Virksomhedsomdannelse

Transkript

1 Afhandling HD(R) 2013 Vejleder: Torben Rasmussen Forfattere: Studienr. MJ89416 Studienr. MC Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 2013

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Disposition Kildekritik Kundskabsniveau Begreber Præsentation af case Virksomhedens interne og eksterne forhold Virksomheder og selskaber Enkeltmandsvirksomhed i virksomhedsskatteordning Interessentskab, I/S Anpartsselskab, ApS Aktieselskab, A/S Fordele og ulemper Virksomheders livscyklus Motiver for omdannelse af virksomhed Delkonklusion Virksomhedsomdannelse Tidspunkter Dokumenter til udarbejdelse Skattefri virksomhedsomdannelse Omdannelsen Krav til omdannelse Indskudskonto Hensættelse til senere hævning Underskud og tab i virksomhed Virksomhed med flere ejere Krav til selskabet Opgørelse af aktiernes anskaffelsessum Succession Åbningsbalance Stiftelse med tilbagevirkende kraft Side 1 af 123

3 4.7 Håndtering af balanceposter ved skattefri omdannelse Stiftertilgodehavende Delkonklusion Skattepligtig omdannelse Omdannelsen Afståelsesprincippet Kan alle virksomheder omdannes og skal hele virksomheden omdannes Krav til selskabet Stiftelse med tilbagevirkende kraft Vilkår for skattepligtig omdannelse Aktivernes værdiansættelse Værdiansættelse af gæld Betaling for overdragelse af virksomhed Kursnedslag Kursreguleringer ved stiftelse Løbende ydelse som betaling Købesum og SKAT s værdiansættelse Stiftertilgodehavende Værdiansættelsen Virksomhedsordningen Dokumenter Delkonklusion Konsekvenser af omdannelse Konsekvenser ved skattefri omdannelse Skattemæssige konsekvenser Selskabsretlige konsekvenser Regnskabsmæssige konsekvenser Konsekvenser ved skattepligtig virksomhedsomdannelse Skattemæssige konsekvenser Selskabsretlige konsekvenser Regnskabsmæssige konsekvenser Delkonklusion Fordele og ulemper ved skattefri og skattepligtig omdannelse Fordele og ulemper ved skattefri omdannelse Fordele og ulemper ved skattepligtig omdannelse Case Side 2 af 123

4 8.1 Goodwill beregning Skattepligtig virksomhedsomdannelse Værdiansættelse af virksomheden Betaling for Virksomheden Beskatning Delkonklusion på skattepligtig omdannelse Skattefri virksomhedsomdannelse Værdiansættelse af virksomheden Balanceposter Udskudt skat Hensættelse til senere hævning og indskudskonto Opsparet overskud Aktiernes skattemæssige anskaffelsessum Delkonklusion på skattefri omdannelse Sammenholdelse af skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse Efter omdannelsen Omstruktureringer af selskabet Konklusion Perspektivering Executive Summary Litteraturliste Faglitteratur Hjemmesider Lovgivninger Cirkulærer Illustrations- og tabeloversigt Bilag Bilag 1 Balance , før omdannelse Bilag 2 Opsparet overskud i VSO, før omdannelse Side 3 af 123

5 1. Indledning Når man starter en virksomhed op, starter de fleste med en personlig virksomhed. Her er de administrative krav mindst og samtidigt er der ikke behov for at indskyde kapital til oprettelsen af virksomheden som det eksempelvis er tilfældet ved stiftelse af et selskab. Derudover giver nyligt opstartede virksomheder ofte underskud i starten, hvilket den selvstændige erhvervsdrivende har mulighed for at fradrage i sin personlige indkomst, såfremt virksomheden er startet i personligt regi. Efterhånden som virksomheden vokser sig større, er det relevant at overveje, hvilke alternativer man har til den personlige virksomhed og om man ønsker at benytte sig af disse. Da mange selvstændige ikke har den fornødne know-how på området, vil de som regel tage kontakt til fagfolk, som eksempelvis advokater eller revisorer. Det kan for erhvervsdrivende være svært at gennemskue de danske regelsæt for, hvordan en eventuel omdannelse skal behandles skattemæssigt og regnskabsmæssigt. Faldgrupperne skal undgås for ikke at komme i en økonomisk klemme med det danske system, da det i værste fald kan koste en virksomhed livet rent økonomisk. Endvidere kan det være svært at gennemskue de konsekvenser, en omdannelse medfører for en virksomhed. Det skyldes, at konsekvenserne er forskellige alt efter hvilken situation, virksomheden står i. I vores daglige arbejde som revisorer støder vi ofte på kunder, hvor en virksomhedsomdannelse kunne være relevant. Derfor finder vi det nødvendigt, at vi som rådgivere har den fornødne viden på området således, at vi til enhver tid kan vejlede kunden i den rigtige retning. Vejledningen bør altid bygge på den teoretiske del men ligeledes på, hvilken praktisk betydning det vil få for kunden. Dette skyldes, at kunden ofte ikke vil kunne forstå en masse teoretisk stof, men bedre kan forstå en opstilling af eksempelvis de økonomiske konsekvenser. Vi mener igennem afhandlingen at kunne forbedre vores egen og læsers forståelse for, hvornår en virksomhedsomdannelse er relevant samt opnå en større viden om, hvornår og hvordan en virksomhedsomdannelse bør foretages. Side 4 af 123

6 1.1 Problemformulering Vi ønsker i denne opgave at belyse aspekterne ved en virksomhedsomdannelse; herunder de muligheder der er og de konsekvenser, positive som negative, de enkelte muligheder giver. Endvidere vil vi inddrage de relevante modeller, som kan bruges i forbindelse med omdannelsen. Derudover vil der blive foretaget en analyse og diskussion af, hvad man som rådgiver eller ledelse bør overveje i forbindelse med en virksomhedsomdannelse. Formålet med afhandlingen er at belyse hvilke skatteretlige, selskabsretlige og regnskabsmæssige konsekvenser, en virksomhedsomdannelse har for en given virksomhed. For at lette læserens forståelse for emnet, samt give et indblik i den praktiske del af en virksomhedsomdannelse ønskes opgavens hovedproblemstilling belyst ved hjælp af en Casevirksomhed. Opgaven vil tage udgangspunkt i følgende hovedproblemstilling: Hvilke forhold bør en selvstændig erhvervsdrivende tage op til overvejelse i forbindelse med en eventuel virksomhedsomdannelse? Hovedproblemstillingen ønskes belyst ved hjælp af følgende undersøgelsesspørgsmål: - Hvilke virksomheds-/selskabsformer er der? Hvilke forskelle er der? - Hvorfor ønskes virksomheder omdannet fra personligt ejede til selskaber? - Hvilke krav skal opfyldes for at kunne omdanne en virksomhed til selskab? - Hvilke forskelle er der mellem skattepligtig omdannelse og skattefri omdannelse? - Hvilke regnskabsmæssige konsekvenser er der ved en virksomhedsomdannelse? - Hvilke skattemæssige konsekvenser er der ved en virksomhedsomdannelse? - Hvilke selskabsretlige konsekvenser er der ved en virksomhedsomdannelse? - Hvilke fordele og ulemper er der ved henholdsvis en skattepligtig og skattefri omdannelse? - Hvad sker der efter en virksomhedsomdannelse? Side 5 af 123

7 Som nævnt vil der ved hjælp af en case blive gennemgået et praktisk eksempel på en virksomhedsomdannelse både skattepligtig og skattefri. Formålet hermed er at understøtte, hvilke ting man skal gøre sig klart for at vælge, om en skattefri- eller skattepligtig omdannelse er det bedste ud fra indehaverens ideer og krav til omdannelsen. Casen vil indeholde en forklaring på, hvad der efter vores opfattelse vil være den optimale omdannelsesmulighed i den givne situation. Det er derfor vigtigt at sige, at vi ud fra casen ikke kan konkludere, hvilken form for omdannelse der generelt er bedst, da det vil komme an på den enkelte situation. På samme måde vil det heller ikke ud fra casen være muligt at konkludere, om en given virksomhed skal foretage en virksomhedsomdannelse eller ej. 1.2 Afgrænsning Afhandlingen vil som udgangspunkt have fokus på omdannelse af en danskejet personlig virksomhed, som er i løbende drift til et anparts- eller aktieselskab. Der vil derfor ikke være fokus på omdannelse af interessentskaber, kapitalselskaber eller omdannelse af dødsboer. Dermed vil der i afhandlingen ikke være fokus på omdannelse af virksomheder med flere ejere. Emnerne kan dog blive berørt perifert, hvor det vil være med til at højne forståelsen eller i tilfælde, hvor der vurderes at være en vis relevans for læser. Ofte vil et generationsskifte være en anledning til at omdanne en personligt drevet virksomhed til et selskab. Da det ikke er meningen, at afhandlingen skal handle specifikt om generationsskifte, vil generationsskifte kun blive behandlet perifert og hvor det er nødvendigt i forhold til den opstillede problemstilling. I den forbindelse ønsker vi udelukkende at behandle en virksomhed, der i personligt regi drives i virksomhedsskatteordningen. Der vil derfor ikke blive skrevet om personlige virksomheder under personskatteloven eller kapitalafkastloven. Da opgaven er ment som en tidssvarende opgave, som omhandler, hvordan virksomhedsomdannelse fungerer nu, vil der grundet heraf ikke blive brugt tid på at undersøge, hvordan skattefri virksomhedsomdannelse har fungeret før i tiden. Side 6 af 123

8 Afhandlingen vil derfor tage udgangspunkt i, tidspunktet for opgaveskrivningen, seneste udgave af lov om skattefri virksomhedsomdannelse. Der vil ved selskaber ikke blive skelnet mellem, om der er tale om selskaber i regnskabsklasse B, C eller D. I opgaven nævnes der de typer virksomheder som anses for de mest almindeligt forkomne. Dette inkluderer enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber, anpartsselskaber og aktieselskaber. Partnerselskaber, selskaber med begrænset ansvar m.fl. vil ikke blive berørt og afhandlingen afgrænses herfra. 1.3 Metode Afhandlingens problemformulering vil ikke blive søgt besvaret ved hjælp af indsamling af data fra f.eks. spørgeskemaer eller lignende. Dette skyldes at afhandlingen vil blive grebet an gennem en teoretisk tilgang og et casestudie. Opgaven vil ikke basere sig på primærdata, udover de data, der er indsamlet til brug for casestudiet. Dataene vil i stedet være sekundærdata som eksempelvis love og regler, fagbøger og relevante tidsskrifter. Dermed vil opgaven tage udgangspunkt i kvalitative data. Det vurderes, at ovennævnte data vil være tiltrækkelig til at besvare afhandlingens problemformulering. Til at eksemplificere skattefri og skattepligtig virksomhedsomdannelse er der valgt et casestudie. Casen er en eksisterende virksomhed. Casestudiet er valgt, da det er set som den bedste mulighed for at binde teori og praksis sammen. Gennem casestudiet er der mulighed for at give helt konkrete eksempler på de udfordringer og konsekvenser, virksomhedens ejer står over for i forbindelse med en virksomhedsomdannelse. Dette vil være med til at højne forståelsen for området virksomhedsomdannelse for læseren af afhandlingen. Der vil ikke blive forsøgt at konkludere generelle forhold ud fra casen, da dette ikke er opgavens formål. Casestudiet opnår derimod dets berettigelse ved at eksemplificere nogle af de konsekvenser, der er ved en virksomhedsomdannelse og på denne måde bidrage til diskussion omkring emnet. Casen er udvalgt efter princippet simpel tilfældig udvælgelse. Dette, da de eneste krav til casen er, at virksomheden ikke er i selskabsform fra starten, ikke har flere ejere og er i virksomhedsskatteordningen. Side 7 af 123

9 Afhandlingen vil som udgangspunkt blive udarbejdet på en så letlæselig måde som muligt, hvorfor opgaven vil blive udarbejdet på et forklarende og forstående niveau. Som udgangspunkt vil henvisninger til love og regler blive indarbejdet i teksten, da det vurderes, at dette giver den mest læsevenlige tekst for læseren. Hvor bøger, tidsskrifter og figurer er anvendt, vil henvisningerne som udgangspunkt være indarbejdet i fodnoterne. Opgaven vil blive forsøgt skrevet ved hjælp af så få forkortelser som muligt, da det vurderes, at disse blot forvirrer læseren i forbindelse med læsningen. For at lette læsningen vil udregninger af åbningsbalancer m.v. som udgangspunkt blive indarbejdet i teksten løbende i stedet for som bilag, da det vurderes, at det letter læsningen ikke konstant at skulle bladre om bagest i opgaven for at finde et bestemt bilag. 1.4 Disposition Vores afhandling tager udgangspunkt i den ovenstående problemformulering, hvoraf undersøgelsesspørgsmålene skal medvirke til belysning af hovedspørgsmålet. I afhandlingen vil læser blive ledt igennem hovedafsnittene Virksomheder generelt behandlet i kapitel 2, Omdannelse behandlet i kapitel 3-7 samt case behandlet i kapitel 8. I kapitel 2 vil vi komme nærmere på de virksomhedsformer, som er aktuelle i forbindelse med en virksomhedsomdannelse samt fordele og ulemper ved de forskellige virksomhedsformer. Endvidere vil vi komme igennem virksomhedens livscyklus og belyse hvilke årsager, der kan være til, at en personlig virksomhed i VSO ønsker omdannelse. Sidst en diskussion af, hvorfor mange danske virksomheder starter som personlig virksomhed. I kapitel 3 vil der udelukkende fremgå en kort redegørelse af omdannelse set fra et helikopterperspektiv. Heraf vil kort fremgå hvilke omdannelsesmuligheder, der er. Side 8 af 123

10 I kapitel 4-5 tages der dybere fat i, hvad en skattefri omdannelse og skattepligtig omdannelse er, hvem der har mulighed for at foretage en omdannelse, samt hvilke krav der er til virksomheder, som ønsker omdannelse. Her vil balancens poster blive behandlet og de selskabsretlige, skattemæssige og regnskabsmæssige konsekvenser blive gennemgået. Hertil vil vi tage stilling til mulighed for stiftertilgodehavende samt skattefri aktieombytning. Dispositionen fra kapitel 4 afspejler sig endvidere i kapitel 5, hvor det dog er skattepligtig omdannelse, som er overskriften. I kapitel 6 vil der blive set på de forskelle, som der er mellem de forskellige omdannelsesmuligheder. Samtidigt vil der blive konkluderet på de skattemæssige, regnskabsmæssige og selskabsretlige konsekvenser, som en opsamling fra både opgavens teoretiske og praktiske afsnit. I kapitel 7 vil der blive foretaget en sammenfatning af overordnede fordele og ulemper, som igennem indeværende afhandling er blevet synliggjort igennem både den praktiske gennemgang og teoriafsnittet. I kapitel 8 vil ovenstående omdannelser blive foretaget på den gennemgåede Casevirksomhed. Her vil vi foretage beregninger, som skal danne grundlag for en analyse af, hvilke konsekvenser henholdsvis en skattepligtig og en skattefri virksomhedsomdannelse vil have for Casevirksomheden. Der vil specielt være fokus på de likviditetsmæssige konsekvenser, både for det omdannede selskab og for omdanneren. Det efterfølgende kapitel 9 vil herefter behandle, hvad der kan ske og bør overvejes efter en virksomhedsomdannelse. Her vil der perifert blive berørt generationsskifte, opbygning af holdingsstruktur og de konsekvenser der er for omdannerens hverdag i forbindelse med de udfordringer, som kan opstå ved en overgang fra personligt drevet virksomhed til selskab. For bedre illustration kan dispositionen opstilles på følgende vis: Side 9 af 123

11 1. Indledning 2. Virksomheder generelt 3. Omdannelser generelt 4. Skattefri omdannelse 5. Skattepligtig omdannelse 6-7 analyse af Case 9. Eftervirkninger 10. Konklusion Figur Egen tilvirkning Da opgaven fokuserer på de muligheder, der er for virksomhedsomdannelse, vil det være svært at undgå, at der vil være enkelte gentagelser igennem eksempelvis behandlingen af skattefri og skattepligtig virksomhedsomdannelse og de hertil hørende konsekvenser. Så vidt muligt vil det blive forsøgt at fremdrage forskellige pointer og eksempler for at reducere mængden af gentagelser. Gentagelserne ses dog umiddelbart heller ikke som et problem, da gentagelserne også vil være med til at få læser til at huske de vigtigste pointer bedre, hvilket vurderes at være vigtigt i en opgave med et omfang på sider. 1.5 Kildekritik Af litteraturlisten sidst i denne afhandling, fremgår de kilder vi har benyttet undervejs til udarbejdelse af vores afhandling. Vi har bestræbt os på at finde den nyeste litteratur og Side 10 af 123

12 lovgivning, som er tilgængelig samt at benytte kilder, som vi finder troværdige og er 1. eller 2. hånds kilder dette for at minimere subjektive holdninger fra forfattere. Den anvendte litteratur er fra perioden 2003 og frem til i dag, hvilket vi stadig anser for at være relevant stof. Dog vil vi undervejs sørge for at sikre, at eventuelle ændringer i lovgivningen, som ligger til grund for litteraturen, indgår i afhandlingen og derved undgår en afhandling baseret på ikke aktuelt litteratur og kilder. Afhandlingen er primært baseret på aktuelle lovgivninger samt litteraturen Virksomhedsomdannelse af Magnus Skattekartotek og Skattefri Virksomhedsomdannelse af Jan Nygaard og Lars Wøldike. Litteraturen er baseret på aktuelt lovstof og vi anser de anvendte kilder for at have en høj troværdighed. Vi vil forsøge at undgå litteratur, hvor forfatterens subjektive holdning til området indgår og udelukkende benytte litteratur og kilder, som har en objektiv tilgang til love og regler på området. På denne måde sikrer vi, at litteratur og kilder er baseret på fagfolks tilgang til området og dette skal være med til at sikre et højt fagligt niveau i afhandlingen. Såfremt der kommer til at indgå litteratur eller kilder, hvoraf forfatterens egne holdninger fremgår, vil vi undervejs foretage en klar vurdering af, hvor valid kilden er, og om det er muligt at sortere i objektive og subjektive holdninger. Lovstof må dog anses for særdeles gyldig og relevant data for denne afhandling, da denne er udarbejdet af offentlige instanser. De af revisionsfirmaer udarbejdede værker, såsom brochurer og KPMG s Indsigt i årsregnskabsloven, må ligeledes anses for valide data. Ofte kommer revisionsfirmaerne i deres værker dog med deres egen anbefaling, hvorfor det er vigtigt at være opmærksom på, at denne kan være påvirket subjektivt. En af årsagerne til dette er, at revisionsfirmaerne ønsker at få nye kunder m.v. Umiddelbart vurderes det dog, at disse vurderinger stadig er valide, da man må gå ud fra, at et af verdens største revisions- og rådgivningsfirmaer ved, hvad de udtaler sig om. Side 11 af 123

13 1.6 Kundskabsniveau Det forudsættes ikke, at læseren af afhandlingen allerede har et kendskab til virksomhedsomdannelse m.v. Det er dog en forudsætning for den generelle forståelse af afhandlingen, at læseren har en helt basal forståelse for dansk selskabs- og skatteret samt dansk regnskab lovgivning generelt. Afhandlingen vil forsøge at forklare de, for forståelsen, helt essentielle begreber i begrebsforklaringen, men læseren er nødsaget til at have en helt generel forståelse inden læsning. Havde opgaven haft et større omfang, kunne man evt. have sænket barrieren lidt og udarbejdet den, så en ikke regnskabskyndig person kunne læse og forstå opgaven. Helt grundlæggende vurderes det, at en studerende på HD(R) niveau bør kunne forstå opgaven. 1.7 Begreber 1 For at hjælpe med læserens forståelse af opgaven er nedenstående begreber forklaret. Formålet hermed er at mindske risikoen for, at læseren misforstår afhandlingen og ligeledes at forberede læseren på, hvad vedkommende skal forstå inden læsning. Indtægt: Stigninger i økonomiske fordele i en regnskabsperiode, enten pga. aktivers stigende værdi eller forpligtelsers faldende værdi. En indtægt medfører en stigning på egenkapitalen. Aktiv: En ressource som er under virksomhedens kontrol, hvorfra økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden. Goodwill: Den positive værdi af et ikke håndgribeligt aktiv. Opstår f.eks. som forskellen mellem prisen for en virksomhed og virksomhedens dagsværdi målt på aktiver og forpligtelser på overtagelsestidspunktet. Passiv: Summen af forpligtelserne og egenkapitalen. 1 Begreberne er defineret ved hjælp af definitionerne i KPMG s Indsigt i årsregnskabsloven 7. udgave 2012/13 samt ved hjælp af viden tilegnet gennem fagene eksternt regnskab, skatteret m.v. Side 12 af 123

14 Egenkapital: Forskellen mellem aktiver og forpligtelser. Udskudt skat: Værdien af forskellen mellem de regnskabsmæssige værdier og de skattemæssige værdier, når den skattepligtige indkomst opgøres. Forpligtelse: Virksomhedens eksisterende pligter, som er opstået pga. tidligere begivenheder. Indfrielsen af forpligtelserne forventes at medføre, at virksomheden skal afstå økonomiske fordele Holdingselskab: En virksomhed, hvis hovedformål er besiddelse af aktier og anparter i tilknyttede og associerede selskaber samt besiddelse af andre værdipapirer og kapitalandele. Succession: En køber af en virksomhed træder ved handlen skattemæssigt i sælgerens sted. Virksomhedsomdannelse: En overgang fra personligt dreven virksomhed til selskabsform. Virksomheden: Er et synonym og vil blive brugt i flæng. Ejeren/omdanneren: Er et synonym og vil blive brugt i flæng. 1.8 Præsentation af case For at skabe en bedre forståelse af virksomhedens position internt og eksternt vil vi i nedenstående afsnit lave en dybere beskrivelse af den valgte Casevirksomhed. I bilag 1 vedlægger vi virksomhedens aktiver og passiver for regnskabsåret Der er udelukkende vedlagt regnskabsoplysninger, da virksomhedens komplette regnskab ikke findes relevant. Vi vil ikke undervejs foretage kommentar af de vedlagte oplysninger men udelukkende bruge dem til behandling af omdannelser, med mindre kommentar er Side 13 af 123

15 relevant for læsers forståelse af afhandlingen. Oplysningerne ligger til grund for de beregninger, der bliver foretaget i casen Virksomhedens interne og eksterne forhold Casevirksomheden er ejet af hr. Sørensen på 62 år. Virksomheden har eksisteret i 25 år med hjemsted i Østjylland. Virksomheden sælger og reparerer diverse elektroniske apparater og beskæftiger op mod 16 medarbejdere. Salg foregår til danske virksomheder, mens indkøb af nye apparater samt indkøb af reservedele foregår cirka 25 % i Danmark, 25 % i EU og 50 % udenfor EU. Virksomheden har været drevet af Sørensen fra start og har et fast tag i markedet, hvilket har været et kendetegn gennem de seneste mange år med en fast omsætning. Virksomheden er efterhånden af en sådan proportion, at hr. Sørensen ønsker at få belyst mulighederne for omlægning til selskab for at fremtidssikre virksomheden fremadrettet, da Sørensen på den lange bane ikke ønsker at fortsætte som selvstændig erhvervsdrivende. Virksomheden drives i dag i virksomhedsskatteordningen. Vi skal gøre opmærksom på at det er en eksisterende virksomhed som er anonymiseret. Side 14 af 123

16 2. Virksomheder og selskaber Virksomhed er at definere som en selvstændig enhed, der har til formål at skabe indtjening og dermed overskud til virksomhedsejeren. Virksomheder kan stiftes under virksomhedsformer som enkeltmandsvirksomhed, interessentskab, anpartsselskab, aktieselskab og mange flere. Fokus vil dog ligge på omdannelsen af enkeltmandsvirksomheden til A/S eller ApS. De enkelte virksomhedsformer vil blive behandlet i de følgende afsnit Enkeltmandsvirksomhed i virksomhedsskatteordning Virksomhedens karakteristika er at være ejet af en enkelt person. For denne type virksomhed, som hører under personlige virksomheder, er der ingen krav om kapitalindskud ved stiftelsen og derved er der heller ingen egenkapital i starten. Virksomheden bliver her ikke direkte anset som en selvstændig juridisk enhed eller skattesubjekt, men indgår i ejerens aktiviteter. På dette grundlag hæfter ejeren også for virksomheden med hele sin personlige formue, såfremt virksomheden kommer i likviditetsproblemer. At ejeren hæfter personligt for virksomheden gør, at man, i tilfælde af konkurs med virksomheden, kan forfølges juridisk af de kreditorer, som virksomheden nu engang havde på tidspunktet for konkursen. Ejeren kan i værste tilfælde kræves sat ud af huset og bilen solgt for at kreditorerne får de penge, som de har ret til. Kreditorerne kan dermed gøre udlæg i virksomhedsejerens private ejendele. Det til trods er virksomheden en selvstændig enhed i den forstand, at virksomhedens økonomi skal køre separat fra ejerens. Virksomheden skal have egne bankkonti og har ligeledes pligt til at føre eget bogholderi i overensstemmelse med bogføringsloven. Dette for at opnå mulighed for at køre virksomheden i virksomhedsskatteordningen. 2 Virksomhedsskatteordningen er personlige virksomheders mulighed for at opnå nogle af de skattemæssige fordele, som selskaber har i forvejen. Her opnår virksomheden fradrag 2 Virksomhedsskatteloven 2 stk. 1 Side 15 af 123

17 for de renter, som der er i forbindelse med driften og konjunkturudligning af indkomsten. Dette sker via opsparet overskud, hvor der kun betales en skat svarende til den gældende selskabsskatteprocent for det år, hvori overskuddet opspares. Opsparet overskud er en af hovedårsagerne til at starte i virksomhedsskatteordningen. Da overskud af virksomhed indgår i ejerens personlige indkomstopgørelse og beskattes herefter, kan det være relativt dyrt i beskatning, såfremt virksomheden giver et større overskud et enkelt år. Derfor er der i lovgivningen indarbejdet mulighed for opsparing af overskuddet til senere brug. Derved undgår ejeren at blive fuldt beskattet af overskuddet, men kan nøjes med at betale en skat tilsvarende selskabsskatteprocenten 3. Ved benyttelse af restoverskuddet på et senere tidspunkt vil dette komme til restbeskatning under hensyntagen til ejerens skattemæssige situation. Ejeren får derved mulighed for at udjævne de udsving, som der kan forekomme fra år til år som følge af markedets frie bevægelse. Opsparet overskud sidestilles med kapitalopbygning i selskaber, hvor egenkapitalen øges i stedet for at hæve udbytte. Årsagen til, at man ved anvendelse af virksomhedsskatteordningen, i første omgang kan nøjes med at blive beskattet med den samme skatteprocent, som selskaber bliver beskattet med, er blandt andet at man fra statens side ikke vil bestemme, hvilken form for virksomhed folk skal drive. Staten vil derved ikke afgøre, om folk skal drive deres virksomhed i privat regi eller selskabsform. Ved at sørge for, at der i første omgang er samme beskatning af de midler, der bliver i virksomheden eller selskabet, giver man i begge tilfælde mulighed for, at de penge, der er tjent i løbet af året, kan geninvesteres i virksomheden, uden at virksomheden i privat regi skal udsættes for en hårdere beskatning end ved selskabsformen. En anden mulighed frem for opsparing af overskud er at hensætte til senere hævning. Hvor der for opsparet overskud kun betales en skat i optjeningsåret, som modsvarer selskabsskatteprocenten, bliver der ikke kun betalt virksomhedsskattebeløbet, men hensættelsen bliver ligeledes beskattet i den personlige indkomst. Det giver derved mulighed for ejeren at hæve beløbet på et senere tidspunkt skattefrit, da skatten allerede 3 Selskabsskatteprocent i 2013, 25 % Side 16 af 123

