Studieordning for læreruddannelsen

Transkript

1 Studieordning for læreruddannelsen BLAAGAARD SEMINARIUM 2006 UDDANNELSENS FORMÅL OG TILRETTELÆGGELSE... 3 UNDERVISNINGENS ORGANISERING... 6 DELTAGELSESBESTEMMELSER... 7 INDHOLD OG EKSAMENSBESTEMMELSER I DE ENKELTE STUDIEELEMENTER... 9 IKRAFTTRÆDEN UDDANNELSENS STRUKTUR FORDELINGSNØGLE MED STUDENTER ÅRSVÆRK DE PÆDAGOGISKE FAG ALMEN DIDAKTIK PSYKOLOGI PÆDAGOGIK SKOLEN I SAMFUNDET BILLEDKUNST BIOLOGI DANSK DANSK SOM ANDETSPROG ENGELSK FYSIK/KEMI GEOGRAFI HISTORIE HJEMKUNDSKAB HÅNDARBEJDE IDRÆT KRISTENDOMSKUNDSKAB/LIVSOPLYSNING KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION MATEMATIK

2 MUSIK NATUR/TEKNIK PRAKTIK SAMFUNDSFAG TYSK KURSUS MED HENBLIK PÅ UNDERVISNING AF BØRN I DE FØRSTE ÅR I SKOLEN KURSUS MED HENBLIK PÅ UNDERVISNING AF BØRN MED SÆRLIGE BEHOV KURSUS I DET PRAKTISK-MUSISKE FAGOMRÅDE KURSUS I SKRIVNING OG RETORIK FOR STUDERENDE, DER VÆLGER MATEMATIK, MEN IKKE DANSK KURSUS I INFORMATIONSSØGNING SVØMMELÆRERUDDANNELSE BACHELOROPGAVE EKSAMENSBESTEMMELSER

3 I medfør af 20 i Bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen har seminariet fastlagt følgende studieordning: Uddannelsens formål og tilrettelæggelse Læreruddannelsens formål er at den studerende tilegner sig faglig og pædagogisk indsigt og praktiske forudsætninger for at virke som lærer i folkeskolen og for at forestå anden undervisning og formidling, at den studerende under anvendelse af sine teoretiske og praktiske forudsætninger lærer at samarbejde og at planlægge, udføre og vurdere undervisning, at den studerendes personlige udvikling fremmes gennem selvstændigt arbejde med stoffet, gennem samarbejde og gennem medansvar for sin uddannelse, og at den studerendes engagement og glæde ved at arbejde med børn og voksne under uddannelse styrkes. Uddannelsen varer 4 år svarende til 240 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). I uddannelsen indgår der praktik i et omfang svarende til 36 ECTS-point. Praktikken tilrettelægges over 24 uger. Uddannelsens længde angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelsen. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år og svarer til 60 ECTS-point. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor som folkeskolelærer. Betegnelsen på engelsk er Bachelor of Education. Uddannelsen omfatter følgende fag mv., som indgår med den angivne andel af et årsværk: 1) Kristendomskundskab/livsoplysning med 0,20 årsværk, svarende til 12 ECTS-point. 2) Liniefaget dansk eller liniefaget matematik med 0,70 årsværk, svarende til 42 ECTS-point. 3) 3 liniefag á 0,55 årsværk, i alt 1,65 årsværk, svarende til 99 ECTS-point. 4) En større selvstændig opgave i tilknytning til et af liniefagene (bacheloropgave) med 0,15 årsværk, svarende til 9 ECTS-point. 5) De pædagogiske fag: Almen didaktik (12 ECTS-point), psykologi (12 ECTS-point), pædagogik (12 ECTSpoint) og skolen i samfundet (6 ECTS-point) med 0,70 årsværk, svarende til 42 ECTS-point. 6) Praktik med 0,60 årsværk, svarende til 36 ECTS-point. Som liniefag udbydes: Humanistiske fag: Dansk, Dansk som andetsprog, Engelsk, Historie, Kristendomskundskab/religion, Samfundsfag og Tysk. Naturvidenskabelige fag: Biologi, Fysik/kemi, Geografi, Matematik og Natur/teknik. Praktisk-musiske fag: Billedkunst, Hjemkundskab, Håndarbejde, Idræt og Musik. Den studerende skal vælge Dansk eller Matematik. Vælges begge fag skal der kun vælges yderligere to liniefag. Liniefag skal vælges således at mindst to af ovennævnt faggrupper er repræsenterede. Professionsrettet uddannelse med ansvar for egen læring I læreruddannelsen på Blaagaard lægges der vægt på, at der er tale om en professionsrettet uddannelse med ansvar for egen læring. Uddannelsen er således baseret på tre principper Undervisningsfaglighed Ansvar for egen læring Professionsorientering Undervisningsfaglighed. I overensstemmelse med uddannelsesbekendtgørelsen er sigtet med uddannelsen undervisning. Derfor skal de enkelte fag studeres med særlig fokus på, at den studerende bliver i stand til at udvælge og tilrettelægge undervisningsstof, så det bliver optimalt for den enkelte elevs læring, såvel enkeltfagligt som tværfagligt. I snæver tilknytning hertil skal studiet af fagene sikre, at den studerende bliver i stand til at vurdere og medtænke betingelser for læring, såvel hos den enkelte elev som i nærmiljø og samfund. Den enkelte studerende skal via uddannelsen blive i stand til at arbejde på et dokumenteret og aktuelt vidensgrundlag og dermed støttes i forhold til den generelle undervisningsfaglighed. Målet med 3

