Kortere rejsetid kan få os til at vælge tog og bus

Transkript

1 NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER UDKOMMER HVER 14. DAG NR OKTOBER 2013 REGIONSVALG 2013 Kortere rejsetid kan få os til at vælge tog og bus Hurtigere og mere effektiv kollektiv trafik får to ud af tre danskere til at overveje at skifte bilen ud med bus og tog, viser en spørgeundersøgelse. Hvad mener du? Bliver rejsetiden kortere, vil to ud af tre danskere overveje at bruge kollektiv trafik, når de skal til og fra arbejde og uddannelse dagligt. Det viser en spørgeundersøgelse lavet af analyseinstituttet Epinion for Danske Regioner danskere er blevet stillet spørgsmål om, hvad der kan få dem til at bruge kollektiv trafik dagligt, og kortere rejsetid er en af topscorerne. Også færre forsinkelser, færre skift undervejs og flere afgange kan få over halvdelen af de adspurgte til at vælge tog og bus. Derimod vil flere køer og tæt trafik på vejene ikke få en stor effekt. Kun hver tredje vil ty til den kollektive trafik dagligt, hvis der kommer mere og tættere biltrafik og dermed mere kø på vejene. Parkering er vigtig i Region Sjælland Der er regionale forskelle på, hvordan vi prioriterer i den kollektive trafik. Således betyder gode parkeringsforhold ved stationerne eksempelvis mere for borgerne i Region Sjælland end i andre dele af landet, og i Region Midtjylland er man mindre optaget af komforten i den kollektive trafik end i andre dele af landet. Nyhedsbrevet Danske Regioner 16. oktober Ansvarshavende: Kommunikationschef Jacob Winther Redaktør: Lars Herning

2 Ikke overraskende er det borgere i Region Hovedstaden, der i de fleste spørgsmål har den højeste procent af borgere, der vil skifte til kollektiv trafik dagligt. Hvornår skal bussen køre? Har du en mening om trafik i din region, så vær med i debatten her. Se også videoen: Hvornår skal bussen køre? REGIONSVALG 2013 To ud af tre vil have lokale uddannelser De fleste danskere foretrækker ungdomsuddannelser fordelt i hele landet frem for store samlede uddannelsescentre. Hvad mener du? Hellere mange ungdomsuddannelser spredt ud over landet end få samlede centre med mange studieretninger. Det mener to tredjedele af danskerne ifølge en spørgeundersøgelse foretaget af analyseinstitutet Epinion for Danske Regioner. Hver fjerde vil hellere have ungdomsuddannelserne samlet i store uddannelsescentre, mens ti procent svarer Ved ikke. I undersøgelsen er deltagerne blevet spurgt, hvad de mener om fordelingen af ungdomsuddannelser, ligesom de er blevet spurgt, hvor lang tids transport det er rimeligt at have til skole. Maks en times transport Noget tyder på, at det mere er transporttiden end et lokalt uddannelsesmiljø, der har betydning. 11 pct. svarer nemlig, at de unge maksimalt må have en halv times transport til deres uddannelse, mens det store flertalt på 69 pct. Svarer, at de maksimum må have en halv til en hel times transport. Ikke overraskende vil flere deltagere fra Region Hovedstaden prioritere store uddannelsescentre, ligesom færre end i de øvrige regioner mener, at transporttiden til en ungdomsuddannelse er vigtig. Tidligere undersøgelser peger på, at der er en sammenhæng mellem transporttid og antallet af elever, der gennemfører deres ungdomsuddannelse. Hvad mener du? Hvor skal de unge gå i gymnasiet? Deltag i regionernes debatter her. Se også videoen om ungdomsuddannelse og regionsvalg. Nyhedsbrevet Danske Regioner 16. oktober