18 er udløst i optjeningsåret. Metoden benyttes ofte til at opnå den ønskede personlige indkomst lige på kanten af topskattegrænsen. Endnu en grund til at starte virksomhed som enkeltmandsvirksomhed er, såfremt der forventes underskud i opstartsårene. For enkeltmandsvirksomheder vil et negativt resultat i virksomheden have direkte indvirkning i beskatningen, hvor ejeren opnår fradrag for det, det pågældende år. En af fordelene ved dette er, at en virksomheds ejer i opstartsårene eksempelvis kan have arbejde ved siden af sin personligt drevne virksomhed. I disse situationer vil ejeren af virksomheden have mulighed for at fradrage det tab, der er i den personlige virksomhed, i sin personlige indkomst det givne år. Dermed vil nogle af de penge, som bliver tabt i virksomheden, reelt være med til at gøre, at virksomhedens ejer betaler mindre i skat. På denne måde er SKAT reelt også med til at dække halvdelen af tabet i virksomheden. Dette er ikke tilfældet for selskaber, hvilket fremgår af nedenstående afsnit For at sikre sit fortsatte virke i virksomhedsskatteordningen er der samtidig krav om, at der årligt opgøres indskudskonto, det opsparede overskud, kapitalafkastgrundlag og kapitalafkast. Indskudskontoen er en måde at sikre pengestrømme imellem ejer og virksomhed. Her kigges på, hvor stort et beløb ejeren tilfører virksomheden frem for at sætte beløbet i banken. Indskudskontoen kan både være positiv og negativ og opgøres som aktiver fratrukket forpligtelser. 4 Kapitalafkastet er et udtryk for en forrentning af investering i egen virksomhed frem for en passiv investering. Kapitalafkastet fungerer som incitament til at investere pengene aktivt i egne interesser frem for at indsætte pengene til opsparing i banken. Erhvervsdrivende får derved mulighed for at omkvalificere det beregnede kapitalafkast fra personlig indkomst til kapitalindkomst, som beskattes væsentligt blidere end personlig indkomst afsnit vedr. indskudskonto d. 14. oktober Virksomhedsordningen sådan planlægger du din skat, Søren Revsbæk pp Side 17 af 123

19 Som ejer af en enkeltmandsvirksomhed i virksomhedsskatteordning opnås altså adskillige fordele på lige fod med selskaber og endda en skattemæssig fordel såfremt der forventes underskud i starten. Dette er ofte incitamentet til at starte som enkeltmandsvirksomhed, dog skal det holdes for øje, at ejeren hæfter med sin egen personlige formue for virksomheden og dens ageren, hvilket er en af de største ulemper ved personligt dreven virksomhed. Ligeledes er det også en ulempe, at man fra en personlig virksomhed ikke kan udlodde udbytte til en fordelagtig beskatning Interessentskab, I/S For interessentskab er der gældende de samme principper som ved enkeltmandsvirksomheder, dog med den afvigelse, at der her er tale om to eller flere ejere. Der hæftes stadig med personlig formue for virksomheden, hvilket er gældende for alle ejere. Hæftelsen er solidarisk, hvorfor der i tilfælde af konkurs ikke tages hensyn til det skyldige beløb og mængden af ejere. Såfremt det ikke er muligt at opkræve beløbet ved alle ejere, vil hele forpligtelsen påhvile den ejer, som kan betale. Herefter er det op til ejerne indbyrdes at fordele betalingen imellem sig. Dermed er hæftelsen ved interessentskab en for alle, alle for en Anpartsselskab, ApS De to foregående virksomhedsformer har hidtil været reguleret af virksomhedsskattelovens regler. Anpartsselskaber reguleres af selskabslovens regler og anses for at være en selvstændig juridisk enhed. Anpartsselskab er et kapitalselskab, hvor der er krav om indskud på minimum kr., ved stiftelse. 6 Indskud kan både være kontantindskud eller apportindskud, hvor det er andre værdier end kontanter, som benyttes. Selskabet ledes af en direktør eller en bestyrelse; der er dog ikke krav om bestyrelse for anpartsselskaber. Selskaber beskattes efter reglerne i selskabsskatteloven og underliggende lovgivninger, som er vedtaget siden 1922, herunder aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, afskrivningsloven med flere. Heraf fremgår det, at selskaber beskattes 25 % 7 af det 6 Krav nedsættes til 50 tkr. fra 1. januar Skatteprocent nedsættes gradvist til 22 % i 2016 Side 18 af 123

20 skattepligtige resultat. Al overskud herefter kan indgå som kapitalforhøjelse under egenkapitalen eller hæves som udbytte til ejeren. Udbytte bliver indtil kr. beskattet med 27 %, og over kr. beskattes med 42 %, såfremt udbyttebetaling sker til personer. Såfremt udbytte foretages til et moder- eller koncernselskab, kan udbytte foretages til 0 % i skat. 8 Såfremt selskabet har negativt resultat, vil der ikke opnås skattemæssigt fradrag for det i selskabets ejers personlige indkomst i det pågældende år. Underskuddet vil udelukkende give en skattemæssig fordel, såfremt selskabet begynder at opnå overskud, da underskuddet fremføres til senere brug. En væsentlig sikkerhed for ejere af selskaber er sammensætningen af hæftelse. Som hovedregel vil der ved konkurs ikke være personlig hæftelse. Det er altså udelukkende muligt for kreditorer at hente værdier, som indgår i selskabet og som dette ejer. Såfremt ledelsen skal ifalde ansvar for hæftelsen, kræver dette, at ledelsen har handlet groft uagtsomt. Af eksempel herpå kan nævnes, selskaber hvor der handles på kredit velvidende, at selskabet ikke har mulighed for at betale sin gæld eller ved direkte at foretage ulovligheder i forhold til dansk lovgivning, da dette anses for at være erstatningspådragende handlinger. Dog kan værdien af en begrænset hæftelse ved selskabsform i nogle tilfælde være minimal. Det skyldes at banken ofte kræver, at selskabets ejer personligt skal hæfte for bankgælden. Da bankgæld som oftest er en relativt stor post i regnskabet vil selskabets ejers privatøkonomi dermed ofte ikke gå uberørt hen ved en eventuel konkurs. Der er ved drift af selskab altså mindre risiko, da der som udgangspunkt ikke hæftes personligt og der er muligt for ejeren at udlodde udbytte til en fordelagtig skatteprocent. Dog giver et eventuelt underskud ikke en skattefordel i det pågældende år, men udelukkende såfremt selskabet skaber overskud de efterfølgende år, samt at der stilles større krav til registreringer end ved personligt ejede virksomheder. 8 den. 14. oktober Side 19 af 123

21 2.1.4 Aktieselskab, A/S Er endnu et kapitalselskab med indskudskrav på minimum kr. Her er endnu engang gældende de samme regler som ved anpartsselskaber, dog er der krav om en bestyrelse på minimum 3 personer. Der findes ikke yderligere store forskelle i forhold til et anpartsselskab, dog anser flere erhvervsdrivende det som prestigiøst at drive et aktieselskab frem for et anpartsselskab. Dette primært begrundet med kravet om det større indskudskrav hvilket gør, at der skal være større likvid støtte i ryggen på selskabet ved etablering, hvor ApS oftere anses for at være en billigere måde at teste om det koncept, ens selskab er bygget op om, har de indtjeningsmuligheder, som er krævet for at drive en sund virksomhed. 2.2 Fordele og ulemper Ved etablering af virksomhed vil der være større incitament til at starte som enkeltmandsvirksomhed eller interessentskab, såfremt man forventer underskud i starten, da der opnås skattefradrag for det regnskabsår, hvori underskuddet er oparbejdet. Endvidere er registreringskravene ikke så strikse, som det gør sig gældende i selskabslovgivningen. Såfremt man som erhvervsdrivende kan holde virksomhedsøkonomien og privatøkonomien adskilt og i øvrigt overholder de gængse regler i bogføringsloven, er enkeltmandsvirksomhed en billig måde at drive virksomhed på. Dog skal der hele tiden være fokus på, at hæftelsen er personlig og også solidarisk i forbindelse med interessentskab, hvilket absolut må anses som en væsentlig risiko ved drift af personlig virksomhed. Forventes der overskud fra start, kan opstart af selskab med fordel lade sig gøre, såfremt man har sikret en kapital på kr. til at indskyde i selskabet. Her opnås en større sikkerhed ved, at selskabet hæfter som en selvstændig juridisk enhed og ledelsen derved ikke kan ifalde ansvar, såfremt denne ikke har begået direkte ulovligheder i forhold til dansk lovgivning. Side 20 af 123

22 En ulempe ved selskaber er, at et eventuelt underskud ikke giver skattefradrag her og nu, men bliver sat som underskud til fremførsel og som først udløser et fradrag, såfremt selskabet opnår overskud i de kommende regnskabsår. 2.3 Virksomheders livscyklus Som det i ovenstående afsnit er nævnt, kan valg af virksomhedsform afhænge af, hvordan virksomheden er stillet. Er det en virksomhed, som skal til at etableres, skal indtjening og ønske om risici indregnes eller er der tale om en virksomhed, som allerede er etableret, men som skal videre til en ny fase? Faser er noget, som behandles i en livscyklus for virksomheder. Cyklussen er inddelt i fire forskellige kategorier og kan illustreres som nedenstående: Fase 1 Iværksætteren Fase 2 Vækstvirksomheder Fase 4 Afvikling Fase 3 Konsolidering Figur 2.1 Skattefri virksomhedsomdannelse af jan Nygaard m.fl. 2. udgave, kap. 2 side 10. Iværksætteren er den fase, hvor virksomheden dannes. Som tidligere beskrevet opnås der kun skattefradrag for underskud her og nu i personlige virksomheder. Derfor opfordres der til, at fase 1 gennemføres som enkeltmandsvirksomhed for at opnå de enkelte fordele. Når virksomheden er ved at være etableret i et fast marked og hvor investeringer kan foretages med virksomhedens egne indtjente midler, vil vi snakke om, at virksomheden bevæger sig ind i vækstfasen. I denne fase vil der ofte være incitament til at omdanne virksomheden til et selskab, hvor risici for ejerens personlige økonomiske forhold minimeres. Side 21 af 123

23 Når væksten efterhånden når et niveau, hvor selskabet ikke længere kan bruge kapitalen, fordi investeringsbehovet er på et lavere niveau, indtræder virksomheden i konsolideringsfasen. Her vil det være relevant at overveje udskilning af selskabets kapital til et tilknyttet selskab. Hermed menes, at udlodde udbytte til et moderselskab vil være relevant for at sikre kapitalen, såfremt driftsselskabet skulle komme i uforudset modvind, eksempelvis nedadgående salg eller erstatningssager. Udskilningen vil ligeledes blive foretaget med henblik på, at selskabet en dag skal overdrages ved salg eller generationsskifte. Konsolideringen kræver, at der etableres et moderselskab evt. holding, hvor det vil være muligt at foretage en skattefri aktieombytning, 9 således moderselskabet overtager ejerandelen af driftsselskabet. Når selskabet er nået igennem denne fase, overgår det til fase fire, som er afvikling af ejerskabet, eksempelvis ved salg eller likvidation. Salg af anparter/aktier eller generationsskifte kan være nogle af mulighederne, såfremt ejeren ønsker at overdrage frem for at lukke selskabet. 2.4 Motiver for omdannelse af virksomhed Ejeren af en enkeltmandsvirksomhed har hvert år skulle opgøre indtjening fra virksomheden på egen selvangivelse, da virksomheden ikke anses for en selvstændig skattemæssig enhed. Såfremt virksomheden overdrages til selskabsform, vil ejeren udelukkende blive personlig beskattet af de ydelser, i form af løn eller udloddet udbytte, som tilgår ejeren. I stedet for, at virksomhedens overskud beskattes som personlig indkomst, er det nu kun lønnen, som beskattes herefter. Endvidere kan ejeren vælge at få udbetalt kr. i udbytte til 27 % i beskatning, da dette beskattes efter reglerne for aktieindkomst. Både enkeltmandsvirksomhed i virksomhedsskatteordning og selskaber kan opspare overskuddet i virksomheden, hvoraf der midlertidigt betales en skat på 25 %. 10 Dette er med til at øge egenkapitalen i virksomheden, indtil ejeren vælger at hæve pengene. For 9 Aktieavancebeskatningsloven % i 2013 Side 22 af 123

24 enkeltmandsvirksomheden vil der ske en betaling af restbeskatningen. Det vil sige, der beregnes den aktuelle beskatning og den forudbetalte beskatning modregnes, mens der for aktionærer/anpartshavere vil ske beskatning som følge af udbetaling af udbytte. Ved at opspare overskuddet i virksomheden eller selskabet medvirker dette til at konjunkturudligne de udsving, som kommer fra år til år, hvilket giver ejeren mulighed for at tilrettelægge sine hævninger i virksomheden og derved tilpasse disse til den skat vedkommende ønsker, og for selskaber tilrettelægges løn- og udbytteudbetalingerne ligeledes for at kunne styre skattetrykket. Underskuddet i en enkeltmandsvirksomhed kan fradrages i ejerens og dennes ægtefælles indkomst, hvorimod der for selskaber udelukkende kan fremføres til senere brug i selskabet. Fradraget er da først aktuel den dag, selskabet skaber overskud. Begrænsningen for selskaber har dog ført til sager, hvor ejere har forsøgt at omgå reglerne, hvor blandt andet anpartshaver har forsøgt at påtage sig tabet personligt for at kunne fradrage dette. 11 Udfaldet af de sager, som knytter sig til sådanne forsøg, har vist sig nyttesløse og tabet er ført tilbage til selskabet, hvori dette er foretaget. Som det fremgår af ovenstående kan en enkeltmandsvirksomhed i mange henseender matche de fordele, som der er ved selskabsformer. Lovgivningen er udarbejdet på denne måde, fordi det ikke er meningen, at lovgivningen skal styre, om folk vil drive virksomhed i personligt regi eller selskabsform. En af de helt store årsager til at omdanne enkeltmandsvirksomhed til selskabsform, er at undgå den personlige hæftelse. Som tidligere beskrevet er der begrænset hæftelse i et selskab, hvilket gør, at der kun hæftes for den kapital, der er skudt ind i selskabet. For selskaber er det muligt at tilknytte et moderselskab. Såfremt der er moderselskab eller koncernforhold, vil det være muligt at foretage udlodning af skattefrit udbytte til moderselskabet 12 og derved minimere opsparingen af overskuddet, som ellers vil tilgå driftsselskabets egenkapital. For enkeltmandsvirksomhed er denne transaktion ikke en mulighed. Såfremt pengene ikke hæves til ejeren og dermed beskattes, vil det opsparede 11 Magnus Skattekartotek, kapitel 52 enkeltafgørelse Tfs 1984, 69 Ø 12 Selskabsskatteloven 13 stk. 1, nr. 2 Side 23 af 123

25 overskud ligge i virksomheden og vente. Derved er det ikke muligt at sikre likviditet andet sted end, hvor der er risiko for erstatningssager o.l., som kan udtømme en virksomheds likvide midler. I den forbindelse er det også nødvendigt at overveje de risici, som der er i forbindelse med hæftelse for virksomheden eller selskabet. Som det tidligere er beskrevet, er der personlig hæftelse for enkeltmandsvirksomheder, mens der for selskaber er gældende, at selskabet er en selvstændig juridisk enhed og derved selv hæfter. Dette har den betydning, at der i forbindelse med en eventuel konkurs kan hentes likviditet eller aktiver ved ejeren af enkeltmandsvirksomheden til indfrielse af de forpligtelser, som virksomheden har, hvorimod der udelukkende kan hentes aktiver og likvider i selskabet til indfrielse af forpligtelser. Der er altså større sikkerhed for ejere af selskaber, såfremt ledelsen ikke har begået ulovligheder, som gør, at de ifalder ansvar eller har stillet kautionsforpligtelse overfor långivere i forbindelse med lånoptagelse i selskabet. Såfremt dette er sket, kan långiver på samme vis som med enkeltmandsvirksomheder kræve lånet indfriet af kautionsstiller. Dog vil selskabsform altid give en større sikkerhed for den personligt erhvervsdrivendes private økonomi. Endvidere vil der ved forventning om afvikling være fordele ved selskabsform. En udskiftning af ejere vil i selskab foregå ved salg af anparter/aktier, hvor de skattemæssige forhold vil foregå med afsæt i regelsættet i aktieavancebeskatningsloven. Ofte vil anparter/aktier som har været ejet i en holdingstruktur, hvor der foretages salg af kapitalandele, hvilket foretages skattefrit, såfremt der er en ejerandel på over 10 %. Dette bruges ofte både ved salg og eksempelvis generationsskifte. Endnu et motiv til at omdanne sin virksomhed til selskabsform er det prestigemæssige aspekt. Specielt ved virksomheder, som handler med andre virksomheder på business to business markedet, opfattes det mere seriøst at drive virksomhed i selskabsform. Årsagen er, at man ved stiftelsen indskyder kapital, hvilket allerede der giver udtryk til omgivelserne, at man tror på projektet og er villig til selv at stille med kapital eller Side 24 af 123

26 indskud af andre aktiver også kendt som apportindskud. Da der ikke er de store forskelle behandlingsmæssigt af anpartsselskaber, hvor der kræves kr. i indskud, og aktieselskaber, hvor der kræves kr. i indskud, er det prestigemæssige aspekt et større motiv til at vælge at danne aktieselskabet. Motiverne til omdannelse ligger derfor ikke decideret i den skattemæssige behandling alt efter, om der drives enkeltmandsvirksomhed eller selskabsform. Derimod ligger motiverne mere i den sikkerhed og risiko som er for ejeren, og i muligheden for skattefrit salg af kapitalandele, såfremt der er dannet en holdingstruktur samt sidst prestigen i at drive virksomhed i selskabsform. 2.5 Delkonklusion I ovenstående afsnit er gennemgået nogle af de virksomhedsformer, som findes. Fokus har specielt været på enkeltmandsvirksomheden og selskabsformerne A/S og ApS. Det blev konstateret, at der ikke kræves nogen start kapital for at opstarte en enkeltmandsvirksomhed, mens der ved selskabsformerne er krav om en startkapital. Samtidigt blev det også belyst, at en af fordelene ved selskabsform frem for personligt drevet virksomhed er, at der er en begrænset hæftelse. Der blev i kapitlet set på virksomhedens livscyklus og herunder blev der opridset nogle af de årsager, der er til, at folk ønsker at omdanne deres virksomhed til selskab. For at nævne nogle kan det være for at opnå begrænset hæftelse og dermed opnå en større form for sikkerhed i hverdagen eller fordi der er mere prestige i at eje et selskab og blive direktør. Der kan også være ønske om en virksomhedsomdannelse for at gøre et generationsskifte nemmere. Side 25 af 123

27 3. Virksomhedsomdannelse I de foregående afsnit er der blevet set lidt på virksomhedsformer samt motiver for, at en personligt erhvervsdrivende ville omdanne sin virksomhed til et selskab. Som udgangspunkt er der to muligheder for virksomhedsomdannelse: - Skattepligtig virksomhedsomdannelse - Skattefri virksomhedsomdannelse Som udgangspunkt lyder en skattefri virksomhedsomdannelse jo i de flestes ører mest tiltrækkende, da man jo automatisk antager, at skattefri betyder, at man ikke skal betale noget skat overhovedet. Dette er dog ikke nødvendigvis tilfældet og der kan måske være tilfælde, hvor en skattepligtig virksomhedsomdannelse vil være bedre for både det nystiftede selskab og for ejeren af den omdannede virksomhed. Det kan også ske, at man i det lange løb vil ende med at betale mindst i skat ved at vælge en skattepligtig virksomhedsomdannelse. Ligeledes kan der også være tilfælde, hvor det simpelthen ikke er tilladt for en personligt drevet virksomhed af foretage en skattefri virksomhedsomdannelse. I de følgende afsnit 4 og 5 vil henholdsvis skattefri og skattepligtigt virksomhedsomdannelse blive behandlet. I forbindelse med en virksomhedsomdannelse er der dog nogle ting, der er ens, uanset om det er en skattefri eller skattepligtig omdannelse, der foretages. Det kan blandt andet være de papirer, der skal udarbejdes i forbindelse med omdannelsen eller nogle begreber, som er ens. Derfor vil nogle af disse blive gennemgået her. 3.1 Tidspunkter Gennem opgaven vil enkelte tidspunkter være af afgørende karakter. Stiftelsestidspunktet defineres, som det tidspunkt stiftelsesdokumenterne underskrives, dvs. datoen der bliver afholdt stiftende generalforsamling. 13 Omdannelsesdagen, som også kaldes skæringsdagen, er defineret som den dag pr. hvilken, at overdragelsen af virksomheden til selskabet skal gælde fra. Dette må maksimal finde sted 6 måneder før stiftelsestidspunktet og skal være efter, at omdannerens normale indkomstår er udløbet. 13 Magnus skattekartotek, kapitel 52, side 19 Side 26 af 123

28 I samme ombæring skal det nævnes, at det første regnskabsår i selskabet skal gå fra omdannelsesdagen. Reglerne omkring regnskabsår er yderligere specificeret under afsnit Når overdragelsestidspunktet omtales, er der tale om det tidspunkt, hvor selve overdragelsen af virksomheden til et selskab har fundet sted Dokumenter til udarbejdelse I forbindelse med en virksomhedsomdannelse skal der udarbejdes en del dokumenter, som skal indsendes til henholdsvis skattemyndighederne og erhvervsstyrelsen. Der er forskel på hvilke dokumenter, der skal udarbejdes, alt afhængigt af om omdannelsen sker til et allerede eksisterende selskab eller ved et nystiftet selskab. Hvis der er tale om omdannelse til et allerede eksisterende selskab, skal der udarbejdes en vurderingsberetning, som indeholder en åbningsbalance. 15 Der skal ligeledes ændres i selskabets vedtægter, da det eksempelvis tidligere har været et skuffeselskab og derfor har haft et sæt standard vedtægter, som nu skal tilrettes. Hvis der omdannes til et aktieselskab, skal der også udarbejdes et protokollat i forbindelse med stiftelsen. 16 Hvis der omdannes til et nystiftet selskab, skal der ligeledes udarbejdes en vurderingsberetning med en åbningsbalance. Derudover skal der udarbejdes stiftelsesdokument og vedtægter, da det er et krav jf. selskabslovens En af årsagerne til, at der skal udarbejdes en vurderingsberetning, er, at det nystiftede selskab stiftes ved et såkaldt apportindskud, hvilket betyder, at selskabet stiftes ved, at der indskydes andet end kapital. Dette gør, at der skal foretages en vurdering af om det, der i stedet indskydes som selskabskapital, har den værdi, som omdanneren mener, det har. Det kan derfor ikke lade sig gøre at stifte eksempelvis et anpartsselskab i 2013, hvis det, der indskydes i selskabet, kun har en værdi på kr. 14 Magnus skattekartotek, kapitel 52, side Selskabslovens Magnus skattekartotek, kapitel 52, side 80 Side 27 af 123

29 Årsagen til, at der skal udarbejdes en vurderingsberetning i forbindelse med virksomhedsomdannelse, er dermed, at der overdrages andet end kontanter. En vurderingsberetning skal jf. selskabslovens 36 indeholde en beskrivelse af hvert indskud, oplysninger om anvendte vurderingsmetoder, angivelse af betalingen for overdragelsen samt en erklæring om, at de værdier, der indgår i aftalen som absolut minimum, udgør en værdi svarende til betalingen for dem. Åbningsbalancen, som indgår i vurderingsberetningen, skal følge reglerne i årsregnskabsloven jf. selskabslovens 36 stk. 3. Den åbningsbalance, der udarbejdes, skal kunne forsynes med en revisionspåtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger. I forbindelse med omdannelsen skal der individuelt også indsendes andre dokumenter til SKAT og erhvervsstyrelsen; det vurderes dog ikke relevant at medtage dette i afhandlingen. Ovenstående gennemgang af nogle helt generelle forhold i forbindelse med en virksomhedsomdannelse leder frem til, at afhandlingen nu tager fat på en teoretisk gennemgang af henholdsvis skattefri og skattepligtig virksomhedsomdannelse. Side 28 af 123

30 4. Skattefri virksomhedsomdannelse Lov om skattefri virksomhedsomdannelse blev oprindelig vedtaget i 1983 og består af i alt 10 paragraffer. Denne lovgivning giver mulighed for, ved virksomhedsomdannelse, at se bort fra skattelovgivningens almene regler og holde sig til det regelsæt, som er fremsat heri. 17 Virksomhedsomdannelse blev oprindeligt brugt, hvis virksomhedsejere have ønske om at drive virksomhed i selskabsform, men blev ligeledes brugt til at opnå skatteudskydelse som følge af de favorable regelsæt, som var opsat vedrørende stiftertilgodehavende. Ved lovændring i 1999 blev der dog midlertidigt sat stopper for skatteudskydelsen, hvilket gav færre virksomhedsomdannelser, da incitamentet i stedet skulle være ønske om prestige og formindsket risici for ejer frem for ønske om skatteudskydelse. 4.1 Omdannelsen At omdanne virksomhed til selskab foregår som regel, når en virksomhed når til et punkt, hvor ønske om investeringer kan finansieres via virksomhedens egen indtjening. På dette tidspunkt forsvinder incitamentet til at fortsætte virksomhed i personlig regi og fordele ved at drive selskab træder frem i lyset. Denne fase er bedre kendt som vækstvirksomheden, fase 2, jævnfør afsnit 2.3 som omhandlede virksomheders livscyklus. Omdannelse foretages på tidspunktet, hvor ejeren ønsker at drive virksomheden videre som selskab. Der er to muligheder, den skattepligtige og den skattefrie virksomhedsomdannelse. Da en skattepligtig omdannelse kan medføre en stor beskatning, som udløses her og nu, vil det være relevant at kigge nærmere på den skattefrie omdannelse. 17 Virksomhedsomdannelsesloven 1 stk. 1 Side 29 af 123

31 Omdannelsen vil som hovedregel foretages til et helt nyt selskab. I tilfælde, hvor omdannelsen foretages til et eksisterende selskab, må selskabets egenkapital ikke henstå som andet end kontantbeløb i pengeinstitut. 18 Selskabet træder derved i virksomhedens sted set med skattemæssige øjne og overtager derved virksomhedens aktiver og forpligtelser, bedre kendt som successionsprincippet. 19 Dette foregår dermed uden, at der her og nu sker beskatning af den tidligere ejer, som rent teknisk sælger sin virksomhed ind i et selskab, upåagtet at personen selv står direkte eller indirekte som ejer af selskabet. I stedet bliver der mulighed for at udskyde den beskatning, som skulle have fundet sted, til den dag, ejeren sælger sine anparter/aktier eller den dag, der sker likvidation af det stiftede selskab. Igennem de kommende afsnit vil der blive gennemgået, hvem der har mulighed for at omdanne sin virksomhed skattefrit, hvilke krav der stilles til virksomheden og det kommende selskab og hvordan virksomhedens balanceposter behandles ved omdannelsen. 4.2 Krav til omdannelse I forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse stilles der krav, både til den eksisterende virksomhed og ligeledes til det etablerede selskab. Der er mulighed for at anvende reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse, såfremt virksomhedsomdannelseslovens 2 er overholdt: - Ejer er undergivet fuld skattepligt til Danmark efter kildeskattelovens 1 eller dødsboskattelovens 1, stk. 2, og efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i Danmark. - Alle aktiver og passiver overdrages til selskabet. Tidligere praksis med at undlade aktiver fra omdannelsen er derfor ikke en mulighed, hvilket blandt andet er afgjort tidligere ved enkeltafgørelser 20. Ejendomme er dog en afvigelse, da 2, stk. 2 gør det op til ejeren selv at bestemme, hvorvidt ejendomme skal indgå i 18 Virksomhedsomdannelsesloven 1 stk set den 15. oktober Magnus Skattekartotek, kapitel 52 enkeltafgørelse Tfs 1984, 409 Side 30 af 123