4 uddannelsesaktiviteterne er, at den studerende udvikler et fagdidaktisk samt fagligt og pædagogisk beredskab der gør, at vedkommendes praksis bygger på de aktuelle og bedst underbyggede begrundelser for det professionelle arbejde. Ansvar for egen læring. Den enkelte studerende skal støttes til at kunne tage ansvar for egen læring, såvel ved individuelle studieprocesser som i samarbejdet med seminariets lærere og medstuderende. Undervisning og vejledning tilrettelægges med henblik på, at den studerende er ansvarlig for sin egen læreproces samt medansvarlig for medstuderendes læringsmiljø. Den studerende skal tilegne sig teoretiske og praktiske forudsætninger for selvstændigt at indsamle, udvælge, analysere, systematisere og formidle viden på grundlag af fagenes metoder og i overensstemmelse med uddannelsens formål og erhvervssigte. I undervisningen skal der lægges vægt på, at den studerende alene og i samarbejde med andre tilegner sig forudsætninger for at koordinere sine erfaringer fra forskellige fag. I perioder skal der derfor arbejdes med emner, temaer eller projekter, hvori flere af den studerendes fag indgår. Den studerende skal tilegne sig viden om og gøre erfaring med forskellige undervisnings- og arbejdsformer, herunder tværfaglige arbejdsformer og projektarbejdsformer, bl.a. således som de kommer til udtryk i skolens undervisning. Den studerende skal endvidere arbejde med forskellige evalueringsformer. Den studerende skal i sine liniefag opnå en fagdidaktisk indsigt, der kvalificerer til at begrunde undervisningen i forhold til folkeskolens formål, til skolefagets eget formål og til væsentlige træk i samfundsudviklingen samt til den enkelte elevs behov, forudsætninger, udviklingsmuligheder og -betingelser. Denne indsigt skal endvidere kvalificere den studerende til at opstille kriterier for vurdering, fremstilling og anvendelse af undervisningsmaterialer og andre hjælpemidler. Der lægges vægt på at denne indsigt opnås i et nært samspil med de pædagogiske fag, linjefag og praktikken. Uddannelsen i liniefag bygger på gymnasialt B-niveau eller andre dertil svarende kvalifikationer. Professionsorientering. Uddannelsens sigte er at kvalificere til undervisning af børn og unge. Alle dele af uddannelsen er derfor rettet mod at gøre den studerende i stand til at forberede, gennemføre og evaluere undervisning i samarbejde med elever, kolleger og skoleledelse samt forældre. Den studerende skal kunne involvere sig som person og samtidigt kunne skelne mellem forskellige roller f.eks. som underviser, kollega, medarbejder og privatperson. Studieenheder De studerende inddeles i studieenheder på ca. 50 studerende, der danner rammen om undervisningen i de fleste fag i de første fire semestre samt i enkelte fag til og med 6.semester. Hvert fag tildeles et antal lærertimer til aktiviteter i studieenheden. De tildelte arbejdstimer kan bruges til undervisning, vejledning, tilstedeværelse og i forbindelse med de studerendes praktikophold. Beslutning om timernes anvendelse træffes i samarbejde mellem lærer og studerende. Studieenhederne kan undervises samlet, de kan vælge at underopdele sig i delperioder eller indgå i samarbejde med andre studieenheder. Hver enhed inddeles i studiegrupper på 5-6 studerende, hvoraf der dannes 2 praktikgrupper. Studiegrupperne kan ændres efter projektet i 1. semester, idet praktikgrupperne dog først kan ændres efter praktikken på 2. semester. Praktik Faget praktik er et undervisningsfag på linie med uddannelsens øvrige fag og er i forlængelse heraf en integreret og sammenhængende del af studiet. For at kunne tilegne sig den grundlæggende faglige og pædagogiske viden og erfaring indgår praktiklærere sammen med seminariets lærere i liniefag og i de pædagogiske fag i et forpligtende samarbejde. Praktikken indeholder dels en praksisdel, der omfatter undervisning med børn og deltagelse i øvrige læreropgaver under vejledning af en eller flere praktiklærere, og dels en undervisningsdel ved praktikstedets lærere. Den studerende skal have praktik i alle de valgte liniefag. Praktikken finder sted i folkeskolen og så vidt muligt i andre skoleformer. Der arbejdes med en progression gennem i alt 24 praktikuger fordelt over de 8 semestre, således at der sigtes mod udvikling af en praktisk kompetence. I 1-2.semester er sigtet at kunne forestå og gennemføre undervisning i forskellige pædagogiske rum: I klasselokalet og i faglokalet, at kunne planlægge og evaluere i samarbejde med elever samt kunne samtale med både elever og forældre. I 3-5 semester er sigtet at opnå didaktisk 4

5 kompetence, dvs. kunne planlægge og evaluere undervisning i samarbejde med kolleger i relation til skolens rammer: Folkeskoleloven, fagenes formål og CKF, lokale læseplaner samt skolebestyrelsernes arbejde med principper på den enkelte skole. Det pædagogiske rum vil her være lærerteamet, fagudvalg samt pædagogisk råd. I 6-8 semester er sigtet at opnå en kritisk kompetence, dvs. konstruktion og brug af et pædagogisk og didaktisk begrebsapparat egen praksisteori hvor det pædagogiske rum typisk er skoleudvikling på den enkelte skole. Alle praktikperioderne har som overordnet tema "undervisning i skolens fag og tværgående emner og problemstillinger." Herudover er der for hvert praktikår et supplerende tema 1.år: Skolens opgave og virksomhed 2.år: Undervisning og læreropgaver 3.år: Samarbejdet i skolen 4.år: Læreridentitet og professionalisme Hver studerende udarbejder i alle perioderne en praktiklogbog med bl.a. praksisfortællinger, episodebeskrivelser eller redegørelser for undervisningsforløb som danner grundlag for refleksion, vejledning og undervisning med praktiklærere og seminarielærere. Godkendelserne af brug af praktiklogbøger udgør grundlaget for deltagelse i bedømmelsespraktikken. Projektet og SIS er forpligtet på at inddrage erfaringer fra praktiklogbogen i 1. semester blandt andet via refleksioner over praksisfortællinger om undervisning udarbejdet af de studerende. Liniefag I er forpligtet på at inddrage erfaringer fra praktiklogbogen i 2. semester bl.a. via refleksioner over praksisfortællinger om undervisning, læring og opdragelse i fag udarbejdet af de studerende. Liniefag 2 er forpligtet på at inddrage erfaringer fra praktiklogbogen i 3. semester bl.a. via refleksioner over episodebeskrivelser udarbejdet af de studerende. Fagene pædagogik og psykologi er forpligtiget på at inddrage erfaringer fra praktiklogbogen i 3. og 4.semester bl.a. via analyse og diskussion af de studerendes episodebeskrivelser af lærerens rolle i forhold til samarbejdsopgaver, sociale opgaver eller konflikthåndtering samt børn med særlige behov. For psykologis vedkommende kan dette ske i forbindelse med caseopgaven. Liniefag III og IV samt faget almen didaktik er forpligtiget på at inddrage erfaringer fra praktiklogbogen i 5., 6. og 7.semester, bl.a. via analyser og diskussioner af de planlagte, gennemførte og evaluerede undervisningsforløb. Studiehåndbog I Studiehåndbogen på seminariets hjemmeside kan man læse om, hvordan læreruddannelsen er tilrettelagt på Blaagaard Seminarium. Studiehåndbogen rummer bl.a. værktøjer til støtte for de studiefaglige samtaler, udmøntningen af deltagelseskravene i studieordningen m.v. Ud over en række fællesafsnit der dækker hele uddannelsen rummer studiehåndbogen afsnit om de enkelte fag: såvel undervisning som eksamensvejledning. Disse afsnit udformes og vedligeholdes af de enkeltes fags fagudvalg. Studieintroduktion I studieintroduktionen indgår en Introtur og et Introkursus Ved studiestarten deltager de studerende i en introtur, planlagt af en tutorgruppe sammensat af ældre studerende, og i et introkursus. I introkurset arbejder studerende, tutorer og lærerteam sammen om at afklare forventninger og krav til et professionsrettet studium. I introkursets første del arbejdes der med: Læreruddannelsen på Blaagaard med fokus på bl.a. studieordningen, studiehåndbog, uddannelsestænkning (herunder studiegrupper), deltagelsesbestemmelser og arbejdsformer. De studiesociale og studiefaglige forhold på Blaagaard. I introkursets anden del arbejdes der med: Hvad det vil sige at være studerende. Hvad man kan gøre for at få mest muligt ud af sit studie. Hvordan arbejdet i studiegrupperne kan forbedres. 5

