Plante- og dyrelivet i. Rekvirent. Rådgiver

Transkript

1

2 Rekvirent Åbenrå Kommune Teknik og Miljø Plantagevej 4, Bov 6330 Padborg Att.: Niels Ottesen Julsgaard Telefon: Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Telefon [email protected] Sag Projektleder Per Grøn Tekst og fotos Per Grøn Revisionsnr. 1 Godkendt af Lars Sloth Udgivet Marts 2010 Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose 2009

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning Baggrund og formål med undersøgelsen Undersøgelsesområdet Undersøgelsens omfang og metoder Naturtyper Naturtyper i området Hovednaturtyper i delområderne Natura 2000-naturtyper i området Vegetation Samlet artsoversigt og arternes udbredelse Sjældne og ualmindelige plantearter Vegetationssamfund og typiske arter Dominerende plantearter Vand- og sumpplanter Plantearterne i prøvefladerne Ynglefugle Samlet oversigt over ynglefugle Sjældne og ualmindelige ynglefuglearter Dominerende ynglefuglearter Sammenligning med undersøgelsen i Sammenligning med tidligere undersøgelser Padder Krybdyr Pattedyr Insekter Guldsmede Dagsommerfugle Vandinsekter Naturpleje i forhold til rørhøg og hedehøg Samlet vurdering Referencer Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

4 1 Sammenfatning I 2009 er der gennemført en undersøgelse af naturforholdene i Tinglev Mose i Sønderjylland for at kunne sammenligne med en tilsvarende undersøgelse i I perioden er der sket en hævning af vandstanden i Tinglev Mose, og på baggrund af de to undersøgelser kan udviklingen i naturforholdene i mosen beskrives. Undersøgelserne har omfattet naturtyper, vegetation, ynglefugle, padder, krybdyr, pattedyr og visse grupper af insekter. Tinglev Mose var tidligere et stort åbent område med lavvande søer og hedemose, men afvanding medførte en sænkning af vandstanden i mosen. Området blev herved mere tørt og næringsrigt, så hovedparten af mosearealerne groede til med birke- og pilekrat. Desuden blev de to lavvandede søer, Nørresø og Søndersø, næsten tørlagte og groede til med sumpplanter og til dels pilekrat, så der næsten ikke mere var åbne vandflader. De lavvandede tørvegrave og øvrige vandområder groede også til med birke- og pilekrat. Undersøgelsen i 2009 viste med hensyn til naturtyper, at hævningen af vandstanden havde medført en betydelig positiv udvikling i naturtyperne. En væsentlig effekt af vandstandshævningen var, at tilgroningen med birke- og pilekrat tilsyneladende var stoppet i størstedelen af mosen, og på de vådeste steder var træerne begyndt at gå ud. Desuden var Nørresø og Søndersø igen blevet til lavvandede søer med en mere naturlig forekomst af vand- og sumpplanter. Hede- og højmosearealerne var blevet mere våde, så der her og i den øvrige del af mosen var kommet langt flere levende tørvemosser. Desuden var engene omkring mosen blevet betydeligt vådere. Vegetationen er artsrig i Tinglev Mose, da der findes mange naturtyper med forskellige vand- og jordbundsforhold, lige fra det næringsfattige og sure til det mere næringsrige og neutrale. Ved undersøgelsen i 2009 blev der således registreret 318 plantearter, hvoraf flere arter er ualmindelige eller sjældne på landsplan. Desuden findes en artsrig mosvegetation, som bl.a. rummer en del arter af tørvemosser. Mange af hede- og højmosens karakteristiske arter findes endnu i Tinglev Mose, men som følge af den tidligere afvanding og tilførsel af næringsstoffer domineres vegetationen af næringskrævende arter. I forhold til undersøgelsen i 1998 blev der registreret 40 nye plantearter, hvoraf størstedelen var vand- og sumpplanter. Vandstandshævningen har således haft en positiv indvirkning, så der er kommet flere vandtilknyttede arter og planter, både i mosen og på de tilgrænsende enge. Ynglefuglebestanden i Tinglev Mose er artsrig, idet der ved undersøgelsen i 2009 blev registreret 64 ynglefuglearter. Flere af arterne er sjældne her i landet, hvilket gælder de rødlistede arter atlingand, krikand og turteldue. Desuden er rørdrum, rørhøg, blåhals og rødrygget tornskade omfattet af EFfuglebeskyttelsesdirektivet. Endvidere fandtes fyrremejse. Afvanding og tilgroning af Tinglev Mose har tidligere medført, at flere af de sjældne og karakteristiske ynglefuglearter forsvandt. Desuden blev fuglebestanden domineret af småfuglearter, som er knyttet til buske og træer, mens der kun var få vandtilknyttede arter tilbage. Hævningen af vandstanden har imidlertid medført en stor stigning i antallet af vandtilknyttede ynglepar, som er steget fra 18% af fuglebestanden i 1998 til 36% i Desuden er der sket en forøgelse i antallet af vandtilknyttede ynglefuglearter fra 14 i 1998 til 18 i Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

5 Ved undersøgelsen i 2009 blev der registreret fem arter af padder, hvoraf spidssnudet frø og stor vandsalamander er med som strengt beskyttede arter under EF-habitatdirektivet. Vandstandshævningen i Tinglev Mose har skabt bedre yngleforhold for padderne, idet der er kommet langt flere lysåbne og lavvandede vandområder i moseområdet, hvorfor paddebestanden har været i fremgang siden Af krybdyr blev der ved undersøgelsen i 2009 registreret alle landets fem arter, hvoraf markfirben er en strengt beskyttet art under EF-habitatdirektivet. Ingen af arterne var særlig hyppige i mosen, men snog var tilsyneladende blevet mere almindelig som følge af vandstandsstigningen. Tinglev Mose har også en del arter af pattedyr, idet der ved undersøgelsen i 2009 blev registreret 20 arter, hvoraf odder, vandflagermus og pipistrelflagermus er på den danske rødliste. Alle tre arter er også med på EFhabitatdirektivet som strengt beskyttede arter. Odderen er tilsyneladende indvandret til mosen efter vandstandshævningen og har nu enkelte ynglepar. Desuden blev registreret bisamrotte, der indvandrede til Danmark fra Tyskland i slutningen af 1990 erne til Vidå-systemet, som Tinglev Mose er en del af. Der findes nu sandsynligvis en lille ynglebestand i mosen. Endvidere registreredes ualmindelige arter som vandspidsmus, brud, lækat og ilder. Undersøgelsen i 2009 af insekter omfattede guldsmede, dagsommerfugle og i et vist omfang vandinsekter. Tinglev Mose er en meget god lokalitet for guldsmede, idet der blev registreret 32 arter. Af disse er lille kobbervandnymfe, måne-vandnymfe, højmose-mosaikguldsmed og grøn mosaikguldsmed med på den danske rødliste, og den sidstnævnte art er også med som en strengt beskyttet art på EF-habitatdirektivet. Desuden observeredes stor kejserguldsmed, der er indvandret her til landet som ny art i midten af 1990 erne. Af dagsommerfugle blev registreret 22 arter, hvoraf moserandøje ynglede i mosen og er på rødlisten. Smådyrslivet i vandområderne er forholdsvis artsrigt, og af vandinsekter fandtes bl.a. en del ualmindelige og sjældne arter af vandbiller, hvoraf to er rødlistede. Hævningen af vandstanden har betydet, at vandinsekter generelt har fået bedre leveforhold. Tinglev Mose er en del af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 62, og området er udpeget som fuglebeskyttelsesområde for at beskytte hedehøg og rørhøg. Formålet med denne beskyttelse er at sikre en gunstig bevaringsstatus for de to arter, og deres yngle- og levesteder i Tinglev Mose skal derfor være stabilt eller i fremgang, såfremt naturforholdene tillader dette. Helt specifikt er der i statens forslag til naturplan for området det krav, at der skal være grundlag for yngleforekomst af 1-2 par rørhøge og 1 par hedehøg senest i Hævningen af vandstanden i Tinglev Mose har skabt gode yngleforhold for rørhøg, især i Nørresø med store rørskovsbevoksninger, samt gode fourageringsforhold for arten i mosen og på de omkringliggende våde enge. Rørhøg har da også ynglet fast i mosen med mindst 1 par i perioden Hedehøg har skiftet redested de sidste år, så næsten alle landets par nu yngler i kornog rapsmarker. Det kan derfor ikke forventes, at hedehøg hurtigt vil genindvandre og begynde at yngle i Tinglev Mose, men for at skabe potentielle redesteder, vil det være hensigtsmæssigt at fjerne birke- og pilekrat i den centrale del af mosen. For at begrænse tilgroningen af Tinglev Mose og forringelse af levestederne for de to rovfuglearter bør tilførslen af næringsstoffer til mosen reduceres. Desuden bør forekomsten af mink i mosen bekæmpes. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

6 2 Baggrund og formål med undersøgelsen Naturforholdene i mosen forringes ved afvanding og tilgroning Tinglev Mose er et stort moseområde, som oprindeligt har været en lavvandet sø, hvoraf den vestlige del efterhånden udviklede sig til en næringsfattig højog hedemose. En række afvandinger har sænket vandstanden i mosen, og den seneste største afvanding skete i , hvor der blev gravet store afvandingskanaler i og omkring mosen. Afvandingerne skete for, at der kunne graves tørv og søkalk i mosen, hvilket er sket indtil 1950 erne. Desuden er afvandingerne lavet for, at arealer i og omkring mosen kunne udnyttes landbrugsmæssigt til græsning og dyrkning. Tilførsel af næringsstoffer fra disse landbrugsarealer har efterfølgende været med til at gøre mosen mere næringsrig. Afvandingen af mosen medførte en betydelig sænkning af grundvandstanden i mosen, og sammen med en sætning af tørvejorden, som følge af koldforbrænding af tørven, blev moseområdet mere tørt. Da mosen samtidig blev mere næringsrig, skete der herefter en hurtig tilgroning med birk og pil, så størstedelen af mosen blev dækket af pile- og birkekrat. Desuden groede de tilbageværende lavvandede vandarealer til med sumpplanter, så størstedelen af mosen fik karakter af tilgronings- og forsumpningsmose. Det oprindelige landskabsbillede med store åbne vandflader, højmose og hedemose blev afløst af krat og sumpskov i mosearealerne samt sump og pilekrat i vandarealerne. Dette medførte en forringelse af plante- og dyrelivet for den åbne mose. Naturforholdene forbedres ved et naturgenopretningsprojekt I perioden har Sønderjyllands Amt og Tinglev Kommune gennemført en naturgenopretningsprojekt for at bevare og forbedre leveforholdene for plante- og dyrelivet i mosen, specielt med henblik på at hjælpe de arter som er knyttet til våde områder. Desuden har hensigten med projektet været, at genskabe mosens naturlige hydrologi, så der igen bliver en høj sommervandstand. Dette er gjort ved at ændre områdets hovedafvanding, så vandstanden i mosen er hævet. Dette er sket ved etablering af overfaldsbygværk i Almstrup Kanal, omlægning af grøfter samt ophør med vedligeholdelse af grøfter. Naturgenopretningsprojektet har medført, at sommervandstanden i mosen er blevet væsentligt højere, så ønsket om genskabelse af en mere naturlig hydrologi er opfyldt. Desuden er tilgroningen med pile- og birkekrat stoppet i en stor del af mosen, hvilket især gælder med hensyn til birketræer, idet en del af disse er gået ud som følge af vandstandshævningen. Desuden er der i mosens nordlige og østlige del skabt store og åbne vandarealer uden tæt krat. Naturplejeprojektet har således genskabt åbne vandflader samt lidt mere lysåbne arealer med høj- og hedemose, der er truede naturtyper her i landet. Overvågning af plante- og dyrelivet i mosen Inden naturgenopretningsprojektet blev iværksat, blev der i 1998 foretaget en detaljeret undersøgelse og beskrivelse af mosens naturforhold. Dette omfattede bl.a. naturtyper, vegetation, ynglefugle, padder, krybdyr, pattedyr og insekter (Sønderjyllands Amt, 1998). Ved undersøgelsen blev mosen opdelt i en række delområder, og der blev udlagt prøveflader for at kunne følge udviklingen i vegetationen i forbindelse med en hævning af vandstanden og pleje af mosen. Undersøgelsen i 1998 af naturforholdene skulle således bruges som baggrundsbeskrivelse i forhold til kommende undersøgelser. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

7 I 2009 er der gennemført nærværende undersøgelse af plante- og dyrelivet i Tinglev Mose, som har skullet sammenlignes med undersøgelsen i 1998, så udviklingen som følge af vandstandshævningen og plejen kunne beskrives. Ved undersøgelsen i 2009 er der derfor benyttet de samme undersøgelsesmetoder og den samme inddeling af mosen i delområder. Desuden er der anvendt de samme prøveflader i forbindelse med vegetationsundersøgelserne. Formål med undersøgelsen i 2009 Undersøgelsen og beskrivelsen af naturforholdene i Tinglev Mose i 2009 omfatter således følgende forhold: Beskrivelse af hvilke naturtyper der forekommer i moseområdet og deres udbredelse i området. Vegetationen med hensyn til arter og plantesamfund, herunder forekomsten af sjældne, karakteristiske og dominerende arter samt i de faste prøvefelter. Ynglefuglebestanden i moseområdet, herunder specielt de vandtilknyttede, sjældne og karakteristiske arter. Det gælder bl.a. rørhøg og hedehøg. Padde- og krybdyrbestanden i moseområdet, herunder arternes hyppighed og udbredelse. Pattedyrbestanden i moseområdet, herunder arternes hyppighed og udbredelse i området. Insektfaunaen i moseområdet med hensyn til især guldsmede, dagsommerfugle og vandinsekter. Beskrivelse af udviklingen i plante- og dyrelivet fra 1998 til 2009 i relation til vandstandshævningen. Beskrivelse af udviklingen i tilgroningen med pile- og birkekrat fra 1998 til 2009, herunder effekten af vandstandshævningen. Forslag til pleje af moseområdet så leveforholdene for planter og dyr forbedres, specielt yngleforholdene for rørhøg og hedehøg. Der fokuseres specielt på forekomst og yngleforhold for henholdsvis rørhøg og hedehøg, da de to rovfuglearter er udpegningsgrundlaget for, at Tinglev Mose er en del af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 62. Ved beskrivelsen af naturforholdene i Tinglev Mose har i øvrigt indgået resultaterne af en evaluering af den gennemførte naturgenopretning i mosen med hensyn til vandstands- og afvandingsforhold (Åbenrå Kommune, 2009). Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

8 Tinglev Mose var oprindelig en åben og lavvandet sø, der var omgivet af næringsfattig hedemose. Afvanding af mosen, hvoraf den sidste skete i , samt tilførsel af næringsstoffer medførte imidlertid, at mosen blev mere tør og næringsrig, hvorefter den groede til med pile- og birkekrat. Foto: 18. august I perioden er der gennemført et naturgenopretningsprojekt i Tinglev Mose, hvor vandstanden er hævet i mosen. Herved er mosearealerne blev mere våde, og tilgroningen af mosen med buske og træer er stoppet. På de vådeste steder er birke- og piletræer gået ud. Foto: 5. juni Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

9 3 Undersøgelsesområdet Beliggenhed og afvandingsforhold Tinglev Mose er en ca. 180 ha stor mose, som ligger i den sydlige del af Sønderjylland ved Tinglev, figur 1. Det omgivende terræn består af Tinglev by og af landbrugsarealer, hvoraf næsten alle marker er enge, der anvendes til græsning eller høslæt. Mod vest afgrænses området af det sydgående jernbanespor fra Tinglev, mens det østgående jernbanespor mod Sønderborg går igennem mosen, og deler denne i en nordlig og sydlig del, figur 2. Herved er den tidligere Tinglev Sø blevet skilt i to lavvandede søer, Nørresø og Søndersø. De ligger i den østligste del af mosen og udgør tilsammen ca. 80 ha, mens den øvrige del af mosen omfatter ca. 100 ha. Mosen afvandes af Almstrup Kanal, som løber til Bjerndrup Mølleå og videre til Sønderå, der hører til Vidå-systemet. Kanalen begynder som Almstrup Bæk, der løber gennem den nordlige del af mosen, hvorefter der løber en række grøfter til, inden den passerer under jernbanelinjen. Tinglev Mose er afvandet i flere omgange, bl.a. i forbindelse med tørvegravning i mosen, mens den endelige afvanding skete i , hvor der blev gravet store afvandingskanaler, hvoraf de tre største udmunder i Almstrup Kanal vest og syd for Søndersø. De to af kanalerne kommer fra vest, mens den tredje løber langs randen af Søndersø. Herudover findes en række mindre grøfter, som ses eller anes på luftfotoet på figur 3. Afvanding og tørvegravning i mosen Tinglev Mose ligger på hedesletten vest for israndslinjen, hvorfor mosen og det omgivende terræn er fladt. En stor del af mosen har tidligere været hedemose med højmoseflader, og der har været gravet tørv i den del af mosen som ligger sydvest for det østgående jernbanespor. Her findes mange tørvegrave, som er tilgroet med sumpplanter eller birke- og pilekrat. Der er enkelte større tørvegrave med åbent vand, idet der bl.a. er 4 småsøer i den vestligste del af mosen samt en del vandfyldte og mindre tørvegrave i den sydvestlige del af mosen. Der synes ikke at være gravet ret meget tørv i den del af mosen, som ligger nord for jernbanesporet. Bunden i mosen under tørven udgøres af søkalk, som tidligere er blevet opgravet i mosens sydlige del. Tinglev Mose bærer i dag ikke ret meget præg af, at den tidligere har været et åbent hede- og søområde, idet afvandingen og tilførslen af næringsstoffer medførte en stærk tilgroning af mosearealerne samt af Nørresø og Søndersø. Hovedparten af mosearealerne groede således til med birke- og pilekrat, mens de to søer groede til med hængesæk og sumpplanter, så der næsten ingen åbne vandflader var tilbage. Desuden blev Søndersø tillige ret tilgroet med pilekrat. Tinglev Mose har derfor efter afvandingen fået karakter af en tilgroningsmose, der er præget af krat og sumpskov på landarealerne og sumpvegetation i vandområderne. Nørresø har således en udstrakt rørskov af tagrør, mens Søndersø har en sumpvegetation med en del pilekrat, især i randarealerne, jf. figur 3 og 4 med luftfotos af mosen. Området bærer stadig kraftig præg af afvandingen og tørvegravningen, idet mosen syd for det østgående jernbanespor har en mosaik af mange firkantede arealer, hvorimellem der findes en del stier, og hovedparten af disse har en nord-sydgående retning, jf. figur 3 og 4. Det er forholdsvis let at komme rundt Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

10 i dette stisystem, mens det er vanskeligt at bevæge sig gennem sump og hængedynd i Nørresø og Søndersø. Der er derfor etableret en gangsti langs randen af Søndersø samt en plankesti gennem en del af søen, så det er muligt at vandre hele vejen rundt om søen. Naturgenopretning med vandstandsstigning Ved naturgenopretningsprojektet er vandstanden i Tinglev Mose hævet omkring ½ m ved, at der er etableret et bygningsværk i Almstrup Kanal. Desuden er vandstandshævningen sket ved hjælp af en omlægning af visse grøfter samt ophør af vedligeholdelsen af grøfter og kanaler. Vandstandshævningen har betydet, at mosen er blevet langt mere våd, så der siden 2004 har været vand i både Nørresø og Søndersø samt i store dele af den øvrige del af mosen sydvest for de to søer. Endvidere er der periodevis og i varierende grad vand på engarealerne nærmest mosen. I Nørresø og Søndersø har vandstandshævningen betydet, at tilgroningen med pilekrat er stoppet i de centrale dele af søerne, hvor piletræerne står under vand hele året. Tilgroningen med pilekrat forekommer i betydelig grad også at være stoppet i søernes randarealer. Hovedparten af piletræerne er dog endnu ikke gået ud, da både grå-pil og øret pil tilsyneladende tåler at stå i vand i lange perioder, også om sommeren. I begge søer er næsten alle birketræer imidlertid gået ud, idet dun-birk og vorte-birk ikke tåler at have vanddækkede rødder hele året. I mosearealerne syd og vest for de to søer har vandstandshævningen bevirket, at en del birketræer er gået ud, mens det foreløbig kun gælder en mindre del af piletræerne. Mosen er EF-fuglebeskyttelseområde Tinglev Mose er sammen med Terkelsbøl Mose og Ulvemose udpeget som EFfuglebeskyttelsesområde nr. 62: Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose. De to moseområder er geografisk adskilte, idet Tinglev Mose ligger sydøst for Tinglev, mens Terkelsbøl Mose og Ulvemose ligger nordvest for Tinglev, jf. figur 5. Der er således omkring 3 km imellem de to moseområder. Fuglebeskyttelsesområdet betegnet Tinglev Sø og Mose har en størrelse, som er lidt større end undersøgelsesområdet ved nærværende undersøgelse, idet der er medtaget større engarealer omkring mosen. Udpegningsgrundlaget for EFfuglebeskyttelsesområde 62 er rørhøg og hedehøg. De to arters yngleforhold i mosen skal derfor sikres eller forbedres, så arterne kan opnå en gunstig bevaringsstatus i Tinglev Mose. Hele Tinglev Mose er omfattet af Naturbeskyttleslovens 3, idet den indeholder beskyttede naturtyper som eng, mose, hede, søer og vandløb. Der må således ikke foretages fysiske ændringer i mosen uden myndighedernes tilladelse, dvs. Åbenrå Kommune. I øvrigt er mosen, dvs. Tinglev Sø og Mose, fredet i Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

11 Figur 1 Tinglev Mose har et areal på ca. 180 ha og ligger i Sønderjylland sydøst for Tinglev by. Mosen afvander til Sønderå, der er en del af Vidå-systemet. Sønderå-dalen ligger omkring 3 km syd for Tinglev by. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

12 Figur 2 Tinglev Mose er en ca. 180 ha stor mose, som er omgivet af Tinglev by og landbrugsarealer. Mosen gennemskæres af en øst-vestgående jernbanelinje, der deler mosen i en nordlig del med Nørresø samt en sydlig del med Søndersø og store mosearealer vest herfor. Nørresø og Søndersø har et samlet areal på ca. 80 ha, mens de øvrige mosearealer har et areal på ca. 100 ha. Afvandingen af mosen sker mod syd via Almstrup Kanal til Bjerndrup Mølleå og videre til Sønderå, der er en del af Vidå-systemet. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

13 Figur 3 Luftfoto fra 2008 af Tinglev Mose og de omkringliggende arealer. Mosen ligger sydøst for Tinglev by og er omgivet af landbrugsarealer, der for størstedelens vedkommende er enge med græsning eller høslæt. Moseområdet har tidligere været en stor lavvandet sø, der er blevet afvandet i flere omgange, idet hovedafvandingen skete i Anlæggelsen af en jernbane gennem mosen skabte de to lavvandede søer, Nørresø og Søndersø. I den øvrige del af mosen ses de mange stier, der blev anlagt i forbindelse med tørvegravning i mosen. Afvandingen af mosen sker mod syd gennem Almstrup Kanal, der øverst hedder Almstrup Bæk. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

14 Figur 4 Luftfoto af Tinglev Mose set fra sydvest, marts Det meste af mosen er groet til med birke- og pilekrat som følge af afvandingen af mosen. En stor del af Søndersø (øverst til højre på fotoet) er også groet til med pilekrat, mens dette kun er tilfældet for en lille del af Nørresø (øverst til venstre på fotoet). Tinglev Mosen har et mosaikagtigt landskab med stier, grøfter og kanaler, hvoraf de største afvandingskanaler udmunder i Almstrup Kanal i fotoets højre side. I venstre side af fotoet ses mosens største vandfyldte tørvegrave i den vestlige del af mosen. Desuden findes en del vandfyldte tørvegrave i den sydøstligste del af mosen i højre side af fotoet. Efter vandstandshævningen i mosen i perioden er Tinglev Mose blevet mere våd, og der er opstået flere mindre vandområder. Desuden er Nørresø og Søndersø blevet mere vandfyldte igen. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

15 Figur 5 Placering og afgrænsning af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 62: Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose. Det omfatter to adskilte moseområder, hvoraf Tinglev Mose ligger sydøst for Tinglev, mens Ulvemose og Terkelsbøl Mose ligger nordvest for. Fuglebeskyttelsesområdet, omfattende Tinglev Sø og Mose, er noget større end selve mosen, da det også indbefatter de omkringliggende engarealer. Det undersøgte område ved undersøgelsen i 1998 og 2009 er lidt mindre end fuglebeskyttelsesområdet. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

16 Tinglev Mose gennemskæres af et øst-vestgående jernbanespor, som deler mosen i en nordlig del med Nørresø samt en sydlig del med Søndersø og de øvrige mosearealer. Mosen har oprindelig været en stor lavvandet sø og hedemose. Foto: 13. maj Mosearealerne er groet til med birke- og pilekrat efter hovedafvandingen af mosen i Det er dog forholdsvis let at bevæge sig rundt til fods i området, da der findes et netværk af stier på grund af tørvegravning i mosen. Efter hævningen af vandstanden i er stierne blevet mere våde at vandre på. Foto: 13. maj Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

17 Efter at Nørresø blev afvandet, groede den til med hængesæk og sumpplanter. Desuden groede randarealerne til med piletræer. Efter hævningen af vandstanden er søen igen blevet vandfyldt, og sumpvegetationen domineres af tagrør, som har store udstrakte og sammenhængende bevoksninger, hvor rørhøg kan yngle. Foto: 5. juni Søndersø blev også afvandet og groede til med hængesæk, sumpplanter og pilekrat, så der ikke var åbne vandflader. Efter vandstandshævningen er der igen kommet vand i søen, og der er skabt åbne vandflader. Desuden er piletræerne i de centrale dele af søen gået ud eller er i færd med det. Foto: 5. juni Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

