Plante- og dyrelivet i. Rekvirent. Rådgiver

Transkript

1

2 Rekvirent Åbenrå Kommune Teknik og Miljø Plantagevej 4, Bov 6330 Padborg Att.: Niels Ottesen Julsgaard Telefon: Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Telefon [email protected] Sag Projektleder Per Grøn Tekst og fotos Per Grøn Revisionsnr. 1 Godkendt af Lars Sloth Udgivet April 2010 Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser 2009

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning Baggrund og formål med undersøgelsen Undersøgelsesområdet Undersøgelsens omfang og metoder Naturtyper Naturtyper i området Hovednaturtyper i delområderne Natura 2000-naturtyper i området Vegetation Samlet artsoversigt Sjældne og ualmindelige plantearter Vegetationssamfund og typiske arter Dominerende plantearter Vand- og sumpplanter Ynglefugle Samlet oversigt over ynglefugle Sjældne og ualmindelige ynglefuglearter Dominerende ynglefuglearter Sammenligning med undersøgelsen i Sammenligning med tidligere undersøgelser Padder Krybdyr Pattedyr Insekter Guldsmede Dagsommerfugle Naturpleje i forhold til rørhøg og hedehøg Samlet vurdering Referencer Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

4 1 Sammenfatning I 2009 er der gennemført en undersøgelse af naturforholdene i Terkelsbøl Moser, der er Sønderjyllands største moseområde. Det består af en række sammenhængende moser, der tilsammen udgør ca. 4 km 2, og som ligger nordvest for Tinglev. Der har tidligere været gravet tørv i moseområdet i flere omgange indtil 1950 erne, hvorved der blev skabt mange små og store vandområder. Området gennemstrømmes af Porså, som deler mosen i en nordlig og sydlig del. En række drængrøfter i moseområdet løber til åen. Terkelsbøl Moser har tidligere været en åben og næringsfattig hedemose med partier af højmose, men afvandinger medførte sænkninger af vandstanden i moseområdet. Dette blev herved mere tørt og næringsrigt, og sammen med en øget tilførsel af næringsstoffer fra landbrugsarealer og via atmosfærisk nedfald medførte det, at mosearealerne groede til med pile- og birkekrat. Desuden blev vandområderne til sump, hængesæk og pilekrat, så der kun var forholdsvis få vandområder med et åbent vandspejl. Undersøgelserne i 2009 omfattede en statusbeskrivelse af naturtyper, vegetation, ynglefugle, padder, krybdyr, pattedyr og visse grupper af insekter. I 1999 blev der også gennemført en detaljeret undersøgelse af ynglefuglebestanden i Terkelsbøl Moser, og i forhold hertil skulle der foretages en beskrivelse af udviklingen i ynglefuglebestanden i relation til mosens udvikling. Terkelsbøl Moser er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde for bl.a. at beskytte de vandtilknyttede ynglefuglearter, herunder specielt hedehøg og rørhøg. Formålet med undersøgelsen har således også været, at komme med forslag til pleje af moseområdet, så leveforholdene for det vandtilknyttede plante- og dyreliv forbedres, herunder for de to rovfuglearter. Med hensyn til naturtyper viste undersøgelsen, at der stadig fandtes store arealer med hedemose i den del af mosen, som ligger nord for Porså. Der var imidlertid kun få åbne arealer, som ikke var groet til med krat, især af birketræer. Desuden var de fleste højmosearealer forsvundet, og der fandtes kun spredte og små partier tilbage. Der var enkelte mosearealer med græsning og slåning, som havde hedemosens åbne landskab. Mosearealerne syd for Porså, der er mere næringsrige, var stærkt groet til med sump og pilekrat. Dette var også tilfældet med de fleste af vandområderne, bortset fra enkelte søer i randarealerne af mosen. Trods afvandingen og tilgroningen registreredes 12 EU-naturtyper, og Terkelsbøl Moser har således stadigt et stort naturpotentiale, som dog er truet af den fortsatte udtørring og tilgroning af mosen. Vegetationen er artsrig i Terkelsbøl Moser, da der findes mange naturtyper med forskellige vand- og jordbundsforhold, lige fra det næringsfattige og sure til det mere næringsrige og neutrale. Ved undersøgelsen blev der således registreret 317 plantearter, hvoraf en del arter er ualmindelige eller sjældne på landsplan. Det gælder bl.a. arter som rundbladet soldug, tranebær, mosetroldurt, kær-fnokurt, svømmende sumpskærm, trindstænglet star, stivtoppet rørhvene og vestlig kær-tuekogleaks. Mange af hede- og højmosens karakteristiske arter findes stadig i Terkelsbøl Moser, men som følge af afvanding, tilførsel af næringsstoffer og tilgroning med pile- og birkekrat domineres vegetationen i stigende grad af mere næringskrævende arter. De dominerende arter var træerne grå-pil og dun-birk samt urterne blåtop, eng-rørhvene og lyse-siv. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

5 Det var kun på de få lysåbne mosearealer med græsning eller slåning, at de typiske arter for den næringsfattige mose endnu fandtes i et større antal. De fleste steder var disse arter kun fåtallige eller forsvundet på grund af udtørring og tilgroning. Ynglefuglebestanden i Terkelsbøl Moser er artsrig, idet der ved undersøgelsen blev registreret 57 ynglefuglearter. Flere af arterne er sjældne her i landet, hvilket bl.a. gælder krikand, der er på den danske rødliste. Desuden er blåhals og rødrygget tornskade omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Endvidere ynglede den sjældne fyrremejse. Afvandingen og tilgroningen af Terkelsbøl Moser har medført, at de fleste af de sjældne og karakteristiske ynglefuglearter for den næringsfattige hedemose gradvist er forsvundet. Det gælder bl.a. 9 rødlistede arter og 7 arter på EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Fuglebestanden domineres nu af småfuglearter, som er knyttet til buske og træer, mens der kun er få vandtilknyttede arter tilbage. I forhold til undersøgelsen i 1999 var der sket en lille stigning i antallet af ynglende arter fra 49 til 57 i 2009, hvilket især var en følge af, at en række småfuglearter er gået frem på landsplan. Der var ikke sket større ændringer i det samlede antal ynglepar, hvilket også gjaldt for de vandtilknyttede ynglepar, som kun udgjorde 19% af fuglebestanden i 1999 og 20% i Terkelsbøl Moser var således i 2009 stadig et forholdsvis dårligt yngleområde for de vandtilknyttede fuglearter som følge af afvandingen og tilgroningen. Ved undersøgelsen blev der registreret fem arter af padder, hvoraf spidssnudet frø og stor vandsalamander er strengt beskyttede arter under EF-habitatdirektivet. De tre øvrige arter var skrubtudse, butsnudet frø og lille vandsalamander. De fleste af vandområderne var ikke særlig velegnede som ynglesteder for padder på grund af tilgroningen med sumpplanter og krat. Der er således et stort behov for at skabe lysåbne og lavvandede vandområder i moseområdet. Af krybdyr blev der ved undersøgelsen registreret fire af landets fem arter, hvoraf kun almindeligt firben var forholdsvis almindelig, mens snog, hugorm og stålorm tilsyneladende kun var fåtalligt tilstede. Terkelsbøl Moser har en del arter af pattedyr, idet der ved undersøgelsen i 2009 blev registreret 16 arter, hvoraf odder, vandflagermus og pipistrelflagermus er på den danske rødliste. Alle tre arter er også med på EFhabitatdirektivet som strengt beskyttede arter. Odderen ynglede højst sandsynlig i moseområdet, mens de to flagermusarter kun brugte området til fouragering. Desuden registreredes bisamrotte, der indvandrede til Danmark fra Tyskland i slutningen af 1990 erne til Vidå-systemet, som Terkelsbøl Moser er en del af. Arten yngler muligvis i moseområdet. Endvidere registreredes ualmindelige arter som brud, lækat og ilder. Undersøgelsen af insekter omfattede guldsmede og dagsommerfugle. Terkelsbøl Moser er en forholdsvis god lokalitet for guldsmede, idet der blev registreret 26 arter. Af disse er lille kobbervandnymfe med på den danske rødliste. Der findes en del guldsmedearter, da området er stort og har en del typer af vandområder. Desuden har Terkelsbøl Moser en sydlig beliggenhed her i landet, idet en del af guldsmedearterne er varmekrævende. Af dagsommerfugle blev registreret 21 arter, hvoraf nældesommerfugl og storplettet perlemorssommerfugl er ualmindelige i Sønderjylland. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

6 Terkelsbøl mose afvandes af Porså, som har en stor overbredde og lavere bundkote end forudsat i vandløbsregulativet. Siden midten af 1990 erne er der derfor ikke foretaget vedligeholdelse af åen i moseområdet for at opretholde en vis vandstand og undgå en for stor dræning af mosen. En vedligeholdelse af åen, herunder slåning af grøden, vil sænke vandstanden i åen og dermed også vandstanden i moseområdet. Dette vil have en negativ effekt på naturforholdene i mosen, som bliver mere tør og gro hurtigere til med pile- og birkekrat, så det vandtilknyttede plante- og dyreliv får dårligere levevilkår. For at sikre og forbedre levevilkårene for de vandtilknyttede arter og hedemosens karakteristiske arter er det nødvendigt, at Terkelsbøl Moser bliver mere våd og åben uden for meget trævækst. Herved vil det være muligt at genskabe arealer med hedemose, som er en truet landskabstype her i landet. Ved naturplejen er det især vigtigt, at der sker en begrænsning af afvandingen og hævning af vandstanden i moseområdet. Dette indebærer, at vedligeholdelsen af Porså ikke påbegyndes igen, da det vil sænke vandstanden i åen og hermed også vandstanden i moseområdet. Desuden skal bunden hæves i afvandingsgrøfterne inden deres udløb i åen, eller grøfterne helt afskæres, hvilket vil medvirke til en højere vandstand i mosen. Desuden er det vigtigt, at der sker rydning af pile- og birkekrat, så især hedemosearealerne bliver åbne igen. Dette skal følges op med en passende kreaturgræsning og slåning af vegetationen på nogle af mosearealerne. Endvidere bør flere af de tilgroede tørvegrave oprenses, så der genskabes åbne vandområder. Herudover bør tilførslen af næringsstoffer fra de omkringliggende landbrugsarealer begrænses ved, at der etableres ekstensivt drevne enge rundt langs hele mosen samt at det atmosfæriske nedfald af næringsstoffer fra nærliggende landbrug reduceres. De næringsfattige hedemosearealer og mange af de tilknyttede plantearter er således ret påvirkelige af tilførsel udefra af selv små mængder af næringsstoffer. Terkelsbøl Moser er en del af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 62, og området er udpeget som fuglebeskyttelsesområde for bl.a. at beskytte hedehøg og rørhøg. Formålet med denne beskyttelse er at sikre en gunstig bevaringsstatus for de to arter, og deres yngle- og levesteder i moseområdet skal derfor være stabilt eller i fremgang, såfremt naturforholdene tillader dette. Gunstige yngle- og fourageringsarealer skal være til stede senest i Hedehøg og rørhøg har tilsyneladende ikke ynglet i Terkelsbøl Moser de seneste år. For at skabe egnede ynglesteder i mosen og passende fourageringsarealer på de omkringliggende enge for de to rovfuglearter, er det nødvendigt at gennemføre den ovennævnte pleje af moseområdet. I den forbindelse skal det bemærkes, at en genoptagelse af vedligeholdelsen i Porså og dermed en sænkning af vandstanden i mosen, vil være i strid med fuglebeskyttelsesdirektivets krav om beskyttelse af de vandtilknyttede ynglefuglearters levested, herunder rørhøg og hedehøg. Da begge arter er ret ømfintlige over for forstyrrelser i nærheden af redestedet, er det muligvis også nødvendigt med jagt- og færdselsforbud i dele af mosen sidst på foråret og om sommeren. Såfremt der er undslupne mink i Terkelsbøl Mose, bør disse bekæmpes både af hensyn til de to rovfuglearter og de ynglende vandfuglearter. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

7 2 Baggrund og formål med undersøgelsen Naturforholdene i mosen forringes ved afvanding og tilgroning Terkelsbøl Moser er et stort moseområde, hvoraf størstedelen tidligere har været næringsfattig hedemose med højmosepartier. Afvandinger har sænket vandstanden i mosen, så der har kunnet graves tørv, hvilket skete indtil 1950 erne. Desuden blev afvandingerne lavet for, at engarealer i og omkring mosen kunne udnyttes landbrugsmæssigt til græsning, høslæt og dyrkning. Tilførsel af næringsstoffer fra de omkringliggende landbrugsarealer og atmosfæren har efterfølgende været med til at gøre mosen mere næringsrig. Afvandingen af mosen medførte en sænkning af grundvandstanden i mosen, og sammen med en sætning af tørvejorden blev moseområdet mere tørt. Da mosen samtidig blev mere næringsrig, skete der herefter en hurtig tilgroning med birk og pil, så størstedelen af mosen blev dækket af pile- og birkekrat. Desuden groede de tilbageværende lavvandede vandarealer til med sumpplanter, så størstedelen af mosen fik karakter af tilgronings- og forsumpningsmose. Det oprindelige landskabsbillede med åbne vandflader, hedemose og højmose blev afløst af krat og sumpskov i mosearealerne samt sump og hængesæk i vandarealerne. Dette medførte en forringelse af det vandtilknyttede plante- og dyreliv, der er typisk for den åbne og næringsfattige hedemose. Overvågning af ynglefuglebestanden i mosen i 1999 Terkelsbøl Moser er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde for bl.a. at beskytte de vandtilknyttede fuglearter, herunder hedehøg og rørhøg. I 1999 gennemførte Sønderjyllands Amt en undersøgelse af ynglefuglebestanden i Terkelsbøl Moser (Sønderjyllands Amt, 1999). Formålet med undersøgelsen var at beskrive ynglefuglebestanden i mosen og give en vurdering af mosen som fuglelokalitet. Undersøgelsen havde særlig fokus på fuglebestandens følsomhed ved sænkning af vandstanden i Porså, der løber gennem og afvander Terkelsbøl Moser, ved en eventuel genoptagelse af vedligeholdelsen af vandløbet. Vandløbsbunden lå på undersøgelsestidspunktet fra ½ til 1 meter under den fastsatte kote i vandløbsregulativet, og vandløbsbunden var dobbelt så bred, som den skulle være i følge regulativet. Konklusionen på undersøgelsen var bl.a., at en genoptagelse af vedligeholdelsen ville sænke vandstanden i åen og dermed også vandstanden i mosen, hvorved tilgroningen med buske og træer vil blive øget. Dette ville have en negativ effekt på de vandtilknyttede fuglearter, herunder på den i forvejen ikke særlig store ynglebestand af vand- og vadefugle. En øget tilgroning ville også forringe muligheden for, at hedehøg og rørhøg kunne genindvandre, da egnede biotoper bl.a. kræver åbne moseflader uden for megen trævækst. Forringelsen af mosen som levested for de to nævnte fuglearter vil være i modstrid med EF-fuglebeskyttelsesområdets lovmæssige krav om beskyttelse af fuglene og deres levested. Formålet med undersøgelsen af naturforholdene i 2009 I 2009 er der gennemført nærværende undersøgelse af plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser, som bl.a. har skullet sammenlignes med fugleundersøgelsen i Ved undersøgelsen i 2009 blev der derfor benyttet den samme opdeling i delområder som ved undersøgelsen i Ved undersøgelsen af naturforholdene i 2009 er der foretaget en vurdering af konsekvensen for mosens Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

8 plante- og dyreliv af afvandingen og tilgroningen samt ved en genoptagelse af vedligeholdelsen af Porså og grøfter i mosen. Det gælder specielt for mosens vandtilknyttede arter. Der er således bl.a. foretaget en vurdering af, hvilke tiltag der er nødvendige for, at hedehøg og rørhøg kan få bedre leve- og yngleforhold i Terkelsbøl Moser. Undersøgelsen og beskrivelsen af naturforholdene i Terkelsbøl Moser i 2009 omfatter således følgende forhold: Beskrivelse af hvilke naturtyper der forekommer i moseområdet og deres udbredelse i området. Vegetationen med hensyn til arter og plantesamfund, herunder forekomsten af sjældne, karakteristiske og dominerende arter. Ynglefuglebestanden i moseområdet, herunder især de vandtilknyttede, sjældne og karakteristiske arter. Det gælder specielt rørhøg og hedehøg. Padde- og krybdyrbestanden i moseområdet, herunder arternes hyppighed og udbredelse. Pattedyrbestanden i moseområdet, herunder arternes hyppighed og udbredelse. Insektfaunaen i moseområdet, specielt med hensyn til guldsmede og dagsommerfugle. Beskrivelse af udviklingen i fuglebestanden fra 1999 til 2009 i relation til mosens udvikling. Beskrivelse af udviklingen i naturforholdene som følge af afvandingen og tilgroningen med pile- og birkekrat. Forslag til pleje af moseområdet så leveforholdene for planter og dyr forbedres, specielt yngleforholdene for rørhøg og hedehøg. Der fokuseres specielt på leve- og yngleforhold for henholdsvis rørhøg og hedehøg, da de to rovfuglearter er udpegningsgrundlaget for, at Terkelsbøl Moser er EF-fuglebeskyttelsesområde. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

9 Terkelsbøl Moser var tidligere for størstedelens vedkommende en åben og næringsfattig hedemose. Afvanding af moseområdet og tilførsel af næringsstoffer medførte imidlertid, at mosen blev mere tør og næringsrig, hvorefter den groede til med pile- og birkekrat. Foto: 13. maj Afvandingen og sænkningen af grundvandstanden i Terkelsbøl Moser medførte ud over tilgroningen med pile- og birkekrat, at der også skete en forsumpning af de fleste vandområder. Disse groede til med sumpplanter, og der dannedes mange steder hængesæk, så der ikke mere var åbne vandflader. Foto: 18. september Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

10 3 Undersøgelsesområdet Beliggenhed og afvandingsforhold Terkelsbøl Moser er Sønderjyllands største moseområde med et areal på ca. 300 ha, og den ligger i den sydlige del af Sønderjylland nordvest for Tinglev ved landsbyen Terkelsbøl, figur 1. Moseområdet består af en lang række sammenhængende moser, der omfatter Terkelsbøl Mose, Ulvemose, Todsbøl Mose, Gåskær Mose, Vestermose, Dravløkke, Kragelund og Gammellykke, figur 2. Terkelsbøl Moser ligger på hedesletten vest for israndslinjen, hvorfor moseområdet og det omgivende terræn er ret fladt. Det består næsten udelukkende af landbrugsarealer, hvoraf størstedelen er enge, der anvendes til græsning og høslæt. Der findes dog også en del dyrkede marker, som grænser op til moseområdet, figur 3. Moseområdet afvandes af Porså, som løber gennem den midterste del af moserne fra øst mod vest, og således deler området i en nordlig og sydlig del, figur 2. En række drængrøfter løber til Porså fra den nordlige og sydlige del af moseområdet, og vandstanden i åen har således en væsentlig indflydelse på vandstanden i grøfterne og vådheden i moseområdet. Desuden løber Terkelsbøl Å langs dens sydvestlige del af området, og afvander denne del af mosen. Terkelsbøl Å og Porså løber sammen vest for moseområdet. Endvidere afvandes den nordvestligste del af mosen til Gåsager Bæk, der løber til Terkelsbøl Å ved Terkelsbøl. Terkelsbøl Å løber videre til Grønå, der er en del af Vidåsystemet, som har sit udløb i Vadehavet. Afvanding, tørvegravning og tilgroning af mosen Terkelsbøl Moser har for en stor del tidligere været åben hedemose med højmosepartier, som rummede sammenhængende bevoksninger af tørvemos. En række afvandinger og vandstandssænkninger bevirkede, at der kunne graves tørv i store dele af moserne og være græsning enkelte steder. Desuden kunne der være græsning og høslæt på de omkringliggende enge. Der har været gravet tørv i Terkelsbøl Moser i op til 1950 erne, og dette har medført, at der findes mange små og store vandfyldte tørvegrave samt våde skrældningsflader i området. De fleste af disse tørvegrave og skrældningsflader er i dag ret tilgroede, så der kun er forholdsvis få tørvegrave med åbent vand. I den vestlige del af moseområdet ligger enkelte småsøer med åben vandflade. Afvandingen og sænkningen af vandstanden i Terkelsbøl Moser har medført, at området er blevet mere tørt, og sammen med en øget tilførsel af næringsstoffer gennem overfladeafstrømning fra landbrugsarealer og atmosfærisk nedfald har det medført, at hovedparten af mosearealerne er groet til med buske og træer, dvs. pile- og birkekrat. Syd og nordvest for Porså, hvor de lavestliggende mosearealer findes, er mosen stærkt groet til med pilekrat. Nord for Porså er terrænet lidt højereliggende, og mosen består her fortrinsvis af hedemose. Dette område er også stærkt tilgroet med krat, men består her af en blanding af pile- og birkekrat. Især er der meget birkekrat i den østlige del af mosen. Terkelsbøl Moser har således fået karakter af en tilgroningsmose, der er præget af krat og sumpskov på landmosearealerne samt sumpplanter og hængesæk i vandområderne, så der nu kun er få åbne vandflader tilbage. Området bærer stadig kraftig præg af afvandingen og tørvegravningen, idet der findes en mosaik af firkantede arealer, hvor der tidligere har været gravet tørv. Imel- Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

