Vestervang Fritidshjem Dannebrogsgade København V fh@vestervangfrit.dk

Transkript

1 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. Vestervang Fritidshjem Dannebrogsgade København V fh@vestervangfrit.dk Institutionstype / foranstaltning. Antal børn/unge/voksne. Aldersgruppe. Antal stuer / afdelinger. Åbningstid. Antal ansatte, i alt: - Leder - Souschef / afdelingsledere - Pædagoger - Lærere - Pædagogmedhjælpere - Social- og sundhedsassistenter - Studerende - Andre - Kontaktperson for praktikken: Selvejende fritidshjem under SPIA 140 børn 5-10år Huset er funktionsopdelt på 4 etager + kælder og tagterasse 6:15 17:00 (primær arbejdstid i tidsrummet 10:00 17:00) Niels Vinther, afdelingsleder, nv@vestervangfrit.dk TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE: Andre faggrupper som institutionen samarbejder med. Tove Ditlevsens skole lærere Forvaltningen Politiet SSP FORMÅL: Institutionens lovgrundlag. KARAKTERISTIK AF BRUGERGRUPPEN: Beskrivelse af den aktuelle børne- / brugergruppe. Fritidshjem: Normale børn i alderen 5-10 år, børnehaveklasse til 3. klasse. Indkøring af ca. 8 førskolebørn fra 1. april. ARBEJDSMETODER: Beskrivelse af institutionens pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag. Institutionen Vestervang har vi med afsæt i værdierne respekt, ligeværd, dialog og tillid vil personalet skabe trygge rammer og sikre børnene indflydelse i hverdagen. -1-

2 Give det enkelte barn tryghed og omsorg: Et barn har behov for omsorg fra de voksnes side for at kunne udvikle tillid til sig selv og sin omverden. Ethvert barn er unikt og har derfor krav på at blive behandlet med individuel hensyntagen. De voksne er altid indenfor børnenes rækkevidde og kan hjælpe dem, snakke med dem, indgå i aktiviteter m.m., hvis børnene ønsker det. Vi tager løbende hvert enkelt barn op på personalemøder, så vi altid ved hvor barnet befinder sig udviklings- og følelsesmæssigt og derfor ved, hvor vi sammen med forældrene kan støtte og motivere. Fremme børnenes sociale udvikling/forståelse: Gennem inkluderende og anerkendende pædagogik, er Vestervangs udgangspunkt at give alle børn mulighed for at indgå i et forpligtende fællesskab. Dette gør vi ved hjælp af bl.a. planlagte aktiviteter, turdage, emneuger, årshjulet m.m. Børnene vælger selv med hvem, hvad og hvor de vil lege. Vi voksne støtter børnenes etablering og fastholdelse af venskaber samtidig med, vi er opmærksomme på, at eksisterende venskaber ikke bliver begrænsende. Fremme børns udvikling: Vestervang er et sundt og trygt miljø samt udfordrende og eksperimenterende. Vi bruger ugentligt aktivitetsplaner som redskab til at variere tilværelsen og byde på berigende oplevelser, hvor der altid ligger læringsmulighed sport, det kreative, lege, cafe, fordybelse m.m Planerne er hverken konstante eller urokkelige, men justeres efter behov. Fremme samarbejde med forældrene: Vi vægter forældre samarbejdet meget højt. Vi har årlige trivselssamtaler med hver enkelt barn, årlige forældremøder, arrangementer og ikke mindst en stærk daglig kontakt. Fremme samarbejde og pædagogisk udvikling i personalegruppen: Ved at udnytte og respektere hinandens forskelligheder og kunnen og løbende diskutere den pædagogiske praksis. -2-

3 Vi afholder personale møder ugentligt, daglige planlægningsmøder og desuden diverse årgangs,- og teammøder. En gang om året er vi på personaleweekend, hvor de dybere pædagogiske diskussioner foregår og ændringer til virksomhedsplanen/årsplanen udarbejdes. Vi deltager løbende i relevante kurser. STUDERENDES PLACERING: I hvilken gruppe / afdeling placeres den studerende og er det afhængigt af praktikperioden? 2. og 3. praktik placeres i fritidshjemmet. UDDANNELSESPLAN: Har institutionen flere afdelinger, hvor studerende kan gå i praktik, udfyldes én uddannelsesplan pr. afdeling. INSTITUTIONEN SOM PRAKTIKSTED: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Der forventes at den studerende deltager aktivt i større arrangementer, pædagogisk såvel som praktisk. Herunder, at kunne give en mundtlig beskrivelse af den pædagogiske status i samarbejde med vejleder og det øvrige personale. Ydermere forventes der, at den studerende tager sin rolle alvorligt i det pædagogiske felt og udviser styrke og lyst i forhold til arbejdet. Hvordan ser den studerendes arbejdsplan ud? Er der særlige arrangementer som den studerende skal deltage i? Tilsynstiden ligger fra kl Yderligere vil der være afsat tid af til praktisk arbejde, møder mm. Imellem kl Forældremøde Forældre arrangementer Evt. personaleweekend Er der særlige tiltag som tilbydes den studerende? -3-

