning og fusion. Disse omstruktureringsmetoder kan alle foretages skattefrit og skattepligtigt, ligesom der for alle, undtagen for fusions vedkommende, eksisterer muligheden for at gennemføre en skattefri omstrukturering med og uden tilladelse fra SKAT. Der eksisterer også afarter af de forskellige typer i form af, at der skelnes mellem gren- og ophørsspaltning samt vandrette, lodrette og omvendt lodrette fusioner. Med baggrund i undersøgelsesspørgsmål 2 er det konstateret, at aktieombytning og tilførsel af aktiver især er relevante ved etablering af en holdingstruktur, hvorimod spaltning og fusion er særdeles anvendelige til at skabe en ønsket selskabsstruktur. Hvor spaltning er fokuseret på at opdele aktiviteter i flere selskaber, er fusion et værktøj til at samle aktiviteter i enkelte selskaber. Modellerne overlapper dog også hinanden. Alle omstruktureringsmodellerne kan være relevant i forbindelse med eksempelvis klargøring til generationsskifte, da de giver hver deres muligheder. Omstrukturering er dog mere end blot generationsskifte og kan også anvendes i forbindelse med at to virksomhedsejere skal hver til sit ved en opdeling af selskaber. Med baggrund i undersøgelsesspørgsmål 3 blev det konstateret, at selvom der er ligheder mellem de skatteretlige og selskabsretlige regler på generationsskifteområdet, giver anvendelsen heraf også anledning til udfordringer. For at en omstrukturering kan gennemføres skatteretligt, skal den også kunne gennemføres selskabsretligt. Det, at man ikke kan tage forbehold selskabsretligt, giver en del udfordringer i forhold til, hvis efterfølgende forhold gør en skattefri omstrukturering skattepligtig og denne ikke kan tilbagerulles selskabsretligt. Om de skatteretlige konsekvenser ved en skattepligtig omstrukturering kan overordnet siges, at der er afståelse af aktiver for selskaber og afståelse af aktier for aktionærer, som skal medføre afståelsesbeskatning efter de almindelige regler. Ved skattefrie omstruktureringer uden tilladelse vil der overordnet set være gældende et ejertidskrav på aktierne i de modtagende selskaber. Ved en skattefri aktieombytning med tilladelse er konsekvensen for aktionæren, at denne nu ejer aktier i holdingselskabet i stedet for driftsselskabet. Da aktierne er overdraget med succession til holdingselskabet, undgår aktionæren ligeledes at blive beskattet af avancen på aktierne. Konsekvensen for det erhvervende selskab er, at de indtræder i aktionærens skattemæssige stilling. Aktierne i driftsselskabet vurderes erhvervet til handelsværdien på ombytningstidspunktet. Ved en Side 74 af 84