11 lem disse tørvegrave findes stier og jordveje, hvorved det er muligt at bevæge sig rundt i en del af moseområdet, mens store områder med sump, hængesæk, sumpskov og krat er vanskeligt tilgængelige. Landbrugsarealerne omkring Terkelsbøl Moser, hvoraf en stor del tidligere har været mose, udnyttes især til græsning og høslæt, mens der kun findes relativt få dyrkede marker. I de centrale og østlige dele af mosen nord for Porså findes enkelte arealer, der tidligere har været udnyttet eller endnu udnyttes til kreaturgræsning og høslæt. Som det er typisk for landbrugsarealer på mosejord, har der de seneste år været en sætning af disse landbrugsarealer som følge af koldforbrænding af tørvejorden, hvorved nogle af engene og markerne er blevet vandlidende. Med hensyn til vedligeholdelsen af Porså, har der siden midten af 1990 erne ikke været slået grøde i åen på den del, som løber gennem mosearealerne. Dette skyldes, at vandløbsbunden ligger ca. 0,7 m under den kote, som er fastsat i vandløbsregulativet, og vandløbsbunden er dobbelt så bred, som den skal være i følge regulativet (Sønderjyllands Amt, 1999). Den manglende grødeskæring er med til at forhindre, at der sker så stor en afvanding af mosearealerne og dermed en hurtigere tilgroning buske og træer. En genoptagelse af vedligeholdelsen vil sænke vandstanden i åen, hvorved der sker en større afvanding og hurtigere tilgroning med pile- og birkekrat. Mosen er EF-fuglebeskyttelseområde Terkelsbøl Moser er sammen med Tinglev Mose udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 62: Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Moser. De to moseområder er geografisk adskilte, idet Tinglev Mose ligger sydøst for Tinglev, mens Terkelsbøl Moser og Ulvemose ligger nordvest for Tinglev, jf. figur 4. Der er således omkring 3 km imellem de to moseområder. Fuglebeskyttelsesområdet betegnet Ulvemose og Terkelsbøl Moser har en størrelse, som er lidt større end undersøgelsesområdet ved nærværende undersøgelse, idet der er medtaget lidt flere eng- og markarealer omkring mosen. Udpegningen til EF-fuglebeskyttelsesområde betyder generelt, at der skal ske en beskyttelse, opretholdelse og genskabelse af biotoper og levesteder i relation til fuglefaunaen. Specielt skal der træffes særlige beskyttelsesforanstaltninger for levestederne for de særlige EF-fuglearter. Terkelsbøl Moser er i sin tid udpeget som fuglebeskyttelsesområde på grund af forekomsten af vandtilknyttede fugle, bl.a. ynglende hedehøg og rørhøg (liste I-arter). Udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde 62 er således primært rørhøg og hedehøg. De to arters yngleforhold i moseområdet skal derfor sikres eller forbedres, så arterne kan opnå en gunstig bevaringsstatus i området. Terkelsbøl Moser er i øvrigt omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, idet den indeholder beskyttede naturtyper som eng, mose, hede, søer og vandløb. Der må således ikke foretages fysiske ændringer i mosen uden myndighedernes tilladelse, dvs. Åbenrå Kommune. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

12 Figur 1 Terkelsbøl Moser har et areal på ca. 300 ha og ligger i Sønderjylland nordvest for Tinglev by ved landsbyen Terkelsbøl. Størstedelen af moseområdet afvandes via Porså, der løber til Grønå, som er en del af Vidå-systemet med udløb i Vadehavet. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

13 Figur 2 Terkelsbøl Moser er et ca. 300 ha stort moseområde, som består af en lang række sammenhængende moser, således Terkelsbøl Mose, Ulvemose, Todsbøl Mose, Gåskær Mose, Vestermose, Dravløkke, Kragelund og Gammellykke. Afvandingen af størstedelen af moseområdet sker fra øst mod vest via Porså, der efter sammenløb med Terkelsbøl Å løber til Grønå, der er en del af Vidå-systemet. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

14 Figur 3 Luftfoto fra 2008 af Terkelsbøl Moser og de omkringliggende arealer. Moseområdet ligger nordøst for Terkelsbøl landsby og er omgivet af landbrugsarealer, der for størstedelens vedkommende er enge med græsning eller høslæt. Der findes dog også en del dyrkede marker. Moseområdet er blevet afvandet, så der kunne graves tørv og være landbrugsdrift i og omkring mosen. Der har været gravet tørv i området indtil 1950 erne, og det bærer stadig præg af denne tørvegravning, idet der findes et mosaikagtigt moselandskab med tørvegrave, afvandingsgrøfter, stier, jordveje og krat. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

15 Figur 4 Placering og afgrænsning af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 62: Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Moser (rød farve). Det omfatter to adskilte moseområder, hvoraf Ulvemose og Terkelsbøl Moser ligger nordvest for Tinglev, mens Tinglev Mose ligger sydvest for. Fuglebeskyttelsesområdet, omfattende Ulvemose og Terkelsbøl Moser, er lidt større end selve mosen, da det også indbefatter en del af de omkringliggende eng- og markarealer. Det undersøgte område ved undersøgelsen i 1999 og 2009 (blå farve) er lidt mindre end fuglebeskyttelsesområdet. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

16 Terkelsbøl Moser var tidligere for en stor del en åben og næringsfattig hedemose, men efter afvandingen og vandstandssænkningen blev mosearealerne mere tørre og næringsrige, hvorefter der skete en tilgroning med især birkekrat, specielt af dun-birk. Foto: 13. maj En del af mosearealerne i Terkelsbøl Moser var moderat næringsrige, og her bevirkede afvandingen og vandstandssænkningen, at der fortrinsvis skete en tilgroning med pilekrat, især af grå-pil. Langs afvandingsgrøften ses i øvrigt bevoksninger af top-star, som er ret almindelig langs vandløb og grøfter i mosen. Foto: 6. juni Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

17 Størstedelen af Terkelsbøl Moser var tidligere åben hedemose med højmosepartier, der rummede sammenhængende bevoksninger af tørvemos og andre karakteristiske planter som kæruld. Som følge af afvanding, tørvegravning og tilgroning er de fleste af højmosefladerne væk eller findes kun som små arealer, der er truet af tilgroning og tilførsel af næringsstoffer. Foto: 6. juni Afvandingen og sænkningen af grundvandstanden i Terkelsbøl Moser medførte, at der skete en forsumpning af de fleste vandområder, så de groede til med sumpplanter og pilekrat, så der ikke mere var åbne vandflader. Foto: 13. maj Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

18 Terkelsbøl Moser afvandes af Porså, der løber gennem den midterste del af mosen. Siden midten af 1990 erne er der ikke blevet slået grøde i den del af åen, som løber gennem mosen, da vandløbsbunden ligger ½ til 1 meter under kravet i vandløbsregulativet, og vandløbsbunden er dobbelt så bred som fastsat i regulativet. En genoptagelse af vedligeholdelsen vil sænke vandstanden i åen og dermed også i mosen, så den vil gro hurtigere til med buske og træer. Foto: 13. maj I Terkelsbøl Moser findes en lang række afvandingsgrøfter, som dræner mosen og gør den tør. Grøfterne vedligeholdes i et vist omfang. Her er det den største afvandingsgrøft i den østlige del af moseområdet. Foto: 13. maj Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

19 Der har været gravet tørv i Terkelsbøl Moser indtil midten af 1950 erne, og mange af disse grave var vandfyldte inden afvandingen. Der findes stadig enkelte vandfyldte tørvegrave i moseområdet, men hovedparten er under tilgroning med sumpplanter og pilekrat. Her er det en mindre tørvegrav i den vestlige del af mosen. Foto: 6. juni De største af de vandfyldte tørvegrave ligger i den vestlige del af Terkelsbøl Mose og har karakter af småsøer. Her er det en tørvegrav i den nordvestligste del af mosen. Der er klart vand og mange undervandsplanter i søen. Foto: 6. juni Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

20 4 Undersøgelsens omfang og metoder Naturforholdene i Terkelsbøl Moser er undersøgt i Ved undersøgelsen er benyttet den samme inddeling af mosen i delområder som ved fugleundersøgelsen i 1999 (Sønderjyllands Amt, 1999). Undersøger Undersøgelsen er gennemført af Per Nissen Grøn, Orbicon A/S. Tidspunkt Undersøgelsen er foretaget på følgende 12 dage i 2009: 24. april, maj, maj, juni, juni, 17. juli, 19. august og 18. september. Undersøgelsesområdet Det undersøgte område har et samlet areal på ca. 375 ha, fordelt på ca. 300 ha som mose og ca. 75 ha eng. Ved undersøgelserne har området været opdelt i 14 delområder, hvis afgrænsning fremgår af figur 5 og 6. Ved undersøgelsen er anvendt luftfotos fra Vegetation Undersøgelsen af vegetationen har omfattet en registrering af arternes hyppighed i de 14 delområder samt i de forskellige vandområder, dvs. i vandløb, grøfter, søer mv. Registreringen er sket på alle undersøgelsesdage i forbindelse med gennemtravningen af moseområdet, mens der ved undersøgelserne i vandområderne også blev anvendt en rive. Registreringerne af plantearternes hyppighed i delområderne og vandområderne er sket ud fra følgende femdelte skala: 1 = enkelte, 2 = en del, 3 = almindelig, 4 = meget almindelig og 5 = dominerende. Der er registreret de forekommende arter af karplanter, dvs. bregner, padderokker, nåletræer og blomsterplanter. Herudover er der indsamlet trådalger og de plantelignende kransnålalger i nogle af vandområderne, hvorefter artsbestemmelsen er sket i laboratoriet under anvendelse af mikroskop. Ynglefugle Ynglefuglene blev registreret ved systematiske gennemvandringer af området, hvor antallet af ynglepar af de enkelte arter er noteret for hver af de 14 delområder. Der er registreret alle fugle, som har udvist typisk yngleadfærd, bl.a. i form af territorialsang eller ved forekomsten af rede og unger. Området blev undersøgt i tidsperioden fra tidlig morgen til sen aften af hensyn til de forskellige fuglearters sang- og fourageringsaktivitet. Der er således bl.a. foretaget morgenture fra solopgangstid, da fuglenes sangaktivitet generelt er størst i de tidlige morgentimer og aftager i løbet af morgenen og dagen. Desuden er der gennemført aftenture, da nogle af arterne har den største sangaktivitet i aftenskumringen og natten. Generelt er en art kun regnet som ynglefugl, hvis den er registreret mindst to gange i løbet af undersøgelsesperioden, eller der eventuelt er registreret rede eller unger af arten. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

21 Padder og krybdyr Registreringen af padder og krybdyr blev foretaget i forbindelse med den systematiske gennemtravning af undersøgelsesområdet og ved supplerende undersøgelser. For paddernes vedkommende er der især registreret voksne individer og kvækkende hanner samt ved supplerende undersøgelser ketsjet efter æg, haletudser, salamanderlarver og voksne salamandere i vandområder. Med hensyn til krybdyr er der supplerende foretaget eftersøgninger af disse på typiske opholds- og solbadningssteder. Eftersøgningen er fortrinsvis sket om formiddagen og sidst på eftermiddagen, hvor krybdyrene normalt har størst behov for at hæve kropstemperaturen. Desuden er stålorm eftersøgt under væltede træer, træstubbe mv., hvor den ofte gemmer sig i dagstimerne. Pattedyr Observationer af pattedyr skete i forbindelse med gennemtravningen af området. Dette var især muligt med de mellemstore og store pattedyrarter, mens det i mindre grad er muligt med små pattedyr som mus, som kræver fældeundersøgelser. Ud over direkte observation af pattedyrene skete registreringen ved hjælp af fodspor, ædespor, gnavespor, ekskrementer mv. Artsregistreringen af flagermus skete ved hjælp af en flagermusdetektor, hvorved flagermusenes sonarskrig kunne identificeres. Insekter Der er foretaget separate undersøgelser af guldsmede og dagsommerfugle. Desuden blev noteret observationer af særlige insektarter. Voksne guldsmede og dagsommerfugle blev ud over direkte observationer identificeret ved hjælp af fangst med stofketsjer og elektroniske fotos. Enkelte guldsmede blev hjemtaget til artsbestemmelse under mikroskop. Rødlister For fugle, padder og krybdyr samt insektgrupperne guldsmede og dagsommerfugle er anvendt de nye rødlister fra Danmarks Miljøundersøgelser, mens der er benyttet rødlisten fra 1997 for planter og pattedyr (Miljø- og Energiministeriet, 1998a), da der endnu ikke foreligger nye rødlister for disse grupper. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

22 Figur 5 Afgrænsningen af de 14 delområder, som blev benyttet ved undersøgelsen af Terkels Moser i Der var den samme inddeling af mosen ved undersøgelsen af ynglefuglebestanden i Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

23 Figur 6 Afgrænsningen af de 14 delområder, som blev benyttet ved undersøgelsen af Terkelsbøl Moser i 2009 på et luftfoto fra Der var den samme inddeling af mosen ved undersøgelsen af ynglefuglebestanden i Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

24 Der er enkelte jordveje og stier i Terkelsbøl Moser, men ellers er det meste af mosen vanskeligt tilgængeligt på grund af sump og krat. Her er det den største vej i den østlige del af mosen. Foto: 13. maj Der drives jagt i Terkelsbøl Moser, og især foregår der en del bukkejagt på randarealerne på overgangen mellem mosen og de omkringliggende enge. Her er det et skydetårn fra den sydvestlige del af moseområdet. Foto: 18. september Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

25 5 Naturtyper 5.1 Naturtyper i området Undersøgelsesområdet omfatter Terkelsbøl Moser og randarealer rundt langs mosen bestående af enge og enkelte marker, figur 7. Det undersøgte område har et samlet areal på ca. 375 ha, fordelt på ca. 300 ha mose, ca. 68 ha eng og ca. 8 ha dyrkede marker. Terkelsbøl Moser har tidligere for størstedelens vedkommende været næringsfattige mose- og vandarealer, og en stor del af mosen kan stadig betegnes som hedemose, selv om de fleste arealer er stærkt groet til med buske og træer. Stedvis er der mindre arealer af højmose med tørvemos, men der er ingen af højmosefladerne, som har større og sammenhængende bevoksninger af tørvemosser. Afvanding, tørvegravning, tilgroning og tilførsel af næringsstoffer har medført, at de tidligere åbne højmoseflader stort set er væk. Afvandingerne har medført, at hedemosearealerne mange steder er blevet så tørre, at de har fået karakter af hede med græs- og lyngplanter. Det er dog kun nord for Porså i de centrale og østlige dele af mosen, at der findes en del lyngvegetation. Størstedelen af tørvejorden i Terkelsbøl Moser er blevet mere næringsrig, og mosen kan betegnes som en moderat næringsrig mose. Dette skyldes bl.a. tilførslen af næringsstoffer fra de omkringliggende landbrugsarealer og atmosfærisk nedfald samt tilgroningen af mosen. På grund af den stærke tilgroning med sumpplanter, buske og træer kan hovedparten af mosen generelt betegnes som en tilgroningsmose. Terkelsbøl Moser rummer således næringsfattige til moderat næringsrige mosearealer, og da der findes varierede fugtighedsforhold, er der derfor også en del forskellige vegetationssamfund i moseområdet. Gravningen af tørv har medført, at der findes mange små og store vandfyldte tørvegrave, hvoraf de fleste er groet til med sumpplanter og træer. Der findes dog stadig enkelte tørvegrave, som endnu har åbent vand, hvoraf de fleste findes i den vestlige og nordlige del af moseområdet. De største ligger i den vestlige del af området og har karakter af småsøer. Vandområderne i mosen omfatter også vandløb i form af Porså, der strømmer gennem mosen samt en langt række grøfter, som afvander mosen og løber til Porså. En stor del af de ovennævnte vandområder har surt og mere eller mindre brunt vand på grund af humussyrer og tørvepartikler. Bl.a. har hovedløbet Porså brunt vand. Bedømt ud fra vegetationen og mængden af trådalger synes vandområderne at have fra næringsfattigt til svagt næringsrigt vand. Enkelte af vandområderne i randarealerne har stærkt næringsrigt vand, da der her observeredes store forekomster af næringsstofkrævende trådalger og andemad. Afvandingen har medført, at de fleste vandområder og mindre tørvegrave er groet til, så de er kommet til at bestå af rørsump og hængesæk. Der er således kun få åbne vandflader tilbage, og mange af vandområderne er groet til med pilekrat. De fleste vandområder har således skiftet karakter, så de nu består af hængesæk og sump under tilgroning med træer, hvilket fortrinsvis vil sige piletræer. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

26 Afvandingen og sænkningen af grundvandstanden har generelt medført, at hele moseområdet er blevet mere tørt, og størstedelen er groet til med birke- og piletræer, så de dominerende naturtyper er blevet sump, sumpskov og krat. Der er nu kun få og mindre områder, som ikke er stærkt groet til med sumpplanter eller træer. I den sydlige del af mosen syd for Porså, hvor tørvejorden er mest næringsrig, er tilgroningen domineret af pilekrat, mens den nordlige del, der har den mest næringsfattige tørvejord, er domineret af birkekrat i de centrale og østlige dele. I de vestlige dele domineres krattene af pil og birk, da tørvejorden her både er næringsrig og -fattig. I øvrigt findes der i den nordlige del af moseområdet nord for Porså mange områder med karakter af løvskov, som især består af høje træer af birk og bævreasp, men også med lidt islæt af andre træarter som stilk-eg. Disse skovpartier findes især i de centrale og østlige dele af mosen. En del steder findes der år gamle birkebevoksninger som tegn på, at der siden slutningen 1960 erne har været en betydelig tilgroning med træer i mosen. De fleste steder i mosen er trævæksten dog knap så høj og har mere karakter af krat. En del steder er der også en forholdsvis åben kratvækst med forekomst af bl.a. almindelig røn, tørst, grå-pil og øret pil. Der er arealer med eng langs det meste af moseområdet, og det er kun på strækninger langs den østlige, nordlige og vestlige del af mosen, at der findes dyrkede marker, jf. figur 7. Langs den sydlige del af mosen findes udelukkende eng. Hovedparten af engene er naturenge, der ikke har været omlagt i nyere tid. Engene bruges især til græsning, men også i et vist omfang til høslæt. Op til mosen er de fleste enge fugtige, og domineres her af fugtig- og vådbundsgræsser, mens de fjernestliggende engarealer i forhold til mosen i mindre grad har vådbundsgræsser. Engene skråner de fleste steder svagt ned mod mosen, men har ellers et ret fladt terræn. Der er to steder i moseområdet, som har karakter af eng, jf. figur 8. Det drejer sig om et ret stort og fladt moseareal i den centrale del af mosen, hvor der er kreaturgræsning. Desuden omfatter det et kreaturgræsset og fladt moseareal i den østlige del af mosen. På det førstnævnte areal fandtes en del bevoksninger af en række typiske arter fra hede- og tørvemosen, bl.a. arter af soldug, siv, starer, kæruld og tørvemosser. På det sidstnævnte areal var der kun relativt få af hede- og tørvemosens karakteristiske arter. Begge arealer var kun moderat fugtige i løbet af sommeren I den nordlige og østlige del af moseområdet findes en række arealer med sammenhængende bevoksninger af blåtop, hvor der tidligere har været græsning eller høslæt. I 2009 var der tre af disse blåtop-enge, som blev maskinelt slået. I undersøgelsesområdet var der tre steder, hvor der var dyrkede marker, jf. figur 8. Det omfattede to arealer i den vestlige del, hvor der i 2009 blev dyrket majs og et lidt større areal med korn i den nordlige del af området. 5.2 Hovednaturtyper i delområderne I tabel 1 er givet en kort og skematisk beskrivelse af hovednaturtyperne i de 14 delområder, hvis beliggenhed fremgår af figur 5 og 6. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

