Hjørring Seminarium, CVU Nordjylland, U.C. Studieordning for læreruddannelsen

Transkript

1 Hjørring Seminarium, CVU Nordjylland, U.C. Studieordning for læreruddannelsen Juni 2007

2 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag...5 Læreruddannelsens grundlag...5 Seminariets studieordning...5 Uddannelsens formål og mål...5 Læreruddannelsen på Hjørring Seminarium Uddannelsens struktur...7 Grundlag...7 Årsplanlægning...7 Fag og fagområder i uddannelsen...8 Linjefagene i uddannelsen...8 De obligatoriske linjefag...8 Øvrige linjefag på 0,6 årsværk og 1,2 årsværk...9 Procedure for linjefagsvalg...9 Fagenes placering...10 Den uddannelsesmæssige progression...11 Kurser og frivillig undervisning...11 Det pædagogiske element i de obligatoriske linjefag...12 Praktikprojekter...12 Professionsbachelorprojektet Tilrettelæggelse...14 I. Regler for uddannelsen ) Omfanget af de enkelte pædagogiske fag ) Indholdet af uddannelsens fag på grundlag af fagenes mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder ) Timetal for undervisning og vejledning i de enkelte fag samt for de studerendes praktiktimer ) Praktik, herunder den uddannelsesmæssige progression gennem praktikperioderne og praktikprojekterne ) Professionsbachelorprojektet ) Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsen i relation til særlige fokusområder ) Det tværprofessionelle element ) Placering af uddannelsens fag i studieforløbet ) Samspillet mellem fællesfag, herunder praktik, og linjefag ) Udbud af linjefag, herunder aldersspecialiseringer ) Internationalisering og studieophold i udlandet ) Vejledning om uddannelsens gennemførelse ) Betingelserne for adgang til linjefag ) Den studerendes pligt til at deltage i uddannelsen ) Prøveterminer og prøveformer ) Bedømmelse af praktik ) Udbud, indhold og tilrettelæggelse af frivillig undervisning ) Merit, fritagelse og dispensationsmuligheder ) Samarbejde mellem underviserne og de studerende og fremme af de studerendes medindflydelse

3 20) Bortvisning fra uddannelsesinstitutionen...19 II. Generelle indholdsmæssige betingelser...19 Børns sprogfærdigheder...19 Folkeskolens obligatoriske emner...19 Udsatte børn...20 Klasseledelse og skole-hjemsamarbejdet...20 Informations- og kommunikationsteknologi...20 Forskning og udvikling...20 De innovative kompetencer...21 Løbende dokumentation og evaluering i læreruddannelsen...21 Dokumentation og evaluering i folkeskolen...21 Interne og eksterne prøver...21 III. Timetal for undervisning og vejledning...22 IV. Samarbejde mellem undervisere og studerende Praktikprojekter...24 Regelgrundlag...24 Mål...24 Indhold...24 Tilrettelæggelse generelt årgang. Projekt 1: At være lærer i skolen årgang. Projekt 2: Undervisningens mål, indhold og evaluering årgang. Projekt 3: Samarbejde og læringsmiljø årgang. Projekt 4: Professionel lærervirksomhed Uddannelsens fag...33 Fællesfag...34 Praktik...34 Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab...40 Almen didaktik...44 Pædagogik...49 De obligatoriske linjefag...52 Dansk fællesdel...52 Dansk Dansk Matematik fællesdel...64 Matematik Matematik Naturfag fællesdel...74 Natur/teknik - specialisering...78 Fysik/Kemi - specialisering...81 Øvrige linjefag...84 Billedkunst...84 Biologi...88 Dansk som andetsprog...92 Engelsk...95 Geografi...99 Historie Hjemkundskab

4 Idræt Kristendomskundskab/religion Materiel design Musik Samfundsfag Specialpædagogik Tysk Professionsbachelorprojektet Kurser og frivillig undervisning Kursus inden for folkeskolens timeløse fag Skrivning og retorik for studerende, der ikke har valgt linjefag i dansk Kursus inden for det praktisk-musiske fagområde Eksamen og prøver Fælles eksamensbestemmelser for lærerseminarierne Eksamen Indledning Interne prøver Eksamensterminer Indstilling og framelding til prøver Genindstilling til prøver Sygeeksamen Deltagelse i prøver Prøveformer Prøver på grundlag af et gruppeprodukt Sameksamen Bacheloropgaven Censorer Eksaminations- og bedømmelsestider Afholdelse af eksamen Afløsning Klager Lydoptagelser af egen mundtlig prøve Anvendelse af EDB ved skriftlige prøver Bilag Lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i Folkeskolen LOV nr. 579 af 09/06/ Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen BEK nr. 219 af 12/03/ Bilag Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser BEK nr. 766 af 26/06/ Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse BEK nr 262 af 20/03/

5 1. Grundlag Læreruddannelsens grundlag Denne studieordning beskriver uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen efter lov nr. 579 af 9. juni 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen og LOV nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange, videregående uddannelser. Læreruddannelsesloven fastsætter uddannelsens indhold og struktur. Dertil føjer sig Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen nr. 219 af 12. marts 2007 (uddannelsesbekendtgørelsen (BEK.)). Heri er de nærmere regler for læreruddannelsen fastsat, herunder de enkelte fags mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder. Seminariets studieordning Hjørring Seminarium fastsætter inden for disse rammer reglerne for læreruddannelsen i en studieordning, som seminariets bestyrelse godkender. I studieordningen findes de detaljerede regler for uddannelsens tilrettelæggelse, studiets opbygning, den løbende evaluering og dokumentation, eksamen, prøver, tilbud om frivillig undervisning m.v. Når ganske særlige grunde taler derfor kan seminariet, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 67 stk. 2, dispensere fra de af reglerne i studieordningen, der alene er fastsat af seminariet. Uddannelsens formål og mål Loven om uddannelsen til professionsbachelor som lærer fastsætter formålet for uddannelsen: 1. Uddannelsen har til formål at uddanne lærere til folkeskolen og tillige at give et grundlag for anden undervisning. Stk. 2. Uddannelsen skal give de studerende den faglige og pædagogiske indsigt og praktiske skoling, der er nødvendig for at kunne virke som lærer, og skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Stk. 3. Uddannelsen skal give de studerende grundlag for videreuddannelse. I uddannelsesbekendtgørelsen er målet for uddannelsen angivet: 1. Den studerende skal med henblik på det professionsrettede virke som folkeskolelærer gennem uddannelsen 1) opnå teoretiske og praktiske forudsætninger for selvstændigt at indsamle, analysere, systematisere, udvælge og formidle viden på grundlag af fagenes metoder og i overensstemmelse med uddannelsens professionssigte og formål, jf. læreruddannelsesloven 1, 2) under anvendelse af sine teoretiske og praktiske forudsætninger lære at samarbejde og at planlægge, evaluere, vurdere, udvikle og udføre undervisning og 5

