VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Håndværkerbyen i Valby 3.7
|
|
- Helge Holm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN Håndværkerbyen i Valby 3.7
2 3.7 HÅNDVÆRKERBYEN I VALBY Stedet Kulturmiljøet omfatter Håndværkerbyens bebyggelser og arealer på begge sider af Værkstedvej syd for Københavns Grønttorv i Valby. Det afgrænses mod nord, øst og vest af matrikelgrænser langs Værkstedvej og af Bekkersgård Vænge mod syd. Tid Industrialismens tidsepoke fra omkring 1953 frem til i dag. 2 Begrundelse Håndværkerbyen er af Kulturarvsstyrelsen i 2007 udpeget som ét af de 25 nationale industriminder, der illustrerer den danske industrihistorie i perioden Kulturarvsstyrelsen begrunder bl.a. udpegningen med, at Håndværkerbyen er den første værkstedsby i Danmark og siden forbillede for mange kommuners nyudlagte industrikvarterer et eksempel på, hvordan amerikanske planlægningsidealer blev tilpasset til Danmarks småindustri. Håndværkerbyen i Valby var den første af sin slags i Danmark og viser, hvordan amerikanske planlægningstendenser inspirerede danske arkitekter og planlæggere, men blev her tilpasset mindre industri og håndværk, som fortsat udgjorde en stor del af dansk erhvervsliv. Håndværkerbyen i Valby blev model for, hvordan værkstedsbyer skulle udformes og planlægges med henblik på at skabe gode vilkår for industriarbejderne. Nogle af de små virksomheder var flyttet ud som følge af en sanering af gamle baggårdsvirksomheder i brokvartererne. Bebyggelsen blev siden udvidet med yderligere to etaper. Det beskedne industrikvarter er et unikt eksempel på et vellykket værkstedsbyggeri af høj arkitektonisk kvalitet. Det fremstår harmonisk og danner fortsat rammen om et velfungerende erhvervsområde med sin helt egen identitet. Kulturmiljøets bevaringsværdier Følgende strukturer, elementer og deres indbyrdes sammenhænge er bærende for opfattelsen og formidlingen af kulturmiljøet som helhed: Oversigtskortet viser de 8 kulturmiljøer i Kommuneplan 2011 i afsnittet "Produktionens København". For hver af de markerede flader er der udarbejdet en baggrundsrapport. Denne rapport omhandler 3.7 Håndværkerbyen i Valby Værkstedvej som rygrad og de smalle sideveje vinkelret herpå Arkitekturen med shedtage, røde teglfacader og den enkle, stramme detaljering, herunder den fælles servicebygning med varmecentral, kantine mv. Karaktergivende og afskærmende beplantning langs områdets afgrænsning. Kulturhistorie Baggrund og hovedtræk For at undgå en økonomisk og politisk potentiel krise efter 1945 ydede USA sine europæiske allierede Marshallhjælp. Danmark modtog i alt 1,7 milliarder kroner, og i den forbindelse blev der vedtaget en lov, som gjorde det muligt at optage billige lån til erhvervsbyggeri. Med Marshallhjælpen og den nye lov tog landsforeningen Dansk Arbejdes Københavns Afdeling initiativ til at opføre Håndværkerbyen. Placeringen i Valby var planlagt som en del af opbygningen af et industrikvarter uden for København. Samtidig var det også her, at det var muligt at nedsætte sig for virksomheder, der var blevet udsaneret fra den indre by og brokvartererne. Valby var et oplagt valg til industri bl.a. på grund af den nærliggende godsbane. Fra begyn-
3 delsen af 1900-tallet blomstrede Valby industrikvarter op og var kendetegnet af store fabrikker. Derfor var placeringen af Håndværkerbyen både ideel og i tråd med tiden. Selvom tendensen under den tredje industrialiseringsbølge i gik mod etablering af større virksomheder, så voksede antallet af små virksomheder også, og der opstod et stort behov for en ny type håndværksbyer. Flere socioøkonomiske elementer var centrale for opførelsen af byggeriet, der var et modspil til den tidligere småindustri, som var lokaliseret i byens baggårde og kælderrum - og ofte under umoderne og uhygiejniske forhold. Tidligere havde svende ofte bolig hos mester, så arbejdsplads og bolig var ét og samme sted og udgjorde en