4 PRAKTIKVEJLEDNING: Hvem er praktikvejleder(e) og hvilken uddannelse? Fritidshjem: Niels Vinther, pædagog fra Gladsaxe seminarium, 2002 Hvordan og hvornår gives der vejledning? SPECIALISERINGS TILBUDDET: Børn og unge. Mennesker med nedsat funktionsevne. Mennesker med sociale problemer. Hvilke specialiseringer kan institutionen tilbyde? Udfyld endvidere bilag om specialisering. Der gives vejledning 1 time om ugen af vejlederen, på et fastlagt tidspunkt.. X Fritidspædagogik Trivselssamtaler Overgange børnehave/fritidshjem og fritidshjem/klub KONTAKT TIL SEMINARIET: Beskrivelse af organiseringen af samarbejdet med seminariet. Begrænset samarbejde, kun i forhold til praktikvejleders besøg fra seminariet. FORBESØGET: Hvordan tilrettelægges forbesøget for den studerende? Sammen med den studerende, aftales en dato for forbesøget. Den studerende vises rundt på institutionen og informeres om dagligdagen. Vejleder og studerende taler sammen om forventninger til hinanden i praktikken. Der tales om den studerendes ønsker. Der gives information om tavshedspligt og indberetningspligt. -4-

5 PLAN FOR STUDERENDE I 2. PRAKTIK. Hvordan forventes den studerende at forberede sig til praktikken i forbindelse med udarbejdelsen af praktikdokumentet? At den studerende: Arbejder ud fra Vestervangs pædagogiske målsætning. Har gjort sig nogen tanker om, hvordan det er at arbejde med børn i alderen 5-10 år. Har gjort sig nogle tanker om, hvad de kan bidrage med af aktiviteter i institutionen. Hvilke forventninger og krav stilles til den studerende, og hvordan skal de indløses? Vores forventninger til de studerende er: At man påtager sig ansvar og relevante arbejdsopgaver. At man stiller spørgsmål og forholder sig reflekterende. Deltager aktivt i arbejdet med børnene, og er opsøgende over for forældrene i forhold til at skabe et godt grundlag for forældresamarbejde. At man formår at perspektivere praksiserfaringer. At man kan handle på egne holdninger og iagttagelser. Udviser selvstændighed selvstændigt kan planlægge og udføre pædagogiske forløb med børnene. At man kan synliggøre sine egne holdninger/meninger og diskutere dem i forhold til husets normer og rammer. At man viser initiativer og faglig identitet i det pædagogiske arbejde med børnene evnen til at beskrive og analysere problemstillinger, samt at komme med eventuelle løsningsforslag. Hvilke faglige temaer gennemgås og hvornår? Til vejledningstimerne diskuteres læringsmålene og der planlægges, hvilke faglige temaer den studerende ønsker der skal arbejdes med. Nogle læringsmål er baseret på teori og der forventes at den studerende forbereder sig hjemme fra. Andre læringsmål er ud fra det praktiske i dagligdagen, og udføres sammen med børnene. -5-

6 Hvordan arbejdes der med læringsmålene for praktikken og hvornår? Der arbejdes med opfølgning af praktikdokumentet løbende under vejledning. Ydermere gennemgås læringsmålene i dybden en gang om måneden. Den studerende arbejder med gennemførelsen af målene i dagligdagen. Evaluering af praktikken foregår løbende under vejledingstimerne. Afsluttende udtalelse udarbejdes med den studerende inden praktikperiodens afslutning. Hvilken litteratur knytter der sig til praktikken? Aftales i fællesskab mellem vejleder og studerende. Hvornår og hvordan arbejdes der med vedligeholdelse af praktikdokumentet? Til vejledningstimerne. Evaluering og udtalelse. Løbende med vejleder. -6-

7 PLAN FOR STUDERENDE I 3. PRAKTIK. Hvordan forventes den studerende at forberede sig til praktikken i forbindelse med udarbejdelsen af praktikdokumentet? Hvilke forventninger og krav stilles til den studerende, og hvordan skal de indløses? Ydermere skal den studerende udvise selvstændighed og overblik i dagligdagen. At man viser initiativer og faglig identitet i det pædagogiske arbejde med børnene evnen til at beskrive og analysere problemstillinger, samt at komme med eventuelle løsningsforslag. Hvilke faglige temaer gennemgås og hvornår? Hvordan arbejdes der med læringsmålene for praktikken og hvornår? Hvornår og hvordan har den studerende mulighed for at arbejde med sin specialisering? Hvilken litteratur knytter der sig til praktikken? Hvornår og hvordan arbejdes der med vedligeholdelse af praktikdokumentet? Evaluering og udtalelse. Dette aftales imellem den studerende og vejleder til vejledningstimerne. Dato for udfyldelse: Udfyldt af: Søren Sunding Rasmussen og Niels Vinther -7-