3 REGIONAL UDVIKLING Partnerskaber skal omsætte viden til vækst Ny innovationsstrategi, nye EU-programmer og nye vækstfora kan blive afsæt for vidensamarbejder, der gør danske virksomheder i stand til at vinde i den hårde internationale konkurrence. Det var et af budskaberne fra årets regionale vækstkonference, Viden, der vækster Årets regionale vækstkonference, der blev afholdt den 7. oktober 2013, satte gang i en spændende debat om, hvordan samarbejdet mellem virksomheder og videninstitutioner kan styrkes. Et højaktuelt forslag blev fremsat af formanden for Danmarks Vækstråd, Lars Nørby Johansen, der opfordrede de nye regionale vækstfora til at styrke partnerskabet mellem vækstforum, erhvervslivet og videninstitutionerne i den nye vækstforumperiode, der starter i Frem for enkeltprojekter skal der satses på store, samlede og målbaserede aftaler om hvor mange studerende, der skal i praktik i virksomhederne, hvor mange kandidater der skal ud i små og mellemstore virksomheder, hvor mange konkrete samarbejder forskere og virksomheder skal gennemføre osv. Behovet for stærke partnerskaber var også en hovedpointe i uddannelsesminister Morten Østergaards indlæg om, hvordan store samfundsudfordringer skal løses i fremtiden. Formand for Danske Regioner, Bent Hansen, tog godt imod forslaget og gik et skridt videre: - Vi skal turde indgå i partnerskaber og strategiske aftaler, hvor vi også forpligter os på konkrete måltal. Vi skal også arbejde sammen på tværs af regionerne. Det er for eksempel helt afgørende, hvis vi skal hjemtage store midler til Danmark fra de store EU-programmer som Horizon Timingen er helt rigtig i forhold til at styrke indsatsen. Der er virkelig gode muligheder nu, hvor den nationale innovationsstrategi skal implementeres, og de nye EUstrukturfondsprogrammer bliver godkendt. Med en bedre kobling af viden og forretning skal vi nu lægge fundamentet til det, vi skal leve af om år, understregede Bent Hansen. Nyhedsbrevet Danske Regioner 16. oktober

4 Venstres forskningsordfører, Esben Lunde Larsen, fremhævede også Danmarks Innovationsfond, der blev lanceret i sidste uge, og som skal sikre bedre kobling mellem viden og vækst: - Der er behov for en regionalisering af indsatsen, ellers er der for langt fra viden til virksomheder. Derfor er der lagt to regionaliseringstiltag ind i aftalen om den nye innovationsfond, fortalte Esben Lunde Larsen. Den regionale vækstkonference Viden, der vækster var arrangeret i et samarbejde mellem Danske Regioner, Dansk Erhverv og DI. SYGEHUSBYGGERI Ikke hold i Rigsrevisionens kritik Det er en sandhed med meget store modifikationer, når Rigsrevisionen finder, at regionerne ikke har tilstrækkeligt fokus på effektiviseringsmålene i forbindelse med de nye store sygehusbyggerier Rigsrevisionen konkluderer i en netop offentliggjort beretning til Statsrevisorerne, at regionerne ikke har et tilstrækkeligt fokus på effektiviseringsmålene i kvalitetsfondsprojekternes tidlige faser. Selv om regionerne anerkender, at der er behov for yderligere detaljering af effektiviseringstiltagene i takt med byggeriernes fremdrift, så vækker udmeldingen harme i Danske Regioner. - Vi kan slet ikke genkende det billede Rigsrevisionen tegner. Undersøgelsen afspejler ikke regionernes effektiviseringsarbejde på en tilstrækkelig nuanceret, retvisende og dækkende måde, lyder det fra Danske Regioners formand, Bent Hansen. - Regionerne har de seneste mange år tydeligt demonstreret, at man forstår at indtænke effektivisering i den daglige drift af sundhedsvæsenet. Effektivisering er et naturligt og integreret element i regionernes daglige arbejde, og vi har leveret flotte resultater. Det gælder også sygehusbyggerierne og den nye sygehusstruktur, der skal sikre bedre behandling og mere sundhed for pengene, siger Danske Regioners næstformand, Carl Holst. Ambitiøse effektiviseringskrav Det er særdeles ambitiøse effektiviseringskrav, der knytter sig til byggerierne, og regionerne arbejder målrettet og systematisk med de områder, hvor der er gevinster at hente. Det gælder for eksempel logistik, sporbarhed og medicinhåndtering, der både kan øge kvaliteten i patientbehandlingen og give store effektiviseringsgevinster. Og det gælder selve organiseringen og effektivisering af arbejdsgange, hvilket slet ikke er afspejlet i Rigsrevisionens beretningsnotat. Nyhedsbrevet Danske Regioner 16. oktober