6 Undervisningens organisering De studerende skal lære at sammentænke og praktisere faglige og pædagogiske teorier og færdigheder. Med henblik herpå skabes der rammer for et samarbejde mellem lærerne i liniefagene, lærerne i de pædagogiske fag, praktiklærerne og de studerende. Derfor organiseres den samlede undervisning på Blaagaard Seminarium således at der skelnes mellem: Undervisningsuger, hvor lærere og studerende arbejder i et fast grundskema organiseret med lektioner på 45 minutter Tematiske kursusuger, hvor udvalgte lærerteam og studerende arbejder med særligt tilrettelagte kursusforløb: Undervisning af børn i de første år i skolen, Undervisning af børn med særlige behov og Kursus i det praktisk-musiske fagområde. Kurserne afvikles i særligt aftalte skemaer, hvor de aftalte aktiviteter afvikles indenfor tidsrummet mellem klokken 8.00 og Tematiske projektuger, hvor udvalgte lærerteam og studerende arbejder med særligt tilrettelagte tværfaglige og problemorienterede projektforløb: Lærer i folkeskolen (1.årgang), Undervisning i tværgående emner og problemstillinger (2. årgang), Undervisningsdifferentiering og evaluering (3. årgang) og Bachelorprojektet (4. årgang). Projekterne afvikles i særligt tilrettelagte skemaer, hvor de aftalte aktiviteter afvikles indenfor tidsrummet mellem klokken 8.00 og Tværfagsuger, hvor enheder og liniefags lærere og studerende arbejder med særligt tilrettelagte forløb for enkelte fag eller for aftalte kombinationer af fag. Tværfagsugerne afvikles i særligt tilrettelagte skemaer, hvor de aftalte aktiviteter afvikles indenfor tidsrummet mellem klokken 8.00 og Praktikuger Faglige fordybelsesuger, hvor enheder og liniefagsholds lærere og studerende efter aftale kan tage på fælles studieture og ekskursioner eller organisere andre former for faglig fordybelse. Tematiske kurser Alle studerende tilbydes et kursus inden for det praktisk-musiske fagområde et kursus der tager sigte på undervisning af børn i de første år i skolen et kursus der tager sigte på undervisning af børn med særlige behov. Endvidere tilbydes studerende, der ikke vælger dansk, et kursus i skrivning og retorik. Alle studerende tilbydes, mod betaling, kursus i det pædagogiske it-kørekort. Alle studerende skal i løbet af uddannelsens 1. semester deltage i et Skolekom-kursus. Seminariet kan tilbyde andre kurser, der retter sig mod læreres professionsområde. Det er en betingelse for at opnå kursusbevis, at den studerende opfylder deltagelseskravene i de enkelte kurser. Tematiske projektuger Undervisningspraksis i folkeskolen (1. årgang) På uddannelsens første år udbydes projektet "Undervisningspraksis i folkeskolen". Projektet udbydes af et særligt projektlærerteam bestående af enhedens undervisere i fagene Skolen i Samfundet, Psykologi, Liniefag 1 samt evt. andre fag repræsenteret på enheden. Målet med projektet er, at den studerende opnår: fortrolighed med undervisningspraksis og på baggrund af praktikerfaringerne en dybere praktisk og teoretisk forståelse af denne. viden om og forståelse for indsamling, bearbejdning og analyse af empirisk materiale fra og om undervisningen i praktikken. Der fokuseres særligt på observationer, beskrivelser af og fortællinger om egen og andres undervisningspraksis. erfaring med udarbejdelse af problemformuleringer. erfaring med og viden om metodiske overvejelser ang. belysning af undervisning. Projektforløbet omfatter fire faser: 1) problemafgrænsning, 2) erhvervelse af viden og praksiserfaringer, 3) analyse og praksisrefleksion samt 4) rapportering. Som en del af projektet afvikles der et særligt informationssøgekursus. Forløbet afsluttes med udarbejdelsen og fremlæggelsen af en skriftlig opgave (lavet enkeltvis eller i grupper), hvor det empiriske materiale diskuteres og analyseres ud fra et metodisk og fagligt perspektiv. 6

7 Opgaven skal have et omfang af sider. Opgaven skal godkendes af projektlærerteamet. Der lægges både vægt på opgavens faglige indhold og på det skriftlige udtryk. Udarbejdelsen samt fremlæggelsen af opgaven er en del af deltagelsespligten. Der er mødepligt til forløbet, herunder informationssøgekursus, og til samtlige fremlæggelser. Undervisning i tværgående emner og problemstillinger ( 2. årgang) På uddannelsens andet år udbydes det tematiske projekt: Undervisning i tværgående emner og problemstillinger. Projektet udbydes at et særligt lærerteam. Der kan være planlagt aktiviteter indenfor de enkelte enheder og på tværs af enhederne Temaet Undervisning i tværgående emner og problemstillinger tager sit primære udgangspunkt i folkeskolelovens 5 og 13. Der lægges vægt på følgende indhold: Forskellige forståelser af projektarbejde og problembaseret læring Forskellige forståelser af sammenhænge mellem fagområder, erkendelses- og arbejdsformer Forskellige forståelser af sammenhænge mellem læringsprocesser og læringsresultater Projektet afsluttes med fremlæggelse af produkt, omfangsmæssigt svarende til en kort skriftligt oplæg, udarbejdet af en mindre projektgruppe. Produktet kan være IKT-baseret. Fremlæggelsen afsluttes med en intern evaluering, hvor lærere og medstuderende evaluerer både produkt og proces. Der er mødepligt til forløbet og til samtlige fremlæggelser. Undervisningsdifferentiering og evaluering (3. årgang) På tredje år af uddannelsen udarbejdes, individuelt eller i grupper på maksimalt fire personer, et skriftligt fagligdidaktisk studieprodukt i Almen Didaktik og liniefag 3 eller 4. Der afholdes en temauge som start på forløbet. Studieproduktet skal sigte mod lærerens undervisningsopgaver i det valgte liniefag og have særlig fokus på mulighederne for undervisningsdifferentiering og/eller evaluering. Der tages udgangspunkt i Folkeskoleloven 13. Studieproduktet skal inddrage praksis, og der skal demonstreres viden om og forståelse for de metodiske spørgsmål relateret til indsamling og anvendelse af empiri. Ved udarbejdelsen af produktet skal der anvendes faglig, didaktisk og pædagogisk viden, og man skal demonstrere evner til at opsøge ny viden, kritisk-analytiske evner, evner til at træffe selvstændige valg og evner til at kunne strukturere og afgrænse sit arbejde i forhold til det valgte tema. Studieproduktet skal godkendes og kommenteres af lærerne i Almen Didaktik og det valgte liniefag, og der lægges vægt på både opgavens faglige indhold og på det skriftlige udtryk. Opgaven skal have et omfang af sider.. Udarbejdelsen af opgaven er en del af deltagelsespligten. Bachelorprojektet (4. årgang). På uddannelsens fjerde år udbydes det tematiske projekt: Bachelorprojektet. Projektet udbydes af et særligt lærerteam. Den grundlæggende ramme for planlægning og gennemførelse af projektet er såvel den samlede årgang som særligt dannede grupper formeret af de deltagende studerende. Temaet for Bachelorprojektet tager sit primære udgangspunkt i læreruddannelseslovens 7. Der lægges vægt på følgende indhold: Forskellige forståelser af akademisk arbejdsmåde og videnskabelig metode Forskellige forståelser af lærerprofessionen I forbindelse med afvikling af projektet indgår også starten af det særlige vejledningsforløb der er knyttet til den enkelte studerendes selvstændige bachelorprojekt. Deltagelsesbestemmelser Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsen. Dette omfatter deltagelse i planlægning, gennemførelse og evaluering af det enkelte undervisningsforløb, og det indebærer, at den studerende påtager sig opgaver i forbindelse med undervisningen. Der skal tillige føres en studiejournal. I perioder kan deltagelsespligten defineres som mødepligt. Dette fremgår af studieordningen for de enkelte fag og forløb eller aftales mellem studerende og lærer. Ved mødepligt må fraværet ikke overstige 20%. 7

8 I praktik er der altid 100% mødepligt. Deltagelsespligten indebærer, at den studerende skal deltage i: Alle praktikperioder med for- og efterbehandling Særligt angivne undervisningsforløb. Herunder de tværfaglige projekt- og temaforløb. Der er mødepligt til de tværfaglige projekter på første og anden årgang. Fremlæggelser fra projektarbejder, tema- eller emnearbejder 2 studiefaglige samtaler Deltagelsespligten indebærer endvidere, at den studerende skal: Udforme nærmere angivne studieprodukter som anført under de enkelte fag og forløb. De enkelte elementer skal løbende godkendes. Godkendelsen er betinget af, om den studerende har overholdt krav om: a) afleveringstidspunkt b) udformning c) indholdsmæssig relevans d) pædagogisk/fagligt niveau Studerende, der undlader at opfylde et deltagelseskrav inden for det enkelte semester, skal indhente det forsømte. Rektor fastsætter regelsæt herfor. Man kan ikke indstilles til eksamen, medmindre deltagelseskravene er opfyldt. Studerende, der gentagne gange eller gennem længere tid har undladt at opfylde et deltagelseskrav, kan af rektor efter skriftligt varsel pålægges at gå dele af uddannelsen om eller bortvises. Studieprodukter i uddannelsen Et studieprodukt defineres i læreruddannelsen på Blaagaard Seminarium som et produkt udarbejdet af en eller flere studerende til et fag eller et forløb. Et produkt er obligatorisk, såfremt det fremgår af studieordningsteksten om det pågældende fag eller forløb. Enten ved brug af betegnelsen obligatorisk eller ved at produktet skal godkendes og/eller danner grundlag for eksamenssamtalen. Der opereres med fem typer af studieprodukter: Kort skriftligt oplæg (3-5 sider), der indeholder en udvidet disposition vedr. et emne af en sådan bredde, at dette kan sættes i forhold til fagets indhold i øvrigt. Skriftlig opgave (10-15 sider) (kan også benævnes fagrapport eller såfremt den indeholder fagligpædagogiske refleksioner med udgangspunkt i forberedelse, gennemførelse og evaluering af praktikforløb didaktik-/praktikrapport) IKT-baseret produkt (omfangskrav svarende til skriftlig opgave eller kort skriftligt oplæg) Anden type studieprodukt (omfangskrav svarende til skriftlig opgave eller kort skriftligt oplæg). BA-opgave (20-30 sider) Sideangivelser omfatter normalsider á 2600 typeenheder incl. tegn, mellemrum, illustrationer, tabeller mm. samt bilag. Inden arbejdet med et studieprodukt i et fag eller et forløb påbegyndes, skal læreren/lærerne skriftligt beskrive kravene til omfang og indhold samt angive godkendelseskriterier udover de i studieordningen fastsatte generelle krav. Beskrivelserne placeres i holdets elektroniske konference. Alle studieprodukter evalueres af de relevante lærere. Skriftligt og/eller mundtligt. Ved alle skriftlige produkter indgår den skriftlige udtryksfærdighed som en del af bedømmelsesgrundlaget. For skriftlige produkter der alene skal godkendes, kan mangelfuld stave- og formuleringsevne medføre, at en opgave ikke godkendes. Opgaver der udgør en særlig del af grundlaget for eksaminationen afleveres på et af rektor fastsat tidspunkt. Emnet for sådanne opgaver godkendes i henhold til fagets bestemmelser. Øvrige studieprodukter afleveres på et tidspunkt fastsat af læreren efter drøftelse med studerende, som dog skal overholde følgende, medmindre andet er anført under det enkelte fag: 8

