København som havneby 2.2

Transkript

1 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Nyhavn 2.2

2 2.2 nyhavn Stedet Kulturmiljøet omfatter Nyhavns nordlige og sydlige gader med kajkanten og bolværket samt belægningerne, husrækkerne på begge sider af Nyhavn og umiddelbart syd herfor. Det afgrænses af Middelalderbyen, Gammelholm og den senere udvidelse af byen 'Ny' København med Frederiksstaden. Periode Den tidlige enevælde ( ) Perioden var præget af stor pengemangel efter svenskekrigene og tabet af Skåne, Halland og Blekinge i Under krigen havde adelen svigtet sine pligter til krigstjeneste, og det var baggrunden for, at kongen med støtte fra de rige borgeres kunne lykkedes med at gøre tronen arvelig og give kronen enevældig magt. Ønsket om at få Skåne tilbage til Danmark var ikke opgivet. I indledtes Skånske Krig, dog med det resultat, at Skåne forblev på svenske hænder. Først efter et tredje mislykke forsøg i Store Nordiske Krig opgav man endeligt håbet om at få landsdelen tilbage. 2.2 Oversigtskortet viser de 6 kulturmiljøer i Kommuneplan 2011 i afsnittet 'København som havneby'. For hver af de markerede flader er der udarbejdet en baggrundsrapport. Denne rapport omhandler 2.2 Nyhavn. 2

3 Begrundelse Kulturhistorie Nyhavn er et af Københavns ældste eksisterende havneafsnit, og det danner fortsat rammen om et unikt havnemiljø, hvor den lange historie om København som havneby er læselig. Kong Christian V iværksætte i 1671 udgravningen af Nyhavn med henblik på at bringe verdenshandelen ind til konges nye torv. Det var først da lastbilerne udkonkurrerede småskibstrafikfarten, at Nyhavn mistede sin betydning som indenrigshavn. Baggrund og grundtræk Enevælden var forankret i kongens person. Det betød, at rigets hovedstad skulle være en hyldest til majestæten. I slutningen af 1660'erne blev der fremlagt en plan for udvidelse af København. Planen indeholdt en udgravet kanal til Kongens Nytorv. Kanalen skulle fungere som en mindre handelshavn, og den fik navnet Nyhavn. Kulturmiljøets bevaringsværdier Nyhavnskanalen, som bringer havnen ind i bykernen De to kajgader med Bygninger, kajkanter, bolværker, granitbelægning mv. Den særlige detaljering på mange huse i form af indskrifttavler Nyhavnstrappen med de to bygninger Pladsen ved Mindeankeret Sammenhængen med Kongens Nytorv Afgrænsning af kulturmiljøet Bærende bevaringsværdier Værdifulde landskabsflader I december 1670 blev udgravningen påbegyndt. Det var svenske krigsfanger, der blev sat til at udføre arbejdet. Havnen var et resultat af den økonomiske teori merkantilismen som var tidens fremherskende og som enevælden byggede sin indtjening på. Merkantilismen var baseret på en stærk handel. Københavns position som hovedstad og placering tæt ved havet betød, at en handelshavn med indirekte indsejling og afsætning i bykernen kunne opfylde tidens krav på en ny og effektiv måde. Private handelsskibe lagde til i Nyhavn, og der opstod hurtigt beværtninger, gæstgiverier og skibsprovianteringsforretninger. Op gennem tiden er de skibe, som besejler de syv verdenshave blevet for store til den snævre kanal. Det blev derfor de mindre skibe, der sejlede lokalt i 3

