Anerkendelsesordningen for statikere

Transkript

1 Anerkendelsesordningen for statikere - Revision af ordningen Dato: Version:

2 Indholdsfortegnelse 1. Forord 1 2. Indledning 2 3. Ordningens formål og afgrænsning 3 4. Overgangsordning 4 5. Sammenfatning af tiltag 5 6. Model for og strukturering af statisk dokumentation Alment Byggesagers organisering Organisering af projektering Dokumenter knyttet til en byggesag Kontrol af projektering Byggetilladelser Retningslinier for statiske beregninger De anerkendte statikere og deres virke Krav til anerkendte statikere Ansvarsforhold Anvendelsen af anerkendte statikere 8.4 Statikererklæring Funktionskrav til anerkendte statikere Statiker Anerkendelses Udvalget Bygningsmyndighederne, byggesagsbehandling mm Bygningsreglementet 25

3 1. Forord Denne rapport er udarbejdet af en styregruppe bestående af repræsentanter fra FRI (Foreningen af Rådgivende Ingeniører), DB (Dansk Byggeri) og KL (Kommunernes Landsforening). Styregruppen blev nedsat på foranledning af EBST (Erhvervs- og Byggestyrelsen). Udkastet til rapporten har af EBST været udsendt i offentlig høring i sommeren Styregruppen har behandlet de indkomne kommentarer og har justeret rapporten under hensyn hertil. Rapportens indhold er koordineret med EBST. 1/27

4 2. Indledning Interessenterne bag anerkendelsesordningen for statikere, dvs. FRI, Dansk Byggeri og KL er enige om, at anerkendelsesordningen for statikere skal bevares. Interessenterne er endvidere enige om, at det er af afgørende betydning, at der er tillid til ordningen. Det er interessenternes opfattelse, at anerkendelsesordningen og dens anvendelse skal moderniseres og dermed forandres, så den lever op til nutidens krav og de forandringer, der er sket i byggeprocesserne. For at sikre kvalitet af ordningen er det vigtigt, at alle aspekter af anerkendelsesordningen og dens anvendelse revurderes, eksempelvis udtrykt ved kvalifikationskravene for at blive anerkendt statiker, krav til de anerkendte statikeres virke, ordningens anvendelse af bygningsmyndighederne, sammenhængen til byggeprocessen osv. Da økonomi spiller en central rolle for brugen af de anerkendte statikere, er det ligeledes vigtigt, at der opbygges systemer, så kvaliteten af de anerkendte statikeres virke sikres og bevares. For at kunne klarlægge de anerkendte statikeres rolle, ansvar, opgaver mm. i forbindelse med bygværkers statiske dokumentation, er det af afgørende betydning, at den proces, der er knyttet til den statiske dokumentation, er klarlagt og beskrevet ved en model. Denne model skal ses som en helhed af alle de delelementer, der indgår, dvs. byggeprocessen, byggelovgivningen, byggesagsbehandlingen mv., således at der eksisterer en konsistent og logisk helhed, der er let forståelig, og som hænger sammen, ikke blot set i forhold til den statiske dokumentation i almindelighed, men også i forhold til de anerkendte statikeres virke. For at opretholde en fleksibilitet i anvendelsen af anerkendelsesordningen for statikere er det vigtigt, at modellen for den proces, der knytter sig til den statiske dokumentation, beskrives uafhængig af anerkendelsesordningen, således at processerne er de samme, uanset om der er en anerkendt statiker tilknyttet byggesagen, og uanset hvorledes den anerkendte statiker indgår i processen. Dvs. at anerkendelsesordningen skal ses som en uafhængig del af processen knyttet til den statiske dokumentation. Ordningens anvendelse tilpasses byggelovgivningens og byggemyndighedernes krav til de enkelte projekter samt de ønsker, byggesagerne måtte have for brug af ordningen. Desværre eksisterer der ikke modeller for processerne knyttet til den statiske dokumentation, hvorfor disse har måttet klarlægges. Da den statiske dokumentation er en integreret del af projektering, udførelse mv., er det vigtigt, at modellen for processerne knyttet til den statiske dokumentation hænger sammen med byggeprocessen, der kan variere fra byggesag til byggesag. I kapitel 6 er en model for den statiske dokumentation beskrevet; en procesbeskrivelse, der hænger sammen med byggeriets proces i øvrigt. I kapitel 5 er der en opsummering af de tiltag, der skal sættes i værk. I kapitel 4 er en beskrivelse af den proces, der skal finde sted i overgangen mellem den gamle ordning og den nye ordning. 2/27

5 3. Ordningens formål og afgrænsning Anerkendelsesordningen for statikere er en frivillig ordning, der varetages af interessenterne bag ordningen FRI (Foreningen af Rådgivende Ingeniører), DB (Dansk Byggeri) og KL (Kommunernes Landsforening). Ordningen er koordineret med EBST (Erhvervs- og Byggestyrelsen). Formålet med ordningen er at lette bygningsmyndighedernes arbejde, så behandlingen af byggesager går hurtigere, uden at byggeprojekters statiske dokumentation forringes. Efter ordningen behøver bygningsmyndighederne ikke eller kun i begrænset omfang at kontrollere den statiske dokumentation, såfremt denne er udarbejdet af eller kontrolleret af en anerkendt statiker, og at den anerkendte statiker har udarbejdet en statikererklæring. Det er vigtigt at understrege, at de anerkendte statikere ikke indgår i byggesagsbehandlingen, idet denne alene varetages af bygningsmyndighederne. Ordningen er frivillig for bygningsmyndighederne. For de bygværker, hvor der i henhold til Bygningsreglementet kræves tredjepartskontrol, stilles der krav om, at tredjepartskontrollen skal udføres af en anerkendt statiker. EBST overvejer på sigt at henføre tredjepartskontroller til en certificeringsordning. 3/27

