Studieordning. for LÆRERUDDANNELSEN

Transkript

1 Studieordning for LÆRERUDDANNELSEN Hjørring Seminarium August 2004

2 Denne studieordning træder i kraft den 1. august 2004 med gyldighed for studerende, der påbegynder uddannelsen den 1. august 2004 eller senere. Studerende, der er påbegyndt et fag før den 1. august 2004, færdiggør faget efter de hidtidige regler for faget. Studerende, der er begyndt på uddannelsen før 1. august 2004, og som begynder på et fag efter den 1. august 2004, læser faget efter reglerne i nærværende studieordning. Studieordningen er godkendt af Hjørring Seminariums bestyrelse den 14. juni

3 Indhold INDHOLD 1. Grundlag 7 Læreruddannelsens grundlag 7 Seminariets studieordning 7 Uddannelsens formål 7 Værdigrundlag for Hjørring Seminarium 8 Læreruddannelsen på Hjørring Seminarium 8 2. Uddannelsens struktur 10 Grundlag 10 Årsplanlægning 10 Omfanget af uddannelsens hovedelementer 12 Fagenes placering 13 Undervisning og vejledning 14 Liniefag Tilrettelæggelse 17 I. Regler om uddannelsen 17 1) Omfanget af de enkelte pædagogiske fag ( 3, stk. 1, nr. 5) 17 2) Fokusområder og tværfagligt arbejde ( 4, stk. 2 og 3) 17 3) Praktikken ( 5) 17 4) Samarbejdet mellem lærergrupperne og de studerende ( 6) 17 5) Den større selvstændige faglig-pædagogiske opgave, Bacheloropgaven. ( 7) 17 6) Informations- og kommunikationsteknologi i uddannelsen ( 8) 17 7a) Tværgående emner ( 9) 18 7b) Studieophold i udlandet ( 9) 18 8) De studerendes pligt til at deltage i uddannelsen ( 11) 19 9) Udbud af frivillig undervisning ( 12 og 13) 20 10) Fagenes indhold ( 14) 20 11) Eksamen og prøver 20 12) Afløsning ( 15, stk. 5) 20 13) Meritoverførsel, fritagelse og dispensationsmuligheder ( 20.4, 21 og 22) 21 14) Overgangsordning (Jf. ændringsbekendtgørelse nr. 332 af 29. april 2004) 21 II. Samarbejde om uddannelsen Uddannelsens fag 23 De pædagogiske fag 24 Almen didaktik 25 Billedkunst 27 Biologi 29 Dansk 32 Dansk som andetsprog 35 Engelsk 37 Fysik/kemi 40 Geografi 42 3

4 INDHOLD 4 Historie 45 Hjemkundskab 48 Håndarbejde 51 Idræt 53 Kristendomskundskab/livsoplysning 55 Kristendomskundskab/religion 57 Matematik 60 Musik 62 Natur/teknik 65 Psykologi 68 Pædagogik 70 Samfundsfag 72 Skolen i samfundet 74 Sløjd 76 Tysk Praktik studieår studieår studieår studieår Bacheloropgaven (Faglig-pædagogisk opgave) Fokusområder i uddannelsen 87 Fokusområde A: At være lærer i folkeskolen 89 Fokusområde B: Undervisningsdifferentiering 90 Fokusområde C: Undervisningens målsætning, indholdsvalg og evaluering Kurser og frivillig undervisning 94 Kurser 94 Kursus med henblik på undervisning af børn i de første år i skolen 95 Kursus med henblik på undervisning af børn med særlige behov 96 Kursus i det praktisk-musiske fagområde 97 Kursus i skrivning og retorik for studerende, der vælger matematik, men ikke dansk 98 Kursus i undervisning af voksne 100 Svømmelæreruddannelse 101 Skole-IT for lærerstuderende 102 Korsang 104 Sammenspil Eksamen og prøver 105 I. Fælles eksamensbestemmelser for lærerseminarierne Indledning Eksamensterminer Indstilling og framelding til prøver Genindstilling til prøver Sygeeksamen Afløsning 106

5 INDHOLD 7. Deltagelse i eksamen Redegørelse for eksamensgrundlaget Gruppeeksamen Sameksamen Prøver, hvori der indgår et arbejdsresultat Censorer Eksaminationstider Bedømmelsestider Arbejdstidsopgørelse Afholdelse af eksamen Anvendelse af EDB ved skriftlige prøver 110 II. Bestemmelser om afholdelse af lærereksamen Almindelige bestemmelser De studerendes fremmøde Tilsyn med prøverne Skriftlige prøver Mundtlige prøver og prøver, der er praktiske og mundtlige Uregelmæssigheder under prøverne Klage over eksamen 114 Bilag 115 Bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen 115 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor 119 Bek.gørelse om ændring af bek.gørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen 121 Bek.gørelse om ændring af bek.gørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen 122 Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under undervisn.min. 123 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse 131 Bek.gørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under undervisn.min

6 6

7 GRUNDLAG 1. Grundlag Læreruddannelsens grundlag Denne studieordning beskriver uddannelsen af lærere til folkeskolen efter lov nr. 473 af 10. juni Loven er en rammelov, som på det overordnede plan fastsætter uddannelsens indhold og struktur. Dertil føjer sig "Bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen" nr. 382 af 19. juni 1998, hvori de nærmere regler om læreruddannelsen fastsættes, blandt andet om de enkelte fags mål samt fagenes centrale kundskabs- og færdighedsområder ('uddannelsesbekendtgørelsen'). 19. februar 2001 udstedtes Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor. Som konsekvens heraf udsendtes Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen nr. 695 af 13. juli De heri indførte ændringer er alene en tilpasning til professionsbachelorbekendtgørelsen samt angivelse af omfanget af uddannelsens enkelte dele i ECTS-point og ikke en ændring i selve uddannelsen. Senest er der 29. april 2004, som konsekvens af indførelsen af nye centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) samt udvidelsen af liniefagsrækken med Dansk som andetsprog, udstedt endnu en ændringsbekendtgørelse til uddannelsesbekendtgørelsen nr. 332 af 29. april Seminariets studieordning Det enkelte seminarium fastsætter inden for disse rammer reglerne for læreruddannelsen i en studieordning, som seminariets bestyrelse godkender. I studieordningen findes de detaljerede regler for uddannelsens tilrettelæggelse, studiets opbygning, eksamen og prøver, tilbud om frivillig undervisning m.v. Uddannelsens formål Loven om uddannelse af lærere til folkeskolen begynder med at fastsætte formålet: 1. Uddannelsen har til formål at uddanne lærere til folkeskolen og tillige at give et grundlag for anden undervisning. Stk. 2. Uddannelsen skal give de studerende den faglige og pædagogiske indsigt og praktiske skoling, der er nødvendig for at kunne virke som lærer, og skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling." I bekendtgørelsen om læreruddannelsen er der en mere detaljeret beskrivelse af uddannelsens formål: 1. Læreruddannelsens formål er 1) at den studerende tilegner sig faglig og pædagogisk indsigt og praktiske forudsætninger for at virke som lærer i folkeskolen og for at forestå anden undervisning og formidling, 2) at den studerende under anvendelse af sine teoretiske og praktiske forudsætninger lærer at samarbejde og at planlægge, udføre og vurdere undervisning, 3) at den studerendes personlige udvikling fremmes gennem selvstændigt arbejde med stoffet, gennem samarbejde og gennem medansvar for sin uddannelse, og 7