75 omdannelse uden tilladelse vil den eneste nævneværdige konsekvens være, at ejertidskravet på 3 år er gældende, som betyder, at det erhvervende selskab ikke kan sælge aktierne i driftsselskabet uden, at dette fører til, at den skattefri aktieombytning bliver ugyldig og dermed medfører afståelsesbeskatning ved aktionæren. Selskabsretligt vil en aktieombytning medføre, at der sker stiftelse af et holdingselskab ved apportindskud, som behandles i SEL kapitel 3. Der skal i denne forbindelse udarbejdes en vurderingsberetning mv. og stiftelsen af selskabet skal anmeldes til erhvervsstyrelsen for at være gyldig. Ved en skattefri tilførsel af aktiver med tilladelse er der ikke for aktionæren, da denne ejer aktier i det samme selskab som hidtil. Dette bliver ved tilførslen af aktiver dog holdingsselskab og et nystiftet selskab bliver driftsselskab, der får overført aktiverne. Det indskydende selskab anses for at have overdraget aktiverne til det modtagende selskab med skattemæssig succession, hvorfor afståelsesbeskatning undgås; som betaling for aktiverne får det indskydende selskab aktier i det modtagende selskab. Det modtagende selskab indtræder i det indskydende selskabs skattemæssige sted. Forskellen ved en skattefri tilførsel af aktiver med tilladelse er, at aktierne, som det indskydende selskab modtager i det modtagende selskab, ikke må afhændes indenfor 3 år. Selskabsretligt har en tilførsel af aktiver generelt de samme konsekvenser som en aktieombytning. Dog er der stadig hæftelseskrav mod det oprindelige selskab eksempelvis, når det kommer til garantiforpligtelser. Ligeledes skal kreditorerne give samtykke til, at tilførsel af aktiver kan finde sted. Ved en skattefri spaltning med tilladelse bliver det indskydende selskab ikke udsat for avancebeskatning, da det eller de modtagende selskaber indtræder i det indskydende selskabs skattemæssige sted. Fremførbare underskud ved en evt. grenspaltning vil kun kunne anvendes af det modtagende selskab, såfremt der har været sambeskatning før spaltningen. Modtager en personaktionær kontantvederlag i forbindelse med en spaltning, skal dette beskattes. Ved en ophørsspaltning får en aktionær nye ejerandele svarende til det forhold, hvori vedkommende havde ejerandele tidligere. Dette foregår igen ved successionsprincippet. Om der er tale om spaltning med eller uden tilladelse, har mest betydning i forhold til, hvis det er en selskabsaktionær, som ejer aktier i det modtagende selskab efter spaltningen. Hvis dette er tilfældet, gælder ejertidskravet på 3 år som nævnt tidligere. De selskabsretlige konsekvenser ved en spaltning er behandlet i SEL kapital 15 og indebærer blandt andet, at spaltningsplan skal godkendes af erhvervsstyrelsen, der skal udarbejdes vurderingsberetning m.v., ved endelig vedtagelse af spaltning skal dette anmeldes til erhvervsstyrelsen senest 2 uger efter. Side 75 af 84

76 En fusion adskiller sig fra de andre omstruktureringsformer ved, at der ikke er mulighed for at indhente tilladelse hertil. De skatteretlige konsekvenser for det indskydende selskab ved en fusion er, at dette ikke skal beskattes af afståelse af aktiver og at det modtagende selskab indtræder i det indskydende selskabs skattemæssige sted. Har det indskydende selskab oparbejdet fremførbare underskud uden for sambeskatning, ophører disse med at eksistere. For aktionæren er konsekvensen, at hvis der kun sker vederlæggelse med aktier, anvender han også successionsprincippet; får han i modsætning hertil udbetalt et kontant beløb, skal dette beskattes som afståelse af aktier. Som ved spaltning indeholder SEL specifikke regler om fusion og der skal udarbejdes de samme ting, som ovenfor nævnt. Med udgangspunkt i undersøgelsesspørgsmål 4 kan det konkluderes, at omstruktureringsmetoderne har mange ligheder. Det skyldes, at de udspringer af den samme lovgivning. Det er typisk den samme type virksomheder, som kan anvende modellerne og generelt bygger alle de skattefrie omstruktureringsmetoder på successionsprincippet, da dette er grundlaget for, at der ikke sker beskatning her og nu. En af forskellene er, at der ikke kan søges om tilladelse fra SKAT til fusion, ligesom der heller ikke gælder ejertidskrav på 3 år, som ved de øvrige omstruktureringsmetoder. En anden forskel er, at aktieombytning er implementeret i ABL og ikke i FUL, som gælder for de øvrige metoder. Selve udførelsen af metoderne er praktisk forskellig, hvorfor der for at anvende dem i praksis vurderes nødvendigt at have det fornødne kendskab hertil. Med udgangspunkt i konklusionerne fra underspørgsmålene kan der drages den endelige konklusion, at mulighederne for at foretage omstruktureringer er defineret af det fra EU givne regelsæt herom og implementeringen af disse i den danske lovgivning er reguleret af FUL, som giver mulighed for spaltning, fusion og tilførsel af aktiver og ABL, der giver mulighed for aktieombytning. Det vurderes, at der godt kan gives generelle anbefalinger såsom, at aktieombytning ofte er mest fordelagtigt til skabelse af holdingstruktur og lignende, men at det altid må komme an på en konkret vurdering ud fra det enkelte tilfælde, hvordan en omstrukturering skal foretages. 6.1 Perspektivering Havde opgaven haft et større omfang, kunne der i højere grad have været fokus på eksempelvis koncerner eller omstrukturering af udenlandske enheder. Ligeledes kunne der også have været Side 76 af 84