32 omdannelsen. Dette da ejendomme anses for en virksomhed for sig selv. Anvendelse af ejendommen er reelt uden betydning og kan frit forblive i virksomhedsskatteordningen, såfremt ejeren ønsker dette. Dog skal der tilføjes, at gælden, som vedrører en ejendom, følger ejendommen. Det vil sige, at såfremt ejendommen indgår i omdannelsen, skal de tilhørende forpligtelser ligeledes følge. - Ejer modtager anparter/aktier som vederlag i forbindelse med overdragelsen af virksomheden til selskabet. - At anparterne/aktiernes anskaffelsessum, som opgøres på baggrund af 4, ikke er negativ. Dette kan dog omgås, såfremt omdanneren har benyttet virksomhedsskatteordning i året forud for omdannelsen At omdannelsen finder sted senest seks måneder efter datoen for udarbejdelse af åbningsbalance. Omdannelsesdatoen er derfor dagen efter udløb af det seneste regnskabsår forud for omdannelse. 22 Omdannelsesdatoen for et regnskab, som opgøres 31. december, er derfor den 1. januar og omdannelse skal derved senest have fundet sted den 1. juli. - At registreringspapirer jævnfør selskabslovgivningen afsendes senest en måned efter omdannelsen. Dette er ikke den ultimative sidst mulige dato for omdannelse, men derimod omdannelsesdatoen. - At der indarbejdes hensættelse af enhver skat, som forventes afregnet ved fremtidig udligning af skattemæssig og regnskabsmæssig værdier. Der er derved krav om, at der hensættes udskudt skat som et passiv. Formuleringen i lovteksten er foretaget med afsæt i, at årsregnskabsloven ved den foretagne lovændring i 1999 gav mulighed for at medtage udskudt skat i noterne og undlade medtagelse i passiverne Indskudskonto Også indskudskontoen fra virksomhedsskatteordningen er der stillet krav til. Jævnfør afsnit kan indskudskontoen for en virksomhed i virksomhedsskatteordningen være negativ, da denne opgøres som aktiver fratrukket forpligtelser; denne må dog ikke være negativ ved omdannelse. Beløbet skal være nul eller positivt for at sikre, at 21 Skattefri virksomhedsomdannelse af Jan Nygaard m.fl., 2. udgave p Skattefri virksomhedsomdannelse af Jan Nygaard m.fl., 2. udgave p Skattefri virksomhedsomdannelse af Jan Nygaard m.fl., 2. udgave p. 32 Side 31 af 123

33 virksomhedsomdannelseslovens 2 stk. 5, nr. 5 følges. Her kræves indskudskontoen udlignet, såfremt der fremgår negativ saldo heraf. Udligning kan foregå ved at hæve et eventuelt opsparet overskud for derefter at indskyde dette i virksomheden Hensættelse til senere hævning Der er fra lovgivers side sikret en tæt sammenhæng mellem virksomhedsskatteordningen og den skattefrie virksomhedsomdannelse. Ved virksomhedsomdannelse er der i nogle tilfælde hensat til senere hævning i virksomheden jævnfør beskrivelse i afsnit 2.1.1, er der valgfrihed, om ejeren ønsker dette indgår i omdannelsen eller ønsker det hævet. Der er sket beskatning på et tidligere tidspunkt og hævningen vil kunne foretages skattefrit. Det samme gør sig gældende med hensyn til mellemregningskonti. Disse kan ejeren ligeledes bestemme over og vælge, om de skal indgå i omdannelsen eller udlignes via hævning eller indsættelse. Kravet er dog, at værdien er sikret ved udgangen af indkomståret forud for omdannelsesåret. 24 Såfremt ejeren har flere virksomheder under virksomhedsskatteordningen, hvor ikke alle virksomheder indgår i omdannelsen, er det muligt at henføre hensættelse til senere hævning og mellemregningskonti hertil og derved lade det blive i virksomhedsskatteordningen eller lade det indgå i omdannelsen. Der er ingen direkte regelsæt, som behandler området, hvilket efterlader det i en mindre gråzone. I stedet skal enkeltafgørelser danne præcedens for behandling heraf. Landsskatteretten har tidligere fastslået, at mellemregningskonti i en virksomhed i virksomhedsskatteordningen ikke udgør et aktiv eller passiv og der derfor skal ses bort fra disse. 25 Dog skal det hele tiden huskes, at såfremt ejeren vil lade hensættelsen eller mellemregningskontoen indgå i omdannelsen, skal disse fremgå af åbningsbalancen. For at lade beløbet indgå i åbningsbalancen, skal dette beløb være hævet inden omdannelsestidspunktet. Dette i direkte kontekst til 2 stk. 3 i virksomhedsomdannelsesloven, hvoraf det fremgår, at hele vederlaget for virksomheden skal ydes som aktier eller anparter. I tilfælde, hvor hævning ikke er foretaget inden 24 Skattefri virksomhedsomdannelse af Jan Nygaard m.fl., 2. udgave p Magnus Skattekartotek Kapitel 52 Enkeltafgørelse Tfs 2009, 215. Side 32 af 123

34 overdragelse af virksomheden til selskabet, vil beløbet anses som en del af den overdragne egenkapital. Dette umuliggør at hæve beløbet senere. Som udgangspunkt kan ejeren foretage alle de hævninger til dennes privat økonomi med de skattemæssige konsekvenser, som der nu engang medfølger. Dog vil det i andre tilfælde, ud over ovenstående eksempel, ikke være en mulighed at overdrage aktiver fra en virksomhed til en anden virksomhed for at undgå, at disse skal indgå i omdannelsen. Det er dog alene virksomhedens aktiver og passiver, som skal indgå i overdragelsen. Dermed kan det ikke lade sig gøre at indskyde en privat nettogæld i selskabet som følge af omdannelse, indeholdende en blandet ejendom. Dette indskud bliver af myndighederne anset som en foretaget hævning. 26 Ejer af en virksomhed i virksomhedsskatteordningen skal altså udelukkende overdrage de aktiver og passiver, som har været medtaget i ordningen. Told og skattemyndighederne har i en tidligere udtalelse tilbage fra 6. juli 2001 nærmere defineret myndighedernes syn på hvilke aktiver og passiver, som er tilknyttet og skal følge virksomheden ved en omdannelse: Hvis det på baggrund af regnskab og resultatopgørelse kan opgøres, hvilke aktiver og passiver der tilhører den pågældende virksomhed, er der en klar formodning for, at disse aktiver og passiver skal medoverdrages i forbindelse med den skattefri virksomhedsomdannelse Underskud og tab i virksomhed Såfremt der er underskud i den personlige virksomhed, der omdannes fra, kan underskuddet ikke overføres til selskabet i forbindelse med omdannelsen. 28 Virksomhedsomdannelsesloven giver altså ikke mulighed for at overføre et underskud til selskabet, som ved senere overskud vil kunne modregnes og derved give fradrag. Underskud er ikke den eneste post, som ikke er mulig at overføre. Såfremt man som virksomhedsejer har oparbejdet et kildeartsbegrænset tab, vil der heller ikke være 26 Magnus Skattekartotek Kapitel 52 Enkeltafgørelse Tfs 2003, Virksomhedsomdannelsesloven 8 stk. 1 Side 33 af 123

35 mulighed for overførsel heraf, uanset hvad der er vedtaget i henholdsvis aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og ejendomsavancebeskatningsloven. 29 Et kildeartsbegrænset tab skal forstås ved et tab, som udelukkende kan fratrækkes i gevinst af samme aktiv/art. Et eksempel kan være tab på visse typer aktier. Her er der udelukkende mulighed for at fratrække tabet ved et eventuelt salg, såfremt der bliver oparbejdet avance på aktiesalg, hvilket også gør sig gældende ved ejendomme. Underskud eller fradragsberettiget tab er dog ikke fuldstændig tabt ved en omdannelse. Disse vil ikke kunne indgå i omdannelsen og forbliver derfor ved ejeren privat, hvor vedkommende vil fortsætte fremførsel af underskuddet, indtil det anvendes Virksomhed med flere ejere Til trods for ovenstående krav er det ikke alle, som har mulighed for at benytte skattefri virksomhedsomdannelse. I tilfælde med flere ejere er der eksempelvis stillet krav om, at alle ejerne anvender reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse, anvender samme regnskabsperiode og at ejerne vederlægges for overdragelsen forholdsmæssigt, i forhold til den andel, som de havde i den personligt ejede virksomhed. 31 Det er således ikke muligt for en enkelt ejer at omdanne sin del af virksomheden til selskab, uden at de resterende ejere foretager samme handling. Endvidere er det gældende, at regnskabsperioden for alle ejerne udelukkende har været den samme i indkomståret forud for omdannelsen. Årsagen til krav om samme regnskabsperiode skal findes i den successive overgang fra personlig virksomhed til selskabsform. Krav om samme udløbsdato for regnskabsåret er ufravigeligt. 32 At ejerne skal vederlægges i forhold til deres ejerandel, er et udtryk for, at ejerkredsen og ejerandelene vedholdes i forbindelse med omdannelsen. Der er ingen krav til ejerskabets størrelse og om man har bestemmende indflydelse; alle ejere skal følge med i omdannelsen. Der er stillet krav til, at såfremt den beregnede skat ikke 29 Virksomhedsomdannelsesloven 8 stk Personskatteloven 13 stk. 1, pkt Virksomhedsomdannelsesloven 2 stk Skattefri virksomhedsomdannelse af Jan Nygaard m.fl., 2. udgave p. 36 Side 34 af 123

36 fordeler sig på ejerne i overensstemmelse med deres ejerandel, skal der ske udligning ved indbetaling til selskabet i forbindelse med stiftelsen Krav til selskabet Ved omdannelse til selskab er der enkelte krav til selskabet. Selskabet skal være nyetableret ved omdannelsen. Dog er der mulighed for at benytte et skuffeselskab; det vil sige et selskab, hvor der ingen aktivitet har været i, og hvor egenkapitalen udelukkende udgøres af ubehæftede likvide midler stående i et tilknyttet pengeinstitut. 34 På denne måde er der for myndighedernes side sikret, at der ingen aktivitet har været i selskabet og der derfor ikke benyttes et eksisterende selskab med et forud oparbejdet underskud til fremførsel, da dette vil give virksomheden en skattemæssig fordel det første år, som i realiteten ikke tilhører dem. Ved omdannelsen er der ligeledes det krav, at ejerforholdet i den personlige virksomhed afspejles i selskabet. Såfremt der er en ejer, er vedkommende den retmæssige ejer af hele aktie- eller anpartskapitalen. Hvis der er flere ejere i et I/S, som omdanner, skal fordelingen af selskabskapitalen afspejle deres ejerskab i I/S et. 35 Såfremt det var muligt at hive tredjemand ind ved en omdannelse og overdrage noget af selskabskapitalen til vedkommende, vil det være et skattefrit salg for ejeren, men denne mulighed er der dog lukket for i lovgivningen. Det er først efter, at omdannelsen har fundet sted, at de retmæssige ejere kan foretage salg af deres andele til andre. 4.3 Opgørelse af aktiernes anskaffelsessum Som det fremgår af virksomhedsomdannelseslovens 2, stk. 3, skal hele vederlaget for virksomhedsoverdragelsen ydes i aktier eller anparter. Ejeren opnår derved at få selskabskapital som betaling for virksomheden. I forhold til den skattepligtige omdannelse vil ejeren derved først blive beskattet den dag, vedkommende ønsker at sælge sine aktier eller anparter til tredjemand eller på anden vis afvikler virksomheden. Der vil derved ikke indgå fortjeneste eller tab ved 33 Virksomhedsomdannelsesloven 2 stk Virksomhedsomdannelsesloven 1 stk Virksomhedsomdannelsesloven 1 stk. 2 Side 35 af 123

37 afståelse af aktiver og passiver i forbindelse med virksomhedsomdannelsen i ejerens skattepligtige indkomst på omdannelsestidspunktet. 36 Selve Handelsværdi anskaffelsessummen af aktiver opgøres og passiver som følgende: jf. afsnit Opnået fortjeneste ved omdannelse = Skattemæssig værdi af virksomheden - Opsparet overskud i virksomhedsskatteordningen = Skattemæssig anskaffelsessum af aktier/anparter Figur 4.1- egen tilvirkning Den skattemæssige anskaffelsessum må ikke være negativ, medmindre den personlige virksomhed et år forud for omdannelsen har været i virksomhedsskatteordningen. 37 Ved opgørelsen skal det dog oplyses, om opgørelsen af anskaffelsessummen er før modregningen af det opsparede overskud. Såfremt der først opnås negativ anskaffelsessum efter modregning af opsparet overskud, vil det derved stadig blive anset som værende en positiv anskaffelsessum og derved kan der stadig foretages omdannelse ligegyldigt, om virksomheden har været i virksomhedsskatteordningen eller ej. Den eksisterende virksomheds handelsværdi vil endvidere være den værdi, som i åbningsbalancen bliver til egenkapitalen med tillæg af den udskudte skat. For omdannelsen er det gældende, at fortjenesten ved omdannelse er forskellen mellem den opnåede handelsværdi og den skattemæssige værdi, såfremt den omdannede virksomhed er i virksomhedsskatteordningen. Hvis dette ikke er tilfældet og virksomheden ikke indgår i virksomhedsskatteordningen, vil aktiernes/anparternes anskaffelsessum være den skattemæssige værdi i virksomheden. 4.4 Succession At succedere er at indtræde i en andens embede eller rettigheder. Når der foretages skattefri virksomhedsomdannelse, succederer selskabet i den gamle virksomhed og dennes skattemæssige forhold. Selskabet skal derved indtræde i den personlige 36 Virksomhedsomdannelsesloven 4 stk Virksomhedsomdannelsesloven 2 stk. 1, nr. 5 Side 36 af 123

38 virksomheds sted, både når det gælder aktivers og passivers tidspunkt for anskaffelse, allerede foretagne afskrivninger o.l. Behandlingen af aktiverne og forpligtelserne skal altså ske på lige vilkår med tidligere behandling, da selskabet overtager og ikke nyanskaffer aktiverne og forpligtelserne. På denne måde er det endvidere gældende, at eventuelle afskrivninger og nedskrivninger som den hidtidige ejer af den personlige virksomhed har foretaget, anses for at være foretaget af selskabet. 38 Da selskabet i forbindelse med omdannelsen træder i omdannerens skattemæssige sted, vil der ikke udløses beskatning af ejeren, såfremt der er fortjeneste på aktiverne eller forpligtelserne i forbindelse med omdannelsen. Ligeledes er det gældende for tab; dette vil heller ikke indgå i den skattepligtige indkomst for ejeren. 39 I enkelte tilfælde vil der i henhold til virksomhedsomdannelsesloven afviges fra successionsprincippet. Det er blandt andet tilfældet, såfremt der i den personlige virksomhed er tab eller underskud, som er fremførselsberettiget for ejeren. Området er beskrevet i afsnit Åbningsbalance I henhold til virksomhedsomdannelsesloven skal der for selskabet udarbejdes en åbningsbalance. Af denne skal alle aktiver og passiver, som overdrages til selskabet indgå og værdiansættelsen skal ske i henhold til de regnskabsmæssige regelsæt, som det forventes at være gældende for selskabet fremadrettet. Dette vil i flertallet af tilfældene være årsregnskabsloven, men de internationale standarder kan være aktuelle, såfremt omdannelsen sker til et selskab, som skal følge disse. Åbningsbalancen skal ligeledes revideres af statsautoriseret revisor for at sikre, at de følgende fire revisionsmål er opfyldt: - Fuldstændighed - Tilstedeværelse 38 Virksomhedsomdannelsesloven 6 stk Virksomhedsomdannelsesloven 4 stk Virksomhedsomdannelsesloven 8 stk. 1 Side 37 af 123

39 - Værdiansættelse - Nøjagtighed Ved afklaring af de fire ovenstående revisionsmål er der skabt størst mulig sikkerhed for risikoafdækning og revisors påtegning vil da være uden forbehold eller supplerende oplysning. Opfyldelse af målene er dermed med til at retfærdiggøre de tal, der er indregnet i åbningsbalancen. Lige præcis det, at der er revision fremadrettet, er en større administrativ opgave end ejeren har været vant til førhen. Da der omdannes fra personlig virksomhed (klasse A virksomhed) til et selskab (minimum klasse B virksomhed), går virksomheden fra at være ikke revisionspligtig til at være en revisionspligtig virksomhed. På denne måde vil der muligvis opstå områder, hvor kravene til intern og ekstern kontrol stiger, specielt på grund af krav fra myndighederne. Der skal således til at tages hensyn til at sikre sine værdier mest muligt og hele tiden have for øje, at værdiansættelsen er så korrekt som muligt på områder, hvor skøn spiller en større rolle. Dette kan være debitorer, hvor der nu skal tages stilling til nedskrivning, varebeholdninger, hvor ukurans kan have effekt m.fl. I åbningsbalancen skal der hensættes enhver skat, som forventes afregnet på et senere tidspunkt, efter omdannelsen er foretaget. 41 I dette tilfælde er det udskudt skat som hensættes uden hensyntagen til, hvad årsregnskabsloven bestemmer. På denne måde undgås fejlfortolkninger af oplysningsniveauet, da der i henhold til virksomhedsomdannelsesloven skal fremgå udskudt skat direkte i balancen på særskilt post. Endnu en post, som ved omdannelsen vil være ny, er goodwill. Goodwill er ikke aktuelt for personlige virksomheder, men i forbindelse med omdannelsen vil denne opstå i henhold til den goodwill beregning, som foretages ved opgørelse af virksomhedens handelsværdi. Goodwill er dybere beskrevet i området for skattepligtig omdannelse, hvori teorien og beregningsmåden uddybes. 41 Virksomhedsomdannelsesloven 2 stk. 1, nr. 8 Side 38 af 123

40 Datoen for den udarbejdede åbningsbalance anses i skattemæssigt henseende som omdannelsesdatoen. Selskabets første regnskabsperiode løber da fra omdannelsesdatoen og udgør da 12 måneder. I tilfælde af, at der er benyttet et skuffeselskab, som tidligere omtalt, kan regnskabsperioden udvides til maksimale 18 måneder Stiftelse med tilbagevirkende kraft Stiftelse med tilbagevirkende kraft behandles forskelligt alt efter, om det foretages i henhold til afståelsesprincippet (skattepligtig omdannelse) eller om det foretages i henhold til successionsprincippet (skattefri omdannelse). Omdannelsen kan foretages med op til seks måneders tilbagevirkende kraft. 43 Dette er uanset, om omdannelsen foretages til et nystiftet selskab eller til et skuffeselskab. Omdannelsen skal altså ske tilbage til omdannelsesdatoen, hvilket for virksomhed med årsafslutning 31. december, vil betyde, at omdannelsesdatoen er 1. januar i det efterfølgende år. Førend omdannelsen kan anses for foretaget, skal dokumenter ved omdannelse til et nyt selskab være underskrevet. Ved anvendelse af et eksisterende skuffeselskab skal overdragelse af virksomheden have fundet sted. 4.7 Håndtering af balanceposter ved skattefri omdannelse Aktiver og passivers håndtering opgøres ved virksomhedsomdannelseslovens 2 stk. 2, hvor af det fremgår: Alle aktiver og passiver i virksomheden overdrages til selskabet Virksomheden, som hidtil har været i virksomhedsskatteordningen, skal altså overdrage alle aktiver og passiver, som fremgår af balancen og som er tilknyttet virksomhedens drift. Dog er der ingen hovedregel uden undtagelser. Nedenstående vil der blive gennemgået de vigtigste områder for en omdannelse og hvordan disse opgøres. 42 Virksomhedsomdannelsesloven 3 stk. 1 & 2 43 Virksomhedsomdannelsesloven 2 stk. 1 nr. 6 Side 39 af 123

41 Goodwill Indregnes i omdannelsen uanset om denne er fremkommet ved opkøb eller oparbejdning. Da der i 2 stk. 1, nr. 8 er krav om, at der hensættes udskudt skat på forskelle mellem den regnskabsmæssig og den skattemæssig værdi ved omdannelse, skal handelsværdien værdiansættes under hensyntagen til, at køber, i dette tilfælde selskabet, skattemæssigt kan afskrive på goodwill i henhold til afskrivningslovens 40, stk. 1. Der skal i den forbindelse sikres, at goodwill er tilknyttet virksomheden og ikke den personlige indehaver af virksomheden. 44 Nærmere beskrivelse af beregning af goodwill foretages i afsnit Ejendomme Som det fremgår af virksomhedsomdannelseslovens 2 kan den erhvervsdrivende selv afgøre hvorvidt en ejendom, som har indgået i virksomheden helt eller delvist, skal indgå i omdannelsen. Der er altså ikke krav om, at ejendommen har tjent virksomheden helt og her afviger det fra princippet ved skattefri virksomhedsomdannelse, hvor hovedreglen er, at alt skal indgå i omdannelsen. Årsagen til, at ejendommen kan holdes ude af omdannelsen er, at en ejendom anses for at være en selvstændig enhed. Der kan altså ligeledes være mulighed for at omdanne ejendommen alene til et selskab. Anvendelsesformen er ligeledes irrelevant for, om ejendommen kan omdannes eller ej; dog skal ejendommen medtages såfremt, det under passiverne tilhørende lån, såfremt der er et, ønskes medtaget i omdannelsen. Såfremt det ønskes at omdanne ejendommen sammen med resten af virksomheden, vil dette foretages til den kontante handelsværdi. Denne værdi svarer normalt til den seneste ejendomsvurdering på tidspunktet for omdannelsen. Denne værdi er den skattemæssige værdi, som kan opnås. Endvidere skal der ved opgørelse af aktiernes eller anparternes skattemæssige anskaffelsessum tages hensyn til den skattepligtige fortjeneste. Den skattepligtige fortjeneste på ejendommen omfatter de eventuelle 44 Magnus Skattekartotek Kapitel 52 Enkeltafgørelse Tfs 1990, 490 Side 40 af 123

42 genvundne afskrivninger samt en eventuel fortjeneste i forbindelse med omdannelsen, opgjort efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Såfremt der på omdannelsestidspunktet er en lavere handelsværdi end skattemæssig værdi af ejendommen, vil der ikke blive foretaget tillæg til handelsværdien for det tab, som forekommer. Dette, da der under ingen omstændigheder kan opnås højere anskaffelsessum på aktierne eller anparterne end den værdi, som svarer til den kontante handelsværdi af virksomhedens aktiver og passiver. For ejendomme, som i en personlig virksomhed både bruges til virksomheden og en andel på mindst 25 % privat, er defineret som blandet benyttet ejendom. Denne opdeling er ikke ualmindelig, men det er ved en skattefri omdannelse ikke en mulighed at fortsætte med denne opdeling. Udfaldet kan blive, at der ved omdannelse vil ske fremadrettet beskatning af fri bolig efter ligningslovens 16 stk. 9. Dette kan være incitament til at holde ejendommen ude af omdannelsen, såfremt en andel af ejendommen er i privat regi og ejendommen også forventes benyttet til private formål fremadrettet. Et område, som taler i modsatte retning, er udskudt skat. For virksomheder tilknytter muligheden for at overføre udskudt skat til selskabet i forbindelse med omdannelsen sig ofte til ejendommen. Det vil sige at uden ejendommen, er det ikke muligt at overføre udskudt skat til selskabet, da ejendommen vil udgøre en større del af det beregnede kapitalafkastgrundlag, hvilket har afgørende betydning for den del af opsparet overskud, som skal overføres. Driftsmidler Værdiansættelsen ved omdannelse vil her ske til den kontantomregnede handelsværdi. Såfremt der fremgår negativ saldo på driftsmiddelkontoen, vil saldoen blive overført til selskabet i forbindelse med omdannelsen, medmindre ejeren i året forud for omdannelsen indtægtsfører den negative saldo. Side 41 af 123

43 Til forskel fra ejendomme skal driftsmidler, uanset om disse bruges helt eller delvist i virksomheden, medtages i omdannelsen. 45 Hele handelsværdien skal således indgå i åbningsbalancen, men ved opgørelse af den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne eller anparterne vil kun den erhvervsmæssige andel af fortjenesten fragå. Driftsmidler kan endvidere være leaset. I den forbindelse er der intet krav for personlige virksomheder til aktivering af selve det leasede aktiv. Dette er dog ikke altid tilfældet for selskaber. Her er der netop krav om aktivering af leasede aktiver, hvilket skal foretages som følge af en omdannelse. Kravet gælder dog ikke ved finansiel leasing, der er dog krav om oplysning i noteapparatet, hvoraf der skal fremgå restløbetid og restbeløb. Oplysningen skal i regnskabet fremgå som en eventualforpligtelse. Blandet benyttede aktiver Da det som tidligere fremgår, at selskabet succederer i alle virksomhedens aktiver og passiver, vil dette også omfatte de aktiver, som hidtil har været benyttet både til private og erhvervsformål. Der er forskellige typer af blandet benyttede aktiver, men der vil som oftest være tale om ejendomme, som beskrevet tidligere i dette afsnit, men også specielt biler, er ofte et problem. Dette, da bilen ved omdannelse, vil indgå helt i selskabet. For biler i virksomhedsskatteordningen er der forskellige metoder at behandle dette på: - Bilen er 100 % privat og der betales godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel efter ligningsrådets satser. Bilen er i dette tilfælde ikke et blandet benyttet aktiv, da bilen ikke er under virksomhedens kontrol og indgår således heller ikke i virksomhedsomdannelsen - Bilen er blandet benyttet efter en skønnet fordeling, hvor virksomheden hidtil har betalt udgifterne, som herefter er fordelt. Bilen vil være optaget i virksomhedens balance. I dette tilfælde vil aktivet blive medtaget i omdannelsen og ejeren står til beskatning af fri bil, såfremt vedkommende ønsker mulighed for at benytte bilen til private formål fremadrettet. Beskatningen vil ske i 45 Virksomhedsomdannelsesloven 4 stk. 2, nr. 3 Side 42 af 123

44 henhold til ligningslovens 16 stk. 4. Beskatningen er i flertallet af tilfældene ikke en fordel for ejeren. - Bilen er blandet benyttet som i ovenstående tilfælde, dog uden at bilen indgår som aktiv i virksomhedens balance. Selvom bilen ikke indgår som et direkte aktiv for virksomheden, vil der blive sondret mellem, hvordan udgifterne afholdes. Der er tidligere sket afgørelse i lignende sager, hvor udfaldet er, at bilen skal medtages i omdannelsen. 46 Afgørelsen er dog ikke 100 % dækkende for problemstillingen, men giver mulighed for, at bilen kan overdrages ikke at den skal. Varelager Værdiansættes til handelsværdien. Der bør i forbindelse med omdannelsen tages stilling til lagerets værdi og helst foretages revision heraf. Dette for at sikre fuldstændigheden og tilstedeværelsen af lageret, hvilket er med til at sikre den korrekte værdiansættelse. Igangværende arbejder Værdien af igangværende arbejder medregnes, såfremt virksomhedens praksis er at benytte sig heraf. Hvis virksomheden ikke tidligere har benyttet sig af principperne for igangværende arbejder, kan disse også undlades ved omdannelsen. Debitorer Debitorer skal værdiansættes til den reelle handelsværdi. Såfremt der fremgår urealiserede tab, altså hensættelse til tab, bør disse udelukkende fragå værdien af debitorer i det omfang, som det har været mulig at fradrage i indkomsten fra den personlige virksomhed. Aktier Aktier indgår kun i sjælden grad i virksomhed under virksomhedsskatteordningen. Dette, fordi der er krav fra lovgivningens side om, at ejeren skal drive næring med sådanne aktier, førend aktivering kan lade sig gøre. Dette uden hensyntagen til, at 46 Enkeltafgørelse Tfs 2004, 20 LR Side 43 af 123