6 4. Overgangsordning Den eksisterende anerkendelsesordning fortsætter uændret, indtil den nye anerkendelsesordning er funktionsklar. Der vil således være en periode, hvor den gamle ordning fungerer, mens den nye ordning er under opbygning, hvilket bl.a. vil betyde, at der i en overgangsperiode vil eksistere to Statiker Anerkendelses Udvalg. Overdragelse finder tidligst sted, når punkterne 4, 6, 7, 8, 9 og 10 angivet i kapitel 5 er funktionsklare, herunder at kursusafholdelse mm. er påbegyndt. FRI, DB og KL udarbejder kommissorium for det nye Statiker Anerkendelses Udvalg, hvorefter udvalget nedsættes. Det nye Statiker Anerkendelses Udvalg får i opdrag at sikre, at projekterne angivet i punkterne 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10 indeholdt i kapitel 5 iværksættes. FRI, DB, KL m.fl. iværksætter projektet med udarbejdelse af anvisningen Retningslinier for statiske beregninger. Selve udviklingsprojektet placeres i regi af bips. Det centrale ved dette projekt er, at det er uafhængigt af anerkendelsesordningen, men at nogle af de i kapitel 5 angivne udviklingsprojekter baserer sig på resultatet af projektet. 4/27

7 5. Sammenfatning af tiltag Denne rapport indeholder en række tiltag. Nedenfor er tiltagene opsummeret. Det er endvidere angivet, hvem der skal tage aktion på de enkelte punkter. Anvendte forkortelser er beskrevet sidst i dette kapitel. Løbenr. Reference Emne Aktion 1 Kapitel 10 Udarbejdelse af kommissorium for Statiker Anerkendelses Udvalget. 2 Kapitel 7 Udarbejdelse af anvisningen Retningslinier for statiske beregninger. 3 Kapitel 11 Definition af krav til indhold af Statisk projekteringsrapport. 4 Kapitel 8.1 Udarbejdelse af en vejledning, der angiver den anerkendte statikers forpligtelser. 5 Kapitel 8.1 Opstilling af regler for fornyelser af anerkendelsen, herunder hvilken dokumentation der fordres. 6 Kapitel 8.4 Udarbejdelse af en vejledning der angiver, hvad den anerkendte statiker som minimum skal være involveret i såvel i rollen som projekterende som i rollen som kontrollant. 7 Kapitel 8.4 Udarbejdelse af en vejledning for indhold af statikererklæringer samt paradigmer knyttet hertil. 8 Kapitel 9 Opstilling af de krav, der skal være opfyldt for at kunne aspirere til at være anerkendt statiker. 9 Kapitel 9 Opstilling af krav til kursusindhold og prøveform for opnåelse af anerkendelsen. 10 Kapitel 10 Outsourcing af kursusvirksomhed og afholdelse af prøver for opnåelse af anerkendelsen. 11 Kapitel 11 Udarbejdelse af anvisning, der angiver modeller for byggesagsbehandlingen samt for hvilke krav, der skal være opfyldt. FRI, DB, KL FRI, DB, DAV, BHF BMI/DI, Tekniq, KL, bips KL STA STA STA STA STA STA STA KL 5/27

8 Løbenr. Reference Emne Aktion 12 Kapitel 12 Justering af bygningsreglementet i forhold til de tiltag, der er gjort. EBST FRI DB KL EBST IDA DAV BMI DI BHF STA : Foreningen af Rådgivende Ingeniører : Dansk Byggeri : Kommunernes Landsforening : Erhvervs- og Byggestyrelsen : Ingeniørforeningen : Danske Arkitektvirksomheder : Byggemateriale Industrien : Dansk Industri : Bygherreforeningen i Danmark : Statiker Anerkendelses Udvalget 6/27

9 6. Model for og strukturering af statisk dokumentation 6.1 Alment For blandt andet at kunne håndtere de anerkendte statikeres rolle, og hvorledes de indgår i byggeprocessen, er det nødvendigt at operere med en model for statiske beregninger. I dette kapitel er en sådan model søgt beskrevet. Det er målet, at denne model er indeholdt i anvisningen Retningslinier for statiske beregninger, jf. kapitel 6. Projektering er betegnelsen for de planlæggende og forberedende arbejder forud for udførelsen af et bygværk. Den statiske dokumentation, der er en delmængde af og en integreret del af et projektmateriale, anvendes som betegnelse for det materiale, der dels dokumenterer, at et bygværk har den fornødne sikkerhed, robusthed, stabilitet, styrke, holdbarhed mm. over for de påvirkninger, det udsættes for, og dels godtgør, at bygværket har en fornuftig virkemåde i anvendelsestilstanden i forhold til stivhed, deformationer, svingninger mm. For et bygværk er der normalt mange aktører involveret i projekteringen, f.eks. arkitekt, rådgiver-konstruktion, rådgiver-el, rådgiver-ventilation, rådgiver-vvs, leverandører, fabrikanter etc. En række af disse aktører er også involveret i den statiske dokumentation. Efterfølgende vil primært projekteringsforhold knyttet til konstruktion blive berørt, herunder specielt forholdene knyttet til den statiske dokumentation. Det skal understreges, at her anvendte begreber mm. ikke i alle tilfælde stemmer fuldt overens med indholdet af de tilsvarende begreber i Bygningsreglement BR95, tillæg Byggesagers organisering En byggesag er et kompliceret netværk af bl.a. aktører bygherre, myndigheder, byggeledelse, arkitekter, rådgivende ingeniører, entreprenører, leverandører, fabrikanter etc. faglige specialer konstruktioner, el, VVS, ventilation, akustik etc. juridiske aftaler En byggesag organiseres ved juridiske aftaler mellem bygherren og byggesagens aktører. Måden hvorpå aktørerne relaterer sig til bygherren og/eller hinanden kan være forskellig fra byggesag til byggesag. Eksempelvis kan de projekterende og de udførende have selvstændige og af hinanden uafhængige aftaler med bygherren, eller de projekterende kan aftalemæssigt være knyttet til de udførende. Da fokus i denne sammenhæng alene er rettet mod aktørernes roller, der er uafhængig af køber/sælger-relationerne, behandles køber/sælger-relationerne ikke yderligere. En byggesag involverer mange faglige specialer. Således dækker eksempelvis fællesbetegnelsen konstruktion over et stort antal faglige specialer som f.eks. pladsstøbt beton, betonelementer, stål, tyndplader, træ, træspær, limtræsbjælker, trækassetter, murværk, tegl, letbeton, glas osv. 7/27

