Præsentation af de danske vandplaner

Transkript

1 Nationellt vattendelegationsmöte - att genomföra vattenförvaltningen II Stockholm 6. april 2011 Præsentation af de danske vandplaner Stig Eggert Pedersen, Chefkonsulent, Naturstyrelsen Odense 1. Vandforvaltningen i Danmark 2. Vandplanernes miljømål og indsatsbehov 3. Grøn Vækst politisk aftale om vand- og naturindsats m.v. 4. Vandplanernes indsatsprogram og virkemidler 5. Offentlighedens inddragelse

2 Vand- og naturplanlægning Stat -kommuner -regioner Statens 23 vandplaner Indsatsprogrammer 98 Kommunale vandhandleplaner Plan med virkemidler og tiltag Aftaler, tilskud, påbud, forbud Statens 246 Natura 2000-planer Indsatsprogrammer 98 Kommunale N handleplaner Plan med virkemidler og tiltag Aftaler, tilskud, påbud, forbud Hovedoplande I, 1 I, 2 I, 3 III,1 I, 4 I, 5 I, 6 I, 7 I, 8 II, 3 I, 9 II, 1 II, 2 I, 13 II, 4 I, 10 I, 12 I, 14 II, 5 I, 11 I, 15 IV, 1 II, 6 Miljøcentergrænser.shp Nordjylland Limfjorden Mariager Fjord Nissum Bredding Randers Fjord Djursland Århus Bugt Ringkøbing Fjord Horsens Fjord Vadehavet Kruså / Vidå Lillebælt Kalundborg Roskilde Fjord Øresund Smålandsfarvandet Køge Bugt Østersøen Bornholm Odense Fjord Lillebælt Storebælt Det Sydfynske Øhav Kommuneplan Kommunal spildevandsplan og vandindvindingsplan Regional udviklingsplan

3 Miljøministeriet i Danmark Naturstyrelsen varetager vand- og naturplanlægningen og overvågningen af natur og vandmiljø

4 Naturstyrelsens organisering af vandplanarbejdet Kontorchef Tony Christensen, NST Roskilde Overordnet fagligt indhold Formand Vicedirektør Helle Pilsgaard, NST København Naturstyrelsens (NST) styregruppe for vandplanlægning Kontorchef Harley Madsen, NST Odense EU vanddirektør Kontorchef Jørgen Bjelskou, NST København Kontorchef Peter Kaarup, NST Aarhus Grøn Vækst udvalg Retningslinjer Lovgivning Overordnet styring og proces Kontakt til KMS Punktkilder Søer Hav Belastning af vandomr. Vandløb Grundvand Miljøfarlige stoffer Faglige koordinationsgrupper* Tværfaglig koordinationsgruppe Vandplangruppen Virkemidler og økonomi Projektsekretariat NN NST København NN NST Roskilde NN NST Odense NN NST Aarhus *Hver af de faglige koordinations grupper bemandes med deltagere fra hver af NST s landsdele og med associerede medlemmer fra NST København.

5 Lidt historie - Hovedtræk i dansk vandmiljøforvaltning : - Miljøbeskyttelseslov - Recipientkvalitetsplaner og Regionplaner - Kommunale spildevandsplaner: Afskærende spildevandsledninger og renseanlæg : - Vandmiljøplan I, II og III - Biologiske renseanlæg med næringsstoffjernelse - Halvering af landbrugets N-udvaskning : - Spildevandsrensning i spredt bebyggelse og regnvandsproblematik i byerne - Vandrammedirektivet/Miljømålsloven med basisanalyser og vandplaner

6 De 23 vandplaner Hovedoplande I, 1 Vandområde afgrænsning: -146 kystvandområder, heraf 74 fjorde -638 søer > 5 ha -296 søer <5ha km vandløb -385 grundvandsforekomster I, 2 I, 3 I, 4 I, 5 I, 6 I, 7 I, 8 II, 3 I, 9 II, 1 II, 2 I, 13 II, 4 I, 10 I, 12 I, 14 II, 5 I, 11 I, 15 IV, 1 Miljøcentergrænser.shp Nordjylland Limfjorden Mariager Fjord Nissum Bredding Randers Fjord Djursland Århus Bugt Ringkøbing Fjord Horsens Fjord Vadehavet Kruså / Vidå Lillebælt Kalundborg Roskilde Fjord Øresund Smålandsfarvandet Køge Bugt Østersøen Bornholm Odense Fjord Lillebælt Storebælt Det Sydfynske Øhav II, 6 III,1

7 Opbygning af en vandplan Plan Miljømål Indsatsprogram Retningslinjer Redegørelse Områdebeskrivelse Påvirkninger Tilstand Indsatsbehov Virkemidler og økonomi Bilag Kortbilag Tekniske baggrundsnotater m.v

8 Miljømål og referencetilstand Vandrammedirektivets mål er mindst god tilstand inden 2015 Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Ingen eller kun ubetydelig afvigelse fra referencetilstanden* Svag afvigelse fra referencetilstanden* Mindre grad af afvigelser Ringe tilstand Dårlig tilstand Større afvigelser med væsentlige ændringer i de biologiske samfund Alvorlige ændringer hvor store dele af biologiske samfund ikke er tilstede *Referencetilstand svarer til uberørte forhold

9 Biologiske kvalitetselementer (VRD) anvendt i første generations vandplaner (grøn markering) Vandløb Søer Kystvande - Den akvatiske floras sammensætning og tæthed - Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed - Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse - Anden akvatisk floras sammensætning og tæthed - Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse - Anden akvatisk floras sammensætning og tæthed - Fiskefaunaens sammensætning, tæthed og aldersstruktur - Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed - Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed - Fiskefaunaens sammensætning, tæthed

10 Vandløb. Tilstand og miljømål Økologisk tilstand Faunaklasse normal Faunaklasse blødbund Høj 7 5 God 5 eller 6 4 Moderat 4 3 Ringe 3 2 Dårlig Ukendt tilstand 0 0 Miljømål: Mindst god økologisk tilstand Den eksisterende tilstand må ikke forringes

11 Kunstige og stærkt modificerede vandløb - DK Stærkt modificerede 2% Kunstige 7% Naturlige 91%

12 Mål og målopfyldelse i vandløb - DK Miljømål Målopfyldelse Ht 5% Gp 9% Ukendt 10% Ja 40% Gt 86% Nej 50% År: 2015 (baseline

13 Miljømål for søer, økologisk tilstand Søtype Lavvandede, kalkrige Referencetilstand, klorofyl a Grænser mellem økologiske tilstandsklasser, klorofyl a (sommermiddel) Høj/ god God/ moderat Moderat/ ringe Ringe/ dårlig 6,24-7,50 9,9-11,7 21,0-25, Dybe 2,53-3,85 4,6-7,0 8,0-12, Kalkfattige 2,45-3,72 4,3-6,5 8,0-12, Hvis søens referencetilstand er i den høje ende af intervallet eller den ikke kendes, anvendes den høje ende af intervallet - Hvis søen allerede opfylder miljømålet, må tilstanden ikke forringes, dvs. miljømål = nuværende tilstand

14 De danske søers aktuelle tilstand Målt indhold af klorofyl i overfladevandet i 764 søer 700 Klorofyl-a, µg/l % (260 stk.) søer med målopfyldelse 66% (504 stk.) søer med forhøjet klorofyl Søer

15 Målopfyldelse for søer - DK Ukendt 22% Ja 29% Nej 26% Delvis (intern belastning) 23% År: 2015 (baseline)

16 Miljømål for grundvand - Kemisk Tærskelværdier (drikkevandskriterier) Påvirkning af overfladevand (vandløbsmålsætninger) - Kvantitativt Vandbalance (vandindvinding må ikke overstige 35% af grundvandsdannelsen) Påvirkning af overfladevand (vandløbsmålsætninger max. 25% påvirkning af medianminimumsafstrømningen fra vandindvinding)

17 Miljømål for marine områder Dybdeudbredelsen af ålegræs er det kvalitetselement som i første planperiode primært er anvendt til tilstandsvurdering og vurdering af indsatsbehov i kystvande Miljømål Ålegræs: (EU-interkalibreret) God tilstand = max 26% afvigelse fra referencetilstand Referencetilstand Referencetilstand Miljømål Tilstandsklasser Høj God Moderat Ringe Dårlig

18 Referencetilstand og baggrund og miljømål for miljømål Historiske kilder fra omkring år 1900 Grundlaget for at fastlægge miljømålene lokalt er ca. 925 positioner med historiske (hovedparten år ) observationer af ålegræs

19 Opgørelse af indsatsbehov og indsatskrav Nuværende påvirkning (F.eks tons N/år og/eller fysisk påvirkning) Fremskrivning af effekterne af: -VMP III -Kommunale spildevandsplaner -Spredt bebyggelse -Miljømilliard projekter Fremskrevet påvirkning i 2015 (baseline) (F.eks tons N/år og/eller fysisk påvirkning) Estimeret maksimal påvirkning ved målopfyldelse (F.eks tons N/år og/eller fysisk påvirkning) Indsatsbehov (F.eks tons N/år og/eller fysisk påvirkning) Indsatskrav = Indsatsbehov - undtagelser

20 Fjorde - Beregning af kvælstofbelastning ved målopfyldelse Miljømål Ålegræs dybdegrænse: 26% afvigelse fra ref. tilstand, ex. 7 m N-koncentration ved målopfyldelse, ex. 250 ug N/l N-belastning ved målopfyldelse: Ex ton N/år eller 8 kg N/ha/år Model Model Ålegræs hovedudbredelse (m) 10 1 outliers ln(y)=8,961-1,244ln(x) Type I Type II Type II (uden outliers) ln(y)=5,934-0,755ln(x) ln(y)=7,615-1,021ln(x) TN koncentration (µg l -1 ) OW1 OW3a OW2 OW3b Total kvælstof (µg l -1 ) Areal-specifik TN tilførsel (kg N ha -1 yr -1 )

21 Vandplanernes indsatsprogram (Grøn Vækst aftalen I og II) Landbrugsrelateret indsats: tons kvælstof af hensyn til kystvandene tons generelle og målrettede virkemidler tons (udvalg om den fremadrettede kvælstofregulering) tons fosfor (af hensyn til søerne) - Fysiske forbedringer på udvalgte strækninger af op til km vandløb Ændret vandløbsvedligeholdelse Vandløbsrestaurering Fjernelse af spærringer og rørlægninger Ikke landbrugsrelateret: - Indsats over for spildevand fra spredt bebyggelse - Indsats over for regnbetingede overløb + renseanlæg

22 Grøn Vækst aftalens baggrund Tværministerielt udvalg bestående af: Økonomi- og Erhvervs Ministeriet Finansministeriet Fødevare, Landbrug og Fiskeri Ministeriet Miljøministeriet Klimaministeriet Skatteministeriet Kulturministeriet Virkemiddeludvalg I og II Sektorforskningsinstitutioner DMU, DJF, FØI, GEUS

23 Grøn Vækst aftalens baggrund Et ønske om at arbejde på tværs af sektorerne Et ønske om at høste flest mulige synergier Aftalen sikrer, at DK lever op til kravene i EU's vandrammedirektiv og Natura 2000-direktivet Aftalen erstatter og supplerer Vandmiljøplan III fra 2004 Aftalen er en opfølgning på Pesticidplan Aftalen understøtter, at der vil kunne ske fuld hjemtagning fra EU af landdistriktsmidler

24 Grøn Vækst aftalens baggrund Valg af virkemidler Grøn Vækst aftalen fastlægger en række virkemidler, der på en omkostningseffektiv måde skal sikre at vi lever op til vand- og naturplanernes mål. Virkemidlerne er valgt ud fra deres omkostningseffektivitet og deres potentiale

25 Grøn Vækst aftalen Generelle virkemidler (indarbejdes i eksisterende reguleringer) - Randzoner à 10 meters bredde rundt om søer og på begge sider af vandløb, - Efterafgrøder i sædskiftet i stedet for 100 % vintergrønne marker, - Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder, - Ingen jordbearbejdning i efteråret samt en neutralisering af kvælstofeffekt ved byudvikling

26 Grøn Vækst aftalen Målrettede virkemidler (gennemføres ved konkrete projekter på udvalgte lokaliteter) - Permanente vådområder (N) - Periodevis oversvømmelse i ådale (P) - Yderligere efterafgrøder - Forbedring af fysiske forhold i vandløb - Sørestaurering - Indsatser over for spildevandsudledning Virkemiddelkatalog findes på:

27 Grøn Vækst aftalen Sammensætning af virkemidler - næringsstoffer Reduktion af næringsstofpåvirkning Omfang Effekt (N) Effekt (P) Generelle virkemidler - Ændring af gødningsnormsystem t N - Ingen jordbearbejdning i efteråret ha 740 t N 20 t P - Forbud mod pløjning af fodergræsmarker ha 230 t N i visse perioder - Efterafgrøder i stedet for vintergrønne ha 690 t N marker - 10 m randzoner ha t N 160 t P Målrettede virkemidler - Yderligere efterafgrøder ha t N - Ådale/vådområder til kvælstoffjernelse ha t N - Ådale/vådområder til fosforfjernelse ha 30 t P - Omsættelige kvælstofkvoter (i udvalg!) t N Ialt t N* 210 t P * t N/år (synergi fra primært ophør/ændret vandløbsvedligeholdelse )

28 Vandløbsindsats

29 Søindsatsen: -P-Ådale -Randzoner -Restaurering - Spildevandsrensning for P

30 Grundvandsindsats Indsatser og undtagelser i relation til grundvand i første planperiode: - Overudnyttelse: Manglende viden omkring muligheder for flytning af kildepladser, - og økonomisk tung byrde. - Kvantitativ påvirkning af overfladevand: Utilstrækkelig viden om sammenhæng. - Ringe kemisk tilstand: Varetages af nationale planer, f.eks. pesticidhandlingsplaner, nationale godkendelsesordninger for anvendelse af pesticider, harmonikrav for udbringning af husdyrgødning mv. - Drikkevand: indsatser varetages af kommunale indsatsplaner.

31 Den marine indsats t N/år NPO, VMP I Bæredygtigt landbrug VMP II t N/år VMP III etc. (2,700 t N/år) VRD ( t N/år*) t N/år N-belastning ved målopfyldelse (God økologisk tilstand) Usikkerhed År * Der er pt. alene besluttet virkemidler for 9000 t N/år. Resterende t N/år behandles pt. i udvalg

32 Marin indsats baseret på tre vidensniveauer De danske fjorde og kystvande opdeles i tre videnskategorier: V1: Fjorde/lukkede kystvande med bedst beregningsgrundlag V2: Øvrige fjorde/lukkede kystvande V3: Åbne farvande m.v. med stor usikkerhed på opgørelse af indsatsbehovet Indsatskrav 1. planperiode (Grøn Vækst): V1: 85% af estimeret indsatsbehov V2: 75% af estimeret indsatsbehov V3: Kun generelle virkemidler

33

34 Offentlighedens inddragelse Høring i to etaper: 8 ugers forhøring af kommuner, regioner og statslige myndigheder Forhøring er begrænset til: - Ajourføring/kvalificering af data/grundlag opdatering af oplysninger om igangværende indsats på vandområdet - prioritering af virkemidler (vand) Offentlig høring i 6 mdr. om alle emner. Afsluttes 6. april 2011.

35 Se mere på:

36 Tak for opmærksomheden!