45 aktierne er ejet med henblik på deltagelse i kæder eller anden erhvervsmæssig sammenhæng. Aktierne vil derfor indgå i ejerens privatøkonomi. Ses aktierne i henhold til loven om skattefri virksomhedsomdannelse, skal disse indregnes som en del af aktivsummen, som skal medtages i omdannelsen, da der ved selskaber ikke er krav om næring. I stedet bliver der ligeledes vurderet, om aktierne har en erhvervsmæssig relation til det kommende selskab. Egenkapital Aktiekapital skal som minimum udgøre kr., mens der for anpartskapital kun er krav om kr., hvilket endnu engang nedsættes til kr. pr. 1. januar Da egenkapitalen opgøres som aktiver og passiver værdiansat til handelsværdi, vil den totale egenkapitals værdi være kendt. Såfremt den totale egenkapital overskrider kr. for aktieselskab eller kr. for anpartsselskab, er der to mulige scenarier. Såfremt værdiforskellen tillægges selskabskapitalen, vil der ikke være mulighed for at udlodde af værdien i fremtiden. Såfremt ledelsen ønsker mulighed for udlodning, skal værdiforskellen optages til overkurs. Udskudt skat Af virksomhedsomdannelsesloven fremgår følgende: I den åbningsbalance, som udarbejdes i forbindelse med omdannelsen, hensættes uanset bestemmelserne i årsregnskabsloven enhver skat, som forventes afregnet ved fremtidig udligning af forskellen mellem den bogførte værdi og den skattemæssige værdi. Almindeligt anerkendte danske regnskabsvejledninger finder anvendelse ved indregning og opgørelse heraf. 48 Loven afgør, at der skal ses bort fra årsregnskabslovens bestemmelser ved hensættelse af udskudt skat, som følge af forskellen mellem regnskabsmæssige og skattemæssige Virksomhedsomdannelsesloven 2 stk. 1, nr. 8 Side 44 af 123

46 værdier, som kan have påvirkning på udskudt skat. Dette er som følge af tidligere tiders mulighed for at undlade passivisering af udskudt skat i henhold til årsregnskabslovens tidligere bestemmelser, hvor det var muligt udelukkende at kommentere udskudt skat som note. På denne måde vil åbningsbalancen ikke give et retvisende billede, som årsregnskabsloven ligeledes foreskriver. Gældsforpligtelser Som hovedregel medtages alle gældsforpligtelser, som indgår i virksomhedsskatteordningen i omdannelsen. I den forbindelse skal der dog vurderes, hvorvidt gældsforpligtelser, som evt. er tilknyttet ejendomme, skal medtages, da dette vil medføre, at ejendommen skal med i omdannelsen. Såfremt gældsforpligtelser medtages i omdannelsen, skal der være fokus på, at indregning af sådanne forpligtelser er forskellige alt efter, om der er tale om en privat virksomhed eller et selskab. Ved indregning i en privat virksomhed er der mulighed for at indregne forpligtelserne til nominel værdi eller skattemæssig værdi. For at opgøre den skattemæssige værdi af et selskabs gældsforpligtelser benyttes kontantprincippet, hvor blandt andet prioritetsgæld kursansættes. Den forskellige behandling har altså ikke betydning, når der er tale om almindelig bankforpligtelse eller forpligtelse overfor kreditorer. Forskellen indtræder så snart, forpligtelsen er afhængig af kurser. 4.8 Stiftertilgodehavende I forbindelse med omdannelse opgøres vederlag for virksomheden på forskellig vis alt efter, om omdannelsen foregår efter afståelsesprincippet eller successionsprincippet. Stiftertilgodehavende er ikke en mulighed, såfremt omdannelsen foregår efter successionsprincippet. Dette skyldes at det ville give ejeren en skattemæssig fordel, da der ville være mulighed for at omdanne uden, at udløse en beskatning. Derefter ville det være muligt at hæve penge skattefrit i selskabet grundet stiftertilgodehavendet. Side 45 af 123

47 I forhold til lovgivningen fremgår det tydeligt af virksomhedsomdannelsesloven at: Hele vederlaget for virksomheden ydes i form af aktier eller anparter eller ved, at værdien af aktierne eller anparterne i et bestående selskab, jf. 1, stk. 2, forøges som følge af omdannelsen. 49 Da det er tilfældet, at hele vederlaget skal ydes i aktier eller anparter, er det ingen mulighed at lade en del af vederlaget yde som stiftertilgodehavende. 4.9 Delkonklusion Igennem afsnit 4 er skattefri virksomhedsomdannelse blevet gennemgået og de vigtigste områder belyst. Omdannelsen sker i henhold til virksomhedsomdannelseslovens bestemmelser, hvor successionsprincippet er hovedelementet af omdannelsen. Her kan det konstateres, at alle aktiver og forpligtelser overdrages til selskabet dog med enkelte undtagelser såsom ejendomme og enkelte former for blandet benyttede aktiver. Hele vederlaget skal ske i form af aktie- eller anpartskapital og udelukker derved muligheden for at opnå et stiftertilgodehavende. Aktiver vil i stort omfang blive omregnet til kontant handelsværdi ved overdragelsen og goodwill vil blive aktiveret i henhold til goodwillberegningen, som foretages ved omdannelse. Ligeledes vil udskudt skat blive hensat i balancen, da denne ikke udløses som følge af den skattefri omdannelse. Flertallet af danske erhvervsdrivende kan omdanne skattefrit til nyt selskab eller eksisterende skuffeselskab, såfremt kravene til omdanner og det omdannede selskab er overholdt. Her er det behandling af indskudskonto, hensættelse til senere hævning og andre værktøjer, som benyttes for virksomheder i virksomhedsskatteordningen, som skal være på plads førend omdannelsen kan gennemføres. Endvidere er det konstateret, at omdannelsen kan foretages med tilbagevirkende kraft med op til seks måneder. 49 Virksomhedsomdannelsesloven 2, stk. 1 nr. 3 Side 46 af 123

48 5. Skattepligtig omdannelse I nogle tilfælde er det ikke muligt for den omdannende virksomhed at benytte sig af reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse. Det kan f.eks. skyldes, at det er et interessentskab, som skal omdannes og at en af ejerne i interessentskabet har sin ejerandel i eksempelvis et ApS. I dette tilfælde kan omdannelsen ikke foretages efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, da det er et krav fra lovgivningens side, at omdannelse alene omfatter personlige ejere. I andre tilfælde ønsker den omdannende virksomhed blot ikke at omdanne ifølge lov om skattefri virksomhedsomdannelse. I disse tilfælde skal der i stedet foretages en skattepligtig omdannelse af virksomheden. 5.1 Omdannelsen I dette afsnit vil der blive beskrevet, hvad skattepligtig virksomhedsomdannelse går ud på samt hvordan omdannelsen finder sted Afståelsesprincippet Når en virksomhed ikke ønsker at benytte sig af muligheden for at lave en skattefri omdannelse, skal virksomheden omdannes ved en skattepligtig omdannelse. En skattepligtig omdannelse indebærer, at virksomheden omdannes efter afståelsesprincippet. 50 Afståelsesprincippet går ud på, at en omdannelse af en virksomhed til et selskab sidestilles med et salg af virksomheden til en uafhængig tredjemand. Hermed menes at man jævnfør afståelsesprincippet foretager omdannelsen, som var det et salg af virksomheden til et hvilket som helst selskab. Dette sker selvfølgelig, fordi hvis det var virksomhedens ejer, der selv skulle værdiansætte virksomheden, ville han med stor sikkerhed fastsætte overdragelsessummen så lavt som muligt. Årsagen til, at det ville være oplagt for virksomhedens ejer at værdiansætte virksomheden så lavt som muligt, er, at virksomhedens ejer skal beskattes af den fortjeneste eller det tab, der er i forbindelse med omdannelsen af virksomheden. Derfor vil virksomhedens ejer selvfølgelig værdiansætte virksomheden så lavt som muligt, da dette vil resultere i, at han skal betale mindre i skat i forbindelse med omdannelsen af virksomheden. Dermed er der ved omdannelsen en form for interessesammenfald og 50 Magnus Skattekartotek, kapital 52, side 12 Side 47 af 123

49 dette prøver man at komme ud af ved at sørge for, at omdannelsen skal foregå efter afståelsesprincippet. Overdragelsen ved hjælp af afståelsesprincippet giver som regel anledning til vanskeligheder, da overdragelsen fra personligt drevet virksomhed til selskab foregår mellem to interesseforbundne parter. Værdien af aktiverne vil som regel blive skønnet og dette resulterer i, at ligningsmyndighederne også har mulighed for at ændre i disse skøn. 51 Interessesammenfaldet mellem den omdannende virksomhed og selskabet har ligeledes betydning for virksomhedsejerens betaling for virksomheden og dette resulterer også i, at der i lovgivningen er regler, som gør, at afståelsesprincippet vurderes lidt anderledes ved virksomhedsomdannelse. Generelt kan det siges, at ved anvendelse af afståelsesprincippet, overdrager virksomheden til selskabet til handelsværdi Kan alle virksomheder omdannes og skal hele virksomheden omdannes Ved en skattepligtig omdannelse gælder der, i modsætning til ved en skattefri omdannelse, generelt ingen begrænsninger for hvilke virksomheder, der kan foretage en omdannelse. 52 Ved en skattefri omdannelse kan omdannelse som udgangspunkt kun gennemføres, hvis der foreligger en samlet virksomhed. Dette kan nogle gange være et svært spørgsmål at afgøre ved den skattefri omdannelse, men ved skattepligtig omdannelse er det dog ikke så vigtigt at afgøre, om der er tale om en samlet virksomhed. Dette skyldes, at uanset om omdannelsen sker ved overdragelse af enkeltaktiver til selskabet eller som en samlet virksomhed, så udløser det beskatning af den enkelte transaktion, hvilket vil sige normale skattemæssige konsekvenser ved gevinst/tab. Det er dog vigtigt, at der er tale om en samlet virksomhed, hvis omdannelsen foregår med tilbagevirkende kraft. Dette skyldes, at der ved omdannelse med tilbagevirkende kraft, skal være tale om omdannelse af en samlet virksomhed jf. selskabsskattelovens 4 stk. 4. Ud over omdannelse af virksomheden med tilbagevirkende kraft er der dog ikke de store krav til, 51 Magnus Skattekartotek, kapital 52, side Magnus Skattekartotek, kapital 52, side 14 Side 48 af 123

50 hvad der skal indgå i omdannelsen og enkeltaktiver kan derfor godt udelades af den skattepligtige omdannelse. Dette betyder blot, at den personligt erhvervsdrivende beholder aktivet i personligt regi. Det er dog ikke alle aktiver, der kan holdes uden for omdannelsen; eksempelvis skal goodwill medtages i omdannelsen. En fordel for omdanneren ved at omdanne efter afståelsesprincippet og beholde nogle aktiver i personligt regi er, at det giver mulighed for stadigt at blive anset som erhvervsdrivende i personligt regi og dermed have mulighed for at anvende virksomhedsordningen, som omtalt i afsnit 2. Hvis ejeren af den personligt drevne virksomhed ikke efter omdannelsen kan anses for personligt erhvervsdrivende, vil dette evt. betyde, at en masse opsparet overskud i virksomhedsordningen ryger til realisationsbeskatning, hvilket kan presse ejerens og virksomheden/selskabets likviditet voldsomt. Det er også vigtigt at sørge for, at den virksomhed, der bliver udøvet i personligt regi, har et betydeligt omfang, så det ikke vurderes af myndighederne, at den personligt drevne virksomhed kun eksisterer for at undgå beskatning. Det er derfor vigtigt at have dette for øje i forbindelse med omdannelsen. I resten af afhandlingen vil fokus som udgangspunkt være på skattepligtig omdannelse af en samlet virksomhed og overdragelse af enkeltaktiver vil kun blive berørt, hvor det vurderes at være særligt relevant Krav til selskabet Ved en skattepligtig omdannelse kan selve omdannelsen ske til et dansk registreret selskab som eksempelvis et anpartsselskab eller et aktieselskab; der kan også omdannes til et udenlandsk selskab. Hvis der er tale om omdannelse med tilbagevirkende kraft, er det dog et krav, at der er tale om et nystiftet dansk selskab. Udover situationen med stiftelse med tilbagevirkende kraft er der dog generelt ingen begrænsninger for hvilke typer af selskaber, der kan omdannes til. Dette skyldes blandt andet, at der finder en beskatning sted her og nu og skattemyndighederne er dermed sikre på at få de penge, de har ret til jævnfør lovgivningen Stiftelse med tilbagevirkende kraft I ovenstående afsnit er stiftelse med tilbagevirkende kraft blevet berørt i flere omgange. For at få lov til at stifte med tilbagevirkende kraft er der en lang række krav, som skal opfyldes. Disse krav er: Side 49 af 123

51 1. Der skal være tale om en samlet virksomhed. 2. Selskabets regnskabsår skal være fra omdannelsesdagen. Det vil sige, hvis der er omdannelsesdag 1. januar 2014, så er regnskabsåret også fra 1. januar Der er dog ikke noget krav om, at omdannelsesdagen skal være samme dag, som den personligt ejede virksomheds nye regnskabsår starter. Slutter en virksomheds regnskabsår den 31. december, kan virksomheden dermed godt påbegynde et nyt regnskabsår og først blive omdannet pr. 1. februar i det efterfølgende år. På denne måned vil virksomhedens ejer blive beskattet af den første måneds indtjening i personligt regi. I Danmark er der et krav om, at et selskabs regnskabsår skal løbe 12 måneder jf. årsregnskabsloven 15. Et selskabs første regnskabsår kan dog vare alt fra 6 til 18 måneder alt afhængigt af, hvornår selskabet er oprettet. 3. Omdannelsen skal finde sted til et nyoprettet dansk selskab. Der er derfor ikke mulighed for at oprette til et såkaldt skuffeselskab. 4. Den ejer der er af den personlige virksomhed skal ved omdannelsen blive ejer af samtlige aktier og anparter i det nystiftede selskab. Ved flere ejere benyttes der en forholdsmæssig fordeling af aktier eller anparter. 5. Stiftelsen af det selskab, der omdannes til, skal finde sted senest 6 måneder efter den valgte omdannelsesdato. Som logisk konsekvens heraf er det altså ikke muligt at omdanne med tilbagevirkende kraft i længere end 6 måneder. 6. Omdannelsesdagen skal være efter, at ejeren af virksomhedens normale regnskabsår er afsluttet. Der er dog ikke et krav om, at det skal være dagen efter statusdagen, som eksempelvis forklaret i punkt Det er et krav, at de dokumenter, der skal indsendes i forbindelse med en virksomhedsomdannelse, er indsendt til skattemyndighederne senest en måned efter, at selskabet er stiftet. 53 Ovenstående er de overordnede krav for at kunne gennemføre en stiftelse med tilbagevirkende kraft. Nedenstående illustration viser det tidsmæssige aspekt af en stiftelse med tilbagevirkende kraft: 53 Magnus Skattekartotek, kapital 52, side selskabsskatteloven 4 stk. 4. Side 50 af 123

52 31. december - udløb af ejerens indkomstår 1. august - selskabets skal senest stiftes her Tid 1.februar - valgt som omdannelsesdato. Indtjening i januar medgår i ejerens personlige indkomst i indkomståret 1. september diverse relevante dokumenter indsendes senest til skattemyndighederne på denne dato Figur 5.1 egen tilvirkning Hvis virksomheden kan opfylde de opstillede krav og vil foretage en omdannelse med tilbagevirkende kraft, resulterer dette i, at handelsværdien af virksomhedens aktiver og passiver skal opgøres pr. den valgte omdannelsesdag. Med udgangspunkt i de i figur 2 valgte tidspunkter, da vil omdannelsen resultere i, at den salgssum, der er udregnet pr. omdannelsesdagen, skal anvendes som selskabets anskaffelsessum. Fra omdannelsesdagen er de indtægter og omkostninger, som vedrører virksomheden, selskabets og skal indregnes i selskabets indkomstopgørelse. Den indtjening, som foregår i januar, skal indregnes i ejerens indkomstopgørelse. Skattemæssigt er det de regler, der er gældende på stiftelsestidspunktet, som har betydning for virksomheds ejerens og selskabets skattemæssige opgørelser. Som udgangspunkt vil omdannelse med tilbagevirkende kraft ikke blive behandlet yderligere i afhandlingen. Side 51 af 123

53 5.1.5 Vilkår for skattepligtig omdannelse Som tidligere nævnt er det vigtigt, at en skattepligtig omdannelse ved hjælp af afståelsesprincippet afspejler, at virksomheden overdrager aktiver og passiver til et selskab, som hvis der var tale om et helt normalt salg, hvor der blev overdraget til tredjemand. Dette er vigtigt, da loven kræver det og grundet skattemyndighederne interesserer sig meget for opgørelsen af den købesum, som selskabet betaler virksomheden for dens aktiver (modregnet passiver) og da værdiansættelsen og salgssummen fordeler sig på virksomhedens aktiver og passiver. I nedenstående afsnit vil ansættelsen af posterne blive fastsat Aktivernes værdiansættelse Overdragelsen af aktiverne fra den omdannende virksomhed til selskabet skal ske, som det ville i en handel mellem to uafhængige parter. Det vil sige at den gevinst sælgeren af virksomheden opnår og det, som selskabet køber virksomheden for, skal afspejle virkeligheden. Dette, da disse oplysninger skal bruges til beskatning af ejeren af den personligt drevne virksomheds gevinst ved salget og da selskabet skal anvende anskaffelsessummen af aktiverne som afskrivningsgrundlag. For at værdiansætte aktiverne kunne man tro, at det evt. kunne foretages efter de samme regler som i selskabslovgivningen, hvor uvildige vurderingsmænd kan anvendes til at vurdere værdien af et selskab, når dette stiftes med et andet indskud end kontanter, det være sig eksempelvis en lastbil eller en ejendom. Flere afgørelser har dog vist, at dette ikke nødvendigvis er tilfældet. 54 Dette kan skyldes, at der anvendes forskellige principper for værdiansættelse samt at formålet ved vurderingen i selskabslovgivningen kan være en anden, end den er ved skattelovgivningen. I stedet for at anvende en uvildig vurderingsmand til værdiansættelsen af virksomhedens passiver og aktiver er der dog andre muligheder. Ved værdiansættelsen af et aktiv kan der eksempelvis tages udgangspunkt i et tidligere salg af et lignende aktiv mellem to uafhængige parter. Nogle gange er dette dog ikke muligt og der må i stedet anvendes værdiansættelse efter eksempelvis branchepraksis eller lignende. I de 54 Magnus Skattekartotek, kapital 52 enkeltafgørelser TfS 1984, 210 og TfS 1985,189 Side 52 af 123

54 tilfælde, hvor der ikke er nogle tidligere eksempler på en form for værdiansættelse af virksomheden, må man i stedet forholde sig til de af skattemyndighederne udarbejdede juridiske vejledninger. Nedenfor følger en gennemgang af, hvordan et udvalg af aktiver skal værdiansættes: Fast ejendom Fast ejendom kan som udgangspunkt værdiansættes til den seneste ejendomsvurdering ved overdragelse mellem interesseforbundne parter. 55 Den eneste umiddelbare mulighed for at afvige fra dette er, hvis den seneste ejendomsvurdering vurderes at være forkert. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis der er udført vedligeholdelsesarbejde efter seneste ejendomsvurdering er foretaget, eller lignende, som gør, at seneste ejendomsvurdering ikke afspejler den reelle værdi af ejendommen. Ved omdannelsen skal handelsværdien omregnes til kontantværdi samt der skal foretages avancebeskatning af ejeren, laves opgørelse over selskabets afskrivningsgrundlag samt omdanneren skal beskattes af genvunde afskrivninger. 56 Driftsmidler Som udgangspunkt skal der ved værdiansættelsen af driftsmidler ikke tages udgangspunkt i den skattemæssige værdi efter skattemæssige afskrivninger, da dette ikke vurderes at være det rette udtryk for den værdi, der ville kunne være opnået i forbindelse med salg til en uafhængig tredjemand. Som oftest accepteres det, at der anvendes den i regnskabet anførte værdi af driftsmidler, såfremt driftsmidlerne har undergået en normal afskrivningsproces efter årsregnskabsloven og at denne afskrivningsproces afspejler den værdiforringelse, som aktivet er undergået gennem brugsperioden. Alternativt eller som støtte til den værdi driftsmidlerne er opgjort til i regnskabet, kan der anvendes vurdering af en uvildig vurderingsmand med branchekendskab. Den opgjorte handelsværdi skal kontantomregnes til brug for opgørelse af den fortjeneste, omdanneren af virksomheden opnår og til selskabets afskrivningsgrundlag. 55 TS-cirkulære Magnus Skattekartotek, kapital 52, side Side 53 af 123

55 Goodwill 57 Ved skattepligtig omdannelse er der mulighed for at få aktiveret oparbejdet goodwill. Goodwill kan evt. være udtryk for en oparbejdet kundekreds, en indtjeningsevne, brand m.v. som er tilknyttet den virksomhed, som omdannes til selskab. Til værdiansættelse af goodwill kan anvendes anvisningerne i cirkulære om værdiansættelse af goodwill. Jf. denne skal goodwill handlet mellem to interesseforbundne parter værdiansættes på baggrund af et skøn over den værdi, det ville have i fri handel, omstændighederne taget i betragtning. Dette kan eksempelvis basere sig på branchemæssige kutymer for værdiansættelse af goodwill. I det tilfælde, hvor der ikke er branchekutymer, som vurderes at kunne anvendes, eksisterer der en beregningsmodel, som kan anvendes til værdiansættelsen. Beregningen baserer sig på reglerne i årsregnskabsloven og går ud på, at grundlaget er årsregnskabets resultat før skat for de sidste 3 regnskabsår. Hvis ikke der er aflagt regnskab efter årsregnskabsloven, tages der i stedet udgangspunkt i virksomhedens skattepligtige indkomst for de sidste 3 år. Ud fra disse oplysninger foretages der en beregning, hvori der reguleres for blandt andet finansielle indtægter og udgifter samt evt. tilkøbt goodwill. Det er forskelligt, hvad der reguleres for afhængigt af, om det er efter årsregnskabsloven eller skattepligtig indkomst; der henvises til cirkulærets anvisninger. Efter der er udført de omtalte korrektioner, udarbejdes der et vægtet gennemsnit for de seneste 3 år. Hvor seneste regnskabsår vægter 3, næstsidste vægter 2 og sidste vægter 1, der divideres endeligt med 6. På denne måde sørger man for, at de seneste og mest relevant beløb vægter højest samtidigt med, at der også tages højde for en længere periodes historiske udvikling. Herefter tages der højde for den udviklingstendens, der har været for selskabet, positiv eller negativ, og denne værdi tillægges eller fratrækkes. Derefter fratrækkes der driftsherreløn af værdien, som skal være halvdelen af den fremkomne værdi, dog minimum 250 tusinde kr. og maksimalt 1 million kr. Efter ovenstående skal der fratrækkes en forrentning af virksomhedens normale aktiver, dvs. at eksempelvis værdipapirer og tilkøbt goodwill skal der ikke beregnes forrentning af. Forrentningsprocenten tager udgangspunkt i den på overdragelsestidspunktet 57 Afsnittet er skrevet med udgangspunkt i cirkulære om værdiansættelse af goodwill Side 54 af 123

56 gældende kapitalafkastsats, som i 2013 er på 1 %. Derefter skal det fremkomne resultat kapitaliseres på baggrund af en vurdering af, hvor længe det erhvervede goodwill forventes at kunne anvendes, dvs. hvor længe det vurderes, at goodwillen vil give et afkast. Opgørelsen af levetiden af goodwill afhænger af en individuel vurdering og kan komme an på virksomhedens produktsammensætning m.v. Hvis selskabet, som der omdannes til, hurtigt selv ville kunne oparbejde den samme goodwill, som der erhverves, vil den erhvervede goodwill ikke have en særlig lang levetid. I modsat fald vil levetiden være lang. Afhængigt af den vurderede levetid ansættes kapitaliseringsfaktoren og herefter kan goodwillen endeligt værdiansættes. Beregningen er dog kun en metode og der er en del, der stadig skal tages op til overvejelse. Eksempelvis hvordan resultatet siden sidst aflagte regnskab ser ud, om der er velbegrundede negative eller positive forventninger til fremtiden, som kan påvirke opgørelsen. Ovenstående model egner sig heller ikke specielt godt, hvis der er tale om en virksomhed, hvor eksempelvis 50 % af omsætningen vedrører en enkelt kunde, da goodwill i dette tilfælde nærmest udelukkende vil basere sig på, at virksomheden har denne kunde. Ligeledes skal der også tages højde for, hvis der i de seneste regnskabsår har været store udgifter eller indtægter, som ikke forventes at komme igen og derfor ikke bør påvirke beregningen af goodwill. Beregningen egner sig heller ikke, hvis virksomheden ikke har eksisteret i længere end 3 år. Som ved driftsmidler skal handelsværdien af goodwill opgøres til kontantværdier, som skal ligge til grund for opgørelsen af ejeren af virksomhedens avance samt for selskabets afskrivningsgrundlag. 58 Andre immaterielle rettigheder Dette kan eksempelvis omfatte patenter, varemærker m.v. Som udgangspunkt vil den pris, eksempelvis patentet er erhvervet til, blive anvendt til værdiansættelsen. Hvis den immaterielle rettighed er noget, virksomheden selv har oparbejdet, vil de afholdte omkostninger i forbindelse med tilblivelsen kunne anvendes til værdiansættelsen. Hvis ikke der er en branchekutyme for værdiansættelsen eller lignende, kan 2/3 af afkastet 58 Magnus Skattekartotek, kapital 52, side 32 Side 55 af 123

57 over de sidste 3 år anvendes som værdien. 59 De immaterielle rettigheder kontantomregnes mv. som nævnt sidst i afsnittet om goodwill. Varelager Varelager værdiansættes til kostprisen. Dvs. enten indkøbsprisen eller fremstillingsprisen. Der kan dog være tilfælde, hvor der eksempelvis er ukurante varer på lager og de vurderes ikke at kunne indbringe kostprisen. I disse tilfælde er det ok, at varelageret værdiansættes lavere. Igangværende arbejder Igangværende arbejder værdiansættes på samme måde, som de gør ved indregning i årsrapporten. Dette betyder, at de opgøres til medgået kostpris med tillæg af en på kontraktens indgåelse fastsat avanceprocent. Alternativt kan handelsværdien af de igangværende arbejder skønnes. Debitorer Debitorerne skal værdiansættes til den regnskabsmæssige værdi. Det skyldes, at det som udgangspunkt også er den værdi, som debitoren har. Skulle der være behov for det, kan der evt. nedskrives til ikke konstaterede tab på debitorer, evt. efter aftale med ligningsmyndighederne se evt. LSRM 1974, 6. Værdipapirer Der skelnes ved værdiansættelse mellem børsnoterede aktier, unoterede aktier og børsnoterede obligationer. Børsnoterede aktier skal værdiansættes til kursen på overdragelsestidspunktet. Unoterede aktier værdiansættes til værdien i åben handel, hvis en sådan eksisterer ellers anvendes bestemmelserne i TSSCIR Børsnoterede obligationer værdiansættes som børsnoterede værdipapirer. I opgaven vil der ikke blive forklaret yderligere i relation til værdipapirer, da det ikke vurderes relevant i forhold til casen. 59 Magnus Skattekartotek, kapital 52, side Magnus Skattekartotek, kapital 52, side 35 Side 56 af 123

58 Værdiansættelse af gæld Ofte vil der på omdannelsestidspunktet i virksomheden være en gæld. Denne gæld kan være gæld til kreditorer, lån optaget i forbindelse med køb af anlægsaktiver eller lignende. Det vil sige, at nogle af de aktiver, som selskabet overtager, er modsvaret af gæld og denne gæld overtager selskabet også. Den gæld, som selskabet overtager, skal ved omdannelsen værdiansættes til kursværdien. I praksis fungerer dette ved, at gælden matches op mod de aktiver, de berigtiger og på denne måde modsvarer gælden en aktiv værdi og derfor skal der tages en anden overdragelsessum i brug end, hvis selskabet udelukkende overtog aktiver. Hvis ikke kursværdien af gælden modsvarer aktivets værdi, er der risiko for, at det fra skattemyndighedernes side vurderes, at der ikke er betalt fuldt ud for overdragelsen af virksomheden og derfor går myndighederne ind og laver en korrektion, hvilket kommer til at betyde, at ejeren af virksomheden bliver beskattet yderligere. Dette vil afhandlingen behandle i et senere afsnit Betaling for overdragelse af virksomhed Ofte vil selskabets betaling for at overtage virksomhedens aktiver og passiver blive, at ejeren af den omdannede virksomhed modtager aktier eller anparter i selskabet, slipper af med den gæld, der var i virksomheden (da selskabet overtager både gæld og aktiver) samt at der vil blive etableret et stiftertilgodehavende Kursnedslag Såfremt en del af betalingen for den omdannede virksomhed er, at den omdannende virksomheds ejer modtager et gældsbrev eller lignende, skal dette optages til kursværdi. På denne måde kan der nedskrives på gælden og dette kan reducere ejerens skattepligtige avancer. Såfremt fordringen bliver karakteriseret som et anfordringstilgodehavende, 61 er der dog ikke mulighed for at foretage kursnedskrivning. 62 For at sikre, at der ikke er tale om et anfordringstilgodehavende, er det vigtigt, at der foreligger et gældsbrev eller lignende, som beskriver rentesats, løbetid på fordringen og lignende. For at ansætte fordringen kan vi ud fra tidligere afgørelser se, 61 Anfordringstilgodehavende: kreditor kan når som helst bede om at få beløbet udbetalt. 62 Magnus Skattekartotek, kapital 52, side 37 Side 57 af 123