10 Til en byggesag er knyttet en række aktører. I denne sammenhæng er det ikke aktørerne selv, men deres roller, der er interessante. Derfor opereres for byggesager med følgende veldefinerede roller: Bygherre, Myndigheder, Projekterende, Udførende og Byggeledelse. Det bemærkes, at projekterende kan være f.eks. arkitekter, rådgivende ingeniører og leverandører, mens udførende kan være entreprenører, leverandører etc. I det følgende vil begrebet bygningsafsnit blive anvendt. Et bygningsafsnit er en afgrænset og veldefineret del af et bygværk. Bygningsafsnit er et rummeligt begreb, idet bygningsafsnit ud over at være f.eks. et etagedæk, en facadevæg etc. også kan være f.eks. døre/vinduer, installationer, indvendige vægge, lofter mm. Inddelingen i bygningsafsnit skal som minimum være således, at der til et bygningsafsnit alene er knyttet én juridisk selvstændig aktør. Det bemærkes, at et bygningsafsnit vil kunne bestå af en samling af bygningsdele. Bygningsafsnit for projektering og udførelse er ikke nødvendigvis sammenfaldende. En grænseflade er et område, hvor bygningsafsnit støder op til hinanden. Princippet bygningsafsnit og grænseflade er illustreret i figur 1. A Grænseflader BYGNINGSAFSNIT : FACADE A SNIT A Figur 1: Bygningsafsnit og grænseflader For en nærmere beskrivelse af ovennævnte begreber henvises i øvrigt til f.eks. bips A113, Fordeling af projekteringsydelser og ansvar ved leverance og montage af elementer af beton og letklinkerbeton, januar 2005 (kan frit downloades fra bips hjemmeside). 6.3 Organisering af projektering I figur 2 er vist en model for projekteringen knyttet til konstruktion. 8/27

11 Figur 2: Bygværksprojekterende og bygningsafsnitsprojekterende På en byggesag skal der altid være én og kun én bygværksprojekterende. Den bygværksprojekterende har ansvaret for projekteringen af det samlede bygværk, ekskl. de bygningsafsnit, der projekteres af andre aktører, bl.a. ved udarbejdelse af projektgrundlag-bygværk fastlæggelse af det statiske system for det samlede bygværk, inkl. hovedstabilitet lastnedføring lodret og vandret dokumentation af, at bygværket har den fornødne styrke, robusthed, stabilitet, brandmodstandsevne, styrke mm. over for de påvirkninger, det udsættes for godtgørelse af, at bygværket har en fornuftig virkemåde i anvendelsestilstanden i forhold til stivhed, deformationer, svingninger etc. godtgørelse af bygværkets holdbarhed sikring af grænsefladers styrke, stivhed etc. udarbejdelse af projektgrundlag-bygningsafsnit kontrol af bygningsafsnitsprojekteringer koordinering og samling af den statiske dokumentation for bygværket, således at dette udgør et hele Ovennævnte bør præciseres i Bygningsreglementet. 9/27

12 Projektgrundlag bygværk er det dokument, der indeholder de nødvendige oplysninger for projekteringen af det samlede bygværk, eksempelvis i form af specifikation af normgrundlag, kontrolklasser, sikkerhedsklasse, materialer, laster, funktionskrav mm. Dokumentet skal endvidere indeholde en beskrivelse af konstruktionen, statisk virkemåde, samlinger, projektorganisation (internt og eksternt), kvalitetssikring inkl. organisering og omfang (internt og eksternt), bygningsafsnit, grænseflader etc. Sammenholdes begrebet projektgrundlag-bygværk, som det er defineret her, med Bygningsreglement BR95, tillæg 6, så svarer indholdet af projektgrundlag-bygværk i al væsentlighed til indholdet af statisk projekteringsrapport og projektgrundlag, som det er defineret i Bygningsreglement BR95, tillæg 6, idet en række dobbeltheder - såvel indbyrdes mellem de to sidstnævnte dokumenter som disse dokumenter i forhold til selve de statiske beregninger - dog ikke påregnes at indgå. Det anbefales, at Bygningsreglementet revideres på dette punkt. Projektgrundlag-bygningsafsnit er det dokument, der indeholder de nødvendige oplysninger for projekteringen af et bygningsafsnit. Projektgrundlag-bygningsafsnit er sammensat af relevante oplysninger fra projektgrundlag-bygværk og bygværksprojekteringen. Den bygningsafsnitsprojekterende har ansvaret for projekteringen af et afgrænset og veldefineret bygningsafsnit, bl.a. ved dokumentation af styrke, stivhed mm. Typiske bygningsafsnitsprojekterende er leverandører, f.eks. betonelementfabrikker, træspærfabrikanter etc. Rådgivere kan dog også optræde som bygningsafsnitsprojekterende enten i direkte tilknytning til den bygværksprojekterende eller indirekte via f.eks. entreprenører, leverandører etc. Det understreges, at de bygningsafsnitsprojekterende ofte er juridisk uafhængige af den bygværksprojekterende, idet de kan være knyttet til de udførende, f.eks. en entreprenør. Når et bygningsafsnit videreføres for projektering af bygningsafsnitsprojekterende, er det vigtigt, at grænseflader i forhold til andre bygningsafsnit er klart defineret. Grænseflader kan typisk være i forhold til andre bærende konstruktionsafsnit, installationer, døre og vinduer, indvendige vægge mm. Det er den bygværksprojekterende, der har ansvaret for alle grænseflader og dermed bl.a. ansvaret for, at alle grænseflader er klart og entydigt beskrevet, således at de bygningsafsnitsprojekterende har et entydigt grundlag at arbejde på. 6.4 Dokumenter knyttet til en byggesag En byggesags dokumenter kan opdeles i tre hovedtyper, nemlig myndighedsdokumenter, projektdokumentation og udførelsesdokumenter. I det følgende vil alene de dokumenter i de tre kategorier, der har interesse for den statiske dokumentation, blive medtaget, idet der naturligvis er knyttet en række andre dokumenter til en byggesag som f.eks. tidsplaner, tilbudsliste, byggesagsbeskrivelse osv. I figur 3 er sammenhængen mellem dokumenter og aktører illustreret. 10/27

13 Figur 3: Aktører og dokumenter Myndighedsdokumenterne kan bestå af dokumenter fra såvel myndighederne, f.eks. i form af byggetilladelser, som fra byggesagens aktører i form af diverse dokumentationer over for bygningsmyndighederne. For udførelsesdokumenterne er interessen i denne sammenhæng knyttet til konstruktionstegninger og arbejdsbeskrivelser, idet disse reflekterer henholdsvis den grafiske fremstilling af de konstruktioner, der skal udføres, og de betingelser (specifikationer, jf. DS 409/Till. 2), der knytter sig til materialer, udførelse, kontrol etc. Normalt vil projektgrundlag-bygningsafsnit være indeholdt i arbejdsbeskrivelser, jf. f.eks. bips beskrivelsesværktøj. En delmængde af projektdokumentationen er den statiske dokumentation. Den statiske dokumentation opdeles i følgende dokumenter: A. Projektgrundlag-bygværk B. Statiske beregninger C. Statiske beregninger for bygningsafsnit D. Konstruktionsændringer For indhold af Del A, projektgrundlag-bygværk henvises til kapitel 6.3. Del B, statiske beregninger, er de beregninger, den bygværksprojekterende udfører, dvs. dokumentationen knyttet til den overordnede statik, lastskemaer, bygningsdele, der henhører under den bygværksprojekterende etc. 11/27

14 Del C, statiske beregninger for bygningsafsnit, er den dokumentation, der udføres af de bygningsafsnitsprojekterende. Det er af juridiske årsager væsentligt at holde denne del adskilt fra del B, da det primære ansvar for denne dokumentation er knyttet til de bygningsafsnitsprojekterende, der juridisk er uafhængige af den bygværksprojekterende. Det anbefales, at Bygningsreglementets nuværende udformning på dette punkt ændres. Del D, konstruktionsændringer indeholder de statiske beregninger, der er en følge af de konstruktionsændringer, der finder sted efter, at de statiske beregninger er afsluttet indsendt til bygningsmyndighederne. Konstruktionsændringer kan gælde for såvel byggefasen som for driftsfasen. Det forudsættes, at konstruktionsændringer også medfører enten revision af eksisterende konstruktionstegninger og/eller udformning af nye konstruktionstegninger. Relevante bilag indsættes under de aktuelle dokumenter. 6.5 Kontrol af projektering Følgende kontrolniveauer for projektering anvendes: L N S A Lempet kontrol Normal kontrol Skærpet kontrol Særligt alvorlig kontrol (alvorlige konsekvenser af svigt) Kontrolniveauerne er knyttet til de sikkerhedsklasser, der opereres med i det danske normsystem. Disse niveauer vil også kunne anvendes, når Eurocodes skal anvendes i Danmark. For en byggesag vælges et kontrolniveau, der gælder overordnet, dvs. et niveau der gælder, medmindre andet gælder. Hvis der i bygværket optræder kritiske dele, kan/bør der for disse dele anvendes et højere kontrolniveau. Dette gælder specielt i forhold til nøgleelementer jf. definition heraf i DS409: og usædvanlige konstruktioner. Sidstnævnte er konstruktioner, der ligger i eller uden for normernes erfaringsområde, f.eks. CRC-konstruktioner (Compacted Reinforced Composite), glas, meget store spændvidder etc. De myndighedsmæssige krav til kontrol af projektering er angivet i DS 409:1998 (udgivet som DS 409/Till. 2). Egenkontrol Uafhængig kontrol Tredjepartskontrol L Lempet kontrol x N Normal kontrol x x S Skærpet kontrol x x A Særligt alvorlig kontrol x x x 12/27

15 De med x angivne kontroller skal som minimum gennemføres iht. lovgivningen. Det bemærkes, at DS 409/Till.2 alene forholder sig til, hvem der skal lave kontrollen og ikke, hvad kontrollen skal omfatte. Definitionen af kontrollerne er: Egenkontrol Uafhængig kontrol Tredjepartskontrol Kontrol foretaget af den person, som har udført projekteringen. Kontrol udført af andre personer end de, der har udført projekteringen. Kontrol udført af en anden organisation end den, der har udført projekteringen. Kontrolniveauerne for kontrol af projekteringen vælges efter følgende regler: Lempet kontrol vælges, hvis følgende kriterier er opfyldt: Sandsynligheden for fejl er meget lille Samfundsmæssige konsekvenser af fejl personskade, økonomiske konsekvenser etc. - er begrænsede Som vejledning for de samfundsmæssige konsekvenser henvises til de konstruktioner, der iht. DS409:1998 normalt henføres til lav sikkerhedsklasse. Normal kontrol vælges, hvis der ikke er grunde til at vælge et andet niveau. Skærpet kontrol vælges, hvis blot et af følgende kriterier er opfyldt: Sandsynligheden for fejl er meget stor Samfundsmæssige konsekvenser af fejl personskade, økonomiske konsekvenser etc. - er meget store Som vejledning for de samfundsmæssige konsekvenser henvises til de konstruktioner, der iht. DS409:1998 normalt henføres til høj sikkerhedsklasse. Særligt alvorlig kontrol vælges, hvis det - ud over det der gælder for skærpet kontrol - for de samfundsmæssige konsekvenser gælder at: Samfundsmæssige konsekvenser af fejl personskade, økonomiske konsekvenser etc. er særligt alvorlig. Der henvises til de konstruktioner, der inden for høj sikkerhedsklasse iht. DS409:1998, kapitel 8, normalt henføres til konstruktioner, hvor konsekvenser af svigt er særligt alvorlige. Der henvises også til Bygningsreglementet BR stk. 9. I begge referencer er kravene angivet i senere udgivne tillæg, nemlig henholdsvis tillæg 2 for DS409 og tillæg 6 for BR95. 13/27

16 Det er væsentligt at understrege, at der i dag ikke eksisterer regler for, hvad kontrollerne omfatter. Det er derfor vigtigt, at der udarbejdes fælles retningslinier herfor, dvs. retningslinier der er uafhængige af statikerordningen, således at en kontrol altid har samme omfang, uanset om det er en anerkendt statiker, der gennemfører kontrollen eller ej. Når disse fælles retningslinier er vigtige, er det også fordi, det dermed i et vist omfang sikres, at der ikke konkurreres på kvaliteten af kontrollerne. Sidstnævnte ikke mindst i forhold til brugen af de anerkendte statikere. FRI, Dansk Byggeri, Bygherreforeningen, Danske arkitektvirksomheder, Byggematerialeindustrien/Dansk Industri og Tekniq har i forbindelse med arbejdet med Byggeriets handlingsplan mod fejl og mangler defineret en række udviklingsprojekter, her i blandt et projekt for udarbejdelse af en anvisning Retningslinier for statiske beregninger, bl.a. med det formål at definere omfanget af kontrol, jf. kapitel 6. Den ovenfor angivne problemstilling vil være løst, såfremt det beskrevne udviklingsprojekt gennemføres. 6.6 Byggetilladelser I visse tilfælde foreligger den statiske dokumentation ikke fuldt ud, når der søges om byggetilladelse. Ansøgning om byggetilladelse fordrer dog, at der foreligger et minimum af oplysninger om bygværkets statiske virkemåde. Det er væsentligt, at den statiske dokumentation og de oplysninger, der indgår i ansøgning om byggetilladelser, holdes adskilt. Dette i forhold til, at det er vigtigt, at den statiske dokumentation, herunder Projektgrundlag-bygværk, opbygges konsistent under projekteringsfasen, og at denne konsistens er bevaret, når den færdige statiske dokumentation foreligger. Det bemærkes, at projektgrundlag-bygværk under projekteringen fungerer som det dokument, der danner grundlag for de projekterendes arbejde. Derfor opereres med et særskilt dokument, der benyttes ved ansøgning om byggetilladelser, såfremt den statiske dokumentation ikke er afsluttet. Dette dokument benævnes Statisk projekteringsrapport. Krav til indholdet heraf defineres af bygningsmyndighederne. Indholdet af den statiske projekteringsrapport regnes i al væsentlighed at svare til det, der er angivet for det tilsvarende dokument i Bygningsreglement BR95, tillæg 6. Den statiske projekteringsrapport dannes typisk ved dels en række selvstændige oplysninger og dels en række oplysninger, der trækkes ud af projektgrundlagbygværk og eventuelt de statiske beregninger. Bygningsmyndighederne definerer kravene til indholdet af Statisk projekteringsrapport, jf. kapitel /27

17 7. Retningslinier for statiske beregninger Med virkning fra 1. april 2004 indførtes via bygningsreglementet regler for opstilling af statiske beregninger, anvendelse af anerkendte statikere, tredjepartskontrol etc. De overordnede intentioner i ovennævnte tiltag peger i den rigtige retning, om end det f.eks. kunne have været ønskværdigt, at opstillingen af de statiske beregninger på en bedre måde afspejlede de faktiske forhold i byggeprocessen. Desuden savnes anvisninger for f.eks. videreførelse af projektering, rollefordelinger, kvalitetssikring etc. For en reel forbedring af statiske beregninger er det vigtigt, at der ikke blot fokuseres på selve de statiske beregninger, men også på den sammenhæng de indgår i. Det er endvidere vigtigt, at der opnås en højere grad af fælles sprog og fælles forståelse i branchen. Nogle af de emner, der bør være fokus på, er: Definition af vigtige begreber, principper etc. Projektering og organisering af projektering. Klarere rollefordeling mellem de forskellige aktører, der har med statiske beregninger at gøre, dvs. de der udarbejder, de der laver intern kontrol, de der laver ekstern kontrol (gennemsyn), de anerkendte statikere, tredjepartskontrol etc. Bygningsafsnit/grænseflader mm. Statisk projektdokumentation (projektgrundlag, opstillingen af statiske beregninger, statisk projekteringsrapport etc.). Retningslinier for kontrolniveauer og omfang af kvalitetssikringen af disse kontrolniveauer. Udarbejdelse af retningslinier for videreførelse af projektering f.eks. til leverandører -, herunder rollefordeling, koordination, organisation, grænseflader, specifikation af nødvendige informationer etc. mellem den bygværksprojekterende og de projekterende hos leverandører mm. (de bygningsafsnitsprojekterende). Retningslinier for tilsyn, kontrol etc. med udførelsen, således at det sikres, at projektets intentioner/krav er opfyldt. Retningslinier for styring af projektændringer, konstruktionsændringer mm. Der udarbejdes en anvisning/ værktøj, der giver retningslinier for og vejledning i udførelse, håndtering, kvalitetssikring mm. af statiske beregninger. Anvisningen/ værktøjet kan anvendes som grundlag for aftaler mellem byggeriets parter i forhold til ansvarsfordeling, krav til data, krav til kontroller etc. 15/27

18 Da anvisningen/ værktøjet skal være alment gældende, uanset om der er anerkendte statikere involveret, udarbejdes anvisningen/ værktøjet uafhængig af forholdene knyttet til de anerkendte statikere. Udarbejdelsen skal dog ske i en koordination med Statiker Anerkendelses Udvalget således, at der er sammenhæng mellem anvisningen/ værktøjet og statikerordningen. Anvisningen/ værktøjet udvikles i regi af bips, der er byggeriets fælles faglige forum, hvor alle byggeriets partnere er repræsenteret. Hermed sikres, dels at brugerne og byggeriets processer er direkte involveret, og dels at der er almen opbakning bag anvisningen/ værktøjet og dets anvendelse. Tiltag Udarbejdelse af anvisning/ værktøj Retningslinier for statiske beregninger iværksættes. 16/27

19 8. De anerkendte statikere og deres virke 8.1 Krav til anerkendte statikere Anerkendelsen er personrelateret, dvs. anerkendelsen er knyttet til den enkelte person. Statiker Anerkendelses Udvalget skal udarbejde en vejledning, der angiver det ansvar og de forpligtigelser, den anerkendte statiker har. For løbende at sikre kvaliteten af de anerkendte statikere tildeles anerkendelsen for en afgrænset tidsperiode, hvorefter der skal søges om forlængelse. Statiker Anerkendelses Udvalget skal opstille regler for fornyelser, herunder hvilken dokumentation f.eks. kopi af relevante statikererklæringer, jf. kapitel der skal indsendes ved ansøgning om forlængelse af anerkendelsen. Ved misbrug af anerkendelsen, manglende omhu etc. skal Statiker Anerkendelses Udvalget vurdere, hvorvidt anerkendelsen skal fratages den pågældende person, eller denne skal til en fornyet prøve. Tiltag Statiker Anerkendelses Udvalget udarbejder en vejledning, der angiver, hvilke forpligtigelser den anerkendte statiker har. Statiker Anerkendelses Udvalget opstiller regler for fornyelser af anerkendelsen, herunder hvilken dokumentation der fordres. 8.2 Ansvarsforhold Den anerkendte statikers ansvar ved kontrol skal svare til det, der gælder for et gennemsyn. Et gennemsyn er en kontrolfunktion, der ikke har opsættende virkning. Ansvaret knyttet til et gennemsyn er subsidiært, dvs. det primære ansvar vil altid være hos den part, der udarbejder materialet. Da resultatet f.eks. i form af kritiske bemærkninger - af den anerkendte statikers gennemsyn ikke har opsættende virkning, er det bygningsmyndigheden, der skal gribe ind i en byggesag, såfremt der er behov herfor. Indgriben baseres på statikererklæringer og den bygværksprojekterendes kommentarer hertil. 8.3 Anvendelsen af anerkendte statikere Den anerkendte statikers funktion kan være såvel projekterende som kontrollerende. Det er vigtigt, at begge muligheder er til stede, således at de anerkendte statikere ikke blot får funktion af kontrollanter. Tredjepartskontroller skal iht. bygningsreglementet udføres af anerkendte statikere. 17/27

20 For øvrige projekter bør den anerkendte statiker, hvis en sådan er krævet fra bygningsmyndighederne, eller byggesagen ønsker at gøre brug heraf, kunne indgå såvel ved projekteringen som kontrollen. Såfremt projekteringen forestås af en anerkendt statiker, skal kontrollen ikke nødvendigvis udføres af en anerkendt statiker. Det er derfor vigtigt, at kontrolkravene er ens, uanset om et projekt kontrolleres af en anerkendt statiker eller ej. 8.4 Statikererklæring Uanset hvordan den anerkendte statiker er involveret i et projekt, skal denne udarbejde en statikererklæring, der er en selvstændig skriftlig redegørelse. Såfremt den anerkendte statiker udfører en kontrol, bør statikererklæringen bl.a. indeholde en redegørelse for, hvilket materiale der ligger til grund for kontrollen, hvad der er gennemset, herunder hvad omfanget heraf har været (f.eks. i form af stikprøvekontrol, da alt umuligt kan kontrolleres i detaljer), samt de bemærkninger og kommentarer der er til materialet. Det bør endvidere angives, hvem der i øvrigt har deltaget i kontrollen. Dette kan dels være i forhold til et fagligt speciale, der ikke er dækket af den anerkendte statiker, og dels i forhold til, at projektet har en sådan størrelse, at andre kontrollanter er involveret. Resultaterne af de nævnte kontroller bør være vedhæftet statikererklæringen. Såfremt den anerkendte statiker deltager i projekteringen, bør statikererklæringen bl.a. indeholde en redegørelse for, hvad den anerkendte statiker har været involveret i, hvem der har kontrolleret, og hvad resultatet heraf har været. For at hæve værdien af kontrol/granskning skal der udarbejdes retningslinier for, at den anerkendte statiker, uanset om vedkommende deltager i projekteringen eller kontrollen, bør være involveret fra projektets start gerne allerede ved skitseprojekt/forprojekt, hvis sådanne eksisterer -, og at den anerkendte statiker er involveret ved nærmere fastlagte terminer gennem hele projektet. Statikererklæringen kan i disse tilfælde være opbygget med en overbygning og en række delerklæringer. Statiker Anerkendelses Udvalget udarbejder paradigmer med tilknyttede vejledninger, der skal benyttes for udarbejdelse af statikererklæringerne. Det bemærkes, at der kan være forskellige paradigmer alt afhængigt af den anerkendte statikers rolle. Statiker Anerkendelses Udvalget skal i samarbejde med bygningsmyndighederne endvidere udarbejde retningslinier for, hvad den anerkendte statiker som minimum selv skal udføre såvel i forhold til projektering som kontrol. Hvis f.eks. den anerkendte statiker udfører projektering, skal han som minimum forestå den overordnede statik, herunder de overordnede stabilitetsforhold. Tiltag Statiker Anerkendelses Udvalget udarbejder en vejledning, der angiver hvad den anerkendte statiker som minimum skal være involveret i såvel i rollen som projekterende som i rollen som kontrollant. Statiker Anerkendelses Udvalget udarbejder en vejledning for indhold af statikererklæringer samt paradigmer knyttet hertil. 18/27

21 9. Funktionskrav til anerkendte statikere De anerkendte statikere skal være generalister, dvs. konstruktionsingeniører med en bred viden inden for konstruktionsområdet. Hvorvidt statikerordningen også skal rumme specialister, vurderes ikke at være aktuelt her og nu, men kan senere tages op for en nærmere vurdering, når de i denne rapport beskrevne tiltag fungerer i praksis. At være kandidat til at blive anerkendt statiker bør som minimum kræve, at aspiranten har mindst 4 års relevant praktisk erfaring med projektering af konstruktioner. Disse krav kan i øvrigt suppleres og nuanceres af Statiker Anerkendelses Udvalget. Som angivet tidligere, har den anerkendte statiker to primære roller, nemlig dels at være projekterende og dels at være kontrollant. For projekterende er det vigtigt at være opmærksom på, at projektering er meget fragmenteret, dvs. der er en del bygningsafsnitsprojekterende involveret, hvorfor den bygværksprojekterendes rolle ofte primært er at styre den overordnede statik, herunder grænsefladerne. Et andet væsentligt forhold er, at mange beregninger i dag udføres via it-programmer, der ofte er store og komplicerede. Derfor er det vigtigt, at den projekterende er i stand til at vurdere rigtigheden af såvel input som output. En kontrol skal ideelt set sikre, at noget er rigtigt, dvs. at alt væsentligt er medtaget, at intet er overset, og at der er valgt forsvarlige løsninger blandt de muligheder, der er til rådighed, samt at løsningerne er korrekte, dvs. at der ikke optræder mangler, fejl etc. En kortere og mere præcis beskrivelse er, at en kontrol (granskning) skal sikre, at udfaldskravene er opfyldt. Et hovedprincip for en uafhængig kontrol er, at det er vigtigt, at der ses på materialet med friske øjne. Kontrollanten, der ikke har deltaget i udarbejdelsen af materialet, har en anden tilgang til materialet end forfatterne, og denne opbygger under kontrollen et nyt uafhængigt tankesæt i forhold til materialet. Enhver byggesag er en unik opgave, dvs. at forholdene ikke er de samme fra byggesag til byggesag. Ofte tager en kontrol sit udgangspunkt i, at aktiviteterne er planlagte og organiserede, dvs. der benyttes paradigmer og checklister mm., der sikrer, at det, som det ifølge erfaringen er vigtigt at huske, også bliver husket. Dette er naturligvis et godt udgangspunkt for en kontrol, men det kan ikke stå alene. En systematisk brug af gør som vi plejer og opsamlede erfaringer kan føre til, at kontrollanten ikke ud af sin egen kreative hjerne tænker over det aktuelle materiale og de specielle forhold, der er knyttet hertil. Det er derfor vigtigt, at hver enkelt kontrolopgave ses som en ny opgave, og at kontrollanten ud fra materialet danner sit eget overblik over, hvor fokus bør være. Erfaringen viser, at det ofte ikke er forudsigeligt, hvor det vil gå galt. Dette betyder, at en slavisk anvendelse af paradigmer, checklister etc. ikke garanterer afdækning af væsentlige fejl, f.eks. udtrykt ved en systematisk gennemgang af statiske beregninger, side for side. 19/27

22 Da de funktionskrav, der er alment beskrevet for en kontrollant, ikke afviger væsentligt fra de evner, en projekterende bør besidde, så kan sammenfattende følgende krav til anerkendte statikeres kvalifikationer opstilles: Konstruktiv forståelse, dvs. evnen til o o o o at kunne overskue statiske systemer at kunne vurdere, hvorvidt en statisk model reflekterer et bygværks virkemåde at kunne vurdere om fornøden stabilitet, robusthed etc. er til stede på overslagsform at kunne vurdere, hvorvidt snitkræfter, deformationer etc. har den rigtige størrelsesorden Fornøden evne til at kunne vurdere, hvorvidt relevante lastkombinationer er taget i betragtning, og hvorvidt de kritiske lasttilfælde er betragtet. Fornødent fagligt indblik i og konstruktiv forståelse af vigtige faglige emner som f.eks. statik, svingninger, fundering, beton, stål, træ, murværk etc. til at kunne vurdere, hvorvidt noget kan være behæftet med fejl. Fornøden erfaring til umiddelbart at kunne vurdere, hvorvidt noget virker fornuftigt og rimeligt uden at gå i detaljer, f.eks. i forhold til input og output data fra beregningsprogrammer. Evnen til overblik, dvs. at kunne se tingene i en større sammenhæng. Evnen til at kende egne begrænsninger og dermed kunne trække på fornødne faglige ekspertiser. Evnen til at udpege væsentlige fokusområder, der bør undersøges nærmere. Evnen til at kunne undres, hvis noget virker sært. For at sikre et ensartet og styret kvalifikationsniveau skal anerkendelsen opnås ved en prøve mundtlig eller skriftlig. Som inspiration kan nævnes, at denne fremgangsmåde anvendes i England, jf. Det er vigtigt med et ensartet niveau, således at det ikke er et diskussionsemne, hvorvidt en anerkendt statiker er kvalificeret til at løse en opgave. Før der afholdes prøve, skal aspiranterne gennemgå et kursusforløb. Dette kursusforløb baseres på, at aspiranterne dels har gennemgået en relevant ingeniøruddannelse, og dels at de har mindst 4 års erfaring fra praksis. Fokus i kursusforløbet skal således være på de ovenfor opstillede kvalifikationskrav. Det vil f.eks. sige, at formler, beregningsudtryk etc. er begrænset til et minimum, og at fokus er lagt på den konstruktive forståelse med hensyn til den almene statik og virkemåden af de relevante materialer. 20/27

23 De, der har opnået anerkendelsen under den gamle ordning, overføres uden videre til den reviderede ordning. Tiltag Statiker Anerkendelses Udvalget opstiller de krav, der skal være opfyldt for at kunne aspirere til at være anerkendt statiker. Statiker Anerkendelses Udvalget opstiller krav til kursusindhold og prøveform for opnåelse af anerkendelsen. 21/27

24 10. Statiker Anerkendelses Udvalget Statiker Anerkendelses Udvalget sammensættes på følgende måde, idet de angivne institutioner har indstillingsretten: FRI : 3 Dansk Byggeri : 2 KL : 2 Relevante ingeniørskoler og forskningsinstitutioner : 2 Anerkendte statikere : 1 Anerkendte statikere dækker over gruppen af anerkendte statikere, dvs. disse vælger en person, der repræsenterer dem. Der udarbejdes et kommissorium for Statiker Anerkendelses Udvalget. FRI, DB og KL forestår udarbejdelsen af kommissoriet. Sekretariatsfunktionen for Statiker Anerkendelses Udvalget er i dag placeret under IDA. Interessenterne (FRI, DB og KL) er af den opfattelse, at ordningen fortsat kan være placeret under IDA, men at det forudsætter, at der ikke er krav om at medlemmerne af Statiker Anerkendelses Udvalget skal henholdsvis være medlemmer af IDA og godkendes af IDA. Alternativt bør sekretariatsfunktionen placeres et andet sted, f.eks. hos SBi. Statiker Anerkendelses Udvalget skal koncentrere sig om de overordnede opgaver, dvs. tildeling, fornyelse og fratagelse af anerkendelser, behandling af klagesager, sikring af kvalitetsniveauet for anerkendte statikere, definition af de anerkendte statikeres arbejdsopgaver, udarbejdelse og opdatering af diverse vejledninger, paradigmer mv. - f.eks. statikererklæring. Alt efter behov kan nedsættes arbejdsgrupper, hyres konsulenter etc. Med udgangspunkt i, at interessenterne er repræsenteret i udvalget, og at disse repræsentanter varetager interessenternes interesser, vil alle forhold knyttet til anerkendelsesordningen kunne varetages direkte af Statiker Anerkendelses Udvalget. Anerkendelsesordningen skal økonomisk hvile i sig selv via gebyrer for f.eks. at blive anerkendt statiker, at være på listen over anerkendte statikere og at få fornyet anerkendelsen. Som angivet i kapitel 9 er betingelserne for erhvervelsen af anerkendelsen, at der følges et kursusforløb, der afsluttes med en prøve. Afholdelse af kursus og prøver kan med fordel outsources til en eller flere ingeniørskoler, eventuelt i et samarbejde med Dansk Konstruktions- og Betoninstitut, der har erfaring i efteruddannelse af ingeniører inden for konstruktionsområdet. Det er vigtigt, at de praktiske aspekter er i højsædet. Det skal dog understreges, at det er Statiker Anerkendelses Udvalget, der opstiller de overordnede krav til kursusindhold, prøver mm., og at Statiker Anerkendelses Udvalget skal sikre, at de opstillede krav følges. 22/27

25 Tiltag FRI, DB og KL udarbejder kommissorium for Statiker Anerkendelses Udvalget. Outsourcing af kursusvirksomhed og afholdelse af prøver for opnåelse af anerkendelsen. 23/27

26 11. Bygningsmyndighederne, byggesagsbehandling mm. For at undgå en unødvendig efterspørgsel på de anerkendte statikere, skal det indskærpes, at anerkendte statikere alene indgår på niveau svarende til de bygværksprojekterende. anerkendte statikere anvendes for projekter eller dele af projekter -, hvor projektkontrollen er henført til særligt alvorlig kontrol, skærpet kontrol og når særlige forhold taler herfor, normal kontrol. Der bør af bygningsmyndighederne udformes en anvisning, der redegør for, hvor og i hvilket omfang man ønsker den anerkendte statiker involveret i byggeprocessen. Anvisningen kan f.eks. være opbygget med en række modeller, der kan vælges imellem. Den anerkendte statiker kan f.eks. være involveret i følgende tilfælde: Statisk projekteringsrapport Statisk dokumentation, konstruktionstegninger og arbejdsbeskrivelser Udførelse Anvisningen bør også indeholde en liste over de dokumenter, bygningsmyndighederne ønsker samt disses form, herunder hvorledes projektændringer håndteres i myndighedsmæssig sammenhæng. Det er vigtigt, at bygningsmyndighederne allerede ved et byggeprojekts start gør det klart, hvad deres krav til anvendelse af de anerkendte statikere er, således at dette kan indgå i de ydelsesaftaler, der er knyttet til projektet. Der bør udarbejdes en anvisning, der angiver, hvilke modeller der kan vælges mellem, og hvilken betydning disse modeller har for byggesagsbehandlingen. Bygningsmyndighederne opstiller kravene til indholdet af Statisk projekteringsrapport. Tiltag Bygningsmyndighederne definerer kravene til indholdet af Statisk projekteringsrapport. Udarbejdelse af anvisning, der angiver modeller for byggesagsbehandlingen, samt for hvilke krav der skal være opfyldt. 24/27

27 12. Bygningsreglementet Når de i denne rapport angivne tiltag er udformet, justeres Bygningsreglementet, så det er i overensstemmelse med resultaterne af de i denne rapport angivne tiltag. I forbindelse med udviklingen af ovennævnte tiltag skal der løbende være kontakt til EBST, så det sikres, at der er overensstemmelse mellem tiltagene og bygningsreglementet. Tiltag Justering af Bygningsreglementet i forhold til de gjorte tiltag. 25/27