6 3) i et nært samspil med de pædagogiske fag og praktikken opnå en fagdidaktisk indsigt i sine linjefag, der kvalificerer til at begrunde og forestå undervisningen og løsningen af andre læreropgaver i forhold til folkeskolens formål, til skolefagets eget formål og til væsentlige træk i samfundsudviklingen samt til den enkelte elevs behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder og betingelser. Læreruddannelsen på Hjørring Seminarium Læreruddannelsen på Hjørring Seminarium er en del af CVU Nordjyllands udbud af læreruddannelse. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Betegnelsen på engelsk er Bachelor of Education. Ud fra Hjørring Seminariums forståelse af formål og mål for uddannelsen er det seminariets ønske at fremme udviklingen af et kulturelt levende miljø, hvor samspillet mellem de pædagogiske fag, praktik og linjefagene er centralt gennem hele uddannelsen. Uddannelsen er tilrettelagt med praktikfaget som omdrejningspunkt for progressionen i den studerendes tilegnelse af lærerkompetencer. hvor høj faglig kvalitet og undervisningskompetence forenes i de studerendes uddannelse hvor medarbejdere og studerende har størst mulig medindflydelse og medansvar i forbindelse med studiets organisation og indhold hvor forberedelsen til løsning af læreropgaver i et integreret samarbejde med pædagoger og andre medarbejdere i skole- og institutionsmiljøet indgår i uddannelsen hvor livsoplysningen med dens samtale om tilværelsens grundlæggende spørgsmål har en fremtrædende plads hvor der lægges vægt på lærerens opgaver som deltager i og formidler af folkelige og demokratiske traditioner. Det er endvidere hensigten, at seminariet som partner i CVU Nordjylland, U.C. og som Vendsyssels pædagogiske center og efteruddannelsesinstitution skal medvirke til at udvikle læreruddannelsen i takt med skolens og samfundets skiftende vilkår og krav, og at seminariets internationale netværk udbygges og indgår i Hjørring Seminariums studieudbud som forberedelse til lærervirksomhed i såvel det nationale som det internationale samfund. 6

7 2. Uddannelsens struktur Grundlag Uddannelsen varer 4 år svarende til 240 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år og svarer til 60 ECTS-point. I uddannelsesbekendtgørelsen er angivet omfanget af uddannelsens fag og fagområder i ECTS-points på følgende måde: 1) Praktik 36 ETCS (0,60 årsværk) 2) Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab 17 ECTS (0,28 årsværk) 3) De pædagogiske fag 33 ECTS (0,55 årsværk) 4) Obligatorisk linjefag: dansk (aldersspecialiseret), matematik (aldersspecialiseret) og naturfag 72 ECTS (1,2 årsværk) 4) Linjefag i engelsk, historie eller idræt 72 ECTS (1,2 årsværk) 6) Linjefag i billedkunst, biologi, dansk som andetsprog, geografi, hjemkundskab, kristendomskundskab/religion, materiel design, musik, samfundsfag, specialpædagogik og tysk 36 ECTS (0,6 årsværk) 7) Professionsbachelorprojektet 10 ECTS (0,17 årsværk) Den indbyrdes vægtning af de tre pædagogiske fag afgøres ifølge uddannelsesbekendtgørelsen lokalt af Hjørring Seminarium (se side 10). I uddannelsesbekendtgørelsens 4 er angivet vejledende timetal for undervisning og vejledning. I studieordningens kap. 3, III er timetallet for undervisning og vejledning på Hjørring Seminarium angivet. Årsplanlægning Hjørring Seminarium planlægger undervisningsåret inden for rammen medio august til ultimo juni med følgende undervisnings- og eksamensfrie uger: Sommerferie Efterårsferie Juleferie Vinterferie Påskeferie I alt 7 uger 1 uge 2 uger 1 uge 1 uge 12 uger I et fuldt studenterårsværk indgår 5 ugers ferie samt helligdage som for arbejdsmarkedet i øvrigt. Den øvrige del af de 12 undervisnings- og eksamensfrie uger forudsættes anvendt af de studerende til for- og efterbehandling af undervisningsårets arbejde samt til selvstændigt tilrettelagte studier og studiegruppearbejde. 7

8 Læreruddannelsen på Hjørring Seminarium er 4 uddannelsesårsværk á 40 uger, i alt 160 uger. Heraf udgør praktikken i alt 24 uger. For hvert undervisningsår fastsætter rektor en Rammeplan for ugeinddelingen. Fag og fagområder i uddannelsen Uddannelsen til lærer indeholder følgende fag og fagområder: Praktik Pædagogiske fag: almen didaktik, pædagogik og psykologi Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab Et eller to ud af tre obligatoriske linjefag. Vælges kun et obligatorisk linjefag, skal der yderligere vælges et eller to linjefag sammensat efter den studerendes eget valg Et professionsbachelorprojekt og Et tværprofessionelt element Linjefagene i uddannelsen Omfanget af linjefagene i uddannelsen skal tilsammen udgøre 2,4 årsværk, og man skal vælge, om man vil have to eller tre linjefag. De obligatoriske linjefag Den studerende skal vælge mindst et obligatorisk linjefag blandt fagene dansk, matematik og naturfag. Hvert af de tre fag består af et fællesforløb efterfulgt af et specialiseringsforløb. Fællesforløbet for dansk og matematik tager udgangspunkt i faget på skolens mellemtrin, mens fællesforløbet i naturfag består af et bredt naturfagligt forløb. De obligatoriske linjefag har et omfang på 1,2 årsværk. For dansk og matematik består faget af et 0,6 årsværks fællesforløb og et 0,6 årsværks aldersspecialiseringsforløb rettet mod hhv. folkeskolens begynder- og mellemtrin og folkeskolens mellem- og sluttrin. For naturfag består faget af 0,6 årsværk fællesforløb og 0,6 årsværk specialiseringsforløb til Fysik/Kemi eller Natur/Teknik Der er således følgende specialiseringer: Dansk I: dansk aldersspecialiseret mod folkeskolens begynder- og mellemtrin Dansk II: dansk aldersspecialiseret mod folkeskolens mellem- og sluttrin Matematik I: matematik aldersspecialiseret mod folkeskolens begynder- og mellemtrin Matematik II: matematik aldersspecialiseret mod folkeskolens mellem- og sluttrin Natur/teknik Fysik/kemi De tre obligatoriske linjefag udbydes i følgende specialiseringer hver på 1,2 årsværk: Fællesdansk + Dansk I (begynder/mellemtrin) Fællesdansk + Dansk II (mellem/sluttrin) Fællesmatematik + Matematik I (Begynder/mellemtrin) Fællesmatematik + Matematik II (mellem/sluttrin) Fællesnaturfag + Natur/teknik Fællesnaturfag + Fysik/kemi Man kan vælge to af de tre obligatoriske fag (hver med én specialisering). Man har i så fald valgt 2,4 årsværk (2 x 1,2 årsværk), og der kan ikke vælges flere linjefag. 8

9 Man kan også vælge de obligatoriske linjefag med begge et fags specialiseringer således: Fællesdansk + Dansk I + Dansk II Fællesmatematik + Matematik I + Matematik II Fællesnaturfag + Natur/teknik + Fysik/Kemi Hver af disse kombinationer fylder i alt 1,8 årsværk (3 x 0,6 årsværk). Man skal i så fald vælge yderligere et linjefag på 0,6 årsværk. Øvrige linjefag på 0,6 årsværk og 1,2 årsværk Den studerende kan udover det obligatoriske linjefag på 1,2 årsværk vælge: enten to linjefag af hver 0,6 årsværk eller et linjefag af 1,2 årsværk (enten et mere af de obligatoriske eller engelsk (EN), historie (HI) eller idræt (ID)) eller hvis man har valgt begge specialiseringer af et obligatorisk linjefag et linjefag af 0,6 årsværk Herunder ses de øvrige linjefag listet efter omfang. 1,2 årsværk 0,6 årsværk Idræt Engelsk Historie Billedkunst Biologi Dansk som 2. sprog Geografi Hjemkundskab Kristendomskundskab/religion Materiel design Musik Samfundsfag Tysk Specialpædagogik Ved optagelsen på uddannelsen vælger den studerende sine linjefag. Efter kort tid på seminariet vil der blive givet en grundig information og vejledning om linjefagene for at kvalificere valgene bedst muligt og evt. vælge om. Oprettelse af de enkelte linjefag forudsætter, at et tilstrækkeligt antal studerende har valgt faget. Procedure for linjefagsvalg Den studerende må vælge det obligatoriske linjefag straks ved uddannelsens begyndelse. Som baggrund for den studerendes valg sender seminariet en beskrivelse af linjefagene og linjefagsordningen til alle nyoptagne studerende. Af praktiske grunde bedes ved optagelsen også om et foreløbigt valg af de øvrige linjefag. Det obligatoriske linjefag påbegyndes 1. studieår. Øvrige linjefag påbegyndes 2. eller 3. studieår. Der vil i uddannelsens 1. semester inden efterårsferien blive tilbudt orientering og vejledning om mulighederne for valg af linjefag. Umiddelbart herefter indgives det endelige valg af linjefag. 9

10 På baggrund af de studerendes valg beslutter ledelsen hvilke linjefag, der oprettes samt på hvilket tidspunkt i uddannelsen, de forskellige linjefag skal placeres, jf. afsnittet nedenfor om fagenes placering. Oprettelsen af linjefag sker med udgangspunkt i, at flest mulige studerende skal have deres ønsker om linjefag opfyldt. Linjefagsvalget er derfor som udgangspunkt bindende. Ændringer i valg af linjefag kan kun godkendes, såfremt det ikke ændrer forudsætningerne for seminariets planlægning og ikke medfører gener for medstuderende. Viser det sig efter undervisningens begyndelse, at man fortryder valget af et linjefag, må eventuelt omvalg ske så tidligt som muligt. Omvalg kan normalt kun finde sted inden efterårsferien (uge 41) i det første semester af faget. Det er en forudsætning, at der er plads på det ønskede hold, og at man opfylder optagelsesbetingelserne til linjefaget. Ligeledes er omvalget betinget af, at deltagelsespligten har været opfyldt på de fravalgte fag og vil kunne opfyldes på de nyvalgte. Omvalget vil kun kunne ske efter samråd med studievejlederen. Fagenes placering For studerende, der vælger 0,6 linjefag, vil fagene normalt være placeret på følgende måde i uddannelsesforløbet: Studerende, der vælger 0,6-linjefag 1. år 2. år 3. år 4. år I alt årsværk Årsværk årsværk årsværk årsværk Praktik 0,13 0,13 0,19 0,15 0,60 Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab 0,28 0,28 Psykologi 0,05 0,13 0,18 Pædagogik Almen didaktik 0,25 0,12 0,37 Obl. Linjefag DA 1+2, MA 1+2, NA, FY, NT 0,60 0,60 1,20 0,6 linjefag 1 og tilvalgsspec. + evt. dobbeltspecialisering ,40 0,60 0,6 linjefag 2 og tilvalgsspec. + evt. dobbeltspecialisering 0,20 0,40 0,60 Faglig-pædagogisk opgave som afslutning på bachelorprojekt 0,17 0,17 I alt 1,06 1,06 1,04 0,84 4,00 For studerende, der vælger et 1,2 linjefag (ID, EN eller HI) eller to obligatoriske linjefag (DA- MA, DA-FY, DA-NT, MA-FY eller MA-NT), vil fagene normalt være placeret på følgende måde i uddannelsen: Studerende, der vælger 1,2-linjefag (EN, HI,ID) eller 2 obligatoriske linjefag 1. år Årsværk 2. år årsværk 3. år årsværk 4. år årsværk Praktik 0,13 0,13 0,19 0,15 0,60 Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab 0,28 0,28 Psykologi 0,05 0,13 0,18 Pædagogik Almen didaktik 0,25 0,12 0,37 Obl. Linjefag DA 1+2, MA 1+2, NA, FY, NT 0,60 0,60 1,20 1,2 linjefag eller dobbelt obligatorisk linjefag 0,60 0,60 1,20 Faglig-pædagogisk opgave som afslutning på bachelorprojekt 0,17 0,17 I alt 1,06 0,86 1,04 1,04 4,00 I alt årsværk 10