59 at gælden tit nedskrives til 80 %. Der er dog mulighed for at få kursen endnu længere ned, såfremt der ikke er tale om klart interesseforbundne parter. 63 Det kursnedslag, som opnås ved eksempelvis en kurs på 80 % i stedet for 100 %, skal fordeles ud på de enkelte aktiver. Årsagen hertil er, at fortjenesten på de aktiver, der indgår i virksomhedsomdannelsen, ikke nødvendigvis behandles på samme måde skattemæssigt og der derfor ville kunne opnås en skattemæssig fordel for omdanneren ved at overføre kursnedslaget til den fortjeneste, som bliver beskattet hårdest og dermed undgå denne. Fordelingen skal foregå forholdsmæssigt på alle aktiver; likvide midler skal dog ikke inddrages i fordelingen. Likvide midler omfatter kassebeholdning, bankkonti, tilgodehavende moms m.v. 64 I og med at et kursnedslag resulterer i, at omdanneren får en lavere fortjeneste ved overdragelsen af virksomheden, skal dette også afspejle sig i selskabet. Kursnedslagets betydning bliver, at selskabets afskrivningsgrundlag på de erhvervede aktiver bliver reduceret med kursnedslagets værdi Kursreguleringer ved stiftelse I forbindelse med den skattepligtige virksomhedsomdannelse vil omdanneren som oftest opnå nogle kurstab eller kursgevinster. Disse skal beskattes efter de regler, der findes i kursgevinstloven. Jf. kursgevinstlovens 13 skal personer, der driver næring, ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst medregne gevinster og tab på fordringer. Jf. kursgevinstlovens 14 stk. 2 har personer, som har haft bestemmende indflydelse i et selskab, hvor et tab på en fordring til dem selv er opstået, dog ikke fradrag for dette tab, uanset om det er i dansk eller udenlands valuta. Tidligere har der været mulighed for, at kursgevinster, der opfyldte mindsterentekravet, ville være skattefrie. Dette er dog ændret ved lov og skattefriheden er ophørt. Derfor skal eventuelle kursgevinster medregnes i omdannerens skattepligtige indkomst. Som udgangspunkt skal en evt. pristalsregulering behandles på samme måde som kursgevinster. 63 Magnus Skattekartotek, kapital 52, side Magnus Skattekartotek, kapital 52, side 41 Side 58 af 123

60 Løbende ydelse som betaling Den sum, som selskabet skal betale omdanneren, kan eksempelvis være, at selskabet løbende betaler ydelser til omdanneren. Dette kaldes en løbende ydelse. Det, der karakteriserer en løbende ydelse er, at der er betydelig usikkerhed om, hvor stor ydelsen er i det enkelte år og hvor mange år ydelsen kommer til at strække sig over. Det kan eksempelvis forekomme, når selskabet en gang om året skal betale omdanneren en bestemt procentdel af selskabets omsætning, overskud eller en lignende værdi. I dette tilfælde er det mere eller mindre umuligt på forhånd at sige, hvor stor ydelsen vil være og dermed er der betydelig usikkerhed. 65 Ved anvendelse af løbende ydelse skal der foretages en kapitalisering af den løbende ydelse. Denne kapitalisering skal både omdanneren og selskabet bruge. Omdanneren skal bruge den til opgørelsen af fortjenesten og dermed den beskatning, han vil blive udsat for i forbindelse med omdannelsen. På samme måde skal selskabet anvende kapitaliseringen i forbindelse med opgørelsen af selskabets afskrivningsgrundlag. Kapitaliseringen af en løbende ydelse kan betegnes som nutidsværdien. Den kapitaliserede værdi kan opgøres ved, at man opgør de fremtidige indbetalinger, som forventes at komme og tilbagediskontere disse med en markedsrente. 66 Den kapitalisering, der udarbejdes, er undergivet, at skattemyndighederne kan godkende den. I forbindelse med, at et aktiv betales ved brug af en løbende ydelse, er der mulighed for, efter afskrivningsloven 40, stk. 7, at opnå rentefri henstand ved SKAT. Det betyder, at den skat, der bliver realiseret i forbindelse med omdannelsen, skal betales i takt med, at omdanneren modtager betalinger fra selskabet. Der er dog maksimalt mulighed for, at den beregnede skat ved omdannelsen kan betales 7 år efter omdannelsen. Hvis omdanneren i løbet af udbetalingsforløbet modtager flere eller færre penge, end det har været estimeret ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan disse fradrages i det pågældende år, hvor der er tab eller gevinst. Muligheden for at opnå rentefri henstand omfatter som udgangspunkt udelukkende de tidspunkter, hvor det aktiv, som finansieres ved en løbende ydelse, er enten goodwill eller andre immaterielle aktiver. Dermed er 65 Magnus Skattekartotek, kapital 52, side Side 59 af 123

61 der altså ikke mulighed for at få rentefri henstand af vederlaget for eksempelvis materielle anlægsaktiver og derfor skal den beregnede skat vedr. disse betales i afståelsesåret. På tidspunkter, hvor betalingen for immaterielle aktiver foregår ved løbende ydelse, udgør den kapitaliserede værdi af den løbende værdi, aktivets afskrivningsgrundlag. Afskrivning på goodwill følger afskrivningslovens 40, som siger, at afskrivning på goodwill kan ske med optil 1/7 årligt Købesum og SKAT s værdiansættelse Det vederlag, som omdanneren modtager for virksomheden ved en skattepligtig virksomhedsomdannelse, udgør handelsværdien af aktiverne jf. den gennemgåede opgørelse heraf. Den aftalte salgssum fordeles herefter ud på de enkelte aktiver og danner dermed udgangspunkt for selskabets udarbejdede åbningsbalance. Det er dog ikke sikkert, at det vedtagne vederlag og fordelingen på aktiverne er noget, SKAT vil godkende og derfor har de retten til at korrigere i værdiansættelserne. Betalingen for aktiverne vil som oftest betyde, at der bliver udstedt aktier eller anparter i selskabet, at selskabet overtager virksomhedens gæld og at omdanneren opnår et stiftertilgodehavende. Dette bliver selskabets passivposter Stiftertilgodehavende Som nævnt under afsnittet om skattefri virksomhedsomdannelse er der ved skattefri virksomhedsomdannelse ikke længere mulighed for at modtage et stiftertilgodehavende. Dette er dog ikke gældende ved skattepligtig omdannelse. Ved skattepligtig omdannelse sker en del af selskabets betaling for virksomheden ofte ved, at der etableres et stiftertilgodehavende, som er skattefrit. Et af kravene til et stiftertilgodehavende er, at det skal forrentes jf. ligningslovens 2. Fordelen ved at lave et stiftertilgodehavende er, at omdanneren på denne måde opnår et tilgodehavende, som han kan bruge til at betale en del af den skat, han realiserer i forbindelse med omdannelsen. Hvis der i forbindelse med oprettelsen af stiftertilgodehavende indgås en aftale med eksempelvis et gældsbrev og der på denne måde er en aftale om renter og afdrag, kan der laves kursnedslag på de opnåede avancer ved omdannelsen. Dette vil medføre en lavere beskatning af omdannerens avance ved salget af virksomhedens og selskabets afskrivningsgrundlag Side 60 af 123

62 vil blive mindre. Et for lavt ansat stiftertilgodehavende grundet et forkert ansat kursnedslag kan dog resultere i korrektioner fra skattemyndighedernes side Værdiansættelsen Da en del af værdiansættelsen af aktiverne og passiverne ofte baserer sig på skøn, vil det hænde, at myndighederne, det være sig skatte- eller ligningsmyndighederne, går ind og korrigerer disse skøn. Sandsynligheden for, at myndighederne vil ændre på værdiansættelsen, vil selvfølgelig være større jo større en mængde af skøn, der er anvendt. Ændringer kan både være til værdiernes fordeling på de enkelte aktiver, men det kan også være til den vedtagne overdragelsessum. Rettelserne til de ansatte værdier kan både være værdifald og værdiforhøjninger. Det skyldes, at omdanneren f.eks. kan spekulere i at værdiansætte virksomheden til så lav en værdi som muligt. Det vil være en fordel for omdanneren, da dette vil medføre, at han vil skulle betale mindre i skat i forbindelse med omdannelsen, da hans avance bliver lavere. Ovenstående vil dog også resultere i, at der opnås et mindre afskrivningsgrundlag i selskabet. Set ud fra en likviditetsmæssig vinkel vil det være bedst for omdanneren at skulle betale så lidt som muligt i skat i forbindelse med omdannelsen for at bevare så mange penge som muligt i selskabet til den fortsatte drift. Hvis omdanneren modsat værdiansætter overdragelsessummen for højt, vil dette ofte blive opfattet som maskeret udbytte og det vil resultere i, at det beløb, som virksomheden er for højt ansat med, beskattes som udbytte. 68 For at undgå, at der skal ændres i værdiansættelserne foretaget i forbindelse med den skattepligtige omdannelse, kan der eksempelvis bedes om bindende svar fra de relevante myndigheder. Der kan ligeledes tages et skatteforbehold i overdragelsesaftalen, der skal udarbejdes i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens Virksomhedsordningen Har ejeren af den omdannede virksomhed benyttet sig af virksomhedsordningen, skal denne overveje de konsekvenser og muligheder, som virksomhedsloven giver jf. 15. d 67 Magnus Skattekartotek, kapital 52, side Magnus Skattekartotek, kapital 52, side Magnus Skattekartotek, kapital 52, side 49 Side 61 af 123

63 Som tidligere nævnt vil fokus gennem afhandlingen være på en samlet virksomhed og der vil dermed som udgangspunkt ikke blive taget særligt hensyn til de forhold, der eksisterer, hvor det kun er enkelt aktiver, som indgår i omdannelsen. Et af de vigtigste forhold at have for øje er, om der foregår en udtræden af virksomhedsordningen eller om den selvstændige erhvervsdrivende fortsat befinder sig i ordningen. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis der drives to af hinanden uafhængige virksomheder. I situationen, hvor omdanneren udtræder af virksomhedsordningen, fører det til, at konto for opsparet overskud skal beskattes i det indkomstår, hvor omdannelsen finder sted. Salget indregnes ikke i virksomhedsordningen, hvilket er en fordel, da der så ikke skal betales am-bidrag af fortjenesten ved salget. Modsat er der dog heller ikke mulighed for at udskyde skatten. Denne beskatning foregår sammen med den øvrige personlige indkomst. I situationen, hvor omdanneren i forvejen driver to uafhængige virksomheder og det kun er den enkelte, der omdannes, er der stadig mulighed for at anvende virksomhedsordningen. Det samme gør sig gældende, hvis omdanneren inden omdannelsesårets udløb starter eller overtager en ny virksomhed. Det er dog et krav, at der i hele perioden har været adskillelse mellem omdannerens privatøkonomi og virksomhedsøkonomi. Under denne omstændighed kommer salget af virksomheden også til at indgå i virksomhedsordningen og beskatningen af salget kan dermed begrænses i første omgang. Dette giver dog en ulempe på sigt, da der vil ske personlig beskatning, når pengene trækkes på konto for opsparet overskud og der dermed blandt andet skal betales arbejdsmarkedsbidrag af fortjenesten Dokumenter Senest en måned efter omdannelsen skal der til SKAT indsendes de relevante dokumenter. Det omfatter ved en skattepligtig omdannelse: - Åbningsbalance 70 Magnus Skattekartotek, kapital 52, side 50 Side 62 af 123

64 - Stiftelsesdokument - Vedtægter - Vurderingsberetning - evt. protokollat fra generalforsamling, hvis omdannelsen er sket til et aktieselskab. - Dokumentation for registrering hos Erhvervsstyrelsen. 5.2 Delkonklusion I afsnit 5 fandt vi ud af, at skattepligtig virksomhedsomdannelse i bredt omfang foregår efter afståelsesprincippet. Dvs. at omdannelsen foregår, som blev virksomheden solgt til en uafhængig tredjepart. Aktiverne opgøres til handelsværdier og overdrages til selskabet. Det blev ligeledes konstateret, at som udgangspunkt har alle mulighed for at foretage skattepligtig virksomhedsomdannelse og der er dermed reelt ingen begrænsninger. Vi fandt også ud af, at der ved en skattepligtig virksomhedsomdannelse ikke er krav om, at hele virksomheden skal omdannes. Der er dermed mulighed for kun at omdanne enkeltaktiver. Skattepligtig virksomhedsomdannelse med tilbagevirkende kraft blev gennemgået og det blev konstateret, at der ved stiftelse med tilbagevirkende kraft er en del flere krav, end der er ved en normal omdannelse. Værdiansættelsen af virksomhedens enkelte aktiver og gæld blev gennemgået. Vi fandt ud af, at skattemyndighederne efterfølgende har mulighed for at korrigere på de værdiansættelser, der er foretaget, hvis ikke de er foretaget korrekt. Der blev set på hvilke konsekvenser, omdannelsen har, når omdanneren tidligere har benyttet sig af virksomhedsordningen og hvilke muligheder dette også indebærer. Side 63 af 123

65 6. Konsekvenser af omdannelse I nedenstående afsnit vil der blive gennemgået de konsekvenser, der forekommer skattemæssigt, regnskabsmæssigt og selskabsretligt, både ved en skattepligtig og skattefri omdannelse. 6.1 Konsekvenser ved skattefri omdannelse I de kommende afsnit vil de skattemæssige, selskabsretlige og regnskabsmæssige konsekvenser blive beskrevet i henhold til tidligere afsnit vedrørende den skattefri omdannelse Skattemæssige konsekvenser I forbindelse med omdannelse til selskab skal ejeren være opmærksom på, at det nu er selskabsskatteloven, som er gældende og ikke virksomhedsskatteloven. Derved udvides regelsættet for hvilke skattemæssige muligheder, selskabet har. Såfremt den personlige virksomhed har et fremførselsberettiget underskud/tab, kan dette ikke overføres til selskabet i forbindelse med omdannelsen. Et evt. underskud vil i stedet forblive ved ejeren; det er ikke tabt, men vil stå passivt, indtil dette kan anvendes. Endnu en skattemæssig konsekvens er ved blandet benyttede aktiver. Der skal foretages vurdering af, hvor vidt disse er erhvervs- eller privatejet og om der i den forbindelse skal ske beskatning af fri bil. En fordel er den skattemæssige behandling. Som det fremgår af skattefri omdannelse, er fordelen netop, at der ikke sker beskatning her og nu. I stedet hensættes udskudt skat og beskatning vil først ske den dag, kapitalhaver ønsker at sælge ud af sin kapital evt. i forbindelse med generationsskifte o.l Selskabsretlige konsekvenser For selskaber er administrationen væsentligt mere bebyrdet end for personligt ejede virksomheder. Såfremt der omdannes til aktieselskab, skal der være opmærksomhed på krav til direktionen og en bestyrelse på minimum tre personer. Endvidere skal der ved Side 64 af 123

66 stiftelse være udarbejdet vedtægter. Vedtægterne er de nedskrevne krav, som der stilles til selskabet både interne og eksterne krav. For selskaber er der krav om kapitalindskud. For anpartsselskaber er minimumskravet kr. 71 og for aktieselskaber er minimumskravet kr. Der bliver ligeledes større kløft imellem omdannerens private økonomi og virksomhedens økonomi. Hidtil har virksomhedens økonomi været en del af privatlivet, men ved selskabsetablering er dette fortid. Nu må der under ingen omstændigheder ske pengeoverførsler imellem ledelsen og selskabet, da dette vil blive anset for ulovlig anparts- eller aktionærlån i henhold til ligningsloven 16E. Såfremt ejeren af selskabet fremadrettet ønsker udbetaling fra selskabet, skal dette ske som udbytte eller som løn. Lige netop løn er endnu en stor omvæltning i forhold til personlig virksomhed. Hvor der hidtil er betalt B-skatter beregnet på baggrund af forrige års skattepligtige resultat og hvor private hævninger i løbet af året var den løbende løn, skal ejeren til at have almindelig skattepligtig løn af selskabet. På denne måde opnås der mere kontrollerede transaktioner og total opdeling af virksomhedens og omdannerens økonomi Regnskabsmæssige konsekvenser De regnskabsmæssige konsekvenser skal ses i lyset af, at virksomheden går fra klasse A til klasse B virksomhed. Dette har indflydelse på de krav, som stilles til administrationen af selskabet. For klasse B vil der som udgangspunkt være krav om revision, hvilket kan vælges fra, såfremt enkelte betingelser er overholdt: - Balancesum under 4 mio. kr. - Nettoomsætning under 8 mio. kr. - Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på under 12 personer pr. år 72 Krav om revision hæver niveauet for kontroller og derved bliver den administrative byrde væsentligt forøget. 71 Nedsættes til kr. pr. 1. januar november 2013 Side 65 af 123

67 Ved omdannelsen opgøres aktiver og forpligtelser i henhold til ovenstående afsnit om balancens poster. Dette vil ofte være til handelsværdi, hvilket er muligt afviger fra den regnskabsmæssige værdi. Dog vil det i de fleste tilfælde være aktuelt, at handelsværdien og regnskabsværdien stemmer overens. 6.2 Konsekvenser ved skattepligtig virksomhedsomdannelse I de følgende underafsnit ønskes det, ud fra ovenstående gennemgang af skattepligtig virksomhedsomdannelse, belyst, hvilke skattemæssige, selskabsretslige og regnskabsmæssige konsekvenser der er ved en skattepligtig virksomhedsomdannelse Skattemæssige konsekvenser En af de skattemæssige konsekvenser ved en virksomhedsomdannelse er, at opsparet overskud, såfremt der er anvendt virksomhedsordningen, ryger til beskatning. Som det også er forklaret, er der dog mulighed for at undgå denne beskatning ved fortsat at drive en virksomhed. Dette giver dog på langt sigt en større skat, når skatten skal indfries. En anden skattemæssig konsekvens ved en skattepligtig omdannelse er, at den værdi, som virksomheden er øget med i løbet af årene, pludselig skal beskattes. Det er f.eks. den værdi, som virksomheden er steget i forbindelse med, at der er købt aktiver med lang løbetid i stedet for at trække pengene ud som løn. Det kan også være den goodwill, som er opbygget igennem årene. Beskatningen sker ved, at omdanneren bliver realisationsbeskattet af den fortjeneste, han får ved at overdrage virksomheden til selskabet. Denne beskatning kan ofte have en stor indvirkning på likviditeten i selskabet efter omdannelsen og er en af de store udfordringer i forbindelse med skattepligtig virksomhedsomdannelse. En tredje skattemæssig konsekvens ved den skattepligtige omdannelse er, at virksomheden, som omdannes til et selskab, skal til at benytte sig af selskabsskatteloven i stedet for virksomhedsskatteloven. Side 66 af 123

68 Den skattemæssige indregning af aktiverne og passiver adskiller sig ikke rigtigt fra den regnskabsmæssige og der indregnes begge steder til handelsværdi. Noget af det vigtige i forbindelse med omdannelsen er at sørge for, at selskabet får det rigtige afskrivningsgrundlag, hvilket sikres gennem en korrekt udarbejdet åbningsbalance og dermed overdragelsessum Selskabsretlige konsekvenser I forbindelse med omdannelsen er der også en del selskabsretlige konsekvenser. Først og fremmest skal der etableres en direktion. Hvis der stiftes et aktieselskab, skal der ligeledes stiftes en bestyrelse på minimum 3 personer. Der skal også udarbejdes vedtægter, som skal indeholde regler vedr. selskabets formål, indskudt kapital, hvilken ledelse der er m.v. 73 En anden konsekvens er, at aflønningen i selskabet pludselig bliver en anden. Der kan ikke blot foretages hævninger, som virksomhedens ejer tidligere har gjort. I stedet skal der afregnes som lønmodtager. Lønnen kører derfor i driften og der skal løbende afregnes A-skat, arbejdsmarkedsbidrag m.v., som tidligere i stedet er klaret ved indbetalinger af B-skat. Det er jf. ligningslovens 16 E ulovligt for selskabets ledelse at modtage et lån i selskabet og hvis det sker, skal ejeren beskattes af dette. Ved overgangen fra virksomhed til selskab opnår man pludselig en begrænset hæftelse. Hvor der ved enkeltmandsvirksomheden har været hæftet med alt, hvad man ejer og har, er det nu ændret til, at selskabets ejer blot hæfter med den kapital, der er skudt ind i selskabet. Det giver dermed omdanneren en større sikkerhed i dennes privatliv, da omdanneren pludselig har afgrænset sig fra, at virksomhedens kreditorer, ved en evt. konkurs, kan gøre udlæg i omdannerens private ejendele Regnskabsmæssige konsekvenser Den skattepligtige omdannelse fra virksomhed til selskab har en del regnskabsmæssige konsekvenser. Først og fremmest vil omdannelsen resultere i, at virksomheden overgår fra at være i regnskabsklasse A til som minimum at være i regnskabsklasse B. Dette 73 Dansk Revisions brochure om generationsskifte Side 67 af 123

69 medfører, at virksomheden først og fremmest skal opfylde større krav til deres kontrol og registreringssystemer og at der ved regnskabsaflæggelsen, som udgangspunkt, skal udføres revision, medmindre det fravælges. Det udarbejdede årsregnskab skal dog leve op til årsregnskabslovens krav og dette opnår selskaberne som regel ved at anvende en revisor og dette resulterer som oftest i, at der også bliver udført revision. Overgangen fra virksomhed til selskab medfører dermed en større administrativ belastning af virksomheden og der vil som oftest blive brugt flere ressourcer på de administrative opgaver i virksomheden. Den skattepligtige virksomhedsomdannelse har ligeledes den effekt, at virksomhedens aktiver og passiver bliver omregnet til handelsværdier. Opgørelsen af de enkelte aktiver kan læses i tidligere afsnit. Overordnet kan man sige, at aktivernes regnskabsmæssige værdi ofte vil svare til den fastsatte handelsværdi. En anden regnskabsmæssig konsekvens af en skattepligtig virksomhedsomdannelse er, at der som nævnt i afsnit 3 skal udarbejdes en vurderingsberetning og i forbindelse hermed en åbningsbalance. Årsagen til, at der skal udarbejdes en vurderingsberetning, er, at der overdrages andet end kontanter. 6.3 Delkonklusion Konsekvenserne ved de to omdannelser er i større omfang meget ens. Specielt på det selskabsretlige plan er der identiske krav uanset omdannelsesform, da slutproduktet af omdannelsen er et selskab, som skal opfylde de lovkrav, som stilles til anpartsselskaber og aktieselskaber. De skattemæssige konsekvenser er der, hvor der er størst forskel mellem den skattepligtige og den skattefri virksomhedsomdannelse. Den skattepligtige omdannelse vil eventuelt tidligere opsparet overskud komme til udbetaling og der vil ligeledes beregnes skat af fortjenesten på overdragelsen af virksomheden til selskabet. Derimod vil der for den skattefri omdannelse udelukkende blive beregnet en udskudt skat af forskelsværdi for aktiver og der undgås således beregning af fortjeneste og beskatning heraf. Side 68 af 123

70 Indregninger af skattemæssige og regnskabsmæssige værdier varierer ligeledes fra hinanden. Variationer fremgår endvidere af nedenstående Case i afsnit 8, hvor værdierne gøres op rent praktisk. Virksomheden skal under hele omdannelsen tage stilling til værdiansættelse og lovgivningen, både gældende for omdannelse og lovgivningen efter omdannelse. Side 69 af 123

71 7. Fordele og ulemper ved skattefri og skattepligtig omdannelse For de to omdannelsesformer forekommer der forskellige fordele og ulemper, som kan have konsekvenser for omdanner og selskab. Fordele og ulemper vil blive behandlet i efterfølgende afsnit. 7.1 Fordele og ulemper ved skattefri omdannelse Skattefri omdannelse Fordele Ulemper - Minimal likviditetskrævende - Lavere afskrivningsgrundlag - Ingen beskatning af aktiver førend afståelse - Ikke mulighed for stiftertilgodehavende - Ingen beskatning af opsparet overskud førend afståelse - Mulighed for efterfølgende Holding struktur Figur 7.1- egen tilvirkning - Skal som hovedregel omdanne hele virksomheden Minimal likviditetskrævende For en skattefri virksomhedsomdannelse, hvor selskabet succederer i virksomheden, sker der ingen betaling for virksomheden til omdanneren. Da betaling for en virksomhed kan være relativt høj vil det kræve en god likviditet i selskabet at betale omdanneren med det samme. Da omdannelsen foretages skattefrit og uden betaling til omdanner, er den skattefrie omdannelse minimal likviditetskrævende og stiller selskabet stærkere fra starten, da der ikke er behov for at skaffe likviditet andetsteds fra. Ingen beskatning af aktiver førend afståelse Ved den skattepligtige omdannelse beregnes der i forbindelse med omdannelsen en fortjeneste af aktiverne, som omdanneren vil blive beskattet af i sin personlige indkomst efter AM-bidrag. Fortjenesten består af forskellen mellem regnskabsmæssig værdi og skattemæssig værdi for det respektive aktiv. Dette foregår væsentligt anderledes ved skattefri omdannelse, hvor der ikke beregnes fortjeneste, da der ikke skal ske beskatning ved successionen. I stedet skal der hensættes enhver skat, som forventes realiseret igennem udligning af skattemæssig og regnskabsmæssig værdi for aktiver. Så i stedet for beregning af skat af fortjeneste skal der i selskabet hensættes en udskudt skat af forskelsværdien for aktiverne. Skatten realiseres således løbende igennem aktivets Side 70 af 123

72 levetid eller såfremt indehaver afstår sin del af kapitalen, hvor skatten vil blive realiseret. Ingen skat af opsparet overskud førend afståelse For opsparet overskud er det ligeledes gældende, at dette ikke er tvunget til beskatning i omdanneres personlige indkomst. Opsparet overskud kan i stedet indgå i omdannelsen, som modregning af selskabskapitalens skattemæssige anskaffelsessum. På denne måde vil en beskatning af den skattemæssige anskaffelsessum først realiseres, den dag indehaver afstår sin del af kapitalen. Mulighed for holdingstruktur Som følge af selskabsdannelsen opnår virksomheden mulighed for at danne holdingstruktur. Hvis der oprettes en holdingstruktur, vil det være holdingselskabet som ejer driftsselskabet. Holdingstruktur beskrives nærmere i afsnit 9, begivenheder efter omdannelsen. Lavere afskrivningsgrundlag Da selskabet succederer i virksomheden, overtager selskabet alt lige fra anskaffelsessum, anskaffelsestidspunkt, afskrivningsgrundlag og afskrivninger for aktiver. Således vil afskrivningsgrundlaget blive direkte overført fra den personlige virksomhed til selskabet. Dette vil give et lavere afskrivningsgrundlag end hvis selskabet havde købt helt nye maskiner eller lignende. Ikke mulighed for stiftertilgodehavende Da omdannelse foregår skattefrit, giver lovgivningen ingen mulighed for stiftertilgodehavende, da der foreskrives, at hele vederlaget skal ydes i form af aktier eller anparter. På denne måde er der lukket for muligheden for at få et stiftertilgodehavende. Der er lukket for denne mulighed da stiftertilgodehavendet ville have givet omdanneren mulighed for at trække penge ud af selskabet skattefrit, samtidig med at oprettelsen af selskabet var sket skattefrit. Havde der været mulighed for at få stiftertilgodehavende ved en skattefri omdannelse ville det have været en enorm fordel. Side 71 af 123