27 Delområde Hovednaturtyper 1 Fladt terræn med kulturenge, dyrkede marker, mose med pilekrat og søer 2 Fladt terræn med naturenge, dyrkede marker, mose med pilekrat og søer 3 Fladt terræn med naturenge, mose med sump/pilekrat og vandområder 4 Fladt terræn med naturenge, mose med sump/pilekrat og søer 5 Fladt terræn med naturenge, mose med sump/pile- og birkekrat 6 Fladt terræn med naturenge, mose med pilekrat/sumpskov og søer 7 Svagt hældende terræn med naturenge og mose med pilekrat/sumpskov 8 Fladt terræn med mose og hedemose med sump/pilekrat/birkekrat 9 Fladt terræn med hedemose med birkekrat/blåtop og sumpskov 10 Fladt terræn med mose og hedemose med pile- og birkekrat 11 Svagt hældende terræn med hedemose med birkekrat/blåtop og marker 12 Hældende terræn med hede og hedemose med birkekrat/blåtop og græsset mose 13 Hældende terræn med hede og hedemose med birkekrat/blåtop og løvskov 14 Hældende terræn med hede og hedemose med birkekrat/blåtop og løvskov Tabel 1 Oversigt over hovednaturtyperne i de 14 delområder i Terkelsbøl Moser, Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

28 5.3 Natura 2000-naturtyper i området Nedenstående er givet en samlet oversigt over de Natura 2000-naturtyper, som blev registreret i undersøgelsesområdet: 3130: Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden. Enkelte af de små lavvandede tørvegrave og vandområder i mosen har denne naturtype, hvor vandområderne ligger i næringsfattige mosearealer, og som er mere eller mindre sommerudtørrende. Af typiske plantearter fandtes bl.a. vandnavle, glanskapslet siv, liden siv og tudse-siv. 3150: Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks. Nogle af vandområderne i mosen og søerne i den vestlige og sydlige del af området hører til denne naturtype. Typiske arter var bl.a. liden andemad, stor andemad, vand-pileurt, frøbid, svømmende vandaks, gul åkande og mosset flydende stjerneløv. 3160: Brunvandede søer og vandhuller. Farven skyldes et højt indhold af tørv eller humusstoffer, og naturtypen findes derfor især nord for Porså i hedemose med vandområder. Af typiske arter fandtes bl.a. arter af tørvemos og vand-seglmos samt liden siv. 3260: Vandløb med vandplanter. Naturtypen findes i Porså og en stor del af grøfterne i undersøgelsesområdet. Her blev bl.a. registreret typiske vandplanter som storblomstret vandranunkel, aks-tusindblad, rust-vandaks, fladfrugtet vandstjerne, smalbladet vandstjerne sideskærm og enkelt pindsvineknop. 3270: Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter. Denne naturtype findes på enkelte strækninger af Porså i mosen ved faldende vandstand. Her blev der registreret typiske arter som nikkende brøndsel, bleg pileurt og knudet pileurt. 4010: Våde dværgbusksamfund med klokkelyng. Naturtypen findes i de centrale og østlige dele af mosen nord for Porså på steder, hvor der er hedemose og våd hede med dværgbuske. Af typiske plantearter registreredes bl.a. klokkelyng, hedelyng, tue-kogleaks, dværgstar og arter af tørvemos. 6410: Tidsvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop. Tørvebunden er endnu mager en del steder nord for Porså i den nordlige, centrale og østlige del af mosen, der var domineret af blåtop på steder, hvor der tidligere havde været landbrugsdrift. Af typiske arter blev bl.a. fundet blåtop, knop-siv, mangeblomstret frytle, almindelig star, eng-viol, sump-kællingetand og kær-høgeskæg. 6430: Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn. På strækninger af Porså i dens forløb gennem mosen og i nogle af afvandingsgrøfterne findes en høj urtevegetation langs disse. Af typiske plantearter fandtes bl.a. lådden dueurt, almindelig mjødurt, kål-tidsel, dag-pragtstjerne, hyldebladet baldrian og kattehale. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

29 7120: Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse. Den naturlige vandbalance er ødelagt i disse højmoser, ligesom i Terkelsbøl Moser, som følge af afvanding, gravning af tørv og tilgroning med træer. Naturtypen findes spredt og kun med småpartier nord for Porså i de vestlige, midterste og østlige dele af mosen. Af typiske arter fandtes her arter af tørvemos, kæruld, starer, lyng, soldug mv. 7140: Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand. Naturtypen findes spredt i hele mosen i forsumpede vandområder og tørvegrave. Der blev fundet typiske arter af tørvemos og andre mosser samt af starer og siv. Desuden blev registreret karakteristiske arter som bukkeblad, kragefod og kær-dueurt. 7230: Rigkær. Nogle få steder i mosen i nærheden af Porså findes tørvejord og hængesæksarealer, som er mere eller mindre vandmættet med kalkholdigt vand. Her findes små rigkærsområder, som ud over en del mosarter rummer typiske arter som, kær-svovlrod, trævlekrone, hjortetrøst, eng-rørhvene mv. 91D0: Skovbevoksede tørvemosser. Omfatter bl.a. bevoksninger af birk på våd bund med tørvemos. Denne naturtype findes enkelte steder nord for Porså, hvor der er birkeskov. Ud over tørvemosserne fandtes en række typiske arter som dun-birk, tørst, hunde-hvene, blåtop, næb-star, grå star og eng-viol. Af de ovennævnte naturtyper er den sidstnævnte, skovbevoksede tørvemosser (91D0), en prioriteret naturtype under EU (Miljøministeriet, 2000). Forekomsten af de 12 EU-naturtyper er en afspejling af, at Terkelsbøl Moser har forholdsvis varierede naturforhold, der spænder fra næringsfattige til mere næringsrige forhold samt med forskellige fugtighedsforhold. De mest værdifulde naturtyper er knyttet til de næringsfattige områder, dvs. steder med hedemose samt næringsfattige vandområder, der rummer en række specielle plantesamfund med sjældne plantearter. Forekomsten af de mange EU-naturtyper betyder, at Terkelsbøl Moser har et stort naturpotentiale, som dog er stærkt truet af den fremadskridende udtørring og tilgroning af mosen. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

30 Figur 7 Undersøgelsesområdet med en opdeling i mose-, eng- og markarealer på et luftfoto fra 2008 ved undersøgelsen i Terkelsbøl Moser i Det undersøgte område har et areal på ca. 375 ha, fordelt på ca. 300 ha mose, ca. 67 ha eng og ca. 8 ha dyrkede marker. Der er engarealer langs næsten hele mosen bortset fra på enkelte strækninger. I moseområdets vestlige og nordøstlige del er der enkelte dyrkede marker. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

31 Figur 8 Områder med kreaturgræsning eller slåning i moseområdet på et luftfoto fra 2008 ved undersøgelsen af Terkelsbøl Moser, Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

32 Hedemosearealer i den østlige del af Terkelsbøl Moser, som er blevet tørt og under tilgroning med pil, birk og brombær. I baggrunden ses en mere naturlig bevoksning af bævreasp. I forgrunden ses endnu hedemosens karakteristiske struktur med tuer og høljer, som nu er domineret af græsserne blåtop og bølget bunke. Foto: 13. maj Hedemose i den østlige del af Terkelsbøl Moser, hvor tilgroningen med pile- og birketræer er stærkt fremskreden. I løbet af få år vil området være helt tilgroet med buske og træer, så hedemosens åbne terræn vil være væk. Den næringsfattige hedemose ændrer sig herved til at være en mere næringsrig tilgroningsmose. Foto: 6. juni Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

33 De fleste af de lavvandede vandområder i Terkelsbøl Moser er efter afvandingen og vandstandssænkningen gradvis groet til med sumpplanter, så der ikke mere er åbne vandflader. Dette har bl.a. haft en stor negativ effekt på det vandtilknyttede dyreliv i mosen. Her er det i den centrale del nord for Porså. Foto: 13. maj Afvandingen og vandstandssænkningen i Terkelsbøl Moser har medført, at de fleste vandområder ikke har et åbent vandspejl mere, men er groet til med hængesæk, rørsump og pilekrat. Her er det en tidligere lavvandet tørvegrav i den østlige del af mosen, som er stærkt tilgroet og i løbet af en årrække omdannes til mose. Foto: 13. maj Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

34 På trods af en sænkning af vandstanden i Terkelsbøl Moser findes der stadig vandfyldte og åbne tørvegrave, som denne i den østligste del af moseområdet. Der er kreaturgræsning langs en del af tørvegraven, hvilket er med til at forhindre tilgroning af vandområdet, som rummer en artsrig undervandsvegetation. Foto: 18. september I flere af de gamle tørvegrave er vandet surt og næringsfattigt samt brunt af humusstoffer og tørvepartikler. Disse tørvegrave rummer et særegent plante- og dyreliv, som er tilpasset dette specielle vandmiljø. Her er det en tørvegrav i den østlige del af mosen. I baggrunden ses dun-birk og bævreasp. Foto: 18. september Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

35 I den vestlige del af Terkelsbøl Moser findes en række søer, hvoraf enkelte er brunvandede. Disse er ikke truet af tilgroning med rørsump, men i nogle tilfælde er vandkvaliteten forringet på grund af udsætning og fodring af gråænder. Foto: 18. september De fleste af søerne i den vestlige del af moseområdet er klarvandede og har i flere tilfælde en veludviklet og bred rørsump. Her er det af bredbladet dunhammer. Foto: 19. august Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

36 Porså løber gennem og afvander Terkelsbøl Moser. Der har ikke været slået vandplanter i åen på denne strækning siden midten af 1990 erne, da vandløbsbunden ligger ½ til 1 meter under den fastsatte kote i vandløbsregulativet, og vandløbsbunden er dobbelt så bred, som den skal være i følge regulativet. Som det ses på billedet, laver naturen sin egen strømrende, så vandet kan strømme væk. Foto: 18. september En lang række grøfter afvander Terkelsbøl Moser, og en del af disse grøfter vedligeholdes, især grøfterne syd for Porså. Her er det en afvandingsgrøft langs den sydlige del af mosen, som er blevet oprenset. Foto: 18. september Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

37 I de centrale dele af Terkelsbøl Moser findes et fladt moseareal, hvor størstedelen af træerne er fældet, og der er kreaturgræsning. På dette lysåbne område vokser der mange af hede- og højmosens karakteristiske og sjældne plantearter. Området er dog lidt for tørt om sommeren, og vegetationen kunne være bedre udviklet og mere artsrig, hvis det var mere vådt. Foto: 18. september I den sydøstligste del af Terkelsbøl Moser ligger et moseareal, som er kreaturgræsset. Som følge heraf er der ikke opvækst af buske og træer. Foto: 18. september Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

38 I den nordlige og østlige del af Terkelsbøl Moser findes en række forholdsvis flade mosearealer med sammenhængende bevoksninger af græsset blåtop, hvor der tidligere har været græsning eller høslæt. Foto: 18. september På nogle af disse blåtop-enge i Terkelsbøl Moser blev der foretaget slåning af blåtop først på efteråret i Her er det et område i den nordlige del af mosen. Hedehøg vil kunne yngle i sådant et åbent område. Foto: 18. september Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

39 6 Vegetation 6.1 Samlet artsoversigt Ved undersøgelsen blev der registreret i alt 317 plantearter. Deres hyppighed i undersøgelsesområdet fremgår af tabel 2. Hyppigheden er anført ved følgende femdelte skala: x = fåtallig, xx = spredt, xxx = almindelig, xxxx = meget almindelig og xxxxx = dominerende. Planteart Ager-padderok Dynd-padderok Kær-padderok Skov-padderok Almindelig mangeløv Bredbladet mangeløv Butfinnet mangeløv Smalbladet mangeløv Kær-mangeløv Ørnebregne Engelsød Rød-gran Sitka-gran Skov-fyr Gul åkande Hvid åkande Tornfrøet hornblad Almindelig vandranunkel Storblomstret vandranunkel Eng-kabbeleje Bidende ranunkel Langbladet ranunkel Lav ranunkel Nedbøjet ranunkel Tigger-ranunkel Vorterod Gærde-valmue Korn-valmue Kølle-valmue Humle Stor nælde Liden nælde Mose-pors Stilk-eg Dun-birk Vorte-birk Skov-elm Rød-el Hassel Hyppighed Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

40 Almindelig spergel Almindelig hønsetarm Femhannet hønsetarm Almindelig fuglegræs Græsbladet fladstjerne Kær-fladstjerne Stor fladstjerne Sump-fladstjerne Almindelig firling Almindelig markarve Trævlekrone Blågrøn gåsefod Hvidmelet gåsefod Butbladet skræppe Kruset skræppe Vand-skræppe Almindelig syre Rødknæ Bleg pileurt Bidende pileurt Fersken-pileurt Knudet pileurt Vand-pileurt Vej-pileurt Kantet perikon Prikbladet perikon Rundbladet soldug Almindelig stedmoderblomst Ager-stedmoderblomst Eng-viol Hunde-viol Bånd-pil Femhannet pil Grå-pil Krybende pil Selje-pil Øret pil Bævreasp Engkarse Vandkarse Tyndskulpet brøndkarse Tykskulpet brøndkarse Udspærret vinterkarse Kær-guldkarse Vår-gæslingeblomst Hyrdetaske Hedelyng Klokkelyng Blåbær Tranebær Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

41 Revling Vandrøllike Almindelig fredløs Dusk-fredløs Skov-stjerne Ribs Solbær Alm. Sct. Hansurt Almindelig mjødurt Eng-nellikerod Hindbær Brombær Rynket rose Tormentil Gåse-potentil Kragefod Almindelig løvefod Skov-æble Almindelig røn Selje-røn Almindelig hvidtjørn Engriflet hvidtjørn Almindelig hæg Slåen Bærmispel Skov-æble Fugle-kirsebær Engelsk visse Humle-sneglebælg Alsikke-kløver Fin kløver Gul kløver Hare-kløver Hvid-kløver Rød-kløver Rundbælg Almindelig kællingetand Sump-kællingetand Muse-vikke Tofrøet vikke Gul fladbælg Aks-tusindblad Kattehale Gederams Dunet dueurt Glat dueurt Kirtlet dueurt Kær-dueurt Lådden dueurt Ris-dueurt Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

42 Tørst Ahorn Blød storkenæb Liden storkenæb Pyrenæisk storkenæb Vedbend Vandnavle Vild kørvel Hvas randfrø Svømmende sumpskærm Gifttyde Skvalderkål Bredbladet mærke Sideskærm Angelik Kær-svovlrod Billebo-klaseskærm Vild gulerod Bittersød natskygge Gærde-snerle Ager-snerle Bukkeblad Foder-kulsukker Læge-kulsukker Bakke-forglemmigej Eng-forglemmigej Forskelligfarvet forglemmigej Mark-forglemmigej Sump-forglemmigej Fladfrugtet vandstjerne Smalbladet vandstjerne Almindelig skjolddrager Almindelig brunelle Almindelig hanekro Hamp-hanekro Skov-hanekro Rød tvetand Kær-galtetand Sværtevæld Ager-mynte Krans-mynte Vand-mynte Glat vejbred Lancet-vejbred Ask Almindelig torskemund Glat ærenpris Lancetbladet ærenpris Læge-ærenpris Mark-ærenpris Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

43 Smalbladet ærenpris Tveskægget ærenpris Tykbladet ærenpris Liden skjaller Stor skjaller Mose-troldurt Liden klokke Burre-snerre Gul snerre Hvid snerre Kær-snerre Lyng-snerre Sump-snerre Almindelig hyld Drue-hyld Almindelig gedeblad Hyldebladet baldrian Krybende baldrian Blåhat Djævelsbid Fliget brøndsel Nikkende brøndsel Hjortetrøst Grå-bynke Hvid okseøje Almindelig røllike Nyse-røllike Lugtløs kamille Skive-kamille Rød hestehov Følfod Kær-fnokurt Almindelig brandbæger Eng-brandbæger Skov-brandbæger Almindelig gyldenris Tusindfryd Sump-evighedsblomst Ager-tidsel Horse-tidsel Kær-tidsel Kål-tidsel Håret høgeurt Almindelig kongepen Høst-borst Eng-gedeskæg Kær-høgeskæg Ager-svinemælk Almindelig svinemælk Mælkebøtte Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

44 Vejbred-skeblad Vandpest Frøbid Svømmende vandaks Liden vandaks Rust-vandaks Glanskapslet siv Knop-siv Liden siv Lyse-siv Tråd-siv Tudse-siv Mangeblomstret frytle Mark-frytle Smalbladet kæruld Tue-kæruld Skov-kogleaks Sø-kogleaks Almindelig sumpstrå Vestlig kær-tuekogleaks Almindelig star Blære-star Dværg-star Grøn star Grå star Hare-star Hirse-star Håret star Knippe-star Kær-star Nikkende star Næb-star Pille-star Sand-star Stjerne-star Top-star Toradet star Trindstænglet star Eng-svingel Fåre-svingel Rød svingel Almindelig rajgræs Almindelig rapgræs Eng-rapgræs Enårig rapgræs Almindelig hundegræs Almindelig kamgræs Høj sødgræs Manna-sødgræs Blød hejre Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

45 Almindelig kvik Draphavre Bølget bunke Mose-bunke Vellugtende gulaks Fløjlsgræs Krybende hestegræs Almindelig hvene Hunde-hvene Kryb-hvene Stortoppet hvene Eng-rørhvene Stivtoppet rørhvene Eng-rottehale Eng-rævehale Knæbøjet rævehale Rørgræs Tagrør Tandbælg Blåtop Katteskæg Grenet pindsvineknop Enkelt pindsvineknop Bredbladet dunhammer Liden andemad Kors-andemad Stor andemad Gul iris Tørvemos Øvrige mosser Tabel 2 Oversigt over registrerede plantearter og deres hyppighed i Terkelsbøl Moser, Hyppigheden er angivet ved: = enkelte, = spredt, = almindelig, = meget almindelig og = dominerende. Der blev registreret i alt 317 plantearter. Med 317 fundne plantearter ved nærværende undersøgelse må Terkelsbøl Moser betegnes som en lokalitet med en ret artsrig vegetation. Dette skyldes især, at mosen er meget stor og rummer en del naturtyper. Mosen har således både næringsfattige arealer med højmose og hedemose samt næringsrige mosearealer. Ud over planterne findes der også en forholdsvis artsrig mosflora med en del arter af tørvemosser, bladmosser og levermosser. 6.2 Sjældne og ualmindelige plantearter Der er ingen af de registrerede plantearter, som er med på den danske rødliste, men 3 af arterne er med på den danske gulliste som opmærksomhedskrævende, dvs. arter med en stærkt negativ bestandsudvikling på landsplan (Miljø- og Energiministeriet, 1998b). Desuden er 7 af de registrerede plantearter ualmindelige eller forholdsvis sjældne på landsplan. Endvidere er 7 arter forholdsvis almindelige i Nord-, Vest-, Midt- og Sydvestjylland, men sjældne i den øvrige del af landet. Alle de nævnte arter er anført i tabel 3. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

46 Forholdsvis almindelige i Ualmindelige eller forholdsvis sjældne i hele Gullistede Nord-, Vest-, Midt- og Sydvestjylland, men sjældne i landet som helhed den øvrige del af landet Kær-fnokurt Butfinnet mangeløv Mose-pors Svømmende sumpskærm Kær-mangeløv Tranebær Stivtoppet rørhvene Stor vandarve Rundbladet soldug Dværg-star Mose-troldurt Hirse-star Stjerne-star Grøn star Vestlig kær-tuekogleaks Trindstænglet star Engelsk visse Tabel 3 Oversigt over gullistede, ualmindelige eller sjældne plantearter, som blev fundet ved undersøgelsen i Terkelsbøl Moser, De ualmindelige eller sjældne arter er opgjort på baggrund af bl.a. Hansen (2000). Af de gullistede arter havde sumpplanten kær-fnokurt enkelte planter i den sydlige del af mosen, mens vandplanten svømmende sumpskærm fandtes med få undervands- og sumpplanter i nogle brunvandede tørvegrave i den vestlige og østlige del af mosen. Sumpplanten stivtoppet rørhvene havde enkelte småbevoksninger i de centrale dele af mosen. Af de ualmindelige eller forholdsvis sjældne arter er bregnerne butfinnet mangeløv og kær-mangeløv relativt sjældne i Danmark. Begge arter fandtes fåtalligt og spredt i den centrale del af mosen. Vandplanten stor vandarve havde enkelte bevoksninger i den store afvandingsgrøft i den centrale del af mosen. Hirse-star, dværg-star og grøn star var spredt forekommende, men var mest almindelige på det flade moseareal i den midterste del af mosen, hvor der var græsning. De to førstnævnte arter er typiske for hedemose. Trindstænglet star er sjælden i Sønderjylland, og arten voksede spredt i mosen på steder med hængesæk. Med hensyn til de arter, som er forholdsvis almindelige i Nord-, Vest-, Midt- og Sydvestjylland, men sjældne i resten af landet, blev mose-pors registreret spredt i mosen og havde kun enkelte steder større sammenhængende bevoksninger. Tranebær og rundbladet soldug, som begge er typiske højmosearter, blev registreret fåtalligt og spredt på de flade og græssede mosearealer i den midterste del af mosen. Her fandtes også enkelte planter af mose-troldurt, som også er karakteristisk for hedemoser. Det gælder også stjerne-star og vestlig kær-tuekogleaks, der begge fandtes fåtalligt og spredt i mosen. Engelsk visse fandtes fåtalligt på hedearealer i de centrale dele af mosen. 6.3 Vegetationssamfund og typiske arter I tabel 4 er vist en oversigt over fundne plantearter, som er typiske arter for næringsfattig mose (høj- og hedemose), moderat næringsrig mose (tilgroningsmose) eller hede (våd/tør). Arternes generelle hyppighed i naturtyperne er desuden anført i tabellen. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