5 - Rigsrevisionen lægger for meget vægt på en spørgeskemaundersøgelse, hvor man i høj grad kan stille spørgsmålstegn ved metoden og de parametre, man måler på. Jeg tror, man ville have nået meget længere - og til et helt andet resultat - hvis man havde taget en dialog med regionerne, inden man gik i gang med spørgeskemaundersøgelsen, siger Carl Holst. - Kritikken er simpelthen unfair. Regionerne arbejder meget bevidst med at realisere effektiviseringskravene i overensstemmelse med de politiske rammer og aftaler, vi har indgået, og som vi naturligvis står på mål for, siger Bent Hansen. SYGEHUSBYGGERI Regionerne sikrer ensartet og kontinuerlig opfølgning på effektiviseringsgevinster For at sikre en ensartet og kontinuerlig opfølgning på realiseringen af de effektiviseringskrav, der følger af tilsagnsbrevene til sygehusbyggerier støttet af Kvalitetsfonden, har regionerne udarbejdet en fælles skabelon for opfølgning Med den fælles skabelon for opfølgning vil der fremadrettet være et ensartet fokus på hvilke centrale aktiviteter, der skal igangsættes i projekterne for at realisere effektiviseringsgevinsterne, og efterfølgende på den løbende opfølgning på, om gevinsterne bliver realiseret. Opfølgningsskabelonen skaber således sikkerhed for, at der er et kontinuerligt fokus på at opnå de nominelle krav, som er fastsat i tilsagnsbrevene. SOCIAL Kommentar til Handicappolitisk handlingsplan 2013 Regeringen har præsenteret Handicappolitisk handlingsplan Alt i alt et fint og velkomment oplæg, men vi må ikke glemme indsatserne for de små grupper med meget komplekse behov, lyder det fra Danske Regioners næstformand Kommentar til Handicappolitisk handlingsplan 2013 fra Danske Regioners næstformand, Carl Holst: - Handlingsplanen viser, at vi også i en tid med knappe ressourcer prioriterer de mennesker, der ikke har samme vilkår, som de fleste danskere. Handlingsplanen rammer blandt andet plet med sit fokus på at dække videnshuller. Der er et klart behov for mere viden og en større tradition for evidens på det sociale Nyhedsbrevet Danske Regioner 16. oktober

6 område. Oplæggets mål om et bedre møde med det offentlige, mere sammenhængende indsatser, og øget fokus på rehabilitering er også rigtigt set, siger Carl Holst. I planen er inklusion i samfundet målet for indsatsen til mennesker med handicap. Inklusion er vigtigt og må være målet for alle. Men for en lille gruppe går vejen til inklusion via en højt specialiseret indsat. - Her giver planen ikke et solidt svar. Vi må ikke glemme indsatserne for de små grupper med meget komplekse behov, siger Carl Holst og tilføjer: - I regionerne vil vi gerne holde os strategiens mål for øje i vores indsats både på sundheds- og socialområdet, og vi ser frem til at deltage i det kommende arbejde. MEDICIN RADS godkender vejledning for behandling af børn og unge med antipsykotika Det seneste møde i RADS resulterede blandt andet i en ny vejledning for behandling af børn og unge med psykiske lidelser. Derudover besluttede rådet at nedsætte fagudvalg vedrørende lægemidler til igangsætning af fødsler og børneastma Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) har den 1. oktober 2013 godkendt en behandlingsvejledning for medicinsk behandling af psykoser med antipsykotika til børn og unge. Formand for RADS, Svend Hartling, udtaler: - Efter min opfattelse vil den nye RADS vejledning for medicinsk behandling af psykoser med antipsykotika til børn og unge udgøre et stort behandlingsmæssigt fremskridt. Det er vigtigt, at der med vejledningen for første gang hersker faglig konsensus blandet landets førende psykiatri-læger om behandlingen af denne gruppe børn og unge, som er ekstra sårbare over for medicinske påvirkninger. Jeg er derfor også sikker på, at behandlingsvejledningen vil sikre bedre kvalitet i behandlingen. Nye fagudvalg RADS har også besluttet at nedsætte to nye fagudvalg. Det drejer sig om et fagudvalg for igangsætning af fødsler samt et fagudvalg for lægemiddelanvendelse ved astma hos børn. - Jeg ser frem til, at vi får igangsat de to nye fagudvalg. Der har i år været meget offentlig debat om anvendelse af lægemidler ved igangsætning af fødsler. RADS fagudvalg vil få til opgave at udarbejde behandlingsvejledninger, som med Nyhedsbrevet Danske Regioner 16. oktober

7 udgangspunkt i valget mellem lægemidler skal sikre høj kvalitet i behandlingen, siger Svend Hartling og fortsætter: - Det er også meget vigtigt, at vi får øget kvaliteten i behandlingen af astma hos børn, som er den hyppigste børnesygdom i Danmark. Behandlingen af astma hos børn varierer i dag meget på tværs af hospitalsafdelinger og på tværs af praktiserende læge og speciallæge. Den kommende behandlingsvejledning skal rette op på dette og sikre ens behandling af høj kvalitet i hele landet. Revurdering af behandlingsvejledninger RADS vil genindkalde tre fagudvalg med henblik på at foretage revurdering af gældende behandlingsvejledninger: Fagudvalg for behandling af svampeinfektioner, som skal opdatere den gældende behandlingsvejledning i overensstemmelse med nye retningslinjer fra det lægevidenskabelige europæiske selskab. Fagudvalget for biologisk behandling af reumatologiske lidelser skal vurdere inklusion af nye lægemidler (tocilizumab canakinumab) i behandlingsvejledningen for kronisk ledbetændelse hos børn (juventil idiopatisk artritis). Fagudvalget for antitrombotika skal tage stilling til indikationsudvidelser for dabigatran og apixaban. PSYKIATRI Ambitioner for behandling efterlyses i psykiatrirapport Regeringens psykiatriudvalg har barslet med sin rapport. Regionerne glæder sig over fokus på initiativer, der skaber sammenhæng for patienterne, men savner visioner og faglige ambitioner for behandlingspsykiatrien i udvalgets anbefalinger Den længe ventede rapport fra regeringens psykiatriudvalg er nu offentliggjort. Set fra regionernes side rummer den flere gode anbefalinger om fremtidens psykiatri, blandt andet forslag om forbedret samarbejde mellem sektorerne, og fokus på de sociale, uddannelses- og beskæftigelsesmæssige indsatser. Men det er kun det ene ben af en kvalificeret indsats for mennesker med psykiske lidelser. Det andet ben er en høj faglighed - både i udredning og behandling. Her mangler ambitionerne, og en anerkendelse af, at moderne behandling af psykiske sygdomme bygger på specialisering, forskning, nyeste teknologi og byggeri. Formand for Danske Regioner, Bent Hansen, mener at der i rapporten efterspørges "mere af alt" - mere samarbejde, mere forebyggelse, mere kompetenceudvikling: Nyhedsbrevet Danske Regioner 16. oktober

8 - Men vi går efter, at skabe mest muligt sundhed for pengene, og det kræver prioritering. Samarbejdet og indsatserne skal målrettes særligt set i lyset af manglen på speciallæger, siger han. Risiko for øget bureaukrati Samtidig med kravet om mere af alt, er en anden bekymrende tendens i rapporten det øgede bureaukrati, der kan uddrages af flere af anbefalingerne. Der lægges op til stadig mere monitorering og detailopfølgning på indsatser, og konsekvensen er øget bureaukrati og papirnusseri tid, der går fra patienten. Næstformand hos Danske Regioner, Carl Holst, understreger, at psykisk sygdom på linje med andre sygdomme kræver en behandling med fokus på: - Bedre samarbejde om patientforløbene er vigtigt, men vi skal ikke glemme selve kerneproduktet, nemlig behandlingen af syge mennesker. Der synes jeg, at rapporten mangler klare faglige ambitioner. Der er en massiv overdødelighed hos mennesker med psykiske lidelser, og det gives der ikke nogen konkret løsning på i rapporten, siger han. Et særligt område, hvor det er tydeligt, at der mangler faglige ambitioner er på misbrugsområdet. Her peges der i rapporten på mere samarbejde og koordinering, men problemets kerne er også en manglende sundhedsfaglig forankring og specialisering af misbrugsbehandlingen i kommunerne. Det er derfor oplagt, at forankre misbrugsbehandlingen stærkere i det sundhedsfaglige miljø i regionerne. Opbakning til regionernes linje i psykiatrien Spørgsmålet om ressourcer til psykiatrien berøres også i rapporten. - Det er jo ikke sådan at al udvikling og nytænkning nødvendigvis koster flere penge. Men alle de initiativer i rapporten er jo ikke gratis, og det anerkendes også i rapporten, udtaler Danske Regioners formand, Bent Hansen, og fortsætter: - Vi kunne have ønsket os, at rapporten havde tegnet en mere fokuseret retning for psykiatrien. Men nu begynder arbejdet med at lave en mere konkret plan og regionerne indgår gerne i drøftelserne, når planen skal laves. Næstformand Carl Holst hæfter sig da også ved, at den retning, regionerne har lagt for psykiatrien, bakkes op i rapporten. - Rapporten bekræfter, at den faglige udvikling i forhold til pakkeforløb, central visitation af patienter og fokus på uddannelse er vigtigt, hvis psykiatrien skal følge med somatikken. Så regionerne vil fortsætte den positive udvikling psykiatrien er inde i, siger Carl Holst. Nyhedsbrevet Danske Regioner 16. oktober