73 Skal som hovedregel omdanne hele virksomheden Som hovedregel skal en virksomhed omdanne alle aktiver og passiver uden mulighed for at fravælge enkelte områder. Det er udelukkende ejendomme, som omdanneren selv kan bestemme, hvorvidt vedkommende ønsker disse indgår i omdannelsen. Da alle aktiver skal omdannes er det som udgangspunkt ikke muligt at forblive i virksomhedsskatteordningen, hvilket kan have indvirkning på beskatning, såfremt omdanneren ikke ønsker at lade opsparet overskud indgå i omdannelsen. Nærmere praktisk tilgang forekommer i afsnit vedrørende case for skattefri omdannelse. 7.2 Fordele og ulemper ved skattepligtig omdannelse Skattepligtig omdannelse Fordele Ulemper - Fortjeneste her og nu - Likviditetskrævende for virksomheden - Kan omdanne enkelte aktiver - Likviditetskrævende for omdanner - Mulighed for stiftertilgodehavende - Mulighed for efterfølgende Holding struktur - Større afskrivningsgrundlag - Skatten afvikles - ingen fremtidig forpligtelse Figur 7.2 egen tilvirkning Fortjeneste her og nu Fortjenesten tilgår omdanneren, da der i forbindelse med omdannelsen vil ske betaling til ejeren for virksomheden. Ejeren opnår således en fortjeneste til forskel fra skattefri omdannelse, hvor vederlaget udelukkende ydes i form af selskabskapital. Kan omdanne enkelte aktiver I forbindelse med virksomhedsomdannelsen er der ikke direkte krav om, at alle aktiver og forpligtelser indgår i omdannelsen; dog skal der sikres, at forpligtelser og aktiver, som er forbundet, eksempelvis ejendom og prioritetsgæld, følges. På denne måde giver den skattepligtige omdannelse mulighed for, at omdanneren kun omdanner lige præcis den del af forretningen, som det findes relevant at drive i selskabsform. Dette er også en fordel da det giver ejeren mulighed for, at blive i virksomhedsskatteordningen og på denne måde kunne udskyde den store skattebetaling i forbindelse med omdannelsen Side 72 af 123

74 Mulighed for stiftertilgodehavende Der er mulighed for at der oprettes et stiftertilgodehavende til omdanneren. Dette er en fordel da det giver ejeren mulighed for at få nogle penge ud af virksomheden, uden at der skal ske beskatning heraf. Dette skyldes at skatten allerede er betalt i forbindelse med selve omdannelsen. Praktisk eksempel på stiftertilgodehavende findes i afsnit 8.2.2, hvor beregning af stiftertilgodehavende for Casevirksomheden foretages. Pengene kan eventuelt anvendes til at betale den realiserede skat. Større afskrivningsgrundlag Til forskel fra den skattefrie omdannelse succederer selskabet ikke i den personlige virksomhed, men overtager virksomheden på samme vilkår som, hvis tredjemand skulle købe virksomheden. I den forbindelse opgøres aktiverne til handelsværdi, som fremadrettet vil danne grundlaget for afskrivningerne. På denne måde vil afskrivningsgrundlaget alt andet lige være større end ved skattefri omdannelse. Skatten afvikles Ingen fremtidig forpligtelse Da der realiseres en skattebetaling for selskabet ved køb af virksomheden, sikres der fremadrettet, at der ikke er en hensat skattebetaling, som først vil blive realiseret i forbindelse med afståelse. Således vil fremtidige overvejelser om afståelse af selskabet ikke have konsekvenser relateret til betaling af skat vedrørende omdannelsen, da denne betaling er sket. Likviditetskrævende for virksomheden Som tidligere omtalt kan det være svært for virksomheden at opbygge den fornødne likviditet til at foretage en skattepligtig virksomhedsomdannelse. Det skyldes at ejeren realiserer en stor skat i sin personlige indkomst. Hvis ejeren ikke har penge nok til at betale skatten fra sin privatøkonomi, vil det være nødvendigt at vende sig mod selskabet for at få pengene. Dette vil i de fleste virksomheder være med til, at presse likviditeten voldsomt som det eksempelvis ses i casestudiet. Side 73 af 123

75 Likviditetskrævende for omdanner En omdannelse er dog ikke udelukkende likviditetsmæssigt et problem for virksomheden. Også omdanneren vil opleve, at det er likviditetskrævende. Et eventuelt opsparet overskud samt fortjeneste ved salg af virksomheden til selskabet vil som nævnt komme til beskatning i ejerens personlige indkomst. Hvis ikke den skattepligtige omdannelse resultere i, at omdanneren får en pose penge i hånden til betaling af skatten, eksempelvis i form af et stiftertilgodehavende, vil det ofte være umuligt at omdanne på denne måde. Det skyldes at pengene i så fald bare ikke er der til at foretage denne form for omdannelse, da det er umuligt at betale den realiserede skat. Side 74 af 123

76 8. Case I dette afsnit vil der blive gennemgået, hvordan skattefri og skattepligtig omdannelse fungerer i praksis. Der vil blive taget udgangspunkt i en case. Baggrunden for omdannelsen er kort beskrevet i afsnit 1.8. Beskrivelsen af virksomheden vil blive uddybet, hvor det findes relevant. Casen tjener det formål, at den skal belyse hvilke forhold, der skal tages højde for i forbindelse med en virksomhedsomdannelse. Casen vil derfor ikke tage udgangspunkt i krav, som virksomhedsejeren ønsker skal være opfyldt. Det skyldes, at hvis et af kravene eksempelvis var omdannelsen skal indeholde mindst mulig beskatning her og nu ville det, ud fra det vi har skrevet i afhandlingen, hidtil være nemt at sige, at han så højst sandsynligt skulle benytte sig af skattefri virksomhedsomdannelse. Derfor vil casens formål være at kunne oplyse ejeren om de ting, han skal have i tankerne i forbindelse med valg af omdannelsesform. Der er til brug for casen taget udgangspunkt i en relativt omfattende personlig virksomhed. Derfor er de aktiver og passiver, som casen berører jf. balancen for 2012: Ejendom Driftsmidler Varelager Tilgodehavender fra salg Periodeafgrænsningsposter Depositum Likvide beholdninger Goodwill Gæld til pengeinstitutter Leverandører af varer og tjenesteydelser Anden gæld Som nævnt i indledningen er forudsætningen for casen også, at virksomhedsordningen anvendes. Omdannelserne vil blive foretaget med udgangspunkt i virksomhedens balance pr balancen kan findes i bilag 1. Virksomhedens resultatopgørelse vil ikke blive anvendt udover i de tilfælde, hvor det er relevant, Side 75 af 123

77 eksempelvis ved opgørelsen af goodwill. Casen vil lægge ud med beregningen af goodwill for derefter at tage fat på henholdsvis skattefri og skattepligtig virksomhedsomdannelse. Slutteligt vil der blive foretaget en sammenligning af forskellene mellem skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse med henblik på den likviditetspåvirkning, der opstår. 8.1 Goodwill beregning Som beskrevet i afsnit 4.7 og skal der ved virksomhedsomdannelse beregnes goodwill. Goodwill værdiansættes som omtalt på i afsnit under skattepligtig virksomhedsomdannelse ved at goodwill skal fastsættes på baggrund af skøn ud fra branchekutymer eller lignende. Hvor dette ikke kan lade sige gøre skal goodwill beregnes med udgangspunkt i anvisningerne i cirkulære nr. 4. For eksemplets skyld er det valgt at der som udgangspunkt ikke eksistere branchekutymer eller lignende som kan ligge til grund for værdiansættelsen af goodwill. Dermed er det nødvendigt med en beregning. Beregningen tager udgangspunkt i de 3 seneste års aflagte årsrapporter. Årsrapporterne er alle aflagt efter årsregnskabsloven. Dermed bliver der taget udgangspunkt i de seneste 3 års resultater for virksomheden før skat. Der skal dermed også laves de reguleringer, som er beskrevet i cirkulære nr. 4: løn til medarbejdende ægtefælle, finansielle udgifter og indtægter, ekstraordinære poster og afskrivninger på tilkøbt goodwill. Poster, hvor der ikke har været bevægelse, fremgår også af beregningen og viser værdien 0. De regulerede resultater er i nedenstående figur beregnet og der fordelt med en vægtning fra 1 til 3. Det samlede resultat heraf er herefter divideret med 6 og giver dermed det vægtede gennemsnit for de seneste 3 regnskabsår. Derefter er udviklingstendensen tillagt. Udviklingstendensen er udtryk for den udvikling, der foregår fra 2010 til 2012 og udgøres af resultatet i 2012 efter reguleringer fratrukket 2010 resultatet divideret med 2. Herefter er der fratrukket driftsherreløn (50 % af det fremkomne beløb). Side 76 af 123

78 Derefter er der foretaget forrentning af virksomhedens aktiver. Forrentningen er foregået med en kapitalsats på 1 % for 2013 med tillæg af 3 %. Det resultat, man står med herefter, skal undergå en kapitalisering. Forrentningen skal foregå med den gældende kapitalafkastsats + 8 % det vil sige 9 %. Goodwillens løbetid er til brug for udregningen af kapitaliseringsfaktoren fastsat til 7 år. Ved hjælp af kapitaliseringsfaktoren kommer vi frem til nedenstående goodwill beregning. Beregning af goodwill Resultat Reguleringer: Løn medarbejdende ægtefælle Finansielle indtægter Finansielle udgifter Ekstraordinære poster Afskrivninger tilkøbt goodwill Resultat efter reguleringer Vægtning værdi herefter Samlet sum af alle årsresultater Samlet resultat divideret med Udviklingstendens ( )/ Resultat derefter Driftsherreløn Resultat herefter Forretning af aktiver 4 % af Resultat herefter til forrentning af goodwill Kapitaliseringsfaktor, levetid 7 år forrentning 9 2,76 Resultat herefter (goodwill) Tabel Figurens opstilling er foretaget med baggrund i eksemplet i cirkulære nr. 4 Ovenstående giver en beregnet goodwill på kr., som skal indgå ved oprettelsen af åbningsbalancen ved omdannelsesformerne. Umiddelbart virker udviklingen i resultatet eksplosiv fra 2010 til Det vurderes dog, at der ikke har været enkeltstående ekstraordinære poster, som der burde være korrigeret for. Levetiden Side 77 af 123

79 for goodwillen er fastsat til 7 år på baggrund af en vurdering af, at en person ikke fra dag til anden vil kunne starte en tilsvarende virksomhed og på kort tid opbygge den samme mængde goodwill. Årsagen til, at afskrivningslængden på goodwill ikke er sat højere, er, at de produkter, som selskabet producerer, er standard produkter og de derfor ikke er unikke. Det er dog i branchen vigtigt at have opbygget længerevarende forbindelser til kunder og leverandører, hvilket trækker i den anden retning. 8.2 Skattepligtig virksomhedsomdannelse Dette afsnit vil give et eksempel på en skattepligtig virksomhedsomdannelse. Først vil værdiansættelsen af aktiverne blive gennemgået, derefter vil der blive set på den betaling, som omdanneren får for virksomheden og slutteligt vil der blive set på den beskatning, ejeren bliver udsat for Værdiansættelse af virksomheden Som omtalt i afsnit 5 foregår en skattepligtig omdannelse ved brug af afståelsesprincippet. I forbindelse hermed skal der, som tidligere omtalt, udarbejdes en åbningsbalance samt vedtægter m.v. Fokus vil ligge på udarbejdelsen af åbningsbalancen, da det er dette, som reelt er vigtigt for omdanneren. Vedtægter, vurderingsberetning mv. er selvfølgelig også vigtigt, men indeholder en stor del, som blot er formalia, i hvert fald fra omdannerens synspunkt. I nedenstående afsnit gennemgås, hvordan de enkelte aktiver og passiver skal behandles i forbindelse med den skattepligtige virksomhedsomdannelse. Ejendom Ejendommen fremgår af balancen før omdannelsen, bilag 1, med en regnskabsmæssig værdi på kr. Seneste ejendomsvurdering af ejendommen angiver, at ejendomsværdien er Det forudsættes, at seneste ejendomsvurdering er retvisende og der indhentes dermed ikke ny vurdering eller lignende. Dette resulterer i, at omdanneren ved afståelsen af ejendommen til selskabet realiserer en gevinst, som han skal beskattes af i sin personlige indkomst. 74 Gevinsten opstår ved, at de afskrivninger, 74 Afskrivningslovens 21 Side 78 af 123

80 der er foretaget i løbet af årene, har været højere end den værdiforringelse, som ejendommen reelt har undergået. I beregningen forudsættes det, at grundværdien, som der ikke kan afskrives på jf. afskrivningsloven, udgør både ved afståelse og anskaffelse. Det forudsættes ligeledes, at ejendommen er omfattet af de bygninger, som der kan afskrives på og der dermed ikke er tale om kontorbygning, pengeinstitut m.v. jf. afskrivningslovens 14. Det forudsættes ligeledes, at der ikke knytter sig gæld til ejendommen og at der regnskabsmæssigt og skattemæssigt har været det samme afskrivningsforløb. I forbindelse med ejendomme er det specielt vigtigt at være opmærksom på ejendomsavancebeskatningsloven og afskrivningsloven. Der skal nemlig udarbejdes 2 opgørelser jf. ejendomsavancebeskatningslovens 1 stk. 2. Den fortjeneste, der opnås ved, at ejeren opnår en merpris i forhold til en reguleret anskaffelsessum, er vedr. ejendomsavancebeskatningsloven. 75 Der skal også foretages beskatning af genvundne afskrivninger, dvs. de afskrivninger, som virksomheden har foretaget for meget. På denne måde føres nogle af afskrivningerne reelt tilbage. Reglerne herom findes i afskrivningslovens 21. De genvundne afskrivninger kan opgøres således: Genvundne afskrivninger Kontant omregnet salgssum Kontant anskaffelsessum Afskrivninger Nedskreven værdi Fortjeneste Beskatning Tabel 8.2 med udgangspunkt i lærebog om indkomstskat side 525 Den kontante salgssum er opgjort efter seneste ejendomsværdi, fratrukket værdien af grund. Ligeledes er anskaffelsessummen også reduceret med værdien af grund. 75 Lærebog om indkomstskat side 505 Side 79 af 123

81 Det beløb, der skal beskattes som personlig indkomst, bliver kr. Det er ikke hele det afskrevne beløb, der skal beskattes, da det jf. afskrivningslovens 21 stk. 2 er forskellen mellem den nedskrevne værdi og anskaffelsessummen, som skal beskattes. Havde salgssummen oversteget anskaffelsessummen, kunne de genvundne afskrivninger maksimal have udgjort de samlede afskrivning dvs kr. Ved ejendomsavancebeskatningsloven tages der ikke hensyn til afskrivningerne. Her er det i stedet forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen, som giver en gevinst eller et tab. Ejendomsavance kan opgøres på følgende måde: Ejendomsavance 1 Afståelsessum til kontant salgssum Salgsomkostninger Reguleret afståelsessum Anskaffelsessum Købsomkostninger Tillæg jf. EBL 5. (19*10.000) Foretagne afskrivninger Reguleret anskaffelsessum Beregnet avance Avance/tab til beskatning Tabel 8.3 Modellen er tilpasset ud fra Revisormanualen 2013 s opstilling på side Ovenstående model er tilpasset. De punkter, som også kan være en del af reguleringen, men er vurderet irrelevante, er udeladt i stedet for at angive dem med en 0 værdi. Modellen vil nu blive gennemgået: 1. Afståelsessummen er opgjort til værdien jf. den seneste offentlige ejendomsvurdering. Dette er den kontante overdragelsessum i handlen. 2. Salgsomkostningerne er anslået til en værdi på 15 tkr. og omfatter advokat- og revisoromkostninger. 3. Anskaffelsessummen er opgjort til kr., som er den værdi, ejendommen tidligere er handlet til. Der er ikke specifikke gældsposter i ejendommen, hvorfor disse ikke er tillagt. Side 80 af 123

82 4. Da der er anvendt den faktiske anskaffelsessum, er der mulighed for at tillægge de afholdte omkostninger i forbindelse med købet. Omkostningerne dækker over udgifter til skøde, tinglysning m.v. 5. Der kan tillægges kr. til anskaffelsessummen pr. år, ejendommen har været ejet. Ejendommen har været ejet i 19 år. 6. Der fratrækkes de afskrivninger, som omdanneren allerede har fået fradrag for. Beløbet er opgjort som forskellen mellem fortjeneste på genvundne afskrivninger og de samlede foretagne afskrivninger. 7. Den beregnede avance er udtryk for forskellen mellem den regulerede afståelsessum og den regulerede anskaffelsessum. 8. Som det kan ses, giver beregningen et samlet tab på 225 tkr. Det tab, som omdanneren realiserer, kan fradrages i avance, opnået ved salg af en anden ejendom i afhændelsesåret. Alternativt kan omdanneren overføre tabet til en evt. ægtefælle, som så har mulighed for at benytte sig af tabet i samme år. 76 Hvis ikke der er mulighed for, at omdanneren kan anvende tabet i omdannelsesåret, kan det fremføres til senere indkomstår uden tidsbegrænsning. Omdanneren har ikke mulighed for at modregne tabet i anden indkomst, heller ikke genvundne afskrivninger. 77 I selskabet vil ejendommen ved anskaffelsen indgå med en værdi på kr. regnskabsmæssigt. Selskabets afskrivningsgrundlag vil derimod kun blive på kr. jf. beregningen af genvundne afskrivninger, da selskabet heller ikke har mulighed for at afskrive på grunden. Driftsmidler Det vurderes, at driftsmidlerne har undergået en normal afskrivningsproces og at det derfor er muligt at lægge den regnskabsmæssige værdi til grund for handelsværdien. Der er derfor ikke behov for en uvildig vurderingsmand. Ligeledes forudsættes det også, at der ikke knytter sig gæld til driftsmidlerne og at handelsværdien dermed er den regnskabsmæssige værdi. 76 Revisormanual 2013 side Lærebog om indkomstskat side 523 Side 81 af 123

83 Den regnskabs- og skattemæssige værdi af driftsmidlerne fremgår af balancen før omdannelsen. Fortjenesten ved overdragelsen kan opgøres som: Avance driftsmidler Regnskabsmæssig værdi Skattemæssig værdi Fortjeneste Tabel 8.4 egen tilvirkning Omdanneren opnår en fortjeneste på driftsmidlerne på kr., som skal beskattes som personlig indkomst i overensstemmelse med personskattelovens 3. I realiteten er der ligesom ved afsnittet om ejendommen tale om, at omdanneren bliver beskattet af genvundne afskrivninger. Den værdi, der skal indgå som selskabets skattemæssige og regnskabsmæssige anskaffelsessum, er kr. Goodwill Der blev i afsnit 7.1 beregnet den goodwill, som der skal indregnes i forbindelse med virksomhedsomdannelsen. Goodwillen blev beregnet til kr. Hele goodwillværdien skal omdanneren beskattes af i forbindelse med omdannelsen. Det skyldes, at der ingen gæld er at modregne i værdien samt at den skattemæssige værdi i virksomheden er lig 0. Beskatningen foretages som personlig indkomst jf. afskrivningslovens 40, stk. 6. Den oparbejdede goodwill resulterer dermed i en stor skatteforpligtelse for ejeren. For det omdannede selskab udgør den regnskabsmæssig og skattemæssige anskaffelsessum kr. Dermed er beløbet også udtryk for afskrivningsgrundlaget, både skattemæssigt og regnskabsmæssigt goodwill afskrives over 7 år som oplyst i forbindelse med beregningen af goodwill og i overensstemmelse med afskrivningslovens 40. Varelager Varelageret er i virksomhedens balance pr ansat til kr., hvilket svarer til varernes kostpris. Handelsværdien værdiansættes dermed til den regnskabsmæssige værdi pr , som også er udtryk for den skattemæssige Side 82 af 123

84 værdi. Der skal derfor ikke opgøres tab eller avance i forbindelse med overdragelsen af varelageret. Derfor indregnes varelageret i åbningsbalancen med kr. Tilgodehavender fra salg Debitorerne værdiansættes til den regnskabsmæssige værdi pr , da det vurderes, at den regnskabsmæssige værdi er lig med den værdi, debitorerne har. Der er ikke forskel mellem den regnskabsmæssige og skattemæssige værdi af debitorerne, da der ikke på statustidspunktet er hensat til tab på debitorer. Da der ikke er forskel mellem værdierne, skal ejeren ikke beskattes af en forskel. Selskabet skal i åbningsbalancen indregne tilgodehavender fra salg til en værdi på kr. Periodeafgrænsningsposter, Depositum og Likvide Beholdninger Udgangspunktet for en skattepligtig virksomhedsomdannelse er, at alle aktiver og passiver skal omdannes til handelsværdier efter afståelsesprincippet. Med udgangspunkt heri værdiansættes periodeafgrænsningsposter, depositum og likvide beholdninger til den regnskabsmæssige værdi pr Dette sker, da det vurderes, at den regnskabsmæssige værdi svarer til den kontante værdi, man ville kunne opnå ved et salg af aktiverne. Da den kontante værdi svarer til den skattemæssige værdi i forbindelse med omdannelsen, vil der derfor ikke være forskel på den skattemæssige og den regnskabsmæssige værdi og omdanneren vil derfor ikke opnå hverken en avance eller et tab. Værdien af posterne fremgår af åbningsbalancen. Værdiansættelse af gæld Gælden i den virksomhed, som omdannes til selskab, udgør pr : Gæld til pengeinstitutter kr. Leverandører af varer og tjenesteydelser kr. Anden gæld kr. Gæld skal værdiansættes til den pålydende værdi 78, hvilket svarer til kursværdien. Det betyder, at ovenstående gældsforpligtelser i selskabets åbningsbalance skal værdisættes til den samme værdi, som de havde i virksomhedens balance pr Der er ingen forskel på den regnskabsmæssige og den skattemæssige værdi og der skal derfor ikke 78 Cirkulære nr. 185 af 17/ punkt 44. Side 83 af 123

85 udregnes hverken fortjeneste eller avance. Det er, som ovenstående viser, ofte nemt at værdiansætte gælden i forbindelse med en skattepligtig virksomhedsomdannelse Betaling for Virksomheden Overdragelsen fra virksomhed til selskab er naturligvis ikke gratis for selskabet. Vedkommende, der omdanner virksomheden, skal have en betaling. Som tidligere gennemgået vil betalingen ved en skattepligtig omdannelse ofte være aktier og anparter i virksomheden, at slippe af med gældsforpligtelserne samt at opnå et stiftertilgodehavende. I dette eksempel vil der blive taget udgangspunkt i, at virksomheden omdannes til et anpartsselskab og at omdanneren ønsker at få så stort et stiftertilgodehavende som muligt. Dette resulterer i, at anpartskapitalen ansættes til det for 2013 gældende kapitalkrav på kr. Anparternes skattemæssige anskaffelsessum bliver på denne måde også kr. Beregningen af stiftertilgodehavendet kan foretages på følgende måde med udgangspunkt i de hidtil opgjorte aktiver og passiver: Opgørelse af stiftertilgodehavende Samlede aktiver Gæld Anpartskapital Stiftertilgodehavende Tabel 8.5 egen tilvirkning Ud fra ovenstående beregning ville omdanneren kunne opnå et stiftertilgodehavende på kr. Havde omdanneren ikke valgt at få et stiftertilgodehavende, ville forskellen mellem de samlede aktiver og gæld være blevet til en del af egenkapitalen som overkurs ved emission. En hævning af en overkurs vil blive betragtet som udbytteudlodning og beskattes ifølge reglerne herom. Åbningsbalancen ved en skattepligtig virksomhedsomdannelse med stiftertilgodehavende vil se sådan ud: Side 84 af 123

86 Åbningsbalance ved skattepligtig virksomhedsomdannelse Aktiver Regnskabsmæssig Skattemæssig Immaterielle anlægsaktiver Goodwill Immaterielle anlægsaktiver i alt Ejendom Driftsmidler Materielle anlægsaktiver i alt Anlægsaktiver i alt Varelager Varebeholdninger i alt Tilgodehavende fra salg Periodeafgrænsningsposter Lejedepositum Tilgodehavender i alt Indestående i pengeinstitutter Kasse- og girobeholdning Likvider beholdninger i alt Omsætningsaktiver i alt Aktiver Passiver Egenkapital Anpartskapital Egenkapital i alt Stiftertilgodehavende Gæld til pengeinstitutter Leverandører af varer og tjenesteydelser Anden gæld Kortfristede gældsforpligtelser i alt Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt Tabel 8.6 egen tilvirkning Side 85 af 123

87 I forbindelse med optagelsen af stiftertilgodehavendet er der mulighed for, fra omdannerens side, at give et kursnedslag på op til 20 %. Det er vigtigt, at der udarbejdes et gældsbrev eller lignende for at kunne opnå kursnedslaget. Kursnedslaget resulterer i, at omdanneren opnår nogle lavere skattepligtige avancer samt at selskabet får lavere afskrivningsgrundlag. Der må, som tidligere omtalt, fordeles kursnedslag på alt undtagen likvider. Periodeafgrænsningsposter og lejedepositum medtages heller ikke. 79 Med udgangspunkt i balancen, hvor der blot er stiftertilgodehavende, kan kursnedslag og fordeling opstilles på følgende måde: Stiftertilgodehavende Kursnedslag 20 % Aktiver Fordelingen skal være forholdsmæssig efter aktivernes størrelse. Værdien pr. aktiv opgøres som: Kursnedslag /aktiver 17,78 % Værdi Kursnedslag Værdi herefter Goodwill Ejendom Driftsmidler Varelager Tilgodehavende fra salg I alt Tabel 8.7 egen tilvirkning Som ovenstående viser reducere kursnedslaget selskabets anskaffelsessummer betragtelig. Som modsætning hertil reduceres omdannerens avancer på aktiverne: Avance Kursnedslag Avance herefter Goodwill Ejendom Driftsmidler Varelager Tilgodehavende fra salg I alt Tabel 8.8 egen tilvirkning 79 Magnus Skattekartotek, kapitel 52, side 46 Side 86 af 123

88 Med udgangspunkt i, at tabet på ejendommen kun kan fradrages i gevinst på salg af anden ejendom, vurderes dette at udgå af opgørelsen af avancen selvom omdanneren selvfølgelig kan benytte det i et senere indkomstår. På denne måde ender den skattepligtige avance i forbindelse med omdannelsen med at blive: = kr. Med udgangspunkt i kursnedslagene kan følgende åbningsbalance opstilles ved stiftertilgodehavende med kursnedslag: Åbningsbalance ved skattepligtig virksomhedsomdannelse med kursnedslag Aktiver Regnskabsmæssig Skattemæssig Immaterielle anlægsaktiver Goodwill Immaterielle anlægsaktiver i alt Ejendom Driftsmidler Materielle anlægsaktiver i alt Anlægsaktiver i alt Varelager Varebeholdninger i alt Tilgodehavende fra salg Periodeafgrænsningsposter Lejedepositum Tilgodehavender i alt Indestående i pengeinstitutter Kasse- og girobeholdning Likvider beholdninger i alt Omsætningsaktiver i alt Aktiver Passiver Egenkapital Anpartskapital Egenkapital i alt Stiftertilgodehavende Gæld til pengeinstitutter Leverandører af varer og Side 87 af 123