47 Næringsfattig mose Moderat næringsrig mose Hede Planteart Hyppighepighepighed Hyp- Hyp- Planteart Planteart Dun-birk Dynd-padderok Krybende pil Mose-pors Eng-kabbeleje Hedelyng Eng-viol Stor nælde Klokkelyng Rundbladet soldug Kær-fladstjerne Blåbær Øret pil Trævlekrone Revling Hedelyng Eng-viol Skov-stjerne Klokkelyng Dun-birk Almindelig røn Tranebær Grå-pil Tormentil Revling Almindelig fredløs Engelsk visse Kragefod Almindelig mjødurt Lyng-snerre Vandnavle Eng-nellikerod Liden klokke Kær-svovlrod Kragefod Hirse-star Bukkeblad Sump-kællingetand Pille-star Mose-troldurt Lådden dueurt Stjerne-star Djævelsbid Kær-dueurt Rød svingel Kær-tuekogleaks Vandnavle Fåre-svingel Smalbladet kæruld Angelik Almindelig hvene Tue-kæruld Bukkeblad Bølget bunke Dværg-star Vand-mynte Vellugtende gulaks Hirse-star Kær-snerre Tandbælg Næb-star Sump-snerre Blåtop Stjerne-star Krybende baldrian Tørvemos Blåtop Hjortetrøst Tørvemos Kær-tidsel Kål-tidsel Kær-høgeskæg Glanskapslet siv Lyse-siv Almindelig star Kær-star Nikkende star Næb-star Top-star Toradet star Trindstænglet star Alm. rapgræs Mose-bunke Eng-rørhvene Tørvemos Tabel 4 Oversigt over typiske plantearter i næringsfattig mose, moderat næringsrig mose og hede samt arternes hyppighed i disse naturtyper i Terkelsbøl Moser, Hyppighed: x = fåtallig, xx = spredt, xxx = almindelig og xxxx = meget almindelig og xxxxx = dominerende. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

48 Det fremgår af oversigten, at Terkelsbøl Moser har mange plantearter, der er typiske for den næringsfattige mose og den moderat næringsrige mose samt en del fra hede, såvel tør som våd. Det betyder, at der findes en del typer af plantesamfund i Terkelsbøl Moser lige fra næringsfattige med høj- og hedemosepræg til mere næringsrige plantesamfund, herunder forskellige kærtyper. De forskellige typer af plantesamfund er også årsagen til, at vegetationen er artsrig. Forekomsten af disse vegetationssamfund er bl.a. bestemt af mosebundens næringsstofindhold, surhed og fugtighed. Næringsfattige mosearealer De næringsfattige mosearealer findes spredt over hele mosen, men høj- og hedemosens arter er bedst repræsenteret i de centrale dele af Terkelsbøl Moser. Hovedparten af disse arealer var groet til med pil og birk, og det var kun på kreaturafgræssede arealer, at høj- og hedemosens typiske arter fandtes i et større antal, jf. figur 8. Disse arealer er forholdsvis plane og har karakter af tørveflader, hvor tørven tidligere er blevet skrældet af. De typiske arter her omfattede bl.a. smalbladet kæruld, klokkelyng, hirse-star, dværg-star og rundbladet soldug. På de mere eller mindre tilgroede arealer med næringsfattige mosearealer, herunder hængesæksarealer, var der områdevis bevoksninger af andre typiske høj- og hedemosearter som mose-pors, eng-viol, tranebær, kragefod, vandnavle, bukkeblad, mose-troldurt, tue-kæruld, vestlig kærtuekogleaks, stjerne-star og blåtop. Som følge af afvanding, tørvegravning og tilgroning var størstedelen af hedeog højmosearealerne dog så forandret, de havde karakter af tilgroningsmose og sumpskov. Det åbne hede- og højmoselandskab var derfor næsten væk som følge af tilgroningen med pile- og birkekrat. Specielt var dun-birk dominerende og øret pil ret almindelig. For alle de nævnte arter i tabel 4 under næringsfattig mose, dvs. højmose, hedemose og fattigkær, gælder at de er knyttet til sur og næringsfattig jordbund, der har et lille indhold af næringsstofferne fosfor og kvælstof. Det er typisk arter, som hører til plantefamilierne kæruld, siv, starer, græsser og lyng. Af disse var det dog kun græsarten blåtop, som var udbredt og hyppig i moseområdet. Af træerne var dun-birk dominerende og øret pil ret almindelig. Tørvemos fandtes spredt i mosen, og kun enkelte steder var der sammenhængende bevoksninger af en vis størrelse. Moderat næringsrige mosearealer De mere næringsrige mosearealer og vegetationssamfund findes spredt i Terkelsbøl Moser, men især i randarealerne, der støder op til engene langs mosen. Da mosen gradvis bliver mere næringsrig via tilførsel af næringsstoffer fra bl.a. atmosfæren, overfladetilstrømningen og tilgroningen, vil mosen efterhånden blive mere næringsrig, og de mest næringsstofkrævende plantearter mere dominerende. Dette er allerede tilfældet i store dele af mosen, hvor der findes repræsentanter for den ret næringsrige mose, og udviklingen mod en næringsrig mose er fremskreden mange steder, især i den del af mosen som ligger syd for Porså, hvor pilekrat er dominerende. Afvandingen og næringsstoftilførslen til Terkelsbøl Moser har bevirket, at især træerne grå-pil og dun-birk er blevet meget dominerende, og krat af disse to arter dækker nu mere end halvdelen af mosens areal. Stedvis findes også en del bevoksninger af vorte-birk og mere naturligt af bævreasp. Af urter er det især eng-rørhvene, som er blevet meget hyppig og dominerende. Den tåler ik- Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

49 ke at stå permanent i vand hele året, og dens dominerende forekomst er et udtryk for, at store dele af mosen er ret tør om sommeren. Desuden findes ret hyppigt typiske tilgroningsarter som lyse-siv, bredbladet dunhammer og lådden dueurt samt en lang række arter af græsser og starer. En del af arterne i den moderat næringsrige mose vokser også i den næringsfattige mose, dvs. de til dels er indifferente over for tørvejordens næringsstofindhold. Det gælder bl.a. arter som almindelig star, næb-star, eng-viol, kragefod, bukkeblad og eng-rørhvene. Alle disse arter er derfor udbredte og forholdsvis almindelige i en stor del af Terkelsbøl Moser. Hedearealer Hedevegetation i Terkelsbøl Moser fandtes fortrinsvis som græsurtevegetation, idet de to mest dominerende arter var blåtop og bølget bunke. Der var relativt få steder med sammenhængende bevoksninger af dværgbusken hedelyng, og disse bevoksninger fandtes især i de østlige og centrale dele af mosen. Den græsurtedominerede hedevegetation fandtes også langs stier, hvor der var lysåbent. Den mest begrænsende faktor for hedens typiske dværgbuske var således tilgroningen med buske og træer. Stedvis var der også hedearealer, der i betydelig grad var groet til med brombær og hindbær. Engarealer På engarealerne rundt om Terkelsbøl Mose fandtes næringsrige og stærkt næringsrige enge, da disse i varierende grad er blevet gødet gennem mange år med kunstgødning eller ekskrementer efter græssende dyr. Vegetationen her var især domineret af natur- og kulturgræsser samt bl.a. af ranunkler, kløver, siv mv. Det gælder således arter som almindelig rapgræs, almindelig rajgræs, mose-bunke, fløjlsgræs, rørgræs, knæbøjet rævehale, eng-rævehale, krybhvene, lyse-siv, lav ranunkel og ager-tidsel. 6.4 Dominerende plantearter I tabel 5 er vist en oversigt over de dominerende arter i Terkelsbøl Moser, hvor området er opdelt på henholdsvis mose-, vand- og engarealer. Planteart Mosearealer Vandarealer Engarealer Dynd-padderok Smalbladet mangeløv Lav ranunkel Stor nælde - Mose-pors - Dun-birk Vorte-birk Almindelig syre Eng-viol Grå-pil Øret pil Bævreasp - - Almindelig fredløs Dusk-fredløs - Hindbær - Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

50 Planteart Mosearealer Vandarealer Engarealer Brombær - Tormentil - Kragefod Almindelig røn - Lådden dueurt Sump-kællingetand Vandnavle Tørst - - Gifttyde Angelik Kær-svovlrod Bukkeblad - Kær-snerre Lyng-snerre Ager-tidsel - Kær-tidsel Vandpest - - Svømmende vandaks - Lyse-siv Almindelig star Næb-star Top-star Rød svingel - Almindelig rajgræs Almindelig rapgræs Eng-rapgræs - Høj sødgræs Manna-sødgræs Bølget bunke - Mose-bunke Fløjlsgræs Almindelig hvene - Eng-rørhvene Kryb-hvene Eng-rævehale - Knæbøjet rævehale Rørgræs Tagrør Blåtop Bredbl. dunhammer Tørvemos Tabel 5 Oversigt over de hyppigste plantearter ved undersøgelsen i Terkelsbøl Moser, Hyppighedsangivelse: = fåtallig, = spredt, = almindelig, = meget almindelig, = dominerende og - = ikke til stede. Mosearealerne var domineret af grå-pil og dun-birk, og de dannede krat- og sumpskov på en stor del af mosearealerne. Desuden var eng-rørhvene og blå- Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

51 top meget almindelige, og havde mange steder sammenhængende bevoksninger. De øvrige arter var almindelige eller spredt forekommende, og havde stedvis sammenhængende bevoksninger af en vis størrelse. Dominansen af pile- og birketræer skyldes afvandingen, som har medført en kraftig tilgroning med buske og træer som følge af en mere tør mosejord. Desuden er jorden blevet mere næringsrig, hvilket fremmer tilgroningshastigheden. Almindeligt forekommende træarter var vorte-birk, øret pil, bævreasp, almindelig røn og tørst. Desuden var buskene brombær og hindbær almindelige. Af urterne var følgende almindelige: dynd-padderok, smalbladet mangeløv, almindelig syre, almindelig fredløs, tormentil, lådden dueurt, angelik, kærsvovlrod, lyng-snerre, lyse-siv, almindelig star, top-star, rød svingel, bølget bunke, mose-bunke, rørgræs, tagrør og bredbladet dunhammer. I vandarealerne var tagrør og bredbladet dunhammer meget almindelige, og de havde i mange af søerne store sammenhængende bevoksninger. Desuden var næb-star meget almindelig i mange vandområders bredzone. Almindeligt forekommende sumpplanter var også dynd-padderok, grå-pil, lådden dueurt, bukkeblad, kær-snerre, lyse-siv, top-star, høj sødgræs, kryb-hvene, knæbøjet rævehale og rørgræs. Af undervandsplanter var vandpest meget almindelig, hvilket også var tilfældet for flydebladsplanten svømmende vandaks. Engarealerne var domineret af vådbundsgræsserne almindelig rapgræs, mose-bunke og knæbøjet rævehale, mens almindelig rajgræs og kryb-hvene var meget almindelige. Almindeligt forekommende var ager-tidsel, kær-tidsel, lyse-siv, eng-rapgræs, manna-sødgræs, fløjlsgræs, eng-rævehale, rørgræs og blåtop. De fleste af græsarterne er typiske for våde og næringsrige enge. 6.5 Vand- og sumpplanter I tabel 6 er vist en oversigt over de vand- og sumpplanter, som blev registreret i vandområderne i Terkelsbøl Moser. Vandområderne er opdelt på søer, småsøer, Porså og grøfter. Småsøer varierer i størrelse, men omfatter især de helt små vandfyldte tørvegrave og lavninger af vandhuldsstørrelse. Planteart Søer Småsøer Porså Grøfter Undervandsplanter: Tornfrøet hornblad - - Almindelig vandranunkel - - Storblomstret vandranunkel Gul åkande (subm.) - Vandrøllike - Aks-tusindblad - Svømmende sumpskærm (subm.) - - Sideskærm (subm.) Fladfrugtet vandstjerne Smalbladet vandstjerne - Lancetbladet ærenpris (subm.) - - Vand-mynte (subm.) - - Eng-forglemmigej (subm.) - - Vandpest Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

52 Planteart Søer Småsøer Porså Grøfter Liden vandaks - - Rust-vandaks Svømmende vandaks (subm.) - Liden siv (subm.) - - Sø-kogleaks (subm.) Høj sødgræs (subm.) - - Manna-sødgræs (subm.) - - Enkelt pindsvineknop (subm.) Kors-andemad - - Pjusket tørvemos - - Udspærret tørvemos - - Vand-seglmos - - Flydende stjerneløv (subm.) - - Almindelig kransnål Skør kransnål - - Flydebladsplanter: Gul åkande - Hvid åkande Vand-pileurt Svømmende vandaks Frøbid - Liden andemad Stor andemad Flydende stjerneløv - - Sumpplanter: Dynd-padderok Langbladet ranunkel - - Nedbøjet ranunkel Tigger-ranunkel Kær-fladstjerne Sump-fladstjerne - Butbladet skræppe Vand-skræppe Vandkarse Tyndskulpet brøndkarse - - Tykskulpet brøndkarse Dusk-fredløs Kragefod Vandspir Dunet dueurt Kær-dueurt Lådden dueurt Ris-dueurt Vandnavle Svømmende sumpskærm - - Gifttyde Sideskærm Bredbladet mærke Billebo-klaseskærm - - Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

53 Planteart Søer Småsøer Porså Grøfter Bittersød natskygge Bukkeblad - - Eng-forglemmigej Sump-forglemmigej Sværtevæld Krans-mynte - Vand-mynte Lancetbladet ærenpris Tykbladet ærenpris Kær-snerre Sump-snerre Krybende baldrian Fliget brøndsel Nikkende brøndsel Kær-fnokurt Vejbred-skeblad Glanskapslet siv Liden siv Tudse-siv - Smalbladet kæruld - - Skov-kogleaks Sø-kogleaks - - Almindelig sumpstrå Blære-star - - Knippe-star Kær-star - Nikkende star - Næb-star Stiv star - - Top-star Almindelig rapgræs Høj sødgræs Manna-sødgræs Kryb-hvene Knæbøjet rævehale Eng-rørhvene Stivtoppet rørhvene Rørgræs Tagrør Grenet pindsvineknop Enkelt pindsvineknop Bredbladet dunhammer Gul iris Tabel 6 Oversigt over vand- og sumpplanter i søer, småsøer, Porså og grøfter i Terkelsbøl Moser, Hyppighed: x = fåtallig, xx = spredt, xxx = almindelig, xxxx = meget almindelig og - = ikke til stede. Subm. = undervandsform af flyde- eller sumpplante. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

54 Undervandsplanter Der blev registreret 29 arter af undervandsplanter. Det omfattede en blanding af undervandsplanter (10), undervandsformer af flyde- og sumpplanter (13), mosser (4) og kransnålalger (2). Af disse er svømmende sumpskærm, smalbladet vandstjerne og rust-vandaks ualmindelige. I de stillestående vande bestående af søer og småsøer var det kun undervandsplanten vandpest, som var almindeligt forekommende, mens det i strømmende vand var undervandsformerne af enkelt pindsvineknop og sideskærm samt vandpest. I Porså dominerende undervandsformen af enkelt pindsvineknop med sine lange båndblade. De øvrige undervandsarter var fåtallig eller spredt forekommende. Flydebladsplanter Der registreredes 8 arter af flydebladsplanter. Svømmende vandaks var meget almindelig i de stillestående vandområder, mens den var spredt forekommende i de strømmende vande. Desuden var liden andemad ret almindelig i vandområderne, både de stillestående og strømmende. Stedvis var frøbid forholdsvis almindelig i de mindre vandområder og søerne. De øvrige arter, gul åkande, hvid åkande, vand-pileurt, stor andemad og mosset flydende stjerneløv, var fåtallig til spredt forekommende i vandområderne i mosen. Den forholdsvis hyppige forekomst af de to arter af andemad tyder i øvrigt på, at vandet i flere af vandområderne i Terkelsbøl Moser er ret næringsrigt. Sumpplanter Der blev registreret 67 arter af sumpplanter, og Terkelsbøl Moser rummer således en artsrig sumpvegetation som følge af forekomsten af både stillestående og rindende vande. En række af arterne er ualmindelige på landsplan, hvilket gælder svømmende sumpskærm, kær-fnokurt, smalbladet kæruld og stivtoppet rørhvene. Mange af arterne var udbredte og almindelige i vandområderne i mosen, hvilket især gjaldt dynd-padderok, kragefod, lådden dueurt, sideskærm, bukkeblad, kær-snerre, næb-star, top-star, høj sødgræs, engrørhvene, tagrør og bredbladet dunhammer. Søerne domineredes især af sumpplanterne dynd-padderok, kragefod, lådden dueurt, sideskærm, bukkeblad, næb-star, top-star, eng-rørhvene, tagrør og bredbladet dunhammer. I Porså var de dominerende arter tykskulpet brøndkarse, lådden dueurt, sideskærm og top-star, mens det i afvandingsgrøfterne var dynd-padderok, lådden dueurt og sideskærm. De registrerede vand- og sumpplanter består af en blanding af arter, hvoraf nogle typisk vokser i næringsfattigt og surt vand, mens andre typisk vokser i mere næringsrigt vand. En stor del af arterne er også indifferente og vokser i begge typer af vande. Forekomsten af en del næringskrævende arter er imidlertid en konsekvens af, at mosen gradvis er ved at blive mere næringsrig. Det gælder især randarealerne af Terkelsbøl Moser, som ligger tættest på de omkringliggende enge og marker. Trådalger I flere af vandområderne og grøfterne registreredes en del bevoksninger af den næringsstofkrævende grønalge, dusk-vandhår (Cladophora glomerata), som tegn på en del tilførsel af næringsstoffer til mosen. Der fandtes også en del bevoksninger af grønalgeslægterne slimtråd (Spirogyra) og Oedogonium. Stedvis var der også bevoksninger af gulgrønalgeslægten Vaucheria. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

55 I midten af Terkelsbøl Moser findes et stort fladt moseareal, som er græsset af kreaturer. Her findes mange af hede- og højmosens karakteristiske plantearter, og især er der mange bevoksninger af smalbladet kæruld med de karakteristiske hvide frøstande, der ligner hvide uldtotter. Arealet er dog ret tørt om sommeren, hvilket på længere sigt vil være en trussel mod mange af plantearterne. Foto: 6. juni Det flade og kreaturgræssede moseareal midt i Terkelsbøl Moser har kun spredte småbevoksninger af tørvemos, da området er truet af udtørring om sommeren, og tørvemosset fortrænges af andre planter. Foto: 6. juni Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

56 Rundbladet soldug er en af hede- og højmosens karakteristiske plantearter, som findes spredt voksende på det kreaturgræssede moseareal midt i Terkelsbøl Moser. Arten er kun fåtalligt forekommende, da arealet er noget tørt om sommeren. Foto: 6. juni Rundbladet soldug er en insektædende plante, der har lange kirtelhår på bladene. På hvert kirtelhår sidder en klæbrig dråbe, der fungerer som klister, når et insekt sætter sig på bladet. Foto: 6. juni Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

57 Enkelt pindsvineknop er den dominerende undervandsplante i Porså, hvor dens karakteristiske lange båndblade dækker en stor del af vandløbsbunden. Langs bredden er der tætte bevoksninger af brøndkarse og flydebladsplanten liden andemad. Det ses i øvrigt, at vandet er klart, men brunt af humus- og tørvestoffer. Foto: 18. september Der er en artsrig sumpvegetation i Terkelsbøl Moser, og ved undersøgelsen blev der registreret 67 arter af sumpplanter. Her er en af mosens karakteristiske sumpplanter, top-star, som især vokser langs bredden af vandområderne. Foto: 13. maj Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

58 Klokkelyng er en af hedemosens karakteristiske arter, og den fandtes spredt i den centrale og østlige del af Terkelsbøl Moser på fugtige steder. Arten er gået tilbage i mosen i takt med afvandingen og udtørringen af mosen. Foto: 19. august Blomsten af kragefod, som typisk vokser i hængesækken i de sure og brunvandede vandområder i Terkelsbøl Moser. Foto: 6. juni Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