8 GRUNDLAG 4) at den studerendes engagement og glæde ved at arbejde med børn og voksne under uddannelse styrkes. Beskrivelsen af læreruddannelsen bygger på følgende tre grundelementer: Faglig indsigt, pædagogisk teori og praktik. Uddannelsens faglige fordybelse skal derfor ske med den kommende lærervirksomhed for øje, og der skal igennem hele studieforløbet sikres et tæt samspil og en stadig vekselvirkning mellem de tre nævnte grundelementer. Arbejdet med undervisningsfagene skal på samme tid bidrage til de studerendes personlige, faglige og kulturelle dannelse og perspektiveres mod folkeskolen. Praktikkens iagttagelser, oplevelser og erfaringer skal tilsvarende bearbejdes under faglige og pædagogiske synsvinkler med henblik på varetagelse af de fremtidige læreropgaver. Værdigrundlag for Hjørring Seminarium Hjørring Seminarium lægger i hele sin virksomhed vægt på Den enkelte og fællesskabet Det lokale og det regionale, det nationale og det internationale Faglighed og profession Forankring og fornyelse Læreruddannelsen på Hjørring Seminarium Ud fra ovenstående værdigrundlag og ud fra Hjørring Seminariums forståelse af de overordnede formålsangivelser og på grundlag af de muligheder, som findes i det samlede studiemiljø, er det seminariets ønske at fremme udviklingen af et kulturelt levende miljø, 1) hvor høj faglig kvalitet og høj undervisningskompetence forenes i de studerendes uddannelse, 2) hvor udviklingen af uddannelsens fag sker i nært samarbejde med skolens udvikling, 3) hvor den studerende oplever kontinuitet og sammenhæng mellem de tre grundelementer: Fag - pædagogisk teori - praktik, hvorved det tydeliggøres, at læreruddannelsen er en professionsuddannelse. 4) hvor medarbejdere og studerende har medindflydelse og medansvar både i forbindelse med studiets organisation og dets detaljerede indholdsfastlæggelse, 5) hvor livsoplysningen med dens samtale om tilværelsens grundlæggende spørgsmål har en fremtrædende plads, 6) hvor forberedelsen til løsning af læreropgaver i et integreret samarbejde med pædagoger og andre medarbejdere i skole- og institutionsmiljøet indgår i uddannelsen, og 7) hvor der lægges vægt på lærerens opgaver som deltager i og formidler af folkelige og demokratiske traditioner. 8

9 GRUNDLAG Det er endvidere hensigten, 8) at seminariet som partner i CVU-Nordjylland og som landsdelens pædagogiske center og efteruddannelsesinstitution skal medvirke til en udvikling af læreruddannelsen i takt med skolens og samfundets skiftende vilkår og krav, og 9) at seminariets internationale kontakter i form af samarbejde med udenlandske læreruddannelser og andre uddannelsesinstitutioner udbygges og indgår i Hjørring Seminariums studietilbud som forberedelse til lærervirksomhed i såvel det nationale som det internationale samfund. 9

10 UDDANNELSENS STRUKTUR 2. Uddannelsens struktur Grundlag Grundlaget for uddannelsens tilrettelæggelse er i uddannelsesbekendtgørelsen beskrevet som en fuldtidsstuderendes arbejde i 4 år. Tilsvarende er omfanget af uddannelsens fag og fagområder beskrevet som brøkdele af årsværk på følgende måde: 1) Kristendomskundskab/livsoplysning 0,20 årsværk (12 ECTS) 2) Liniefaget dansk eller liniefaget matematik 0,70 årsværk (42 ECTS) 3) 3 liniefag á 0,55 årsværk 1,65 årsværk (99 ECTS) 4) En større selvstændig opgave i tilknytning til et af liniefagene 5) De pædagogiske fag: Almen didaktik, psykologi, pædagogik og skolen i samfundet 0,15 årsværk (9 ECTS) 0,70 årsværk (42 ECTS) 6) Praktik 0,60 årsværk (36 ECTS) Antallet af lektioner i de enkelte fag og omfanget af lærernes øvrige medvirken i de studerendes uddannelse er ikke foreskrevet i bekendtgørelsen, men afhænger af den lokale tilrettelæggelse. Også den indbyrdes vægtning af de fire pædagogiske fag afgøres lokalt. Lærernes tjenstlige forpligtelser er som rammebestemmelse fastlagt af Undervisningsministeriet og udmøntes derefter i en lokal aftale mellem lærernes tillidsrepræsentant og seminariets ledelse. På dette grundlag vil statens driftsbevilling fra år til år være bestemmende for, hvor mange lektioner og hvor megen anden lærervirksomhed der kan indgå i de studerendes arbejde med uddannelsens forskellige dele. Årsplanlægning Undervisningsåret planlægges inden for rammen ca. 10. august - ultimo juni med følgende undervisnings- og eksamensfrie uger: Sommerferie 7 uger Efterårsferie 1 uge Juleferie 2 uger Vinterferie 1 uge Påskeferie 1 uge I alt 12 uger 10