89 tjenesteydelser Anden gæld Kortfristede gældsforpligtelser i alt Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt Tabel 8.9 egen tilvirkning Beskatning Som det tidligere har været oplyst er omdannelsen foretaget med udgangspunkt i, at den selvstændige erhvervsdrivende har drevet sin virksomhed i virksomhedsordningen. Det antages ligeledes, at omdanneren ikke efterfølgende opstarter anden virksomhed, hvilket vil resultere i, at konto for opsparet overskud ikke ryger til beskatning nu og her alligevel. Årsagen hertil er, at vi gerne vil se, hvad den maksimale beskatning bliver. Omdannerens opsparede overskud udgør kr. og kommer altså til beskatning i omdannelsesåret. Det samme gør avancen ved omdannelsen af virksomheden, som er på kr. jf. tidligere beregning. Det giver en samlet skattepligtig indkomst på kr. Der skal dog jf. afsnittet om virksomhedsordningen ved skattepligtig omdannelse ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af avancen på omdannelsen. Nedenstående tabel viser den beskatning, som omdanneren realiserer i forbindelse med den skattepligtige virksomhedsomdannelse: Beskatning af omdanneren Indkomst før AM-bidrag Am-bidrag 8 % I alt avance ved omdannelse I alt til beskatning som personlig indkomst Skat Bundskat 5,83 % Sundhedsbidrag 7,93 % Kommuneskat 25,6 % Kirkeskat 0,89 % Topskat 15 % Personfradrag bundskat 5,83 % af Personfradrag sundhedsbidrag 7,93 % af Personfradrag, kommuneskat 25,6 % af Afledt skat i alt Side 88 af 123

90 Allerede betalt virksomhedsskat Endelig skat til betaling Personfradrag De anvendte satser er 2013 satserne i Randers kommune Topskat beregnes som den del der overskrider topskattegrænsen på i 2013 jf. revisormanualen 2013 side Tabel 8.10 egen tilvirkning Ovenstående viser, at ejeren af virksomheden realiserer en stor beskatning i forbindelse med den skattepligtige virksomhedsomdannelse på kr Delkonklusion på skattepligtig omdannelse Af gennemgangen af en skattepligtig virksomhedsomdannelse kan der udledes flere forskellige ting. En skattepligtig omdannelse kræver f.eks. en stor likviditet i den virksomhed, der omdannes til eller i ejerens privatøkonomi. Det gør den, fordi der opstår en stor skatteforpligtelse i forbindelse med omdannelsen, som skal afregnes af omdanneren. Det resulterer i, at omdanneren som oftest skal trække nogle penge ud af virksomheden for at kunne betale denne skat. Omdanneren kan dog i første omgang komme uden om her og nu beskatningen ved at sørge for stadig at befinde sig i virksomhedsskatteordningen inden udløbet af omdannelsesåret. Omdanneren kan også gøre beskatningen lavere ved at give et kursnedslag på et evt. stiftertilgodehavende. Det er dog også med til at reducere selskabets anskaffelsessummer og dermed reducere afskrivningsgrundlaget. 8.3 Skattefri virksomhedsomdannelse Dette afsnit vil give et eksempel på en skattefri virksomhedsomdannelse. Først vil værdiansættelsen af aktiverne blive gennemgået, derefter vil der blive set på hensættelse af udskudt skat, håndtering af eventuel negativ indskudskonto og opsparet overskud og slutteligt opgørelse af den regnskabsmæssige værdi af egenkapitalen og den skattemæssige anskaffelsessum af aktierne/anparterne. Side 89 af 123

91 8.3.1 Værdiansættelse af virksomheden Som omtalt i afsnit 4 foregår en skattefri omdannelse ved brug af successionsprincippet. I forbindelse hermed skal der som tidligere omtalt udarbejdes en åbningsbalance samt vedtægter m.v. Fokus vil ligge på udarbejdelsen af åbningsbalancen, da det er dette, som reelt er vigtigt for omdanneren. Vedtægter, vurderingsberetning mv. er selvfølgelig også vigtigt, men indeholder en stor del som blot er formalia, i hvert fald fra omdannerens synspunkt. I nedenstående afsnit gennemgås, hvordan de enkelte aktiver og passiver skal behandles i forbindelse med den skattepligtige virksomhedsomdannelse Balanceposter Ejendom I forbindelse med den skattepligtige omdannelse blev der opsat følgende forudsætninger: - Ejendomsvurderingen på kr. er retvisende. - Grundværdien på kr. kan ikke afskrives. - Der kan afskrives på ejendommen. - Beregning af genvundne afskrivninger giver fortjeneste på kr. - Beregning af ejendomsavance giver en negativ avance på kr. Fra de to beregninger skal der, til at finde den skattemæssige værdi, bruges anskaffelsessummen fra ejendomsavanceberegningen og ultimo afskrivningerne fra beregning af genvundne afskrivninger. Den skattemæssige bogførte værdi vil da være: Skattemæssig værdi af ejendom Kontant anskaffelsessum Afskrivninger ultimo Skattemæssig værdi Tabel 8.11 egen tilvirkning For den regnskabsmæssige værdi skal selskabet optage denne til overdragelsessummen på kr., som skal fremgå af åbningsbalancen. Som følge af forskellen mellem Side 90 af 123

92 skattemæssig og regnskabsmæssig værdi skal der afsættes udskudt skat. Den udskudte skat vil være følgende: Udskudt skat af ejendom Udskudt skat, genvundne afskrivninger (25 % af kr.) Udskudt skat, ejendomsavance (25 % af kr.) Udskudt skat, købsomkostninger (25 % af kr.) Udskudt skat, tillæg jf. EBL 5 (25 % af kr.) Udskudt skat af ejendom Tabel 8.12 egen tilvirkning I selskabets åbningsbalance hensættes således kr. i udskudt skat 80 som følge af, at ejendommen indgår i omdannelsen. For at sikre korrekt beregnet udskudt skat kan der foretages beregning af udskudt skat af forskellen mellem den regulerede afståelsessum fra ejendomsavanceopgørelsen og den ovenstående skattemæssige værdi jævnfør nedenstående: Afstemning udskudt skat Reguleret afståelsessum Beregnet skattemæssig værdi Forskelsværdi Udskudt skat 25 % Tabel 8.13 egen tilvirkning For at opgøre aktierne/anparternes anskaffelsessum skal den skattemæssige værdi i afståelsesåret opgøres. Årsagen skal findes i successionsprincippet, hvor selskabet succederer i den personlige virksomheds skattemæssige forhold. Her succederes ikke bare i en nettosaldo for ejendommen, men i anskaffelsessum, tidspunkt for anskaffelse, grundlag for afskrivning samt de foretagne afskrivninger. Dette har ligeledes den effekt, at ejeren ved overdragelsen ikke bliver beskattet af nogle af delene og derved er omdannelsen skattefri; dog sker beskatning den dag, ejeren vælger at sælge sin selskabskapital. 80 Virksomhedsomdannelsesloven 2 stk. 1 nr. 8 Side 91 af 123

93 Opgørelsen kræver, at der er foretaget beregning af genvundne afskrivninger og ejendomsavancen: Skattemæssig værdi ved afståelse Reguleret afståelsessum Genvundne afskrivninger Ejendomsavance Skattemæssig værdi ved afståelse Tabel 8.14 egen tilvirkning Forskellen mellem den skattemæssige værdi ved afståelse på kr. og den skattemæssige værdi for selskabet på kr. er de kr., som består af tillæg jævnfør EBL 5 på kr. og købsomkostningerne på kr. Driftsmidler Forudsætningerne for driftsmidler under skattefri virksomhedsomdannelse er de samme som ved den skattepligtige virksomhedsomdannelse. Det er forudsat, at der hidtil har været en normal afskrivningsproces, hvilket gør, at den regnskabsmæssige saldo stemmer overens med handelsværdien. Som det fremgår af balancen før omdannelsen finder sted, giver følgende oplysninger derved mulighed for beregning af forskelsværdien: Forskelsværdi driftsmidler Regnskabsmæssig værdi Skattemæssig værdi Forskelsværdi Tabel 8.15 egen tilvirkning Da selskabet succederer i den personlige virksomhed, vil det medføre, at både den regnskabsmæssige og skattemæssige værdi overføres. Ved skattefri omdannelse indgår fortjenesten som en del af den udskudte skat, som hensættes som forpligtelse. Hensættelse til udskudt skat sker i overensstemmelse med virksomhedsomdannelseslovens 2, stk. 1, nr. 8. Side 92 af 123

94 Den beskatning, som beregnes på grund af genvunde afskrivninger, hensættes altså udelukkende som udskudt skat til beskatning den dag, der sker salg af virksomheden. Den udskudte skat vil således udgøre 25 % af den beregnede fortjeneste jævnfør nedenstående: Udskudt skat af driftsmidler Regnskabsmæssig værdi Skattemæssig værdi Forskelsværdi Udskudt skat heraf 25 % Tabel 8.16 egen tilvirkning Varelager For varelageret gør det sig gældende, at dette optages i åbningsbalancen til handelsværdi. Værdien på kr., som fremgår af balancen, inden omdannelsen foretages, vurderes at være handelsværdien, da lageret er optaget til kostpris, hvilket dette burde kunne afvikles til. Endvidere optages den skattemæssige værdi ved omdannelsen til samme værdi og giver derved ingen skattemæssige konsekvenser, som skal hensættes til senere betaling. Tilgodehavende fra salg For tilgodehavender fra salg, også kendt som debitorer, er det gældende, at denne også skal optages til handelsværdi i åbningsbalancen. I dette tilfælde er den regnskabsmæssige værdi kr., hvilket både er handelsværdien, som skal fremgå af åbningsbalancen, men ligeledes også den skattemæssige værdi. Denne vil på samme vis som varelageret ikke have nogen skattemæssig konsekvens, da der ikke er nogen fortjeneste ved omdannelsen. Periodeafgrænsningsposter, depositum og likvide beholdninger Eftersom der ved skattefri virksomhedsomdannelse benyttes successionsprincip, hvor der som hovedregel skal overdrages alle aktiver og forpligtelser til selskabet, er dette ligeledes gældende for periodeafgrænsningsposter, deposita og likvide beholdninger. Disse skal opgøres til handelsværdi, da denne skal fremgå af åbningsbalancen. Det er Side 93 af 123

95 vurderet, at den regnskabsmæssige værdi allerede inden omdannelsen er opgjort til reel handelsværdi, hvilket også er den skattemæssige værdi. De tre områder udgør kr. tilsammen. Værdien er den samme både skattemæssigt og regnskabsmæssigt og giver derved ingen skattemæssig konsekvens for den udskudte skat. Goodwill Der er i afsnit 7.1 foretaget goodwill beregning med et udfald på kr. Da der under skattefri virksomhedsomdannelse benyttes successionsprincippet, er dette medvirkende til, at goodwill ikke har nogen skattemæssig værdi for det modtagne selskab. Årsagen er, at da selskabet succederer i den personlige virksomheds skattemæssige forhold, hvor goodwill ikke fremgår. Da denne først dannes i forbindelse med omdannelsen, vil goodwill ej heller have nogen skattemæssig effekt, men udelukkende være en regnskabsmæssig post. For den i regnskabet indarbejdede goodwill er der i årsregnskabsloven ikke stillet krav om at afsætte udskudt skat af forskellen mellem den regnskabsmæssige og skattemæssige værdi. Dog skal der ifølge virksomhedsomdannelsesloven ske hensættelse af enhver skat, som forventes realiseret i forbindelse med udligning af regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af et aktiv, uanset bestemmelserne i årsregnskabsloven. 81 Således er selskabet i henhold til omdannelsesloven tvunget til at hensætte udskudt skat af goodwill i henhold til nedenstående: 81 Virksomhedsomdannelsesloven 2 stk. 1, nr. 8 Side 94 af 123

96 Udskudt skat af goodwill Regnskabsmæssig værdi Skattemæssig værdi - Forskelsværdi Udskudt skat heraf 25 % Tabel 8.17 egen tilvirkning Hensættelsen af udskudt skat i forbindelse med goodwill beregning vil således ske i åbningsbalancen, men dog ikke få nogen konsekvens for anskaffelsessummen for aktierne/anparterne. Værdiansættelse af gæld Gælden i virksomheden udgøres af 3 poster, som skal overføres til selskabet. De tre poster fra den personlige virksomhed er: - Gæld til pengeinstitutter kr. - Leverandører af varer og tjenesteydelser kr. - Anden gæld kr. Gæld skal på lige fod med skattepligtig omdannelse værdiansættes til pålydende værdi, 82 men i forbindelse med skattefri omdannelse skal der ligeledes medtages omkostninger til stiftelse af selskabet. Der vil således ske forøgelse af anden gæld, som skal modsvare omkostninger til revisor, advokat o.l. i forbindelse med den foretagne omdannelse. For selskabets vedkommende antages det at udgøre kr., således anden gæld stiger til kr. i åbningsbalancen. Der skal dog være opmærksomhed på krav om, at kreditorer godkender, at selskabet træder i ejerens sted. Såfremt kreditorer som følge af omdannelsen ikke godkender dette, kan de kræve, at ejeren kautionerer for selskabets forpligtelser, da der er begrænset hæftelse som selskab Udskudt skat Som følge af den skattefrie virksomhedsomdannelse og bestemmelserne om hensættelse af enhver skat, som realiseres ved udligning af skattemæssige og regnskabsmæssige 82 Cirkulære nr. 185 af 17/ punkt 44. Side 95 af 123

97 værdier, skal der ske hensættelse af udskudt skat jævnfør ovenstående opgørelse af forskelsværdier for goodwill, ejendom og driftsmidler. Hensættelse af den udskudte skat i selskabets åbningsbalance vil da være følgende: Regnskabsmæssige værdi Skattemæssige værdi Forskelsværdi Udskudt skat 25 % Goodwill Ejendom Driftsmidler Hensat udskudt skat Tabel 8.18 egen tilvirkning Hensættelse til senere hævning og indskudskonto Der er for virksomheden ingen hensættelse til senere hævning og derved skal der ikke tages stilling til, hvorvidt denne ønskes med i omdannelsen eller holdt udenfor. Dog fremgår der af ejerens personlige skatteoplysninger en negativ indskudskonto på kr. Førend omdannelsen skal foretages, skal denne udlignes. 83 Modregning kan ske i opsparet overskud, som dog vil udløse restbeskatning. Restbeskatningen vil være forskellen mellem de i forvejen betalte 34 % og ejerens personlige skatteprocent. For at lette beregningen i forhold til skat og modregning i udskudt skat, forudsættes det i nedenstående beregning, at der ingen negativ saldo er for indskudskontoen. Endvidere, at der heller ikke er foretaget hævninger imellem omdannelsesdatoen og det faktiske stiftelsestidspunkt for selskabet Opsparet overskud Som det fremgår af afsnit vedrørende skattefri omdannelse og opsparet overskud, ligger det frit for ejeren, hvorvidt vedkommende ønsker at lade opsparet overskud indgå i omdannelsen. Såfremt det ønskes at lade opsparet overskud indgå i omdannelsen, vil dette medvirke til en nedsættelse af anskaffelsessummen for aktierne/anparterne. Ønskes det derimod ikke at lade opsparet overskud indgå i omdannelsen, vil anskaffelsessummen ikke blive nedsat og indestående på konto for det opsparede 83 Virksomhedsskatteloven 16 stk. 2 Side 96 af 123

98 overskud med tillæg af den tilsvarende virksomhedsskat vil blive medregnet til den personlige indkomst. 84 Grundet ovenstående ønskes det for virksomheden, at opsparet overskud indgår i omdannelsen. Besparelsen opgøres på følgende baggrund: Brutto Netto Betalt skat Opsparet overskud (34 %) Opsparet overskud (32 %) Opsparet overskud (30 %) Opsparet overskud (28 %) Opsparet overskud (25 %) I alt Tabel 8.19 egen tilvirkning Nettotallet er det opsparede overskud, som er tilbage efter, at der er betalt den respektive virksomhedsskat hvert år. Det er ligeledes den værdi, som reducerer anskaffelsessummen for aktierne/anparterne. Der vil ved omdannelsen altså ske reduktion af anskaffelsessummen for kr Aktiernes skattemæssige anskaffelsessum Af nedenstående fremgår åbningsbalancen for Her implementeres de værdier, som i ovenstående afsnit er beregnet for at give et overblik over de forskelle, der er skattemæssigt og regnskabsmæssigt og ikke mindst på, hvilken baggrund den skattemæssige anskaffelsessum skal beregnes. Endvidere fremgår den regnskabsmæssige egenkapital, som skal fordeles mellem selskabskapital og overkurs. 84 Virksomhedsskatteloven 16 stk. 1 Side 97 af 123

99 Åbningsbalance Regnskabsmæssig værdi Skattemæssig værdi Aktiernes/anparternes skattemæssige værdi Goodwill Ejendom Varelager Tilgodehavende fra salg Periodeafgrænsningsposter Lejedepositum Indestående i pengeinstitutter Kassebeholdning Aktiver i alt Udskudt skat Gæld til pengeinstitutter Leverandørgæld Anden gæld Passiver i alt Nettoformue (egenkapital) Tabel 8.20 egen tilvirkning Selskabskapital inkl. overkurs Skattemæssig værdi af selskabskapital Omkostninger til stiftelse Nettoindestående på konto for opsparet overskud Aktiernes skattemæssige anskaffelsessum Tabel 8.21 egen tilvirkning Som det fremgår af ovenstående opgørelse har selskabskapitalen en skattemæssig værdi på netto kr. I denne værdi skal tillægges de omkostninger, som har været i forbindelse med stiftelsen til revisor og advokat. Til slut skal nettoindestående på kontoen for opsparet overskud reducere anskaffelsessummen. Grundet det høje indestående på kontoen for opsparet overskud ender anskaffelsessummen som en negativ saldo for den skattemæssige egenkapital. Side 98 af 123

100 Derimod udgør den regnskabsmæssige selskabskapital kr. I den forbindelse er der to muligheder for fordeling af denne, som vil være mest optimal for ejeren. Aktiekapital Anpartskapital Overkurs Overkurs Egenkapital Egenkapital Tabel 8.22 egen tilvirkning Fordelen ved at placere mest muligt af egenkapitalen som overkurs er, at det er muligt for ejeren at få denne udbetalt som udbytte fremadrettet. Selve aktiekapitalen/anpartskapitalen er det ikke muligt at udlodde på sigt, da denne altid skal være til stede. Skattemæssigt opstår der en negativ anskaffelsessum for aktierne/anparterne. Dette kan i hovedreglen ikke lade sig gøre ved skattefri omdannelse 85 og der skal derfor som udgangspunkt benyttes skattepligtig omdannelse. En undtagelse er dog såfremt, at virksomheden har været i virksomhedsskatteordningen i regnskabsåret op til omdannelsen, hvilket er tilfældet i casen. Der er i dette tilfælde tre måder at foretage den skattefrie omdannelse på: - Indehaver udligner den negative anskaffelsessum ved kontant eller indskydelse af aktiver indbetaling. - Opsparet overskud holdes udenfor omdannelsen, ejer udtræder af virksomhedsskatteordning og opsparet overskud kommer til beskatning ved ejer. - Opsparet overskud holdes udenfor omdannelsen, ejer forbliver i virksomhedsskatteordning (kræver fortsat privat erhverv) og opsparet overskud fortsætter som tidligere. I tilfælde af, at opsparet overskud holdes ude af omdannelsen, vil den skattemæssige anskaffelsessum af aktierne/anparterne blive kr Delkonklusion på skattefri omdannelse Efter gennemgang af den skattefrie omdannelse kan det konstateres, at flere områder skal udredes, førend omdannelsen kan lade sig gøre. Til forskel fra den skattepligtige omdannelse kræves der som udgangspunkt ikke nogen umiddelbar likviditet ved ejeren, 85 Virksomhedsomdannelsesloven 2 stk. 1, nr. 5 Side 99 af 123

101 da der som hovedregel ikke er noget beløb til beskatning. Dog kan der forekomme undtagelser, som eksempelvis negativ indskudskonto, som skal udlignes eventuelt via opsparet overskud. Der skal undervejs beregnes den skattemæssige værdi for aktiver og forpligtelser og dermed også, hvilken indvirkning disse har på den skattemæssige anskaffelsessum af selskabskapital. Undervejs skal der ligeledes tages stilling til, hvorvidt der skal beregnes udskudt skat i henhold til virksomhedsomdannelsesloven. Slutresultatet bliver en opgørelse over de regnskabsmæssige og skattemæssige egenkapital som skal fremgå i åbningsbalancen for selskabet. 8.4 Sammenholdelse af skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse Der vil i dette afsnit blive foretaget en sammenholdelse af de likviditetsmæssige påvirkninger ved de to omdannelsesformer. Sammenholdelsen tager udgangspunkt i den skattepligtige omdannelse med stiftertilgodehavende og kursnedslag. I den skattefri del er der taget udgangspunkt i at omdanneren har indbetalt værdien af den negative anskaffelsessum og derfor er den skattemæssige anskaffelsessum opgjort til 0. Nedenstående tabel viser de likviditetsmæssige påvirkninger Likviditetspåvirkning ved omdannelsesformerne Skattefri Skattepligtig Forskel Skat i omdannelsesåret af avance og opsparet overskud Stiftertilgodehavende Likviditet i omdannelsesår Regnskabsmæssig egenkapital Skattemæssig anskaffelsessum Nettopåvirkning Skat ved salg (27 % indtil , derefter 42 %) Likviditet ved salg Samlet likviditetspåvirkning Tabel 8.23 egen tilvirkning, dog med inspiration fra skattefri virksomhedsomdannelse af Jan Nygaard m.fl. Side 100 af 123

102 Tabellen viser os, at omdanneren ved den skattefri virksomhedsomdannelse ikke realiserer nogen skat i omdannelsesåret, hvorimod der ved den skattepligtige omdannelse realiseres en relativt stor beskatning på tkr. ved omdanneren. Ved den skattefri omdannelse modtager omdanneren dog heller ingen betaling for virksomheden, hvilket er tilfældet for omdanneren ved den skattepligtige omdannelse. Ved den skattepligtige omdannelse er der mulighed for, at omdanneren kan komme til at stå med tkr. i hånden, hvilket er udtryk for den nettolikviditet ejeren opnår ved en skattepligtig omdannelse. På lidt længere sigt er der mulighed for at opnå en anden nettolikviditet. Med udgangspunkt i ovenstående vil omdanneren ved en afståelse af anparterne i virksomheden modtage herfor. Der skal dog ikke betales noget i skat af dette beløb, da skatten allerede er betalt ved omdannelsen. I modsætning hertil vil der ved et salg af selskabet ved en skattefri virksomhedsomdannelse ske en beskatning af anskaffelsessummen i selskabet opgjort som forskellen mellem den regnskabsmæssige og skattemæssige anskaffelsessum. Den samlede realiserede skat ved et salg bliver på tkr. Ved salget er der dog en samlet positiv likviditet for omdanneren på tkr. Af den samlede nettopåvirkning fremgår det, at der ved en skattefri virksomhedsomdannelse bliver en positiv samlet likviditetspåvirkning på tkr. ekstra, i forhold til ved den skattepligtige omdannelse. Det vil sige, at omdanneren får tkr. mere ud til sig selv privat ved et evt. salg, ved den skattefri virksomhedsomdannelse. Dermed er det umiddelbart det bedste for omdanneren på længere sigt. Som udgangspunkt virker det på kort sigt som det mest tiltrækkende for omdanneren at foretage den skattepligtige virksomhedsomdannelse. Det skyldes, at der her er mulighed for at opnå det skattefri stiftertilgodehavende og dermed hurtigt få en masse penge ud til sin privatøkonomi. For at få penge ud er det dog nødvendigt, at der er den nødvendige likviditet til rådighed. Ved et hurtigt kig på balancen er det dog nemt at konstatere, at Side 101 af 123

103 det vil komme til at have en stor påvirkning på likviditeten i selskabet. Selskabet vil blive sat under et stort pres og i værste tilfælde kan det komme til at dræbe virksomheden, at den ikke har nok likvider til rådighed. Omdanneren behøver dog ikke at trække hele stiftertilgodehavendet ud af selskabet på en gang og hvis omdanneren har råd til det i dennes privatøkonomi, kan han betale den realiserede skat med penge, der allerede er i privatøkonomien. På denne måde skånes selskabets likviditet i første omgang og det må antages, at der vil være den til driften nødvendige likviditet til rådighed. På langt sigt er den skattefri virksomhedsomdannelse jf. tabellen den klart bedste løsning, da den giver den største likviditet for omdanneren med tkr. mere til omdanneren end ved den skattepligtige omdannelse. Dog skal ikke glemmes at ejeren skal udligne den negative skattemæssige anskaffelsessum på selskabskapitalen. I casen kan det konkluderes, at det på langt sigt er den skattefri virksomhedsomdannelse den klart bedste for virksomhedens ejer. Der kan dog ikke ud fra casen konkluderes, hvad der generelt er den bedste form for virksomhedsomdannelse. Det vil altid komme an på en helt konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Side 102 af 123

104 9. Efter omdannelsen Efter den foretagne omdannelse melder der sig flere forskellige spørgsmål for selskabsejeren. Et af disse spørgsmål kunne eksempelvis være: Skal der etableres en holdingstruktur, eventuelt med henblik på et senere generationsskifte eller et eventuelt salg af selskabet? Med udgangspunkt i den opstillede case kunne dette være relevant at forholde sig til, da ejeren af det omdannede selskab er 62 år og dermed nærmer sig pensionsalderen. Afhandlingen vil nu forsøge at belyse nogle af de muligheder for omstrukturering, der eksisterer. 9.1 Omstruktureringer af selskabet I forbindelse med omdannelsen til selskab er der mulighed for at foretage en del omstruktureringer af virksomheden. Det kan blandt andet være ved at oprette en holdingstruktur, hvor et holdingselskab ejer det driftsselskab, der nu engang er. En holdingstruktur kan skabes på flere måder. Den kan eksempelvis skabes ved spaltning, skattefri tilførsel af aktiver eller skattefri aktieombytning. 86 Spaltning foregår ved at eksempelvis et driftsselskab opdeles i 2 eller flere selskaber. Fordelen ved spaltning er, at der kan ske opdeling af eventuelle forskellige forretningsområder i virksomheden, som derefter foregår i hver deres virksomhed, hvilket kan være med til at give et bedre overblik over, hvor virksomheden tjener sine penge og hvor den mister penge. 87 En skattefri tilførsel af aktiver foregår ved, at det eksisterende driftsselskab indskyder nogle af de aktiver, der indgår i virksomheden i et datterselskab. På denne måde bliver det tidligere driftsselskab til holdingselskab i stedet Dansk Revision 2012 brochure om generationsskifte side Dansk Revision 2012 brochure om generationsskifte side Dansk Revision 2012 brochure om generationsskifte side Side 103 af 123

105 Afhandlingen tager udgangspunkt i, at der ønskes en skattefri aktieombytning, da dette vurderes at være den mest almindelige og brugte omstruktureringsform. 89 Derfor er skattefri aktieombytning beskrevet mere udførligt end ovenstående metoder. En aktieombytning er en transaktion, hvor en eller flere ejere i et selskab overdrager deres aktier i et selskab til et holdingselskab. Som betaling for aktierne i driftsselskabet modtager aktionærerne aktier i holdingselskabet svarende til den mængde, de besad af det overdragne selskab. 90 Hovedformålet ved at foretage den skattefri aktieombytning er at skabe en holdingstruktur, som vil være med til at gøre det nemmere at foretage et generationsskifte eller på et tidspunkt sælge driftsselskabet. Nedenstående figur viser den udvikling, case-virksomheden har gået fra personlig virksomhed til selskab: Hr. Sørensen Personligt drevet virksomhed Virksomhedsomdannelse Hr. Sørensen Hr. Sørensens Selskab ApS Figur Egen tilvirkning Lige nu ejer Hr. Sørensen personligt selskabet 100 %. Efter en skattefri aktieombytning vil strukturen i stedet komme til at se ud på følgende måde: 89 Dansk Revision 2012 brochure om generationsskifte side Revisormanualen 2013 side 11 Side 104 af 123