11 Den uddannelsesmæssige progression Læreruddannelsen er en professionsuddannelse. Det betyder, at den studerende løbende skal anspores til gradvis gennem studiet at forbedre sin evne til at forholde sig systematisk undersøgende, analyserende, argumenterende og reflekterende i forhold til lærerpraksis. Praktikfaget og de dertil knyttede praktikprojekter bliver derfor et omdrejningspunkt i studiet, og uddannelsens professionssigte tydeliggøres. Praktikken og de pædagogiske fag er placeret som et bånd gennem hele uddannelsen. Herved kan praktikken forberedes, gennemføres og efterbehandles i samarbejde med de pædagogiske fagområder og de relevante linjefag. (Se kap. 4: Praktikprojekter) Linjefagene er tilrettelagt med to studieår til hvert linjefag og placeret således, at der bliver færrest mulige samtidige linjefag for den studerende. Denne studieplan sikrer mulighed for det meget vigtige samspil mellem linjefag, fællesfag og praktik, således at alle uddannelsens fag i samarbejde kan bidrage til progressionen i de studerendes tilegnelse af lærerkompetencer. Hermed er der skabt gode forudsætninger for arbejdet frem mod det afsluttende professionsbachelorprojekt. Der er samtidigt taget hensyn til, at de studerende skal have så jævn en arbejdsbelastning som muligt henover de fire studieår Kurser og frivillig undervisning Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen ( 55) er seminariet pligtig til at afholde følgende kurser: Kursus i folkeskolens timeløse fag (folkeskolelovens 7) Praktisk-musisk kursus Kursus i skrivning og retorik for studerende, der ikke har linjefag i dansk. I henhold til bekendtgørelsens 56 kan seminariet desuden tilbyde kurser i andre emner og aktiviteter, der peger mod lærernes arbejdsområder. Udover de pligtige kursustilbud tilbyder seminariet: Svømmelæreruddannelse (i henhold til særlig bekendtgørelse herom) Kursus i undervisning af voksne Skole-IT for lærerstuderende Kurserne er frivillige, men seminariet forudsætter i sin planlægning, at de studerende deltager. Kurserne vil normalt være placeret på følgende måde i uddannelsen: 1.år 2. år 3. år 4. år Folkeskolens timeløse fag x Praktisk-musisk kursus x Kursus i skrivning og retorik for studerende, der ikke har linjefag i dansk x Svømmelæreruddannelse x x x Kursus i undervisning af voksne x Skole-IT for lærerstuderende x x x x Forslag om frivillige kurser kan fremsættes i seminariets rådgivende organer. Forslag kan desuden rettes direkte til rektor, hvis der er et større antal interesserede studerende (normalt min. 20). Kurserne skal være åbne for studerende fra alle seminariets uddannelser, hvis det er foreneligt med kursernes indhold. Beslutning om oprettelse af kurser ud over de pligtige træffes af rektor. 11

12 Det pædagogiske element i de obligatoriske linjefag Indeholdt i de obligatoriske linjefag er et såkaldt pædagogisk element som supplement til fagets fagdidaktik. Jf. Bek. 26 er det pædagogiske element på 6 ECTS svarende til 0,1 årsværk på såvel det obligatoriske linjefags fællesforløb som i hvert af fagets specialiseringsforløb: Hvert af linjefagene dansk (aldersspecialiseret), fysik/kemi, matematik (aldersspecialiseret) og natur/teknik indeholder inden for det enkelte fags 72 ECTS-point som supplement til fagets fagdidaktik et integreret element bestående af pædagogiske fagområder, jf. stk. 2 og 3. Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte pædagogiske element svarer i omfang til 6 ECTS-point i det pågældende fags fællesforløb, jf. 33, stk. 1, 2. pkt., og 6 ECTS-point i hvert af det pågældende fags specialiseringsforløb. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger i studieordningen det i stk. 1 og 2 nævnte pædagogiske element således, at der så vidt muligt undgås overlap for studerende, der vælger to linjefag omfattet af stk. 1 eller begge et af disse linjefags specialiseringsforløb. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger i studieordningen, hvordan det pædagogiske element belyses ved det pågældende fags fælles- eller specialiseringsforløb, herunder f.eks. ved arbejde med forskellige pædagogiske emner og temaer. Det pædagogiske element inden for hvert af de obligatoriske linjefag vil blive tilrettelagt, så der så vidt muligt undgås overlap for studerende, der vælger begge specialiseringer inden for faget. Hovedsigtet med det integrerede pædagogiske element er at supplere fagdidaktikken med relevante pædagogiske, psykologiske og didaktiske emner og temaer. Der vil indholdsmæssigt blive tilstræbt en progression i overensstemmelse med indholdet i praktikken og med stærk tilknytning til praktikprojekterne for de aktuelle årgange. Det pædagogiske element vil på denne måde give rum for det tværgående samarbejde mellem linjefag, pædagogiske fag og praktik. Herved fremmes de studerendes mulighed for at sammentænke og praktisere faglige og pædagogiske teorier og færdigheder og uddannelsens professionsrettethed styrkes. Det pædagogiske element i de obligatoriske fags fællesdel består jf. Bek. 26, stk. 3 af følgende emner og temaer: 1) Fra skole til studium. En første introduktion til læreruddannelsen, hvor der sættes fokus på studie- og læringsprocesser med henblik på at tydeliggøre undervisningsperspektivet og refleksioner herover i uddannelsen. Arbejdet i studiegrupper og portfoliobegrebet introduceres. 2) En studieintro om folkeskolen som institution, herunder gældende love, mål, bekendtgørelser og retningslinier samt portfolio som et lærings- og evalueringsværktøj. 3) En iagttagelsesopgave i forbindelse med praktikprojekt 1 At være lærer i skolen og den første praktikperiode. 4) Enkle didaktiske planlægningsmodeller med særlig fokus på kategorierne mål, arbejdsformer og evaluering præsenteres. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i forbindelse med for- og efterbehandling af den anden praktikperiode i første studieår (praktikprojekt 1). Praktikprojekter Praktikfaget og de øvrige fag samarbejder gennem alle studieår om at skabe rammer for den studerendes tilegnelse af kundskaber om og færdigheder i observation, analyse og dokumentation af lærervirksomhed, jf. uddannelsesbekendtgørelsen 25, 27 og 28. Det sker på Hjørring Seminarium via et praktikprojekt på hvert af de fire studieår. 12

13 I uddannelsen indgår fire praktikprojekter. (Se kapitel 4.): 1. år: At være lærer i skolen 2. år: Undervisningens mål, indhold og evaluering 3. år: Samarbejde og læringsmiljø 4. år: Professionel lærervirksomhed Professionsbachelorprojektet Den studerende udarbejder som led i uddannelsen en større selvstændig skriftlig opgave vedrørende en lærerfaglig problemstilling af relevans for uddannelsens formål. Professionsbachelorprojektet er beskrevet i kapitel 6. 13

