SMART SPILDEVAND. Afledning og styring af overfladevand fra befæsgede arealer i bykernen, uden om kloaksystemet. APRIL 2015

Transkript

1 Afledning og styring af overfladevand fra befæsgede arealer i bykernen, uden om kloaksystemet. APRIL 2015

2 INDHOLD ADITIONALITET I PROJEKTET... 4 PROJEKTIDÉEN... 5 KONKRETISERING... 7 AKTIVITETER OG EFFEKTER SIDE 2 AF 11

3 SIDE 3 AF 11

4 ADITIONALITET I PROJEKTET Nærværende projekt er tænkt som et supplement til eksisterende planer for klimasikring og energibesparende foranstaltninger på spildevandsområdet i Kolding by. Der er således ikke tale om et allerede planlagt projekt, men en projektidé motiveret af muligheden for at opnå støtte til realisering af nye og alternative tanker omkring klimasikring, vandafstrømning på terræn, formidling og involvering. Nytænkningen i projektet består i at kombinere smarte alternative løsninger for vandafstrømning med byudvikling og rekreative tiltag. Derudover at arbejde med en høj grad af borgerinvolvering/formidling af klimasikring i bymæssige områder på en ny måde inden for rammen af byudviklingsstrategien. Der kan skabes smarte løsninger som kombinerer anlæg for terrænbaseret afstrømning af overfladevand med rekreative formål, som f.eks. skaterbane, vandeksperimentarium eller spændende gangpassager der samtidig indeholder formidling af klimasikring, samt formidling af energibesparelse ved at undgå traditionel pumpning af overfladevandet osv. SIDE 4 AF 11

5 PROJEKTIDÉEN Overfladevand i den indre del af Kolding by afledes i kloaksystemet sammen med øvrigt spildevand, og ender i en stor central pumpestation hvorfra det pumpes ud til Kolding Centralrenseanlæg beliggende 8 km øst for byen. Energiforbruget til pumpning af overfladevandet er ca. 2 mio. kwh. årligt. FORMÅL Projektets formål er: At aflaste kloaksystemet og dermed pumpestationen for så meget overfladevand som muligt. Dermed opnås energibesparelse og CO2 reduktion. At mindske påvirkning af vandmiljøet og skabe en højere sikkerhed mod oversvømmelsesrisiko. At opnå en høj grad af borgerinvolvering og formidling omkring klimasikring og energibesparelse. At synliggøre vandafstrømning og opnå synergi i kombination med smarte rekreative løsninger. Overfladevandet i den indre by skal styres helt uden om det traditionelle afløbssystem og afledes via terrænbaserede løsninger. Herved opnås en klimasikring, idet oversvømmelseshyppigheden/-risikoen fra kloaksystemet vil mindskes. Samtidigt kan der opnås symbiose med rekreative tiltag og formidling. Kendsgerningen er, at det i den indre by er meget dyrt at udføre en traditionel separering af kloaksystemet, ligesom det er svært at finde plads til etablering af nye regnvandsbassiner. Derfor er det en samfundsøkonomisk gevinst hvis der kan indtænkes alternative og billigere terrænbaserede løsninger i forbindelse med klimasikring og energibesparelser. Dette kan kun ske med en høj grad af borgerinvolvering. PROJEKTFASER Projektet opdeles i følgende faser: 1. Planlægge alternative afstrømningsveje og slutrecipienter for overfladevandet i udvalgte områder i den indre by og sikre overensstemmelse med øvrig planlægning. Sikre plangrundlaget for det konkrete projekt (spildevandsplan, evt. lokalplan). 2. Undersøge i hvilket omfang det er muligt at afkoble tagvand samt overfladevand, herunder i et vist omfang vejvand, fra kloaksystemet i de udpegede områder. SIDE 5 AF 11

6 3. Udvikle og beskrive styringsstrategier, opbygge edb-baserede modeller, samt undersøge hvilke teknologier der skal anvendes i de konkrete områder, såvel til afledning som til styring. 4. Etablere dialogmøder og fora med borgerne i de konkrete områder. Sikre konkrete tilladelser og aftaler med lodsejere og myndigheder. 5. Realisering af projektet, herunder projektering, etapeopdeling, udbud, mv. Udførelse, -etapevis. 6. Testning og idriftsættelse 7. Evaluering og formidling 8. Måling af projektets effekt og forretningspotentiale. SIDE 6 AF 11