106 Hr. Sørensen Hr. Sørensens Selskab ApS Skattefri aktieombytning Hr. Sørensen Hr. Sørensens Holding ApS Hr. Sørensens Selskab ApS Figur 9.2 egen tilvirkning Efter en skattefri aktieombytning vil strukturen være som i ovenstående figur 9.1. I stedet for at eje driftsselskabet direkte ejer Hr. Sørensen nu i stedet 100 % af et holdingselskab, som så ejer 100 % af driftsselskabet. For at kunne få lov til at foretage en skattefri aktieombytning er der nogle betingelser, som skal være opfyldt: 1. Det oprettede holdingselskab skal opnå flertallet af aktierne i driftsselskabet. 2. Aktionæren i driftsselskabet skal opnå en ejerandel i holdingselskabet, som svarer til aktierne i driftsselskabet. 3. Aktierne må ikke sælges fra holdingselskabet, før der er gået 3 år. 91 Da ovenstående betingelser vurderes at være opfyldt, har Hr. Sørensen mulighed for at foretage en skattefri aktieombytning. Fordelene og ulemperne ved en skattefri aktieombytning er: En af fordelene ved en skattefri aktieombytning er, at holdingselskabet kan sælge aktierne i datterselskabet skattefrit, såfremt holdingselskabet ejer minimum 10 % af aktierne i datterselskabet. Havde ejeren ikke etableret en holdingstruktur, ville han personligt skulle beskattes af avancen ved salget af driftsselskabet. På denne måde får ejeren mulighed for at beholde en større mængde penge i sit holdingselskab og disse kan anvendes til investeringer i nye selskaber eller i værdipapirer. Der er selvfølgelig 91 Betingelserne er udledt af aktieavancebeskatningslovens 36, samt Dansk revision brochure om generationsskifte side 27 Side 105 af 123

107 også muligheden for fra holdingselskabet at udlodde udbytte til ejeren; dette bliver som tidligere omtalt beskattet med henholdsvis 27 og 42 %. En relateret fordel er, at det ligeledes er muligt at udlodde udbytte fra driftsselskabet til holdingselskabet skattefrit. Først og fremmest er det en fordel ikke at skulle betale skat, men samtidig er udlodningen af udbytte også med til at reducere værdierne i driftsselskabet, hvilket gør driftsselskabet mere egnet til salg, da der vil være flere potentielle købere. En tredje fordel ved etableringen af en holdingstruktur er, at hvis der skal foretages et generationsskifte, kan dem, der skal overtage virksomheden gradvist købe aktier i driftsselskabet, mens det oprindelige holdingselskabs ejerandel af driftsselskabet langsomt reduceres. Der er også mulighed for at foretage en kapitalnedsættelse, som gør, at den næste generation har mulighed for at øge ejerandelen af driftsselskabet uden at skulle investere yderligere kapital. 92 En af ulemperne ved skattefri aktieombytning er, at aktierne i driftsselskabet først må sælges efter 3 år. Det skyldes, at man ikke må anvende skattefri aktieombytning udelukkende for at undgå at realisere en skat, der skal betales i forbindelse med salget. Skattefri aktieombytning må derfor ikke anvendes til en form for skatteunddragelse. Af andre ulemper ved skattefri aktieombytning kan nævnes, at et datterselskab ikke kan overdrages ved succession og at datterselskabsaktier skal overdrages til handelsværdien. Det er et problem, da det kan være svært for den næste generation at opbygge den likviditet, der er påkrævet for at kunne købe aktierne i datterselskabet Dansk Revision 2012 brochure om generationsskifte side Dansk Revision 2012 brochure om generationsskifte side 27. Side 106 af 123

108 10. Konklusion Formålet med afhandlingen var at afdække hovedspørgsmålet, som var: Hvilke forhold bør en selvstændig erhvervsdrivende tage op til overvejelse i forbindelse med en eventuel virksomhedsomdannelse? Til at besvare og understøtte hovedspørgsmålet blev der opstillet 9 undersøgelsesspørgsmål. Konklusionen vil blive opbygget ved, at der først bliver besvaret enkeltvist på de 9 undersøgelsesspørgsmål, hvorefter der vil være en sammendragelse til besvarelse af hovedspørgsmålet. Hvilke virksomheds-/selskabsformer er der? Hvilke forskelle er der? Helt overordnet er der to virksomhedsformer som personlig erhvervsdrivende, enkeltmandsvirksomheden eller et interessentskab. Fordelen ved begge er, at det ikke kræver noget kapitalindskud at starte dem. En anden fordel er også, at der ikke stilles særligt store administrative krav til virksomhederne, fordi de befinder sig i regnskabsklasse A. En af ulemperne ved personligt drevne virksomheder er, at ejerne hæfter personligt for virksomhedens gæld. Hvis en personligt drevet virksomhed går konkurs, kan evt. kreditorer gøre udlæg i virksomhedens ejers personlige effekter. Der findes overordnet to selskabsformer, aktieselskabet og anpartsselskabet. Begge selskaber stiftes ved et kapitalindskud. For anpartsselskabet indskydes der kr., mens der for aktieselskabets vedkommende indskydes kr. Fordelen ved selskabsformen er, at der er begrænset hæftelse. Det vil sige, at der ved en eventuel konkurs kun hæftes for den kapital, der er indskudt i selskabet. Til gengæld stilles der ved selskaber større krav til den daglige registrering og der er generelt større administrative krav. En af de store forskelle er blandt andet, at der ved personlig virksomhed foretages beskatning efter virksomhedsskatteloven og ved selskaber er beskatningen efter selskabsskatteloven. Det giver sig blandt andet udtryk ved, at der ved selskaber kan modtages udbytte af årets resultat som en del af aflønningen, mens der ved den personlige virksomhed aflønnes ved hævninger i årets løb. Side 107 af 123

109 Forskellen mellem beskatningen af personlige virksomheder og selskaber er dog forsøgt minimeret ved, at personligt erhvervsdrivende har mulighed for at benytte sig af virksomhedsskatteordningen. Hvorfor ønskes virksomheder omdannet fra personligt ejede til selskaber? Der kan være mange årsager til, at personligt drevne virksomheder ønskes omdannet til et selskab. En af årsagerne til omdannelsen kan blandt andet være for at komme til at betale skat som selskab i stedet for som person; dvs. det er for at komme ind under selskabsskatteloven i stedet for virksomhedsskatteloven. I et selskab er der ligeledes mulighed for udlodning af udbytte til en fordelagtig beskatning på 27 % indtil En anden årsag til, at nogle ønsker omdannelse til selskab, er det prestigemæssige aspekt i at have et selskab og dermed kunne kalde sig selv for direktør. Selskabsformen kan i nogle tilfælde også være mere attraktiv for store kunder, hvilket også kan være en af årsagerne. Ofte foregår en omdannelse også for, at omdanneren kan sikre sin privatøkonomi, da der ved selskabsform kun hæftes for den kapital, der er skudt i selskabet og ikke med alt, hvad omdanneren ejer og har. En af de primære årsager til virksomhedsomdannelse er muligheden for efter omdannelsen at lave omstruktureringer i selskabet og stifte et holdingselskab. Fordelen herved er, at det giver gode muligheder ved et evt. generationsskifte samt at der er mulighed for at sælge driftsselskabet uden at skulle betale skat heraf, såfremt der ejes over 10 % af selskabskapitalen i driftsselskabet. Hvilke krav skal opfyldes for at kunne omdanne en virksomhed til selskab? For at kunne foretage en omdannelse fra virksomhed til selskab er der forskellige krav alt efter, om der skal foretages en skattefri virksomhedsomdannelse eller en skattepligtig virksomhedsomdannelse. Som udgangspunkt kan det siges, at der ved en skattepligtig virksomhedsomdannelse, ikke gælder de store krav for at kunne få lov til at foretage en omdannelse. Der er ved en skattepligtig omdannelse ikke krav om, at alle aktiver skal indgå i omdannelsen, medmindre omdannelsen foregår med tilbagevirkende kraft. Ved Side 108 af 123

110 en skattepligtig omdannelse kan der dog ikke undlades at inddrage goodwill. Herudover gælder der som sådan ikke specifikke krav. For at kunne anvende lov om skattefri virksomhedsomdannelse gælder der en del flere krav. Alle aktiver og passiver fra den personligt ejede virksomhed skal eksempelvis overdrages til selskabet. Omdanneren må som betaling for virksomheden kun opnå aktier eller anparter i selskabet, der omdannes til. Anskaffelsessummen må ikke være negativ og der skal afsættes udskudt skat i åbningsbalancen Hvilke forskelle er der mellem skattepligtig omdannelse og skattefri omdannelse? Der er flere markante forskelle mellem skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse. Først og fremmest foregår skattepligtig omdannelse efter afståelsesprincippet, mens en skattefri omdannelse foregår ved anvendelse af successionsprincippet. Afståelsesprincippet går ud på, at omdannelsen foregår, som hvis virksomheden blev solgt til et selskab, ejet af en uafhængig tredjemand. Dvs. at virksomhedens aktiver skal værdiansættes, som hvis de var handlet på et åbent marked til handelsværdien. Successionsprincippet går i forbindelse med virksomhedsomdannelse ud på, at selskabet indtræder i virksomhedens sted i forhold til forpligtelser, afskrivningsgrundlag m.v.; der er tale om en form for overtagelsestransaktion. En anden forskel mellem de to omdannelsesformer er, at der ved en skattepligtig omdannelse er mulighed for at optage et såkaldt stiftertilgodehavende. Dette er der ikke mulighed for ved den skattefri omdannelse. Stiftertilgodehavendet kan omdanneren bruge til at betale den skat, der bliver realiseret i forbindelse med omdannelsen. Den realiserede skat er en anden forskel mellem de to omdannelsesformer. Ved skattepligtig omdannelse skal opsparet overskud samt den opgjorte fortjeneste beskattes. Ved en skattefri omdannelse udskydes beskatningen af opsparet overskud m.v., indtil virksomheden en gang afhændes. Eksempelvis kan dette ses i casen, hvor skattefri og skattepligtig virksomhedsomdannelse sammenlignes i forhold til den likviditet, det giver ejeren i forbindelse med omdannelsen. Det kan blandt andet konstateres, at der Side 109 af 123

111 ved den skattepligtige omdannelse i omdannelsesåret realiseres en skat på tkr. hvorimod den ved den skattefri omdannelse er på 0 kr. Hvilke regnskabsmæssige konsekvenser er der ved en virksomhedsomdannelse? En af de tydeligste regnskabsmæssige konsekvenser ved en virksomhedsomdannelse er, at virksomheden overgår fra at være i regnskabsklasse A til minimum regnskabsklasse B. Dette giver sig udslag i, at der som udgangspunkt er krav om revision af regnskabet samt at kravene til det udarbejdede regnskab bliver større. Dette er med til at øge den administrative byrde for selskabet. I forbindelse med omdannelsen opgøres aktiverne til handelsværdi og dette vil som udgangspunkt svare til den regnskabsmæssige værdi. Som udgangspunkt er der ikke nogle forskelle i konsekvenserne, uanset om der omdannes efter skattepligtig eller skattefri virksomhedsomdannelse. Hvilke skattemæssige konsekvenser er der ved en virksomhedsomdannelse? En af de skattemæssige konsekvenser ved en virksomhedsomdannelse er, at såfremt der er et fremførselsberettiget underskud kan dette ikke overføres til selskabet. Hvis der fremadrettet opstår tab i selskabet, kan dette ikke modregnes i ejerens personlige indkomst, men skal i stedet modregnes i selskabets eventuelle fremtidige indtjening. Det er, når der ses på de skattemæssige konsekvenser, at der er størst forskel på, hvilken konsekvens valget af omdannelsesform har. Som nævnt sker der beskatning her og nu ved en skattepligtig omdannelse, hvorimod der først sker beskatning på langt sigt ved den skattefri omdannelse. Ligeledes er der forskel på de skattemæssige værdier, hvor afskrivningsgrundlaget oftest vil være mindre ved den skattefri virksomhedsomdannelse.. Hvilke selskabsretlige konsekvenser er der ved en virksomhedsomdannelse? En af de selskabsretlige konsekvenser ved stiftelsen af et selskab er, at der ved et ApS skal være en direktør og at der ved et aktieselskab skal være en bestyrelse. Ligeledes opstår der en større afstand mellem ejerens og virksomhedens økonomi. Ejeren må eksempelvis ikke optage lån i selskabet, da dette er ulovligt. Dette er med til at gøre, at aflønningen bliver en helt anden end det var tilfældet, da der blev drevet personlig virksomhed. En anden selskabsretlig konsekvens er, at ejeren efter omdannelsen til Side 110 af 123

112 virksomhed ikke længere hæfter med alt, hvad han ejer og har, hvis virksomheden går konkurs. Derimod hæftes der kun for den kapital, der er indskudt i selskabet. Der vurderes ikke at være forskel på de selskabsretlige konsekvenser uanset hvilken omdannelsesform, der anvendes. Hvilke fordele og ulemper er der ved henholdsvis skattepligtig og skattefri omdannelse? Fordelen ved skattefri virksomhedsomdannelse er, at den ikke kræver ret stor likviditet, da der ikke realiseres skat i forbindelse med omdannelsen. På denne måde undgår både omdanneren og virksomheden at skulle presse deres økonomi unødigt. Ulempen ved en skattefri virksomhedsomdannelse er, at da selskabet succederer i anskaffelsessummer, afskrivningsgrundlag m.v., vil afskrivningsgrundlaget være lavere end det kunne have været. Det er også en ulempe, at der ikke er mulighed for at få et stiftertilgodehavende og at hele den personlige virksomhed som hovedregel skal omdannes. Fordelen ved en skattepligtig virksomhedsomdannelse er, at dele af virksomheden kan omdannes. Samtidig er der mulighed for at få et stiftertilgodehavende. Derudover kan virksomhedens ejer få fortjenesten ved salget af virksomheden udbetalt her og nu, som det eksempelvis kan ses i det udarbejdede case eksempel. Der er samtidig et højere afskrivningsgrundlag og skatten afvikles her og nu og skal derfor ikke stå som en forpligtelse. Ulempen ved den skattepligtige omdannelse er, at den kræver stor likviditet, enten hos virksomheden eller ejeren, da den skat, der realiseres på en eller anden måde, skal betales. Hvad sker der efter en virksomhedsomdannelse? Der kan ske mange forskellige ting efter en virksomhedsomdannelse. Ofte giver omdannelsen anledning til omstruktureringer i det nystiftede selskab eksempelvis ved, at der stiftes en holdingstruktur. Holdingstrukturen kan oprettes på flere forskellige måder, eksempelvis ved skattefri aktieombytning. Efter en virksomhedsomdannelse vil det ofte også være relevant at overveje, om der skal gøres tiltag til et generationsskifte, en holdingstruktur kan også være behjælpelig i forbindelse hermed. Side 111 af 123

113 Som ovenstående viser, er der mange ting, en erhvervsdrivende skal tage op til overvejelse i forbindelse med ønsket om en overgang fra personlig virksomhed til selskab. Ovenstående fortæller os også, at det ikke entydigt kan siges, at den ene omdannelsesform er bedre end den anden, da dette altid vil komme an på situationen. Som udgangspunkt kan man dog sige, at hvis der ønskes så mild en beskatning her og nu som muligt, vil den skattefri virksomhedsomdannelse som regel være at foretrække Perspektivering Behandlingen af emnet har givet os et større indblik i reglerne omkring virksomhedsomdannelse, som vi kan bruge fremadrettet i vores arbejde som revisorer. Den tilegnede viden kan bruges både i forbindelse med rådgivning af kunder og også i dagligdagen i forbindelse med opgørelse af diverse regnskabsposter. Afhandlingen har naturligvis givet et stort indblik i området skattefri virksomhedsomdannelse, men har også haft positive sideeffekter på andre områder. Eksempelvis er vores viden om tilblivelsen af goodwill og beregning heraf blevet betydeligt større. Opgaven tog i skriveprocessen en bestemt retning og der er argumenteret for diverse fravalg i forbindelse med afgrænsningen. Af de ting, man kunne have haft yderligere fokus på, er specielt ejendommen i casestudiet. Hvordan havde omdannelsen eksempelvis set ud, hvis denne var blevet udeladt? Set ud fra afslutningen på opgaven kunne det også have været spændende at se endnu nærmere på dannelsen af holdingstruktur og grave dybere i de metoder, der er hertil. Det kunne også have været spændende at grave dybere i muligheden omkring at forblive i VSO efter omdannelsen, evt. ved start af en ny virksomhed, og hvad dette ville have betydet for beskatningen. Side 112 af 123

114 11. Executive Summary Introduction When starting up a business most people start with a personally owned business. Here the administrative requirements are smallest and at the same time there is no demand of start capital. As the business grows bigger it is relevant to consider what alternatives you have to the personal owned business. Many independent business owners don t have the necessary know-how and they will usually contact lawyers or accountants to assist them. In our daily work as auditors we often talk with clients for whom a business transformation could be relevant. Because of this we consider it necessary that we as consultants have the necessary knowledge about business transformation. Problem This assignment seeks to describe the aspects of a business transformation, including the possibilities and consequences each business transformation option provides. The assignment will be based on the following main problem: "What possibilities and consequences should a self-employed take into consideration in connection with a business transformation?" The main problem is going to be analyzed by using the following research questions: - Which business and corporation forms exist? What are their differences? - Why do people want to do business transformations? - Which demands exists when you want to transform a business into a corporation? - What are the differences between taxable and tax-free transformation? - Which accounting consequences do a business transformation result in? - What are the tax consequences of a business transformation? - Which company law consequences do a business transformation result in? - What are the advantages and disadvantages of business transformation, respectively taxable and tax-free conversion? - What happens after a business transformation? Side 113 af 123

115 Assignment boundaries The assignment will focus on the transformation of a Danish-owned personal business into a corporation. There will not be focused on conversion of partnerships, limited liability companies or conversion of estates. There will not be differentiated between B, C or D corporations. Method The research question will not be answered by collection data from ex. a questionnaire. This is because the assignment will be approached using a theoretical approach mixed with a case study. The data will instead be secondary data such as laws and regulations, books and relevant academic journals. Thus, the task will also be based on qualitative data. It is estimated that the above data will be good enough to answer the assignments main question. To exemplify tax-exempt and taxable business transformation we have chosen a case study. The case study was selected because it is seen as the best opportunity to tie theory and practice together. The case study makes it possible to provide concrete examples of the possibilities and consequences the business owner face in connection with a business transformation. There will be no attempt to conclude general things from the case study since this is not the purpose of this assignment. The case study is used to exemplify some of the consequences that are in a business transformation. In this way the case study contributes to the discussion of the main topic. The assignment will be made as readable as possible. The assignment will be made on a explaining and understanding level. Basically references to laws and regulations will be incorporated into the text as this provides the most readable text for the reader. Conclusion The aim of the assignment was to answer the main problem, which was: "What factors should a self-employed take into consideration in connection with any Side 114 af 123

116 business transformation?" There are two forms of personal business; single business or a partnership business. The advantage of both is that it does not require any capital to start them.. One of the disadvantages of personally owned businesses is that the owners are personally liable for its debts. If a personally driven company goes bankrupt creditors can go to the owners private economy to get the money. There are generally two types of corporations, private limited companies and public limited companies. Both companies are created by a capital contribution. The advantage of a corporation is that if it goes bankrupt the owners are only liable for the capital that is invested in the corporation. However there are bigger administrative requirements in a corporation. There may be many reasons to make a business transformation. One of the reasons for the transformation may include to have to pay tax as a company rather than as a person. Another reason for the business transformation is the possibility to restructure the corporation and make a holding structure. The advantage is that it provides good opportunities for a generational change. The holding structure also makes it possible to sell the operating corporation without paying tax. However this is only possible if the holding company owns more than 10% of the shares in the operating company. Basically there are no rules for who can make a taxable business transformation. A taxable transformation does not require that all assets must be included in the transformation. To use the law on tax-free business transformation there are more rules. All assets and liabilities of the personally owned business need to be transferred to the company. The owner must as "payment" for the company only obtain shares in the transformed company. The purchase price must not be negative. Side 115 af 123

117 There are several significant differences between taxable and tax-exempt business transformation. Taxable transformation for disposal principle as a tax-free transformation takes place using the principle of succession. This means that the company's assets should be valued as if they were traded on an open market. The succession principle means that the company which comes from the transformation takes the personally owned business place in relation to liabilities, depreciation etc. Another difference between the two transformation types is that when a taxable transformation is made it is possible to receive a founder receivable. This is not possible by the tax-free transformation. The realized tax is another difference. For taxable transformation the calculated profit tax has to be paid as the transformation is made. For a tax-free transformation defers taxation of retained profits, etc. until the company once is sold or closed. An accounting consequence in a business transformation is that it passes from being in accounting class A to at least accounting class B. The administration is strained because of the requirements to audit. Basically there are no differences in the consequences regardless of whether it is taxable or tax-free transformation. A tax consequence of a business transformation is that if there is a loss carried forward this cannot be transferred to the company. If future losses arising in the company, this cannot be offset against the owner's personal income but instead portions of its prospective earnings. As mentioned taxation happens here and now at a taxable transformation and by the tax-free transformation the tax is paid the day the owner sells his shares. The owner may not borrow cash from the company as this is illegal. This has to be paid as a salary and is completely different related to personal business. Another company legal consequence is that the owner after transformation to shareholder owned company is no longer liable with all his belongings if the company goes bankrupt because the company is seen as an independent legal unit. Side 116 af 123

118 The benefit of tax-free business transformation is that it doesn t require high liquidity, as there is not realized any tax in connection with the transformation. The disadvantage is that there is no chance to get a founder receivable and that the entire personal business as a general rule needs to be transformed. The advantage of a taxable business transformation is that parts of the company can be converted. At the same time it is possible to a get a founder receivable. The disadvantage of the taxable transformation is that it requires high liquidity, either from the company or owner when the tax realized needs to be paid. Often after a business transformation the owner wants to restructure the corporation for example by the creation of a holding structure. Holding structure can be created in several ways, for example by tax-free share exchange. As the above review shows there are many things a business owner should take into consideration in connection with the desire for a transformation from personal business to a corporation. There is no way to say that one transformation method is better than the other. It depends on the situation. However if you don t want to pay tax right now the tax-free business transformation will usually be preferable. Side 117 af 123

119 12. Litteraturliste 12.1 Faglitteratur - Indsigt i årsregnskabsloven, 7. udgave, udgivet af KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab 2012/13. - Skattekartoteket kapitel 52, af Jan Børjesson, udgivet af Magnus Informatik Skattefri virksomhedsomdannelse, 2. udgave, af Jan Nygaard m.fl., udgivet af Thomson - Generationsskifte, Ebbe Melchior m.fl., udgivet af Karnov Group på vejene af Dansk Revision - Lærebog om indkomstskat, 14. udgave, af Aage Michelsen m.fl., udgivet af Jurist- og Økonomforbundets Forlag Revisor Manual Dansk Revision Brochure om generationsskifte kan hentes på %20brochure.pdf 12.2 Hjemmesider - Skat.dk - Retsinformation.dk - Tax.dk - BDO.dk - Erhvervsstyrelsen.dk - Danskrevision.dk - Karnov.dk - Google.dk 12.3 Lovgivninger Gældende lovgivning er fundet via retsinformation.dk. - Virksomhedsskatteloven jf. LBK nr af 18. september 2013 Side 118 af 123

120 - Aktieavancebeskatningsloven jf. LBK nr juni Selskabsskatteloven jf. LBK nr af 14. november Selskabsloven jf. LBK nr. 322 af 11. april Virksomhedsomdannelsesloven jf. LBK nr. 963 af 19. september Personskatteloven jf. LBK nr. 382 af 8. april Årsregnskabsloven jf. LBK nr. 323 af 11. april 2011 med efterfølgende ændringer - Afskrivningsloven jf. LBK 1191 af 11. oktober Ejendomsavancebeskatningsloven jf. LBK 1200 af 30. september Ligningsloven jf. LBK 405 af 22. april Cirkulærer - TS-cirkulære Cirkulære Cirkulære 185 Side 119 af 123

121 13. Illustrations og tabeloversigt Figurer Figur 1.1 Figur 2.1 Figur 4.1 Figur 5.1 Figur 7.1 Figur 7.2 Figur 9.1 Figur 9.2 Disposition af opgaven Kilde: Egen tilvirkning Virksomheders livscyklus Kilde: Skattefri virksomhedsomdannelse af Jan Nygaard m.fl. Skattemæssig anskaffelsessum af aktier/anparter Kilde: Egen tilvirkning Tidsmæssige aspekt af stiftelse med tilbagevirkende kraft - Kilde: Egen tilvirkning Fordele og ulemper ved skattefri omdannelse - Kilde: Egen tilvirkning Fordele og ulemper ved skattepligtig omdannelse - Kilde: Egen tilvirkning Udvikling for casevirksomhed - Kilde: Egen tilvirkning Struktur ved skattefri aktieombytning - Kilde: Egen tilvirkning Tabeller Tabel 8.1 Tabel 8.2 Tabel 8.3 Tabel 8.4 Tabel 8.5 Tabel 8.6 Tabel 8.7 Tabel 8.8 Tabel 8.9 Tabel 8.10 Tabel 8.11 Tabel 8.12 Goodwillberegning Kilde: Egen tilvirkning med udgangspunkt i cirkulære nr. 4 Genvundne afskrivninger - Kilde: Egen tilvirkning med udgangspunkt i lærebog om indkomstskat Ejendomsavance - Kilde: Egen tilvirkning med udgangspunkt i Revisor Manual 2013 Avance på driftsmidler - Kilde: Egen tilvirkning Opgørelse af stiftertilgodehavende - Kilde: Egen tilvirkning Åbningsbalance, skattepligtig omdannelse - Kilde: Egen tilvirkning Kursnedslag ved stiftertilgodehavende - Kilde: Egen tilvirkning Kursnedslag ved avance på aktiver - Kilde: Egen tilvirkning Åbningsbalance med kursnedslag, skattepligtig omdannelse - Kilde: Egen tilvirkning Beskatning af omdanneren - Kilde: Egen tilvirkning Skattemæssig værdi af ejendom - Kilde: Egen tilvirkning Udskudt skat af ejendom - Kilde: Egen tilvirkning Side 120 af 123

122 Tabel 8.13 Tabel 8.14 Tabel 8.15 Tabel 8.16 Tabel 8.17 Tabel 8.18 Tabel 8.19 Tabel 8.20 Tabel 8.21 Tabel 8.22 Tabel 8.23 Afstemning af udskudt skat - Kilde: Egen tilvirkning Skattemæssig værdi ved afståelse - Kilde: Egen tilvirkning Forskelsværdi på driftsmidler - Kilde: Egen tilvirkning Udskudt skat af driftsmidler - Kilde: Egen tilvirkning Udskudt skat af goodwill - Kilde: Egen tilvirkning Hensættelse af udskudt skat - Kilde: Egen tilvirkning Skattemæssig besparelse som følge af opsparet overskud - Kilde: Egen tilvirkning Åbningsbalance, skattefri omdannelse - Kilde: Egen tilvirkning Regnskabsmæssig og skattemæssig anskaffelsessum - Kilde: Egen tilvirkning Fordeling af regnskabsmæssig egenkapital - Kilde: Egen tilvirkning Likviditetspåvirkning ved omdannelser - Kilde: Egen tilvirkning med udgangspunkt i Skattefri virksomhedsomdannelse af Jan Nygaard m.fl. Side 121 af 123

123 14. Bilag 14.1 Bilag 1 Balance , før omdannelse Aktiver Regnskabsmæssig Skattemæssig Ejendom Driftsmidler Materielle anlægsaktiver i alt Anlægsaktiver i alt Varelager Varebeholdninger i alt Tilgodehavende fra salg Periodeafgrænsningsposter Lejedepositum Tilgodehavender i alt Indestående i pengeinstitutter Kasse- og girobeholdning Likvider beholdninger i alt Omsætningsaktiver i alt Aktiver Passiver Egenkapital Gæld til pengeinstitutter Leverandører af varer og tjenesteydelser Anden gæld Kortfristede gældsforpligtelser i alt Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt Side 122 af 123

124 14.2 Bilag 2 Opsparet overskud i VSO, før omdannelse Oversigt er hentet direkte fra skatteberegningsprogrammet, Magnus: SKAT 2012, udarbejdet af Magnus Informatik. Side 123 af 123