husstand, hvor mester var overhoved. Håndværkerbyen gjorde det muligt at afløse det ældre husstandsforhold med et arbejdsgiverforhold, og samtidig blev også de fysiske forhold forbedret med lys og luft - en tanke som allerede var kendt og havde fundet fodfæste før krigen. Særligt for området var også de - for den tid - moderne tiltag i bebyggelsen. Således fik de ansatte mulighed for at benytte fælles baderum, og til byen hørte også fælles varmeanlæg, elinstallationer, garager, toiletter og affaldsrum. Den truende økonomiske krise med efterfølgende arbejdsløshed kunne afhjælpes ved at holde hjulene i gang, og således gav Håndværkerbyen også gode muligheder for iværksættere. Industrialiseringen førte storproduktion med sig, og værkstedsmestrene i Håndværkerbyen kunne derfor fungere som underleverandører til storindustrien. De første virksomheder, der rykkede ind i Håndværkerbyen i 1950'erne, var maskin- og værktøjsfabrikker, metalvarefabrikker, bogtrykkerier, metalsliberier og andre. I dag er virksomhederne mere blandede, og der er kommet flere kreative fag til, såsom kunstnere og fotografer. Afgrænsning af kulturmiljøet Håndværkerbyen i Valby Afgrænsning af industrimindet Håndværkerbyen i Valby Bærende bevaringsværdi Værdifuldt landskabstræk 3
4 Illustration af håndværkerbyen. 4 Håndvækerbyen i Parkering tæt på arbejdspladsen. Bilerne, som er parkeret foran det enkelte værksted, illustrerer den enkelte selvstændige vikrsomhed, der f.eks. ikke har behov for togforbindelse i modsætning til de store internationale virksomheder.
5 Landskab Landskabskarakter Håndværkerbyen blev placeret på flad, bar landsbymark i et område, der fra begyndelsen var planlagt til at være et industriområde. Det lå i en vis afstand til de omliggende boligområder, og det var samtidig placeret tæt på de to hovedfærdselsårer Folehaven og Gl. Køge Landevej. Området blev afskærmet fra den øvrige bebyggelse af grønne bælter af træer og buske, så spredningen af røg og støj fra værkstederne kunne begrænses. Området ligger i dag i et tæt bebygget område, men fremstår fortsat med en karaktergivende afskærmende beplantning rundt om. Et kig ud over tagene i Håndværkerbyen. Håndværkerbyens grønne beplantningsbælte i ejendomsskellet er med til at give kulturmiljøet karakter. Boligblokkene syd for Håndværkerbyen har ligeledes en grøn afgrænsning. 5
6 Arkitektur Hovedtræk og bebyggelsesmønstre Håndværkerbyen er et unikt og vellykket værkstedsbyggeri med arkitektoniske kvaliteter ud over det sædvanlige, og det er et godt eksempel på en type små, rationelle småindustribygninger, der bl.a. blev opført til de virksomheder, der var blevet hjemløse ved bysaneringerne. I overensstemmelse med den nationale funktionalisme i industrien er stilen rational, enkel og stram. Håndværkerbyen består af værkstedshuse i et plan, der ligger i blokke. I midten løber en vej, Værkstedvej, som danner rygrad i bebyggelsen, der har adgang fra smalle sideveje vinkelret herpå. Arkitektonisk er stilen rationel, enkel og stram. Bebyggelsen er tegnet af arkitekt Ole Vinter. 1. etape blev opført i 1953, og de næste to etaper - Valby Værkstedsby 2. og 3. etape - blev opført i 1957 og Delområder og elementer i bebyggelsen 1. etape Syd for Værkstedvej ligger Håndværkerbyens første etape, som består af tre énetages værkstedsbygninger med plads til i alt 24 værksteder, som er samlet under samme markante shedtage. Bygningerne har alle hvidmalede betonrammekonstruktioner, som er udfyldt med murværk i røde teglsten. I hver gavl sidder fire ens vinduer uden sprosser, og her er også indgangsdøren. Bygningerne er opført af dobbeltarmeret jernbeton med selvbærende tagkonstruktion. Der er delvis udgravet kælder og hertil kommer forskellige fælles småbygninger og garager. 2. etape 2. etape består af fem bygningsenheder nord for Værkstedvej, som har større værksteder end de første, men er holdt i samme shedtagsstil. Bebyggelsen er afsluttet af en tværvej og af en lang, smal bygning, der indeholder fælles faciliteter. Længst mod øst er kantine mv. placeret i en lille halbygning med buet tag. 3. etape Længst mod vest, syd for Værkstedvej ses 3. etape, der består af to 3-etagers bygninger med fladt tag. Byggekvaliteten er dog ringere end de første etaper, idet de jernarmerede vægge var blevet for tynde og senere måtte renoveres. Håndværkerbyen er et vellykket eksempel på et værkstedsbyggeri af høj arkitektoniske værdi. 6