14 3. Tilrettelæggelse I. Regler for uddannelsen Dette afsnit indeholder en oversigt over studieordningens behandling af de emner, hvorom der skal fastsættes regler i henhold til uddannelsesbekendtgørelsens 67: 1) Omfanget af de enkelte pædagogiske fag Dette er beskrevet i kapitel 2 og 5. 2) Indholdet af uddannelsens fag på grundlag af fagenes mål og centrale kundskabsog færdighedsområder Dette er beskrevet i kapitel 5. 3) Timetal for undervisning og vejledning i de enkelte fag samt for de studerendes praktiktimer Dette er beskrevet i kapitel 3, afsnit III. 4) Praktik, herunder den uddannelsesmæssige progression gennem praktikperioderne og praktikprojekterne Dette er beskrevet i kapitel 4 og 5. 5) Professionsbachelorprojektet Dette er beskrevet i kapitel 6 6) Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsen i relation til særlige fokusområder Folkeskolens obligatoriske emner Særlige forhold vedrørende udsatte børn Klasserumsledelse og skole-hjemsamarbejdet Børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, herunder læseindlæring og læsetræning Informations- og kommunikationsteknologi Forskningsresultater og innovation Evaluering og dokumentation Dette er beskrevet i kapitel 3 afsnit II. 7) Det tværprofessionelle element I læreruddannelsen indgår et tværprofessionelt element. Formålet er, at de studerende med udgangspunkt i en lærerfaglig identitet opnår indsigt i andre relevante uddannelser og en forståelse for berøringsfladerne og grænserne for egen og andres profession i løsning af konkrete arbejdsopgaver. Det tværprofessionelle element har et omfang, der svarer til 8 ECTS point. Det sammensættes af elementer fra uddannelsens forskellige fag, jf. uddannelsesbekendtgørelsen 20 og 21. Og: 14

15 skal arrangeres i samspil med mindst en af de samarbejdsparter, der er relevante for lærerprofessionen. Det tværprofessionelle element er på Hjørring Seminarium placeret på andet eller tredje uddannelsesår. Emner i det tværprofessionelle element er skolestart og sundhed. 8) Placering af uddannelsens fag i studieforløbet Dette er beskrevet i kapitel 2. 9) Samspillet mellem fællesfag, herunder praktik, og linjefag Dette er beskrevet under praktikprojekter i kapitel 4. 10) Udbud af linjefag, herunder aldersspecialiseringer Dette er beskrevet i kapitel 2. 11) Internationalisering og studieophold i udlandet Internationale kontakter i form af samarbejde med udenlandske læreruddannelser og andre uddannelsesinstitutioner indgår i studietilbudet som forberedelse til lærervirksomhed i såvel det nationale som det internationale samfund. Den studerende har mulighed for studieophold i udlandet, praktik i udlandet og for studieuger, enten hjemme eller i udlandet, med et internationalt perspektiv. Studieophold i udlandet Studieophold i udlandet tilrettelægges i samarbejde med seminariets internationale koordinator, som skal godkende, at deltagelsespligten opfyldes gennem det pågældende uddannelsesforløb. I den forbindelse inddrages følgende kriterier: at studiet sker ved en institution, som har et niveau svarende til dansk læreruddannelse (normalt et universitet eller tilsvarende), at den studerende har sproglige forudsætninger for at følge undervisningen i de valgte aktiviteter på den pågældende institution, at vilkårene for merit på forhånd er aftalt med seminariet, at studieopholdet ikke må være studieforlængende. Den studerende skal kunne dokumentere, at studieopholdet er gennemført som aftalt med den internationale koordinator. Rektor kan på grundlag af studiernes omfang, faglige relevans og faglige niveau give merit for studieopholdet, hvis: den studerende har deltaget i aktiviteter og/eller studeret aftalte områder, der knytter sig til de fag, den studerende har på seminariet, der foreligger dokumentation for deltagelsen i aktiviteterne (bevis udstedt af den udenlandske institution, evt. med en bedømmelse). For den studerende kan merit for studieophold i udlandet opnås på en eller flere af følgende måder: individuel redegørelse for eksamensgrundlaget i et givet fag med deraf følgende konsekvenser for eksamens tilrettelæggelse for den pågældende, afløsning af veldefinerede indholdsområder i et givet fag en individuel skriftlig opgave, som indgår i eksamen 15

16 12) Vejledning om uddannelsens gennemførelse Dette er beskrevet i kapitel 3, afsnit III og IV. 13) Betingelserne for adgang til linjefag Hovedregel For at påbegynde et linjefag, skal den studerende forud have opnået de nødvendige faglige forudsætninger. Det er defineret således, at den studerende skal have et relevant adgangsgivende fag fra en gymnasial uddannelse på B-niveau og mindst have opnået karakteren 7 eller have faget på A- niveau og opnået karakteren 2 efter 7-trinsskalaen. Adgang til linjefaget dansk forudsætter dog, at den studerende har haft faget på A-niveau i en gymnasial uddannelse og mindst har opnået karakteren 7 efter 7-trinsskalaen. Karakteren skal blot være opnået i en af de i faget aflagte prøver eller ved standpunktskarakter eller ved årsprøve. Et relevant adgangsgivende fag for de enkelte linjefag er nærmere defineret i bilagene. For studerende, der har en gymnasial eksamen eller karakter før 7-trinsskalen, vil der blive foretaget en oversættelse fra gammel karakterskala til 7-trinsskalaen. Særlige regler for studerende der begynder uddannelsen i august 2007 For studerende, der begynder deres uddannelse i august 2007, gælder særlige regler om adgang til det første linjefag (et af de obligatoriske linjefag), da de ikke forud har haft mulighed for at kvalificere sig i forhold til de skærpede adgangskriterier. Disse studerende har adgang til deres første linjefag, blot de har bestået en af prøverne i et af de for det pågældende linjefag adgangsgivende fag, jf. BEK. bilag 5, det vil sige opnået karakteren 02 efter 7-trinsskalaen. For adgang til de efterfølgende linjefag gælder hovedreglen, jf. ovenfor. Mulighed for opkvalificering Studerende, som ønsker optagelse på et linjefag, men som ikke har haft et af de adgangsgivende fag fra sin gymnasiale uddannelse eller som ikke har opnået en tilstrækkelig høj karakter, jf. ovenfor, har mulighed for at få den nødvendige opkvalificering gennem Gymnasial Supplering eller anden form for supplering. Denne supplering kan også foregå efter starten på læreruddannelsen. Realkompetencevurdering Hjørring Seminarium kan give studerende adgang til et linjefag, selv om den studerende ikke opfylder betingelserne som beskrevet ovenfor i hovedreglen, hvis seminariet ud fra en realkompetencevurdering skønner, at den studerende har erhvervet sig tilsvarende kvalifikationer, og at den studerende kan følge niveauet i undervisningen, jf. BEK. 39, stk. 3. Hvis en studerende ønsker adgang til et linjefag ud fra en realkompetencevurdering, skal den studerende indsende en ansøgning herom til rektor. Ansøgningen skal indeholde en præcisering af hvilket linjefag, der søges adgang til, en argumentation for, hvorfor den studerende mener, at der bør gives adgang til linjefaget ud fra en realkompetencevurdering, den fornødne dokumentation for de erhvervede kvalifikationer, som skal indgå i en realkompetencevurdering. Ansøgningen fremsendes senest samtidig med ansøgning om adgang til linjefagene. Rektor træffer beslutning og meddeler denne beslutning til den studerende. 16

17 Særlige tilfælde I ganske særlige tilfælde og efter en konkret individuel vurdering kan Hjørring Seminarium give mulighed for optagelse på et linjefag, selv om den studerende ikke opfylder betingelser som beskrevet ovenfor i hovedreglen eller ud fra en realkompetencevurdering, jf. BEK. 39, stk. 4. Linjefaget musik Adgang til linjefaget musik forudsætter dokumentation for erfaring med musikudøvelse. I forbindelse med ansøgning om adgang til linjefaget musik fremsendes den fornødne dokumentation. 14) Den studerendes pligt til at deltage i uddannelsen Den studerende har ifølge bekendtgørelsens 42 pligt til at deltage i uddannelsen, som den er tilrettelagt af seminariet og beskrevet i studieordningen. Deltagelsespligten opfyldes gennem aktiv deltagelse i planlægning, gennemførelse og evaluering af de enkelte undervisningsforløb. Som led i deltagelsespligten har den studerende mødepligt til uddannelsens 1. år og til praktik. Mødepligten gælder 100%. Registrering af opfyldelse af mødepligten på første årgang foregår ved, at læreren sikrer, at der føres en protokol over studentertilstedeværelsen i det pågældende fag. Protokollen afleveres på studiekontoret 4 gange om året (efterårssemesteret: Uge 41, uge 51, forårssemesteret: uge 11 og uge 19), hvorefter studiekontoret registrerer manglende opfyldelse af mødepligten i det administrative system. Deltagelsespligten for de 3 sidste studieår kan opfyldes på forskellige måder alt efter fagenes eller uddannelsesforløbenes indhold og tilrettelæggelse. Der kan benyttes en eller flere af følgende muligheder inden for det enkelte fag/uddannelsesforløb: a) Mødepligt. Den studerende skal deltage aktivt i alle timer i en nærmere bestemt del af uddannelsen. Hvis man bliver forhindret, skal der meldes afbud. Hvis der har været for meget fravær, er deltagelsespligten ikke opfyldt. b) Studiejournal. Den enkelte studerende beskriver heri sin deltagelse i en nærmere bestemt del af uddannelsen. Udformningen af studiejournalen aftales mellem læreren og de studerende. Læreren afgør på grundlag af studiejournalen, om deltagelsespligten er opfyldt. c) Skriftlig opgave. Den enkelte studerende skriver en opgave, som dokumenterer, at han har arbejdet med et nærmere bestemt kundskabsområde. Emnet skal godkendes af læreren. Læreren afgør på grundlag af den skriftlige opgave, om deltagelsespligten er opfyldt. d) Praktiske arbejder. Den enkelte studerende fremlægger produkter eller viser færdigheder, som dokumenterer, at han har arbejdet med nærmere bestemte færdighedsområder. Arbejdernes art og omfang skal aftales med læreren. Læreren afgør på grundlag af de praktiske arbejder, om deltagelsespligten er opfyldt. e) Test. Der foranstaltes efter et nærmere bestemt uddannelsesforløb en skriftlig eller praktisk test, som dokumenterer, at den enkelte studerende har arbejdet med det pågældende kundskabs- eller færdighedsområde. Læreren afgør på grundlag af testen, om deltagelsespligten er opfyldt. 17

18 f) Selvstudium med vejledningspligt. Deltagelse i nærmere bestemte dele af uddannelsen dokumenteres ved forpligtelse til at søge vejledning i et nærmere bestemt omfang. Læreren afgør på grundlag heraf, om deltagelsespligten er opfyldt. Læreren og de studerende drøfter anvendelsen af disse muligheder i forbindelse med undervisningens tilrettelæggelse (jf. afsnittet Samarbejde mellem undervisere og studerende kapitel 3, afsnit IV), hvorefter læreren fastsætter, hvordan deltagelsespligten skal opfyldes på holdet. Drøftelsen skal tage sit udgangspunkt i den overordnede hensigt, at deltagelsespligten er et middel til at styrke uddannelsens kvalitet. Deltagelse i uddannelsen fritager ikke for, at de pågældende kundskabs- og færdighedsområder indgår i prøverne i de enkelte fag. Generelle krav om opfyldelse af deltagelsespligten på bestemte måder, herunder hvis der er mødepligt, obligatoriske øvelser eller lignende, er fastsat i beskrivelsen af de enkelte fag eller kurser. Læreren på det enkelte hold har ansvaret for at kunne dokumentere, om de studerende opfylder deltagelsespligten. Bliver læreren opmærksom på, at en studerende ikke opfylder deltagelsespligten, tager han kontakt til vedkommende med henblik på faglig vejledning, herunder om mulighederne for at indhente det forsømte. På 1. studieår underrettes desuden klassens kontaktlærer. Seminariet fastsætter fælles procedurer for, hvordan lærerne skal varetage tilsynet med deltagelsespligten. Senest efter hvert semester giver læreren meddelelse til studievejlederen, hvis en studerende ikke har opfyldt deltagelsespligten. Studievejlederen tager derefter kontakt til den studerende om vedkommendes studiesituation. Studievejlederen orienterer afdelingslederen om forholdene. Rektor kan pålægge den studerende at gå dele af uddannelsen om. Hvis deltagelsespligten ikke er overholdt jf. studieordningen og de på holdet trufne aftaler, vil den studerende normalt ikke kunne indstille sig til eksamen. Hvis en studerende gentagne gange eller gennem længere tid har undladt at opfylde sin deltagelsespligt trods skriftlige advarsler, kan rektor bortvise den studerende fra seminariet, jf. bekendtgørelsens 43, stk ) Prøveterminer og prøveformer Dette er beskrevet i kapitel 8 om eksamen og prøver. 16) Bedømmelse af praktik Dette er beskrevet i kapitel 5. 17) Udbud, indhold og tilrettelæggelse af frivillig undervisning Dette er beskrevet i kapitel 7. 18) Merit, fritagelse og dispensationsmuligheder Studerende, der har gennemført uddannelseselementer i læreruddannelsen ved en anden uddannelsesinstitution, kan mod behørig dokumentation få overført dem til de tilsvarende uddannelseselementer ved Hjørring Seminarium. Rektor kan ud fra en konkret faglig vurdering godkende, at gennemførte uddannelseselementer træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. 18