77 fokus på anvendeligheden af skattepligtige omstruktureringer eller de særlige forhold, der gælder om stiftelse af holdingstruktur efter en virksomhedsomdannelse. Side 77 af 84

78 7. Litteraturliste Bøger Jan Nygaard og Lars Wøldike, Skattefri virksomhedsomdannelse, 2. udgave 2003, forlaget Thomson. Ib Andersen, Den skinbarlige virkelighed 4. udgave 2008, Samfundslitteratur. Lærebog om indkomstskat, 15. udgave 2013, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Søren Halling-Overgaard og Birgitte Sølvkær Olesen, Generationsskifte og omstrukturering det skatteretlige grundlag, 4. udgave 2013, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Aktie- og anpartsselskabsret, Paul Krüger Andersen 12. udgave, 2013, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Artikler og publikationer Revisor manualen 2016, Karnov Group Danmark Generationsskifte 2012, Ebbe Melchior m.fl.,karnov Group på vegne af Dansk Revision Ejer- og generationsskifte af virksomhed, udgivet januar 2010, Deloitte Hjemmesider 1. marts marts marts marts af+k%c3%b8besummen.pdf 2. marts marts _vaerdiansaettelsescirkulaeret_artikel.pdf 4. Marts transfer pricing værdiansættelsesvejledningen marts marts 2016 Side 78 af 84

79 8. marts 2016 Google Love Selskabsskatteloven af 9. januar Selskabsloven af 28. april 2015 Aktieavancebeskatningsloven af 17. januar 2015 Vejledninger og cirkulærer Værdiansættelses cirkulæret af 1982 Cirkulære om værdiansættelse af aktier og anparter Cirkulære om værdiansættelse af goodwill Den juridiske vejledning af Styresignal SKM SKAT Skatterådet SKM SR Undervisningsmateriale Plancher fra faget Generationsskifte på Cand. Merc. Aud. efteråret 2015 Side 79 af 84

80 8. Bilag Bilag 1 3 års regnskabstal Emballage Produktion A/S egen tilvirkning Resultatopgørelse Nettoomsætning Vareforbrug Dækningsbidrag Salgsfremmende omkostninger Autodrift Driftsmiddelomkostninger Lokaleomkostninger Administrationsomkostninger Personaleomkostninger Indtjeningsbidrag Afskrivninger, anlægsaktiver Andre driftsomkostninger Resultat før finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Resultat før skat Skat af årets resultat Årets resultat Side 80 af 84

81 Aktiver Indretning af lejede lokaler Produktionsanlæg og maskiner Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Materielle anlægsaktiver under udførelse Materielle anlægsaktiver Anlægsaktiver i alt Råvarer og hjælpematerialer Fremstillede færdigvarer og handelsvarer Varebeholdninger Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Udskudte skatteaktiver Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Passiver Virksomhedskapital Overført resultat Foreslået udbytte Egenkapital i alt Kreditinstitutter Leverandører af varer og tjenesteydelser Selskabsskat Anden gæld Kortfristede gældsforpligtelser Gælds- og hensatte forpligtelser i alt Passiver i alt Side 81 af 84

82 Bilag 2 Fusionsbalance Emballage Produktion A/S egen tilvirkning Emballage Produktion A/S Aluminiumsløsninger A/S Emballage Produktion A/S - efter fusion Aktiver Indretning af lejede lokaler Produktionsanlæg og maskiner Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Materielle anlægsaktiver under udførelse Materielle anlægsaktiver Kapitalandele i tilknyttet virksomhed Finansielle anlægsaktiver i alt Anlægsaktiver i alt Råvarer og hjælpematerialer Fremstillede færdigvarer og handelsvarer Varebeholdninger Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Udskudte skatteaktiver Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Passiver Virksomhedskapital Overført resultat Foreslået udbytte Egenkapital i alt Kreditinstitutter Leverandører af varer og tjenesteydelser Selskabsskat Anden gæld Kortfristede gældsforpligtelser Gælds- og hensatte forpligtelser i alt Passiver i alt Side 82 af 84

83 Bilag 3 beslutningsdiagram egen tilvirkning Side 83 af 84

84 Side 84 af 84