9 Kristendomskundskab-livsoplysning og Skolen i Samfundet kan have krav om studieprodukt til eksamen på 2. semester. Liniefag 1 kan have krav om studieprodukter på 1., 3., 5. og 6. semester. Liniefag 2 kan have krav om studieprodukter på 1., 3. og 4. semester. Liniefag 3 og 4 kan have krav om studieprodukter på 5., 7. og 8. semester. Pædagogik kan have krav om studieprodukter på 2. og 4. semester. Psykologi kan have krav om studieprodukter på 3. og 4. semester. Almen didaktik kan have krav om studieprodukter på 6. og 7. semester. Alle studieprodukter skal senest afleveres ved afslutningen af det semester, hvor opgaven er stillet, hvorefter de godkendes af læreren i henhold til fagets krav. Alle studieprodukter i et fag skal være godkendt senest 1/12 eller 1/5 i eksamenssemesteret for dette fag, for at man kan blive indstillet til eksamen i faget. Studiejournal Studiejournalen omfatter a) et skriftligt oplæg til hver af de to studiefaglige samtaler, b) en praktiklogbog der føres for hver praktikperiode samt c) et antal studieprodukter, der i det enkelte fags bestemmelser er angivet som betingelse for indstilling til eksamen. Studiejournalens enkelte elementer skal godkendes af henholdsvis studielærer, praktiklærere samt faglærere. De studiefaglige samtaler tilrettelægges i studieenheden og gennemføres af samme lærer for den enkelte studerende. Studieophold i udlandet Studieophold i uddannelsen er muligt enten i form af ekskursioner arrangeret af den enkelte studieenhed eller direkte med tilknytning til en udenlandsk uddannelsesinstitution, som seminariet indgår aftale med. Studieophold kan angå fagforløb i et eller flere fag. Dispensations- og klagebestemmelser Rektor kan fritage en studerende for en del af uddannelsen, når det dokumenteres, at den studerende gennem uddannelse eller på anden måde f.eks. via studieophold i udlandet - har opnået tilsvarende kvalifikationer. Rektor kan endvidere tilrettelægge særlige studieforløb eller fritage en studerende for en del af uddannelsen, når det ved lægeerklæring dokumenteres, at den studerende af helbredsmæssige grunde ikke fuldt ud kan opfylde deltagelseskravene. Rektor kan i enkelte tilfælde dispensere for regler i denne studieordning, som alene er fastsat af seminariet. Dispensation kan kun ske efter skriftlig ansøgning. Klager over seminariets afgørelse indgives til rektor. Rektors afgørelse kan, når klagen vedrører retslige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag en afgørelse er meddelt den pågældende. Eksamensklager behandles i henhold til særlige bestemmelser. Indhold og eksamensbestemmelser i de enkelte studieelementer Fagenes mål samt centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen fra undervisningsministeriet. Bekendtgørelsen gælder for alle lærerseminarier. Fagenes indhold og eksamensbestemmelser er fastsat lokalt på Blaagaard Statsseminarium og giver en nærmere præcisering af CKF. Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) skal integreres, således at denne teknologis muligheder for at udvikle det enkelte fags emner, begreber og metoder bliver en integreret del af faget. Det forudsættes at den studerende behersker de grundlæggende teknikker, der knytter sig til anvendelsen af IKT. Der arbejdes i fag og forløb med IKT-baserede undervisningsforløb og IKT-baserede produkter og fremlæggelser. Et IKT-baseret forløb defineres som et forløb, hvor IKT både anvendes som præsentations- og kommunikationsmedie óg som en integreret del af selve undervisningens indholdsside. Et IKT-baseret produkt eller en IKT-baseret fremlæggelse defineres som et produkt/en fremlæggelse, hvor formidlingen er baseret på et eller flere IKT-medier óg udnytter disse mediers særlige kvaliteter og muligheder. 9

10 I alle fag skal der udarbejdes et IKT-baseret studieprodukt og en IKT-baseret fremlæggelse, ligesom alle fag er forpligtet på at arbejde med, hvordan undervisning med IKT kan medvirke til opfyldelsen af fagets faglige, didaktiske og pædagogiske målsætninger. Den praktisk-musiske dimension indgår i alle fag og i tværgående emner og problemstillinger med hensyn til både indholds- og udtryks- og arbejdsformer. I alle fag indgår overvejelser over de særlige forhold for tosprogede elever. I alle liniefag skal indgå overvejelser om fagets muligheder for at bidrage til børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, herunder læseindlæring og læsetræning. De studerendes medindflydelse og medansvar skal fremmes gennem deltagelse i arbejdet med uddannelsens organisation og med undervisningens indhold og tilrettelæggelse. Ved starten af semestret aftaler lærer og studerende en plan for undervisningens organisering, som offentliggøres i holdets konference. Den aftalte plan skal tilgodese såvel fælles bestemmelser omkring den samlede undervisningsplan som de fagspecifikke krav. I forbindelse med planlægningen aftales det, hvorledes lærerressourcer anvendes til undervisning, vejledning og tilstedeværelse. Det er lærerens ansvar at den aftalte plan er i overensstemmelse med studieordningens krav. Der er en række valgmuligheder i de fleste fag. Disse valg træffes i de enkelte undervisningsenheder. Evaluering indgår som en integreret del af alle undervisningsforløb. Ved fagets afslutning udarbejder læreren efter drøftelse med de studerende en redegørelse for eksamensgrundlaget, der viser, hvorledes mål, CKF og det lokalt fastsatte indhold - herunder fællesbestemmelser for fag - er opfyldt. Centrale kundskabs- og færdighedsområder, redegørelsen for eksamensgrundlaget samt eventuelle studieprodukter udgør grundlaget for eksaminationen i faget. Alle fag afsluttes med eksamen med ekstern censur. Kortere afgrænsede studieforløb kan, hvis indhold og arbejdsform begrunder det, helt eller delvis dokumenteres alene ved deltagelse i undervisning eller ved bedømmelse af et studieprodukt. Muligheder for sådan afløsning er angivet under de enkelte fags bestemmelser. Ved mundtlige prøver sker bedømmelsen på grundlag af den mundtlige præstation med mindre det direkte fremgår under fagets bestemmelser, at der sker bedømmelse af et evt. eksamensprodukt. Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1.august 2006 og har virkning for studerende, der begynder på uddannelsen den 1. august 2006 eller senere. Studerende, der er begyndt på uddannelsen i studieåret 98 færdiggør deres uddannelse efter studieordning august Studerende, der er begyndt på uddannelsen i studieåret 99 færdiggør deres uddannelse efter studieordning august 98 med supplement august 99. Studerende der er påbegyndt på uddannelsen i studieåret 2000 og efterfølgende år færdiggør deres uddannelse efter studieordningen for den pågældende årgang med supplementer. 10

11 UDDANNELSENS STRUKTUR Liniefag IV Fag 1.sem 2.sem 3.sem 4.sem 5.sem 6.sem 7.sem 8.sem Skolen i E samfundet Pædagogik E Didaktik E Psykologi E Praktik (uger) (2) (3) (4) (4) (7) (4) E Krist./livsoplysning E Dansk/ E matematik Liniefag II E Liniefag III Bacheloropgave Kurser Første år P-M særlige Projekter Projekt Projekt Projekt Projekt E E E 11

12 Fordelingsnøgle med studenter årsværk Fag Vægt 1.sem 2.sem 3.sem 4.sem 5.sem 6.sem 7.sem 8.sem Skolen i samf. 0,1 0,05 0,05 Pædagogik ,05 0,05 0,05 0,05 Didaktik ,07 0,06 0,07 Psykologi ,05 0,05 0, Praktik ,05 0,08 0,1 0,1 0,17 0,1 Kr./Livsoplysn. 0,2 0,08 0,12 Dansk/mat ,08 0,08 0,11 0,14 0,15 0,14 Liniefag ,12 0,12 0,16 0,15 Liniefag Liniefag BA-opgaven Total 4 0,48 0,55 0,47 0,49 0,5 0,51 0,49 0,51 Frivillige kurser P-M kursus ,03 Første år ,03 Særlige behov ,03 Total 0,09 0,03 0,03 0,03 På første semester afvikles projektet Lærer i folkeskolen, på tredje semester Undervisning i tværgående emner og problemstillinger, på sjette semester Undervisningsdifferentiering og evaluering og på ottende semester Bachelorprojektet. Timerne kan efter aftale mellem lærer og studerende anvendes til undervisning på større eller mindre hold samt til vejledning. Til en undervisningslektion på 45 min anvendes 2,5 lærertime. Til en vejledningslektion på 45 min anvendes 1,75 lærertime. Antallet af undervisningslektioner i de enkelte fag afhænger således af den valgte tilrettelæggelse. 12

13 De pædagogiske fag Det pædagogiske fagområde omfatter fagene pædagogik, almen didaktik, psykologi og skolen i samfundet. De pædagogiske fag skal i et samarbejde med læreruddannelsens øvrige fag sætte de studerende i stand til at 1) tage begrundet stilling til forhold vedrørende opdragelse, undervisning og uddannelse, herunder lærerens handlemuligheder i forhold til elever, forældre, kolleger, offentlige myndigheder og politiske aktører, 2) planlægge, udføre og vurdere undervisning og andre læreropgaver i forhold til skiftende betingelser i familie, skole og samfund og 3) forstå og varetage enkelte elevers og elevgruppers interesser i forhold til uddannelsessystemets og samfundets krav. De enkelte fag i det pædagogiske fagområde bidrager med særlige synsvinkler og perspektiver i uddannelsen: Almen didaktiks fokus er på den begrundede planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i skolen. Faget har i læreruddannelsen en tværfaglig forpligtelse, idet det inddrager indhold og perspektiver fra de øvrige pædagogiske fag, linjefagene og praktikken. Psykologis fokus er viden, begreber og teorier om børns og unges læring, udvikling og sociale samspil i forskellige sammenhænge. Faget sætter endvidere perspektiv på den studerendes og lærerens professionelle udvikling. Pædagogiks fokus er etiske, værdimæssige og analytiske perspektiver på opdragelse og undervisning. Faget sætter i særlig grad perspektiv på dannelsens vilkår og muligheder i historisk og nutidig belysning. Udvikling af den dannelsesteoretiske argumentation er central i faget. Skolen i samfundets fokus er at anskue lærerens og skolens virksomhed i lyset af de samfundsmæssige betingelser og den samfundsmæssige betydning - eller de funktioner og virkninger - denne virksomhed har. 13

14 Almen didaktik Præambel Kernen i faget almen didaktik er professionel lærervirksomhed med henblik på at målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning. Didaktiske teorier, modeller og forskningsresultater danner afsæt for kritiske og konstruktive analyser af praksisbeskrivelser og undervisning. Målet er, at den studerende tilegner sig 1) teoretisk indsigt og praktisk kompetence til selvstændigt og i samarbejde med elever, forældre og kolleger at træffe og begrunde valg forbundet med målsætning, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og 2) forudsætninger for at udvikle og anvende teoretisk indsigt, professionelt sprog og praktiske kompetencer med henblik på videreudvikling af undervisningen og skolen. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Skolen som institution og organisation centrale og lokale rammer for undervisningen 1) Skolens formål, fag og tværfaglighedsforståelse. 2) Skolefagenes mål og indhold. 3) Skolens organisering af elevers og læreres arbejde og samarbejde. 4) Skolens samarbejde med eksterne parter. Eleverne i undervisningen 1) Elevernes forudsætninger og potentialer i et differentieringsperspektiv, herunder forholdet mellem den enkelte elev og klassens fællesskab. 2) Elevernes med - og selvbestemmelse på undervisningens mål, indhold og arbejdsformer. 3) Samarbejdet og samvirket med forældrene. Undervisningens mål, indhold og arbejdsformer 1) Forskellige fags erkendelses- og udtryksformer og potentialerne i tværfaglige emne- og projektarbejder. 2) Målfastsættelse og kriterier for valg af indhold etc. 3) Kriterier for valg af indhold i undervisningen og for valg af undervisnings- og arbejdsformer i forhold til forskelligt indhold og forskellige elever. 4) Udformning af undervisningsplaner og kriterier for valg af undervisningsmidler og undervisningsmaterialer. 5) Lærer-elevrelationer og samtaleformer i undervisningen. 6) Læreren som vejleder og leder. Udvikling af undervisningen og elevernes udbytte af skolegangen 1) Løbende intern evaluering med henblik på at fremme elevernes læring og undervisningens kvalificering. 2) Begrundelser for og veje til at beskrive og vurdere elevernes udbytte af skolegangen i forhold til de formulerede formål og mål. 3) Forudsætninger for udvikling af det kollegiale samarbejde og for skolens udvikling. 4) Forudsætninger for at udvikle både uddannelses- og dannelsesperspektivet i skolens opgave. Samspillet med fagene Studiet i almen didaktik inddrager kundskabsområder og erfaringer fra de øvrige pædagogiske fag i læreruddannelsen, den studerendes linjefag og praktik, hvilket giver mulighed for at organisere dele af undervisningen som tværgående studieforløb. Almen didaktik inddrager og anvender erfaringer fra praktiklogbogen i 5., 6. og 7. semester. Udgangspunktet er de studerendes konkrete erfaringer og oplevelser samt analyser og diskussioner af de planlagte, gennemførte og evaluerede undervisningsforløb. Seminariet har fastlagt fagets indhold således: A. 5. semester: Folkeskolens opgave set i forhold til grundlæggende didaktiske teoridannelser Elevforudsætninger, differentiering og medbestemmelse Målformulering og evaluering 14

15 B. 6. semester: Lærerroller herunder læreren som vejleder Lærerens samarbejdsrelationer, herunder samarbejde med forældre, elever og kolleger C. 7. semester: Fag, tværfaglighed og projektarbejde Udarbejdelse af undervisnings- og årsplaner D. Deltagelsesbestemmelser Følgende elementer skal være godkendt forud for indstilling til eksamen: Et studieprodukt i form af et kort skriftligt oplæg udarbejdet inden udgangen af 6. semester. Oplæggets tema afgøres af de enkelte undervisere og studerende, og oplægget udarbejdes i grupper af to til fire studerende. Oplægget fremlægges og evalueres på enheden. E. Evaluering Der evalueres løbende i et samarbejde mellem lærer og studerende. F. Eksamen Eksamen består af en mundtlig prøve. Grundlaget er: en redegørelse for eksamensgrundlaget et kort skriftligt oplæg af 3-5 sider, hvis emne er godkendt af fagets lærer og afleveret til en af rektor fastsat dato. Det korte skriftlige oplæg skal indeholde en begrundet undervisningsplan. Oplægget indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget. Eksaminationen tager udgangspunkt i et mundtligt oplæg udfra det korte skriftlige eksamensoplæg. Varighed: 30 min. incl. votering. Forberedelsestid: Der gives ikke forberedelsestid. Eksamen er individuel. 15