18 Tinglev Mose afvandes af Almstrup Kanal, hvortil der løber tre større afvandingskanaler og en række mindre afvandingsgrøfter. Her ses Almstrup Kanal i den centrale del af mosen. Kanalen løber videre til Bjerndrup Mølleå og Sønderå, der er en del af Vidåsystemet, der har sit udløb i Vadehavet. Foto: 13. maj Tinglev Mose er afvandet i flere omgange og senest i , hvor hovedafvandingen skete. I årene er der gennemført et naturgenopretningsprojekt, hvor vandstanden blev hævet omkring en ½ meter. Hovedparten af vandstandsstigningen skyldes etablering af et bygningsværk i Almstrup Kanal i Foto: 5. juni Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

19 Der har været gravet tørv i Tinglev Mose, og de største vandfyldte tørvegrave ligger i den vestlige og sydlige del af mosen. Her findes der også en lang række mindre tørvegrave og skrældningsflader, der er mere eller mindre vandfyldte, og som i mange tilfælde er groet til med pile- og birkekrat. Foto: 13. maj Som følge af vandstandshævningen i Tinglev Mose er der skabt mange nye vandfyldte områder i mosen. Mange af områderne er groet til med sumpskov, men efter hævningen af vandstanden er en del af træerne gået ud, især birketræerne, så der gradvis vil blive skabt flere åbne vandflader. Foto: 13. maj Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

20 4 Undersøgelsens omfang og metoder Naturforholdene i Tinglev Mose er undersøgt i Undersøgelsen er sammenlignelig med den tidligere i 1998, idet der er benyttet de samme undersøgelsesmetoder og samme inddeling af mosen i delområder. Undersøger Undersøgelsen er gennemført af Per Nissen Grøn, Orbicon A/S. Tidspunkt Undersøgelsen er foretaget på følgende 12 dage i 2009: 23. april, maj, maj, juni, juni, 16. juli, 18. august og 16. september. Undersøgelsesområdet Det undersøgte område har et samlet areal på ca. 300 ha, fordelt på ca. 180 ha som mose og ca. 120 ha eng. Ved undersøgelserne har området været opdelt i 21 delområder, hvis afgrænsning fremgår af figur 6. Opdelingen er sket under hensynstagen til naturtyper i området, og for at kunne relatere registreringerne til bestemte områder. Ved undersøgelsen er anvendt luftfotos fra 2008, hvor delområderne har været indtegnet. Vegetation Undersøgelsen af vegetationen har omfattet følgende to typer af registreringer i området: 1. Arternes hyppighed i de 21 delområder, jf. figur Arternes dækningsgrad i 6 prøveflader, som hver er på 50 x 50 m, jf. figur 7. Undersøgelsen af vegetationen i delområderne er sket på alle undersøgelsesdage i forbindelse med gennemtravningen af mosen, mens undersøgelsen i prøvefladerne er gennemført den 16. juli. Registreringerne af plantearternes hyppighed i delområderne er sket ud fra følgende femdelte skala: 1 = enkelte, 2 = en del, 3 = almindelig, 4 = meget almindelig og 5 = dominerende. Ved registreringen af plantearternes dækningsgrad i prøvefladerne er anvendt følgende procentværdier: 0,1; 0,5; 1, 2, 5, 10, 20 30, 40, 50, 60, 70, 80, 90 og 100. Der er registreret de forekommende arter af karplanter, dvs. bregner, padderokker, nåletræer og blomsterplanter. Desuden er der registreret arter af bladog tørvemosser, som blev indsamlet i og omkring Søndersø. Artsbestemmelsen af mosserne skete med hjælp fra Simon Lægård, Botanisk Institut, under Århus Universitet. Herudover er der indsamlet trådalger og de plantelignende kransnålalger i nogle af vandområderne, hvorefter artsbestemmelsen er sket i laboratoriet under anvendelse af mikroskop. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

21 Ynglefugle Ynglefuglene blev registreret ved systematiske gennemvandringer af området, hvor antallet af ynglepar af de enkelte arter er noteret for hver af de 21 delområder. Der er registreret alle fugle, som har udvist typisk yngleadfærd, bl.a. i form af territorialsang eller ved forekomsten af rede og unger. Området blev undersøgt i tidsperioden fra tidlig morgen til sen aften af hensyn til de forskellige fuglearters sang- og fourageringsaktivitet. Der er således bl.a. foretaget morgenture fra solopgangstid, da fuglenes sangaktivitet generelt er størst i de tidlige morgentimer og aftager i løbet af morgenen og dagen. Desuden er der gennemført aftenture, da nogle af arterne har den største sangaktivitet i aftenskumringen og natten. Generelt er en art kun regnet som ynglefugl, hvis den er registreret mindst 2 gange i løbet af undersøgelsesperioden, eller der eventuelt er registreret rede eller unger. Padder og krybdyr Registreringen af padder og krybdyr blev foretaget i forbindelse med den systematiske gennemtravning af undersøgelsesområdet og ved supplerende undersøgelser. For paddernes vedkommende er der især registreret voksne individer og kvækkende hanner samt ved supplerende undersøgelser ketsjet efter æg, haletudser, salamanderlarver og voksne salamandere i vandområder. Med hensyn til krybdyr er der supplerende foretaget eftersøgninger af disse på typiske opholds- og solbadningssteder. Eftersøgningen er fortrinsvis sket om formiddagen og sidst på eftermiddagen, hvor krybdyrene normalt har størst behov for at hæve kropstemperaturen. Desuden er stålorm eftersøgt under væltede træer, træstubbe mv., hvor den ofte gemmer sig i dagstimerne. Pattedyr Observationer af pattedyr skete i forbindelse med gennemtravningen af området. Dette var især muligt med de mellemstore og store pattedyrarter, mens det i mindre grad er muligt med små pattedyr som mus, som kræver fældeundersøgelser. Ud over direkte observation af pattedyrene skete registreringen ved hjælp af fodspor, ædespor, gnavespor, ekskrementer mv. Artsregistreringen af flagermus skete ved hjælp af en flagermusdetektor, hvorved flagermusenes sonarskrig kunne identificeres. Insekter Der er foretaget separate undersøgelser af guldsmede og dagsommerfugle samt i et vist omfang af vandinsekter i vandområder. Desuden blev noteret observationer af særlige insektarter. Voksne guldsmede og dagsommerfugle blev ud over direkte observationer identificeret ved hjælp af fangst med stofketsjer og elektroniske fotos. Vandinsekterne blev indsamlet med en vandketsjer, og nogle af arterne blev konserveret og hjembragt til artsbestemmelse under mikroskop. Rødlister For fugle, padder og krybdyr samt insektgrupperne guldsmede og dagsommerfugle er anvendt de nye rødlister fra Danmarks Miljøundersøgelser, mens der er benyttet rødlisten fra 1997 for planter og pattedyr (Miljø- og Energiministeriet, 1998a), da der endnu ikke foreligger nye rødlister for disse grupper. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

22 Figur 6 Afgrænsningen af de 21 delområder, som blev benyttet ved undersøgelsen af Tinglev Mose i Der var den samme inddeling af mosen ved undersøgelsen i Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

23 Figur 7 Afgrænsningen af de 21 delområder, som blev benyttet ved undersøgelsen af Tinglev Mose i 2009 på et luftfoto fra Der var den samme inddeling af mosen ved undersøgelsen i Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

24 Figur 8 Placeringen af de 6 prøveflader (50 x 50 m), hvor der er foretaget dækningsgradsanalyse af vegetationen ved undersøgelsen af Tinglev Mose i Der blev også foretaget dækningsgradsanalyse på de samme felter ved undersøgelsen i Felt 1 og 2 ligger på engarealer op til mosen, mens felt 3-6 ligger i mosen. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

25 Figur 9 Placeringen af de 6 prøveflader (50 x 50 m), hvor der er foretaget dækningsgradsanalyse af vegetationen ved undersøgelsen af Tinglev Mose i 2009 på et luftfoto fra Der blev også foretaget dækningsgradsanalyse på de samme felter ved undersøgelsen i Felt 1 og 2 er placeret på engarealer langs mosen, felt 3 i moseområde med rigkær, felt 4 i Nørresø samt felterne 5 og 6 i Søndersø. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

26 I den sydlige del af Tinglev Mose er der lavet et udsigtstårn, hvorfra en stor del af mosen kan overskues. Det gælder således Søndersø samt den vestlige og sydlige del af mosen. Foto: 5. juni Der er etableret en ca. 0,6 km lang plankesti langs randen af Søndersø, der efter vandstandshævningen er næsten umulig at færdes i på grund af forekomsten af vand, rørsump og hængedynd. I den øvrige del af mosen findes en lang række stier som følge af, at der tidligere er gravet tørv i mosen. Foto: 13. maj Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

27 5 Naturtyper 5.1 Naturtyper i området Undersøgelsesområdet består af Tinglev Mose og et bælte af engarealer rundt langs mosen, figur 10 og 11. Det er kun langs en strækning af nordøstsiden af mosen, hvor der er intensivt dyrkede marker helt op til mosen. Disse marker er adskilt fra mosen af en afvandingskanal og er ikke med i undersøgelsesområdet. Det undersøgte område har et samlet areal på ca. 300 ha, fordelt på ca. 180 ha mose og ca. 120 ha eng. Tinglev Mose har tidligere for størstedelens vedkommende været næringsfattige mose- og vandarealer, og en betydelig del af mosen kan stadig betegnes som hedemose, selv om arealerne er stærkt groet til med buske og træer. Mange steder er der også højmose med tørvemos, men det er kun få af højmosefladerne, hvor der er større og sammenhængende bevoksninger af tørvemosser. Afvandingen og tørvegravningen har medført, at de tidligere store og åbne højmoseflader er væk, og disse aktiviteter har været med til at give mosens dens mosaikagtige udseende med firkantede områder, som det fremgår af de viste luftfotos. Efter hævningen af vandstanden i perioden er tørvemosserne mange steder blevet aktive igen og har bredt sig, så arealerne med levende tørvemos er blevet langt større. Før vandstandshævningen var der kun forholdsvis små arealer med aktiv højdevækst af tørvemosser, men efter hævningen af vandstanden er der nu en del steder, hvor der igen er aktiv højdevækst af tørvemosserne. Det samlede areal med levende tørvemosser er således blevet fordoblet fra 1998 til Da højmose er en truet og beskyttet naturtype herhjemme, er der på figur 12 i grove træk indtegnet det område, hvor der blev fundet levende tørvemosser ved undersøgelsen i Det fremgår heraf, at det omfatter næsten hele mosen. Den tidligere afvanding medførte, at mosearealerne flere steder blev så tørre, at de fik karakter af hede med græs- og lyngplanter. Det er dog kun i delområde 4 i den centrale del af mosen, at der endnu findes en del lyngvegetation. En stor del af Tinglev Mose er efterhånden blevet mere næringsrig og kan betegnes som moderat næringsrig mose. Dette skyldes bl.a. tilførslen af næringsstoffer fra de omkringliggende landbrugsarealer og atmosfærisk nedfald samt tilgroningen af mosen. På grund af den stærke tilgroning med sumpplanter, buske og træer kan mosen generelt betegnes som en tilgroningsmose. Tinglev Mose rummer således næringsfattige til moderat næringsrige mosearealer og dermed også mange forskellige vegetationssamfund. Gravningen af tørv har medført, at der findes mange små og store tørvegrave, hvoraf de fleste er groet til med sumpplanter og træer. Der findes dog stadig en del mindre og enkelte større tørvegrave, hvoraf de største ligger i den vestlige del af mosen og har karakter af småsøer. Dette omfatter også nogle enkelte søer i den vestlige og sydlige del af mosen, hvor der er gravet søkalk. Hævningen af vandstanden har medført, at der er skabt mange nye vandområder i mosearealerne. Vandområderne i mosen omfatter også kanaler og grøfter, som afvander mosen. En stor del af de ovennævnte vandområder har surt og mere eller mindre brunt vand på grund af humussyrer og Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

28 tørvepartikler. Bedømt ud fra vegetationen og mængden af trådalger synes vandområderne at have fra næringsfattigt til svagt næringsrigt vand. Da der mange steder i Tinglev Mose findes søkalk under tørvejorden, findes der også en del vandområder med mere klart vand og et højere indhold af kalk. I Nørresø og Søndersø medførte afvandingen, at de to søområder blev meget lavvandede og groede til, så de kom til at bestå af rørsump og hængesæk. Der var således næsten ingen vandflader tilbage i de to søer, og store dele af søarealerne groede til med pilekrat. Især var der en stor tilgroning med piletræer i Søndersø, hvor det kun er de centrale områder, der er helt uden piletræer. De to søer havde således helt skiftet karakter, idet de nu bestod af vidstrakte hængesæks- og sumpflader under tilgroning med træer. Efter vandstandshævningen er der igen kommet vand i de to søområder, og der er dannet åbne vandflader en del steder. På de dybeste steder, hvor pileog birketræernes rødder er permanent vanddækket, er en del af træerne gået ud. På længere sigt kan det forventes, at langt flere af træerne vil dø. Vandet i de to søer er mindre surt og knap så brunvandet som i den øvrige del af mosen. Dette skyldes især, at bunden i de to søer for en stor del består af søkalk under tørvejorden, hvilket også gør søvandet forholdsvis kalkrigt og neutralt. Dette medfører, at en del af mosearealerne langs søerne har relativt kalkrigt tørvejord og en rigkærsagtig vegetation med bl.a. gøgeurter. Bedømt ud fra vegetationen synes vandet i Søndersø at være noget næringsrigt, mens det kun er svagt næringsrigt i Nørresø. I de vestlige og sydligere mosearealer medførte afvandingen, at mosen generelt blev mere tør og størstedelen groede til med birke- og piletræer, så den dominerende naturtype blev sump, sumpskov og krat. Der var således kun få og mindre områder, som ikke var stærkt tilgroet af sumpplanter eller træer. Efter hævningen af vandstanden er mosearealerne blevet langt mere våde og der er dannet mange lavvandede vandområder. En del steder er birketræerne gået ud og enkelte steder også piletræerne. Tilgroningen synes nu at være stoppet, og på længere sigt kan det forventes, at arealerne bliver mere åbne i takt med at træerne dør. I øvrigt findes der partier med løvskov bestående af høje træer af især birk og bævreasp i delområde 4 og 10. I selve moseområdet findes kun en enkelt eng, der tidligere blev anvendt til kreaturgræsning, men nu ligger uudnyttet hen og er under tilgroning med fugtigbundsplanter, så den er på vej til at blive mose. Der er engarealer næsten hele vejen rundt om Tinglev Mose, jf. figur 10 og 11, bortset fra en enkelt strækning langs nordøstsiden af mosen, hvor der især er dyrkede marker og brakmarker. Nogle af engene har tidligere været brakmarker, der har udviklet sig til enge med tiden. Engene omkring mosen benyttes både til græsning og høslæt. De har generelt karakterer af våde enge, og mange af engene havde i sommeren 2009 våde eller lavvandede arealer langs mosen, så der helt tæt på mosen var en begyndende dannelse af sumpvegetation. 5.2 Hovednaturtyper i delområderne I tabel 1 er givet en kort og skematisk beskrivelse af hovednaturtyperne i de 21 delområder, hvis beliggenhed fremgår af figur 6 og 7. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

29 Delområde Hovednaturtyper 1 Våde enge under tilgroning, så den østlige del har karakter af tilgroet mose 2 Mose, sump, sumpskov (især pil), tørvegrav og lidt hedemose 3 Våd eng uden landbrugsdrift og under tilgroning med fugtigbundsplanter 4 Hedemose, højmose, sumpskov (især birk), hede og løvskov 5 Hedemose, højmose, mose, sump, sumpskov (birk/pil), hede og løvskov 6 Mose, hedemose, højmose, sump, sumpskov (birk/pil), hede og tørvegrave 7 Våde enge med græsning og mosepartier i den østligste del 8 Mose, sump, sumpskov (især pil) og tørvegrav 9 Våd eng med græsning og mosepartier i den nordlige halvdel 10 Hedemose, højmose, sumpskov (birk/pil), hede, løvskov og tørvegrave 11 Våde enge med høslæt og græsning 12 Våde enge med høslæt og græsning 13 Våd eng under tilgroning med vådbundsarter og mosepartier ind mod mosen 14 Eng med græsning og høslæt 15 Mose, sumpskov (især pil) og våd eng med græsning 16 Søndersø: sump, hængesæk, sumpskov (især pil) og åbne vandområder 17 Våde enge med græsning, høslæt og uden landbrugsdrift 18 Mose, sump og sumpskov (især pil) 19 Nørresø: rørsump og hængesæk samt syd for mose og sumpskov (især pil) 20 Våde enge under tilgroning med sump- og fugtigbundsplanter 21 Våd eng under tilgroning med sump- og fugtigbundsplanter Tabel 1 Oversigt over hovednaturtyperne i de 21 delområder i Tinglev Mose, Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

30 5.3 Natura 2000-naturtyper i området Nedenstående er givet en samlet oversigt over de Natura 2000-naturtyper, som blev registreret i undersøgelsesområdet: 3130: Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden. En del af de små lavvandede tørvegrave og vandområder i mosen har denne naturtype, især hvor vandområderne ligger i næringsfattige mosearealer, og som er mere eller mindre sommerudtørrende. Af typiske plantearter fandtes bl.a. vandnavle, liden siv og tudse-siv. 3150: Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks. En stor del af vandområderne i mosen hører til denne naturtype, hvilket især gælder en del af tørvegravene og småsøerne i randen af mosen samt Nørresø og Søndersø. Typiske arter var bl.a. liden andemad, stor andemad, vand-pileurt, frøbid, svømmende vandaks, krebseklo og mosset flydende stjerneløv. 3160: Brunvandede søer og vandhuller. Farven skyldes et højt indhold af tørv eller humusstoffer, og naturtypen findes derfor ret udbredt i den vestlige og sydlige del af Tinglev Mose, hvor der er mange vandområder i hede- og højmosearealerne. Af typiske arter fandtes bl.a. forskellige arter af tørvemos, vand-seglmos og liden blærerod. 3260: Vandløb med vandplanter. Naturtypen findes i Almstrup Kanal, de fleste af afvandingskanalerne og en stor del af grøfterne i undersøgelsesområdet. Her blev bl.a. registreret typiske vandplanter som storblomstret vandranunkel, aks-tusindblad, krans-tusindblad, rust-vandaks, fladfrugtet vandstjerne, sideskærm og enkelt pindsvineknop. 3270: Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter. Denne naturtype findes på enkelte strækninger af Almstrup Kanal i mosen ved faldende vandstand. Her blev der registreret typiske arter som nikkende brøndsel, bleg pileurt og knudet pileurt. 4010: Våde dværgbusksamfund med klokkelyng. Naturtypen findes fortrinsvis i de centrale dele af mosen, hvor der er hedemose og våd hede med dværgbuske. Især i delområde 4 er naturtypen udbredt og almindelig. Af typiske plantearter registreredes bl.a. klokkelyng, hedelyng, tue-kogleaks og arter af tørvemos. 6410: Tidsvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop. Tørvebunden er mager mange steder i den vestlige og sydlige del af mosen, og var her domineret af blåtop. Desuden har nogle af engarealerne op til mosen mager bund og er tidsvis våde. Endvidere findes et moseareal sydøst for Nørresø med forholdsvis kalkrig bund. Af typiske arter blev bl.a. fundet blåtop, knop-siv, spidsblomstret siv, mangeblomstret frytle, almindelig star, eng-viol, sump-kællingetand og kær-høgeskæg. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

31 6430: Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn. På strækninger af Almstrup Kanal i dens forløb gennem mosen og i nogle af afvandingskanalerne findes en høj urtevegetation langs disse. Af typiske plantearter fandtes bl.a. lådden dueurt, almindelig mjødurt, kål-tidsel, dag-pragtstjerne, hyldebladet baldrian, kærhøgeskæg og kattehale. 7120: Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse. Den naturlige vandbalance er ødelagt i disse højmoser, ligesom i Tinglev Mose, som følge af afvanding, gravning af tørv og tilgroning med træer. Naturtypen findes især i den vestlige og sydlige del af Tinglev Mose, men også i Nørresø og Søndersø. Af typiske arter fandtes her en del arter af tørvemos, kæruld, starer, lyng mv. Med hævningen af vandstande er den naturlige gendannelse af højmosen begyndt mange steder i mosen. 7140: Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand. Naturtypen findes mange steder i Nørresø, Søndersø og stedvis i vandområder i gamle tørvegrave i de øvrige mosearealer. Her blev fundet mange typiske arter af tørvemos og andre mosser samt af starer og siv. Desuden blev registreret typiske arter som bukkeblad, kragefod og kær-dueurt. 7230: Rigkær. I randen af den østlige del af Søndersø og syd for Nørresø findes tørvejord, som er vandmættet med kalkholdigt vand. Her findes rigkærsområder, som ud over en del mosarter rummer typiske arter som maj-gøgeurt, kær-svovlrod, trævlekrone, hjortetrøst, engrørhvene mv. 91D0: Skovbevoksede tørvemosser. Omfatter bl.a. bevoksninger af birk på våd bund med tørvemos. Denne naturtype findes mange steder i den vestlige og sydlige del af Tinglev Mose, og naturtypen er blevet mere udbredt efter vandstandshævningen. Ud over tørvemosserne fandtes en række typiske arter som dun-birk, tørst, hundehvene, blåtop, næb-star, almindelig star, grå star, stjerne-star og engviol. Af de ovennævnte naturtyper er den sidstnævnte, skovbevoksede tørvemosser (91D0), en prioriteret naturtype under EU (Miljøministeriet, 2000). Forekomsten af de 12 EU-naturtyper er en afspejling af, at Tinglev Mose har ret varierede naturforhold, der spænder fra næringsfattige til mere næringsrige forhold. De mest værdifulde naturtyper er knyttet til de næringsfattige områder, dvs. hede- og højmose samt næringsfattige vandområder, der rummer en række specielle plantesamfund med sjældne plantearter. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

32 Figur 10 Undersøgelsesområdet med en opdeling i mose- og engarealer ved undersøgelsen i Det undersøgte område har et areal på ca. 300 ha, fordelt på ca. 180 ha mose og ca. 120 ha Eng. Der er engarealer langs næsten hele Tinglev Mose og kun et enkelt engareal i mosen. Der er dyrkede marker langs nordøstsiden af mosen. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

33 Figur 11 Undersøgelsesområdet med en opdeling i mose- og engarealer på et luftfoto fra 2008 ved undersøgelsen i Det undersøgte område har et areal på ca. 300 ha, fordelt på ca. 180 ha mose og ca. 120 ha eng. Der er engarealer langs næsten hele Tinglev Mose og kun et enkelt engareal i mosen. Der er dyrkede marker langs nordøstsiden af mosen. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

34 Figur 12 Afgrænsning af det område hvor der blev registreret levende tørvemosser på et luftfoto fra 2008 ved undersøgelsen af Tinglev Mose, Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

35 Tinglev Mose var tidligere for hovedpartens vedkommende næringsfattig hede- og højmose, men afvanding og næringsstoftilførsel bevirkede, at den blev mere tør og næringsrig, hvorefter den groede til med sumpplanter, buske og træer, så den fik karakter af tilgroningsmose med pile- og birkekrat. Foto: 13. maj I Søndersø medførte afvandingen, at den groede til med sumpplanter og pilekrat, så der næsten ingen vandflader var tilbage. Efter vandstandshævningen er der igen kommet vand i søen og genskabt åbne vandflader. Desuden er en del af piletræerne gået ud eller er ved at gå ud. Dette mosaiklandskab giver gode yngle- og levebetingelser for mange vand- og sumpfugle. Foto: 16. september Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

36 Højmosens almindeligste plante er tørvemos, som vokser opad samtidig med, at den dør forneden og danner tørv (Sphagnumtørv). Tørvemosser omfatter mange arter, og i Tinglev Mose findes en del arter. Foto: 13. maj I forbindelse med at den næringsfattige Tinglev Mose blev mere tør og næringsrig, forsvandt også de udstrakte højmoseflader, så der efterhånden kun var spredte og tilgroede partier med tørvemosser. Efter vandstandshævningen er mange af tørvemosbevoksningerne imidlertid blevet aktive igen, og i forhold til undersøgelsen i 1998 er arealet med levende tørvemoser blevet omkring dobbelt så stort. Foto: 13. maj Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

37 I den centrale del af Tinglev Mose (delområde 4) findes endnu store områder med hede- og højmose, men som følge af den tidligere afvanding groede til med birketræer. Disse har i flere omgange være skåret ned i forbindelse med naturpleje af mosen. Træerne voksede dog ret hurtigt op igen, og vandstandshævningen synes heller ikke at have stoppet træernes vækst. Foto: 13. maj I det ovennævnte moseområde er to af højmosens karakteristiske planter, tue-kæruld og tørvemos, endnu ret hyppige, og begge har haft en fremgang som følge af vandstandshævningen i mosen. Der er dog forsat genvækst af birk. Foto: 13. maj Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

38 I den vestlige, sydlige og centrale del af Tinglev Mose findes naturtypen skovbevoksede tørvemosser, der er en prioteret naturtype under EF-habitatdirektivet. Det omfatter således bevoksninger af birk på våd bund med tørvemos. Efter hævningen af vandstanden er bevoksningerne med tørvemos blevet mere hyppige. Foto: 5. juni Der er engarealer næsten hele vejen rundt om Tinglev Mose. De udnyttes ekstensivt til græsning og høslæt eller ligger uudnyttet hen. Mange af engene var i 2009 våde med blankt vand tæt på mosen, og en del steder havde der været en betydelig indvandring af sumpplanter. Foto: 6. juni Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

39 6 Vegetation 6.1 Samlet artsoversigt og arternes udbredelse Ved undersøgelsen blev der registreret i alt 318 plantearter. Deres hyppighed og forekomst i de 21 delområder fremgår af tabel 2. Hyppigheden er anført ved følgende femdelte skala: 1 = enkelte, 2 = en del, 3 = almindelig, 4 = meget almindelig og 5 = dominerende. Planteart Delområde Ager-padderok Dynd-padderok Kær-padderok Skov-padderok Almindelig mangeløv Bredbladet mangeløv Butfinnet mangeløv Smalbladet mangeløv Kær-mangeløv Ørnebregne Sitka-gran 1 1 Gul åkande Tornfrøet hornblad Tornløs hornblad 1 1 Alm. vandranunkel 1 1 Storblomstret vandran. 2 2 Eng-kabbeleje Bidende ranunkel Langbladet ranunkel Lav ranunkel Nedbøjet ranunkel Tigger-ranunkel Gærde-valmue 1 1 Korn-valmue 1 Kølle-valmue Stor nælde Liden nælde Mose-pors Stilk-eg Dun-birk Vorte-birk Rød-el Almindelig spergel Almindelig hønsetarm Femhannet hønsetarm Almindelig fuglegræs Græsbladet fladstjerne Kær-fladstjerne Stor fladstjerne 1 1 Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

40 Planteart Delområde Sump-fladstjerne Almindelig firling Almindelig markarve Trævlekrone Hvidmelet gåsefod 1 1 Butbladet skræppe Kruset skræppe Vand-skræppe Almindelig syre Rødknæ Bleg pileurt Bidende pileurt Fersken-pileurt Knudet pileurt Vand-pileurt Vej-pileurt Kantet perikon 1 Prikbladet perikon Rundbladet soldug 1 Alm. stedmoderblomst Ager-stedmoderblomst Eng-viol Hunde-viol Bånd-pil Femhannet pil Grå-pil Krybende pil Selje-pil Skør-pil Øret pil Bævreasp Engkarse Vandkarse Tyndskulpet brøndkarse Tykskulpet brøndkarse Udspærret vinterkarse Kær-guldkarse Vår-gæslingeblomst Hyrdetaske Hedelyng Klokkelyng Blåbær 1 1 Tranebær 1 1 Revling 2 Vandrøllike Almindelig fredløs Dusk-fredløs Skov-stjerne Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

41 Planteart Delområde Ribs 1 Solbær Alm. Sct. Hansurt 1 1 Almindelig mjødurt Eng-nellikerod Hindbær Brombær Rynket rose 1 2 Tormentil Gåse-potentil Kragefod Almindelig røn Almindelig hvidtjørn Almindelig hæg Slåen 1 Humle-sneglebælg Fin kløver Gul kløver Hare-kløver Hvid-kløver Rød-kløver Rundbælg Alm. kællingetand Sump-kællingetand Muse-vikke Tofrøet vikke Gul fladbælg Aks-tusindblad Krans-tusindblad 1 1 Vandspir Kattehale Gederams Dunet dueurt Glat dueurt Kirtlet dueurt Kær-dueurt Lådden dueurt Tørst Ahorn 1 1 Blød storkenæb Liden storkenæb Pyrenæisk storkenæb 1 1 Vandnavle Vild kørvel Hvas randfrø Svømmende sumpskærm Gifttyde Skvalderkål Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

42 Planteart Delområde Bredbladet mærke Sideskærm Angelik Kær-svovlrod Billebo-klaseskærm Vand-klaseskærm Almindelig bjørneklo 1 1 Kæmpe-bjørneklo Vild gulerod Bittersød natskygge Gærde-snerle Ager-snerle Bukkeblad Foder-kulsukker 1 1 Bakke-forglemmigej 1 1 Eng-forglemmigej Forskelligfarvet forglem Mark-forglemmigej Sump-forglemmigej Fladfrugtet vandstjerne Smalbladet vandstjerne 1 2 Almindelig skjolddrager Almindelig brunelle Almindelig hanekro Hamp-hanekro 1 1 Skov-hanekro Rød tvetand Kær-galtetand Sværtevæld Ager-mynte Vand-mynte Glat vejbred Lancet-vejbred Ask 1 1 Almindelig torskemund Glat ærenpris Lancetbladet ærenpris Læge-ærenpris 1 1 Mark-ærenpris Smalbladet ærenpris Tveskægget ærenpris Tykbladet ærenpris Mark-rødtop Liden skjaller Stor skjaller Mose-troldurt 1 Liden blærerod 1 1 Slank blærerod 1 Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

43 Planteart Delområde Liden klokke Burre-snerre Gul snerre 1 1 Hvid snerre Kær-snerre Lyng-snerre Sump-snerre Almindelig hyld Drue-hyld Almindelig gedeblad Hyldebladet baldrian Krybende baldrian Tvebo baldrian Blåhat Djævelsbid Fliget brøndsel Nikkende brøndsel Hjortetrøst Grå-bynke Hvid okseøje Almindelig røllike Nyse-røllike Lugtløs kamille Skive-kamille Rød hestehov Følfod Kær-fnokurt 1 Almindelig brandbæger Eng-brandbæger Skov-brandbæger 1 1 Almindelig gyldenris 1 1 Tusindfryd Sump-evighedsblomst Ager-tidsel Horse-tidsel Kruset tidsel Kær-tidsel Kål-tidsel Håret høgeurt 1 1 Almindelig kongepen 1 Høst-borst Eng-gedeskæg Grøn høgeskæg Kær-høgeskæg Tag-høgeskæg Ager-svinemælk Almindelig svinemælk Mælkebøtte Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

44 Planteart Delområde Pilblad 1 1 Vejbred-skeblad Vandpest Krebseklo Frøbid Kær-trehage 1 1 Svømmende vandaks Liden vandaks Rust-vandaks 1 1 Brudelys 1 Glanskapslet siv Knop-siv Liden siv Lyse-siv Spidsblomstret siv 1 1 Tråd-siv Tudse-siv Mangeblomstret frytle Mark-frytle Smalbladet kæruld Tue-kæruld Skov-kogleaks Sø-kogleaks 1 1 Almindelig sumpstrå Almindelig star Blære-star Grå star Hare-star Hirse-star Håret star Knippe-star Kær-star Nikkende star Næb-star Sylt-star 1 1 Stiv star Stjerne-star 1 1 Top-star Toradet star Trindstænglet star Tvebo star 1 1 Tykakset star Eng-svingel Fåre-svingel 1 1 Rød svingel Strand-svingel 1 1 Almindelig rajgræs Almindelig rapgræs Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

45 Planteart Delområde Eng-rapgræs Enårig rapgræs Lund-rapgræs 1 Almindelig hundegræs Almindelig kamgræs Hjertegræs 1 1 Høj sødgræs Manna-sødgræs Blød hejre Almindelig kvik Draphavre Bølget bunke Mose-bunke Vellugtende gulaks Fløjlsgræs Krybende hestegræs Almindelig hvene Hunde-hvene Kryb-hvene Stortoppet hvene Eng-rørhvene Stivtoppet rørhvene Eng-rottehale Eng-rævehale Knæbøjet rævehale Rørgræs Tagrør Tandbælg 1 Blåtop Katteskæg Grenet pindsvineknop Enkelt pindsvineknop Bredbladet dunhammer Liden andemad Kors-andemad Stor andemad Gul iris Maj-gøgeurt Tørvemos Øvrige mosser Tabel 2 Oversigt over registrerede plantearter og deres hyppighed i de 21 delområder i Tinglev Mose, Hyppigheden er angivet ved: 1 = enkelte, 2 = en del, 3 = almindelig, 4 = meget almindelig og 5 = dominerende. Der blev registreret i alt 318 plantearter. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

46 Med 318 fundne plantearter ved nærværende undersøgelse må Tinglev Mose betegnes som en lokalitet med en artsrig vegetation. Dette skyldes især, at mosen er stor og rummer mange naturtyper. Ved undersøgelsen i 1998 blev der fundet i alt 278 plantearter, og ved undersøgelsen i 2009 blev alle disse arter registreret igen samt 40 nye arter, hvoraf størstedelen var vand- og sumpplanter. Vandstandshævningen i årene har således haft en gavnlig indflydelse på artsrigdommen i mosen, da hovedparten af de nyindvandrede plantearter er vandtilknyttede. Som det fremgår af planteoversigtens to nederste linjer, udgjorde mosserne en stor del af vegetationen i Tinglev Mose. Mosen rummer både højmose, hedemose samt mere næringsrige mosearealer, og der findes derfor også en artsrig mosflora. Til illustration af dette er der i tabel 3 vist de registrerede arter af tørvemosser og øvrige mosser (bladmosser) i og omkring Søndersø. Latinsk navn Tørvemosser: Sphagnum cuspidatum Sphagnum fallax Sphagnum fimbriatum Sphagnum fuscum Sphagnum magellanicum Sphagnum palustre Sphagnum papillosum Sphagnum rubellum Sphagnum subnitens Sphagnum quarrosum Bladmosser: Aulacomnium palustre Brachythecium rivulare Brachythecium rutabulum Calliergon cordifolium Calliergon stramineum Calliergonella cuspidata Campylopus introflexus Climacium dendroides Dicranum scoparium Hypnum jutlandicum Mnium hornum Oxyrrhynchium praelongum Plagoniomnium ellipticum Polytrichum strictum Rhytidiadelphus squarrosus Scleropodium purum Dansk navn Pjusket tørvemos Brodspids-tørvemos Frynset tørvemos Rustbrun tørvemos Rød tørvemos Almindelig tørvemos Sod-tørvemos Kohorns-tørvemos Fedtet tørvemos Udspærret tørvemos Almindelig filtmos Væld-kortkapsel Almindelig kortkapsel Almindelig skebladmos Tråd-skebladsmos Spids spydmos Stjerne-bredribbe Stor engkost Almindelig kløvtand Hede-cypresmos Brunfiltet stjernemos Forskelligbladet vortetand Mose-krybstjerne Filtstænglet jomfruhår Plæne-kransemos Hulbladet fedtmos Tabel 3 Oversigt over registrerede arter af tørvemosser og bladmosser i og omkring Søndersø i Tinglev Mose ved undersøgelsen i Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

47 Med 10 arter af tørvemosser i og omkring Søndersø-området har Tinglev Mose en ret artsrig tørvemosflora, og en nærmere undersøgelse af hele mosen vil sandsynligvis afsløre endnu flere arter. Alle de fundne tørvemosarter er på bilag V i EF-habitatdirektivet, dvs. arter som er af fællesskabsbetydning. I forhold til undersøgelsen i 1998 er tørvemosserne blevet langt mere hyppige som følge af vandstandsstigningen og dækker nu omkring dobbelt så stort et areal som dengang. Desuden er der fundet en del andre arter af mosser (bladmosser), da der bl.a. findes eng, mose, hede og sumpskov omkring Søndersø. En nærmere undersøgelse vil uden tvivl vise, at der findes mange flere arter af mosser, dvs. bladmosser og levermosser, i hele Tinglev Mose. 6.2 Sjældne og ualmindelige plantearter Der er ingen af de registrerede plantearter, som er med på den danske rødliste, men 5 af arterne er med på den danske gulliste som opmærksomhedskrævende, dvs. arter med en stærkt negativ bestandsudvikling på landsplan (Miljø- og Energiministeriet, 1998b). Desuden er 9 af de registrerede plantearter ualmindelige eller forholdsvis sjældne på landsplan. Endvidere er 5 arter forholdsvis almindelige i Nord-, Vest-, Midt- og Sydvestjylland, men sjældne i den øvrige del af landet. Alle de nævnte arter er vist i tabel 4. Forholdsvis almindelige i Ualmindelige eller forholdsvis sjældne i hele Gullistede Nord-, Vest-, Midt- og Sydvestjylland, men sjældne i landet som helhed den øvrige del af landet Krans-tusindblad Butfinnet mangeløv Mose-pors Kær-fnokurt Kær-mangeløv Tranebær Pilblad Liden blærerod Rundbladet soldug Svømmende sumpskærm Slank blærerod Mose-troldurt Stivtoppet rørhvene Krebseklo Stjerne-star Spidsblomstret siv Trindstænglet star Tvebo star Maj-gøgeurt Tabel 4 Oversigt over gullistede, ualmindelige eller sjældne plantearter, som blev fundet ved undersøgelsen i Tinglev Mose, De ualmindelige eller sjældne arter er opgjort på baggrund af bl.a. Hansen (2000). Af de gullistede arter registreredes vandplanterne krans-tusindblad og pilblad med spredte bevoksninger i Almstrup kanal og Søndersø. Desuden havde sumpplanten kær-fnokurt enkelte planter i randzonen af Søndersø, mens vandplanten svømmende sumpskærm havde spredte bevoksninger i nogle tørvegrave i den sydlige del af mosen og i Søndersø. Stivtoppet rørhvene havde spredte småbevoksninger i de centrale del af mosen og i Søndersø. Af de ualmindelige eller forholdsvis sjældne arter er bregnerne butfinnet mangeløv og kær-mangeløv relativt sjældne i Danmark. Begge arter fandtes spredt i mosen, især i den sydlige del. Vandplanterne liden blærerod og slank blære- Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

48 rod er ualmindelige, og den førstnævnte registreredes i enkelte sure tørvegrave i den sydlige del af mosen, mens den sidstnævnte fandtes spredt i Søndersø. Vandplanten krebseklo havde bevoksninger i enkelte af tørvegravene, kanalerne og Søndersø. Arten er ret almindelig i grøfte- og kanalsystemet i Tøndermarsken, men er ellers ualmindelig i Sønderjylland. Både spidsblomstret siv, trindstænglet star og tvebo star er sjældne i Sønderjylland. Spidsblomstret siv fandtes fåtalligt på rigkærsarealer i randen af Søndersø og Nørresø, mens trindstænglet star voksede spredt i mosen på steder med hængesæk. Tvebo star voksede fåtalligt på de moderat næringsrige og noget kalkrige mosearealer syd for Nørresø. Den sidste af de ualmindelige arter, maj-gøgeurt, fandtes ret hyppigt i den sydøstlige del af Nørresø og det tilgrænsende rigkærsareal, hvor der voksede planter. Desuden fandtes arten med planter i den østligste del af Søndersø, hvor der også findes rigkærsarealer, bl.a. langs den anlagte vandresti. Begge steder må der sive kalkholdigt grundvand op, da majgøgeurt er en kalkelskende fugtigbundsplante. Endvidere fandtes arten fåtalligt og spredt i den sydlige del af mosen. Med hensyn til de arter, som er forholdsvis almindelige i Nord-, Vest-, Midt- og Sydvestjylland, men sjældne i resten af landet, blev mose-pors registreret spredt i mosen og havde ikke større sammenhængende bevoksninger. Tranebær og rundbladet soldug, som begge er typiske højmosearter, blev registreret fåtalligt på tilgroede højmosearealer i den centrale del af mosen. Tranebær blev desuden fundet fåtalligt på hængesæksarealer i den østlige del af Søndersø. Her fandtes også enkelte planter af mose-troldurt, som er karakteristisk for hedemoser. Stjerne-star er også en typisk art for denne naturtype, og fandtes fåtalligt i den centrale del af mosen og randen af Søndersø. I forhold til undersøgelsen i 1998 er der registreret en række nye arter. Det omfatter de fem gullistede arter, krans-tusindblad, kær-fnokurt, pilblad, svømmende sumpskærm, stivtoppet rørhvene samt de ualmindelige arter, liden blærerod, slank blærerod, spidsblomstret siv, tvebo star og mose-troldurt. Arterne er alle vand- eller vådbundsplanter, og hævningen af vandstanden i Tinglev Mose i årene har således medført, at antallet af ualmindelige og sjældne arter i mosen er blevet stærkt forøget. Nogle af disse arter har tidligere været i Tinglev Mose, inden den blev afvandet og groede til med birke- og pilekrat, og har ligget som bl.a. frø i mange år i tørvejorden, så de har kunnet spire og vokse frem, når forholdene igen blev gunstige for arten. 6.3 Vegetationssamfund og typiske arter I tabel 5 er vist en oversigt over fundne plantearter, som er typiske arter for næringsfattig mose (høj- og hedemose), moderat næringsrig mose (tilgroningsmose) eller hede (våd/tør). Arternes generelle hyppighed i mosen er anført i tabellen. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

49 Næringsfattig mose Moderat næringsrig mose Hede Planteart Hyppighepighepighed Hyp- Hyp- Planteart Planteart Mose-pors X Dynd-padderok XXXX Krybende pil XX Eng-viol XXX Eng-kabbeleje XX Hedelyng XX Rundbladet soldug X Stor nælde XX Klokkelyng XX Øret pil XX Kær-fladstjerne XX Blåbær X Hedelyng XX Trævlekrone X Revling X Klokkelyng XX Eng-viol XXX Skov-stjerne X Tranebær X Almindelig fredløs XX Almindelig røn XX Revling X Almindelig mjødurt XX Tormentil XX Kragefod XX Eng-nellikerod X Lyng-snerre XXX Vandnavle XXX Kragefod XX Liden klokke X Kær-svovlrod XXX Sump-kællingetand XX Hirse-star XX Bukkeblad XXX Lådden dueurt XXX Stjerne-star X Liden blærerod X Kær-dueurt XX Fåre-svingel X Mose-troldurt X Vandnavle XXX Bølget bunke XX Djævelsbid X Angelik XX Vellugtende gulaks XX Smalbladet kæruld X Bukkeblad XXX Tandbælg X Tue-kæruld XXX Vand-mynte XX Blåtop XXXX Tørvemos XXXX Kær-snerre XX Tørvemos XXXX Sump-snerre XX Krybende baldrian XX Tvebo baldrian X Hjortetrøst X Kær-tidsel XXX Kål-tidsel XX Kær-høgeskæg X Glanskapslet siv XX Lyse-siv XXX Almindelig star XXX Kær-star XX Nikkende star XXX Næb-star XX Top-star XX Toradet star XX Trindstænglet star X Tykakset star X Alm. rapgræs XXX Mose-bunke XXX Hjertegræs X Eng-rørhvene XXXX Maj-gøgeurt XX Tabel 5 Oversigt over typiske plantearter i næringsfattig mose, moderat næringsrig mose og hede samt arternes hyppighed i Tinglev Mose, Hyppighed: x = fåtallig, xx = en del, xxx = almindelig og xxxx = meget almindelig. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

50 Det fremgår af oversigten, at Tinglev Mose har mange plantearter, der er typiske for den næringsfattige mose og den moderat næringsrige mose samt en del fra hede, såvel tør som våd. Det betyder, at der findes mange typer af plantesamfund i Tinglev Mose lige fra næringsfattige med høj- og hedemosepræg til mere næringsrige plantesamfund, herunder forskellige kærtyper. De mange typer af plantesamfund er også årsagen til, at vegetationen er artsrig. Forekomsten af disse vegetationssamfund er bl.a. bestemt af mosebundens næringsstofindhold, surhed og fugtighed. Næringsfattige mosearealer Høj- og hedemosens arter er bedst repræsenteret i de centrale dele af Tinglev Mose, især i delområde 4. Her var en af højmosens typiske arter, tue-kæruld, endnu ret hyppig samt en anden typisk art, smalbladet kæruld, fåtalligt forekommende. Desuden blev der her, som det eneste sted i mosen, registreret en spredt forekomst af tranebær og rundbladet soldug, som også er typiske højmosearter. Endvidere var hedelyng og klokkelyng almindelige her som det eneste sted i mosen. Som i den øvrige del af mosen er høj- og hedemoselandskabet dog i betydelig grad væk som følge af den tidligere afvanding og efterfølgende tilgroning med buske og træer, især birketræer. Ud over de centrale dele af mosen findes der også arealer med hedemose og stedvis forekomst af højmose i de sydlige dele (delområde 5,6 og 10) samt til dels i den nordvestlige del (delområde 2), Nørresø og Søndersø. På grund af afvanding, tørvegravning og tilgroning er hede- og højmosearealerne dog forandret, så hovedparten har karakter af tilgroningsmose og sumpskov. For alle de nævnte arter i tabel 5 under næringsfattig mose, dvs. højmose, hedemose og fattigkær, gælder at de er knyttet til sur og næringsfattig jordbund, og således har et lille indhold af næringsstofferne fosfor og kvælstof. Det er typisk arter, som hører til plantefamilierne kæruld, siv, starer, græsser og lyng. Af disse var det dog kun græsarten blåtop og tørvemos, som var udbredte og hyppige i moseområdet. Moderat næringsrige mosearealer De mere næringsrige vegetationssamfund findes spredt i hele Tinglev Mose, men især i randarealerne, der støder op til engene langs mosen samt i Nørresø og Søndersø. Da mosen gradvis bliver mere næringsrig via tilførsel af næringsstoffer fra bl.a. atmosfæren, overfladeafstrømning, vandløb og tilgroningen, vil mosen efterhånden blive mere næringsrig, og de mest næringsstofkrævende plantearter mere dominerende. Dette er allerede tilfældet i de centrale og sydlige områder (delområderne 2, 6, 10 og 18). Flere steder findes allerede repræsentanter for den ret næringsrige mose, og udviklingen mod en næringsrig mose er fremskreden mange steder. En del af arterne i den moderat næringsrige mose vokser også i den næringsfattige mose, dvs. de til dels er indifferente over for tørvejordens næringsstofindhold. Det gælder bl.a. arter som almindelig star, næb-star, eng-viol, kragefod, bukkeblad og eng-rørhvene. Alle disse arter er derfor udbredte og almindelige i størstedelen af mosen. I Nørresø og Søndersø består hængesæk- og sumpvegetationen af en del arter fra den næringsfattige mose og indifferente arter, men hovedparten af arterne er fra den moderat næringsrige mose. Generelt må vegetationen i begge søer Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

51 betegnes som svagt til moderat næringsrige vegetationssamfund, der er domineret af sumpplanter. Dette hænger også sammen med, at vandet er mindre surt og mere kalkholdigt end i de øvrige mosearealer, hvor der fortrinsvis findes sur tørvejord og vand med et højt indhold af humussyrer og et lille indhold af kalk. I begge søer fandtes der i 2009 dog store arealer med bl.a. hængesæk, hvor der var udbredte bevoksninger med tørvemosser, og hvor vandog jordmiljøet således var surt. I forhold til den tidligere undersøgelse i 1998, var bevoksningerne med tørvemosser blevet langt større. Hedearealer Med hensyn til hedevegetation skal det bemærkes, at den fortrinsvis findes som græsurtevegetation, idet de to mest dominerende arter var blåtop og bølget bunke. Der var således relativt få steder med bevoksninger af en vis størrelse af dværgbusken hedelyng, bl.a. i de centrale dele af mosen. Den græsurtedominerede hedevegetation fandtes også langs de mange stier, hvor der var lysåbent og ikke for vådt. Den mest begrænsende faktor for hedens typiske dværgbuske var således tilgroningen med buske og træer. Engarealer Endelig skal det nævnes, at der på engarealerne rundt om mosen findes næringsrige og stærkt næringsrige enge, da disse i varierende grad er blevet gødet gennem mange år med kunstgødning eller ekskrementer efter græssende dyr. Vegetationen her domineredes især af natur- og kulturgræsser samt bl.a. af ranunkler, kløver, siv mv. Dette gjaldt også for engen midt i moseområdet (delområde 3). 6.4 Dominerende plantearter I tabel 6 er vist en oversigt over de dominerende arter i Tinglev Mose, hvor området er opdelt på henholdsvis landmosearealer (delområde, 1, 2, 4, 5, 6, 8, 10 og 18), Søndersø (delområde 16), Nørresø (delområde 19) og engarealer i og omkring mosen (delområde 3, 7, 9, 11, 12, 13, 14, 15, 17, 20 og 21). På landmosearealerne var dun-birk og grå-pil dominerende, og de dannede sumpskov på en stor del af landmosearealet. Desuden var dynd-padderok, næb-star, eng-rørhvene og blåtop meget almindelige, og havde mange steder sammenhængende bevoksninger. De øvrige arter var almindelige eller spredt forekommende, og havde stedvis sammenhængende bevoksninger af en vis størrelse. Dominansen af pile- og birketræer skyldes den tidligere afvanding, som medførte en kraftig tilgroning med buske og træer som følge af en mere tør og lidt mere næringsrig mosejord. Efter vandstandshævningen i perioden er tilgroningen gået i stå, og en del af birketræerne er begyndt at gå ud. I Søndersø var sumpplanterne dynd-padderok, bukkeblad, næb-star og tagrør dominerende. Desuden var grå-pil meget almindelig og havde stedvis små pilekrat bortset fra de centrale dele af søen, som er permanent vanddækket og for våde for piletræer. Tørvemos var også meget almindelig og havde mange steder sammenhængende bevoksninger. Vanstandshævninger har bl.a. medført, at tilgroningen med grå-pil er stoppet, og at tørvemosserne mange steder har bredt sig i søområdet. Desuden er vand- og sumpplanter blev betydeligt mere hyppige. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

52 Planteart Landmosearealer Søndersø Nørresø Engarealer Dynd-padderok XXX XXXX XXX X Smalbladet mangeløv X XX X X Lav ranunkel X X X XXX Dun-birk XXXX X X X Almindelig syre XX X X X Eng-viol XX X X X Grå-pil XXXX XXX XX X Øret pil XX X X X Bævreasp XX Almindelig fredløs XX XX X X Dusk-fredløs X XX XX - Brombær XX - - X Kragefod X XX XX X Sump-kællingetand X XX XX X Vandnavle XX X X X Gifttyde X XX XX - Angelik XX XX X X Kær-svovlrod XX XX XX X Bukkeblad X XXX XXX - Kær-snerre X XX XX X Lyng-snerre XX X X X Krybende baldrian X XX XX - Kær-tidsel XX X X XXX Svømmende vandaks XX X X - Lyse-siv XX X X XXX Almindelig star XX X X X Nikkende star X XX XX X Næb-star XXX XXX XXX X Top-star XX XX XX X Almindelig rajgræs X X X XX Almindelig rapgræs XX XX X XXX Eng-rapgræs X - - XX Høj sødgræs X XX XX X Manna-sødgræs X X X XX Mose-bunke XX XX X XXXX Fløjlsgræs XX X X XX Eng-rørhvene XXX XX XX X Kryb-hvene XX XXX XX XXX Knæbøjet rævehale XX X X XXXX Rørgræs XX XX XX XX Tagrør XX XXX XXXX XX Blåtop XXX X X XX Bredbl. dunhammer XX XX XXX X Tørvemos XXX XXX XX X Tabel 6 Oversigt over de hyppigste plantearter ved undersøgelsen i Tinglev Mose, Hyppighedsangivelse: X = spredt, XX = almindelig, XXX = meget almindelig, XXXX = dominerende og - = ikke tilstede. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

53 I Nørresø var vegetationen stærkt domineret af tagrør, som havde store sammenhængende bevoksninger over det meste af søen. Desuden var dyndpadderok, bukkeblad, næb-star og bredbladet dunhammer meget almindelige. Grå-pil var kun spredt forekommende, idet tilgroningen med piletræer ikke var særlig fremskreden, da en stor del af søen havde hængesæk. Dette var en følge af, at tørvemos var blevet langt mere hyppig efter vandstandshævningen. Desuden var vand- og sumpplanter blevet langt mere hyppige. Engarealerne var domineret af vådbundsgræsserne mose-bunke, knæbøjet rævehale, almindelig rapgræs og kryb-hvene, men også lyse-siv, lav ranunkel og kær-tidsel var meget almindelige. Alle de dominerende græsarter er typiske for våde og næringsrige enge. Vandstandshævningen har medført, at alle vådbundsgræsser og urter er blevet mere hyppige. 6.5 Vand- og sumpplanter I tabel 7 er vist en oversigt over de vand- og sumpplanter, som blev registreret i vandområderne i Tinglev Mose. Det omfatter Nørresø, Søndersø, søer og tørvegrave, Almstrup kanal og grøfter/kanaler. Småsøer varierer i størrelse fra moderat store søer og ned til helt små tørvegrave af vandhulsstørrelse. Planteart Nørresø Søndersø Småsøer Almstrup Kanal Grøfter og kanaler Undervandsplanter: Tornfrøet hornblad XXX XX XX - X Tornløs hornblad - X X - X Almindelig vandranunkel - X X X X Storblomstret vandranunkel - XX X XX X Gul åkande (subm.) X X X X X Vandrøllike X XX X - - Aks-tusindblad - XX X X X Krans-tusindblad - X X X - Svømmende sumpskærm (subm.) - X X - X Sideskærm (subm.) XXX XXX XX XX XX Fladfrugtet vandstjerne - XX X XX XX Smalbladet vandstjerne - XX X X X Lancetbladet ærenpris (subm.) X X Vand-mynte (subm.) - X X X X Eng-forglemmigej (subm.) X X X XX X Liden blærerod - - X X - Slank blærerod X X - X Pilblad (subm.) - X - X X Vandpest XX XXX XXX XX XXX Krebseklo (subm.) - X XX - XX Liden vandaks X XX X X X Rust-vandaks X - Svømmende vandaks (subm.) X X X XX X Liden siv (subm.) X X XX - - Sø-kogleaks (subm.) X - Høj sødgræs (subm.) X X X XX XX Manna-sødgræs (subm.) XX XXX XX XX XX Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

54 Planteart Nørresø Søndersø Småsøer Almstrup Grøfter og Kanal kanaler Enkelt pindsvineknop (subm.) - - X XXX XX Kors-andemad X XX XXX X XX Pjusket tørvemos XX XX X - X Udspærret tørvemos XX XX XX - X Vand-seglmos X X XX XX XX Flydende stjerneløv (subm.) X X X X X Almindelig kransnål X X XX - X Skør kransnål X X XX - X Bugtet glanstråd - X X - - Flydende stjerneløv X X X - XX Flydebladsplanter: Gul åkande X X X X X Vand-pileurt XX XX X X X Krebseklo - X XX - XX Svømmende vandaks XX XXX XXX XXX XX Frøbid X XX XX X XX Liden andemad XX XXX XX XX XXX Stor andemad XX XX X - XX Sumpplanter: Dynd-padderok XXX XXXX XXX XX XX Langbladet ranunkel XX XXX XX X X Nedbøjet ranunkel XX XX XX X XX Tigger-ranunkel X X X X X Kær-fladstjerne XX XX XX X X Sump-fladstjerne X X X - X Butbladet skræppe X X X X X Vand-skræppe XXX XXX XX X XX Vandkarse XX XX X X X Tyndskulpet brøndkarse X X X X X Tykskulpet brøndkarse X XX XX XX XX Dusk-fredløs XXX XXX XX X XX Kragefod XXX XXX XX X XX Vandspir XX XX X X X Dunet dueurt X X X X X Kær-dueurt XX XX XX X XX Lådden dueurt XX XX XX XXX XX Vandnavle XX XX XXX X XX Svømmende sumpskærm - X X - - Gifttyde XXX XXX XX XX XX Sideskærm XXX XXX XX XX XX Bredbladet mærke X XX X X X Billebo-klaseskærm - X X X X Vand-klaseskærm - X X - - Bittersød natskygge XX XX XX X XX Bukkeblad XXXX XXXX XX X X Eng-forglemmigej XX XX XX X XX Sump-forglemmigej XX XX X X X Sværtevæld XX XX XX X X Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

55 Planteart Nørresø Søndersø Småsøer Almstrup Kanal Grøfter og kanaler Vand-mynte XX XX X X X Lancetbladet ærenpris X X X X X Tykbladet ærenpris - X X - X Kær-snerre XXX XXX XX X XX Sump-snerre XX XX XX X XX Krybende baldrian XXX XXX XX X XX Fliget brøndsel - - X X X Nikkende brøndsel X X X X X Kær-fnokurt X Pilblad - X X X - Vejbred-skeblad X X X X X Brudelys - X - X - Glanskapslet siv XX XX XX XX XX Liden siv X X X X X Spidsblomstret siv X X Tudse-siv - - X - X Smalbladet kæruld XX X XX - X Skov-kogleaks X X X X X Sø-kogleaks X X - X X Almindelig sumpstrå XX XX XX - X Blære-star X XX X - X Knippe-star X X X - X Kær-star X X X - X Nikkende star XXX XXX XX X XX Næb-star XXXX XXXX XXX XX XXX Stiv star X X X X X Sylt-star - X X - - Top-star XXX XXX XXX XX XX Tykakset star X X X X X Almindelig rapgræs XXX XXX XXX XX XXX Høj sødgræs XXX XXX XX XXX XXX Manna-sødgræs XX XX XX XX XX Kryb-hvene XXX XXX XXX XX XXX Knæbøjet rævehale XX XX XXX XX XXX Eng-rørhvene XXX XXX XXX XX XX Stivtoppet rørhvene - X X - - Rørgræs XX XX XX XXX XX Tagrør XXXX XXXX XXX XX XXX Grenet pindsvineknop XX XX X XX XX Enkelt pindsvineknop XX XXX X XX XX Bredbladet dunhammer XXXX XXX XXX XX XXX Gul iris XX XX X X XX Tabel 7 Oversigt over vand- og sumpplanter i Nørresø, Søndersø, småsøer, Almstrup Kanal samt grøfter og kanaler i Tinglev Mose, Hyppighed: x = fåtallig, xx = en del, xxx = almindelig og xxxx = meget almindelig. Subm. = undervandsform af flyde- eller sumpplante. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

56 Undervandsplanter Der blev registreret 36 arter af undervandsplanter. Det omfattede en blanding af undervandsplanter (14), undervandsformer af flyde- og sumpplanter (15), mosser (4) og kransnålalger (3). Af disse er krans-tusindblad, svømmende sumpskærm, smalbladet vandstjerne, liden blærerod, slank blærerod, pilblad, rust-vandaks og kransnålalgen bugtet glanstråd ualmindelige. I Nørresø og Søndersø fandtes del bevoksninger af sideskærm og af tørvemosser. I småsøer og tørvegrave var vandpest og kors-andemad almindelige. I Almstrup Kanal var den dominerende art undervandsformen af enkelt pindsvineknop og svømmende vandaks. I grøfter og kanaler var vandpest dominerende. Trådalger Der registreredes stedvis en del bevoksninger af den næringsstofkrævende grønalge, dusk-vandhår (Cladophora glomerata), som tegn på en del tilførsel af næringsstoffer til mosen. Flydebladsplanter Der registreredes 8 arter af flydebladsplanter, hvoraf krebseklo er ualmindelig. Den fandtes spredt i mosen og havde enkelte steder sammenhængende bevoksninger. Svømmende vandaks, frøbid, liden andemad og stor andemad var udbredte og stedvis almindelige. Især liden andemad havde flere steder store sammenhængende bevoksninger. Vand-pileurt og mosset flydende stjerneløv fandtes spredt i vandområderne. Den forholdsvis hyppige forekomst af de to andemads-arter tyder i øvrigt på, at vandet i flere af vandområderne i Tinglev Mose er moderat næringsrigt. Sumpplanter Der blev registreret 71 arter af sumpplanter, og Tinglev Mose rummer således en meget artsrig sumpvegetation som følge af de mange og forskellige vandområder. En række af arterne er ualmindelige på landsplan, hvilket gælder svømmende sumpskærm, vand-klaseskærm, kær-fnokurt, pilblad, spidsblomstret siv, smalbladet kæruld, sylt-star, tykakset star og stivtoppet rørhvene. Mange af arterne var udbredte og almindelige i vandområderne i mosen, hvilket især gjaldt dynd-padderok, vand-skræppe, dusk-fredløs, kragefod, lådden dueurt, gifttyde, sideskærm, bukkeblad, kær-snerre, næb-star, top-star, almindelig rapgræs, høj sødgræs, manna-sødgræs, kryb-hvene, knæbøjet rævehale, eng-rørhvene, tagrør og bredbladet dunhammer. Nørresø domineredes af sumpplanterne tagrør, næb-star og bukkeblad, mens Søndersø især var domineret af dynd-padderok, bukkeblad, næb-star og tagrør. I småsøer og tørvegrave var de almindeligste sumpplanter dyndpadderok, vandnavle, næb-star, top-star, kryb-hvene, knæbøjet rævehale, eng-rørhvene, tagrør og bredbladet dunhammer. I Almstrup Kanal var de dominerende sumpplanter langs vandløbet høj sødgræs, rørgræs og lådden dueurt. Grøfter og kanaler i mosen domineredes af næb-star, høj sødgræs, krybhvene, knæbøjet rævehale, tagrør og bredbladet dunhammer. De registrerede vand- og sumpplanter består af en blanding af arter, hvoraf nogle typisk vokser i næringsfattigt og surt vand, mens andre typisk vokser i mere næringsrigt vand. En stor del af arterne er også indifferente og vokser i begge typer af vande. Forekomsten af en hel del af de mere eller mindre næringskrævende arter er imidlertid en afspejling af, at mosen gradvis er ved at Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

57 blive mere næringsrig. Dette ses bl.a. i tørvegravene i den sydvestlige del af mosen, som ligger tæt på landbrugsområder, og som har mange af de næringskrævende arter. I forhold til 1998 er mange af undervands-, flydeblads- og sumpplantearterne blevet langt mere udbredte og hyppige som følge af vandstandshævningen i perioden Der er også indvandret en lang række nye vand- og sumpplanter, hvoraf en del er ualmindelige på landsplan. Vandstandshævningen har således medført, at den vandtilknyttede vegetation er blevet langt mere udbredt og artsrig. 6.6 Plantearterne i prøvefladerne Med henblik på at kunne følge vegetationens udvikling i forbindelse med bl.a. en eventuel pleje af området blev der i 1998 undersøgt 6 prøveflader, hvor plantearternes dækningsgrader blev registreret. Hver prøveflade var på 50 x 50 m, og placeringen af disse fremgår af figur 8 og 9. Prøvefladerne er placeret på henholdsvis enge op til mosen (prøveflade 1 og 2) og i områderne med Nørresø og Søndersø (prøveflade 3-6). I tabel 8 er vist resultaterne af registreringen i 1998 og Prøveflader Plantearter Dynd-padderok 0, Kær-padderok 0,5 0,5 Bredbladet mangeløv 1 0,1 Smalbladet mangeløv 0,1 2 0,5 0,1 Tornfrøet hornblad 0,1 Eng-kabbeleje 0,1 0,1 0,5 0,1 0,5 Bidende ranunkel 0,1 0,5 0,5 Langbladet ranunkel 0,1 0,5 0,1 0,5 0,1 Lav ranunkel Nedbøjet ranunkel 0,1 0,1 0,1 0,1 Stor nælde 0,1 0,5 0,5 1 0,1 Almindelig hønsetarm 0,1 0,1 0,1 Almindelig fuglegræs 1 0,1 Kær-fladstjerne 0,1 0,1 0,1 0,1 Vand-skræppe 0,1 1 0,1 1 0,1 Almindelig syre 0, Vand-pileurt 0,1 0,5 0,5 0,1 0,1 Almindelig stedmoderblomst 0,1 Femhannet pil 0,5 0,5 Grå-pil 5 0,5 0,1 0,5 0, Eng-karse 0,1 0,1 0,1 Almindelig fredløs 0,1 0,1 0,5 0,1 0,5 0,1 0,1 0,1 Dusk-fredløs 0,5 0,1 0,1 0,5 Almindelig mjødurt 0,1 0,1 0,5 2 Eng-nellikerod 0,1 0,5 5 Gåse-potentil 2 1 0,5 0,5 Kragefod ,5 Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

58 Prøveflader Plantearter Hvidkløver 5 0,1 0,1 Sump-kællingetand 0,1 0,1 2 Kattehale 0,1 0,1 0,1 Kirtlet dueurt 0,1 0,5 Kær-dueurt 0,1 0,1 0,1 Lådden dueurt 0,1 2 0,5 0,1 Gifttyde 0,1 0,1 0,5 0,5 0,1 0,5 Sideskærm 0,1 1 0,5 Angelik 0,1 0,5 2 0,1 1 Kær-svovlrod 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 5 0,1 0,1 Bukkeblad Eng-forglemmigej 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Almindelig skjolddrager 0,1 0,1 0,1 Skov-hanekro 0,1 0,1 0,1 Sværtevæld 0,1 0,1 0,1 Ager-mynte 0,1 0,1 0,1 Glat ærenpris 0,1 0,1 Tveskægget ærenpris 0,5 0,1 Burre-snerre 0,1 0,1 Hvid snerre 0,5 Kær-snerre 0,1 0, ,1 0,5 0,1 0,1 0,1 Hyldebladet baldrian 0,1 0,1 5 0,1 Krybende baldrian 0,1 Almindelig røllike 0,5 0,1 Nyse-røllike Tusindfryd 0,5 Ager-tidsel 5 0,5 Kær-tidsel 0,1 0,1 0,1 0,5 1 0,1 0,1 Mælkebøtte 0,5 Vandpest 2 Lyse-siv ,5 2 Almindelig star 0,1 0,1 0,5 0,5 Nikkende star 1 0,1 5 2 Næb-star ,1 2 Top-star 0,1 0,1 0,5 0,1 1 Toradet star 0,1 0,1 0,1 Rød svingel 0,1 0,5 0,1 Almindelig rajgræs ,5 Almindelig rapgræs ,1 Eng-rapgræs 2 5 0,5 1 Almindelig hundegræs 0,1 Høj sødgræs 0, ,1 5 0,1 5 0,5 5 Almindelig kvik 0,5 0,1 Bølget bunke 60 2 Mose-bunke ,5 50 Vellugtende gulaks 0,1 0,5 Fløjlsgræs ,1 Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

59 Prøveflader Plantearter Kryb-hvene Eng-rørhvene 0, Eng-rottehale 0,1 0,5 0,1 Knæbøjet rævehale Rørgræs 1 0,1 1 0,1 Tagrør , Bredbladet dunhammer , Liden andemad 1 0,5 0,1 Maj-gøgeurt 0,1 0,1 Tørvemos 0, ,1 5 0,1 5 Andre mosser Tabel 8 Planternes dækningsgrad i procent i 6 prøveflader ved undersøgelsen i Tinglev Mose, juli 1998 og 16. juli Hver prøveflade er på 50 x 50 m og deres placering fremgår af figur 8 og 9. Nummer 1 og 2 er på engarealer langs mosen, mens nummer 3-6 er i den østlige del af Nørresø og Søndersø. Prøveflade 1 Våd eng der tilsyneladende ikke har været omlagt i perioden I 1998 var der kreaturgræsning på engen, mens den i 2009 var under tilgroning med høje urter, især græsser. I 1998 var engen kun lidt fugtig, mens den i 2009 var fugtig over det meste og havde våde partier langs mosen, men uden blankt vand. I 2009 var vegetationen stærkt domineret af mose-bunke, men også almindelig rapgræs, knæbøjet rævehale, lyse-siv og lav ranunkel var ret dominerende, dvs. fugtig- og vådbundsarter. Fra 1998 til 2009 var vådbundsarterne blevet langt hyppigere, især mosebunke og lyse-siv, mens tørbundsarterne var blevet mindre hyppige eller forsvundet. Desuden var der indvandret en lang række nye vådbundsarter til engen, således kær-fladstjerne, almindelig fredløs, almindelig mjødurt, engnellikerod, sump-kællingetand, kær-dueurt, lådden dueurt, angelik, kærsvolrod, eng-forglemmigej, kær-snerre, hyldebladet baldrian, almindelig star, eng-rørhvene og rørgræs. Dette betød en stigning i artsrigdommen fra 24 arter i 1998 til 40 arter i Prøveflade 2 Våd eng der tilsyneladende ikke har været omlagt i perioden I 1998 var engen uudnyttet og halvtør, og den var under tilgroning med græsser. I 2009 var der heller ikke nogen landbrugsdrift, og engen var våd uden blankt vand. I 2009 var vegetationen stærkt domineret af mose-bunke, men også lav ranunkel var dominerende. Desuden var almindelig syre, almindelig rapgræs, fløjlsgræs og lådden dueurt almindelige. Det var således især vådog fugtigbundsarter, som dominerede vegetationen. Fra 1998 til 2009 var våd- og fugtigbundsarterne blevet langt mere hyppige på bekostning af tørbundsarterne. Det gjaldt specielt tørbundsarten bølget bunke, som var meget dominerende i 1998, men var gået meget stærkt tilbage. Generelt var alle vådbundsarter blevet langt hyppigere fra 1998 til 2009, især Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

60 mose-bunke, men også lav ranunkel, almindelig rapgræs, og lådden dueurt. Desuden var der indvandret mange nye vådbundsarter, således kær-padderok, smalbladet mangeløv, eng-kabbeleje, kær-fladstjerne, vand-pileurt, almindelig fredløs, eng-nellikerod, sump-kællingetand, kattehale, kær-dueurt, lådden dueurt, angelik, eng-forglemmigej, kær-snerre, hyldebladet baldrian, nikkende star, kryb-hvene, eng-rørhvene og knæbøjet rævehale. Dette betød en stigning i artsrigdommen fra 29 arter i 1998 til 55 i Prøveflade 3 Moderat nærings- og kalkrig eng, der har karakter af mose og rigkær. Moseområdet udnyttes ikke landbrugsmæssigt, og det var i 1998 under tilgroning med piletræer, men tilgroningen synes nu at være stoppet efter vandstandshævningen. Ved undersøgelsen i 2009 var der blankt vand flere steder op til en højde af 5 cm, og mosebunden var generelt våd. Vegetationen var domineret af vådbundsarterne eng-rørhvene, bukkeblad, kragefod og almindelig star, mens dynd-padderok, eng-nellikerod, sump-kællingetand, nikkende star og høj sødgræs var almindelige. Desuden var tørvemos og andre vådbundsmosser almindelige. Vegetationen var således domineret af vådbundsarter og bestod af en del sumparter. Af særlige arter blev registreret enkelte planter af maj-gøgeurt. Fra 1998 til 2009 var vådbundsarterne dynd-padderok, almindelig star, nikkende star, høj sødgræs og sump-kællingetand blevet langt hyppigere, mens den i 1998 stærkt dominerende eng-rørhvene var gået en del tilbage. Desuden var det bemærkelsesværdigt, at tørvemosser var blevet langt mere almindelige, hvilket må skyldes vandstandshævningen i mosen. En række nye vådbundsarter havde indfundet sig, således smalbladet mangeløv, eng-kabbeleje, kattehale, gifttyde, sideskærm, eng-forglemmigej, nyse-røllike og bredbladet dunhammer, mens der kun var forsvundet en enkelt art, burre-snerre. Det medførte en stigning i artsrigdommen fra 30 arter i 1998 til 37 arter i Prøveflade 4 Forsumpnings- og hængesæksareal midt i Nørresø. Ved undersøgelsen i 1998 var prøvefladen våd og havde flere steder vanddybder på op til 5 cm. I 2009 var der cm vand, men stadig med en del hængesæk. Vegetationen var domineret af tagrør og bredbladet dunhammer, men også dynd-padderok, bukkeblad, eng-rørhvene og tørvemosser var dominerende. Vegetationen var således domineret af sumpplanter samt vådbundsplanter, der kan gro på hængesæk. Fra 1998 til 2009 var eng-rørhvene gået meget tilbage, mens tagrør, bredbladet dunhammer, dynd-padderok og bukkeblad var gået stærkt frem. Desuden var der en bemærkelsesværdig fremgang for tørvemosser. Fremgangen for de nævnte arter må skyldes vandstandshævningen. Dette var formentlig også årsagen til, at enkelte arter var forsvundet, således kær-fladstjerne, almindelig fredløs og kær-svovlrod, der ikke kan tåle at stå permanent i vand. Nytilkomne arter omfattede vand-pileurt og liden andemad. Dette betød, at der i 2009 var 18 arter i stedet for 19 i Prøveflade 5 Forsumpnings- og hængesækareal midt i Søndersø. Ved undersøgelsen i 1998 var der en vandstand på omkring 10 cm i hovedparten af undersøgelsesfladen, Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

61 mens der i 2009 var cm, men stadig med en del hængesæksarealer. Vegetationen var domineret af dynd-padderok, bukkeblad, næb-star, høj sødgræs, eng-rørhvene, tagrør og bredbladet dunhammer, mens kragefod, høj sødgræs, eng-rørhvene og vandpest var almindelige. Desuden var tørvemosser og andre vådbundsmosser ret almindelige. Vegetationen var således domineret af sumpplanter. Fra 1998 til 2009 var eng-rørhvene gået stærkt tilbage, mens dynd-padderok, høj sødgræs, tagrør, bredbladet dunhammer og tørvemos var gået betydeligt frem. Som følge af vandstandshævningen var mange af fugtigbundsarterne forsvundet, således bredbladet mangeløv, smalbladet mangeløv, lådden dueurt, kær-fladstjerne, angelik, hyldebladet baldrian, kær-tidsel og toradet star, mens tornfrøet hornblad og krybende baldrian var kommet til som nye arter. Det betød et fald i antallet af plantearter fra 36 i 1998 til 30 i Prøveflade 6 Sumpet areal i Søndersø. Ved undersøgelsen i 1998, var jorden fugtig men uden blank vand, mens der i 2009 var en vandstand på cm vand og enkelte arealer med hængesæk. Vegetationen var stærkt domineret af tagrør, men også dynd-padderok, høj sødgræs, eng-rørhvene, bredbladet dunhammer og tørvemos var almindelige. Vegetationen domineredes således af vådbundsarter, især sumpplanter. Desuden var der en del træer af grå-pil, hvoraf nogle var ved at gå ud. Fra 1998 til 2009 var dynd-padderok, høj sødgræs, og tagrør gået frem i hyppighed, mens eng-rørhvene var gået stærkt tilbage. Vandstandshævningen havde medført, at nogle af fugtigbundsarterne var forsvundet, således bredbladet mangeløv, angelik, kær-svovlrod, eng-forglemmigej, almindelig skjolddrager, sværtevæld og kær-tidsel. Til gengæld var langbladet ranunkel, vandskræppe, vand-pileurt, sideskærm, bukkeblad og bredbladet dunhammer indvandret som nye arter. I 1998 var der 25 arter, mens der i 2009 var 22 arter. Konklusion På baggrund af undersøgelserne kan det bl.a. konkluderes, at fra 1998 til 2009 var vegetationen på engarealerne langs mosen blevet domineret af vådbundsarter, og engene var blevet langt mere artsrige som følge af, at der var indvandret en lang række nye våd- og fugtigbundsarter. Denne udvikling skyldtes især, at vandstanden er blevet hævet i moseområdet. Dette har også medført en stigning i mængden af vådbundsplanter og -arter på mosearealerne. På begge engarealer var mose-bunke blevet stærkt dominerende, hvilket ud over mere våde forhold også kan være er et tegn på, at engarealerne tilføres en del næringsstoffer fra de omkringliggende og dyrkede landbrugsarealer. I vådområderne Nørresø og Søndersø har hævningen af vandstanden medført, at sumpplanterne er blevet mere dominerende. Desuden er der indvandret vand- og vådbundsarter, mens nogle af fugtigbundsarterne er forsvundet, da de ikke tåler at have rødderne permanent i vand. Det gælder bl.a. engrørhvene, som var dominerende i 1998, men nu er gået stærkt tilbage i hyppighed. Endvidere er det bemærkelsesværdigt, at tørvemosserne som følge af vandstandshævningen er gået betydeligt frem i mose- og vandområder, hvor der er hængesæk. Det betyder, at tørvemosserne mange steder i Tinglev Mose er begyndt at gro igen og vil brede sig i mosen i de kommende år. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

62 En stor del af Tinglev Mose er groet til med pilekrat, der især består af grå-pil, men områdevis også af øret pil. Herudover findes en række andre arter af pil, hvoraf femhannet pil på billedet er ret almindelig. Her er den i blomst om foråret. Foto: 13. maj Tinglev Mose har en artsrig sumpvegetation, og ved undersøgelsen blev der registreret 71 arter af sumpplanter. Her er en af mosen karakteristiske sumpplanter, top-star, som ofte vokser langs kanten af vandområder. Foto: 13. maj Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

63 Krebseklo er både en flydeblads- og undervandsplante, som fandtes spredt i vandområderne i Tinglev Mose med sine karakteristiske bladrosetter. Enkelte steder havde den sammenhængende bevoksninger. Det ses, at vandet er noget næringsrigt, idet vandoverfladen er dækket af liden andemad. Foto: 13. maj Undervandsvegetationen er forholdsvis artsrig i Tinglev Mose, og ved undersøgelsen blev der fundet 36 arter af undervandsplanter. Her ses blomsten af slank blærerod, som er en ualmindelig vandplante på landsplan. I Tinglev Mose var arten kun fåtalligt tilstede. I baggrunden anes krebseklo. Foto: 18. juli Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

64 Maj-gøgeurt fandtes ret hyppigt i den sydøstlige del af Nørresø og den tilgrænsende vældmose samt langs randen af den østligste del af Søndersø, hvor der også fandtes arealer med vældmose. I disse områder siver der kalkholdigt grundvand op som følge af forekomsten af søkalk. Maj-gøgeurt er en kalkelskende vådbundsart. Foto: 5. juni Trævlekrone fandtes spredt på lysåbne eng- og mosearealer i Tinglev Mose. Den vokser især på moderat næringsrig og fugtig tørvebund, bl.a. sammen med den ovennævnte art. Foto: 5. juni Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

65 Kragefod med sine rødbrune blomster en af de blomsterplanter, som typisk vokser i hængesækken i de sure og brunvandede vandområder i Tinglev Mose. Foto: 5. juni Eng-nellikerod vokser på de våde engarealer i og omkring Tinglev Mose. Arten findes typisk på moderat næringsrig tørvejord. Foto: 5. juni Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

66 7 Ynglefugle 7.1 Samlet oversigt over ynglefugle Ved undersøgelsen blev der registreret i alt 64 arter af ynglefugle, tabel 9. I tabellen er der vist det samlede antal ynglepar af den enkelte art samt antallet af ynglepar i hvert af de 21 delområder. Delområder Fugleart I alt Rørdrum 1 1 Lille lappedykker Knopsvane Grågås Gråand Atlingand 1 1 Krikand 1 1 Troldand Rørhøg 1 1 Musvåge 1 1 Agerhøne Fasan Vandrikse Grønbenet rørhøne Blishøne Vibe Dobbeltbekkasin Ringdue Turteldue 1 1 Gøg 7 Sanglærke Landsvale 2 2 Skovpiber Engpiber Hvid vipstjert Gærdesmutte Jernspurv Rødhals Nattergal Blåhals Bynkefugl Solsort Sangdrossel Misteldrossel Sjagger 1 1 Græshoppesanger Kærsanger Rørsanger Sivsanger Havesanger Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

67 Fugleart Delområder I alt Gulbug Gærdesanger Tornsanger Munk Løvsanger Gransanger Fuglekonge 2 2 Blåmejse Musvit Sumpmejse Fyrremejse Halemejse 1 1 Rødrygget tornskade 1 1 Skovskade Husskade Krage Bogfinke Grønirisk Grønsisken 1 1 Stillits Gråsisken Tornirisk Gulspurv Rørspurv Tabel 9 Oversigt over antallet af ynglefugle for hele området og de 21 delområder ved undersøgelsen i Tinglev Mose, Antallet af ynglefugle er gennemsnittet af de systematiske optællinger i maj-juni. Der blev registreret i alt 64 ynglefuglearter og 903 ynglepar. I det følgende er de enkelte hovedgrupper af fugle kort gennemgået, idet hovedvægten er lagt på de vandtilknyttede arter. Hejrer Rørdrum ynglede med 1 par i Nørresø. Her er der udstrakte tagrørsarealer, som er artens foretrukne ynglebiotop. Hannen hørtes pauke en enkelt gang i maj og begyndelsen af juni, og desuden observeredes en voksen fugl i juli. Ynglesuccessen er ikke kendt. I øvrigt hørtes en paukende rørdrum i den sydlige del af mosen i begyndelsen af maj, men hørtes ikke efterfølgende. Lappedykkere Lille lappedykker havde 12 par fordelt på tørvegrave, søer og kanaler i området. Der var flest ynglepar i Søndersø, der med en mosaik af vandflader, rørsump og sumpskov udgjorde et godt yngleområde for arten. Den samlede ynglesucces er ikke kendt, men 5 af parrene observeredes med unger. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

68 Svaner Knopsvane havde 5 par, som ynglede i de centrale vandområder i mosen, herunder tørvegrave, søer og kanaler. To af parrene opgav at yngle, mens tre af parrene observeredes med unger. Gæs Grågås havde 5 par fordelt med 3 i Søndersø og 2 i Nørresø. To af parrene observeredes med gæslinger, mens ynglesuccessen ikke er kendt for de tre øvrige par, som muligvis opgav at yngle. Andefugle Gråand ynglede med mindst 14 par, som fandtes spredt over hele mosen. Halvdelen observeredes med ællinger. Atlingand og krikand ynglede begge med 1 par i Søndersø. Den førstnævnte observeredes med unger, mens ynglesuccessen ikke er kendt for den sidstnævnte. Troldand havde 4 par, fordelt med 3 i tørvegrave i den vestlige del af mosen og 1 par i Nørresø. Kun et enkelt af parrene blev observeret med unger. Rovfugle Rørhøg havde 1 par i Nørresø, hvor der er store rørskovsarealer af tagrør, som er artens ynglebiotop. Parret fik to unger på vingerne. I maj sås et andet par i Søndersø, men observeredes ikke efterfølgende. Musvåge ynglede med 1 par, som havde rede i den centrale del af mosen. Parret fik 2 ungfugle på vingerne. Hønsefugle Agerhøne ynglede på engen langs mosen med 3 par, hvoraf to af disse observeredes med kyllinger. Fasan havde 4 par spredt i moseområdet, og to af hønerne observeredes med kyllinger. Vandhøns Vandrikse havde 18 par fordelt over hele mosen. Der var flest par i Søndersø og Nørresø med henholdsvis 6 og 4 par. Arten har en meget skjult levevis i rørsumparealer, og ynglesuccessen hos parrene er ikke kendt. Grønbenet rørhøne fandtes med 15 par spredt i mosen, og der var flest par i Søndersø og Nørresø. Bestandens samlede ynglesucces er ikke kendt, da arten lever skjult, men 6 af parrene observeredes med unger. Blishøne havde 21 par, der ynglede spredt i hele mosen. Søndersø og Nørresø havde flest par med henholdsvis 6 og 4 par. Omkring halvdelen af parrene observeredes med unger. Vadefugle Vibe ynglede med 6 par på engene langs mosen. Ynglesuccessen var tilsyneladende ringe, idet kun to af parrene observeredes med unger. Dobbeltbekkasin havde 13 par, som fandtes spredt over hele mosen. Ynglesuccessen er ikke kendt, da arten har en skjult levevis nær redestedet. Duer Ringdue havde 16 par fordelt over hele mosen på steder, hvor der var trævækst. Turteldue havde et enkelt par i den sydligste del af mosen. Der hørtes en kurrende han i slutningen af maj og midt i juni, og det kan muligvis have drejet sig om en trækkende han uden mage. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

69 Gøge Der registreredes gennemsnitlig ca. 7 hanner af gøg, dvs. 7 par. Da gøge ikke menes at være territoriehævdende, er hannerne ikke henført til nogen delområder, og de var mere eller mindre jævnt fordelt over hele mosen. Spurvefugle Der registreredes et stort antal arter, som hører til denne fuglegruppe, i alt 44 arter. Bortset fra sanglærke, engpiber og bynkefugl, der er typiske engfugle, ynglede alle de øvrige arter i mosen eller langs denne. Af disse skal især fremhæves den meget sjældne ynglefugl, blåhals, der havde 3 par langs kanaler i den nordlige og østlige del af mosen samt fyrremejse, som havde 5 par i de centrale dele af mosen. Desuden havde den ualmindelige ynglefugl græshoppesanger 18 par, som var mere eller mindre jævnt fordelt over hele moseområdet. Af andre ualmindelige ynglefugle havde rødrygget tornskade 1 par i den nordlige del af området, bynkefugl 5 par på engarealerne langs mosen, sivsanger 4 par i rørskovsarealer med spredte buskbevoksninger, misteldrossel med 3 par i den sydlige del af mosen samt sjagger med 1 par i den sydligste del af mosen. Herudover kan af ualmindelige ynglefugle nævnes, at gråsisken havde 16 ynglepar, som fortrinsvis ynglede i de centrale dele af mosen. Endvidere havde nattergal 25 par, som var mere eller mindre jævnt fordelt over hele mosen. Desuden havde halemejse et par i den centrale del af mosen. I øvrigt skal det nævnes, at grønsisken havde 1 par og fuglekonge 2 par i en lille bevoksning med nåletræer i den sydlige del af mosen. Begge arter er knyttet til nåletræer. Konklusion Tinglev Mose har med 64 arter et stort antal ynglefuglearter, hvilket især skyldes områdets store udstrækning og forekomsten af mange forskellige naturtyper. Der findes en lang række arter, som er typiske for en tilgroet mose, men forholdsvis få af de arter som er typisk for en åben hede- og højmose, som Tinglev Mose tidligere har været. Af typiske hedemosefugle ynglede der i 2009 kun krikand, dobbeltbekkasin og rødrygget tornskade, som alle tre også kan være i andre typer af vand- og landområder. Det er således småfugle, der er knyttet til buske, træer, krat og løvskov, som har draget fordel af tilgroningen, og der findes derfor mange arter og ynglepar af disse. Modsat har de arter, som er knyttet til åbne vandområder, dvs. vadeog vandfugle, ikke så gode ynglebetingelser som småfuglene. Som det vil fremgå af de følgende afsnit, har vandstandshævningen i Tinglev Mose imidlertid medført, at der er kommet langt flere ynglende vandfugle i 2009 i forhold til Samtidig er der også indvandret sjældne ynglefuglearter. 7.2 Sjældne og ualmindelige ynglefuglearter I tabel 10 er anført de arter, som er på den nye danske rødliste fra Danmarks Miljøundersøgelser eller på den danske gulliste fra 1997 over arter med en stærk negativ bestandsudvikling på landsplan (Miljø- og Energiministeriet, 1998b). Desuden er anført de arter, som er med på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 som ynglefuglearter samt de arter, som er ualmindelige ynglefugle her i landet. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

70 Danske rødliste Danske gulliste EF-fuglebeskyttelsesdirektiv Ualmindelig i Danmark Fugleart Antal par Fugleart Antal par Fugleart Antal par Fugleart Antal par Atlingand 1 Vibe 6 Rørdrum 1 Dobbeltbekkasin 13 Krikand 1 Jernspurv 11 Rørhøg 1 Sjagger 1 Turteldue 1 Gulbug 5 Blåhals 3 Græshoppesanger 18 Sivsanger 4 Rødrygget tornskade 1 Fyrremejse 5 Tabel 10 Oversigt over ynglefuglearter i Tinglev Mose i 2009, som er på den nye danske rødliste fra Danmarks Miljøundersøgelser eller danske gulliste, EF-fuglebeskyttelsesdirektivets liste 1 som ynglefugle, eller som er en ualmindelig ynglefugl i Danmark. Rødlistede arter De tre rødlistede arter på den nye danske rødliste er med under katagorien næsten truet. Atlingand er en ualmindelig ynglefugl herhjemme, hvor landsbestanden er vurderet til at ligge på ca. 300 par i 1996 (Grell, 1998) og på par i 2000 (DOF-basen), hvilket formentlig også er dens nuværende status. Artens foretrukne ynglested er lavvandede og næringsfattige vandområder, der er omgivet af engarealer med sjapvand. Arten har således forholdsvis gode yngleforhold i Tinglev Mose, og der ynglede et enkelt par i Søndersø, hvor parret observeredes med ællinger. Herudover observeredes et enkelt par i den vestlige del af mosen en enkelt gang i begyndelsen af maj, men iagtoges efterfølgende ikke mere, og det drejede sig formentlig om trækfugle. Krikand yngler især i moser og specielt i næringsfattige moser samt i lavvandede søer med en veludviklet rørsump. Landsbestanden blev vurderet til ca. 300 par i 1996 (Grell, 1998) og til par i 2000 (DOF-basen), idet arten tilsyneladende har været i tilbagegang de sidste år. I Tinglev Mose ynglede der et enkelt par i Søndersø. Der blev også observeret et enkelt par i den sydlige del af mosen i slutningen af maj, men parret forsvandt igen. Turteldue er en sjælden ynglefugl i Danmark, hvor den hovedsagelig yngler i Sønderjylland og her fortrinsvis i nåle- og nåleblandingskov. I udlandet er løvskove og krat typiske ynglesteder og således mere i overensstemmelse med naturforholdene i Tinglev Mose. Den danske bestand er vurderet til ca. 100 par i 1996 (Grell, 1998) og til i 2000 (DOF-basen). Den er således gået tilbage de seneste år, hvilket også hænger sammen med, at bestanden er ret fluktuerende. Arten ynglede med et enkelt par i den sydlige del af Tinglev Mose, hvor en han hørtes i maj og juni. Der kan dog muligvis have været tale om to trækkende hanner. Gullistede arter De 4 gullistede arter er med på listen som opmærksomhedskrævende. Arterne er udbredte og forholdsvis almindelige ynglefugle i Danmark, bortset fra sivsanger, der har en spredt forekomst her i landet. I Tinglev Mose ynglede den spredt med 4 par i sumparealer med enkelte buske. Gulbug (5 par) og jernspurv (11 par) fandtes spredt over hele moseområdet, hvor der var buske og træer. Begge arter findes i mange typer landskaber med trævegetation. Med hensyn til vibe fandtes de 6 ynglepar på engene langs mosen. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

71 Arter på EF-fuglebeskyttelsesdirektivet De fire arter, rørdrum, rørhøg, blåhals og rødrygget tornskade, er på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets liste 1 som ynglefugle. Rørdrum er en forholdsvis sjælden ynglefugl her i landet med en vurderet bestand på par i 1996 (Grell, 1998) og på par i 2000 (DOFbasen). Arten har herefter været i fremgang (Pihl, 2003), og landsbestanden ligger sandsynligvis nu på omkring 300 par, så den nationale bevaringsstatus synes at være gunstig. Rørdrummen foretrækker som yngleområde især store tagrørsskove og i mindre grad rørsump uden tagrør. I Tinglev Mose har rørdrum de bedste yngleforhold i Nørresø, hvor der er udstrakte tagrørsbevoksninger, og der ynglede et enkelt par. Desuden findes der også forholdsvis gode yngleforhold i Søndersø, hvor der områdevis er sammenhængende tagrørsbevoksninger. Rørdrum har tilsyneladende en gunstig bevaringsstatus i Tinglev Mose, idet den også ynglede med 1 par i årene (DOF-basen). Rørhøg yngler næsten udelukkende i rørskove i vandområder, idet den anlægger sin rede i tagrørsbevoksningerne. Ud over at jage i rørskoven finder den også sin føde på enge og marker. Landsbestanden er vurderet til omkring 650 par i både 1996 og 2000 (Grell, 1998; DOF-basen), og dens nationale bevaringsstatus er foreløbig vurderet som gunstig (Pihl, 2003). I 2009 ynglede der i Tinglev Mose et enkelt par i Nørresø, hvor arten synes at have gode yngleforhold i Nørresø med de udstrakte tagrørsbevoksninger og gode fourageringsforhold med de omkringliggende våde enge. I begyndelsen af maj observeredes et ynglepar i Søndersø, men parret forsvandt herefter. Arten synes at have en gunstig bevaringsstatus i Tinglev Mose, idet den også ynglede med et par i årene (DOF-basen). Blåhals dukkede efter omkring 100 års fravær op som dansk ynglefugl igen i 1992, hvor den begyndte at yngle i Tøndermarsken (Grell, 1998). Efterfølgende er arten blevet mere udbredt og almindelig i Sønderjylland, og ynglebestanden her i landet er vurderet til ca. 100 par i 2007 (DOF-basen). Det drejer sig om racen sydlig blåhals, som er indvandret fra Tyskland. Dens foretrukne ynglested er rørbevoksede vandløb samt fugtig pile- og birkeskov, og i Tinglev Mose ynglede der tre par langs kanaler. Blåhals har været i fremgang de seneste år, og den nationale bevaringsstatus for arten er vurderet til at være gunstig (Pihl m.fl., 2003). Arten synes at sprede sig fra sit kerneområde i Tøndermarsken og indtage nye lokaliteter i Sønderjylland, således Tinglev Mose. Rødrygget tornskade er en udbredt ynglefugl i Danmark, hvor den især lever på lysåbne lokaliteter med spredte buske, krat eller levende hegn. Landsbestanden er vurderet til at ligge på par både i 1996 og 2000 (Grell, 1998; DOF-basen), men bestanden er noget fluktuerende fra år til år. Dens nationale bevaringsstatus er vurderet til at være gunstig (Pihl m.fl., 2003). I Tinglev Mose ynglede den med 1 par i den nordlige del af moseområdet. Desuden observeredes 1 han i den sydlige del af mosen i slutningen af maj, hvilket formentlig drejede sig om en trækfugl. Ualmindelige arter De ualmindelige arter omfattede dobbeltbekkasin, sjagger, græshoppesanger og fyrremejse. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

72 Dobbeltbekkasin ynglede spredt med 13 par i hele moseområdet på steder med våd eng eller sump. Arten yngler spredt her i landet på våde eng- og moselokaliteter, og bestanden er vurderet til i størrelsesordenen par i 1996 og 2000 (Grell, 1998; DOF-basen). Arten synes at have været i tilbagegang på landsplan de seneste år. Sjagger havde et enkelt ynglepar i den sydvestlige del af mosen, hvor der findes et løvskovsparti. Efter sin indvandring til Danmark i 1960 erne har arten bredt sig over det meste af landet, men er dog stadig en ualmindelig ynglefugl i de fleste egne af landet. Den yngler ofte i kolonier. Græshoppesanger ynglede spredt over hele moseområdet med 18 par på steder med høj urte- eller græsvegetation. Arten blev første gang registreret som ynglefugl i Danmark i 1952, hvor den konstateredes ynglende med 1 par i Tinglev Mose (DOF-basen). Fyrremejse er også en sjælden ynglefugl, som først indvandrede her til landet i 1977, og hvoraf størstedelen af ynglebestanden findes i Sønderjylland. I 1996 blev bestanden vurderet til mindst ynglepar (Grell, 1998) og i 2000 til det samme niveau (DOF-basen). Herefter synes arten at have været i tilbagegang. Artens foretrukne levested herhjemme er pile- og birkekrat, og Tinglev Mose er således et velegnet ynglested. Der ynglede mindst 5 par i den vestlige og sydlige del af mosen. To af parrene observeredes med unger. Observationer af ikke-ynglende arter I det følgende er kort omtalt ualmindelige eller sjældne arter, som blev observeret i mosen, men ikke registreredes som ynglende i Det gælder hedehøg, trane, plettet rørvagtel, engsnarre og savisanger. En han af Hedehøg observeredes fouragerende i og omkring Tinglev Mose i begyndelsen af juni og midt i juli, men der var ikke tegn på, at arten ynglede i moseområdet. Det drejede sig formentlig om hannen fra et ynglepar i Sønderå-dalen. Enkelte individer af trane blev observeret i april og september, hvor trækfugle rastede og fouragerede i moseområdet. Arten blev ikke observeret i løbet af sommeren, og den ynglede ikke i Tinglev Mose. I 2007 ynglede den med 1 par i mosen (DOF-basen). Leveforholdene forekommer at være forholdsvis gode for arten, men måske er der for meget forstyrrelse. Plettet rørvagtel hørtes en enkelt gang i slutningen af maj, men registreredes ikke efterfølgende, og den ynglede formentlig ikke. Engsnarre blev hørt en enkelt gang i begyndelsen af juni på de omkringliggende engarealer nordøst for mosen, men blev sidenhen ikke registreret, og der var formentlig kun tale om en rastende fugl. Savisanger hørtes i den nordlige del af mosen i slutningen af maj, men registreredes efterfølgende ikke mere, og arten var sandsynligvis ikke ynglefugl. 7.3 Dominerende ynglefuglearter Ved undersøgelsen blev der registreret i alt ca. 903 ynglepar. I tabel 11 er anført de hyppigste ynglefuglearter for hele undersøgelsesområdet samt groft opdelt på landområde og vandområde. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

73 Hele området Landområde Vandområde Fugleart Antal par Fugleart Antal par Fugleart Antal par Rørsanger 99 Løvsanger 83 Rørsanger 99 Løvsanger 83 Kærsanger 50 Rørspurv 70 Rørspurv 70 Tornsanger 50 Nattergal 25 Kærsanger 50 Munk 44 Blishøne 21 Tornsanger 50 Solsort 43 Vandrikse 18 Munk 44 Gærdesmutte 27 Engpiber 16 Solsort 43 Havesanger 22 Grønbenet rørhøne 15 Gærdesmutte 27 Bogfinke 22 Gråand 14 Nattergal 25 Sanglærke 19 Dobbeltbekkasin 13 Havesanger 22 Græshoppesanger 18 Lille lappedykker 12 Bogfinke 22 Ringdue 16 Vibe 6 Blishøne 21 Gråsisken 16 Knopsvane 5 Sanglærke 19 Guldspurv 15 Grågås 5 Græshoppesanger 18 Gransanger 14 Troldand 4 Vandrikse 18 Skovpiber 12 Rørdrum 1 Ringdue 16 Rødhals 12 Krikand 1 Engpiber 16 Jernspurv 11 Atlingand 1 Gråsisken 16 Gøg 7 Rørhøg 1 Grønbenet rørhøne 15 Sangdrossel 7 Gulspurv 15 Gærdesanger 7 Gråand 14 Musvit 7 Gransanger 14 Sumpmejse 7 Øvrige 42 arter 178 Øvrige 24 arter 67 I alt 903 I alt 576 I alt 327 I alt (%) 100 I alt (%) 63,8 I alt (%) 36,2 Tabel 11 Oversigt over de hyppigste ynglefugle ved undersøgelsen i Tinglev Mose, Det fremgår af oversigten, at de dominerende ynglefugle var arter af spurvefugle, som tilsammen udgjorde langt hovedparten af ynglefuglebestanden i Tinglev Mose. Således udgjorde de 11 småfuglearter, rørsanger, løvsanger, rørspurv, kærsanger, tornsanger, munk, solsort, gærdesmutte, nattergal, havesanger og bogfinke 60% af ynglebestanden, mens de øvrige 53 arter udgjorde 40%. De nævnte fuglearter er knyttet til sumpplanter, buske og træer, og den udbredte forekomst i Tinglev Mose af rørskov, krat og sumpskov med lysåbne partier indimellem giver gode yngleforhold, idet træerne bl.a. giver gode sangposter og mosens mange insekter gode fødemuligheder. De hyppigste 7 fuglearter, rørsanger, løvsanger, rørspurv, kærsanger, tornsanger, munk, og solsort, udgjorde hver for sig 5-11% af den samlede ynglebestand. De øvrige 57 fuglearter udgjorde hver for sig mindre end 3% af ynglefuglebestanden. På landarealerne var de dominerende arter løvsanger, kærsanger, tornsanger, munk og solsort, idet de udgjorde 47% af ynglebestanden på landområderne. I vådområderne var de dominerende arter rørsanger, rørspurv, nattergal, blishøne og vandrikse, idet de tilsammen udgjorde 71% af ynglebestanden i vandområderne. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

74 Der er 64% af yngleparrene, som er knyttet til landområderne, mens 36% er knyttet til vandområderne. Som følge af vandstandshævningen var der sket en stor ændring i forholdet mellem land- og vandfugle. For de vandtilknyttede arter var der således sket en stor stigning fra 18% af fuglebestanden i 1998 til 36% i 2009, mens de landtilknyttede arter var gået tilbage fra 84% af fuglebestanden i 1998 til 64% i Med hensyn til ualmindelige fuglearter var det bemærkelsesværdigt, at der var en stor ynglebestand af nattergal (25 par), græshoppesanger (18 par), vandrikse (18 par), dobbeltbekkasin (13 par) og lille lappedykker (12 par). Alle de nævnte arter er i mere eller mindre grad knyttet til våde arealer, og Tinglev Mose havde således mange ynglepar af en række ualmindelige og vandtilknyttede arter. 7.4 Sammenligning med undersøgelsen i 1998 Ynglefuglene i Tinglev Mose blev også detaljeret undersøgt i 1998 (Sønderjyllands Amt, 1998). I tabel 12 er sammenlignet antallet af ynglepar af de enkelte arter i 1998 og Det fremgår af oversigten, at der er sket en forøgelse i antallet af ynglefuglearter fra 57 i 1998 til 64 i De nyindvandrede arter omfatter rørdrum, grågås, atlingand, krikand, troldand, blåhals, halemejse og rødrygget tornskade. Indvandringen af disse er bl.a. en følge af vandstandshævningen i mosen. Der er kun forsvundet en enkelt art, pungmejse. Det er en sjælden ynglefugl, der indvandrede til Danmark i 1964, og hvis bestand blev vurderet til ca. 150 par i 1996 (Grell, 1998) og par i 2000 (DOF-basen). Arten har været stærkt fluktuerende og i tilbagegang de seneste år, og den er tilsyneladende også forsvundet som ynglefugl i Tinglev Mose. Der er sket en stor fremgang i antallet af ynglepar for mange af de vandtilknyttede arter fra 1998 til 2009, hvilket især må tilskrives vandstandshævningen i mosen. Stigningen i antallet af ynglepar har især været stor for lille lappedykker (1 til 12 par), knopsvane (1 til 5 par), grågås (0 til 5 par), gråand (6 til 14 par), vandrikse (1 til 18 par), grønbenet rørhøne (2 til 15 par), blishøne (3 til 21 par), dobbeltbekkasin (6 til 13 par), rørsanger (41 til 99 par) og rørspurv (49 til 70 par). Desuden har græshoppesanger, der yngler på fugtige mose- og engarealer med høj urtevegetation, haft en stor fremgang i antallet af ynglepar (10 til 18 par). Hos de arter, som er mere eller mindre knyttet til tørre landarealer med eller uden trævækst, er der sket et betydeligt fald i antallet af ynglepar fra 1998 til Det omfattede især sanglærke (30 til 19 par), skovpiber (23 til 12 par), jernspurv (19 til 11 par), havesanger (29 til 22 par), gransanger (20 til 14 par) og gulspurv (23 til 15 par). Denne tilbagegang er især sket som følge af vandstandshævningen, så mose- og engarealerne er blevet mere våde. For de øvrige registrerede ynglefuglearter ved undersøgelsen skyldes ændringen i antallet af ynglefugle mere eller mindre naturlige svingninger i bestanden fra år til år samt usikkerheden på optællingen af antallet af ynglepar. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

75 Fugleart Antal ynglepar Rørdrum 0 1 Lille lappedykker 1 12 Knopsvane 1 5 Grågås 0 5 Gråand 6 14 Atlingand 0 1 Krikand 0 1 Troldand 0 4 Rørhøg 1 1 Musvåge 1 1 Agerhøne 4 3 Fasan 3 4 Vandrikse 1 18 Grønbenet rørhøne 2 15 Blishøne 3 21 Vibe 4 6 Dobbeltbekkasin 6 13 Ringdue Turteldue 2 1 Gøg 6 7 Sanglærke Landsvale 1 2 Skovpiber Engpiber Hvid vipstjert 1 3 Gærdesmutte Jernspurv Rødhals Nattergal Blåhals 0 3 Bynkefugl 6 5 Solsort Sangdrossel 7 7 Misteldrossel 1 3 Sjagger 1 1 Græshoppesanger Kærsanger Rørsanger Sivsanger 2 4 Havesanger Gulbug 5 5 Gærdesanger 6 7 Tornsanger Munk Løvsanger Gransanger Fuglekonge 1 2 Blåmejse 5 6 Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

76 Fugleart Antal ynglepar Musvit 8 7 Sumpmejse 3 7 Fyrremejse 2 5 Pungmejse 1 0 Halemejse 0 1 Rødrygget tornskade 0 1 Skovskade 2 3 Husskade 1 3 Krage 1 2 Bogfinke Grønirisk 4 3 Grønsisken 2 1 Stillits 1 2 Gråsisken Tornirisk 4 3 Gulspurv Rørspurv I alt Tabel 12 Oversigt over antallet af ynglepar af fuglearterne i Tinglev Mose, 1998 og Ved undersøgelsen i 1998 blev registreret 57 ynglefuglearter, mens der ved undersøgelsen i 2009 blev registreret 64 ynglefuglearter. Hævningen af vandstanden i Tinglev Mose har medført en stor stigning i antallet af vandtilknyttede fuglearter og ynglepar. Denne stigning har været fra 14 arter i 1998 til 18 arter i 2009, hvilket især skyldes indvandringen af en række nye vandfuglearter, mens kun en enkelt vandtilknyttet art er forsvundet. Med hensyn til antallet af ynglepar er der for de vandtilknyttede arter sket en stigning fra ca. 141 par i 1998 til 327 par i 2009, svarende til en stigning fra 18% af fuglebestanden i 1998 til 36% i Dette skyldtes især, at der som følge af den højere vandstand var kommet langt flere åbne vandflader i Søndersø, Nørresø, i grøfte- og kanalsystemet samt i den sydlige del af mosen. 7.5 Sammenligning med tidligere undersøgelser Der er tidligere foretaget undersøgelser af ynglefuglebestanden i Tinglev Mose i henholdsvis , , og Resultaterne af disse undersøgelser er sammenstillet i en rapport af Dansk Ornitologisk Forening (1994) og er vist i tabel 13, hvor de er sammenlignet med resultaterne af undersøgelserne i 1998 (Sønderjyllands Amt, 1998) og nærværende undersøgelse i Siden 2006 har Tinglev Mose været Caretaker-område, og der er i alle de efterfølgende år gennemført registreringer af fuglene i mosen af Dansk Ornitologisk Forening, og resultaterne findes i DOF-basen. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

77 Fugleart Undersøgelsesår Rørdrum Lille lappedykker Knopsvane Grågås Gravand? Gråand Krikand Atlingand Troldand Hedehøg Rørhøg Blå kærhøg Duehøg Musvåge Vandrikse Plettet rørvagtel 4? Grønbenet rørhøne 5? Blishøne 5? Urfugl Vibe 3(-enge) Dobbeltbekkasin Stor regnspove Stor kobbersneppe Rødben Sortterne Mosehornugle Rødrygget tornskade 3? Stor tornskade Blåhals Nattergal Bynkefugl Græshoppesanger Kærsanger Rørsanger Sivsanger Gul vipstjert Tabel 13 Sammenligning af fugleundersøgelserne i Tinglev Mose i 1998 (Sønderjyllands Amt, 1998) og nærværende undersøgelse i 2009 med tidligere undersøgelser i , , og 1994 (Dansk Ornitologisk Forening, 1994). Der er vist antallet af ynglepar for vandfugle, vadefugle og rovfugle samt øvrige vandtilknyttede eller karakteristiske arter. Det fremgår af oversigten, at der har været drastiske ændringer i ynglefuglebestanden i Tinglev Mose de sidste ca. 40 år, idet en stor del af de typiske eng-, mose-, sump- og hedefugle er gået stærkt tilbage i antal eller er helt forsvundet i perioden Den største tilbagegang skete efter den sto- Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

78 re afvanding i , idet de fleste af arterne havde et markant fald i antallet af ynglepar i perioden til Herefter var der i perioden kun tale om mindre svingninger, der for de fleste arters vedkommende var mere eller mindre naturlige bestandssvingninger fra år til år. For nogle arter var der dog også tale om en tilbagegang på landsplan. Efter vandstandshævningen i årene er der imidlertid sket en markant stigning i antallet af ynglefugle for de fleste af de vandtilknyttede ynglefugle samt indvandret nogle få nye. Af vandfuglene holdt rørdrum op med at yngle efter 1969, men genindvandrede formentlig som ynglefugl i 2003, hvorefter den har ynglet med 1 par i de følgende år (DOF-basen) og nu synes at være fast ynglefugl. Genindvandringen skyldtes formentlig især hævningen af vandstanden i mosen. Dette har også været medvirkende til det stigende antal ynglepar af lille lappedykker, knopsvane, grågås og gråand samt at krikand og atlingand er genindvandret som ynglefugle. Desuden er troldand begyndt at yngle, mens gravand ynglede med to par i årene Hos rovfuglene havde hedehøg op til 8 par i mosen i , hvorefter der var en drastisk tilbagegang, og de seneste 20 år har den ikke været fast ynglefugl. Rørhøg havde 2-3 ynglepar i perioden , hvorefter den har været ustadigt ynglende, men haft et enkelt par i alle årene , så den nu synes at være fast ynglefugl igen. Den sjældne blå kærhøg, der normalt ikke er dansk ynglefugl, havde et enkelt ynglepar i Duehøg har også ynglet en enkelt gang, mens musvåge nu yngler fast i mosen med mindst 1 par. For vandhønsenes vedkommende er vandrikse, grønbenet rørhøne og blishøne blevet meget almindelige ynglefugle i Tinglev Mose efter vandstandshævningen, mens den sjældne plettet rørvagtel forsvandt som ynglefugl efter Den er efterfølgende registreret enkelte gange i mosen, idet der i 2003 hørtes 3 syngende hanner (DOF-basen). I 2009 blev der hørt en han en enkelt gang, men den ynglede formentlig ikke. Med hensyn til urfugl hænger dens forsvinden fra Tinglev Mose efter 1969 også sammen med, at den er forsvundet som dansk ynglefugl. Hos vadefuglene holdt stor regnspove, stor kobbersneppe og rødben op med at yngle efter 1969 som følge af tilgroningen med sumpskov, mens vibe stadig findes med en del ynglepar på engarealerne omkring mosen. Desuden blev dobbeltbekkasin en almindelig ynglefugl igen efter vandstandshævningen. Sortterne og mosehornsugle forsvandt også som ynglefugle efter 1969 som følge af afvandingen og tilgroningen. Samtidig forsvandt stor tornskade og rødrygget tornskade som ynglefugle, indtil sidstnævnte dukkede op igen som ynglefugl i For småfuglenes vedkommende er blåhals dukket op som ny ynglefugl efter at den genindvandrede som dansk ynglefugl i Arterne nattergal, græshoppesanger, kærsanger, rørsanger og sivsanger er knyttet til rørsump eller sumpskov, og disse arter er derfor blevet mere hyppige som følge af tilgroningen. Derimod forsvandt den typiske engfugl, gul vipstjert, som følge af afvandingen af mose- og engarealerne. Dens forsvinden var også en følge af, at den gik stærkt tilbage på landsplan. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

79 Den ovennævnte udvikling i ynglefuglebestanden skyldes især afvandingen af Tinglev Mose og den efterfølgende udtørring. Dette medførte en tilgroning af Nørresø og Søndersø med sumpplanter og de øvrige mosearealer med birkeog pilekrat. Tinglev Mose ændrede sig fra at være et åbent hedemose- og sølandskab til at være et område med sumpskov og forsumpede søer uden åbne vandflader. Mange af de ovennævnte arter er knyttet til et åbent og vådt landskab med vandflader. På engene skete tilbagegangen i ynglefuglebestanden især på grund af udtørringen og en mere intensiv landbrugsdrift. Tilgroningen var imidlertid til gavn for en lang række småfuglearter, som er knyttet til buske, træer, krat og løvskov. Ynglefuglebestanden i Tinglev Mose skiftede fra vandtilknyttede arter til småfuglearter, som er knyttet til busk- og træbevoksninger. Dette betød, at mange af de sjældne eller karakteristiske ynglefugle for Tinglev Mose forsvandt eller fik små bestande. Samtidig steg småfuglebestanden kraftigt. Hævningen af vandstanden i Tinglev Mose har imidlertid medført, at der er blevet skabt mange nye og åbne vandflader i mosen samtidig med, at en del af sumpskoven er ved at gå ud. Dette har bevirket, at en del af de forsvundne fuglearter er genindvandret, og at nogle af de vandtilknyttede arter er blevet mere hyppige. Ynglefuglebestanden i Tinglev Mose er således inde i en positiv udvikling, men det vil nok næppe være muligt, at genskabe den specielle fuglebestand, som er karakteristisk for den næringsfattige og åbne hedemose, da Tinglev Mose er blevet mere næringsrig og lettere gror til med træer. I tabel 14 er vist en oversigt over ynglefuglearter fra den nye danske rødliste fra Danmarks Miljøundersøgelser og på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets liste 1, som i forhold til er forsvundet fra Tinglev Mose eller er til stede i Fuglearter på den danske rødliste Fuglearter på EF-fuglebeskyttelsesdirektivet Forsvundet Tilstede Forsvundet Tilstede Sortterne (EN) Atlingand (NT) Hedehøg Rørdrum Mosehornugle (EN) Krikand (NT) Plettet rørvagtel Rørhøg Urfugl (RE) Turteldue (NT) Urfugl Blåhals Stor tornskade (EN) Sortterne Rødrygget tornskade Plettet rørvagtel (NT) Mosehornugle Hedehøg (EN) Stor regnspove (NT) Stor kobbersneppe (VU) Tabel 14 Ynglefugle på den nye danske rødliste fra Danmarks Miljøundersøgelser og EFhabitatdirektivets liste 1, som i forhold til er henholdsvis forsvundet fra eller til stede i Tinglev Mose i Rødlistekatagorier: RE = forsvundet, CR = kritisk truet, EN = moderat truet, VU = sårbar og NT = næsten truet. Siden er der forsvundet 8 rødlistede ynglefuglearter fra Tinglev Mose, således sortterne, mosehornugle, urfugl, stor tornskade, plettet rørvagtel, hedehøg, stor regnspove og stor kobbersneppe. Atlingand og krikand er stadig til stede, mens turteldue er indvandret i mellemtiden. Denne art er dog ret fluktuerende fra år til år i sin forekomst. Med hensyn til ynglefugle på EF- Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

80 fuglebeskyttelsesdirektivet er der forsvundet 5 arter, således hedehøg, plettet rørvagtel, urfugl, sortterne og mosehornugle. Rørdrum, rørhøg og rødrygget tornskade er endnu til stede, mens blåhals er indvandret. Der er således sket en stor tilbagegang for arter på rødlisten og fugledirektivet på grund af afvandingen og tilgroningen af mosen. For arterne sortterne, plettet rørvagtel, mosehornugle, stor tornskade, stor kobbersneppe og specielt urfugl er en medvirkende årsag dog også en generel tilbagegang på landsplan. Med hævningen af vandstanden i Tinglev Mose er den negative udvikling i ynglefuglebestanden vendt, så nogle af rødliste-arterne er vendt tilbage igen, og enkelte nye rødliste-arter er kommet til. Knopsvane havde fem ynglepar, hvoraf de tre par fik unger, mens de to øvrige par opgav at yngle. Tinglev Mose er blevet mere næringsrig med flere vand- og sumpplanter, så knopsvanen har fået bedre yngle- og fødeforhold i forhold til tidligere. Her er det hannen af et af parrene. Foto: 13. maj Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

81 Vandstandshævningen i Tinglev Mose skabte mange nye lavvandede vandområder med sumpplanter. Dette har været til gavn for mange af vandfuglearterne, idet bl.a. blishøne har haft en stor fremgang i antallet af ynglepar fra 3 ved undersøgelsen i 1998 til 21 ved undersøgelsen i Foto: 13. maj Vandstandshævningen har medført, at engene omkring Tinglev Mose er blevet mere våde, hvilket bl.a. er kommet viben til gode. Ved undersøgelsen i 2009 var der således 6 ynglepar på engene mod 4 par ved undersøgelsen i Foto: 17. juni Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

82 8 Padder Ved undersøgelsen blev der registreret 5 arter af padder, hvis vurderede status i Tinglev Mose er anført i tabel 15. Desuden er anført arternes lovmæssige status på den danske rød- og gulliste samt EF-habitatdirektivet. Paddeart Status i mosen Lovmæssig status Skrubtudse Almindelig Gulliste Butsnudet frø Ret almindelig Gulliste Spidssnudet frø Almindelig Gulliste/EF-bilag IV Lille vandsalamander Spredt Gulliste Stor vandsalamander Fåtallig Gulliste/EF-bilag IV Tabel 15 Registrerede paddearter i Tinglev Mose ved undersøgelsen i Der er anført arternes vurderede hyppighed i mosen samt om arterne er på den nye danske rødliste fra Danmarks Miljøundersøgelser, gulliste fra 1997 eller EF-habitatdirektivet. Alle 5 paddearter er med på den danske gulliste som opmærksomhedskrævende, dvs. arter som er gået stærkt tilbage på landsplan de seneste år (Miljø- og Energiministeriet, 1998b). Desuden er spidssnudet frø og stor vandsalamander med som strengt beskyttede arter (bilag IV-arter) under EFhabitatdirektivet. Dette betyder bl.a., at deres raste-, leve- og ynglesteder ikke må forringes og skal sikres. Skrubtudse blev registreret med enkelte voksne individer i hele moseområdet, og der blev registreret haletudser en del steder i tørvegrave, søer og kanaler. Arten forekom at være udbredt og almindelig i størstedelen af moseområdet og især i den sydvestlige del af mosen, hvor der er en del tørvegrave. I flere af disse var der en del haletudser, selv om der også var fisk, idet haletudserne er giftige for disse. Butsnudet frø observeredes med voksne individer i hele undersøgelsesområdet. Der blev registreret haletudser i en del af de lavvandede vandområder, hvor vandet ikke var surt, idet arten har svært ved at yngle i alt for surt vand. Som følge af vandstandsstigningen var der skabt mange åbne og lavvandede vandområder, hvor arten kan yngle. Den syntes at være forholdsvis almindelig i det mest af mosen. Spidssnudet frø blev registreret med en del voksne individer over hele undersøgelsesområdet, og en del steder var der også haletudser. Alle observerede individer var af farvevarianten striata, der har en gul stribe over hovedet og ned over hele ryggen, og som normalt dominerer i Sønder- og Vestjylland (Fog m.fl., 1997). Striata-formen afviger fra de øvrige former ved i højere grad at yngle i næringsfattige vandområder, herunder hede- og tørvemoser. Den kan således tåle surt vand og yngle ned til en ph på ca. 4, hvilket ingen af de øvrige paddearter kan. Lille vandsalamander blev registreret med enkelte voksne individer og larver flere steder i mosen, både i tørvegrave, søer og kanaler. Da den kan yngle i mange typer af vandområder, er den formentlig udbredt og forholdsvis almindelig i området, bortset fra steder med stærkt surt vand. Arten blev ikke Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

83 registreret ved undersøgelsen i 1998, hvilket formentlig skyldtes, at den kun var fåtalligt tilstede og derfor var vanskelig at registrere. Stor vandsalamander blev kun registreret med enkelte voksne individer og larver, især i den sydligste del af undersøgelsesområdet. Bedømt ud fra de få registreringer forekom arten at være spredt og fåtalligt forekommende i mosen. Stor vandsalamander blev ikke registreret ved undersøgelsen i 1998, hvilket formentlig var en følge af, at den kun var meget fåtalligt tilstede og således meget vanskelig at registrere. I 1998 var Tinglev Mose præget af afvanding og tilgroning med sumpplanter samt pile- og birkekrat, som gjorde mange af vandområderne uegnede som ynglesteder for padder. Vandstandshævningen i området har bevirket, at der er skabt langt flere lysåbne og lavvandede vandområder, som kan benyttes som ynglesteder for padderne. Desuden er en del buske og træer gået ud, så flere af de oprindelige vandområder har mindre skygge. Dette har samlet betydet, at alle 5 arter af padder er gået frem i hyppighed, og at de har en gunstig bevaringsstatus på grund af forbedrede yngleforhold. Det gælder således også de to strengt beskyttede arter under EF-habitatdirektivet, spidssnudet frø og stor vandsalamander. Spidssnudet frø er almindelig i Tinglev Mose, hvor der findes farvevarianten striata, der har en gul stribe over hovedet og ned over ryggen. Striata-formen afviger fra de øvrige former af spidssnudet frø ved i højere grad at yngle i næringsfattige områder som hede- og højmoser. Den kan således yngle i ret surt vand. Her er det en han uden for yngletiden i bevoksninger af tørvemos. Foto: 27. maj Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

84 Butsnudet frø var almindelig i det meste af Tinglev Mose, hvor vandet ikke er for surt. Arten har fået langt bedre yngleområder i mosen og på de omkringliggende enge efter vandstandshævningen. Her er det en han uden for yngletiden. Foto: 27. maj Lille vandsalamander fandtes spredt i det meste af Tinglev Mose i både tørvegrave, søer og kanaler, da den kan yngle i mange typer af vandområder. Her er det en han i yngledragt. Foto: 13. maj Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

85 9 Krybdyr Ved undersøgelsen blev der registreret alle landets 5 krybdyrarter, hvis vurderede status i Tinglev Mose er anført i tabel 16. Desuden er anført arternes lovmæssige status på den danske rød- og gulliste samt EF-habitatdirektivet. Krybdyrart Status i mosen Lovmæssig status Almindeligt firben Spredt Markfirben Fåtallig EF-bilag IV Snog Ret almindelig Gulliste Hugorm Meget fåtallig Stålorm Spredt Tabel 16 Registrerede krybdyrarter i Tinglev Mose ved undersøgelsen i Der er anført arternes vurderede hyppighed i mosen samt om arterne er på den nye danske rødliste fra Danmarks Undersøgelser, den danske gulliste fra 1997 eller EF-habitatdirektivet. Da Tinglev Mose rummer alle landets 5 krybdyrarter, må området betegnes som en god krybdyrlokalitet, om end bestanden af de enkelte arter tilsyneladende ikke er særlig store. Markfirben er med som en strengt beskyttet art under EF-habitatdirektivet (bilag IV-art). Dette betyder bl.a., at deres raste-, leve- og ynglesteder ikke må forringes og skal sikres. Desuden er snog med på den danske gulliste som opmærksomhedskrævende, dvs. arter som er gået stærkt tilbage på landsplan de seneste år (Miljø- og Energiministeriet, 1998b). Almindeligt firben blev registreret med enkelte voksne individer i hele undersøgelsesområdet, i sær i den sydlige og tilgroede del af mosen. Arten findes normalt på steder, hvor den kan søge skjul og føde samtidig med, at der findes åbne steder, som kan bruges til solbadning. Den træffes derfor hyppigst på overgangen fra skov til åbne græsarealer. Dette findes en del steder i randen af den sydlige del af mosen. Arten føder levende unger og stiller derfor ikke så specielle krav til levestedet, som markfirbenet, som er æglæggende. Markfirben blev registreret med enkelte voksne individer, herunder gravide hunner. Arten blev set et enkelt sted på engarealet nordvest for den østvestgående jernbanelinje, der går gennem mosen samt tre steder på den sydvendte baneskrænt langs den nævnte jernbanelinje. Her fandtes stedvis sandede partier, hvor markfirbenet kunne grave sine æg ned i sandet, og hvor æggene blev godt opvarmet af solen, så de kunne udruges. På skrænten findes også stenskærver, som opvarmes af solen, og hvor markfirbenet kan solbade. Et enkelt sted på baneskrænten blev observeret 3 markfirben, heraf 2 hanner, idet arten nogle gange lever sammen i småkolonier. Snog observeredes med voksne individer en del steder i undersøgelsesområdet, og den var formentlig ret almindelig i mosen. Arten var hyppigst forekommende syd for den øst-vestgående jernbanelinje, hvor den formentlig har ret gode leveforhold med de mange tørvegrave, grøfter og mosearealer samt forholdsvis gode fødeforhold med bl.a. de mange padder. Snogen syntes kun at være fåtallig nord for jernbanelinjen, hvor leveforholdene er knap så optimale. Snogen overvintrer antagelig især i de sydvendte skrænter i tilknytning til jernbanelinjen. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

86 Hugorm blev observeret med to individer på mosearealerne vest for Almstrup Kanal og Søndersø. Bedømt ud fra disse to iagttagelser forekom hugormebestanden at være lille i undersøgelsesområdet, men bestanden er svær at bedømme på grund af deres skjulte levevis. Under alle omstændigheder er hugorm ikke særlig hyppig i Tinglev Mose, selv om der synes at være forholdsvis gode leveforhold for arten. Som vinterdvalested bruger den formentlig bl.a. sydskrænten langs jernbanesporet. Stålorm registreredes med enkelte voksne individer både i eng- og skovarealerne i undersøgelsesområdet. De fleste iagttagelser blev gjort i den sydlige del af mosen, hvor der findes fugtig løvskov med udbredt løv, som er en af artens foretrukne levesteder. På grund af sin ringe størrelse, og da den ofte gemmer sig i dagstimerne, overses den let, og bestandens størrelse kan være vanskelig at bedømme. I forhold til undersøgelsen i 1998 var den væsentligste ændring, at snog er blevet mere hyppig. Dette skyldes formentlig, at den har fået bedre leveforhold efter vandstandsstigningen både med hensyn til leve- og fødeforhold. I 1998 blev markfirben ikke observeret, men den fandtes formentlig meget fåtalligt langs den øst-vestgående jernbanelinje. Markfirben fandtes i den nordlige del af Tinglev Mose, og ynglede bl.a. på den sydvendte baneskrænt langs jernbanelinjen, der går tværs gennem mosen. Arten er æglæggende, og den kræver derfor sandede og solopvarmede steder, hvor den kan lægge sine æg, for at de kan udvikle sig. Her er det en gravid hun ved baneterrænet. Foto: 6. juni Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

87 Almindelig firben var spredt forekommende Tinglev Mose, og den fandtes især på overgangsarealer mellem krat i mosen og de omkringliggende enge. Da den er levendefødende stiller den ikke så store krav til levestedet som markfirben, der lægger æg. Foto: 18. september Snog observeredes spredt i hele Tinglev Mose, hvor den formentlig er ret almindelig, da den har gode fødemuligheder i form af de mange padder i mosen. I forhold til undersøgelsen i 1998 forekom arten at være blevet mere almindelig som følge af vandstandshævningen. Her er en lille han og en større hun sammen. Foto: 16. juli Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

88 10 Pattedyr Ved undersøgelsen blev der registreret 20 arter af pattedyr, hvis vurderede status i Tinglev Mose er anført i tabel 17. Desuden er anført arternes lovmæssige status på den danske rød- og gulliste samt EF-habitatdirektivet. Pattedyrart Status i mosen Lovmæssig status Insektædere: Almindelig spidsmus Almindelig Dværgspidsmus Fåtallig Vandspidsmus Meget fåtallig Muldvarp Spredt Flagermus: Vandflagermus Meget fåtallig Rødliste/EF-bilag IV Pipistrelflagermus Meget fåtallig EF-bilag IV Harer og kaniner: Hare Spredt Gulliste Kanin Meget fåtallig Gnavere: Rødmus Fåtallig Mosegris Almindelig Bisamrotte Enkelte Almindelig markmus Spredt Dværgmus Fåtallig Rovdyr: Ræv Fåtallig Brud Fåtallig Lækat Fåtallig Ilder Meget fåtallig Mink Fåtallig Odder Spredt Rødliste/EF-bilag II og IV Hovdyr: Rådyr Almindelig Tabel 17 Registrerede pattedyrarter i Tinglev Mose ved undersøgelsen i Der er anført arternes vurderede hyppighed i mosen samt om arterne er på den danske rødliste/gulliste fra 1997 eller EF-habitatdirektivet. Der er endnu ikke udarbejdet en ny rødliste for pattedyr af Danmarks Miljøundersøgelser. Af arter på den danske rødliste fra 1997 blev registreret odder og vandflagermus, som begge er opført som sårbare på listen (Miljø- og Energiministeriet, 1998a). De to arter er sammen med pipistrelflagermus også med på listen over strengt beskyttede arter under EF-habitatdirektivet (bilag IVarter). Hare er opført på den danske gulliste fra 1997 som opmærksomhedskrævende (Miljø- og Energiministeriet, 1998b). Desuden er vandspidsmus, brud, lækat og ilder ualmindelige arter. Bisamrotte er nyindvandret til Danmark fra Tyskland, og den blev første gang registreret i 1989 på Rømø og er efterfølgende ikke registreret andre steder her i landet før i 2000 (Baagøe og Jensen, 2007). I slutningen af 1990 erne Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

89 havde den dog allerede enkelte ynglepar i Grønå og Sønderå i Vidå-systemet (Per Grøn, upubliseret). Sønderå løber kun ca. 3 km syd for Tinglev Mose, der via Almstrup Kanal og Bjerndrup Mølleå står i forbindelse med åen, og bisamrotte er vandret denne vej op til mosen. Ved undersøgelsen blev arten registreret med et voksent individ i Almstrup Kanal, afvandingskanalen i den centrale del af mosen samt i afvandingskanalen langs den nordvestlige del af mosen. Disse observationer tyder på, at der findes en lille ynglebestand af bisamrotte i Tinglev Mose, hvor den formentlig har været i flere år. Insektædere Almindelig spidsmus blev hørt spredt over hele undersøgelsesområdet, og den var formentlig almindelig i området. Der blev fundet et dødt eksemplar af dværgspidsmus i den centrale del af mosen, og arten er nok fåtalligt forekommende i området. Desuden observeredes et enkelt eksemplar af vandspidsmus i Almstrup Kanal, og arten findes formentlig meget fåtalligt i vandsystemet. Der blev iagttaget en del muldskud på de tilgrænsende engarealer til mosen samt registreret enkelte døde muldvarpe i moseområdet, hvor arten sandsynligvis har en spredt forekomst. Flagermus Vandflagermus registreredes to gange i forbindelse med, at arten fouragerede lavt hen over vandfladen i Almstrup Kanal. Desuden registreredes pipistrelflagermus i den nordvestlige del af mosearealet op mod Tinglev by. Begge flagermusarter har tilsyneladende ingen sommer- eller vinterkvarterer i undersøgelsesområdet, og deres rastesteder findes muligvis i industribygningerne langs den nordvestlige del af mosen eller på de omkringliggende gårde. Harer og kaniner Der observeredes en del harer på engarealerne langs mosen. Af vildkanin iagtoges et enkelt eksemplar langs baneterrænet midt i mosen. Hvorvidt der findes en bestand kunne ikke afgøres ved undersøgelsen. Vildkanin er indvandret til Sønderjylland fra Tyskland i 1920 erne, og arten findes ellers kun udsat på enkelte øer (Baagøe og Jensen, 2007). Gnavere Der blev registreret enkelte rødmus i løvskovsarealerne i den sydlige del af mosen, og arten er formentlig kun fåtalligt forekommende i undersøgelsesområdet. Mosegris registreredes med enkelte individer i hele undersøgelsesområdet, og den er sandsynligvis almindelig i hele mosen. Forekomsten af bisamrotte er omtalt tidligere. Almindelig markmus observeredes med enkelte individer på engene langs mosen, og den er formentlig spredt forekommende i undersøgelsesområdet. Der blev registreret en rede i vegetationen af dværgmus, som formodentligt er fåtallig på engene langs mosen. Rovdyr Ræv observeredes med enkelte individer spredt i området, og den ynglede med mindst et enkelt par på jernbaneterrænet vest for mosen. Brud blev observeret to gange i den centrale del af mosen, og den er formentlig fåtalligt tilstede i området. Lækat observerede en enkelt gang i den centrale del af mosen, og den var sandsynligvis kun fåtallig i undersøgelsesområdet. Ilder blev set en enkelt gang i nærheden af Almstrup Kanal, og arten yngler formentlig fåtalligt i mosen. Mink blev observeret enkelte gange i mosen, og det drejer Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

90 sig sandsynligvis om undslupne dyr fra minkfarme. Arten yngler nogle gange i naturen, men hvorvidt dette er tilfældet i Tinglev Mose kunne ikke afgøres ved undersøgelsen. I løbet af undersøgelsesperioden blev observeret 3 voksne individer af odder i Almstrup Kanal samt fundet en del ekskrementer langs vandløb og på gangstierne i mosen, især på den anlagte sti gennem Søndersø. Odderen ynglede uden tvivl i mosen og formentlig med nogle få par bedømt ud fra de mange spor og ekskrementer af arten. Den er indvandret til den sydlige del af landet inden for de sidste år, men indvandringen til Tinglev Mose er sandsynligvis sket via Gråsten-søerne og Hostrup Sø, hvor der er udsat oddere, som har været i pleje efter trafikuheld. Hovdyr Der observeredes en del rådyr både på engarealerne langs mosen samt i selve mosen. Rådyrene bruger i vid udstrækning mosen som skjule- og rastested, mens de omkringliggende enge mest bruges til græsning. Dødt eksemplar af almindelig spidsmus. Den blev hørt i det meste af Tinglev Mose, og den var formentlig almindelig i moseområdet. Af andre spidsmus fandtes også dværgspidsmus og den forholdsvis sjældne vandspidsmus. Foto: 16. september Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

91 11 Insekter Der er ikke foretaget en systematisk undersøgelse af insekterne i Tinglev Mose, men enkelte grupper af insekter er detaljeret undersøgt. Det gælder guldsmede, dagsommerfugle og vandinsekter Guldsmede Ved undersøgelsen blev der registreret 32 arter af guldsmede, hvis vurderede status i Tinglev Mose er anført i tabel 18. Desuden er anført arternes lovmæssige status på den danske rød- og gulliste samt EF-habitatdirektivet. Guldsmedeart Latinsk navn Status i mosen Lovmæssig status Blåvinget pragtvandnymfe Calopteryx virgo Enkelte Gulliste Blåbåndet pragtvandnymfe Calopteryx splendens Enkelte Gulliste Almindelig kobbervandnymfe Lestes sponsa Almindelig Lille kobbervandnymfe Lestes virens Sjælden Rødliste Sortmærket kobbervandnymfe Lestes dryas Almindelig Rød vandnymfe Pyrrhosoma nymphula Almindelig Rødøjet vandnymfe Erythromma najas Almindelig Spyd-vandnymfe Coenagrion hastulatum Spredt Gulliste Måne-vandnymfe Coenagrion lunulatum Fåtallig Rødliste Hestesko-vandnymfe Coenagrion puella Almindelig Flagermus-vandnymfe Coenagrion pulchellum Almindelig Almindelig vandnymfe Enallagma cyathigerum Almindelig Stor farvevandnymfe Ischnura elegans Almindelig Brun mosaikguldsmed Aeshna grandis Almindelig Blå mosaikguldsmed Aeshna cyanea Spredt Efterårs-mosaikguldsmed Aeshna mixta Spredt Grøn mosaikguldsmed Aeshna viridis Fåtallig Rødl./bilag IV Højmose-mosaikguldsmed Aeshna subartica Fåtallig Rødliste Siv-mosaikguldsmed Aeshna juncea Spredt Stor kejserguldsmed Anax imperator Sjælden Håret mosaikguldsmed Brachyton pratense Fåtallig Grøn smaragdlibel Cordulia aenea Spredt Glinsende smaragdlibel Somatochlora metallica Spredt Fireplettet libel Libellula quadrimaculata Almindelig Blå libel Libellula depressa Almindelig Stor hedelibel Sympetrum striolatum Spredt Gulliste Almindelig hedelibel Sympetrum vulgatum Almindelig Gulvinget hedelibel Sympetrum flaveolum Spredt Blodrød hedelibel Sympetrum sangineum Almindelig Sort hedelibel Sympetrum danae Almindelig Lille kærguldsmed Leucorrhinia dubia Almindelig Gulliste Nordisk kærguldsmed Leucorrhinia rubicunda Fåtallig Gulliste Tabel 18 Registrerede guldsmedearter i Tinglev Mose ved undersøgelsen i Der er anført arternes vurderede hyppighed i mosen samt om arterne er på den nye danske rødliste fra Danmarks Miljøundersøgelser, den danske gulliste fra 1997 eller EF-habitatdirektivet. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

92 Guldsmede er en fællesbetegnelse for vandnymfer og de egentlige guldsmede. Ved undersøgelsen blev der registreret 13 arter af vandnymfer og 19 arter af egentlige guldsmede. Med samlet 32 guldsmedearter ud af landets ca. 50 ynglende arter har Tinglev Mose et bemærkelsesværdigt stort antal guldsmedearter for en enkelt lokalitet, og mosen må betegnes som en af landets bedste guldsmedelokaliteter. Samtidig er mange af de registrerede arter sjældne eller ualmindelige her i landet. Det omfattede således 4 arter på den nye danske rødliste fra Danmarks Miljøundersøgelser, 6 arter på den danske gulliste fra 1997 samt en enkelt art på EF-habitatdirektivets bilag IV, som omfatter strengt beskyttede arter. Rødlistede arter De rødlistede arter omfatter følgende fire arter: lille kobbervandnymfe (Lestes virens), måne-vandnymfe (Coenagrion lunulatum), grøn mosaikguldsmed (Aeshna viridis) og højmose-mosaikguldsmed (Aeshna subarctica). Den førstnævnte art er med under katagorien sårbar og de tre sidstnævnte under katagorien næsten truet. Lille kobbervandnymfe er meget sjælden i Danmark og kendes kun fra ganske få steder (Nielsen, 1997). Månevandnymfe og højmose-mosaikguldsmed er også sjældne her i landet, og begge arter er knyttet til sure og brunvandede vandområder. Ved undersøgelsen i Tinglev Mose blev alle tre arter registreret fåtalligt og spredt i mosen. Grøn mosaikguldsmed har en begrænset udbredelse i Danmark, idet den er knyttet til vandområder, hvor der vokser krebseklo, idet hunnerne af grøn mosaikguldsmed lægger æggene i denne vandplante. I Sønderjylland findes den derfor også i Tøndermarsken, hvor der er udstrakte bevoksninger af krebseklo i grøfte- og kanalsystemet. Ud over at være på rødlisten er arten fredet i Danmark. Desuden er den på EF-habitatdirektivets bilag IV, dvs. en art af fællesskabsbetydning, og som kræver streng beskyttelse, herunder af dens ynglesteder. I Tinglev Mose findes der stedvis sammenhængende bevoksninger af krebseklo, især i de vestlige og sydlige dele af mosen, og grøn mosaikguldsmed synes at have en gunstig bevaringsstatus. Ved undersøgelsen blev arten registreret enkelte gange i de centrale dele af mosen. Gullistede arter De seks gullistede guldsmedearter er med på listen som opmærksomhedskrævende, da de har haft en stor tilbagegang på landsplan de seneste år (Miljø- og Energiministeriet, 1998b). To af disse arter, blåvinget pragtvandnymfe (Calopteryx virgo) og blåbåndet pragtvandnymfe (Calopteryx splendens) er knyttet til rene åer, og ved undersøgelsen blev de kun registreret med voksne individer langs Almstrup Kanal, der løber videre til Bjerndrup Mølleå, der er en del af Sønderå-systemet, hvor begge arter er almindelige. De registrerede individer er muligvis blot fløjet op herfra til Tinglev Mose, og yngler ikke i Almstrup Kanal i moseområdet. De øvrige gullistede arter, spyd-vandnymfe (Coenagrion hastulatum), stor hedelibel (Sympetrum striolatum), lille kærguldsmed (Leucorrhinia dubia) og nordisk kærguldsmed (Leucorrhinia rubicunda) blev registreret spredt til almindeligt i mosen. Arterne er fortrinsvis knyttet til næringsfattige og sure vande. De fire arter er især udbredt i den vestlige del af landet, hvor de lokalt kan være almindelige. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

93 Nyindvandret art i Danmark Desuden er forekomsten af stor kejserguldsmed (Anax imperator) i Tinglev Mose bemærkelsesværdig. Arten blev første gang registreret ynglende i Danmark i midten af 1990 erne (Nielsen, 1997), og har siden bredt sig her i landet, idet den kan foretage lange træk. Den er dog stadig forholdsvis sjælden herhjemme og findes især i den sydlige del af landet. Ved undersøgelsen blev den observeret med enkelte voksne hanner og hunner i de centrale dele af Tinglev Mose, hvor arten ynglede fåtalligt. Da den er ret aggressiv over for de øvrige guldsmedearter, kan det forventes, at den vil blive mere almindelig i mosen med tiden. Årsagen til de mange arter Årsagen til forekomsten af de mange guldsmedearter i Tinglev Mose hænger især sammen med, at der i moseområdet findes mange og forskellige typer af vandområder med varierede vegetationsforhold. De udstrakte vandområder med vandhuller, tørvegrave, søer, grøfter, kanaler og vandløb rummer mange typer af yngle- og levesteder for guldsmede. Det omfatter også de lavvandede og vegetationsrige mosearealer, herunder Nørresø og Søndersø. Desuden er det af betydning, at Tinglev Mose har en sydlig beliggenhed, idet en del af guldsmedearterne er varmekrævende. Det er også af afgørende betydning, at der er sket en vandstandshævning i Tinglev Mose, hvilket har skabt mange lavvandede og vegetationsrige vandarealer. Rød vandnymfe var en af de almindeligste guldsmede i Tinglev Mose. Den yngler i alle typer af stillestående og rent ferskvand. Vandstandshævningen har skabt gode leve- og ynglesteder for mange guldsmedearter, og mosen er formentlig en af landets bedste guldsmedelokaliteter. Foto: 13. maj Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

94 Brun mosaikguldsmed er en af vor største guldsmedearter, og den er udbredt over hele landet, idet den yngler i mange typer af stillestående ferskvand. Arten var udbredt i Tinglev Mose. Foto: 16. september Sort hedelibel er knyttet til næringsfattige og sure vandområder, som bl.a. findes i hede- og højmoser. Den har således en del ynglesteder i Tinglev Mose, hvor den var ret almindelig. Foto: 16. september Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

95 11.2 Dagsommerfugle Ved undersøgelsen blev der registreret 22 arter af dagsommerfugle, hvis vurderede status i Tinglev Mose er anført i tabel 19. Desuden er anført arternes lovmæssige status på den danske rød- og gulliste samt EF-habitatdirektivet. Dagsommerfugleart Latinsk navn Status i mosen Lovmæssig status Spættet bredpande Thymelicus malvae Fåtallig Stregbredpande Thymelicus lineola Fåtallig Skråstregbredpande Themelicus sylvestris Fåtallig Svalehale Papilio machaon 1 (træk) Rødliste Stor kålsommerfugl Pieris brassicae Fåtallig Lille kålsommerfugl Pieris rapai Enkelte Grønåret kålsommerfugl Pieris napi Enkelte Aurora Anthocharis cardamines Fåtallig Citronsommerfugl Gonepteryx rhamni Spredt Sørgekåbe Nymphales antiopa 1 Dagpåfugleøje Inaches io Spredt Admiral Vanessa atalanta Spredt Tidselsommerfugl Cynthia cordui Spredt (træk) Nældens takvinge Aglais urticae Almindelig Græsrandøje Maniola pertina Almindelig Engrandøje Aphantopus hyperantus Almindelig Moserandøje Coenonympha tullia Enkelte Rødliste Okkergul randøje Coenonympha pamphilus Almindelig Lille ildfugl Lycaena phlaeus Fåtallig Skovblåfugl Celastrina argiolus Fåtallig Engblåfugl Cyaniris semiargus Enkelte Almindelig blåfugl Polyommatus icorus Enkelte Tabel 19 Registrerede dagsommerfuglearter i Tinglev Mose ved undersøgelsen i Der er anført arternes vurderede hyppighed i mosen samt om arterne er på den nye danske rødliste fra Danmarks Miljøundersøgelser, gullisten fra 1997 eller EF-habitatdirektivet. Moserandøje er på den nye danske rødliste under katagorien næsten truet. Dens levested er høj- og hedemoser med kæruld, idet larvens foretrukne foderplante er tue-kæruld (Stoltze, 1997). I Tinglev Mose blev der registreret enkelte voksne individer i den centrale del af mosen vest for Søndersø, hvor der findes en del bevoksninger af tue-kæruld. Der blev registreret et enkelt individ i juni af svalehale, der er på den nye rødliste som forsvundet. Det drejede sig sandsynligvis om en trækfugl fra Tyskland, idet arten ikke mere yngler i Danmark. Den ynglede senest her i landet ved Filsø i Vestjylland i 1978 (Stoltze, 1996). Da larvens foretrukne foderplante er kær-svovlrod, som er udbredt i Tinglev Mose, har den dog mulighed for at etablere sig her. Desuden blev registreret et enkelt eksemplar af sørgekåbe i august, hvilket sandsynligvis også var en trækfugl fra Tyskland, idet den kun har få og usta- Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

96 dige ynglebestande i Danmark. Eftersom larvens foderplante er birk og pil kan det observerede eksemplar i Tinglev Mose dog muligvis stamme fra en lille lokal ynglebestand i mosen. Dette er dog ikke særlig sandsynligt, da arten ikke blev registreret i mosen i foråret. Endvidere observeredes individer af tidselsommerfugl, der heller ikke yngler herhjemme på grund af kolde vintre, men som nogle gange som i 2009 kommer trækkende sydfra i store mængder. Nogle af disse kommer helt fra Nordafrika (Stoltze, 1997). Arten blev observeret ret almindeligt i mosen i sommerperioden. Arten kan ikke overvintre i Danmark, og der findes således ikke nogen ynglebestand her i landet. De øvrige registrerede dagsommerfuglearter ved undersøgelsen i Tinglev Mose er udbredte og almindelige i Danmark. For arterne citronsommerfugl og skovblåfugl gælder, at de især er knyttet til tørstetræet, som er ret udbredt i mosen, mens de øvrige arter hovedsagelig er knyttet til urter på de åbne moseog engarealer. Tidselsommerfugl har ikke nogen ynglebestand herhjemme, da den ikke kan tåle de kolde vintre. Nogle gange som i sommeren 2009 kommer arten flyvende sydfra i store mængder. Arten var således ret almindelig i Tinglev Mose i sommeren Foto: 18. august Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

97 Skråstregbredpande var fåtallig på engene omkring Tinglev Mose. Arten er knyttet til græsenge, idet dens larver lever af forskellige arter af græs. Foto: 16. september Nældens takvinge var almindelig i Tinglev Mose, hvor den oftest sås på kær-tidsler for at suge nektar. Arten er udbredt og almindelig i hele landet. Foto: 17. juni Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

98 11.3 Vandinsekter Der blev ikke gennemført nogen detaljeret undersøgelse af vandinsekter i vandområderne i Tinglev Mose, men foretaget ketsjing forskellige steder, hvor enkelte vandinsekter blev pillet fra til artsbestemmelse i laboratoriet. Det konstateredes i forbindelse med denne ketsjing, at der var et artsrigt smådyrsliv i vandområderne, da der findes mange forskellige vandtyper i området med en del vandplanter. Af ualmindelige eller sjældne arter fandtes 3 arter af vandbiller, hvoraf to er på den danske rødliste og en enkelt på den danske gulliste, tabel 20. Vandbilleart Latinsk navn Lovmæssig status Stor vandkær Hydrophilus piceus Rødlistet Art af vandtræder Haliplus fulvicollis Rødlistet Plettet vandtræder Peltodytes caesus Gullistet Tabel 20 Registrerede vandbiller i Tinglev Mose ved undersøgelsen i 2009, som er på den danske rød- og gulliste fra Der er endnu ikke lavet en ny dansk rødliste for vandbiller af Danmarks Miljøundersøgelser. Stor vandkær og vandtræderarten Haliplus fulvicollis er begge sjældne herhjemme, og er med på rødlisten fra 1997 som sårbare. Stor vandkær er vor største vandbille og har en sydlig udbredelse. Det gælder også plettet vandtræder, der er med på gullisten fra 1997 som hensynskrævende. Alle tre arter blev kun fundet som enkeltindivider i Tinglev Mose, hvor de sandsynligvis er sjældne. Herudover registreredes en række andre ualmindelige vandinsekter, hvoraf dansemyggen Monopelopia tenuicalcar er sjælden her i landet og speciel ved at være knyttet til vandplanten krebseklo. Ud over vandinsekter findes en lang række landinsekter i Tinglev Mose, men disse er ikke undersøgt. Her er det en blomsterbuk på hyldebladet baldrian. Foto: 5. juni Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

99 12 Naturpleje i forhold til rørhøg og hedehøg Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet Tinglev Mose er en del af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 62: Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose. Området er udpeget som fuglebeskyttelsesområde for at beskytte hedehøg og rørhøg, der begge er opført på EFfuglebeskyttelsesdirektivets liste I. Hedehøg som følge af, at den yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1% eller mere af den nationale bestand. Rørhøg som følge af, at arten har en relativ lille, men dog væsentlig forekomst i området, hvor forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestanden af en spredt forekommende art som rørhøg. I 2008 var den nationale bestand af hedehøg så lille som par, og artens bevaringsstatus blev vurderet til at være ugunstig (Clausen & Rasmussen, 2008). Den nationale bestand af rørhøg blev vurderet til ca. 650 både i 1996 og 2000 (Grell, 1998; DOF-basen), og bestanden ligger formentlig stadig på dette niveau. Artens nationale bevaringsstatus er foreløbig vurderet til at være gunstig (Pihl m.fl., 2003). Forslag til naturplan for Tinglev Mose Miljøcenter Ribe under Miljøministeriet har i januar 2010 udsendt et forslag til en naturplan for fuglebeskyttelsesområdet med henblik på at sikre den nødvendige indsats for at bevare de to rovfuglearter i området: Forslag til Natura 2000-plan Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose. Natura 2000-område nr. 98. Fuglebeskyttelsesområde F62 (Miljøministeriet, 2010). I forslaget er det overordnede mål at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for området, dvs. hedehøg og rørhøg samt deres yngle- og levesteder. Helt konkret skal de to arter således have en gunstig bevaringsstatus og det samlede areal af levestedet skal være stabilt eller i fremgang, hvis naturfoldene tillader dette. Helt specifikt for området gælder følgende: Levesteder for fuglearterne på udpegningsgrundlaget, hedehøg og rørhøg forbedres, så der skabes grundlag for yngleforekomst af 1-2 par rørhøge og mindst 1 par hedehøg. For at nå dette mål er det i planen foreslået, at der i den første planperiode udarbejdes et indsatsprogram, der følger følgende generelle retningslinje for området: Areal og tilstand af udpegede naturtyper og levesteder for udpegede arter må ikke gå tilbage eller forringes. Det ovennævnte er i forslaget udspecificeret i følgende underpunkter: 1. Reduktion af kvælstof-deposition på områdets habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrbekendtgørelsen jf. regeringsudspillet Grøn Vækst, april Den øvrige tilførsel af Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

100 næringsstoffer til naturtyperne reduceres, herunder fra dræntilløb, dyrkede marker, overfladevand, spildevand og fodring. For større søer og vandløb reguleres tilførslen af næringsstoffer via vandplanen. 2. Der sikres den for levestederne mest hensigtsmæssige hydrologi. 3. Der sikres velegnede levesteder med individuel hensynstagen til den enkelte arts sårbarhed overfor forstyrrelser for rørhøg og hedehøg. 4. Invasive arter som mink bekæmpes og deres spredning forebygges. Kriterier for gunstig bevaringsstatus for rørhøg Danmarks Miljøundersøgelser har i Søegaard m.fl. (2003) anført en række kriterier, som skal være opfyldte for at rørhøg har en gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau. Det gælder følgende: Bestanden skal være stabil eller stigende på lokaliteten, dvs. der skal mindst være 1 par rørhøge i Tinglev Mose. På ynglestedet skal som minimum findes egnede muligheder for redeplacering af det antal rørhøge, som er nævnt i det gældende udpegningsgrundlag, dvs. rørskovsarealer til 1-2 par rørhøge. Yngleområdet (rørskoven) skal være uforstyrret, dvs. området skal være uforstyrret ved og i umiddelbar nærhed af reden i yngleperioden 1. april - 1. august. Der skal findes tilstrækkelig egnet rørskov til at understøtte mindst det antal par, som er angivet i det gældende udpegningsgrundlag. Arealet af rørskov skal være stabilt eller stigende. Pleje af området i forhold til rørhøg I Tinglev Mose har der været mindst 1 par ynglende rørhøge i hvert af årene , og målsætningen om 1-2 ynglepar har således været opfyldt i de tre år. Rørhøg har i disse fem år og enkelte tidligere år også ynglet i Nørresø, hvor der findes udstrakte og sammenhængende bevoksninger af tagrør. Søen er efter vandstandshævningen blevet vandfyldt igen, og da den normalt ikke vil have store vandstandssvingninger i rørhøgens yngleperiode, er der mange velegnede redemuligheder i søområdet. Især da søen er lavvandet. Der findes i Søndersø en del tagrørsbevoksninger, som med tiden vil blive større og mere sammenhængende. Efter vandstandshævningen er søen igen vandfyldt og normalt uden større vandstandssvingninger i rørhøgens yngleperiode. Da Søndersø er lavvandet, vil rørskoven brede sig til store dele af søen, og der vil efterhånden blive gode redesteder for rørhøgen. Der vil således med tiden blive redemuligheder for mindst 1 par rørhøge i søen. I foråret 2009 var der i en kort periode et rørhøgepar i søen, men parret forsvandt igen. Med den nuværende udbredte rørskov i Nørresø og den forventede udvikling af rørskoven i Søndersø vil der sandsynligvis i løbet af få år være redemuligheder i de to søer for mindst to par rørhøge. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

101 Nørresø og de nærliggende mosearealer er meget vanskelige at bevæge sig rundt i for mennesker, da søen og de tilgrænsende mosearealer har en forholdsvis tæt rørskov og udbredte arealer med blød hængesæk. Desuden er der ingen vandrestier omkring eller ind i søområdet. Et rørhøgepar i Nørresø vil derfor ikke blive særlig meget forstyrret på grund af menneskelig færdsel i Tinglev Mose, da søen er vanskelig tilgængelig. Søndersø har en vandresti i randen af sit søområde, men da søen er ret stor, vil færdslen her formentlig kun i begrænset omfang forstyrre ynglende rørhøge i søen, hvilket er observeret på andre lokaliteter (Sønderjyllands Amt, 1996). Da det er meget vanskeligt at bevæge sig ind i selve søen på grund af rørsump og blød hængesæk, vil færdslen næsten udelukkende ske af vandrestien og kun i meget begrænset omfang i søen. Når rørskoven i Søndersø gradvis breder sig, vil forstyrrelsen fra færdslen på stien samtidig aftage. Med hensyn til jagt foregår der bl.a. bukkejagt i Tinglev Mose, hvilket her i landet er tilladt fra midten af maj til midten af juli. Omfanget af jagten i mosen er ikke nærmere kendt, men såfremt det sker uden for de to søområder, vil det formentlig ikke give anledning til væsentlige forstyrrelser af ynglende rørhøge i de to søer. Under alle omstændigheder bør begge søområder friholdes for bukkejagt i rørhøgens yngleperiode fra 1. april til 1. august. I forhold til forslaget til naturplan for Tinglev Mose og Danmarks Miljøundersøgelsers kriterier for en gunstig bevaringsstatus for rørhøg er det vurderet, at med den nuværende sommervandstand i Tinglev Mose vil de fleste af kravene være opfyldte i løbet af få år. Det gælder med hensyn til antal ynglepar af rørhøg, egnede redesteder, rørskovens udvikling og uforstyrrethed ved redestedet. Med hensyn til forstyrrelser vil det være hensigtsmæssigt, at der ikke foregår jagt i Nørresø og Søndersø i rørhøgens yngleperiode. Desuden bør mink bekæmpes, idet den bl.a. vil kunne æde rørhøgens æg. Da ret store vand- og landområder flere steder i Tinglev Mose allerede er moderat næringsrige er det nødvendigt, at reducere tilførslen af næringsstoffer til mosen fra atmosfæren og de omkringliggende landbrugsarealer, så de to søområder ikke bliver for næringsrige og på længere sigt gror til med sumpskov. Herved begrænses redemulighederne for rørhøgen. Reduktionen af næringsstoftilførslen sker også af hensyn til naturtyperne under habitatdirektivet. Tilførslen af næringsstoffer til Almstrup Kanal vil i øvrigt blive reguleret via vandplanen for Vidå-systemet. Kriterier for gunstig bevaring af hedehøg Danmarks Miljøundersøgelser har i Søegaard m.fl. (2003) anført en række kriterier, som skal være opfyldte for at hedehøg har en gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau. Det gælder følgende: Bestanden skal være stabil eller stigende på lokaliteten, dvs. der skal mindst være 1 par hedehøge i Tinglev Mose. Ynglebiotopen skal være til stede i form af et passende antal muligheder for redeplacering, dvs. i form af åbne arealer med rørsump, hedemose, mose eller eng. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

102 Redens umiddelbare nærhed skal være uforstyrret, dvs. at reden og et område i en radius på omkring 200 m skal være uforstyrret i yngleperioden 1. april 15. august. Der skal være fourageringsområder i form af vedvarende græsarealer til mindst at understøtte det antal par, som er angivet i udpegningsgrundlaget, dvs. 1 par i Tinglev Mose. Arealet af vedvarende græs skal være stabilt eller stigende. Det vurderede minimum er på ca. 200 ha fourageringsområde med en maksimal vegetationshøjde på 30 cm i perioden 1. april 1. september. Pleje af området i forhold til Hedehøg Hedehøg har ikke ynglet fast i Tinglev Mose siden 1980, og i de seneste 30 år har den kun ynglet enkelte gange, således i 1994 jf. tabel 13. Dette skyldes dels, at landsbestanden af hedehøg er gået tilbage og dels, at hedehøgen siden 1990 erne har ændret ynglebiotop, så næsten alle par nu yngler på dyrkede marker, især kornmarker. I 2008 var der således kun 1 par ud af landets ca. 25 par hedehøge, som ynglede på sin naturlige biotop, eng- og mosearealer (Clausen & Rasmussen, 2008). Skiftet i redeplacering kan dog være et tegn på, at arten mangler passende naturlige redesteder. I 2009 ynglede der et enkelt par af hedehøg i Sønderå-dalen på sin naturlige ynglebiotop. Sønderå-dalen ligger omkring 3 km fra Tinglev Mose, og Almstrup Kanal er en del af Sønderå-systemet. Hannen af dette par sås enkelte gange jage efter bytte i Tinglev Mose og især på de omkringliggende engarealer. Der findes således allerede vedvarende og ekstensivt drevne græsarealer med græsning og høslæt omkring Tinglev Mose, og som tilsyneladende udgør tilfredsstillende fourageringsområder for hedehøg. Såfremt der kan skabes attraktive redesteder, vil der måske være en mulighed for, at hedehøg igen begynder at yngle i Tinglev Mose eller på nogle af engene op til mosen. Der er således flere af engene, som er fugtige og områdevis har en tilpas høj eng- og sumpvegetation, hvor hedehøgen vil kunne anlægge sin rede. I den centrale del af mosen findes en våd eng, som ligger uudnyttet hen samt enkelte åbne hedemose- og hedearealer (delområde 4), hvor der vil være en chance for, at hedehøgen vil kunne yngle. Det vil imidlertid være nødvendigt at fjerne pile- og birkekrat på disse arealer, så der skabes større åbne arealer, hvis de skal være attraktive nok som ynglested for hedehøg. I området er der tidligere fældet krat og har været græsning, men der er tilsyneladende en hurtig genvækst af birketræer i området, selv efter vandstandshævningen. Herudover er der en chance for, at hedehøgen vil kunne yngle på randarealerne i Nørresø og Søndersø, da disse arealer ikke er for våde og har rørsump. Med hensyn til forstyrrelse er der en del steder i Tinglev Mose, hvor hedehøgen vil kunne yngle i fred, uden at færdslen i mosen vil forstyrre særlig meget, idet store dele af mosen efter vandstandshævningen er blevet vanskelig at færdes i for mennesker. Ud over Nørresø og Søndersø gælder det således også store arealer i den vestlige og sydlige del af mosen samt på engarealerne tæt på mosen, der flere steder er ret våde. På eng- og markarealerne omkring Tinglev Mose vil det i højere grad være landbrugsdriften, som vil være en trussel i forbindelse med høslæt, kornhøst mv., da hedehøgens unger ofte først er klar til udflyvning fra reden i sensommeren, dvs. i slutningen af juli og begyn- Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

103 delsen af august. Markering og hegning af redestedet er derfor ofte nødvendig, hvis de ikke-flyvefærdige unger skal sikres. I relation til jagt er det vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang det vil betyde forstyrrelse af ynglende hedehøg. Det vil således i høj grad være bestemt af, hvor reden placeres i mosen eller på engene omkring. I alle tilfælde bør bukkejagten i foråret og sommeren udelades i et område, hvor hedehøgen yngler. Det er derfor vigtigt at få markeret, hvor hedehøgen yngler, så jægere og landmænd kan indrette sig derefter. I forhold til forslaget til naturplan for Tinglev Mose og Danmarks Miljøundersøgelsers kriterier for en gunstig bevaringsstatus for hedehøg er det vurderet, at det ikke umiddelbart kan forventes, at hedehøgen hurtigt vil genindvandre som ynglefugl i Tinglev Mose, da den de sidste år har foretaget et skifte i redens placering, så næsten alle danske hedehøge yngler i dyrkede marker i Sydvestjylland. Forekomsten af et ynglepar i Sønderå-dalen i 2009 på naturlig ynglebiotop tyder dog på, at den vil kunne indvandre igen til Tinglev Mose. Der kan skabes en øget chance for, at hedehøgen vil indvandre som ynglefugl, såfremt der sker en rydning af birke- og pilekrattene i den centrale del af mosen, hvor der vil kunne skabes åbne hedemose- og mosearealer. Desuden er det nødvendigt at reducere tilførslen af næringsstoffer til mosen fra atmosfæren og de omkringliggende landbrugsarealer, så mosearealerne ikke bliver for næringsrige og gror til med sumpskov. Konklusioner vedrørende de to arter og pleje af området På baggrund af det ovennævnte kan der drages følgende konklusioner omkring rørhøg og hedehøg samt plejen i EF-fuglebeskyttelsesområde 62 med hensyn til Tinglev Mose: Der synes at være en stabil ynglebestand i Tinglev Mose på mindst 1 par rørhøge i Nørresø. Med den forventede større udbredelse af rørskoven i Søndersø vil der sandsynligvis også etablere sig mindst 1 par rørhøge her. Rørhøgeparret i Nørresø vil kun i begrænset omfang blive forstyrret af menneskelig færdsel. I løbet af få år vil et rørhøgepar i Søndersø også kun blive lidt forstyrret af færdsel i takt med, at rørskoven breder sig. For at begrænse forstyrrelsen af ynglende rørhøge som følge af jagt bør der ikke foregå bukkejagt i Nørresø- og Søndersø-området om foråret og sommeren. Som følge af vandstandshævningen har Tinglev Mose en passende hydrologi for rørhøge med en høj sommervandstand og uden større vandstandssvingninger i yngleperioden. Vandstandshævningen har medført, at arealet af rørskoven er stabilt og med tiden vil blive større både i Nørresø og Søndersø. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

104 Af hensyn til rørhøgens ynglemuligheder er det således vigtigt, at den høje sommervandstand opretholdes, og at der ikke sker store vandstandssvingninger. Hedehøg har ikke ynglet fast i Tinglev Mose de sidste 30 år, hvilket ud over tilgroning af mosen skyldes et skifte i redeplacering, og at landsbestanden er gået tilbage. Vandstandshævningen har for hedehøgen kun skabt lidt bedre yngleforhold i mosen, men en del bedre yngleforhold på engene. Der kan skabes mere attraktive yngleforhold for hedehøg i mosen ved bl.a. at rydde centrale dele af mosen for birke- og pilekrat. Vandstandshævningen og ekstensivering af driften på de omkringliggende enge og marker har skabt bedre og større fourageringsområder for hedehøgen, herunder vedvarende græsarealer. Omfanget af menneskelig forstyrrelse over for hedehøg vil være afhængig af, hvor den placerer sin rede i mose- og engområdet. For at begrænse forstyrrelsen af ynglende hedehøg bør der ikke foregå jagt eller færdsel i et passende stort område omkring redestedet. Hvis hedehøgen yngler på eng- og markarealer omkring Tinglev Mose, er det vigtigt, at redens placering markeres eller indhegnes, så landbrugsdriften kan indrettes derefter. Da mink bl.a. æder æg af de to rovfuglearter, bør den bekæmpes i moseområdet. For at Tinglev Mose ikke bliver for næringsrig og gror for hurtigt til med sumpskov, er det nødvendigt at begrænse det atmosfæriske nedfald af kvælstof samt tilførslen af næringsstoffer fra bl.a. de omkringliggende landbrugsarealer og via spildevand. For at kunne opfylde målsætningen om ynglende rørhøg og hedehøg i Tinglev Mose er det således nødvendigt, at den høje sommervandstand opretholdes. Desuden bør tilførslen af kvælstof via atmosfæren og næringsstoffer fra de omkringliggende landbrugsarealer og via spildevand begrænses. Endvidere bør birke- og pilekrat i den centrale del af mosen fjernes. Herudover bør forstyrrelsen af de to arter begrænses ved, at der ikke er jagt i Nørresø og Søndersø samt at der ikke er jagt og færdsel i nærheden af redestedet for hedehøg. Såfremt reden af hedehøg placeres på engene, bør redestedet markeres og indhegnes. Endelig bør mink bekæmpes i Tinglev Mose. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

105 13 Samlet vurdering I 1998 blev der foretaget en detaljeret undersøgelse af naturforholdene i Tinglev Mose. I 2009 er der gennemført en tilsvarende undersøgelse af naturforholdene i Tinglev Mose for at kunne vurdere den naturmæssige effekt af en hævning af vandstanden i mosen i forbindelse med et naturplejeprojekt i årene Tinglev Mose bestod tidligere af åbne arealer med hedemose og to lavvandede søer, Nørresø og Søndersø. Afvanding af mosen medførte, at den blev mere tør, så hovedparten groede til med birke- og pilekrat. Desuden blev Nørresø og Søndersø næsten tørlagte og groede til med sumpplanter, hængesæk og pilekrat, så de var næsten uden åbne vandflader. Naturtyper Undersøgelsen i 2009 viste, at vandstandshævningen havde stoppet tilgroningen med pile- og birkekrat de fleste steder i mosen bortset fra de mest højtliggende mosearealer i de centrale dele. En del steder var træerne også gået ud eller var i færd med det, især birketræerne. Desuden var Nørresø og Søndersø igen blevet til lavvandede søer med åbne vandflader og en mere artsrig vegetation af vandplanter. Mosearealerne var generelt blevet mere våde, og mange steder var der dannet lavvandede vandområder. I områderne med hedemose og højmose samt i de to søer var der kommet langt flere levende tørvemosser, og det samlede areal med tørvemosser var blevet næsten fordoblet i forhold til Desuden var engene omkring Tinglev Mose blevet langt mere våde, især op mod mosen. Vegetation Hævningen af vandstanden havde medført, at der var indvandret mange nye vandtilknyttede plantearter både på mosearealerne og i vandområderne. Indvandringen af disse sump- og vandplanter medførte, at der var sket en betydelig stigning i antallet af plantearter, idet der blev registreret 278 arter i 1998 og 318 arter i Flere af disse arter er ualmindelige eller sjældne her i landet. Som følge af den tidligere afvanding og tilførsel af næringsstoffer til Tinglev Mose var vegetationen stadig domineret af næringskrævende plantearter samt pile- og birkekrat, men hyppigheden af vådbundsarter var stigende. Det var bl.a. bemærkelsesværdigt, at der var en stigende udbredelse af hedemosens og højmosens typiske arter, herunder tørvemosser. Ynglefugle Som følge af afvandingen og tilgroningen af Tinglev Mose med pile- og birkekrat var ynglefuglebestanden tidligere domineret af småfugle, mens der kun var forholdsvis få vandfugle tilbage. Efter hævningen af vandstanden var der sket en stor stigning i antallet af vandtilknyttede ynglepar, som var steget fra 18% af fuglebestanden i 1998 til 36% i Desuden var der sket en stigning i antallet af vandtilknyttede arter fra 14 til 18. Ynglefuglebestanden var artsrig i 2009, hvor der blev registreret 64 ynglefuglearter, hvoraf flere arter er ualmindelige eller sjældne på landsplan. Det gælder bl.a. de rødlistede arter, atlingand, krikand og turteldue samt rørdrum, rørhøg, blåhals og rødrygget tornskade, der er med på EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Desuden ynglede den sjældne fyrremejse i mosen. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

106 Padder og Krybdyr Vandstandshævningen har skabt bedre yngleforhold for padderne i form af flere åbne og lavvandede vandområder, og paddebestanden var i fremgang. I 2009 blev der registreret 5 arter af padder, hvoraf spidssnudet frø og stor vandsalamander er strengt beskyttede arter under EF-habitatdirektivet. Af krybdyr blev der registreret alle landets 5 arter, hvoraf markfirben er en strengt beskyttet art under EF-habitatdirektivet. Krybdyrbestanden var i svag fremgang, hvilket var en følge af, at snog havde fået bedre levevilkår i mosen som følge af vandstandshævningen. Pattedyr I 2009 blev der registreret 20 arter, hvoraf vandflagermus og odder er på den danske rødliste. De to arter er sammen med pipistrelflagermus også strengt beskyttede arter under EF-habitatdirektivet. Desuden observeredes bisamrotte, som er indvandret til Danmark for omkring 20 år siden og bl.a. har bredt sig i Vidå-systemet, som Tinglev Mose er en del af. Af andre invasive arter observeredes også mink. Endvidere registreredes vandspidsmus, brud, lækat og ilder, der alle er ualmindelige arter herhjemme. I forhold til 1998 var pattedyrbestanden blevet mere artrig, idet der bl.a. var kommet små ynglebestande af odder og bisamrotte. Insekter Guldsmedefaunaen var artsrig, idet der i 2009 blev registreret 32 arter, hvoraf flere er sjældne her i landet, og Tinglev Mose er efter vandstandshævningen blevet til en af landets bedste guldsmedelokaliteter. Af de fundne arter er lille kobbervandnymfe, måne-vandnymfe, højmose-mosaikguldsmed og grøn mosaikguldsmed med på den danske rødliste, og den sidstnævnte art er også med som strengt beskyttet art under EF-habitatdirektivet. Af dagsommerfugle blev registreret 22 arter, hvoraf moserandøje havde en lille bestand i mosen og er på den danske rødliste. Arten er knyttet til høj- og hedemoser med kæruld. Af vandinsekter fandtes bl.a. 2 sjældne og rødlistede arter af vandbiller, hvoraf stor vandkær er vor største vandbille. Generelt har vandinsekterne fået bedre levevilkår efter vandstandshævningen. Pleje i relation til rørhøg og hedehøg Tinglev Mose og de omkringliggende enge er en del af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 62, og som er udpeget som fuglebeskyttelsesområde for at beskytte rørhøg og hedehøg, der begge er med på EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. I forslaget til naturplan for området er målsætningen, at der skal skabes grundlag for 1-2 ynglepar af rørhøg og 1 ynglepar af hedehøg. I perioden har der hvert år været 1 par af rørhøg i Nørresø i Tinglev Mose, og der synes således at være en fast ynglebestand i mosen på 1 par, hvorfor målsætningen for denne art synes at være opfyldt. Med den nuværende høje sommervandstand og den forventede positive udvikling af rørskoven i Nørresø og Søndersø, vil der sandsynligvis i løbet af få år være skabt grundlag for mindst 1-2 par rørhøge. Hedehøg har ikke været fast ynglefugl i Tinglev Mose de seneste 30 år, og det sidste ynglepar i mosen var tilsyneladende i Ud over en tilbagegang i landsbestanden skyldes det også, at hedehøgen har foretaget et skift i redeplacering, så næsten hele bestanden nu yngler i korn- og rapsmarker, i ste- Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

107 det for på dens naturlige ynglebiotop, mose- og engarealer. Det er derfor ikke særlig sandsynligt, at hedehøgen hurtigt vil vende tilbage som ynglefugl i Tinglev Mose. Forekomsten af et ynglepar af hedehøg i 2009 i Sønderå-dalen, der kun ligger ca. 3 km fra Tinglev Mose, tyder imidlertid på at der er en rimelig chance for genindvandring til mosen, især da hannen af dette par af og til jagede i moseområdet. På nogle af de våde enge langs Tinglev Mose synes der at være tilfredsstillende ynglemuligheder for hedehøg. I mosen er det imidlertid nødvendigt at rydde for birke- og pilekrat, i bl.a. de centrale dele, for at skabe mere attraktive yngleforhold med et åbent moselandskab. For Tinglev Mose er det vigtigt, at den ikke bliver for næringsrig. Dette vil medføre, at mose- og vandarealerne hurtigere gror til med sumpskov, idet væksten af både pil og birk fremmes i næringsrig tørvejord. Herved forringes ynglebetingelserne for rørhøg i Nørresø og Søndersø samt for hedehøg på mose- og engarealerne. Det er derfor vigtigt at begrænse det atmosfæriske nedfald af kvælstof og tilførslen af næringsstoffer fra bl.a. fra de omkringliggende landbrugsarealer og via spildevand. For at begrænse forstyrrelsen af rørhøg er det væsentligt, at der ikke er jagt i Nørresø og Søndersø i rørhøgens yngleperiode fra 1. april til 1. august, og for hedehøgen er det af stor betydning, at der ikke foretages jagt og færdsel i et passende stort område omkring redestedet i yngleperioden 1. april til 15. august. Hvis hedehøgens rede anlægges på engene omkring mosen, er det vigtigt, at redestedet markeres og afhegnes, så der kan tages højde for dette ved landbrugsdriften. Desuden er det vigtigt, at mink bekæmpes i Tinglev Mose, da den bl.a. kan æde æg af de to rovfuglearter. Naturpleje af moseområdet Hævningen af vandstanden i Tinglev Mose har som oven for nævnt haft en positiv indflydelse på naturforholdene i Tinglev Mose. Naturtilstanden i mosen er dog stadig ikke helt tilfredsstillende, og de væsentligste trusler er effekterne af den tidligere afvanding og tilgroning med pile- og birkekrat samt tilførsel af næringsstoffer fra omgivelserne til mosen, så den bliver mere næringsrig. Det største nuværende problem for mosen synes at være, at den har ændret sig fra at være en næringsfattig hedemose til at være en næringsrig tilgroningsmose, som det er vanskeligt at gøre næringsfattig og åben igen. Afvandingen medførte tidligere, at mosen blev mere tør, hvorved der skete en formuldning af de øverste tørvelag, så pil og birk kunne indvandre. Den udbredte forekomst af træer betød en øget fordampning fra mosen via træernes blade, hvorved mosen blev endnu mere tør, så indvandringen af træer kunne fortsætte. Tinglev mose blev således mere næringsrig som følge af formuldningen af tørvelaget og tilgroningen med sump- og vedplanter. Tilgroningen medfører en akkumulering af store mængder af næringsstoffer, som frigives igen gennem nedbrydning af planter, træer mv. Den ovennævnte udvikling for Tinglev Mose er yderligere blevet fremskyndet ved, at der sker en tilførsel af næringsstoffer via atmosfæren, især depositionen af kvælstof. Desuden sker der næringsstoftilførsel fra de omgivende landbrugsarealer, bl.a. via afstrømning af overfladevand, grøfter, drænrør mv. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

108 Endvidere tilføres der næringsstoffer via spildevand fra bl.a. Almstrup Bæk. En stor del af de tilførte næringsstoffer ender i Almstrup Kanal og føres videre til vandløb længere nede i vandsystemet, men en betydelig del af næringsstofferne ender også i moseområdet, som herved bliver mere næringsrigt. For at stoppe og begrænse den ovennævnte udvikling mod en mere næringsrig mose er det meget vigtigt, at der fortsat opretholdes en høj vandstand i mosen, så formuldningen og tilgroningen af mosen stoppes mest muligt. Desuden er det væsentligt, at der fortsættes med en ekstensiv drift på engene omkring mosen, dvs. høslæt og græsning uden brug af kunstgødning. Eventuelt bør der helt op til mosen være et randbælte uden landbrugsdrift, som kan optage en del af næringsstofferne fra det afstrømmende overfladevand, inden det når mosen. Det er i den forbindelse afgørende, at næringsstofindholdet begrænses mest muligt i det tilførte vand til mosen fra overfladeafstrømning, grøfter, drænrør mv. samt at tilførslen via atmosfæren begrænses. Hovedparten af de karakteristiske og sjældne plante- og dyrearter i Tinglev Mose er knyttet til våde og åbne arealer, og de vil gradvis forsvinde fra området ved tilgroning på grund af beskygning. Vandstandshævningen har tilsyneladende stoppet hovedparten af tilgroningen, men der vil fortsat være behov for rydning af pile- og birkekrat for at skabe åbne vand- og moseflader for bl.a. at forbedre leveforholdene for hede- og højmosevegetationen. Det gælder især i den centrale del af mosen (delområde 4), hvor der tidligere har været pleje med fjernelse af træer og græsning. Ved rydningen er det vigtigt, at de afhuggede buske og træer fjernes fra mosen, så deres nedbrydning ikke giver anledning til øget næringsstoftilførsel. Hævningen af vandstanden i Tinglev Mose har medført, at mosen er blevet langt mere våd, og træerne er begyndt at gå ud, især birketræerne. Med tiden vil mosen blive mere åben. Foto: 13. maj Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

109 14 Referencer Baagøe, H.J. og T.S. Jensen Dansk pattedyr atlas. Clausen, B. C. & L. M. Rasmussen Hedehøg i Sydvestjylland. Ynglesæsonen Arbejdsrapport for Projekt Hedehøg. Dansk Ornitologisk Forening. Dansk Ornitologisk Forening Ornitologisk overvågning af Tinglev Mose DOF-basen. Dansk Ornitologisk Forenings database med fugledata. Fog, K., A. Schmedes & D.R. Lasson Nordens padder og krybdyr. Grell, M.B Fuglenes Danmark. De danske fugles udbredelse, tæthed, bestandsforhold og udviklingstendenser baseret på resultaterne af Dansk Ornitologisk Forenings landsdækkende kortlægning i Hansen, K. m.fl Dansk feltflora. Miljøministeriet Basisanalyse for Fuglebeskyttelsesområde Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose. Miljøministeriet Forslag til Natura 2000-plan Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose. Natura 2000-område nr. 98. Fuglebeskyttelsesområde F62. Miljø- og Energiministeriet 1998a. Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark. Miljø- og Energiministeriet 1998b. Gulliste 1997 over planter og dyr i Danmark. Miljø- og Energiministeriet Danske naturtyper i det europæiske NATURA 2000 netværk. Nielsen, O.F De danske guldsmede. Danmarks Dyreliv, bind 8. Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Madsen, J. og Bregnballe, T Bevaringsstatus for fuglearter omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr Stoltze, M Danske dagsommerfugle. Stoltze, M Dagsommerfugle i Danmark. Felthåndbog. Søegaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J., Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T. L., Møller, P. F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R. M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard, B Kriterier for gunstig beva- Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109

110 ringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. 2. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr Sønderjyllands Amt Fuglenes reaktion på færdsel i Magisterkogen, Rudbøl Sø og Vidå i Tøndermarsken i Udarbejdet af Per Nissen Grøn, Bio/consult a/s, for Sønderjyllands Amt. Sønderjyllands Amt Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose i Udarbejdet af Per Nissen Grøn, Bio/consult a/s, for Sønderjyllands Amt. Åbenrå kommune Tinglev Mose Evaluering af VMPII vådområdeprojekt. Uarbejdet af Lars Bo Christensen, Orbicon A/S, for Åbenrå Kommune. Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose /109