PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSES- PLAN. University College Lillebælt, Pædagoguddannelsen i Odense

Transkript

1 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSES- PLAN. University College Lillebælt, Pædagoguddannelsen i Odense Bihuset Roesskovsvej 127 BESKRIVELSE AF PRAKTIK- STEDET: Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside og øvrige muligheder for at finde information via internettet Praktikstedets målgruppe: Antal børn/unge/voksne. Aldersgruppe. Antal stuer / afdelinger. Åbningstid. Antal ansatte, i alt: - Leder - Souschef / afdelingsledere - Pædagoger - Lærere - Pædagogmedhjælpere - Social- og sundhedsassistenter - Studerende - Andre - Kontaktperson for praktikken: TVÆRPROFESSIONELT SAMAR- BEJDE: Andre faggrupper som praktikstedet samarbejder med. FORMÅL: Praktikstedets lovgrundlag. Roesskovsve Odense V bihuset@soc.regionsyddanmark.dk Børn og unge med autisme. 18 børn/unge 3 18 år 2 grupper ( Kløver/Lyngen og Mælkebøtten ) Døgn 1 leder 1 Souschef/afdelingsleder 15 Pædagoger 3 pædagogmedhjælper 2 nattevagter 2 studerende 1 pedel, 1 rengøringsdame, 1 it-ansvarlig og 1 kontorassistent. Thomas Jørgensen og Annemette Pauline Bendt Weile Fysioterapeut Sagsbehandler Psykiater lærerer Servicelovens paragraf 67 for børn og unge. KARAKTERISTIK AF BRUGER- GRUPPEN: Kort beskrivelse af den aktuelle børne- / beboer-/ brugergruppe. Børn og unge med diagnosen autisme og andre nært beslægtede udviklingsforstyrrelser. ARBEJDSMETODER: Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag (Uddybes senere i specialiseringsbeskrivelsen) - at skabe trivsel for det enkelte barn. - at give børnene udviklingshjælp og derved gøre dem mere selvstændige. - at reducere børnenes adfærdsproblemer. - at støtte børnene i kommunikation og socialt samspil. -1-

2 STUDERENDES PLACERING: I hvilken gruppe / afdeling placeres den studerende og er det afhængigt af praktikperioden? I Kløver og Mælkebøtten. Bihuset modtager kun praktikanter i 2 og 3 praktikperioder. AFDELINGENS NAVN: UDDANNELSESPLAN: Bihuset Roesskovsvej 127 SPECIALISERINGSMULIGHEDER: Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X - Det enkelte praktiksted, kan tilbyde flere specialiseringsmuligheder. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær og evt. sekundær specialiseringsmulighed. Den primære specialiseringsmulighed uddybes i form af en specialiseringsbeskrivelse med udgangspunkt i Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder ( se nedenfor). Primær: Sekundær: Børn og unge x Mennesker med nedsat funktionsevne x Mennesker med sociale problemer SPECIALISERINGSBESKRIVELSE: Praksisfortælling til illustration af Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder: Kernefortælling fra Bihuset Roesskovsvej 127 Stine er 15 år. Hun er diagnosticeret infantil autisme. Stine har boet hjemme hos sin mor og far indtil for 2 år siden, da hun flyttede på Bihuset. Stine har et veludviklet verbalt sprog. Hun kan få det svært i sociale sammenhæng fx når der er mange mennesker omkring hende, er høje lyde eller støj. Det er tid til at spise aftensmad i Stines gruppe. Stine sætter sig ved bordet sammen med de 3 andre unge og 2 voksne. En dreng får det svært, da han skal til at spise. Han bliver højlydt og der er en længere dialog mellem den voksne og drengen. Stine bliver i tvivl om det er henvendt til hende. Hun bliver urolig og kigger ned i gulvet. Hun lukker sig inde i sig selv. Til sidst fortæller hun den voksne, hun er sammen med, at hun har det svært. Den voksne fortæller Stine hvilket barn det var henvendt til og hvorfor drengen havde det svært. Hun fortæller også at den anden voksne ved bordet nok skal hjælpe drengen, så Stine trygt kan spise videre. Der er styr på tingene. For at berolige sig selv, gentager Stine flere gange for sig selv de ting den voksne lige har sagt til hende. -2-

3 Da drengen igen bliver højlydt bliver det dog for meget for Stine og hun vælger voldsomt at forlade bordet. Hun løber ned på værelset, mens hun græder. Da den voksne kommer ned til hende, græder hun stadig, har kradset røde rifter med neglene på sine kinder og har bidemærker på den ene underarm. Den voksne sætter sig ned og får hende beroliget. Ved at snakke episoden omkring bordet igennem og flere gange forsikre Stine om at de voksne har kontrol over situationen, falder Stine til ro. De følges op til bordet igen. Stine har medbragt sine ørepropper og får lov til at sætte sig ved et lille bord, der står lidt væk fra fællesbordet. Den fysiske afstand hjælper Stine til at kunne spise sin mad færdig. Hun skal ikke forholde sig så meget til de andre børn længere. Da de er færdige med at spise er Stine igen glad. Mennesker med nedsat funktionsevne a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Når vi på Bihuset kigger på det enkelte barn, kan vi se at barnet har mange stærke sider men at der også er områder hvor det kræver en ekstra støtte fra os voksne. På Bihuset har vi sat 4 overordnede pædagogiske mål for den måde vi arbejder med barnet på, så vi støtter både de stærke og svage færdigheder. - At skabe trivsel for det enkelte barn. - At give børnene udviklingshjælp og støtte dem hver især i at blive mindre afhængige af os. Det vil sige mere selvstændige hvad angår praktiske, motoriske, kognitive og sproglige færdigheder. - At reducere børnenes særprægede adfærd og adfærdsproblemer. - At hjælpe børnene med at være i kontakt og aktivt kommunikere med os og med hinanden og derved være i et socialt samspil. - For at sikre os at vi arbejder både målrettet og ens, bliver der hvert halve år, udarbejdet en handleplan for det enkelte barn med mål og delmål. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. Bihuset er børnenes andet hjem. Det vil sige at vi bestræber os på, i så høj grad det er muligt, at gøre det hjemligt med hygge og nærvær. Vi fejrer fødselsdage, jul, som i et hvert andet hjem. Videre deltager børnene også, i det omfang de kan, i tøj indkøb, biografture, restaurantbesøg og fritidsinteresser uden for huset. For tiden er det bl.a. ridning og svømning. c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. Vores funktion som voksen er, mens børnene bor på Bihuset, at gøre dem så selvstændige som muligt, inden de skal flytte videre til en voksen institution. - Forbedre børnenes praktiske færdigheder. - Give dem redskaber så de selvstændigt har mulighed for at håndtere svære situationer/problemer. -3-

4 - lære dem at kommunikere/gøre sig forståelig for omverdenen. d) Inklusion og eksklusion. Børn med autisme eller nært beslægtede udviklingsforstyrrelser, har generelt svært ved at indgå i det sociale samspil. Derfor arbejder vi meget med at støtte og træne børnene, netop i sådanne situationer. Bl.a. at kunne lege sammen, have en fælles dialog, arbejde og udføre en opgave sammen, eller ganske enkelt at kunne være sammen med andre mennesker. e) Omsorg, magt og relationsdannelse. På Bihuset er det os som voksne, der har ansvaret for at barnet får den nødvendige omsorg, kærlighed og tryghed. Vi skal sørger for at barnet har det godt, føler glæde og bliver udfordret i trygge rammer. Børnene har brug for en del voksen styring og struktur dagen igennem. Det er nødvendigt for at barnet kan overskue dagen og gøre dagen forudsigeligt. f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. Omkring barnet, har vi samarbejde med forældre, skole, psykiater, sagsbehandler og andre instanser. En gang om året bliver der holdt et behandlingsmøde omkring barnet, hvor vi i fælles dialog laver en handleplan for det næste år. På nuværende tidspunkt har vi også en fysioterapeut ansat. g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. I huset er børnene med i de praktiske gøremål og pligter, som der er i ethvert andet hjem, ex. Madlavning, vasketøj, m.m. Hver dag træner børnene motion. Vi har et motorikrum hvor der bl.a. er løbebånd, kondicykler, skimaskine, romaskine og hængekøje m.m. Børnene arbejder også hver dag med forskellige træningsopgaver der stimulerer deres sanser, sproglige og kognitive færdigheder. h) Brugerinddragelse og rettigheder. Som udgangspunkt er det os voksne der strukturer og fastlægger dagen for børnene. De har dog løbende gennem dagen, hvor det er muligt, mulighed for selv at vælge hvad de gerne vil. Det kan være hvad de gerne vil lave i deres værelsespause eller hvilke maskiner de vil træne på i motorikrummet. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. Når børnene skal indskrives på Bihuset, er det efter servicelovens paragraf 67 for børn og unge. Region Syddanmark har en overordnet pårørende politik som kan ses på En egentlig brugerpolitik er under udarbejdelse under projekt beboeren i centrum k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. Børnene på Bihuset kommunikerer på forskellige måder. Vi arbejder derfor med forskellige kommunikationsformer som bl.a. TEACCH, visuelle tavler med boardmakers, visuelle arbejdsbeskrivelser, PECS, tegn til tale, kropssprog og tydelig mimik. -4-

5 Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Hvordan ser den studerendes arbejdsplan ud? Er der særlige arrangementer som den studerende skal deltage i? Er der særlige tiltag som tilbydes den studerende? - Vi forventer at den studerende er åben og forstående overfor at de børn der bor på Bihuset kan have en atypisk adfærd og specielle behov, men stadigvæk har brug for omsorg og tryghed. - Den studerende indgår på lige fod med sine kollegaer i en 4 ugers rullende arbejdsplan. Det er morgenvagter, aftenvagter og hver anden weekend i tidsrummet kl Den studerende deltager i planlagte kurser, temadage og dialogtimer. - Nej EVALUERING: Hvordan evaluerer praktikstedet sin egen praksis i relation til praktikuddannelse? PRAKTIKVEJLEDNING: Hvem er praktikvejleder(e) og hvilken uddannelse? Hvordan og hvornår gives der vejledning? - Hver praktikant har en pædagoguddannet vejleder. - Der bliver holdt vejledning hver 4 uge og ekstra efter behov LINJEFAG: Er der særligt fokus på et eller flere af uddannelsens liniefag på praktikstedet? (Sæt X) Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik X X KONTAKT TIL SEMINARIET: Beskrivelse af organiseringen af samarbejdet med seminariet. (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Hvis der er bekymring hvorvidt praktikanten kan nå de mål han/hun har sat sig for praktikken, vil praktikvejleder kontakte seminariet tidligt i forløbet. FORBESØGET: Hvordan tilrettelægges forbesøget for den studerende? Praktikanter og vejledere mødes, hvor praktikanterne får mulighed for at se stedet og de rammer/den struktur der er bygget op omkring børnene. -5-

6 PLAN FOR STUDERENDE I 2. PRAKTIKPERIODE: Hvordan arbejdes der med de faglige kompetencemål og centrale kundskabsog færdighedsområder (CKF er), sådan som de er formuleret i Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 7? Hvordan forventes den studerende at forberede sig til praktikken i forbindelse med udarbejdelsen af praktikdokumentet? Hvilke forventninger og krav stilles til den studerende, og hvordan skal de indløses? Hvordan arbejdes der med læringsmålene for praktikken og hvornår? Hvilken litteratur knytter der sig til praktikken? Hvornår og hvordan arbejdes der med vedligeholdelse af praktikdokumentet? Evaluering og udtalelse. Når du kommer som studerende på Bihuset i 2 praktikperiode er det centrale i praktikken den pædagogiske institution. Det betyder at du vil indgå i den faste arbejdsplan, med det forbehold at du er studerende og at du er her for at lære. Bihuset er børnenes andet hjem. Du vil indgå i den daglige omsorg og nærhed omkring børnene. Du vil få et indblik i samarbejdet med forældre og skole. Det er vigtigt at du som studerende bruger din sunde fornuft og at der er overensstemmelse mellem det du siger og det du gør. Du skal kunne være tydelig over for børnene og sætte klare grænser. Det er vigtigt at du er åben og modtagelig for konstruktiv kritik da den er en vigtig forudsætning for at kunne videreudvikle sig i sit pædagogiske arbejde. Det gælder ikke kun for praktikanten, men for alle kollegaer i huset. Du deltager på lige fod med dine kollegaer i det daglige arbejde. Det vil sige at du er med til at tilrettelægge dagens program fx. hvem der står for madlavningen, hvem der følger barnet til lægen og at du arbejder med de mål/delmål, der er sat for det enkelte barn. Det er vigtigt at du deltager aktivt ved personalemøderne. Her bliver der diskuteret aktuelle problemstillinger og fundet mulige løsninger i fælles dialog. Der bliver også løbende gennemgået børnenes beskrivelser og hvis det er nødvendigt, justeret på mål og delmål. En stor del af arbejdet, er at formidle og dokumentere oplysninger til samarbejdspartnere, kollegaer og børnenes forældre. Det kan være en god øvelse for dig at planlægge, gennemføre og til slut dokumentere og evaluere et pædagogisk praktisk forløb. Du vil som studerende deltage i 4-6 dialogtimer hvor emner og teorier der er relevante for Bihuset, vil blive drøftet i fælles dialog. Det er vigtigt at du gennem hele praktikperioden forholder sig kritisk og reflekterende til institutionens etik og praksis. Inden praktikstart kommer du på besøg hvor du vil blive vist rundt og få udleveret praktikmappe med relevant litteratur. Læringsmålene bliver der arbejdet med i dagligdagen og løbende evalueret ved vejledningstimerne. Ligeledes bliver vejledningstimerne også brugt til at følge op på praktikdokumentet. Alt efter hvilke læringsmål du har sat dig, kan den -6-