7 KONKRETISERING Projektet omfatter to områder, hvor der ses et potentiale for gennemførelse af idéen. De to områder / delprojekter er beskrevet i nedestående: SLOTSSØEN SOM REGNVANDSBASSIN Slotsøen er en sø på ca. 10,7 ha beliggende midt i Kolding by. Søen har afløb via et rørlagt vandløb (Slotssøledningen) frem til Kolding Havn. Ved at indsætte et automatisk åbne/lukke spjæld ved afløbet fra søen og koble styringen af dette til et overordnet styresystem kan vandstanden i søen reguleres ned før et større regnskyl indtræder. Dermed kan søen forberedes til at modtage større mængder af overfladevand. I oplandet omkring søen afledes det meste overfladevand i dag til kloaksystemet. Idéen er at afskære store dele af overfladevandet fra kloaksystemet og via terrænbaserede afvandingssystemer lede det til Slotssøen. Dette kan ske via lavninger, wadier, udgravede vandløb/kanaler, beplantede regnvandsbede og en vejunderføring der samtidig kan fungere som gangtunnel. Sidstnævnte vil danne forbindelsen mellem banegårdspladsen og Slotssøen, og give nogle muligheder for at skabe en sammenhæng mellem et område befærdet af mange mennesker og et rekreativt element i byen - en forbindelse der i dag er afbrudt af en trafikeret vej. Det er muligt at udforme denne vejunderføring således at den kan aflede overfladevand frem til Slotssøen fra et større opland, herunder banegårdspladsen, Jernbanegade og to større bolig/kontor/hotelbebyggelser. I forbindelse med gangtunnellen kan der indtænkes formidling. Det samlede areal der påtænkes at kunne aflede til Slotsøen og Byparken udgør ca. 39 ha. I tilknytning til Slotssøen ligger Kolding Bypark med et system af mindre søer og kanaler, der afvander til Slotssøen. Dette område ligger sammen med Slotssøen lavere end de omkringliggende bebyggelser (med få undtagelser). Overfladeafvandingen fra disse bebyggelser omkring byparken kan ligeledes via terræn-baserede afvandingssystemer ledes til parken, og indgå i kanalsystemet frem imod Slotssøen. Dette vil kræve endnu et automatisk åbne-/lukke spjæld mellem byparkens vandsystem og Slotssøen, således at byparkens vandsystem kan reguleres forud for en større regnhændelse. Styringssystemet består således at 2 automatske spjældsystemer der kan regulere vandstanden i henholdsvis Byparkens søer og Slotssøen forud for en regnhændelse. Styring af spjældene kobles op på Kolding Spildevands overordnede styringssystem for kloaksystemet. Her skal dog tilføjes en styringsmulig-hed efter vejrradarsystemet fra DMI (Danmarks Meteorologiske Institut), således at pålidelige prognoser omkring regn kan blive en styringsparameter. SIDE 7 AF 11

8 Finansiering af grundejernes udgifter kan ske via delvis tilbagebetaling af tilslutningsbidrag for overfladevand, samtidig med at ejendommene udtræder af kloakforsyningen for overfladevand. Udfordringerne ligger i opstilling af edb-model med styringsbeskrivelse, kalibrering og test af modellen, tilvejebringelse af plangrundlag, opkobling til DMI s vejrradar, projektering af alternative afledningssystemer, og særligt formidling til- og inddragelse af grundejere, indhentning af tilladelser og aftaler. BOLIGFORENINGER I BRÆNDKÆROMRÅDET I Koldings sydlige bydel ligger et stort areal på 18,7 ha tilhørende en boligforening og bebygget med boligblokke. Overfladevandet fra hele arealet afvander til fælleskloaksystemet og ledes frem til den store centrale pumpestation, der pumper vandet videre til Centralrenseanlægget. Umiddelbart sydøst for pumpestationen ligger en lavtliggende naturområde, med et grøftesystem der har udløb i Kolding Fjord. Fra boligforeningen og frem til naturområdet er der stor højdeforskel, og der løber en sti gennem et mindre skovområde frem mod Skamlingsvejen. Det er muligt at etablere et lille vandløb langs med denne sti, der vil kunne lede overfladevandet fra boligforeningen frem til naturområdet. Vandløbet skal dog krydse under Skamlingsvejen i en rørunderføring. I forbindelse med vandløbet kan der i kraft af gode faldforhold laves forskellige illustrative og rekreative tiltag, i form af legemuligheder med vand osv. Projektet vil kræve at boligforeningen på de store arealer adskiller overfladevandet fra det øvrige spildevand. En nem tilgang til dette vil være at udlede tagvand og pladsafvanding på terrænet i lavninger og grøfter. Disse kan indrettes som skaterbaner eller andre rekreative formål. Der er også højdeforskelle inde på boligforeningens arealer, som gør det muligt at lave illustrative og rekreative tiltag med overfladevandet. Disse lavninger m.v. på boligforeningens arealer skal udgøre et samlet system der leder overfladevandet frem til føromtalte vandløb som etableres til formålet. Finansieringen af boligforeningens anlægsudgifter kan ske ved at lade boligforeningen udtræde af kloak-forsyning for overfladevand, hvilket udløser delvis tilbagebetaling af tilslutningsbidraget. Omfanget af denne tilbagebetaling skønnes at kunne dække udgifterne til afløbstekniske ændringer på boligforeningens matrikler. Udfordringerne ligger i at få opstillet en edb-model over vandløbet forud for en egentlig projektering af dette. Projektet kan således testes på modelniveau SIDE 8 AF 11