9 Gå-hjem-møde om relationel koordinering og styrket samarbejde 22. oktober 2013, København Videncenter for Velfærdsledelse inviterer i Regionernes Hus til gå-hjem-møde med fokus på relationel koordinering og styrket samarbejde på tværs af organisationer, sektorer og fagligheder. På gå-hjem-mødet kan du blandt andet høre oplæg af ledelses- og organisationskonsulent Bo Vestergaard. Tilmeldingsfrist 18. oktober. Tid og sted: Tirsdag den 22. oktober 2013 kl , Regionernes Hus, Dampfærgevej 22, København Ø. Temamøde - Ledelse af brugerinddragelse 23. oktober 2013, København Danske Regioner afholder i samarbejde med KORA et temamøde om ledelse af brugerinddragelse. Temamødet tager blandt andet udgangspunkt i KORAs nye rapport Ledelse af brugerinddragelse - tre casebaserede eksempler, som beskriver tre forskellige måder at bedrive ledelse af brugerinddragelse på. Tid og sted: Onsdag den 23. oktober 2013 kl , Regionernes Hus, Dampfærgevej 22, København Ø. Udvikling af pakkeforløb på psykiatriområdet 24. oktober 2013, Nyborg Regionerne har indtil videre implementeret pakkeforløb på det ikke-psykotiske- og på det børne- og ungdomspsykiatriske område, ligesom regionerne er ved at implementere pakkeforløb for patienter med posttraumatisk stresslidelse. Danske Regioner afholder en konference om pakkeforløb på psykiatriområdet med det formål at drøfte, hvordan det videre arbejde med pakkeforløbene i forhold til udredningsgaranti skal finde sted. Nyhedsbrevet Danske Regioner 16. oktober

10 Tid og sted: Torsdag den 24. oktober 2013 kl , Best Western Nyborg Strand, Østerøvej 2, Nyborg. Ledelse af kvalitetsforbedring 29. oktober 2013, Korsør Danske Regioner holder i samarbejde med Region Sjælland konference om ledelse af kvalitetsforbedring om blandt andet erfaringerne fra Patientsikkert Sygehus. Kom og hør en række inspirerende indlæg fra ledere fra sygehuse over hele landet, som har gjort det selv. Tid og sted: Tirsdag den 29. oktober 2013 kl , Comwell Grand Park, Ørumvej 6, Korsør. Telemedicin og it-understøttet patient empowerment - fra pilot til fælles løsning 1. november 2013, København Regionernes Sundheds-it Vidensforum for telemedicin og it-understøttet patient empowerment inviterer til konference om udbredelse og implementering af initiativer, der har fokus på it og telemedicin, som understøttelse af patienter i deres sygdomseller behandlingsforløb i regioner og andre sektorer. Tid og sted: Fredag den 1. november 2013 kl , First Hotel Copenhagen, Molestien 11, København SV. Informationsmøde for lægemiddelvirksomheder om RADS og KRIS 11. november 2013, København Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) og Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS) afholder informationsmøde for lægemiddelvirksomheder. RADS' formand, Svend Hartling og KRIS formand, Steen Nyhedsbrevet Danske Regioner 16. oktober

11 Werner Hansen, vil på mødet informere om RADS' og KRIS' arbejde, herunder arbejdsfordelingen mellem de to uvildige medicinråd. Tid og sted: Mandag den 11. november 2013 kl , Regionernes Hus, Dampfærgevej 22, København Ø. Nye trends i samarbejde og organisering 27. januar 2014, Odense Region Nordjylland og Region Syddanmark afholder i regi af Danske Regioner konference om nye trends i samarbejde og organisering i sundhedsvæsenet. Konferencen byder på inspirationsoplæg om nye samarbejds- og organiseringsformer men er også tilrettelagt, så du får mulighed for at gå i dialog med personer fra andre regioner, kommuner og interesseorganisationer inden for sundhedsvæsenet. Tid og sted: Mandag den 27. januar 2014 kl , Radisson Blu H.C. Andersen Hotel, Claus Bergs Gade 7, Odense C. LEDIGE STILLINGER Er du interesseret i EU politik? Har du lyst til at arbejde i et europæisk miljø i Bruxelles og lære mere om politisk interessevaretagelse i EU s beslutningsproces? Så er et praktikophold på Danske Regioners Bruxelles-kontor måske noget for dig Vi søger stagiaires med samfundsvidenskabelig baggrund til praktikophold ved Bruxelles-kontoret. Én med start 1. februar 2014 og én med start 1. september Ansøgningsfrist er mandag den 21. oktober Angiv venligst hvilke(n) af de to perioder du vil være interesseret i. Nyhedsbrevet Danske Regioner 16. oktober