7 relevante litteratur ændre sig, men det er vigtig at du har læst og fået en grundlæggende viden omkring autisme, TEACCH og PECS. Ved praktikkens slutning er det vejleders ansvar at evaluere og skrive en udtalelse. PLAN FOR STUDERENDE I 3. PRAKTIKPERIODE: Hvordan arbejdes der med de faglige kompetencemål og centrale kundskabsog færdighedsområder (CKF er), sådan som de er formuleret i Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 7? Hvordan forventes den studerende at forberede sig til praktikken i forbindelse med udarbejdelsen af praktikdokumentet? Hvilke forventninger og krav stilles til den studerende, og hvordan skal de indløses? Hvordan arbejdes der med læringsmålene for praktikken og hvornår? Hvornår og hvordan har den studerende mulighed for at arbejde med sin specialisering? Hvilken litteratur knytter der sig til praktikken? Hvornår og hvordan arbejdes der med vedligeholdelse af praktikdokumentet? Evaluering og udtalelse. Når du kommer som studerende på Bihuset i 3 praktikperiode er det centrale for praktikken den pædagogiske profession. Det betyder at du vil indgå i den faste arbejdsplan hvor vi vil arbejde for at du kommer på lige fod med dine kollegaer. Du skal som studerende selv kunne arbejde med at finde løsninger til aktuelle problemstillinger. Du skal selv både kunne og turde tænke og handle selv. Det er vigtigt at du deltager aktivt ved personalemøderne. Her bliver der diskuteret aktuelle problemstillinger og fundet mulige løsninger i fælles dialog. Der bliver også løbende gennemgået børnenes beskrivelser og hvis det er nødvendigt, justeret på mål og delmål. Det er vigtigt at du som studerende får en forståelse for hvilken rolle Bihuset har og hvilke ansvar pædagogerne i huset har over for børnene. Du skal forstå teorierne bag de metoder vi har valgt at arbejde ud fra på Bihuset. Det er vigtigt at du er loyal over for de beslutninger der er truffet omkring børnene. Det er ligeledes vigtigt at du er åben og modtagelig for konstruktiv kritik da den er en vigtig forudsætning for at kunne videreudvikle sig i sit pædagogiske arbejde. Det gælder ikke kun for praktikanten, men for alle kollegaer i huset. Du vil som studerende deltage i 4-6 dialogtimer hvor emner og teorier der er relevante for Bihuset vil blive drøftet i fælles dialog. Det er vigtigt at praktikanten gennem hele praktikperioden forholder sig kritisk og reflekterende til institutionens etik og praksis. Inden praktikstart kommer du på besøg hvor du vil blive vist rundt og få udleveret praktikmappe med relevant litteratur. Læringsmålene bliver der arbejdet med i dagligdagen og løbende evalueret ved vejledningstimerne. Ligeledes bliver vejledningstimerne også brugt til at følge op på praktikdokumentet. Alt efter hvilke læringsmål du har sat dig, kan den relevante litteratur ændre sig, men det er vigtig at du har læst og fået en grundlæggende viden omkring autisme, TEACCH og PECS. Ved praktikkens slutning er det vejleders ansvar at evaluere og skrive en udtalelse. -7-

8 Dato for udfyldelse: 1 November