7 Sårbarhed Der er tale om et meget stramt anlæg med bygninger i et meget enkelt formsprog, der fortæller om en relokalisering af mindre industrier og håndværkere fra de indre dele af København. Om- og tilbygninger, f.eks. som følge af ændret anvendelse, skal derfor begrænses til et minimum, hvis kulturmiljøets særlige karakter og formidlingsværdi skal opretholdes. Dominerende skiltning kan ligeledes sløre den fine arkitektur. Endelig skal de karaktergivende beplantningsbælter sikres og plejes. Udviklingsmuligheder Området fungerer med en række mindre virksomheder og en blanding af mange forskellige typer erhverv, hvilket det bør vedblive med. Kilder Bydelsatlas for Københavns kommune Jørgen Selmer: Industrisamfundets kulturarv. Regional indberetning af industriminder i Københavnsregionen: Arbejdermuseet, Københavns Bymuseum, Nationalmuseet, Kroppedal, Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd for Københavns og Frederiksberg Kommuner, Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd for Københavns Amt Kulturarvsstyrelsen: Industri Industri 25 stk. dansk kulturav. Gads Forlag Der er udarbejdet en lokalplanstartredegørelse for Grønttorvs-området, der omfatter et større område omkring kulturmiljøet. Grønttorvet flytter, og startredegørelsen skal derfor bane vej for en omdannelse af området via lokalplanlægning. Det fremgår af redegørelsen, at der blandt de kreative erhverv i bebyggelsen er interesse for også at benytte området til beboelse, bl.a. for at sikre et løbende vedligehold. Desuden peges der på enkelte værdifulde træer og karaktergivende beplantninger i området. Det anbefales i den forbindelse at sikre Håndværkerbyen som kulturmiljø, ligesom der i lokalplanlægningen bør være bestemmelser for, hvordan områdestrukturen bevares. Det anbefales, at lokalplanen følges af en vejledning, der uddyber bestemmelserne om, hvordan bygningerne og de grønne bælter og arealer vedligeholdes og plejes, hvordan udformningen af veje og evt. nye bygningers placering kan ske og der bør udarbejdes en designmanual for evt. teknisk udstyr som lampearmaturer mv. Nuværende sikring Området er omfattet af en lokalplan med bevaringsbestemmelser Lignende eksempler - København
8 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postbox København V Telefon byensudvikling@tmf.kk.dk
Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Rud. Rasmussens Snedkerier 3.1
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN Rud. Rasmussens Snedkerier 3.1 3.1 RUD. RASMUSSENS SNEDKERIER Stedet Kulturmiljøet omfatter den åbne karré, der afgrænses af Nørrebrogade, Slotsgade
Læs mereKøbenhavn som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Slusen / Bådklubben Valby 2.3 2.3 Slusen og bådklubben valby Stedet Kulturmiljøet er lokaliseret omkring Kalvebodløbet og omfatter Slusen ved
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 1. april 2019 Bilag 6 Bevaringsværdier og anbefalinger for Drejervej Arkitekturpolitik København 2017-2025 Københavns Kommunens arkitekturpolitik
Læs mereVigerslev Haveby 4.13
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vigerslev Haveby 4.13 4.13 Vigerslev haveby Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD DEN BRUNE OG DEN HVIDE KØDBY 3.3
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD DEN BRUNE OG DEN HVIDE KØDBY 3.3 3.3 DEN BRUNE OG DEN HVIDE KØDBY Stedet Kulturmiljøet omfatter Den Brune Kødby, Den Grå Kødby og Den Hvide Kødby.
Læs mereKildevældskvarteret 4.12
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kildevældskvarteret 4.12 4.12 kildevældskvarteret Stedet Kulturmiljøet omfatter alle byggeforeningens huse nord og syd for Kildevældsgade. Det
Læs mereNotat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området
Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. H.C. Ørstedværket 3.5
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN H.C. Ørstedværket 3.5 3.5 H.C. ØRSTEDVÆRKET Stedet Kulturmiljøet omfatter hele højspændingsværket med samtlige bygninger og tilbageværende infrastrukturanlæg,
Læs mereVÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.10 brumleby
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Brumleby 4.10 4.10 Brumleby Stedet Kulturmiljøet omfatter 4 rækker af stokbebyggelser i 2 etager, der ligger i forlængelse af hinanden med grønne
Læs mereBoliger på Sauntevej i Hornbæk
Startredegørelse for kommende lokalplan Boliger på Sauntevej i Hornbæk Beliggenhed: Sauntevej 104 i Hornbæk Lokalplanområdet omfatter Stenstrupgård, matr.nr.1 a, 4 a og 4b, Stenstrup by, Hornbæk. Desuden
Læs mere30. oktober Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 30. oktober 2018 Bilag 2 - Notat om bevaringsværdige bygninger i udviklingsområderne og i Indre By, Christianshavn og Middelalderbyen
Læs mereBehandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby
Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4 Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Indhold i bemærkninger Administrations bemærkninger Ændringsforslag Ønsker at der etableres en sti vest
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD. Lersøparken 4.14
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD Lersøparken 4.14 4.14 LERSØPARKEN Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og spekulant
Læs mereLYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet
BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev
Læs mereDen aktuelle bygning, som er opført for direktørboligen for Codan-fabrikken, er udpeget som arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld.
NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Plan Vurdering af om der bør gives dispensation fra lokalplan 2-46 Plan har modtaget en ansøgning om udbygning af Villa Søvang, Galoche Allé 1, således at den oprindelige
Læs mereEnghavevej / Bavnehøj Allè 4.4
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Enghavevej / Bavnehøj Allè 4.4 4.4 Enghavevej / Bavnehøj Allè Stedet Kulturmiljøet omfatter boligbebyggelsen vest for Vestre Kirkegård. Dertil
Læs mereSjællandsgadekvarteret 4.9
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Sjællandsgadekvarteret 4.9 4.9 Sjællandsgadekvarteret Stedet Kulturmiljøet omfatter Sjællandsgade Skole, badeanstalten, Simeons Kirke, boligkvarteret
Læs mereVÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.2 sundholm
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Sundholm 4.2 4.2 Sundholm Stedet Kulturmiljøet ligger i vinklen mellem Amagerfælledvej og Sundholmsvej og omfatter Amager Fælled Skole, Observationshjemmet
Læs mereLokalplan med fokus på bevaring af. Egil Fischers Ferieby
Lokalplan med fokus på bevaring af Egil Fischers Ferieby Proces Lokalplanens formål At opdatere SAVE registreringer som blev fastlagt i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneatlas Ebeltoft fra 1999, og
Læs mereEgil Fischers Ferieby
Lokalplan med fokus på bevaring af Egil Fischers Ferieby OPSTARTSMØDE 31. MAJ 2019 Lokalplan for Egil Fischers Ferieby - Program Program: 10:00 Velkomst ved Grundejerforeningen Femmøller Strand og Syddjurs
Læs mereHØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag HERNING + til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning
HERNING + 78 meter 55 meter FORELØBIG ILLUSTRATION HØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning 16. maj 2019
Læs mereNoget vil være en gentagelse af tidligere fremsendte høringssvar, noget vil være nyt.
København 22. december 2016 Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postboks 348 1503 København V Vedr. revideret lokalplan for Amagerbanen Syd. Vi har følgende kommentarer til det reviderede lokalplansforslag
Læs mereStilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte
Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses
Læs mereTystrup. Landsbyanalyser, Tystrup
Tystrup Tystrup ligger 1 km syd for Faxe. Landsbyen strækker sig langs Sækkehusvej/Præstøvej parallelt med Præstø-/Køgevej. Der er tog fra Faxe videre til Køge og Roskilde. Landsbyen er en af kommunens
Læs mereBygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.
Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4
Læs mereLoge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen
1-3-123 Loge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Baggrund 2 Området 3 Eksisterende planforhold 6 Projektet 7 Til lokalplanforslaget 8 Anbefaling 10 Startredegørelse
Læs mereLOKALPLAN ERHVERV, GRAVSHOLTVEJ LANGHOLT
LOKALPLAN 15-025 ERHVERV, GRAVSHOLTVEJ LANGHOLT Redegørelse Lokalplan 15-025 Erhverv, Gravsholtvej, Langholt Lokalplanområdets afgrænsning Lokalplanens formål juni 1999 Aalborg Kommune 1 Redegørelse
Læs mereMogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg
Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden
Læs mereVÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.8 tingbjerg
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Tingbjerg 4.8 4.8 Tingbjerg Stedet Området omfatter hele Tingbjergbebyggelsen med boliger, butikker, skole, svømmehal, børneinstitutioner, kollegium,
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY Sundby Sejlforening 2.6 2.6 SUNDBY SEJLFORENING Stedet Kulturmiljøet omfatter Sundby Havn med regnvandsudløb, havnebassin og landarealer brugt
Læs mereBilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet
Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde
Læs mereFORENINGEN FOR BYGNING- OG LANDSKABSKULTUR PÅ FREDERIKSBERG (FBLF)
Frederiksberg Kommune By og Miljøområdet Bygge-, Plan og Miljøområdet Rådhuet 2000 Frederiksberg bpm@frederiksberg.dk Frederiksberg den 25.02.2016 Frederiksstrategien Foreningen for Bygnings-og Landskabskultur
Læs mereKommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune
Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og
Læs mereVæsentligste indhold Administrationens bemærkninger Forslag til ændringer af lokalplanen
1 Februar 2017 Oversigt over høringssvar til Lokalplan 44 Boliger ved Kongeskrænten og kommuneplantillæg 8 Høringssvar nr. Afsender: Navn og adresse Væsentligste indhold Administrationens bemærkninger
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,
Læs mereFølager 5. Fænomenal infrastruktur, familieboliger og byudvikling i særklasse. Udviklingen af Følager i Valby er begyndt. Vil du være med?
Fænomenal infrastruktur, familieboliger og byudvikling i særklasse. Udviklingen af Følager i Valby er begyndt. Vil du være med? KØBENHAVNS NYE TRAFIKALE HOTSPOT TIL SALG Freja har sat til salg. Ejendommen
Læs mereAssens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING
Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND
Læs mereVÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.3 De Gamles by
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd De Gamles By 4.3 4.3 de gamles by Velfærdsinstitutioner De store, gennemtænkte byplaner, idealer om bedre boliger, om lys og luft, rekreation,
Læs mereUDDRAG AF KOMMUNEPLAN Bilag 2
Bilag 2 1 2 3 4 5 6 UDDRAG AF ARKITEKTURBY KØBENHAVN 18 01 EGENART / FOKUSOMRÅDER Byens kulturarv København bærer som hovedstad et nationalt ansvar for at bevare sin kulturarv. En stor del af Danmarks
Læs mereKulturarv i planlægningen
Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter
Læs mereTILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.
TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den
Læs mereHåndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015
Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Nørre Campus 1.11
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Nørre Campus 1.11 1.11 NØRRE CAMPUS Stedet Kulturmiljøet omfatter Universitetsparken, som er del af Københavns Universitets Nørre Campus med
Læs mereARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens
ARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens Plan og Byg Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Sidse Marie Malling Dir: 79755698 Mob: e-mail: Sidse.Malling @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-138-14 15.9.2014
Læs mereResumé af indkomne bemærkninger til Forslag til lokalplan L02 for boliger i den sydlige del af Billum samt Byrådets vurdering af disse
Dato 31-05-2018 Dok.nr. 40580-18 Sagsnr. 16/9854 Ref. SSTA Resumé af indkomne bemærkninger til Forslag til lokalplan 04.01.L02 for boliger i den sydlige del af Billum samt Byrådets vurdering af disse I
Læs mereByomdannelse af Åbyvej 77 og Lokesvej 5 i Åbyhøj
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. november 2016 Byomdannelse af Åbyvej 77 og Lokesvej 5 i Åbyhøj Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune ønsker at ændre plangrundlaget
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs merecarl jacobsens vej tillæg nr. 1
carl jacobsens vej tillæg nr. 1 Lokalplan nr. 73 med tillæg nr. 1 Lokalplan nr. 73 Carl Jacobsens Vej er bekendtgjort den 26. marts 1985. Borgerrepræsentationen har den 13. november 2014 vedtaget tillæg
Læs mereLOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992
LOKALPLAN NR. 6-06 Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 Kortet på forsiden er trykt med Geodætisk Instituts tilladelse (A.894/70) VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 6-06
Læs mereGodkendelse af Lokalplan Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (1. forelæggelse)
Punkt 5. Godkendelse af Lokalplan 9-4-105 Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (1. forelæggelse) 2017-058987 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til Lokalplan 9-4-105.