59 En del steder er Terkelsbøl Moser blevet så tør på grund af afvandingen, at sumpskoven har udviklet sig til løvskov. Her er det i den østlige del af mosen med træer af bævreasp. Foto: 6. juni Hovedparten af hedemosearealerne i Terkelsbøl Moser er forholdsvis tør, men der findes stadig våde lavninger, hvor en af hedemosens karakteristiske arter gror, mose-pors. Forekomsten af denne art tyder på indsivning af grundvand. Foto: 6. juni Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

60 7 Ynglefugle 7.1 Samlet oversigt over ynglefugle Ved undersøgelsen blev der registreret i alt 57 arter af ynglefugle, tabel 7. I tabellen er der vist det samlede antal ynglepar af den enkelte art samt antallet af ynglepar i hvert af de 14 delområder. Fugleart Delområder I alt Lille lappedykker Knopsvane Gråand Krikand 1 1 Troldand Musvåge 1 1 Agerhøne Fasan Vandrikse Grønbenet rørhøne Blishøne Vibe 1 1 Dobbeltbekkasin Ringdue Gøg 4 Sanglærke Stor flagspætte 1 1 Skovpiber Engpiber Gærdesmutte Jernspurv Rødhals Nattergal Blåhals 1 1 Bynkefugl Solsort Sangdrossel Misteldrossel Sjagger 2 2 Græshoppesanger Kærsanger Rørsanger Sivsanger Havesanger Gulbug Gærdesanger Tornsanger Munk Løvsanger Gransanger Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

61 Fugleart Delområder I alt Fuglekonge 1 1 Grå fluesnapper Blåmejse Musvit Sumpmejse Fyrremejse Halemejse Rødrygget tornskade Skovskade Krage Bogfinke Grønirisk Gråsisken Tornirisk Gulspurv Rørspurv Bomlærke 1 1 Tabel 7 Oversigt over antallet af ynglefuglepar for hele moseområdet og de 14 delområder ved undersøgelsen i Terkelsbøl Moser, Antallet af ynglefugle er gennemsnittet af de systematiske optællinger i maj-juni. Der blev registreret i alt 57 ynglefuglearter og 656 ynglepar. I det følgende er de enkelte hovedgrupper af fugle kort gennemgået, idet hovedvægten er lagt på de vandtilknyttede arter. Lappedykkere Lille lappedykker havde 2 par i småsøer i den vestlige og sydlige del af området. Et af parrene observeredes med unger. Svaner Knopsvane fandtes med 2 par, som ynglede i søer henholdsvis i den sydlige og sydvestlige del af området. Det ene af parrene fik unger. Andefugle Gråand ynglede med mindst 9 par, som fandtes spredt over hele mosen. Fem af parrene observeredes med ællinger. Krikand registreredes med 1 par i en af småsøerne i den nordvestlige del af mosen. Ynglesuccessen blev ikke kendt. Troldand havde 1 par, som fandtes i en sø i den sydlige del af mosen. Parret blev observeret med unger. Rovfugle Musvåge ynglede med 1 par, som havde rede i den østlige del af mosen. Parret fik 2 ungfugle på vingerne. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

62 Hønsefugle Agerhøne ynglede på engene langs mosen med 2 par, som begge observeredes med kyllinger. Fasan havde 3 par spredt i randarealerne af moseområdet, og to af hønerne observeredes med kyllinger. Vandhøns Vandrikse havde 2 par i den vestlige del af mosen. Arten har en meget skjult levevis i rørsumparealer, og ynglesuccessen hos parrene blev ikke kendt. Grønbenet rørhøne fandtes med 6 par spredt i mosen, og der var flest par i den vestlige og nordvestlige del af mosen. Bestandens samlede ynglesucces er ikke kendt, da arten lever skjult, men 3 af parrene observeredes med unger. Blishøne havde 8 par, der ynglede spredt i hele mosen. Halvdelen af parrene observeredes med unger. Vadefugle Vibe havde kun 1 par på engarealer langs den sydvestlige del af mosen. Ynglesuccessen var tilsyneladende ringe, idet der ikke blev observeret nogen unger, hvilket bl.a. kan skyldes ræve. Dobbeltbekkasin havde 4 par i den vestlige halvdel af mosen. Ynglesuccessen er ikke kendt, da arten har en meget skjult levevis nær redestedet. Duer Ringdue havde 18 par i mosen på steder, hvor der var buske og træer. De fleste par var i den nordlige og østlige del af mosen. Gøge Der registreredes gennemsnitlig ca. 4 hanner af gøg, dvs. 4 par. Da gøge ikke menes at være territoriehævdende, er hannerne ikke henført til nogen delområder, og de var mere eller mindre jævnt fordelt over hele mosen. Spurvefugle Der registreredes et stort antal arter, som hører til denne fuglegruppe, i alt 42 arter. Bortset fra sanglærke og engpiber, der er typiske engfugle, ynglede alle de øvrige arter i mosen eller langs denne. Af disse skal især fremhæves den meget sjældne ynglefugl, blåhals, der havde 1 par langs Porså i den midterste del af mosen samt den sjældne fyrremejse, som havde 2 par i de østlige dele af mosen. Arten havde muligvis flere par, idet der registreredes 3 syngende hanner midt i maj. Af ualmindelige ynglefugle havde nattergal 20 par, som var mere eller mindre jævnt fordelt over hele mosen. Bynkefugl fandtes med 6 par på engarealerne langs mosen. Misteldrossel have 6 par i den nordlige og østlige del af mosen, mens sjagger ynglede med 2 par i den østlige del af mosen. Græshoppesanger registreredes med 7 par, som var fordelt over hele moseområdet. Sivsanger fandtes med 2 par i rørskovsarealer med spredte buskbevoksninger. Halemejse havde 3 par i de midterste dele af mosen. Rødrygget tornskade registreredes med 2 par i den østlige og sydøstlige del af mosen. Konklusion Terkelsbøl Moser har med 57 arter et ret stort antal ynglefuglearter, hvilket især er en følge af områdets store udstrækning og forekomsten af forskellige naturtyper. Der findes en lang række fuglearter, som er typiske for en tilgroet Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

63 mose, men forholdsvis få af de arter, der er typiske for en åben hedemose, som Terkelsbøl Moser tidligere har været. Af typiske hedemosefugle ynglede der i 2009 stort set kun krikand, dobbeltbekkasin og rødrygget tornskade, som alle tre også kan være i andre typer af vand- og landområder. På grund af afvandingen og tilgroningen er der ikke særlig mange af de vandtilknyttede fugle tilbage. Det er således småfugle, der er knyttet til buske, træer, krat og løvskov, som har draget fordel af tilgroningen, og der findes derfor mange arter og ynglepar af disse. Modsat har de arter, som er knyttet til åbne vandområder, dvs. vade- og vandfugle, ikke så gode ynglebetingelser som småfuglene, og der findes ikke særlig mange vandtilknyttede arter og ynglepar af disse. 7.2 Sjældne og ualmindelige ynglefuglearter I tabel 8 er anført de arter, som er på den nye danske rødliste fra Danmarks Miljøundersøgelser eller på den danske gulliste fra 1997 over arter med en stærk negativ bestandsudvikling på landsplan (Miljø- og Energiministeriet, 1998b). Desuden er anført de arter, som er med på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets liste 1 som ynglefuglearter samt de arter, som er ualmindelige ynglefugle her i landet. Danske rødliste Danske gulliste EF-fuglebeskyttelsesdirektiv Ualmindelig i Danmark Fugleart Antal par Fugleart Antal par Fugleart Antal par Fugleart Antal par Krikand 1 Vibe 1 Blåhals 1 Dobbeltbekkasin 4 Jernspurv 12 Rødrygget tornskade 2 Sjagger 2 Gulbug 2 Græshoppesanger 7 Sivsanger 2 Fyrremejse 2 Bomlærke 1 Tabel 8 Oversigt over ynglefuglearter i Terkelsbøl Moser i 2009, som henholdsvis er på den nye danske rødliste fra Danmarks Miljøundersøgelser, den danske gulliste fra 1997, EFfuglebeskyttelsesdirektivets liste 1, eller som er en ualmindelig ynglefugl i Danmark. Rødlistede arter Krikand er med på den nye danske rødliste under katagorien næsten truet. Den yngler især i moser og specielt i næringsfattige moser samt i lavvandede søer med en veludviklet rørsump. Landsbestanden blev vurderet til ca. 300 par i 1996 (Grell, 1998) og til par i 2000 (DOF-basen), idet arten tilsyneladende har været i tilbagegang de sidste år. I Terkelsbøl Moser ynglede der et enkelt par i den nordvestlige del af mosen. Der blev også observeret et enkelt par i den sydvestlige del af mosen midt i maj, men parret forsvandt igen. Gullistede arter De 5 gullistede arter er med på listen som opmærksomhedskrævende. Arterne er udbredte og forholdsvis almindelige ynglefugle i Danmark, bortset fra sivsanger, der har en spredt forekomst her i landet. I Terkelsbøl Moser ynglede den med 2 par i sumparealer med enkelte buske. Vibe havde 1 ynglepar på engene langs den sydvestlige del af mosen, mens jernspurv med 12 par fandtes spredt over hele moseområdet, hvor der var buske og træer. Gulbug Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

64 registreredes med 2 par i den centrale del af mosen og bomlærke med 1 par i den vestligste del af undersøgelsesområdet. Arter på EF-fuglebeskyttelsesdirektivet Blåhals og rødrygget tornskade er på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets liste 1 som ynglefugle. Blåhals dukkede efter omkring 100 års fravær op som dansk ynglefugl igen i 1992, hvor den begyndte at yngle i Tøndermarsken (Grell, 1998). Efterfølgende er arten blevet mere udbredt og almindelig i Sønderjylland, og ynglebestanden her i landet er vurderet til ca. 100 par i 2007 (DOF-basen). Det drejer sig om racen sydlig blåhals, som er indvandret fra Tyskland. Dens foretrukne ynglested er rørbevoksede vandløb samt fugtig pile- og birkeskov, og i Terkelsbøl Moser ynglede der et enkelt par langs Porså. Blåhals har været i fremgang de seneste år, og den nationale bevaringsstatus for arten er vurderet til at være gunstig (Pihl m.fl., 2003). Arten synes at sprede sig fra sit kerneområde i Tøndermarsken og indtage nye lokaliteter i Sønderjylland, herunder Tinglev Mose og Terkelsbøl Moser. Rødrygget tornskade er en udbredt ynglefugl i Danmark, hvor den især lever på lysåbne lokaliteter med spredte buske, krat eller levende hegn. Landsbestanden er vurderet til at ligge på par både i 1996 og 2000 (Grell, 1998; DOF-basen), men bestanden er noget fluktuerende fra år til år. Dens nationale bevaringsstatus er vurderet til at være gunstig (Pihl m.fl., 2003). I Terkelsbøl Moser ynglede den med 2 par i den nordøstlige og sydøstlige del af moseområdet. Ualmindelige arter De ualmindelige arter omfattede dobbeltbekkasin, sjagger, græshoppesanger og fyrremejse. Dobbeltbekkasin ynglede med 4 par i moseområdet på steder med våd eng eller sump. Arten yngler spredt her i landet på våde eng- og moselokaliteter, og bestanden er vurderet til i størrelsesordenen par i 1996 og 2000 (Grell, 1998; DOF-basen). Arten synes at have været i tilbagegang på landsplan de seneste år. Sjagger havde 2 ynglepar i den østlige del af mosen, hvor der findes løvskov. Efter sin indvandring til Danmark i 1960 erne har arten bredt sig over det meste af landet, men er dog stadig en ualmindelig ynglefugl i de fleste egne af landet, herunder Sønderjylland. Den yngler ofte i kolonier. Græshoppesanger ynglede spredt i moseområdet med 7 par på steder med høj urte- eller græsvegetation. Arten blev første gang registreret som ynglefugl i Danmark i 1952, hvor den konstateredes ynglende med 1 par i den nærtliggende Tinglev Mose (DOF-basen). Fyrremejse er også en sjælden ynglefugl, som først indvandrede her til landet i 1977, og hvoraf størstedelen af ynglebestanden findes i Sønderjylland. I 1996 blev bestanden vurderet til mindst ynglepar (Grell, 1998) og i 2000 til det samme niveau (DOF-basen). Herefter synes arten at have været i tilbagegang. Artens foretrukne levested herhjemme er pile- og birkekrat, og Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

65 Terkelsbøl Moser er således et velegnet ynglested. Der ynglede mindst 2 par i den østlige del af mosen. Et af parrene observeredes med unger. Observationer af ikke-ynglende arter I det følgende er kort omtalt ualmindelige eller sjældne arter, som blev observeret i mosen, men ikke registreredes som ynglende i En han af Hedehøg observeredes fouragerende omkring Terkelsbøl Moser i begyndelsen og slutningen af juni. Det drejede sig formentlig om hannen fra et ynglepar i Sønderå-dalen, der ligger ca. 5 km syd for Terkelsbøl Moser. Enkelte individer af trane blev observeret midt i september, hvor trækfugle rastede i moseområdet. Vagtel hørtes en enkelt gang i slutningen af maj på engene syd for mosen, men registreredes ikke efterfølgende. 7.3 Dominerende ynglefuglearter Ved undersøgelsen blev der registreret i alt ca. 656 ynglepar. I tabel 9 er anført de hyppigste ynglefuglearter for hele undersøgelsesområdet samt groft opdelt på landområde og vandområde. Hele området Landområde Vandområde Fugleart Antal par Fugleart Antal par Fugleart Antal par Løvsanger 80 Løvsanger 80 Rørsanger 31 Tornsanger 50 Tornsanger 50 Rørspurv 30 Solsort 38 Solsort 38 Nattergal 20 Munk 37 Munk 37 Engpiber 14 Rørsanger 31 Gærdesmutte 28 Gråand 9 Rørspurv 30 Bogfinke 27 Blishøne 8 Gærdesmutte 28 Skovpiber 26 Grønbenet rørhøne 6 Bogfinke 27 Gulvspurv 24 Dobbeltbekkasin 4 Skovpiber 26 Sanglærke 20 Knopsvane 2 Gulspurv 24 Havesanger 20 Lille lappedykker 2 Sanglærke 20 Ringdue 18 Vandrikse 2 Nattergal 20 Gråsisken 18 Krikand 1 Havesanger 20 Kærsanger 17 Troldand 1 Ringdue 18 Gransanger 15 Vibe 1 Gråsisken 18 Jernspurv 12 Kærsanger 17 Rødhals 12 Gransanger 16 Græshoppesanger 7 Engpiber 14 Sangdrossel 6 Jernspurv 12 Misteldrossel 6 Rødhals 12 Bynkefugl 6 Øvrige 37 arter 119 Øvrige 23 arter 58 I alt 656 I alt 525 I alt 131 I alt (%) 100 I alt (%) 80,0 I alt (%) 20,0 Tabel 9 Oversigt over de hyppigste ynglefugle ved undersøgelsen i Terkelsbøl Moser, Fuglene er desuden opdelt på land- og vandtilknyttede arter. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

66 Det fremgår af oversigten, at alle de dominerende ynglefugle var arter af spurvefugle, som tilsammen udgjorde langt hovedparten af ynglefuglebestanden i Terkelsbøl Moser. Således udgjorde de 20 hyppigste fuglearter 82% af den samlede ynglebestand, mens de øvrige 37 arter kun udgjorde 18%. De dominerende fuglearter er især knyttet til buske og træer, og den udbredte forekomst i Terkelsbøl Moser af krat og sumpskov med lysåbne partier indimellem giver således gode yngleforhold, idet træerne bl.a. giver gode sangposter og redemuligheder. Desuden udgør de mange insekter gode fødemuligheder. De hyppigste 10 fuglearter, løvsanger, tornsanger, solsort, munk, rørsanger, rørspurv, gærdesmutte, bogfinke, skovpiber og gulspurv, udgjorde hver for sig 4-12% af den samlede ynglebestand. De øvrige 47 fuglearter udgjorde hver for sig 3% eller mindre. På landarealerne var de dominerende arter løvsanger, tornsanger, solsort, munk, gærdesmutte, bogfinke, skovpiber og gulspurv, idet de udgjorde 59% af ynglebestanden på landområderne. I vådområderne var de dominerende arter rørsanger, rørspurv, nattergal og engpiber, der tilsammen udgjorde 73% af ynglebestanden i vandområderne. Af alle ynglepar er 80% knyttet til landområderne, mens 20% er knyttet til vandområderne. Med hensyn til ualmindelige fuglearter var det bemærkelsesværdigt, at der var en stor ynglebestand af nattergal (20 par), gråsisken (18 par) og græshoppesanger (7 par). Alle de nævnte arter er i mere eller mindre grad knyttet til fugtige og våde mosearealer, idet nattergal især yngler på steder med pilekrat og gråsisken på steder med birkekrat, mens græshoppesanger yngler på arealer med høj urte- eller græsvegetation. 7.4 Sammenligning med undersøgelsen i 1999 Ynglefuglene i Terkelsbøl Moser blev også detaljeret undersøgt i 1999 (Sønderjyllands Amt, 1999). I tabel 10 er sammenlignet antallet af ynglepar af de enkelte arter i 1999 og Fugleart Antal ynglepar Lille lappedykker 1 2 Knopsvane 1 2 Gråand 7 9 Krikand 3 1 Troldand 0 1 Musvåge 1 1 Agerhøne 2 2 Fasan 3 3 Vandrikse 0 2 Grønbenet rørhøne 1 6 Blishøne 5 8 Vibe 2 1 Dobbeltbekkasin 7 4 Ringdue Gøg 5 4 Sanglærke Stor flagspætte 0 1 Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

67 Fugleart Antal ynglepar Skovpiber Engpiber Gærdesmutte Jernspurv 8 12 Rødhals Nattergal Blåhals 0 1 Bynkefugl 9 6 Solsort Sangdrossel 5 6 Misteldrossel 4 6 Sjagger 0 2 Græshoppesanger 10 7 Kærsanger Rørsanger Sivsanger 0 2 Havesanger Gulbug 3 2 Gærdesanger 3 4 Tornsanger Munk Løvsanger Gransanger Fuglekonge 2 1 Grå fluesnapper 1 2 Blåmejse 1 3 Musvit 4 5 Sumpmejse 1 4 Fyrremejse 0 2 Halemejse 4 3 Rødrygget tornskade 3 2 Skovskade 3 4 Krage 2 2 Bogfinke Grønirisk 3 5 Gråsisken Tornirisk 3 2 Gulspurv Rørspurv Bomlærke 0 1 I alt Tabel 10 Oversigt over antallet af ynglepar af fuglearterne i Terkelsbøl Moser, 1999 og Ved undersøgelsen i 1999 blev der registreret 49 ynglefuglearter, mens der ved undersøgelsen i 2009 blev registreret 57 ynglefuglearter. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

68 Det fremgår af oversigten, at der er sket en forøgelse i antallet af ynglefuglearter fra 49 i 1999 til 57 i De nye arter omfatter vandrikse, stor flagspætte, blåhals, sjagger, sivsanger, fyrremejse og bomlærke. For arterne vandrikse, blåhals, sjagger, sivsanger og fyrremejse er det bl.a. en følge af, at arterne på landsplan har bredt sig og er blevet mere almindelige. Desuden har undersøgelsen i 2009 været lidt mere intensiv end i Der er kun sket en lille forøgelse i antallet af ynglepar fra ca. 604 i 1999 til ca. 656 par i Forøgelsen skyldes bl.a. indvandringen af nye arter, en naturlig år til år variation i ynglefuglebestandens størrelse samt usikkerheden på optællingen af antallet af ynglepar. Der er ingen af de dominerende arter fra 1999, som ikke også er dominerende i 2009, og der er således kun tale om forholdsvis små variationer for de dominerende arter. Der er heller ikke større ændringer i forholdet mellem land- og vandtilknyttede fra 1999 til De vandtilknyttede arter udgjorde således 19% af ynglefuglebestanden i 1999 og 20% i 2009, mens de landtilknyttede arter udgjorde 81% af ynglebestanden i 1999 og 80% i Sammenligning med tidligere undersøgelser Der er tidligere foretaget undersøgelser af ynglefuglebestanden i Terkelsbøl Moser i henholdsvis og (Ferdinand, 1971; Dybbro og Iversen, 1983; DOF-basen). Resultaterne af disse undersøgelser med hensyn til vandfugle, vadefugle, rovfugle samt øvrige vandtilknyttede eller karakteristiske arter er vist i tabel 11, hvor de er sammenlignet med resultaterne af undersøgelserne i 1999 (Sønderjyllands Amt, 1999) og nærværende undersøgelse i Det fremgår af oversigten, at der har været drastiske ændringer i ynglefuglebestanden i Terkelsbøl Moser de sidste ca. 40 år, idet en stor del af de typiske eng-, mose-, sump- og hedefugle er gået stærkt tilbage i antal eller er helt forsvundet i perioden Mange af arterne havde et markant fald i antallet af ynglepar i perioden til og en del i perioden til Herefter har der i perioden kun været tale om små svingninger, der for de fleste arters vedkommende er mere eller mindre naturlige bestandssvingninger fra år til år. For nogle arter drejer det dog også om en tilbage- eller fremgang på landsplan. Af vandfuglene holdt rørdrum op med at yngle efter 1969 som følge af afvandingen og tilgroningen af mosen. Siden 1999 har lille lappedykker været ynglende og synes nu at være fast ynglefugl. Hos knopsvane, gråand og krikand har der ikke været større ændringer i antallet af ynglepar i perioden. Gravand ynglede med 1 par i årene , men har efterfølgende ikke ynglet. Atlingand holdt op med at være ynglefugl efter 1980, mens troldand er indvandret som ynglefugl i Hos rovfuglene havde hedehøg 2-4 par i mosen i , hvorefter der var en drastisk tilbagegang, og de seneste 40 år har den tilsyneladende ikke været ynglefugl. Rørhøg havde 2 ynglepar i perioden , hvorefter den ikke synes at have ynglet de følgende 30 år. Musvåge har tilsyneladende været fast ynglefugl i hele perioden med et enkelt ynglepar. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