16 Psykologi Præambel Psykologi i læreruddannelse har særlig fokus på viden, begreber og teorier om børn og unges læring, udvikling og sociale samspil i forskellige sammenhænge. Faget sætter endvidere perspektiv på den studerendes og lærerens professionelle udvikling. Centralt i faget står pædagogisk psykologi. Målet er, at den studerende 1) udvikler kompetencer til at iagttage og handle på grundlag af en psykologisk funderet forståelse af læreren som aktør på individniveau, på gruppeniveau, på organisationsniveau og på samfundsniveau, 2) tilegner sig viden og forståelse for psykologiens centrale begreber og teoridannelser og 3) tilegner sig forståelse for menneskets mangesidige livssammenhænge, virkelighedsopfattelser og udviklingsvilkår. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1) Metateoretiske forudsætninger for vurdering af psykologiens anvendelsesområder i lærervirksomhed. 2) Menneskets sociale, kognitive og emotionelle udvikling. 3) Kundskab, læring, kompetence og mestring. 4) Sociale relationer, interaktion og kommunikation. 5) Socialisation og interkulturel psykologi. 6) Læreren som procesleder med henblik på facilitering af forandrings-, udviklings- og læringsprocesser for grupper og individer. Samspil med uddannelsens øvrige fag Dele af undervisningen kan foregå i samarbejde med de øvrige pædagogiske fag og i andre tvær- eller parallelfaglige sammenhænge, hvor faget kan bidrage med sine særlige perspektiver på bl.a. udvikling, læring og kommunikation. Psykologi inddrager og anvender erfaringer fra praktiklogbogen i 3. og 4. semester. Udgangspunktet er de studerendes konkrete erfaringer og oplevelser samt analyser og diskussioner af de studerendes episodebeskrivelser af lærerens rolle i forhold til samarbejdsopgaver, sociale opgaver eller konflikthåntering samt børn med særlige behov. Dette kan bl.a. ske i forbindelse med caseopgaven. Seminariet har fastlagt fagets indhold således: A. 1. Semester: Videnskabsteoretiske forudsætninger for kommunikative mønstre Metateoretiske forudsætninger for psykologiske anvendelsesområder i lærervirksomhed Sociale relationer, interaktion og kommunikation B. 2. Semester: Socialisation, dannelse og personlighed Personlighedsudvikling og socialisation Menneskets sociale, kognitive og emotionelle udvikling C. 3. semester: Undervisning og læring Kundskab, læring, kompetence og mestring Psykologisk uddannelsesforskning og forskningskritik Den studerende udarbejder en obligatorisk case-beskrivelse, der skal fremlægges og underkastes intern evaluering. D. 4. semester: Lærerprofession i teori og praksis Procesledelse, beslutningsprocesser og forandringsprocesser Facilitering, afklaringsprocesser, refleksionsprocesser og gruppeprocesser Interkulturel psykologi E. Deltagelsesbestemmelser Følgende elementer skal være godkendt forud for indstilling til eksamen: Case-beskrivelse. 16

17 Et kort skriftligt oplæg. Oplæggets tema og placering i studieforløbet afgøres af de enkelte undervisere og studerende, idet den dog skal være afsluttet ved udgangen af 3. semester. Oplægget udarbejdes i grupper af 2-4 studerende og fremlægges for holdet. I særlige tilfælde kan oplægget udarbejdes individuelt. Såfremt undervisningen i fagene psykologi og pædagogik har lagt op hertil, vil det være muligt at udarbejde det korte skriftlige oplæg som et fællesprodukt i disse fag. F. Evaluering På hvert semester evalueres formativt. Der tilstræbes en løbende fremadrettet evaluering. G. Eksamen Eksamen består af en mundtlig prøve. Grundlaget er: en redegørelse for eksamensgrundlaget casebeskrivelsen det korte skriftlige oplæg et kort skriftligt eksamensoplæg af 3-5 sider, hvis emne er godkendt af fagets lærer og afleveret til en af rektor fastsat dato. Emnet i det korte skriftlige eksamensoplæg skal have en sådan bredde, at det kan sættes i forhold til fagets indhold, som det er beskrevet i fagmål og CKF. Oplægget indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget. Eksaminationen tager udgangspunkt i et mundtligt oplæg fra den studerende baseret på det skriftlige eksamensoplæg. Varighed: ca. 30 min. incl. votering. Forberedelsestid: Der gives ikke forberedelsestid. Eksamen er individuel. 17

18 Pædagogik Præambel Kernen i faget pædagogik er analyse og vurdering af undervisningens og opdragelsens grundspørgsmål vedrørende den enkelte elevs demokratiske dannelse i et socialt fællesskab. Målet er, at den studerende ud fra en personlig værdiforankret forståelse af opdragelses- og undervisningsopgavernes betydning tilegner sig begreber, argumenter, teorier og forskningsresultater med henblik på at kunne 1) analysere, diskutere og begrunde personlig og professionel stillingtagen til principielle og konkrete spørgsmål i forbindelse med opdragelse og undervisning i samfund og skole, 2) træffe beslutning om løsning af opdragelses- og undervisningsopgaver, bl.a. i forbindelse med værdi- og normkonflikter og 3) samtale og samarbejde med elever, forældre, kolleger, ledelse og andet personale om realiseringen af skolens opdragelses- og undervisningsformål. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Pædagogisk-filosofiske indholdsområder 1) Opdragelse og undervisning i idéhistorisk perspektiv. 2) Pædagogik, menneske- og samfundssyn, dannelse og kvalificering. 3) Den etiske dimension i forholdet mellem mennesker, herunder samtalens etik. Opdragelse og undervisning i institutionel sammenhæng 1) Folkeskolens undervisning og opdragelse i historisk belysning, herunder enhedsskolens udvikling. 2) Folkeskolens opgave, organisation og lovgrundlag. 3) Alternative skoleformer. Læreropgaver i nutidens skole 1) Lærerrolle og lærerpersonlighed. 2) Lærerens ansvar, pligter og rettigheder i demokratisk sammenhæng. 3) Lærerens samarbejde med elever, kolleger og forældre om undervisning. 4) Lærerens opgaver over for børn med anden kulturel baggrund. 5) Lærerens socialpædagogiske forpligtelser og samarbejdsrelationer. Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde 1) Forholdet mellem teori og praksis i pædagogisk arbejde. 2) Teorier om udvikling og forandring i uddannelsessystemet. 3) Pædagogiske udviklingsprojekter og skoleudvikling. 4) Skole og undervisning i international belysning. Samspil med læreruddannelsens andre fag Undervisningen kan finde sted i et tværfagligt samarbejde med almen didaktik, psykologi og skolen i samfundet samt i varieret omfang med kristendomskundskab/livsoplysning og uddannelsens linjefag. Pædagogik inddrager og anvender erfaringer fra praktiklogbogen i 3. og 4. semester. Udgangspunktet er de studerendes konkrete erfaringer og oplevelser samt analyser og diskussioner af de studerendes episodebeskrivelser af lærerens rolle i forhold til samarbejdsopgaver, sociale opgaver eller konflikthåntering samt børn med særlige behov. Seminariet har fastlagt fagets indhold således: A. 1. semester: Grundantagelser for undervisning og opdragelse Pædagogiske grundantagelser i undervisning og opdragelse Folkeskolens historiske udvikling, værdigrundlag og formål B. 2. semester: Socialisation, dannelse og personlighed Opdragelse, dannelse og socialisation Undervisnings- og læringsformer i folkeskole og friskole C. 3. semester: Undervisning og læring Faglighed, viden og kompetence 18