8 BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS SPECIALISERINGS-MULIGHEDER. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. Institutionstype / foranstaltning. Antal børn/unge/voksne. Aldersgruppe. Antal stuer / afdelinger. Åbningstid. Vestervang Fritidshjem Dannebrogsgade København V fh@vestervangfrit.dk Selvejende fritidshjem under SPIA 140 børn 5-10år Huset er funktionsopdelt på 4 etager + kælder og tagterasse 6:15 17:00 (primær arbejdstid i tidsrummet 10:00 17:00) Beskrivelse af hvilke Centrale kundskabs- og færdighedsområder den studerende har mulighed for at arbejde med i relation til sin specialisering, jævnfør uddannelsesbekentgørelsens bilag 8: -8-

9 BØRN OG UNGE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. Beskriv hvilke CKF er man kan arbejde med i institutionen og hvorledes. Som studerende på Vestervang har man mulighed for at arbejde ud fra et konkret menneske-, læringsog udviklingssyn der tager udgangspunkt i en enkelt eller flere teoretikere. Ud fra dette teoretiske udgangspunkt kan den studerende formulere og udføre forskellige aktiviteter eller projekter. De didaktiske og metodiske overvejelser med udgangspunkt i teorien er centrale for gennemførelsen af projektet, da udfordringen i et sådant speciale er at skabe sammenhæng imellem teori og praksis. Det er selvfølgelig en forudsætning at det teoretiske udgangspunkt kan leve op til Vestervangs værdigrundlag og målsætninger. Ved at arbejde med aktiviteter har vi mulighed for at skabe fællesskaber med plads til diversitet. Det giver mulighed for at et børn med eksempelvis kompliceret socialrelation kan opleve sig selv i nogle fællesskaber som en hovedrolle indehaver og dermed opnå en succesoplevelse af sig selv. c) Inklusion og eksklusion. På Vestervang har vi en stor børnegruppe. Børnegruppen er en sammensætning af meget forskellige børn med forskellige baggrunde. Vi er funktionsopdelte og arbejder ud fra et princip om åbne døre, og husets forskellige aktiviteter udbydes til hele børnegruppen. Derfor er det muligt for den studerende at arbejde med inklusion og eksklusion ud fra en konkret målsætning. Den studerende vil både kunne arbejde isoleret med en konkrete gruppe med forskellige aktiviteter og kommunikationsteorier, samt arbejde med inklusionen af gruppen i det store fællesskab med fokus på anerkendelse og accept af det enkelte barns problemer. e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. Bevægelse: Vestervang har stort fokus på børns bevægelse i fritiden. Vi tilbyder dagligt børnene forskellige aktiviteter hvor omdrejningspunktet er bevægelse. Disse aktiviteter egner sig til piger såvel som drenge. Som studerende er det muligt at tilbyde nye former for sport og bevægelses lege. Dette kan gøre ved at arbejde med større eller mindre gruppe i eller uden for institutionen med pædagogisk formål, eksempelvis ved at arbejde med piger og bevægelse, overvægtige børn, fair play mm. Kreative værksteder: Institutionen tilbyder et utal af kreative muligheder i stort og småt. Som studerende er det muligt at -9-

10 arbejde med korte og længere varende projekter. Her kan der f.eks. være fokus på det enkelte barns samspil med de øvrige børn og voksne, motorik, fantasi, sprog samt barnets udvikling i ovennævnte punkter. Sprogbrug, gruppesammenhold, forpligtende fællesskaber, Mad/kost, kultur mm. Er andre eksempler på fritidspædagogik der kan arbejdes med i institutionen. Dette kan gøres igennem aktiviteter, iagttagelser, gruppemøder, børnemøder, forældresamarbejde mm. f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. På Vestervang arbejder vi i perioder med børn der har særlige behov og brug for pædagogisk støtte. Som studerende er dette et område hvor man med fordel kan arbejde med observation og iagttagelse ud fra en udvalgt metode. Disse observationer og iagttagelser kan den studerende arbejde videre med i form af formuleringer af fiktive handleplaner og støtteansøgninger. Dette vil give den studerende et indgående kendskab til institutionens muligheder og begrænsninger i forhold til indsatsen overfor udsatte børn samt børn med særlige behov. Man kan på Vestervang få et indgående kendskab til læreplaner. Da Vestervang er et fritidshjem, er der mulighed for at den studerende at modtage 1. maj børn og fordybe sig i overgangen fra børnehave til fritidshjem. Da vi er i tæt samarbejde med skolen og kan tilbyde samtænkningstimer i skolen, også til den studerende, vil der være uovertrufne muligheder for at opleve denne overgang. -10-

11 MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. Beskriv hvilke CKF er man kan arbejde med i institutionen og hvorledes. d) Inklusion og eksklusion. e) Omsorg, magt og relationsdannelse. f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. h) Brugerinddragelse og rettigheder. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. j) Kompensationsmuligheder. k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. -11-

12 MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. Beskriv hvilke CKF er man kan arbejde med i institutionen og hvorledes. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. e) Opsøgende arbejde og interventionsformer. f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. g) Brugerinddragelse og rettigheder. h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen. i) Misbrug og psykiske lidelser. j) Truede familier, sorg og krise. Dato for udfyldelse: Udfyldt af: Søren Sunding Rasmussen og Niels Vinther -12-