69 Fugleart Undersøgelsesår Rørdrum Lille lappedykker Knopsvane Gravand Gråand Krikand Atlingand Troldand Hedehøg Rørhøg Musvåge Vandrikse Grønbenet rørhøne 10? 1 6 Blishøne 4-5? 5 8 Urfugl Vibe Dobbeltbekkasin Stor regnspove Stor kobbersneppe Rødben Tinksmed Sortterne Mosehornugle Rødrygget tornskade Stor tornskade Blåhals Nattergal Bynkefugl 5? 9 6 Græshoppesanger Kærsanger Rørsanger Sivsanger 3? 0 2 Gul vipstjert Tabel 11 Sammenligning af fugleundersøgelserne i Terkelsbøl Moser i 1999 (Sønderjyllands Amt, 1999) og nærværende undersøgelse i 2009 med tidligere undersøgelser i , (Ferdinand, 1971; Dybbro og Iversen, 1983). Der er vist antallet af ynglepar for vandfugle, vadefugle rovfugle samt øvrige vandtilknyttede eller karakteristiske arter. For vandhønsenes vedkommende har vandrikse haft en mindre nedgang i antallet af ynglepar siden 1969, mens der ikke synes at være sket større ændringer hos grønbenet rørhøne og blishøne. Urfugls forsvinden som ynglefugl efter 1969 hænger sammen med, at den er forsvundet som dansk ynglefugl. Hos vadefuglene har der været et fald i antallet af ynglepar for både vibe og dobbeltbekkasin i hele perioden, mens stor regnspove, stor kobbersneppe, rødben og tinksmed holdt op med at yngle efter 1969 som følge af afvandingen og tilgroningen med krat. Sortterne og mosehornsugle forsvandt også Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

70 som ynglefugle efter 1969, hvilket ud over afvandingen og tilgroningen også skyldtes en tilbagegang på landsplan. Samtidig forsvandt stor tornskade, mens rødrygget tornskade har været ynglefugl i hele perioden med enkelte par. For småfuglenes vedkommende dukkede blåhals op som ny ynglefugl efter, at den genindvandrede som dansk ynglefugl i Hos bynkefugl og nattergal har der ikke været større ændringer i ynglebestanden, mens græshoppesanger har haft et betydeligt fald i antallet af ynglepar. Ynglebestandene hos kærsanger og rørsanger er vanskelig at bedømme, men har formentlig ikke ændret sig væsentligt i perioden. Sivsanger var væk som ynglefugl i en årrække som følge af en meget stærk tilbagegang på landsplan, hvorefter den igen var ynglefugl i Derimod forsvandt den typiske engfugl, gul vipstjert, som følge af afvandingen af mose- og engarealerne. Dens forsvinden var også en følge af, at den gik stærkt tilbage på landsplan. Den ovennævnte udvikling i ynglefuglebestanden skyldes især afvandingen af Terkelsbøl Moser og den efterfølgende udtørring. Dette medførte en tilgroning af vandområderne og de øvrige mosearealer med birke- og pilekrat. Terkelsbøl Moser ændrede sig fra at være et åbent hedemose med vandområder til at være et område med sumpskov og forsumpede søer uden åbne vandflader. Mange af de ovennævnte ynglefuglearter, som er forsvundet fra mosen, er således knyttet til et åbent og vådt landskab med vandflader. På engene skete tilbagegangen i ynglefuglebestanden især på grund af udtørringen og områdevis som følge af en mere intensiv landbrugsdrift. Tilgroningen har imidlertid været til gavn for en lang række småfuglearter, som er knyttet til buske, træer, krat og løvskov. Ynglefuglebestanden i Terkelsbøl Moser skiftede således fra vandtilknyttede arter til småfuglearter, som er knyttet til busk- og træbevoksninger. Dette betød, at mange af de sjældne eller karakteristiske ynglefugle for Terkelsbøl Moser forsvandt eller fik små bestande. Samtidig steg småfuglebestanden kraftigt. I tabel 12 er vist en oversigt over ynglefuglearter, dels fra den nye danske rødliste fra Danmarks Miljøundersøgelser og dels fra EF-fuglebeskyttelsesdirektivets liste 1, som i forhold til er forsvundet eller tilstede i Terkelsbøl Moser i Fuglearter på den danske rødliste Fuglearter på EF-fuglebeskyttelsesdirektivet Forsvundet Tilstede Forsvundet Tilstede Atlingand (NT) Krikand (NT) Rørdrum Blåhals Stor regnspove (NT) Hedehøg Rødrygget tornskade Stor kobbersneppe (VU) Rørhøg Tinksmed (VU) Tinksmed Hedehøg (EN) Urfugl Sortterne (EN) Sortterne Mosehornugle (EN) Mosehornugle Urfugl (RE) Stor tornskade (EN) Tabel 12 Ynglefugle på den nye danske rødliste fra Danmarks Miljøundersøgelser og EFhabitatdirektivets liste 1, som i forhold til er henholdsvis forsvundet eller til stede i Terkelsbøl Moser i Rødlistekatagorier: RE = forsvundet, CR = kritisk truet, EN = moderat truet, VU = sårbar og NT = næsten truet. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

71 Siden er der forsvundet 9 rødlistede ynglefuglearter fra Terkelsbøl Moser, hvilket omfatter atlingand, stor regnspove, stor kobbersneppe, tinksmed, hedehøg, sortterne, mosehornugle, urfugl og stor tornskade. Krikand er den eneste rødlistede art, som stadig yngler. Med hensyn til ynglefuglearter på EF-fuglebeskyttelsesdirektivet er der forsvundet 7 arter, således rørdrum, hedehøg, rørhøg, tinksmed, urfugl, sortterne og mosehornugle. Rødrygget tornskade er endnu til stede, mens blåhals er indvandret som følge af spredningen fra sit kerneområde i Tøndermarsken. Der har således været en meget stor tilbagegang for arter på rødlisten og fugledirektivet på grund af afvandingen og tilgroningen af Terkelsbøl Mose. For arterne stor kobbersneppe, sortterne, mosehornugle, stor tornskade og specielt urfugl har en medvirkende årsag dog også været en generel tilbagegang på landsplan. Af de karakteristiske og sjældne arter fra den åbne hedemose er der således forsvundet de 13 arter, og der er nu kun to typiske arter tilbage, krikand og rødrygget tornskade. Fiskehejre ynglede ikke i Terkelsbøl Moser, men den fouragerede af og til i moseområdet. Her ses en fiskende han blandt blomstrende vand-pileurt. Foto: 21. juli Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

72 I nogle af søerne i den vestlige og sydlige del af Terkelsbøl Moser blev der udsat gråænder, som blev fodret med korn. Dette er med til at gøre søerne mere næringsrige og uklare. Foto: 18. september Der ynglede kun to vadefuglearter, dobbeltbekkasin og vibe, i Terkelsbøl Moser i Viben havde kun 1 par på engen syd for moseområdet. Dette kan skyldes, at engene er for tørre, men kan også skyldes forekomsten af bl.a. krager og ræve. Foto: 17. juni Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

73 8 Padder Ved undersøgelsen blev der registreret 5 arter af padder, hvis vurderede status i Terkelsbøl Moser er anført i tabel 13. Desuden er anført, om arterne er på den danske rød- og gulliste eller EF-habitatdirektivet. Paddeart Status i mosen Lovmæssig status Skrubtudse Ret almindelig Gulliste Butsnudet frø Spredt Gulliste Spidssnudet frø Fåtallig Gulliste/EF-bilag IV Lille vandsalamander Spredt Gulliste Stor vandsalamander Meget fåtallig Gulliste/EF-bilag IV Tabel 13 Registrerede paddearter i Terkelsbøl Moser ved undersøgelsen i Der er anført arternes vurderede hyppighed i mosen samt om arterne er på den nye danske rødliste fra Danmarks Miljøundersøgelser, den danske gulliste fra 1997 eller EF-habitatdirektivet. Alle 5 paddearter er med på den danske gulliste som opmærksomhedskrævende, dvs. arter som er gået stærkt tilbage på landsplan de seneste år (Miljø- og Energiministeriet, 1998b). Desuden er spidssnudet frø og stor vandsalamander med som strengt beskyttede arter (bilag IV-arter) under EFhabitatdirektivet. Deres leve- og ynglesteder skal således sikres. Skrubtudse blev registreret over hele mosen med voksne individer bortset fra de centrale arealer nord for Porså, som stort set er uden åbne vandområder. Arten var forholdsvis almindelig på randarealerne i mosen, hvor der findes en række småsøer, især i den vestlige del af mosen. I flere af disse var der en del haletudser, selv om der også var fisk, idet haletudserne hos skrubtudse er giftige for fisk. Arten kan således også yngle i de større vandområder modsat de øvrige paddearter. Butsnudet frø observeredes spredt med voksne individer i hele undersøgelsesområdet bortset fra den centrale del af mosen, hvor den tilsyneladende manglede som følge af manglen på vandområder. Arten var således generelt set spredt forekommende i mosen. Der blev registreret haletudser i enkelte af de lavvandede vandområder, hvor vandet ikke var alt for surt, idet arten har svært ved at yngle i stærkt surt vand. Spidssnudet frø blev registreret med enkelte voksne individer spredt i mosen og på de nærliggende enge. Der var kun få vandområder med haletudser. Alle de observerede individer var af farvevarianten striata, der har en gul stribe over hovedet og ned over hele ryggen, og som normalt dominerer i Sønderog Vestjylland (Fog m.fl., 1997). Striata-formen afviger fra de øvrige former ved i højere grad at yngle i næringsfattige vandområder, herunder hedemoser, idet den kan tåle surt vand modsat de øvrige paddearter. Lille vandsalamander blev registreret med enkelte voksne individer og larver i en del af vandområderne. Da den kan yngle i mange typer af vandområder, er den formentlig udbredt i mosen, bortset fra steder med stærkt surt vand. Den er muligvis almindelig i den vestlige del af mosen, hvor de fleste vandområder findes, herunder en del småsøer. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

74 Stor vandsalamander blev kun registreret med nogle få voksne individer og larver i den vestlige og nordvestlige del af undersøgelsesområdet, hvor der bl.a. ligger en række småsøer. Bedømt ud fra de få registreringer forekom arten at være meget fåtallig i området. Da stor vandsalamander kan være vanskelig at registrere, er den muligvis mere hyppig. Da Terkelsbøl Moser er præget af afvanding og tilgroning med sumpplanter og krat, er hovedparten af vandområderne i mosen ikke særlig egnede som ynglesteder for padder. De fleste vandområder udtørrer således for hurtigt om foråret og sommeren eller henligger i skygge fra pile- og birkekrat. Det synes kun at være skrubtudse, som har en del ynglemuligheder, da den ud over de lavvandede vandområder kan yngle i søerne. Der er således i høj grad behov for, at der skabes lysåbne og lavvandede vandområder i mosen. De to strengt beskyttede arter under EF-habitatdirektivet, spidssnudet frø og stor vandsalamander, har tilsyneladende ikke nogen gunstig bevaringsstatus i Terkelsbøl Moser. Butsnudet frø var kun spredt forekommende i Terkelsbøl Moser, da den ikke har ret mange gode yngleområder på grund af afvanding og tilgroning med pile- og birkekrat. De fleste af vandområderne er således mere eller mindre skygget af træer. Her er det en han efter yngletiden i en bevoksning af tørvemos. Foto: 28. maj Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

75 Skrubtudse var forholdsvis almindelig på randarealerne i Terkelsbøl Moser, hvor der findes en del småsøer. Skrubbtudsen kan yngle i disse søer, selv om der er fisk, da dens haletudser er giftige. Foto: 18. september Spidssnudet frø var fåtallig i Terkelsbøl Moser. Alle observerede individer hørte til farvevarianten striata, der har en gul stribe over hovedet og ned over ryggen. Striata-formen afviger fra de øvrige former af spidssnudet frø ved i højere grad at yngle i næringsfattige og sure områder som hede- og højmoser. Foto: 27. maj Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

76 9 Krybdyr Ved undersøgelsen blev der registreret 4 krybdyrarter, hvis vurderede status i Terkelsbøl Moser er anført i tabel 14. Desuden er anført, om arterne er på den danske rød- og gulliste eller EF-habitatdirektivet. Krybdyrart Status i mosen Lovmæssig status Almindeligt firben Ret almindelig Snog Fåtallig Gulliste Hugorm Meget fåtallig Stålorm Fåtallig Tabel 14 Registrerede krybdyrarter i Terkelsbøl Moser ved undersøgelsen i Der er anført arternes vurderede hyppighed i mosen samt om arterne er på den nye danske rødliste fra Danmarks Undersøgelser, den danske gulliste fra 1997 eller EF-habitatdirektivet. Terkelsbøl Moser har 4 af landets 5 krybdyrarter, og området må betegnes som en moderat god krybdyrlokalitet, selv om de enkelte arter tilsyneladende ikke er særlig hyppige. Snog er med på den danske gulliste som opmærksomhedskrævende, dvs. en art som er gået stærkt tilbage på landsplan de seneste år (Miljø- og Energiministeriet, 1998b). Almindeligt firben blev registreret spredt over hele mosen med enkelte voksne individer. Arten findes normalt på steder, hvor den kan søge skjul og føde samtidig med, at der findes åbne steder, som kan bruges til solbadning. Den træffes derfor hyppigst på overgangen fra skov til åbne græsarealer. Dette findes en del steder i selve mosen og mange steder på overgangen fra mosen til de omkringliggende engarealer. Her var arten forholdsvis almindelig. Arten føder levende unger og stiller ikke så specielle krav til levestedet, som de æglæggende krybdyrarter. Snog observeredes med enkelte individer spredt i mosen, og bestanden var tilsyneladende ikke særlig stor. Bestandens størrelse kan dog nogle gange være vanskelig at bedømme på grund af artens skjulte levevis i et tilgroet moseområde som Terkelsbøl Moser. De fleste snoge blev observeret i nærheden af Porså eller svømmende i åen. Arten har muligvis ikke særlig gode fødeforhold, da der ikke er særlig mange padder i mosen. Desuden er store dele af mosen måske for tør for snogen, eller der mangler egnede æglægningssteder. Hugorm blev observeret med enkelte individer i den centrale og sydlige del af mosen. Bedømt ud fra disse få iagttagelser forekom hugormebestanden at være lille i undersøgelsesområdet, men bestanden er svær at bedømme på grund af artens skjulte levevis. Under alle omstændigheder er hugorm tilsyneladende ikke særlig hyppig i Terkelsbøl Moser, selv om der synes at være forholdsvis gode leveforhold for arten i de centrale dele af mosen. Stålorm registreredes med enkelte voksne individer både i eng- og mosearealerne i undersøgelsesområdet. De forholdsvis få iagttagelser tyder på, at bestanden kun var fåtallig i mosen. På grund af sin ringe størrelse, og da den ofte gemmer sig i dagstimerne, overses den let, og bestandens størrelse kan være vanskelig at bedømme. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

77 Almindeligt firben var forholdsvis almindelig i Terkelsbøl Moser, især på overgangsarealer mellem krat i mosen og de omkringliggende enge. Foto: 18. september Snog observeredes med enkelte eksemplarer i Terkelsbøl Moser, hvor den formentlig er fåtallig. Her er det en hun i den centrale del af mosen i nærheden af Porså. Foto: 13. maj Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

78 10 Pattedyr Ved undersøgelsen blev der registreret 16 arter af pattedyr, hvis vurderede status i Terkelsbøl Moser er anført i tabel 15. Desuden er anført, om arterne er på den danske rød- og gulliste eller EF-habitatdirektivet. Pattedyrart Status i mosen Lovmæssig status Insektædere: Almindelig spidsmus Almindelig Dværgspidsmus Fåtallig Muldvarp Spredt Flagermus: Vandflagermus Meget fåtallig Rødliste/EF-bilag IV Pipistrelflagermus Meget fåtallig EF-bilag IV Harer og kaniner: Hare Spredt Gulliste Gnavere: Mosegris Almindelig Bisamrotte Enkelte Almindelig markmus Spredt Dværgmus Fåtallig Rovdyr: Ræv Fåtallig Brud Fåtallig Lækat Enkelte Ilder Enkelte Odder Fåtallig Rødliste/EF-bilag II og IV Hovdyr: Rådyr Almindelig Tabel 15 Registrerede pattedyrarter i Terkelsbøl Moser ved undersøgelsen i Der er anført arternes vurderede hyppighed i mosen samt om arterne er på den danske rødliste/gulliste fra 1997 eller EF-habitatdirektivet. Der er endnu ikke udarbejdet en ny rødliste for pattedyr af Danmarks Miljøundersøgelser. Af arter på den danske rødliste fra 1997 blev registreret odder og vandflagermus, som begge er opført som sårbare på listen (Miljø- og Energiministeriet, 1998a). De to arter er sammen med pipistrelflagermus også med på listen over strengt beskyttede arter under EF-habitatdirektivet (bilag IVarter). Hare er opført på den danske gulliste fra 1997 som opmærksomhedskrævende (Miljø- og Energiministeriet, 1998b). Desuden er brud, lækat og ilder ualmindelige arter. Bisamrotte er nyindvandret til Danmark fra Tyskland, og den blev første gang registreret i 1989 på Rømø og er efterfølgende ikke registreret andre steder her i landet før i 2000 (Baagøe og Jensen, 2007). I slutningen af 1990 erne havde den dog allerede enkelte ynglepar i Grønå og Sønderå i Vidå-systemet (Per Grøn, upubliseret). Porså er en del af Grønå-systemet, og arten er kommet op til mosen herfra. Bisamrotte blev registreret to gange i Porså, men hvorvidt der findes ynglepar, kunne ikke afgøres ved undersøgelsen. I be- Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

79 tragtning af at arten har ynglet i Grønå de sidste 10 år, er det ret sandsynligt, at den også yngler i Terkelsbøl Moser. Insektædere Almindelig spidsmus blev hørt spredt over hele undersøgelsesområdet, og den var formentlig udbredt og almindelig i hele mosen. Der blev fundet to døde eksemplarer af dværgspidsmus i den østlige del af mosen, og arten er sandsynligvis fåtalligt forekommende i området. Der blev iagttaget en del muldskud på de tilgrænsende engarealer til mosen samt registreret en enkelt død muldvarp i mosen, hvor arten formentlig kun var fåtallig. Flagermus Vandflagermus registreredes flere gange i forbindelse med, at den jagede hen over vandfladen i Porså. Desuden registreredes pipistrelflagermus i den sydlige del af undersøgelsesområdet. Begge flagermusarter har muligvis sommerkvarterer i Terkelsbøl Moser, hvor der er løvskov, især i den østlige og nordøstlige del af mosen. Begge arter har formentlig ikke overvintringskvarterer i moseområdet. Harer og kaniner Der var kun få iagttagelser af hare i selve mosen, mens der observeredes en del på engarealerne langs mosen. Gnavere Mosegris registreredes med en del individer i vandløb, grøfter og søer, og den var formentlig almindelig i vandområderne i mosen. Forekomsten af bisamrotte er omtalt tidligere. Almindelig markmus observeredes med enkelte individer på engene langs mosen, og den er formentlig ret almindelig her, mens den er fåtallig i mosen. Der blev fundet en død dværgmus på engene, hvor den formodentlig er fåtallig, mens den nok er sjælden i mosen. Rovdyr Ræv observeredes enkelte gange på engene og i mosen. Brud blev observeret 1 gang i den centrale del af mosen i nærheden af Porså, og den er formentlig fåtalligt tilstede i området. Lækat observerede en enkelt gang i den østlige del af mosen, og den var sandsynligvis kun fåtallig i undersøgelsesområdet. Ilder blev set en enkelt gang i nærheden af Porså, og arten yngler formentlig fåtalligt i mosen. Status af de tre mårarter er dog ofte svær at afgøre, da de har en skjult levevis. Der blev to gange observeret voksne oddere i Porså samt fundet en del ekskrementer langs åen og afvandingsgrøfterne Odderen ynglede højst sandsynlig i mosen bedømt ud fra de mange spor og ekskrementer af arten. Den er indvandret til den sydlige del af landet inden for de sidste år, men indvandringen til Terkelsbøl Moser er sandsynligvis sket via Gråsten-søerne og Hostrup Sø, hvor der er udsat oddere, som har været i pleje efter trafikuheld. Hostrup Sø og Terkelsbøl Moser hører begge til Vidå-systemet. Hovdyr Der observeredes en del rådyr både i mosen og på de omkringliggende engarealer. Mosen bruges især som skjule- og rastested, mens engene mest bruges til græsning. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

80 Rådyr var almindelig i Terkelsbøl Moser, og de sås ofte græsse på engene omkring mosen. Foto: 17. juli Spor af odder langs Porså i Terkelsbøl Moser. Arten ynglede sandsynligvis i mosen bedømt ud fra de mange spor og ekskrementer. Odderen er sjælden og på den danske rødliste. Foto: 13. maj Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

81 11 Insekter Der er ikke foretaget en systematisk undersøgelse af insekterne i Terkelsbøl Moser, men enkelte grupper af insekter er detaljeret undersøgt. Det gælder guldsmede og dagsommerfugle Guldsmede Ved undersøgelsen blev der registreret 26 arter af guldsmede, hvis vurderede status i Terkelsbøl Moser er anført i tabel 16. Desuden er anført, om arterne er på den danske rød- og gulliste eller EF-habitatdirektivet. Guldsmedeart Latinsk navn Status i mosen Lovmæssig status Almindelig kobbervandnymfe Lestes sponsa Spredt Lille kobbervandnymfe Lestes virens Sjælden Rødliste Sortmærket kobbervandnymfe Lestes dryas Spredt Rød vandnymfe Pyrrhosoma nymphula Almindelig Rødøjet vandnymfe Erythromma najas Spredt Spyd-vandnymfe Coenagrion hastulatum Fåtallig Gulliste Hestesko-vandnymfe Coenagrion puella Spredt Flagermus-vandnymfe Coenagrion pulchellum Spredt Almindelig vandnymfe Enallagma cyathigerum Spredt Stor farvevandnymfe Ischnura elegans Almindelig Brun mosaikguldsmed Aeshna grandis Spredt Blå mosaikguldsmed Aeshna cyanea Spredt Efterårs-mosaikguldsmed Aeshna mixta Fåtallig Siv-mosaikguldsmed Aeshna juncea Spredt Håret mosaikguldsmed Brachyton pratense Fåtallig Grøn smaragdlibel Cordulia aenea Fåtallig Glinsende smaragdlibel Somatochlora metallica Fåtallig Fireplettet libel Libellula quadrimaculata Spredt Blå libel Libellula depressa Spredt Stor hedelibel Sympetrum striolatum Fåtallig Gulliste Almindelig hedelibel Sympetrum vulgatum Almindelig Gulvinget hedelibel Sympetrum flaveolum Fåtallig Blodrød hedelibel Sympetrum sangineum Almindelig Sort hedelibel Sympetrum danae Spredt Lille kærguldsmed Leucorrhinia dubia Spredt Gulliste Nordisk kærguldsmed Leucorrhinia rubicunda Fåtallig Gulliste Tabel 16 Registrerede guldsmedearter i Terkelsbøl Moser ved undersøgelsen i Der er anført arternes vurderede hyppighed i mosen samt om de er på den nye danske rødliste fra Danmarks Miljøundersøgelser, den danske gulliste fra 1997 eller EF-habitatdirektivet. Guldsmede er en fællesbetegnelse for vandnymfer og de egentlige guldsmede. Ved undersøgelsen blev der registreret 10 arter af vandnymfer og 16 arter af egentlige guldsmede. Flere af de registrerede arter er sjældne eller ualmindelige her i landet. Af disse er 1 art på den nye danske rødliste fra Danmarks Miljøundersøgelser og 4 arter på den danske gulliste fra Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

82 Den rødlistede art omfattede lille kobbervandnymfe (Lestes virens), der er med under katagorien sårbar. Arten er meget sjælden i Danmark og kendes kun fra ganske få steder (Nielsen, 1997). Lille kobbervandnymfe blev fundet fåtalligt i en åben og vegetationsrig tørvegrav i den østlige del af mosen. Arten blev også fundet fåtalligt ved undersøgelsen i den nærtliggende Tinglev Mose (Åbenrå Kommune, 2010). De fire gullistede guldsmedearter er med på listen som opmærksomhedskrævende, da de har haft en stor tilbagegang på landsplan de seneste år (Miljøog Energiministeriet, 1998b). Det omfatter Spyd-vandnymfe (Coenagrion hastulatum), stor hedelibel (Sympetrum striolatum), lille kærguldsmed (Leucorrhinia dubia) og nordisk kærguldsmed (Leucorrhinia rubicunda). Det var kun lille kær-guldsmed, som var almindelig i mosen, mens de øvrige tre arter var fåtalligt og spredt forekommende. Arterne er fortrinsvis knyttet til næringsfattige og sure vande, herunder i hedemoser. De fire arter er især udbredt i den vestlige del af landet, hvor de lokalt kan være almindelige. Med samlet 26 guldsmedearter ud af landets ca. 50 ynglende arter har Terkelsbøl Moser et forholdsvis stort antal guldsmedearter for en enkelt lokalitet. Forekomsten af de mange guldsmedearter i Terkelsbøl Moser hænger især sammen med, at området er stort, og at der findes forskellige typer af vandområder. Det omfatter bl.a. sumpområder, vandhuller, tørvegrave, småsøer, grøfter og vandløb, hvilket giver en del ynglesteder for guldsmede. Hvis ikke mosen var afvandet, ville der dog være langt flere vandområder. Desuden er det af betydning, at Terkelsbøl Moser har en sydlig beliggenhed, idet en del af guldsmedearterne er varmekrævende samt at Terkelsbøl Moser kun ligger ca. 3 km fra Tinglev Mose, der er en meget god guldsmedelokalitet. Rød vandnymfe var almindelig i Terkelsbøl Moser. Den yngler i alle typer af stillestående og rent ferskvand. Her er det en han. Foto: 18. september Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

83 Blodrød hedelibel i tandem, hvor hannen med bagkroppen griber omkring forkroppen og halsen på hunnen inden parringen. Arten var almindelig i Terkelsbøl Moser. Foto: 18. september Sivmosaik-guldsmed i tandem, hvor hannen med bagkroppen griber fat i hunnen inden parringen. Hunnen anes under hannens bagkrop. Arten var spredt forekommende i Terkelsbøl Moser. Foto: 18. september Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

84 11.2 Dagsommerfugle Ved undersøgelsen blev der registreret 21 arter af dagsommerfugle, hvis vurderede status i Terkelsbøl Moser er anført i tabel 17. Ingen af arterne er på den danske rød- og gulliste eller EF-habitatdirektivet. Dagsommerfugleart Latinsk navn Status i mosen Spættet bredpande Thymelicus malvae Fåtallig Stregbredpande Thymelicus lineola Fåtallig Skråstregbredpande Themelicus sylvestris Fåtallig Stor kålsommerfugl Pieris brassicae Fåtallig Lille kålsommerfugl Pieris rapai Enkelte Grønåret kålsommerfugl Pieris napi Enkelte Aurora Anthocharis cardamines Fåtallig Citronsommerfugl Gonepteryx rhamni Spredt Dagpåfugleøje Inaches io Spredt Admiral Vanessa atalanta Spredt Tidselsommerfugl Cynthia cordui Fåtallig (træk) Nældens takvinge Aglais urticae Almindelig Nældesommerfugl Araschnia levana Enkelte Storplettet perlemorsommerfugl Issoria lathonia Fåtallig Brunlig perlemorsommerfugl Clossiana selene Enkelte Græsrandøje Maniola pertina Almindelig Engrandøje Aphantopus hyperantus Almindelig Okkergul randøje Coenonympha pamphilus Spredt Lille ildfugl Lycaena phlaeus Spredt Skovblåfugl Celastrina argiolus Fåtallig Almindelig blåfugl Polyommatus icorus Fåtallig Tabel 17 Registrerede dagsommerfuglearter i Terkelsbøl Moser ved undersøgelsen i Der er anført arternes vurderede hyppighed i mosen. Nældesommerfugl har tidligere været sjælden i Jylland, men har de seneste årtier bredt sig mod vest fra Fyn og Sjælland til Jylland, hvor den findes spredt og er lokalt forekommende (Stoltze, 1997). I Sønderjylland forekommer den at være ualmindelig. Storplettet perlemorsfugl har de seneste år bredt sig til det sydlige Danmark, hvor den nu har en spredt forekomst (Stoltze, 1997). Det gælder således også Sønderjylland. Der observeredes enkelte individer af tidselsommerfugl, der ikke yngler herhjemme på grund af kolde vintre, men som nogle gange som i 2009 kommer trækkende sydfra i store mængder. Nogle af disse kommer helt fra Nordafrika (Stoltze, 1996; 1997). Arten blev observeret spredt i mosen i sommerperioden. Arten kan ikke overvintre i Danmark, og der findes således ikke nogen ynglebestand her i landet. De øvrige registrerede dagsommerfuglearter ved undersøgelsen i Terkelsbøl Moser er udbredte og almindelige i Danmark. For arterne citronsommerfugl og skovblåfugl gælder, at de især er knyttet til træet tørst, som er ret udbredt i mosen, mens de øvrige arter hovedsagelig er knyttet til urter på de åbne mose- og engarealer. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

85 Tidselsommerfugl har ikke nogen ynglebestand herhjemme, da den ikke kan tåle de kolde vintre. Nogle gange som i sommeren 2009 kommer arten flyvende sydfra i store mængder. Arten var fåtallig i Terkelsbøl Moser i sommeren Foto: 18. august Lille ildfugl var spredt forekommende i Terkelsbøl Moser, men forekom lokalt ret almindelig. Larverne er især knyttet til skræppe-planter. Foto: 18. september Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

86 12 Naturpleje i forhold til rørhøg og hedehøg Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet Terkelsbøl Moser er en del af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 62: Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Moser. Det består således af to adskilte moser, dels Tinglev Mose og dels moseområdet Ulvemose og Terkelsbøl Mose, jf. figur 4. Det sidstnævnte område er under et benævnt Terkelsbøl Moser. De to områder er udpeget som fuglebeskyttelsesområde for at beskytte hedehøg og rørhøg, der begge er opført på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets liste 1. Hedehøg som følge af, at den tidligere har ynglet regelmæssigt i området i et væsentligt antal, dvs. med 1% eller mere af den nationale bestand. Rørhøg som følge af, at arten havde en relativ lille, men dog væsentlig forekomst i området, hvor forekomsten bidrog væsentligt til den samlede opretholdelse af bestanden af en spredt forekommende art som rørhøg. I 2008 var den nationale bestand af hedehøg så lille som par, og artens bevaringsstatus blev vurderet til at være ugunstig (Clausen & Rasmussen, 2008). Den nationale bestand af rørhøg blev vurderet til ca. 650 både i 1996 og 2000 (Grell, 1998; DOF-basen), og bestanden ligger formentlig stadig på dette niveau. Artens nationale bevaringsstatus er foreløbig vurderet til at være gunstig (Pihl m.fl., 2003). Forslag til naturplan for Terkelsbøl Moser Miljøcenter Ribe under Miljøministeriet har i januar 2010 udsendt et forslag til en naturplan for fuglebeskyttelsesområdet med henblik på at sikre den nødvendige indsats for at bevare de to rovfuglearter i området: Forslag til Natura 2000-plan Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Moser. Natura 2000-område nr. 98. Fuglebeskyttelsesområde F62 (Miljøministeriet, 2010). I forslaget er det overordnede mål at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for området, dvs. hedehøg og rørhøg samt deres yngle- og levesteder. Helt konkret skal de to arter således have en gunstig bevaringsstatus, og det samlede areal af levestedet skal være stabilt eller i fremgang, hvis naturfoldene tillader dette. Helt specifikt for området gælder følgende: Levesteder for fuglearterne på udpegningsgrundlaget, hedehøg og rørhøg forbedres, så der skabes grundlag for yngleforekomst af 1-2 par rørhøge og mindst 1 par hedehøg. For at nå dette mål er det i planen foreslået, at der i den første planperiode udarbejdes et indsatsprogram, der følger følgende generelle retningslinje for området: Areal og tilstand af udpegede naturtyper og levesteder for udpegede arter må ikke gå tilbage eller forringes. Det ovennævnte er i forslaget udspecificeret i følgende underpunkter: Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

87 1. Reduktion af kvælstof-deposition på områdets habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrbekendtgørelsen jf. regeringsudspillet Grøn Vækst, april Den øvrige tilførsel af næringsstoffer til naturtyperne reduceres, herunder fra dræntilløb, dyrkede marker, overfladevand, spildevand og fodring. For større søer og vandløb reguleres tilførslen af næringsstoffer via vandplanen. 2. Der sikres den for levestederne mest hensigtsmæssige hydrologi. 3. Der sikres velegnede levesteder med individuel hensynstagen til den enkelte arts sårbarhed overfor forstyrrelser for rørhøg og hedehøg. 4. Invasive arter som mink bekæmpes og deres spredning forebygges. Kriterier for gunstig bevaringsstatus for rørhøg Danmarks Miljøundersøgelser har i Søegaard m.fl. (2003) anført en række kriterier, som skal være opfyldte for at rørhøg har en gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau. Det gælder følgende: Bestanden skal være stabil eller stigende på lokaliteten, dvs. der skal mindst være 1 par rørhøge i de to moseområder, Tinglev Moser og Terkelsbøl Moser. På ynglestedet skal som minimum findes egnede muligheder for redeplacering af det antal rørhøge, som er nævnt i det gældende udpegningsgrundlag, dvs. rørskovsarealer til 1-2 par rørhøge. Yngleområdet (rørskoven) skal være uforstyrret, dvs. området skal være uforstyrret ved og i umiddelbar nærhed af reden i yngleperioden 1. april - 1. august. Der skal findes tilstrækkelig egnet rørskov til at understøtte mindst det antal par, som er angivet i det gældende udpegningsgrundlag. Arealet af rørskov skal være stabilt eller stigende. Pleje af området i forhold til rørhøg I Terkelsbøl Moser har der tilsyneladende ikke været ynglende rørhøg siden 1980, jf. tabel 12. I Tinglev Mose har der været mindst 1 par ynglende rørhøge i hvert af årene , og målsætningen om 1-2 ynglepar har således været opfyldt i de fem år for de to moseområder tilsammen. Efter vandstandsstigningen i årene vil der i Tinglev Mose med den nuværende udbredte rørskov i Nørresø og den forventede udvikling af rørskoven i Søndersø sandsynligvis i løbet af få år være redemuligheder i de to søer for mindst to par rørhøge (Åbenrå Kommune, 2010). I Terkelsbøl Moser er der ikke større og sammenhængende bevoksninger af tagrør, som i øjeblikket er gode ynglelokaliteter for rørhøg. I den vestlige og nordvestlige del af moseområdet findes dog enkelte søer med noget rørskov, og især den nordvestligste sø har en del tagrørsbevoksninger i den ene ende af søen. Denne sø har derfor en potentiel mulighed for at blive ynglested for rørhøg. Området omkring søen er let at bevæge sig rundt i for mennesker, og rørhøgen vil blive forstyrret af menneskelig færdsel i denne del af mosen. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

88 Med hensyn til jagt foregår der bl.a. bukkejagt i Terkelsbøl Moser, hvilket her i landet er tilladt fra midten af maj til midten af juli. Omfanget af jagten i mosen er ikke nærmere kendt, men såfremt det sker i nærheden af den ovennævnte sø eller en eventuel anden ynglelokalitet i mosen, vil det give anledning til væsentlige forstyrrelser af ynglende rørhøge. Under alle omstændigheder bør områder med ynglende rørhøg friholdes for bukkejagt i rørhøgens yngleperiode fra 1. april til 1. august. I forhold til forslaget til naturplan for Terkelsbøl Moser og Danmarks Miljøundersøgelsers kriterier for en gunstig bevaringsstatus for rørhøg er det vurderet, at med den nuværende afvanding og tilgroning med krat og sumpskov er rørhøgens krav til ynglebiotop ikke opfyldt i Terkelsbøl Moser. Det gælder med hensyn til egnede redesteder og rørskovens udvikling samt uforstyrrethed ved redestedet. For at opfylde disse krav er det nødvendigt, at hæve vandstanden i mosen samt at fjerne krat og sumpskov i og omkring vandområderne. Med hensyn til forstyrrelser vil det være hensigtsmæssigt, at der ikke foregår jagt i nærheden af redestedet i rørhøgens yngleperiode. Såfremt der er mink i Terkelsbøl Moser, bør den bekæmpes, idet den bl.a. vil kunne æde rørhøgens æg. Da ret store områder i Terkelsbøl Moser allerede er moderat næringsrige er det nødvendigt, at reducere tilførslen af næringsstoffer til mosen fra atmosfæren og de omkringliggende landbrugsarealer, så moseområdet ikke bliver for næringsrigt og øger tilgroningshastigheden for sumpskov og krat, hvorved redemulighederne begrænses for rørhøgen. Reduktionen af næringsstoftilførslen sker også af hensyn til naturtyperne under habitatdirektivet. Tilførslen af næringsstoffer til Porså og de øvrige vandløb vil i øvrigt blive reguleret via vandplanen for Vidå-systemet. Kriterier for gunstig bevaring af hedehøg Danmarks Miljøundersøgelser har i Søegaard m.fl. (2003) anført en række kriterier, som skal være opfyldte for at hedehøg har en gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau. Det gælder følgende: Bestanden skal være stabil eller stigende på lokaliteten, dvs. der skal mindst være 1 par hedehøge i Tinglev og Terkelsbøl Moser. Ynglebiotopen skal være til stede i form af et passende antal muligheder for redeplacering, dvs. i form af åbne arealer med rørsump, hedemose, mose eller eng. Redens umiddelbare nærhed skal være uforstyrret, dvs. at reden og et område i en radius på omkring 200 m skal være uforstyrret i yngleperioden 1. april 15. august. Der skal være fourageringsområder i form af vedvarende græsarealer til mindst at understøtte det antal par, som er angivet i udpegningsgrundlaget, dvs. 1 par i Tinglev Moser og Terkelsbøl Moser. Arealet af vedvarende græs skal være stabilt eller stigende. Det vurderede minimum er på ca. 200 ha fourageringsområde med en maksimal vegetationshøjde på 30 cm i perioden 1. april 1. september. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

89 Pleje af området i forhold til Hedehøg Hedehøg har ikke ynglet fast i Terkelsbøl Moser siden 1969, og i de seneste ca. 40 år har den tilsyneladende ikke i ynglet i mosen jf. tabel 12. Dette skyldes dels, at landsbestanden af hedehøg er gået tilbage og dels, at hedehøgen siden 1990 erne har ændret ynglebiotop, så næsten alle par nu yngler på dyrkede marker, især kornmarker. I 2008 var der således kun 1 par ud af landets ca. 25 par hedehøge, som ynglede i sin naturlige biotop, eng- og mosearealer (Clausen & Rasmussen, 2008). Skiftet i redeplacering kan dog være et tegn på, at arten mangler passende naturlige redesteder. I 2009 ynglede der et enkelt par af hedehøg i Sønderå-dalen på sin naturlige ynglebiotop. Sønderå-dalen ligger omkring 5 km for Terkelsbøl Moser. Hannen af dette par sås en enkelt gang jage efter bytte på eng- og markarealerne omkring mosen. Der findes således vedvarende og ekstensivt drevne græsarealer med græsning og høslæt omkring Terkelsbøl Moser, og sammen med de ekstensivt drevne engarealer omkring Tinglev Moser synes der samlet at være tilfredsstillende fourageringsområder for hedehøg. Såfremt der kan skabes attraktive redesteder, vil der måske være en mulighed for, at hedehøg igen begynder at yngle i Terkelsbøl Moser eller på engene op til mosen. Der er således flere af engene, som er fugtige og områdevis har en tilpas høj eng- og sumpvegetation op mod mosen, hvor hedehøgen vil kunne anlægge sin rede. I de centrale, nordlige og østlige dele af Terkelsbøl Moser findes åbne mose- og hedearealer, hvor der er kreaturgræsning, slåning eller som ligger uudnyttet. På nogle af disse arealer vil der være en chance for, at hedehøgen vil kunne yngle. Det vil være hensigtsmæssigt, at fjerne birke- og pilekrat på tilgrænsende arealer, så der skabes større åbne arealer, som vil være mere attraktive som ynglested for hedehøg. Med hensyn til forstyrrelse er der en del steder i Terkelsbøl Moser, hvor hedehøgen vil kunne yngle i fred, uden at færdslen i mosen vil forstyrre. Dette skyldes især, at store mosearealer er groet til med pile- og birkekrat samt sumpskov, som er vanskelige at færdes i for mennesker. Som følge af afvandingen er store dele af mosen ret tør om sommeren, og bl.a. via jordvejene i mosen er det muligt at færdes mange steder i mosen. På eng- og markarealerne omkring Terkelsbøl Moser vil det i højere grad være landbrugsdriften, som vil være en trussel i forbindelse med høslæt, kornhøst mv., da hedehøgens unger ofte først er klar til udflyvning fra reden i sensommeren, dvs. i slutningen af juli og begyndelsen af august. Markering og hegning af redestedet er derfor ofte nødvendig, hvis de ikke-flyvefærdige unger skal sikres. Jagten i og omkring Terkelsbøl Moser vil betyde forstyrrelse for ynglende hedehøg. Omfanget af forstyrrelsen vil imidlertid i høj grad være bestemt af, hvor reden placeres i mosen eller på engene omkring. Under alle omstændigheder bør bukkejagten i foråret og sommeren udelades i et område, hvor hedehøgen yngler. Det er derfor vigtigt at få markeret, hvor hedehøgen yngler, så jægere kan undgå jagtforstyrrelser og landmænd kan indrette driften i forhold til redestedet. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

90 I forhold til forslaget til naturplan for Terkelsbøl Moser og Danmarks Miljøundersøgelsers kriterier for en gunstig bevaringsstatus for hedehøg er det vurderet, at det ikke umiddelbart kan forventes, at hedehøgen hurtigt vil genindvandre som ynglefugl i Terkelsbøl Moser, da den de sidste år har foretaget et skifte i redens placering, så næsten alle danske hedehøge yngler i dyrkede marker i Sydvestjylland. Forekomsten af et ynglepar i Sønderå-dalen i 2009 på naturlig ynglebiotop tyder dog på, at der en chance for at den kan genindvandre til Terkelsbøl Moser, såfremt der er passende redemuligheder. Der kan skabes en øget chance for, at hedehøgen vil indvandre som ynglefugl, såfremt der sker en rydning af birke- og pilekrattene i de centrale, nordlige og østlige dele af mosen, hvor der vil kunne skabes åbne hedemose- og mosearealer. I den forbindelse vil det være hensigtsmæssigt, at hæve vandstanden i mosen. Desuden er det nødvendigt at reducere tilførslen af næringsstoffer til mosen fra atmosfæren og de omkringliggende landbrugsarealer, så mosearealerne ikke bliver for næringsrige og gror til med sumpskov. Konklusioner vedrørende de to arter og pleje af området På baggrund af det ovennævnte kan der drages følgende konklusioner omkring rørhøg og hedehøg samt plejen i EF-fuglebeskyttelsesområde 62 med hensyn til Terkelsbøl Moser: Der synes ikke at have været ynglende rørhøg og hedehøg i Terkelsbøl Moser de seneste år. Rørhøg vil muligvis kunne yngle i enkelte af søerne, når rørskoven i disse bliver bedre udviklet i løbet af få år. Der er ikke store chancer for, at hedehøg vil genindvandre som ynglefugl med den nuværende naturtilstand. For at forbedre yngle- og fourageringsmulighederne for rørhøg og hedehøg vil det være nødvendigt at hæve vandstanden i moseområdet og fjerne en del af bevoksningerne med pile- og birkekrat. For at opretholde en høj vandstand i moseområdet er det vigtigt, at der ikke sker vedligeholdelse af Porså i mosen. For at mosearealerne ikke bliver for næringsrige og gror for hurtigt til med krat og sumpskov, er det nødvendigt at begrænse det atmosfæriske nedfald af kvælstof samt tilførslen af næringsstoffer fra bl.a. de omkringliggende landbrugsarealer og via spildevand. En vandstandshævning i moseområdet og ekstensivering af driften på de omkringliggende enge og marker vil skabe bedre og større fourageringsområder for både rørhøg og hedehøg. For at begrænse forstyrrelsen af ynglende rørhøge og hedehøge bør der ikke være bukkejagt eller færdsel i nærheden af redestedet om foråret og sommeren. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

91 Hvis hedehøgen yngler på eng- og markarealer omkring Terkelsbøl Moser, er det vigtigt, at redens placering markeres eller indhegnes, så landbrugsdriften kan indrettes derefter. Da mink bl.a. æder æg af rørhøg og hedehøg, bør den bekæmpes i moseområdet. For at kunne opfylde målsætningen om ynglende rørhøg og hedehøg i Terkelsbøl Moser samt etablere gode fourageringsarealer er det således nødvendigt, at hæve vandstand i moseområdet og fjerne pile- og birkekrat i visse del af mosen. Desuden bør tilførslen af kvælstof via atmosfæren samt næringsstoffer fra de omkringliggende landbrugsarealer og via spildevand begrænses. Herudover bør forstyrrelsen af de to arter begrænses ved, at der ikke er jagt eller færdsel i nærheden af redestedet. Såfremt reden af hedehøg placeres på engene omkring mosen, bør redestedet markeres og indhegnes. Endelig bør mink bekæmpes i Terkelsbøl Moser. I den nordvestligste del af Terkelsbøl Moser findes en sø, som i sin vestlige ende har sammenhængende bevoksninger af tagrør. Denne rørskov er et potentielt ynglested for rørhøg og med en øget udbredelse af rørskoven vil der være en god chance for, at rørhøgen vil begynde at yngle her. Foto: 6. juni Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

92 13 Samlet vurdering I 2009 er der gennemført en undersøgelse af naturforholdene i Terkelsbøl Moser for at få en statusbeskrivelse af plante- og dyrelivet samt for at sammenligne med en undersøgelse af ynglefuglebestanden i Desuden er undersøgelsen i 2009 foretaget for at kunne vurdere, hvordan moseområdet skal plejes for at forbedre leveforholdene for det vandtilknyttede plante- og dyreliv. Terkelsbøl Moser bestod tidligere af åbne arealer med hedemose og højmosepartier, men afvanding af mosen medførte, at den blev mere tør, så hovedparten groede til med birke- og pilekrat. Desuden groede vandområderne i mosen til med sumpplanter, hængesæk og pilekrat, så der kun var ganske få vandområder med et åbent vandspejl. Naturtyper Med hensyn til naturtyper viste undersøgelsen, at der stadig fandtes store arealer med hedemose i Terkelsbøl Moser i den del af mosen, som ligger nord for Porså. Der var imidlertid kun forholdsvis få åbne arealer, som ikke var groet til med birke- og pilekrat. De fleste højmosearealer var forsvundet, og der fandtes kun spredte og små partier med bevoksninger af tørvemosser. Der var enkelte mosearealer med græsning og slåning, som havde hedemosens åbne landskab. Mosearealerne syd for Porså er mere næringsrige, og de var stærkt groet til med sump og pilekrat. Dette var også tilfældet med de fleste af vandområderne, bortset fra enkelte søer i randarealerne af moseområdet. Trods afvandingen og tilgroningen registreredes 12 naturtyper fra habitatdirektivet, og Terkelsbøl Moser har således stadigt et stort naturpotentiale, som dog er truet af den fortsatte udtørring og tilgroning af mosen. Vegetation Vegetationen er artsrig i Terkelsbøl Moser, da der findes mange naturtyper med forskellige vand- og jordbundsforhold, lige fra det næringsfattige og sure til det mere næringsrige og neutrale. Ved undersøgelsen blev der således registreret 317 plantearter, hvoraf en del arter er ualmindelige eller sjældne på landsplan. Mange af hede- og højmosens karakteristiske arter findes stadig i Terkelsbøl Moser, men som følge af afvanding, tilførsel af næringsstoffer og tilgroning med pile- og birkekrat domineres vegetationen i stigende grad af mere næringskrævende arter. De dominerende arter var træerne grå-pil og dun-birk samt urterne blåtop og eng-rørhvene. Mange af de typiske arter for den næringsfattige hedemose havde en ret begrænset udbredelse på grund af udtørringen og tilgroningen med krat. Det var kun på de få lysåbne mosearealer med græsning eller slåning, at disse arter fandtes i et vist antal. Ynglefugle Ynglefuglebestanden i Terkelsbøl Moser er forholdsvis artsrig, idet der ved undersøgelsen blev registreret 57 ynglefuglearter. Flere af arterne er sjældne her i landet, hvilket bl.a. gælder krikand, der er på den danske rødliste. Desuden er blåhals og rødrygget tornskade omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Endvidere ynglede den sjældne fyrremejse. Afvandingen og tilgroningen af Terkelsbøl Moser har medført, at de fleste af de sjældne og karakteristiske ynglefuglearter for den næringsfattige hedemose gradvist er forsvundet. Det gælder således bl.a. følgende 9 rødlistede arter: atlingand, stor regnspove, stor kobbersneppe, tinksmed, hedehøg, sortterne, mosehornugle, urfugl og Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

93 stor tornskade. Desuden er forsvundet følgende 7 arter på EF-fuglebeskyttelsesdirektivet: rørdrum, hedehøg, rørhøg, tinksmed, urfugl, sortterne og mosehornugle. Fuglebestanden domineres nu af småfuglearter, som er knyttet til buske og træer, mens der kun er få vandfuglearter tilbage. Ved undersøgelsen blev der således kun registreret 14 vandtilknyttede ynglefuglearter, dvs. knap en fjerdedel af det samlede antal ynglefuglearter. I forhold til undersøgelsen i 1999 var der sket en lille stigning i antallet af ynglende arter fra 49 til 57 i 2009, hvilket især var en følge af, at en række småfuglearter er gået frem på landsplan. Af sjældne arter var således indvandret blåhals og fyrremejse. Der var ikke sket større ændringer i det samlede antal ynglepar, idet det samlede antal ynglepar i 1999 udgjorde 92 % af det samlede antal par i Der var heller ikke sket større ændringer i antallet af ynglepar for de dominerende fuglearter, hvilket også gjaldt for de vandtilknyttede ynglefuglearter, som kun udgjorde 19% af fuglebestanden i 1999 og 20% i Med kun en femtedel vandtilknyttede ynglepar var Terkelsbøl Moser således i 2009 stadig et forholdsvis dårligt yngleområde for disse vandtilknyttede fuglearter som følge af afvandingen og tilgroningen. Padder og Krybdyr Ved undersøgelsen blev der registreret fem arter af padder, hvoraf spidssnudet frø og stor vandsalamander er strengt beskyttede arter under EF-habitatdirektivet. De tre øvrige arter var skrubtudse, butsnudet frø og lille vandsalamander. De fleste af vandområderne var ikke særlig velegnede som ynglesteder for padder på grund af tilgroningen med sumpplanter og krat. Der er således et stort behov for at skabe lysåbne og lavvandede vandområder i moseområdet. Af krybdyr blev der ved undersøgelsen registreret fire af landets fem arter, hvoraf kun almindeligt firben var forholdsvis almindelig, mens snog, hugorm og stålorm tilsyneladende kun var fåtalligt tilstede. Pattedyr Terkelsbøl Moser har en del arter af pattedyr, idet der ved undersøgelsen i 2009 blev registreret 16 arter, hvoraf odder, vandflagermus og pipistrelflagermus er på den danske rødliste. Alle tre arter er også med på EFhabitatdirektivet som strengt beskyttede arter. Odderen ynglede højst sandsynlig i moseområdet, mens de to flagermusarter kun brugte området til fouragering. Desuden registreredes bisamrotte, der indvandrede til Danmark fra Tyskland i slutningen af 1990 erne til Vidå-systemet, som Terkelsbøl Moser er en del af. Arten yngler muligvis i moseområdet. Endvidere registreredes ualmindelige arter som brud, lækat og ilder. Insekter Undersøgelsen omfattede guldsmede og dagsommerfugle. Terkelsbøl Moser er en ret god lokalitet for guldsmede, idet der blev registreret 26 arter. Af disse er lille kobbervandnymfe med på den danske rødliste. Der findes en del guldsmedearter, da området er stort og har en del typer af vandområder. Desuden har Terkelsbøl Moser en sydlig beliggenhed her i landet, idet en del af guldsmedearterne er varmekrævende. Endvidere ligger kun 3 km væk Tinglev Mose, som er en meget god guldsmedelokalitet. Af dagsommerfugle blev registreret 21 arter, hvoraf nældesommerfugl og storplettet perlemorssommerfugl er ualmindelige i Sønderjylland. Desuden blev registreret individer af den sjældne tidselsommerfugl, som med års mellemrum trækker her til landet. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

94 Naturpleje af moseområdet Naturtilstanden i Terkelsbøl Moser er ikke tilfredsstillende, og de væsentligste trusler er effekterne af afvandingen og tilgroningen med pile- og birkekrat samt tilførsel af næringsstoffer fra omgivelserne til mosen, så den bliver mere næringsrig. Et væsentligt problem for mosen er, at store moseområder har ændret sig fra at være næringsfattig hedemose til at være mere næringsrig tilgroningsmose, som det er vanskeligt at gøre næringsfattig og åben igen. Afvandingen medførte tidligere, at mosen blev mere tør, hvorved der skete en formuldning af de øverste tørvelag, så pil og birk kunne indvandre. Den udbredte forekomst af træer betød en øget fordampning fra mosen via træernes blade, hvorved mosen blev endnu mere tør, så indvandringen af træer kunne fortsætte. Terkelsbøl Moser blev således mere næringsrig som følge af formuldningen af tørvelaget og tilgroningen med sump- og vedplanter. Tilgroningen medfører en akkumulering af store mængder af næringsstoffer, som frigives igen gennem nedbrydning af planter, træer mv. Den ovennævnte udvikling for Terkelsbøl Moser er yderligere blevet fremskyndet ved, at der sker en tilførsel af næringsstoffer via atmosfæren, især depositionen af kvælstof. Desuden sker der næringsstoftilførsel fra de omgivende landbrugsarealer, bl.a. via afstrømning af overfladevand, grøfter, drænrør mv. En del af næringsstofferne ender i moseområdet, som herved bliver mere næringsrigt. For at stoppe og begrænse den ovennævnte udvikling mod en mere næringsrig mose er det meget vigtigt, at vandstanden hæves i mosen, så formuldningen og tilgroningen af mosen stoppes mest muligt. Terkelsbøl mose afvandes af Porså, som har en dobbelt så stor bundbredde og en ½ til 1 meter lavere bundkote end fastsat i vandløbsregulativet for åen. Siden midten af 1990 erne er der derfor ikke foretaget vedligeholdelse af åen i moseområdet for at opretholde en vis vandstand og undgå en for stor dræning af mosen. En vedligeholdelse af åen, herunder slåning af grøden, vil sænke vandstanden i åen og dermed også vandstanden i moseområdet. Dette vil have en negativ effekt på naturforholdene i mosen, som bliver mere tør og gror hurtigere til med pile- og birkekrat, så det vandtilknyttede plante- og dyreliv får dårligere levevilkår. Dette vil være i strid med EF-fuglebeskyttelsesdirektivets lovmæssige beskyttelse af de vandtilknyttede fuglearters levesteder, herunder levestederne for rørhøg og hedehøg. For at sikre og forbedre levevilkårene for de vandtilknyttede arter og hedemosens karakteristiske arter er det nødvendigt, at Terkelsbøl Moser bliver mere våd og åben uden for meget trævækst. Herved vil det være muligt at genskabe arealer med hedemose, som er en truet landskabstype her i landet. Ved naturplejen er det især vigtigt, at der sker en begrænsning af afvandingen og hævning af vandstanden i moseområdet. Dette indebærer, at vedligeholdelsen af Porså ikke påbegyndes igen, og at bunden hæves i afvandingsgrøfterne inden deres udløb i åen, eller grøfterne helt afskæres. Desuden er det vigtigt, at der sker rydning af pile- og birkekrat, så især hedemosearealerne bliver åbne igen. Dette skal følges op med en passende kreaturgræsning og slåning af vegetationen på nogle af mosearealerne. Endvidere bør flere af de tilgroede tørvegrave oprenses, så der genskabes åbne vandområder. Herudover bør tilførslen af næringsstoffer fra de omkringliggen- Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

95 de landbrugsarealer begrænses ved, at der etableres ekstensivt drevne enge rundt langs hele mosen samt at det atmosfæriske nedfald af næringsstoffer fra nærliggende landbrug reduceres. De næringsfattige hedemosearealer og mange af de tilknyttede plantearter er således ret påvirkelige af tilførsel udefra af selv ret små mængder af næringsstoffer, især kvælstof. Pleje i relation til rørhøg og hedehøg Terkelsbøl Moser er en del af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 62, og området er udpeget som fuglebeskyttelsesområde for bl.a. at beskytte hedehøg og rørhøg. Formålet med denne beskyttelse er at sikre en gunstig bevaringsstatus for de to arter, og deres yngle- og levesteder i moseområdet skal derfor være stabilt eller i fremgang, såfremt naturforholdene tillader dette. Gunstige yngleog fourageringsarealer skal være til stede senest i Hedehøg og rørhøg har tilsyneladende ikke ynglet i Terkelsbøl Moser de seneste år. For at skabe egnede ynglesteder i mosen og passende fourageringsarealer på de omkringliggende enge for de to rovfuglearter, er det nødvendigt at gennemføre den ovennævnte pleje af moseområdet. Da begge arter er ret ømfintlige over for forstyrrelser i nærheden af redestedet, er det muligvis også nødvendigt med jagt- og færdselsforbud i dele af mosen sidst på foråret og om sommeren. Hvis hedehøgen yngler på eng- og markarealer omkring Terkelsbøl Moser er det vigtigt, at redens placering markeres eller indhegnes, så landbrugsdriften kan indrettes derefter. Såfremt der er undslupne mink i Terkelsbøl Mose, bør disse bekæmpes både af hensyn til de to rovfuglearter og de ynglende vandfuglearter. I midten af Terkelsbøl Moser findes et stort moseareal, som græsses af kreaturer, så det er åbent og uden træer. Her findes mange af hedemosens karakteristiske plantearter. Foto: 18. september Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

96 14 Referencer Baagøe, H.J. og T.S. Jensen Dansk pattedyr atlas. Clausen, B. C. & L. M. Rasmussen Hedehøg i Sydvestjylland. Ynglesæsonen Arbejdsrapport for Projekt Hedehøg. Dansk Ornitologisk Forening. DOF-basen. Dansk Ornitologisk Forenings database med fugledata. Dybro, T. og M. Iversen Fuglelokaliteter i Sønderjyllands Amt. Resultaterne af Dansk Ornitologisk Forenings lokalitetsregistrering. Ferdinand, L Større Danske Fuglelokaliteter. En landsdækkende undersøgelse af 669 lokaliteters fugleliv i årene og deres beskyttelsesvilkår. Fog, K., A. Schmedes & D.R. Lasson Nordens padder og krybdyr. Grell, M.B Fuglenes Danmark. De danske fugles udbredelse, tæthed, bestandsforhold og udviklingstendenser baseret på resultaterne af Dansk Ornitologisk Forenings landsdækkende kortlægning i Hansen, K. m.fl Dansk feltflora. Miljøministeriet Basisanalyse for Fuglebeskyttelsesområde Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Moser. Miljøministeriet Forslag til Natura 2000-plan Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Moser. Natura 2000-område nr. 98. Fuglebeskyttelsesområde F62. Miljø- og Energiministeriet 1998a. Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark. Miljø- og Energiministeriet 1998b. Gulliste 1997 over planter og dyr i Danmark. Miljø- og Energiministeriet Danske naturtyper i det europæiske NATURA 2000 netværk. Nielsen, O.F De danske guldsmede. Danmarks Dyreliv, bind 8. Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Madsen, J. og Bregnballe, T Bevaringsstatus for fuglearter omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr Stoltze, M Danske dagsommerfugle. Stoltze, M Dagsommerfugle i Danmark. Felthåndbog. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96

97 Søegaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J., Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T. L., Møller, P. F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R. M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard, B Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. 2. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr Sønderjyllands Amt Ynglefuglebestanden i Ulvemose og Terkelsbøl Mose Udarbejdet af Per Nissen Grøn, Bio/consult a/s, for Sønderjyllands Amt. Åbenrå kommune Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose Udarbejdet af Per Nissen Grøn, Orbicon A/S, for Åbenrå Kommune. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser /96