Dialogmøde Karise 19. april 2016 Velkommen

Transkript

1 Dialogmøde Karise 19. april 2016 Velkommen

2 Dialogmøder i 2016 Dialogmøde i efteråret 2015 Borgere, politikere, oplægsholdere Bord-diskussioner Stor succes Dialogmøder i mindre arbejdsmøder i første halvår Opfølgning og kvalificering af målsætninger Fælles dialogmøde i efteråret

3 Formål og succes Formål Fortsætte dialogen Input Strategisk: 2030-plan Konkret: Lokale projekter Succes Engagerede borgere Klar organisering Nye input til områdes udviklingsplan Projekter til puljeansøgning

4 Status og kommentarer Referater Sendes rundt til høring Kommentarer til referatet fra sidst Koordinationsgruppe Oprettet og knyttet til dialogprojektet Forhold til andre dialoger

5 Karise Dagsorden 5 Indhold Indledning Inspiration tilgang og tendenser Øvelse 1: Kortlægning Hvad er en udviklingsstrategi? Øvelse 2: Kvalifikation af skitsen til udviklingsstrategien Øvelse 3: Prioritering af ideer og projekter Status på organisering af Karises borgere Afslutning og næste skridt

6 Karise Hvem er vi? 6 Konsulentteam 2+1 Idébureau Manto Absolut landskab Vores primære opdrag: - Få dialogprojektet til at køre - Udarbejde udviklingsstrategier for områder Dialogprojekt: Borgerinddragelse og lokale udviklingsstrategier Kunde: Faxe Kommune Rådgiverteam: 2+1 Idébureau, Manto og Absolut Landskab

7 Karise Formål 7 Formål med mødet Inspirere med tilgange og tendenser Kvalificere vision, fokusområder og prioritere handlinger Få mere input til udviklingsstrategien fra jer borgere om forbindelser, barrierer og mødepunkter i lokalområdet

8 Karise Status og proces 8 Proces og status Udarbejdelse af første oplæg til udviklingsstrategier 2016 Færdiggørelse af udviklingsstrategier 2017 Møde 2: Input til udviklingsstrategierne for områderne og præcisering af områdernes potentialer og projektidéer Møde 4: Præsentation af udviklingsstrategier med lokale politikere Møde 3: Præsentation af oplæg til udviklingsstrategier og kvalificering med hjælp fra jer

9 Inspiration tilgang og tendenser

10 Karise Afrunding 10 Del jeres kontaktoplysninger Alternative boformer er vejen frem

11 Karise Tendenser og inspiration 11 Alternative boformer er vejen frem Typiske beboere i bofællesskaberne og de alternative boformer: Ofte børnefamilier eller seniorer, som er motiveret af fællesskabet - både socialt og praktisk. Fællesskabet er en naturlig del af hverdagen, og i mange af bofællesskaberne (fællesspisning, løsning af praktiske opgaver mm.) Hverdagsudfordringer som afhentning af børn, madlavning og logistik i forbindelse med legeaftaler, løses i samarbejde med de øvrige beboere, hvilket giver den enkelte familie mere frihed og overskud, og bidrager til fornemmelsen af at være en del af en storfamilie, hvilket er unikt i en pendlerhverdag.

12 Karise Tendenser og inspiration 12 Alternative boformer er vejen frem Eksempel: Trekroner i Roskilde Sidst i 1990 erne udstykkede Roskilde kommune grunde til bofællesskaber i Trekroner, for at skabe et alternativ til villavejene, og for at give almindelige familier mulighed for at købe og bygge efter egne ønsker. Siden er området blomstret, så der nu er 17 velfungerende bofællesskaber i bydelen. De udstykkede grunde ligger tæt, som bestemt i lokalplanen, så beboerne i bofællesskaberne ikke kun har et internt fællesskab, men også et fællesskab med de øvrige bofællesskaber, hvilket bidrager til landsbystemningen i bydelen. Det vægtes højt, at overgange mellem bydelens forskellige bebyggelser og landskabskilerne udformes, så der både synsmæssigt og funktionelt opnås bedst mulig sammenhæng (...) Udbuddet af boligtyper og ejerformer skal være bredt og varieret, så det kan rumme forskellige livsstilsgrupper og alle aldersgrupper. (Rammelokalplan, Trekroner Øst, 2005)

13 Karise Tendenser og inspiration 13 Privatliv midt i fællesskabet Huset og terrassen er privat Det er meget sjældent at folk kommer hos hinanden på den måde. Det er ikke noget, vi har aftalt, men det er ligesom bare en social pli. Det er bare opstået sådan. Dit hjem er dit private rum. (Beboer i Trekroner)

14 Karise Afrunding 14 Del jeres kontaktoplysninger Nyt liv i funktionsforladte bygninger

15 Karise Tendenser og inspiration 15 Nyt liv i funktionsforladte bygninger Mange tidligere fabriks- og industribygninger står tomme og vidner om tidligere tiders industrisamfund. Frem for at rive ned og pakke væk, er der en stigende tendens til at bygningerne bliver genanvendt til nye formål. Bygningerne fortæller ofte en unik historie, som er med til at brande et område eller en by og skabe oplevelsen af autenticitet, de stedbundne potentialer og en særlig kulturarv.

16 Karise Tendenser og inspiration 16 Revitalisering af gamle bygninger Diesel House, Kalvebod Brygge: Fortællingen om københavnernes kraftværk. I dag er Diesel House åbent for besøgende og det er muligt at få omvisninger og leje stedet til festligt formål.

17 Karise Tendenser og inspiration 17 Revitalisering af gamle bygninger Lundberg Maltfabrik, Ebeltoft: Komiteen til realisering af den ny maltfabrik har i samarbejde med Realdania fået undersøgt mulighederne for at anvende den gamle maltfabrik til et kraftcenter for erhverv, service og kultur.

18 Karise Afrunding 18 Del jeres kontaktoplysninger Naturen som driver

19 Karise Tendenser og inspiration 19 Naturen som driver Naturen og det grønne er landdistrikternes større attraktion, som kan bruges til at fastholde og tiltrække nye borgere. Med afsæt i områdets stedbundne potentialer og særlige landskabelige kvaliteter har det vist sig at fastholde og tiltrække nye beboere, hvis planlægningen tager afsæt i en landskabs- og naturplan som øger herlighedsværdien. Det tiltrækker både besøgende og beboere. Planlægning med afsæt i landskabet og naturen kombineret med etableringen af aktiviteter som f.eks. en naturlegeplads, et fugletårn og stisystemer til løb, cykling og gåture, som binder områderne sammen skaber et område, som byder på mere end attraktive boliger.

20 Karise Tendenser og inspiration 20 Naturen som driver Eksempel: Ringkøbing K Udviklingsplan for ny bydel, der med afsæt i stedets unikke placering og store herlighedsværdier vil gøre Ringkøbing til et endnu mere attraktivt sted at bo. Når naturen er skabt, kan byggeriet begynde. I forslaget til udviklingsplanen har Ringkøbing K arbejdet med tre overordnede bebyggelsestyper, som er tilpasset naturen i området: Eng-, skov- og såkaldte fortebebyggelser. En forte er et naturrum mellem husene, som opstår i takt med, at bydelen udvikles.

21 Karise Afrunding 21 Del jeres kontaktoplysninger Danskerne pendler som aldrig før

22 Karise Tendenser og inspiration 22 Danskerne pendler som aldrig før Hver femte dansker pendler og vi pendler gerne længere end tidligere. Danskerne pendler i snit 2,5 km mere end i Og tendensen er stigende. Det fore går i bil 66% og kun 11 via offentlig transport. I Faxe Kommune pendler man i snit 31 km. Flest må pendle over 50 km hver vej. Det gør 23% af borgerne. Kilde: A4 og Danmarks statistik.

23 Karise Tendenser og inspiration 23 Danskerne pendler som aldrig før Disse krav stiller pendlerne: Bedre kollektiv trafik med nye eller opgraderede motorveje Opgraderede jernbaner Bedre muligheder for samkørsel Den øgede pendling kan medføre nogle udfordringer: En udfordring for traditionelt foreningsog idrætsliv. Brug for nytænkning af servicetilbud (eksempelvis pendlerbørnehaver og kontorfællesskaber)

24 Karise Afrunding 24 Del jeres kontaktoplysninger Danskerne begynder at flytte ud af København

25 Karise Tendenser og inspiration 25 Danskerne flytter ud af København Flere kommuner oplever befolkningsfremgang: I 2012 havde 49 ud af Danmarks 98 kommuner befolkningstilbagegang, men tal fra Danmarks Statistik viser, at det kun gælder 15 kommuner pr. 1/ I 2015 flyttede 69 flere fra end til København i 2020 flytter er der flere fraflyttere end tilflyttere til København (Hans Skifter Andersen)

26 Karise Tendenser og inspiration 26 Danskerne flytter ud af København Tendensen skyldes ifølge eksperter bl.a.: Forbedret boligmarked (flere huse til salg og billige priser) Beliggenhed (mulighed for at pendle til arbejde) Ønske om en anden livsstil med mere natur, sundhed og albuerum (børnefamilier) Ønske om mere overskuelige og mindre samfund (børnefamilier)

27 Tilgang Start med problemet og find løsningen

28 Karise Tilgang 28 Start med problemet og find så en løsning Tilgang: Analysere problemet før man begynder at løse det? Fordel: Man kan hurtigere og bedre dække et behov Metode: Find ind til det egentlige problem og behov, inden løsningen findes.