19 Rektor kan fritage studerende for dele af uddannelsen, når den studerende gennem uddannelse eller på anden måde har opnået tilsvarende kvalifikationer. Ansøgning om meritoverførsel eller fritagelse skal ske skriftligt og skal vedlægges dokumentation for den tidligere uddannelse. Rektor kan tilrettelægge særlige studieforløb eller eventuelt fritage en studerende for dele af uddannelsen, når det ved lægeerklæring godtgøres, at den studerende af helbredsmæssige grunde ikke fuldt ud kan gennemføre uddannelse, herunder prøveaflæggelsen, på normal måde eller i fuldt omfang. Ansøgning om særlig tilrettelagt studieforløb skal ske skriftligt og skal vedlægges fornøden dokumentation. Rektor kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelser i denne studieordningen, som alene er fastsat af seminariet. 19) Samarbejde mellem underviserne og de studerende og fremme af de studerendes medindflydelse Dette er beskrevet i kapitel 3, afsnit IV. 20) Bortvisning fra uddannelsesinstitutionen Hvis en studerende trods skriftlig advarsel, gentagne gange og gennem længere tid har undladt at opfylde deltagelsespligten, således som den er fastlagt i denne studieordning, jf. kapitel 3, afsnit I, pkt. 14), kan rektor bortvise den studerende fra seminariet. Hvis en studerende trods skriftlig advarsel 1) groft har tilsidesat almindelige regler for samvær med andre studerende eller uddannelsesinstitutionens medarbejdere eller samarbejdspartnere, 2) på grund af vedvarende sygdom, medicin- eller alkoholmisbrug eller lignende frembyder en sådan risiko for andres helbred eller sikkerhed, at den studerende ikke bør sendes i praktik, kan den studerende bortvises fra seminariet i en periode og i gentagelsestilfælde og i meget grove tilfælde bortvises helt. Hvis den studerende har gjort sig skyldig i et forhold, der er åbenbart uforeneligt med, at den studerende fortsætter uddannelsen på uddannelsesinstitutionen, kan den studerende bortvises fra seminariet. II. Generelle indholdsmæssige betingelser Uddannelsesbekendtgørelsens Børns sprogfærdigheder I alle linjefag indgår overvejelser om fagets muligheder for at bidrage til udviklingen af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, herunder læseindlæring og læsetræning, jf. BEK. 15. Folkeskolens obligatoriske emner Dette er beskrevet i kapitel 7. 19

20 Udsatte børn Der tilbydes undervisning, så de studerende får mulighed for at tilegne sig kompetencer til at undervise med hensyntagen til de særlige forhold, som gør sig gældende i relation til udsatte børn, herunder forebyggelse af overgreb og omsorgssvigt. Jf. Bek. 13 stk. 2,2. Klasseledelse og skole-hjemsamarbejdet Disse emner behandles i fagene praktik (her især 3. årgangs praktikprojekt: Samarbejde og læringsmiljø), pædagogik og psykologi. Informations- og kommunikationsteknologi I alle fag inddrages informations- og kommunikationsteknologi i undervisningen i det omfang, det er muligt. Desuden er der i størst muligt omfang skabt mulighed for at benytte elektronisk tekstbehandling ved skriftlige prøver. Seminariet tilbyder kurser dels i de grundlæggende IT-teknikker, dels i multimedieorienterede færdigheder og IT didaktik. Seminariet giver alle studerende adgang til materialerne på Skole- IT's websted med det formål, at de studerende løbende over uddannelsens 4 år skal opbygge IT-kompetencerne i en funktionel sammenhæng integreret i uddannelsens forskellige faglige sammenhænge. I løbet af studietiden fremstiller den studerende en række it-baserede produkter, der har relation til skole og undervisning. en eller flere beskrivelser af gennemførte undervisningsforløb der integrerer IT. Disse forløb skal være knyttet til praktikken en eller flere eksempler på relevant brug af IT i forhold til lærerarbejdet Såvel produkter som beskrevne undervisningsforløb skal ledsages af begrundede pædagogiske og (fag)didaktiske refleksioner. Den studerende præsenterer ovenstående i en digital portfolio, som senere gøres til genstand for erhvervelse af det pædagogiske IT-kørekort. Den digitale portfolio skal indeholde mindst to IT-baserede produkter ledsaget af pædagogiske/didaktiske refleksioner mindst én beskrivelse af faglig IT-integration fra praktikken ledsaget af pædagogiske/didaktiske refleksioner mindst ét eksempel på relevant brug af IT i forhold til lærerarbejdet ledsaget af pædagogiske/didaktiske refleksioner godkendte fagspecifikke IT-kompetencer ledsaget af pædagogiske/didaktiske refleksioner (godkendes af faglærerne) Forskning og udvikling Uddannelsesbekendtgørelsen slår i 17 fast, at: Uddannelsens undervisning skal i videst mulige omfang inddrage resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder, der er relevante for lærerprofessionen og egnede til at bidrage til at udvikle og anvende ny professionel viden.. Endvidere i 17, stk. 2 er anført, at: Uddannelsesinstitutionen skal bistå den studerende i at tilegne sig teoretiske og praktiske forudsætninger for at kunne indgå i sammenhænge, hvor der udføres forsknings- og udviklingsarbejder inden for det lærerfaglige område Og endelig i forbindelse med den studerendes professionsbachelorprojekt skal den studerende igennem hele uddannelsen ifølge Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 6 arbejde med at: 20