4 Gamle postkort med motiv fra Nyhavn, henholdsvis sømandshjemmet Bethel og nordsiden af havnen. Danmark, som overtog kajerne. Den livlige handel og det brogede miljø omkring havnen gav denne et tvivlsomt omdømme i løbet af 1800-tallet. I dag kender vi de folkelige viser om Søren Bramfri og Katinka som fx 'Nu går våren gennem Nyhavn', ligesom der er indspillet flere folkekomedier som fx 'Nyhavns glade gutter'. Da lastbilerne udkonkurrerede småskibsfarten efter den 2. Verdenskrig, mistede Nyhavn sin betydning som havn. I slutningen af 1950'erne var det slut. Skibene og søfolkene var væk, og nutidens værtshus- og restaurantmiljø opstod. Bygninger og enkeltelementer Nyhavn er som historisk miljø kendetegnet ved at være stærkt knyttet til København som hovedstad i en søfartsnation. Museumsskibe Langs kajen ligger flere ældre træskibe. Skibene er museumsskibe, og enkelte drives af nationalmuseet. Veteranskibene skal optages og godkendes af Nyhavns Skipperlaug og Nyhavnsforeningen. Skibene skal leve op til en vis standard og vedligeholdelse. Sømandshjem Prostitution og seksuelt frisind var udbredt i Nyhavn, og sømændenes logi lå lige over værtshusene. Disse forhold forsøgte sømandshjemmet Bethel at give et alternativ til, da hjemmet åbnede i Udskænkning og indtagelse af spiritus var ikke tilladt, til gengæld var kaffen gratis, og gæsterne havde mulighed for at telefonere hjem. Sømandshjemmets effekt på miljøet i Nyhavn var sandsynligvis ret begrænset, men indvielsen af hjemmet vidner om to ting: dels at der var en vækkelsesperiode i Danmark og dels om opfattelsen af, at Nyhavn var et broget og farligt sted for. Mindeankeret I 1951 blev et mindesmærke - i form af et anker for de omkommende danske søfolk indviet. Pengene til mindesmærket kom fra en landsindsamling. Mindeankeret afløste en tidligere markering på stedet og blev fællesmindesmærket for de omkomne danske søfolk. Ankeret er præget med sømandskongen Frederik IX s monogram. Ankret vidner om Nyhavns tætte tilknytning til søens folk. Nyhavn består af flere originale huse fra enevældes periode. Husene er fine eksempler på kombinationen af erhverv og bolig. Alle husene har deres egne historie, men et enkelt fortjener særligt opmærksomhed Nyhavn 18 H.C. Andersen flyttede ind i Nyhavn 18 i Huset lå ved siden af det hus, hvor han havde boet i 1830 erne, og hvor han skrev sine første eventyr og romaner. H.C. Andersens følelser i forbindelse med hans sidste logi i nr. 18, kan man læse sig til i hans breve og dagbøger. H.C. Andersen fik 3 møblerede værelser, og det betød, at han blev nød til at skaffe sig af med de få beskedne møbler han havde i forvejen. Han var syg i 3 af de 4 år han tilbragte i nr. 18, og det er derfor han omtaler denne ellers gode og hyggelige bolig som 'det gamle sygehus '. 4

5 Luftfoto af sydsiden af Nyhavn - 'den pæne side' Nyhavn med Kongens Nytorv i baggrunden 5

6 Rytterstatue Nyhavns anlæggelse var en del af en større plan. Kendetegnet ved enevældens byplanlægning var, at den skulle hylde kongemagten. Derfor blev en rytterstatue af Christian V opsat på Kongens Nytorv. Statuen skulle fremvise Danmarks konge og hans magt over riget for skibene, når de sejlede ind i Nyhavn. Statuen blev udført i forgyldt bly, da man endnu ikke kunne binde an med så store støbeopgaver i bronze herhjemme. Desuden var statskassen tom efter krigene imod Sverige, og man havde derfor ikke råd til at opsætte en bronzestatue. Det bløde materiale gjorde dog, at hesten efterhånden sank sammen under den ridende konge, og man måtte flere gange reparere monumentet. I 1946 så man sig nødsaget til at erstatte blyskulpturen med en nystøbning i bronze. Arkitektur Hovedtræk og bebyggelsesmønster Nyhavn består af en såkaldt pæn side med bl.a. Charlottenborg på sydsiden af kanalen og en mindre pæn side med jævne borgerhuse på nordsiden af kanalen. Nyhavn består i det store hele af både maleriske og iøjnefaldende og 1700-tals borger- og pakhuse med H.C. Andersen boede Nyhavn 18 Nyhavn set fra Kongens Nytorv 6