Læs mereHavedrømme og afstemning af forventninger
og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder
Læs mereKulturmiljøet i landdistrikterne. Morten Stenak Konsulent, Ph.D.
Kulturmiljøet i landdistrikterne Morten Stenak Konsulent, Ph.D. 19. juni 2013 SIDE 1 De stedbundne ressourcer Lokalt engagement Kyster Kulturarv Natur 19. juni 2013 side 2 Beliggenhed Lokale produkter
Læs mereLokalplan 1013, Samsøgade 21 - Forslag
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 8. maj 2015 Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr.1013, Bevarende lokalplan for
Læs mereFølager. Fænomenal infrastruktur, familieboliger og byudvikling i særklasse. Udviklingen af Følager i Valby er begyndt. Vil du være med?
Fænomenal infrastruktur, familieboliger og byudvikling i særklasse. Udviklingen af i Valby er begyndt. Vil du være med? KØBENHAVNS NYE TRAFIKALE HOTSPOT TIL SALG Freja har to ejendomme på i Valby til salg.
Læs mereBaggrundsnotat vedr. Tvedvej 2
Baggrundsnotat vedr. Tvedvej 2 Plan, april 2019 Amtsmandsboligen ønskes omdannet til boliger. Haven ønskes indrettet med yderligere boligbebyggelse. Den aktuelle ejendom er markeret med gul. Den hvide
Læs mereKartoffelrækkerne 4.11
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kartoffelrækkerne 4.11 4.11 kartoffelrækkerne Stedet Kartoffelrækkerne ligger mellem Øster Farimagsgade og Søerne. Området afgrænses af Øster
Læs mere2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY
2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige
Læs mereHesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930
Læs mereEGENARTSANALYSE. Bilag 2 Udvikling af villaområder. Københavns villaområder. Villa. Villa. Villa. Rækkehus. Villa. Rækkehus. Skole.
Kolonihave Kolonihave EGENARTSANALYSE Bilag 2 Udvikling af villaområder Rækkehus Skole Rækkehus Dobbelthus Dobbelthus Engvej, Amager øst Københavns villaområder Københavns villaområder er placeret i udkanten
Læs mere11- punktprogram for lokalplan 658
11- punktprogram for lokalplan 658 1. Lokalplanens baggrund I Roskilde Kommune er der mangel på brugbare arealer til mindre industri-, håndværks-, og lagervirksomheder. De fleste arealer, der er udlagt
Læs mereDUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.05.2011 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/773-0001 Kommune: Morsø Kommune Adresse: Munkegade 22,
Læs mereKøbenhavn 26. september Teknik- og Miljøforvaltningen. Byens Udvikling. Postboks København V. Vedr. Lokalplan for Amagerbanen Syd.