9 inden det realiseres. Derudover den egentlige projektering af hele systemet med den nytænkning der ligger heri, samt hele formidlingen af projektet til boligforeningen, med inddragelse af boligforeningens medlemmer/beboere osv. Ligeledes at indtænke formidlingstiltag og lege-/eksperimenterende elementer i vandafledningsforløbet. SIDE 9 AF 11

10 AKTIVITETER OG EFFEKTER Investering Aktiviteter Output og mål Effekter 6mio. kr. 1 Reducere Planlægge alternative afstrømningsveje og slutrecipienter for overfladevandet mængden af overfladevand til pumpning i områ- derne og sikre overensstemmelse med øvrig planlægning. Sikre plangrundlaget for det konkrete projekt (spildevandsplan, evt. lokalplan). Bidrage til klimasikring i området via smarte byløsninger. 0,4 mio. kr Undersøge i hvilket omfang det er muligt at afkoble tagvand samt overfladevand, herunder i et vist omfang vejvand, fra kloaksystemet i de udpegede områder. 0,3 mio. kr. Udvikle og beskrive styringsstrategier, opbygge edb-baserede modeller, samt undersøge hvilke teknologier der skal anvendes i de konkrete områder, såvel til afledning som til styring. Denne del tænkes udført i samarbejde med f.eks. Syddansk Universitet idet elementer i opgaven kan udføres som afgangsprojekt af studerende. 1,0 mio. kr. Planlægge formidling. Etablere dialogmøder og fora med borgerne i de konkrete områder. Inddragelse af borgere i udnyttelse af overfladevand som ressource og rekreativt element i bybilledet. Samarbejde med universitet. Samarbejde med boligforening. Reduceret elforbrug på kwh/år. Reduceret CO2 emission på 15,2 tons/år. (Ref: energinet.dk: 304 g CO2 pr. kwh.) Referencer: Der måles konkret hvad elforbruget til pumpning har været ved konkrete regnhændelser (målt på DMI regnmålere forskellige steder i Kolding). Via EDB modellen beregnes hvad elforbruget havde været i den oprindelige situation under de samme regnhændelser. Effekten måles på forskellen mellem de to tal. Vigtigt at måling foretages for regn der ikke giver anledning til overløb ud af systemet. Antallet af oplevede oversvømmelser i området (klager) måles over en flerårig periode og sammenholdes med skybrudshændelser (måles via DMI regnmålere). Modellen af den oprindelige situation kan simulere hvor der ville have været SIDE 10 AF 11

11 Sikre konkrete tilladelser og aftaler med lodsejere og myndigheder. 0,8 mio. kr. Realisering af projektet, herunder projektering, etapeopdeling, udbud, mv. Udførelse, -etapevis. 3,1 mio. kr. (uden anlægsudgift). Testning og idriftsættelse 0,1 mio. kr. Evaluering og formidling 0,2 mio. kr. Måling af projektets effekt og forretningspotentiale. 0,1 mio. kr. oversvømmelser uden de udførte tiltag. Der måles via spørgeskemaundersøgelse på de inddragede borgeres oplevelse af formidling og opnået medindflydelse på klimatilpasning, samt tilfredshed med de valgte løsninger. Beløbene er skønnede og inklusive egenbetaling men eksklusive anlægsarbejder. Dog inklusive udstyr til niveaustyring i kanaler og søer. Den endelige økonomi opgøres på basis af eget timeforbrug og konsulentydelser samt leverancer indhentet ved licitation (evt. via SKI) eller forhandling af priser til en attraktiv markedspris. Sammenligningsgrundlaget ved sidstnænvte kan være SKI s priser for samme ydelser indhentet ved licitation på rammeaftaler. KRITISKE ANTAGELSER Projektet afhænger af grundejeres velvillighed til at afstå fra kloakforsyning af regnvandskloak, og indgå i alternative løsninger. Det vurderes dog at kloakforsyningen (Kolding Spildevand) via lovgivningen har mulighed for at tilbyde en attraktiv kompensation. I denne fase er formidling en vigtig parameter. OVERORDNET TIDSPLAN Fase 1 og 2 Efterår ,8 mio. kr. Fase 3 forår ,1 mio. kr. Fase 4 efterår ,9 mio. kr. Fase 5 hele ,4 mio. kr. Fase 6,7 og 8 forår ,6 mio. kr. SIDE 11 AF 11