7 Nyhavn med Mindeankeret og Nyhavnstrappen i forgrunden Restaurantmiljøet på Nyhavns nordside 7

8 Forskelligartede borgerhuse på Nyhavns nordside (solsiden). Charlottenborg og den senere udstillingsbygning som markante værker. Området er en del af den regelrette akse fra Nyhavn over Kongens Nytorv og videre til Gothersgade. Delområder og elementer i bebyggelsen Borgerhuse Bebyggelsen - særligt på nordsiden af kanalen- består af en blanding af ganske forskelligartede, farverige, originale borgerhuse der findes bl.a. flere barokke gavlkvisthuse. Mange er husene er blevet forhøjet gennem tiden, og der er blevet opført side- og baghuse ofte i bindingsværk som stadig kan ses i flere af gårdene. Forhusene er ofte opført i grundmur og har et væld af sjove og spændene detaljer: relieffer, skilte, finurlige skulpturer, døre og vinduer etc. Stueetagerne rummer mange caféer og restauranter. Charlottenborg Charlottenborg på sydsiden af kanalen er en af de første barokbygninger, der blev bygget i Danmark i årene Bygningen er opført strengt symmetrisk med en akse i midten, og den er bygget over en regelmæssig plan med fire fløje, der omkranser en central gård. I modsætning til middelalderens byggeri, hvor man havde tradition for høje gavle og stejle tage, er taget på Charlottenborg fladere og uden gavle (valmtag). Charlottenborg er i øvrigt kendetegnet ved at have de lyse sandstensdetaljer (gesimser, indfatning, pragtportal mm.) i det dybrøde murværk, der kendetegner hollandsk barok. 8 Nyhavnstrappen og mindeankeret Nyhavnstrappen med bygningsanlæg samt pladsen ved mindeankeret har en central rolle i Nyhavn. Alt er udført i naturmaterialer og fint proportioneret i harmoni med kanalen og de øvrige omgivelser. Billetsalgspavillonerne på anløbsbroen svækker dog den enestående udsigt over kanalen. Mindeankeret markerer den frie danske handelsflådes indsats på de allieredes side i , samt en tilsvarende militær indsats ved D-dagen i Nordfrankrig Navnene på de omkring 1600 mennesker, der omkom på havet, er skrevet på pergament og nedlagt i en blykapsel under ankeret. Rytterstatuen på Kongens Nytorv

9 En kommende stibro over Inderhavnen og fjernelse af parkeringspladser på sydsiden af kanalen giver bedre mulighed for ophold og færdsel for fodgængere langs kanalen. Der er udarbejdet en byrumsstrategi for Nyhavnsområdet. Strategien udstikker visioner og mål for områdets byrum og byliv på land og vand. Nuværende sikring Kanalen inklusive bolværker er fredet efter Naturbeskyttelsesloven. Flertallet af bygningerne er fredet, og de der ikke er, er udpeget som bevaringsværdige i Kommuneplanen. Lignende eksempler Mindeankeret og Nyhavnstrappen Ankeret er fra 1857 og stammer formentlig fra fregatten Fyn. Pladsen omkring mindesmærket er udformet efter tegning fra 1949 af arkitekten Peter Koch. Sårbarhed Nyhavn er først og fremmest sårbar overfor den massive turisme, den dagligt er vært for, idet der er risiko for at balancen mellem områdets mange brugere forrykkes. Udviklingsmuligheder Bevaringen af kulturmiljøets enkeltelementer, helheder og sammenhænge bør ske gennem en overordnet plan for forvaltning. Dele af Christianshavns Kanal. Kilder: Selskabet for Københavns Historie Bydelsatlas Indre By/ Christanshavn Byrumsstrategi for Nyhavnsområdet, Københavns Kommune København 2014 Charlottenborg på Nyhavns sydside 9

10 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postbox København V Telefon byensudvikling@tmf.kk.dk