København 26. september 2016 Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postboks 348 1503 København V Vedr. Lokalplan for Amagerbanen Syd. Vi har følgende kommentarer til lokalplansforslaget for Amagerbanen
Læs mereKommuneplantillæg 34 Ændring af kommuneplanramme 5.LA.3 - Hundslev
Ændring af kommuneplanramme 5.LA.3 - Hundslev August 2017 Kerteminde Kommune Tlf. 65 15 15 15 Hans Schacksvej 4 www.kerteminde.dk 5300 Kerteminde plan-byg@kerteminde.dk Hvad er et kommuneplantillæg? Et
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret
Læs mereNyt blandet bolig- og erhvervsområde på den tidl. Gasagrund, Havkærvej i Tilst
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 29. november 2016 Nyt blandet bolig- og erhvervsområde på den tidl. Gasagrund, Havkærvej 79-83 i Tilst Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus
Læs mereTegning 3: Vej - og stiforhold
BILAG 1.b Tegning : Vej - og stiforhold tma rked et 9m Fru g J EVE ORT RET EJ Tor vek ant en Ny Ellebjerg s EV ND 5m 1m GA Væ rk MM sted 0m 9m ten EL vej 0m por LA Torv e KØ GE 4m 1m Bekkersgår d vænge
Læs mereRESUME. Den gældende lokalplan muliggør op til i alt 5 boliger med lodrette lejlighedsskel i den eksisterende bygning.
Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan 595.3 for Boliger i pibefabrikken, Naurbjerg landsby, med tilhørende tillæg nr. 2 til Solrød Kommuneplan 2017 Sagsbehandler: spn Dato: 02.05.2018, revideret
Læs mereBilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013
Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Spor 1 Område Ny anvendelse Nuværende Begrundelse Problemstilling Bjergvej 145 boliger. Området forventes planlagt til 2 grupper af klyngehuse. Klyngehusene
Læs mereStevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem
Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område
Læs mereBoligselskabet Domea Ny Ellebjerg, Følager
Boligselskabet Domea Ny Ellebjerg, Følager 46 eksklusive 1-, 3- og 4-værelseslejligheder Udlejning og administration Læs mere på www.domea.dk 76 64 64 64 Levende og dynamisk bymiljø nær metro og S-tog
Læs mereForvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder
Forvaltningens vurdering af projektet, matrikel 586b, Viborg Markjorder Projektforslag Region Midt har fremsendt skitseprojekt med enten A. 4 rækkehuse i 2 etager på hver ca. 170 m² - bebyggelsesprocent
Læs mereSammenfattende miljøredegørelse. til lokalplan nr. 399A for et område til detailhandel ved Gl. Århusvej i Viborg
Sammenfattende miljøredegørelse til lokalplan nr. 399A for et område til detailhandel ved Gl. Århusvej i Viborg Indhold I forbindelse med Byrådets endelige vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 399A
Læs mereErhvervsstrukturen i Egedal
Erhvervsstrukturen i Egedal Der er store arealer udlagt til forskellige typer af erhverv i Egedal. Der er indenfor kommuneplanperioden fra 2017 til 2022 plads til 140 hektar til erhverv og turisme, heraf
Læs mereVEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN
VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN Indholdsfortegnelse Lokalplaneksempler...7 Baggrunden for bestemmelserne...9 Bebyggelsens udformning...10 Bolig med forskudte etager...11 Indledning
Læs mereKommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema
Kommuneplan 2017 - Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema Generelle rammer: Kommuneplan 2013 Kommuneplan 2017 1. Boliger Boliger generelt Boliger - Boliger generelt (side 6) Boligstørrelsen for
Læs mererammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer.
6.1.01 Eremitageparken Plannummer 6.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Eremitageparken Centerområde Mindre butiksområder Hjortekær bydel
Læs mereTillæg nr. 30 til Kommuneplan for Viborg Kommune
Tillæg nr. 30 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Retningslinje og rammebestemmelser for VIBS.B3.02_T30 og VIBS.R1.01_T30, Viborg Syd Tillæggets område KOMMUNEPLANTILLÆG Tillæg nr. 30 2 Tillæg
Læs mereindkaldelse af idéer og forslag
indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Omdannelse af erhvervsområde til blandet byområde ved Søren Frichs Vej og Lokesvej Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en
Læs mereKULTURMILJØER I ÅRHUS AMT
KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Strand Emne: Egil Fishers Haveby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Eigil Fischers
Læs mereHILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 117 FREDERIKSBORG STATSSKOLE OG FREDERIKSBORG BYSKOLE
HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 117 FREDERIKSBORG STATSSKOLE OG FREDERIKSBORG BYSKOLE GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Status for området før planen Det område, som lokalplanen omfatter, er beliggende mellem
Læs mereLokalplanlægning for bevaringsværdig ejendom
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 16. oktober 2014 bevaringsværdig ejendom Udarbejdelse af bevarende lokalplan for etageejendom beliggende Samsøgade 21, 8000 Aarhus
Læs mereLokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 1. september 2015 Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr.1013, Bevarende lokalplan for
Læs mereLandsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur skal hermed komme med sine kommentarer til lokalplanlægning vedrørende Ørkenfortets omdannelse.