21 opsøge, afgrænse, tilegne sig og vurdere viden med relevans for lærerarbejdet, herunder opsøge og reflektere over ny viden, såvel forsknings- som udviklings- og erfaringsbaseret Derfor vil resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder af relevans for lærerprofessionen i videst muligt omfang blive inddraget i alle fag. Der vil gennem uddannelsen være fokus på, at den studerende opnår kompetence i at indsamle og vurdere data om, analysere og reflektere over praksis og derved lærer at arbejde systematiskmetodisk ud fra en undersøgende tilgang. Og den studerende skal i sit studie med stigende kompleksitet i alle fag arbejde med dimensionen en professionsrettet videnskabsteori og metode. De innovative kompetencer Uddannelsesbekendtgørelsen foreskriver i 18 følgende: Den studerende skal i uddannelsen anvende metoder og samarbejdsformer, der kan udvikle skoleelevers innovative kompetencer, herunder vilje og evne til i et tværfagligt samspil at tænke kreativt og udvise virkelyst. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at der i linjefagene indgår overvejelser om stimulering af skoleelevers systematiske arbejde med idéudvikling og iværksætteri i et tværfagligt samspil blandt skolefagene. For at opbygge et beredskab til at praktisere innovativ didaktik i folkeskolen, arbejdes der i linjefagene med metoder, der understøtter færdigheder i: skabelse, vurdering, forbedring, beskrivelser af ideer og planlægning, gennemførelse og evaluering af ideer. Det tværfaglige element i oparbejdelsen af skoleelevers innovative kompetence og virkelyst integreres i praktiktilrettelæggelsen. Iværksætteri, der som begreb adskiller sig væsentligt fra innovation, behandles særskilt i forbindelse med det obligatoriske kursus i Uddannelses-erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, hvor det beskrives som en del af fagets CKF. Løbende dokumentation og evaluering i læreruddannelsen Evaluering og dokumentation indgår løbende i uddannelsen i forbindelse med den studerendes arbejde med forskellige evaluerings- og dokumentationsformer til brug i folkeskolen, jf. de enkelte fags mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder. I såvel praktik som i uddannelsens øvrige fag arbejder den studerende med mål for, samt dokumentation og evaluering af egen læring og lærerfaglig udvikling. Evaluering og dokumentation af den studerendes udbytte af studiet til brug for undervisere og studerende indgår som en del af seminariets løbende kvalitetssikring. Dokumentation og evaluering i folkeskolen Se kapitel 5 under de enkelte fag. Interne og eksterne prøver Dette er beskrevet i kapitel 8. 21

22 III. Timetal for undervisning og vejledning Undervisning på seminariet Timetallet for undervisning i de enkelte fag er antallet af skemalagte enheder af 45 minutter, hvor flere studerende undervises samtidigt. BEK 4 angiver vejledende timetal som institutionen kan tage udgangspunkt i ved fastlæggelsen af timetallet. Statens driftsbevilling fra år til år vil være bestemmende for, hvor meget undervisning, der præcist kan udbydes. For årgang 2007 fastlægges for undervisningsåret 2007/2008 nedenstående timetal: 1) De pædagogiske fag: 220 timer 2) Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab: 112 timer 3) 0,6 linjefag: 240 timer 4) 1,2 linjefag: 480 timer Vejledning på seminariet Timetallet for vejledning i de enkelte fag er antallet af lærerarbejdstimer af 45 minutter, hvor underviseren er til rådighed pr. studerende. Statens driftsbevilling fra år til år vil være bestemmende for, hvor meget vejledning, der præcist kan udbydes. For årgang 2007 fastlægges for undervisningsåret 2007/2008 nedenstående timetal: Pædagogik, psykologi og almen didaktik: 2 timer/studerende Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab: 2½ timer/studerende 0,6 linjefag: 6 timer/studerende 1,2 linjefag: 12 timer/studerende Undervisning og vejledning i praktik Timetallet for den studerendes praktiktimer er: 1) Praktiktimer, forstået som undervisningslektioner af 45 minutter, hvor den studerende deltager i undervisning af elever på de forskellige praktiksteder: 2) Praktikundervisningstimer forstået som antallet af enheder af 45 minutter, hvortil der er knyttet en underviser eller praktiklærer, og hvor den studerende undervises: 3) Praktikvejledningstimer forstået som antal enheder af 45 minutter, hvor underviseren eller praktikvejlederen er til rådighed for den studerende 297 timer 8 timer 19 timer 22

23 IV. Samarbejde mellem undervisere og studerende På de enkelte hold drøfter lærer og studerende i fællesskab, hvordan de studerendes arbejde med faget skal tilrettelægges. Jf. seminariets vision om medansvar og fællesskab lægges der vægt på den studerendes aktive, selvstændige og problembevidste studieindsats, hvor det er af stor betydning, at den studerende udvikler kompetencer til at samarbejde med medstuderende. Derfor udgør arbejdet i studiegrupper et væsentligt element i studiet. Læreren fastsætter efter drøftelse med de studerende, hvordan studiegruppearbejdet organiseres. Studiegrupperne dannes på 1. studieår af faglærerne, og for de sidste 3 studieår enten af faglærerne eller af de studerende selv efter aftale på de respektive hold. Læreren fastsætter (jf. kapitel 3, 14) efter drøftelse med de studerende, hvordan deltagelsespligten skal opfyldes. Det aftales med udgangspunkt i det lagte ugeskema og eventuelle studieugers placering, på hvilke tidspunkter undervisningslektionerne skal placeres. Aktiviteter udover lektionerne kan f. eks. bestå af vejledningstimer, arbejde i studiegrupper eller selvstændigt studiearbejde. Der vil normalt være afsat flere skemapositioner i ugeskemaet, end der er behov for til lektionerne. I de overskydende positioner står lokalet (faglokalet) til rådighed for selvstændigt studiearbejde. Læreren udarbejder for et semester ad gangen en plan, hvoraf det fremgår, hvordan undervisningslektionerne er fordelt og det øvrige arbejde med faget tilrettelagt, herunder organisering af arbejdet i studiegrupper. Det skal tydeligt fremgå af planen, hvordan deltagelsespligten skal opfyldes. Planen gives til de studerende og til afdelingslederen. Ved undervisningsforløbets afslutning udarbejder læreren efter drøftelse med de studerende en redegørelse for eksamensgrundlaget, jf. Bestemmelser om afholdelse af lærereksamen. (Kap. 8) I alle læreruddannelsens fag er der mulighed for, at de studerende kan få vejledning af deres lærere i et nærmere fastsat omfang (Kapitel 3, afsnit III). Vejledning gives individuelt eller i grupper på de studerendes anmodning i forbindelse med selvstændigt studiearbejde, selvvalgte emner, rapportskrivning, tværfagligt arbejde og praktik. Vejledning i forbindelse med professionsbachelorprojektet er beskrevet i kapitel 6. Der gælder særlige regler for praktiklærernes vejledning i de studerendes praktikperioder. Udover vejledningen knyttet til de enkelte fagforløb tilbydes der generel studievejledning ved studievejlederen. Seminariet tilbyder endvidere i begrænset omfang gennem Studenterrådgivningens psykolog hjælp til individuelle studierelaterede problemstillinger eksempelvis eksamensangst. 23