29 Karise Tilgang 29 Eksempel: Vi vil gerne have et bibliotek? Ønske: Vi vil gerne have et bibliotek? Spørg ind til behovet? Hvad er det egentlig, at borgerne har behov for? Et sted at mødes? Adgangen til bøger? Løsning: Adgang til sted at mødes: Andre og tilgængelige rammer for fællesskaber og møder, fx skolen, forsamlingshuset m.v. Adgang til bøger: Fx via bogautomat, netadgang til e-bøger, bogbus, byttehylde m.v.

30 Øvelse 1 kortlægning af mødesteder, forbindelser og barrierer

31 Karise ALLE(S) IDEER TÆLLER

32 Karise Tag ja-hatten på

33 Karise Input og kommentarer 33 Øvelse 1: Identificerer sammenhænge, forbindelser, mødesteder, barrierer Del jer op i grupper Hvordan oplever I lokalområdet i dag? Marker mødesteder, forbindelser og barrierer med klistermærker på kortet. Noter nummer på klistermærket og uddyb stedet/forbindelsen/barrieren på den fortrykte liste ud for det tilsvarende nummer. Hjælpespørgsmål: Hvor har du gjort ophold de sidste 14 dage i Karise? - Pligter eller fornøjelse. Hvor har du bevæget dig fra/til mest de sidste 14 dage? - Ærinder, pligter og fornøjelse.

34 Karise Input og kommentarer 34 Øvelse 1: Identificerer sammenhænge, forbindelser, mødesteder, barrierer Hvilke ønsker har I for lokalområdet i fremtiden - ud fra vision og handlinger? Marker potentielle eller ønskede fremtidige mødesteder og forbindelser med klistermærker på kortet. Noter nummer på klistermærket og uddyb stedet/forbindelsen/barrieren på den fortrykte liste ud for det tilsvarende nummer. Værktøjer: Kort og ark og farvede prikker. Vision, fokusområder og handlinger

35 Hvad er en lokal udviklingsstrategi?

36 Karise Input og kommentarer 36 Hvad er en udviklingsstrategi? En borgerdrevet drevet udviklingsplan for en hel by, sikrer retning i udvikling og synliggør de visioner, der er i et området. Den inspirerer og hjælper med at vælge fra og til Den sætter ideer og projekter ind i en strategisk sammenhæng. Visionen: Maler billede af drømmen om 15 år Fokusområder udpeger prioriterede temaer, man skal koncentrere sig om hvor skal vi handle for at indfri visionen. Handlinger: Konkrete tiltag, der realiserer visionen via ideer og realiserede projekter. Eksempel: Ønsker en bænk. Hvad er det i et strategisk lys? Det er sted for møder og fællesskaber på tværs. Det er med til at gøre et sted til en by for alle.

37 Karise Input og kommentarer 37 Udviklingsstrategien omfang og indhold Omfang: sider BAGGRUND Om projektet, formål og status m.v. FAKTA & PROFIL: Indbyggertal, herlighedsværdier, beliggenhed, rejsetid, Ressourcer - idræts- og kulturliv m.m. Servicetilbud Bygninger og byrum Forbindelser og færden Rolle i kommunal kontekst POTENTIALER OG SWOT STRATEGI Vision, fokusområder og handlinger RESSOURCER- Fondsoversigt - Værktøjer og links Form: PowerPoint-præsentation mulighed for rettelser

38 Karise Input og kommentarer 38 Handlinger beskrivelse i udviklingsstrategi skitse Skabelon for projektbeskrivelse: Projekttitel: Beskrivelse: (kort beskrivelse og tilknytning til fokusområde(r)) Ansvarlig: (ansvarlige borgere) Handlinger: (handlinger der skal til for at realisere projektet. Der kan være flere handlinger)