Til Københavns Kommune København 27. september 2018 Vedr.: Forslag til tillæg nr. 3 til Lokalplan nr. 183 vedr. Ørkenfortet Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur skal hermed komme med sine kommentarer
Læs mereFØLAGER SPIDSEN VALLENSBÆK STRANDVEJ FØLAGER SPIDSEN 12. SEPTEMBER Grøntorvet. Placering af fremtidig Metro-station. Ny Ellebjerg Station
FØLAGER SPIDSEN 12. SEPTEMBER 2017 Grøntorvet VALLENSBÆK STRANDVEJ FØLAGER SPIDSEN Placering af fremtidig Metro-station Ny Ellebjerg Station FØLAGER SPIDSEN - BYGGEMULIGHED UNIK BELIGGENHED VED NY ELLEBJERG
Læs mereFORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG NR 79
KOMMUNEPLANTILLÆG NR 79 Rammebestemmelser for Boligområde sydøst for Fælledvej Bilag 2 Liste over bevaringsværdige bygninger. Kort Områdeafgrænsning af det nye rammeområde del af B5. Område: Rammeområdet
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 53 1 Sammenfatning nr. er et bebygget
Læs mereBy- og Kulturudvalget
By- og Kulturudvalget Referat 19. juni 2018 kl. 08:30 Slottet, Salen, Indgang C, 1. sal Mødet hævet kl. 12.30. Indholdsfortegnelse B. Sager til afgørelse i udvalget 22 Sprogøvej 23 og 63 - Møllers Villaby
Læs mereNyt erhvervsområde ved Industriområde Nord
Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord Udlæg af nye arealer til byzone, Industriområde Nord redegørelse for forholdet til beskyttelsesinteresser Halsnæs Kommune ønsker i forbindelse med Kommuneplan
Læs mereGodkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Saltumvej, Smedegård (2. forelæggelse)
Punkt 3. Godkendelse af Kommuneplantillæg 4.063 og Lokalplan 4-6-107 Boliger, Saltumvej, Smedegård (2. forelæggelse) 2018-058125 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Kommuneplantillæg
Læs mereGodkendelse af Lokalplan Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (2. forelæggelse)
Punkt 3. Godkendelse af Lokalplan 9-4-105 Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (2. forelæggelse) 2017-058987 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Lokalplan 9-4-105 endeligt
Læs mereNYE BOLIGER I GEDVED VESTERVEJ 7 9. maj 2018
NYE BOLIGER I GEDVED VESTERVEJ 7 9. maj 2018 Gadekær 7 Matr. nr. 15a, Gedved By, Tolstrup Introduktion OVERSIGT GEDVED LOKALCENTERBY Ramme Gedved er i Kommunalplan 2017 udpeget som en af Horsens Kommunes
Læs mere08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013
Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede
Læs mereForslag til Kommuneplantillæg nr. 48 Biogasanlæg ved Køng DECEMBER 2018
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 48 Biogasanlæg ved Køng DECEMBER 2018 Høring indtil: 15. februar 2019 Informationsmøde: 29. januar 2029 kl. 19:00 i Svend Gønge Hallen AFDELING FOR PLAN OG BY vordingborg.dk
Læs mereKOM MED IDEER OG KOMMENTARER
KOM MED IDEER OG KOMMENTARER Forudgående høring om kommuneplantillæg for boliger nord for Banemarksvej Glostrup nse Kommunegræ dre Søn de tområ Projek j gve Rin Brøndby Glostrup og Brøndby Kommune er blevet
Læs merePay and play golfbane ved Lindum
Tillæg nr. 67 til Regionplan 2000-2012 Pay and play golfbane ved Lindum Viborg Amtsråd September 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-511-02 Tillæg nr.67 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker
Læs mereForslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø
I Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej Lokalplan 81B Ældrecentret i Hvalsø Orientering Regler for Lokalplaners Udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de
Læs mere