19 Pædagogisk uddannelsesforskning og forskningskritik D. 4. semester: Lærerprofessionen i teori og praksis Lærerprofessionalisme Lærerens samarbejde med elever, kolleger og forældre Globalisering og interkulturel kompetence E. Deltagelsesbestemmelser. Følgende elementer skal være godkendt forud for indstilling til eksamen: Et studieprodukt i form af et kort skriftligt oplæg udarbejdet inden udgangen af 3. semester. Oplæggets tema afgøres af de enkelte undervisere og studerende, og oplægget kan evt. udarbejdes i samarbejde med faget psykologi. Oplægget udarbejdes i grupper af to til fire studerende og fremlægges og evalueres på enheden. I særlige tilfælde kan opgaven udarbejdes individuelt. Studieordningen er tematisk fastlagt således, at der løbende er mulighed for samarbejde med faget psykologi og såfremt undervisningen i fagene pædagogik og psykologi har lagt op hertil, vil det være muligt at udarbejde det korte skriftlige oplæg til eksamen som et fællesprodukt i disse fag. F. Evaluering Der evalueres løbende i et samarbejde mellem lærer og studerende. G. Eksamen Eksamen består af en mundtlig prøve. Grundlaget er: en redegørelse for eksamensgrundlaget det korte skriftlige oplæg et kort skriftligt oplæg til eksamen af 3-5 sider, hvis emne er godkendt af fagets lærer og afleveret til en af rektor fastsat dato. Emnet i det korte skriftlige oplæg skal være af en sådan bredde, at det kan sættes i forhold til fagets indhold, som det er beskrevet i fagets mål og CKF er. Oplægget indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget. Eksaminationen tager udgangspunkt i et mundtligt oplæg fra den studerende baseret på det skriftlige eksamensoplæg. Varighed: 30 min. incl. votering. Eksamen er individuel. 19

20 Skolen i samfundet Præambel Kernen i skolen i samfundet er identifikation, analyse, vurdering og diskussion af betingelserne og mulighederne for skolen og lærerarbejdet og de interesser der knyttes hertil fra skolens sociale og politiske omgivelser. Faget arbejder teoretisk og empirisk med en kombination af sociologiske, politologiske, historiske, pædagogiske og psykologiske perspektiver. Målet er, at den studerende introduceres til en læreruddannelse og det fremtidige arbejde som lærer ved at 1) tilegne sig færdigheder i at anvende og perspektivere egne iagttagelser og erfaringer i forståelsen af lærerarbejdet som en pædagogisk virksomhed på baggrund af skolens samfundsmæssige opgaver, funktioner og betingelser og 2) blive i stand til at identificere, analysere, vurdere og diskutere væsentlige betingelser for og perspektiver i udøvelsen af lærerprofessionen på baggrund af skolens samfundsmæssige opgaver, funktioner og betingelser. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Skolen som institution i samfundet 1) Skolen som samfundsinstitution under skiftende økonomiske, politiske og sociale vilkår set i lyset af de demokratiforestillinger, værdier, forventninger og interesser, som knytter sig til undervisning og opdragelse i det moderne samfund. 2) Skolens og lærerens forpligtigelser, opgaver og ansvar i forhold til eleverne med deres forskellige sociale, etniske og kulturelle baggrunde og opvækstvilkår. 3) Skolen i en national og global politisk kontekst såvel økonomisk-administrativt som indholdsmæssigt. Skolen som organisation 1) Skolen i sin politisk-styrelsesmæssige kontekst såvel økonomisk-administrativt som indholdsmæssigt. 2) Skolen som arbejdende organisation med dens roller, forskrifter og kollegiale relationer. 3) Skolen og lærernes samspil med forældrene, andre pædagogiske institutioner, offentlige myndigheder og lokalsamfundet. Sammenhæng i faget og fagets bidrag til sammenhæng i læreruddannelsen Faget peger frem mod og spiller sammen med arbejdet i de øvrige pædagogiske fag - psykologi, almen didaktik og pædagogik - samt kristendomskundskab/livsoplysning, linjefagene og praktik. Faget bidrager til udviklingen af fagdidaktikken i linjefagene. Seminariet har fastlagt fagets indhold således: A. Indholdsområder Der arbejdes med fagets CKF under temaet læreren i skolen i det moderne samfund og der indgår: skolens skiftende mål og vilkår som resultat af udvikling og sammenstød mellem forskellige værdier, interesser, kvalifikations- og kompetencekrav. samfundets udvikling i en national og global kontekst og de skiftende krav som de kommer til udtryk i lærerarbejdet og i skolen. skolens og lærerens opgaver, ansvar og udfordringer i forhold til rummelighed overfor eleverne. læreropgaver i en opbrudskultur, herunder skole-hjem-relationen. skolens organisatoriske, økonomiske og administrative rammer og selvforvaltningsmuligheder. Skolen i Samfundet har som element i det studieintroducerende forløb et medansvar for at der fokuseres på, at de studerende skal være lærere, og at der i uddannelsen arbejdes med aktive læringsprocesser og en empirisk dimension. Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) skal integreres, således at denne teknologis muligheder for at udvikle emner, begreber og metoder bliver en integreret del af faget. Der vil i undervisningsforløbene blive anvendt forskellige evalueringsmåder. Studerende inddrages i diskussionen af forslag til evalueringernes udformning og gennemførelse. Evalueringerne tager udgangspunkt i 20