39 Karise Input og kommentarer 39 Handlinger eksempler Projekttitel: Den biomstrende by Heeringområdet Beskrivelse: Dalbys borgere ønsker at få adgang til Heeringområdet, så både områdets natur gøres tilgængelig for borgerne og de tidligere rammer for produktion gøres tilgængelige for midlertidighed og frivillighedsprojekter Tilknytning til fokusområder: Branding og identitet styrkelse af Dalbys identitet gennem industrihistorien. Rammer for fællesskab aktivering af Heeringområdets rammer via projekter, der skaber nye fællesskaber og rekreatove tilbud til borgerne Ansvarlig: Arne Rohde Handlinger: Udarbejdelse af Ideer til synliggørelse af Heeringområdet og dets kvaliteter Udarbejdelse af skitseforslag til aktivering 1. Præsentation og forhandling med private ejer

40 Øvelse 2 Kvalificering af skitse til den lokale udviklingsstrategi

41 Karise Input og kommentarer 41 Eksempel på vision - Faxe Kommunes vision Dit liv, din fremtid, dit job, dit hjem - sammen udvikler vi sundhed, uddannelse, erhverv og bosætning. Faxe Kommune er en bæredygtig kommune, med sunde borgere, et sundt miljø og en sund økonomi. Faxe Kommune hænger godt sammen. Vi er med i front, når det gælder initiativer for bosætning, sundhed, uddannelse og erhverv. Vi er en attraktiv kommune for tilflyttere, nye virksomheder og turister - og vi har plads til flere

42 Karise Vision 42 En grøn og levende by for alle midt i naturen og tæt på storbyen Karise skal være en by for alle med en attraktivt og levende bymidte med handel og byliv og med let adgang til både den smukke natur og storbyen. Karise rummer et velfungerende økosamfund med boliger til alle behov, der giver byen en grøn og bæredygtig profil og en god energi. I Karise kan alle få hverdagen til at gå op med dagtilbud, skole og gode rammer om de mange sports- og fritidstilbud.

43 Karise Fokusområder 43 Fokusområder 1. Rammer for fællesskaber - kultur og foreninger 2. Bedre byrum - Sammenhæng og kvalitet 3. Den grønne by - Tilgængelighed til natur og økosamfundet 4. Kobling mellem nyt og gammelt Sammenhæng mellem den gamle by og den nye bydel

44 Karise Handlinger 44 Handlinger Strategi for byforskønnelse Plan og strategi for at skabe sammenhæng i en todelt by Bedre tilgængelighed til naturoplevelser Stærkere bæredygtighedsprofil Parathed for de nye borgere, der kommer med Permatopia Flere tilbud til de unge både de musiske og fysisk aktive Ny hal Skabe kendskab til dialogforum Aktiviteter i byrummet

45 Karise Input og kommentarer 45 Øvelse 2: Kvalificer udviklingsstrategien for Karise. Del jer op i grupper. Vælg en gruppeformand til præsentation af kommentarer. Vision: Er der noget, der er godt, skal ud eller mangler? 1. Tegn en cirkel omkring de sætninger, der bedst formulerer visionen for Karise? 2. Sæt kryds over de sætninger, der passer dårligst til visionen for Karise? 3. Skriv dine egne sætninger, du mener skal ind i visionen: Fokusområder: Er der de fokusområder, der skal være for at indfri visionen? Har de de rigtige overskrifter og det rigtige indhold? Præsenter jeres holdning med argumenter

46 Øvelse 3 Prioritering af handlinger

47 Karise Input og kommentarer 47 Øvelse 3: Kvalificer og beskriv handlinger via skydeskive m.m. Del jer op i grupper. Identificer og argumenter for at handlingerne er enten kortsigtede eller langsigtede Hvilke handlinger kan sættes i gang med det samme og skabe resultater inden for den nærmeste fremtid? Hvilke kræver mere planlægning, organisering eller et andet momentum? Placér dem på skydeskiven. Skriv også: Hvordan er de forskellige handlinger med til at understøtte visionen og fokusområderne? Beskriv også: Hvilke del-handlinger skal til for at realisere ideen og projektet?

48 Karise Input og kommentarer 48 Handlinger beskrivelse i udviklingsstrategi skitse Skabelon for projektbeskrivelse: Projekttitel: Beskrivelse: (kort beskrivelse og tilknytning til fokusområde(r)) Ansvarlig: (ansvarlige borgere) Handlinger: (Del-handlinger der skal til for at realisere projektet. Der kan være flere handlinger)

49 Afslutning og næste skridt

50 Karise Værktøj 50 Projekt: Kalkruten sund og rekreativ sti Hvem er tovholder/arbejdsgruppe navn, , tlf.? Tovholderen er projektets ideholder(e). Arbejdsgruppen nedsættes af interesserede repræsentanter fra Faxe, Faxe Ladeplads og potentielt Faxe Geomuseum. Hvilke resultater viser, at projektet er en succes? En større glæde ved naturen og flere udendørs aktiviteter. Sundere borgere Socialt fællesskab på tværs af områderne Bedre geografisk sammenhæng mellem områderne Potentiale: Viden og læring om natur og kulturhistorie i området. Hvilke udfordringer ser I, og hvordan takler I dem? Der kan opstå udfordringer ifbm. samarbejdet med lodsejerne, skovfogeder og Faxe Kommune og de tilladelser, der kræves fra dem. Udfordringerne takles ved at arbejdsgruppen bliver en sammenspillet enhed med et navn og et formål. Arbejdsgruppen sørger for at få lokal opbakning til stien ved at fortælle om projektet og samle underskrifter ind. Først herefter mødes de med stakeholderne og står stækere overfor dem i forhandlingsprocessen. Hvor kan I få inspiration? Dansk Vandrelaug. Magueritruten. De Fem Hald er. Hvad kræver projektet i forhold til fysiske rammer? Projektet kræver udelukkede fysiske rammer til de indledende faser med arbejdsmøder mellem arbejdsgruppe og stakeholderne. Slut Start Hvorfor er det en god idé for lokalområdet? Sundhed og motion Tilgængelighed til naturen Potentiale for socialt fællesskab på tværs af områderne Bedre geografisk sammenhæng mellem Faxe, Kissendrup, Faxe Ladeplads og Vemmetofte strand. Potentiale: Viden og læring om 63 mio. års natur og kulturhistorie. Hvem er målgruppen? Familier på heldagsudflugt Ældre på gåtur Motionerende unge Besøgende på udflugt i Danmark Potentiale: Naturhistorisk interesserede (stort markedsføringspotentiale) Hvordan skal projektet finansieres drift og etablering? Arbejdsgruppen søger om en pulje hos Faxe Kommune, som arbejdsgruppen bruger til at søge fondsmidler. Fondsmidlerne anvendes bla. til udvikling af projektet og til anlæg af stiforløbet Arbejdsgruppen arrangerer et årligt arbejdsevent langs stien, hvor lokale borgere hjælper med vedligehold af stien. Der kan fx afholdes konkurrencer om hvilket stykke af stien, der er flottest. Lokale langs stien kan få en andel i stien mod at de hjælper med driften af deres stykke. Potentiale: Etablering af samarbejde med lokal Planteskole der donerer træer, planter, buske og blomster til beplantning langs stien. Hvem skal involveres? Lodsejere og landmænd langs stien Skovfogeder langs stien Faxe Kommune vedrørende byggetilladelse på offentlig grund. Arbejdsgruppen er involveret i processen fra start til slut projektets tovholdere er folkene bag ideen og en del arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen mødes med stakeholderne og forhandler stiens forløb og tilladelser. Hvordan skal projektet markedsføres? Branding og markedsføring med udgangspunkt i natur, sundhed og fællesskab. med på den sunde sti Potentiale: Ved samarbejde med Geomuseet: Løb, leg og læring i det grønne. "Kalk ruten tager dig med på en tidsrejse 63 mio. år tilbage i tiden til den Danmark var dækket af et dybt hav, og der voksede et stort koralrev, hvor Faxe ligger i dag. Her levede hajer og krokodiller sammen med mere end 500 andre slags dyr

51 Afslutning og næste skridt

52 Karise Afrunding 52 Næste skridt frem til næste dialogmøde og selve mødet Frem til næste dialogmøde: Belysning af Karises problemstillinger? Færdiggørelse af udviklingsstrategien Høringsrunde Kommentarer indarbejdes i udviklingsstrategien. Næste dialogmøde program under udarbejdelse: Stort dialogmøde med politikere Oplæg fra Faxe Kommune Præsentation af endelig udviklingsstrategi for Karise

53 Karise Afrunding 53 Del jeres kontaktoplysninger Registrer kontaktoplysninger i skemaerne Vi udsender referat af mødet Spred rygtet vil andre engagere sig og/eller deltage ved det næste store møde Tid og sted for næste møde bliver annonceret hurtigst muligt

54 Anders Thorlund-Rejnholdt Konsulent Tlf.: Faxe kommune Frederiksgade Haslev Tlf.:

55 Tak for jeres tid