11 UDDANNELSENS STRUKTUR I et fuldt studenterårsværk indgår 5 ugers ferie + helligdage som for arbejdsmarkedet i øvrigt. Den øvrige del af de 12 undervisnings- og eksamensfrie uger forudsættes anvendt af de studerende til for- og efterbehandling af undervisningsårets arbejde samt til selvstændigt tilrettelagte studier. De resterende 40 uger planlægges i seminariets regi og udgør et uddannelsesårsværk. Læreruddannelsen på seminariet beskrives således som 4 uddannelsesårsværk á 40 uger, dvs. i alt 160 uger. Heraf udgør praktik 0,6 årsværk, dvs. i alt 24 uger. Denne del af uddannelsen foregår på en række skoler og planlægges i samarbejde med disse. Praktikkens tilrettelæggelse beskrives i kapitel 5. De resterende 136 uger planlægges på seminariet. Heraf er 22 uger eksamensuger. Uddannelsesdelen omfatter således i alt 114 uger. Af uddannelsesdelen anvendes 1 uge til en studieintroduktion. 11 uger anvendes til særligt tilrettelagte studieuger, (2 i hvert af de 4 liniefag og 3 i stamholdsfagene dvs. de pædagogiske fag og kristendomskundskab/livsoplysning). Desuden afsættes i årsplanen for 4. årgang 3 uger til færdiggørelse af den faglig-pædagogiske opgave (bacheloropgaven). De øvrige 99 uger tilrettelægges som undervisningsuger med udgangspunkt i et fagdelt ugeskema. Kurser og anden frivillig undervisning afvikles inden for uddannelsesdelens 114 uger. For hvert undervisningsår fastsætter rektor en Rammeplan for ugeinddelingen efter indstilling fra fællesrådet. 11

12 UDDANNELSENS STRUKTUR Omfanget af uddannelsens hovedelementer En fuldtidsstuderendes arbejde i undervisningsugerne beskrives som 30 arbejdsenheder (AE) pr. uge. En arbejdsenhed kan realiseres som en lektion med tilhørende forberedelse, men kan også udnyttes på andre måder med varierende grader af og former for lærermedvirken. Arbejdsenheder uden lærertilstedeværelse benævnes studenterarbejdsenheder (SAE). Uddannelsens undervisningsdel har således et samlet omfang på 114 uger á 30 arbejdsenheder, dvs arbejdsenheder. De AE fordeles på uddannelsens fag i forhold til fagenes omfang, jfr. bekendtgørelsens årsværksfordeling: Årsværk AE Kristendomskundskab/livsoplysning 0, Liniefag 1 (dansk eller matematik) 0, Liniefag 2 0, Liniefag 3 0, Liniefag 4 0, Faglig-pædagogisk opgave 0, Skolen i samfundet 190 AE Psykologi 175 AE Pædagogik 175 AE Almen didaktik 175 AE Pædagogiske fag i alt 0, Total 3, Ud over den obligatoriske uddannelse tilbyder Hjørring Seminarium et antal kurser og anden frivillig undervisning. Den studerende vælger selv, om man vil udnytte et eller flere af disse tilbud. Har man tilmeldt sig, forudsættes det, at man følger undervisningen som i uddannelsens øvrige fag. Omfanget af de enkelte kurser m.v. beskrives ikke ved hjælp af AE, men med udgangspunkt i et defineret antal lektioner for hvert enkelt kursus, som fastlægges og udmeldes for hvert undervisningsår. Kursus: - med sigte på undervisning af børn i de første år i skolen - med sigte på undervisning af børn med særlige behov - inden for det praktisk-musiske fagområde, herunder drama - skrivning og retorik for studerende, der vælger matematik, men ikke dansk - med sigte på undervisning af voksne - svømmelæreruddannelse Hertil kommer nogle mindre kurser og anden frivillig undervisning som beskrevet i kapitel 8. 12

13 UDDANNELSENS STRUKTUR Fagenes placering Fagene vil normalt være placeret på følgende måde i uddannelsesforløbet: 1. ÅR 2. ÅR 3. ÅR 4. ÅR OBLIGATORISKE FAG Kristendomskundskab/livsoplysning Liniefag 1 (dansk eller matematik) 1 Liniefag 2 Liniefag 3 Liniefag 4 Faglig-pædagogisk opgave Skolen i samfundet Psykologi Pædagogik Almen didaktik FRIVILLIGE KURSER De første år i skolen Børn med særlige behov Praktisk-musisk kursus Skrivning Undervisning af voksne Svømmelæreruddannelse 2 Enkelte timer kan dog placeres uden for denne ramme som del af tværfaglige temaforløb o.l. Nøjagtig beskrivelse af, hvordan de studerendes AE i de forskellige fag fordeles, og hvordan de forskellige kurser placeres, fastsættes af rektor for hver årgang for sig i Rammeplan for fag- og timefordeling 1 Skrivning i liniefaget dansk placeres dog i 1. studieår. 2 Forudsat, at der er ledige pladser på ID-svømmeholdene. 13

14 UDDANNELSENS STRUKTUR Undervisning og vejledning Lektionstallet i de enkelte fag vil år for år afhænge af seminariets økonomiske muligheder samt lokalaftalen om seminarielærernes tjenestetid. Lektionstallet fastlægges og udmeldes for hvert undervisningsår. Omfanget af lærernes faglige vejledning afhænger af det enkelte fags art, fagets arbejdsenhedsantal samt antal studerende på holdet. 14

15 UDDANNELSENS STRUKTUR Liniefag Hjørring Seminarium tilbyder alle læreruddannelsens liniefag undtagen fransk, dvs. i alt 18 fag, som inddeles i følgende grupper: Humanistiske fag: Dansk Dansk som andetsprog Engelsk Historie Kristendomskundskab/religion Samfundsfag Tysk Naturvidenskabelige fag: Biologi Fysik/kemi Geografi Matematik Natur/teknik Praktisk-musiske fag: Billedkunst Hjemkundskab Håndarbejde Idræt Musik Sløjd Blandt disse 18 fag vælger den enkelte studerende fire liniefag. Valget er frit bortset fra følgende to bindinger: 1) Der skal vælges enten dansk eller matematik. 2) Mindst to af de tre liniefagsgrupper skal være repræsenteret. Der er intet til hinder for, at man kan vælge både dansk og matematik. I så fald vælges derudover kun to andre liniefag. Dansk og matematik er hver for sig på 0,7 årsværk, således at den samlede uddannelse bliver på 4,15 i stedet for 4 årsværk, hvis man vælger både dansk og matematik. Som det er vist på oversigten på side 12, organiserer Hjørring Seminarium liniefagsundervisningen på følgende måde: 1. liniefag: Et af fagene dansk eller matematik. Hvis den studerende vælger både dansk og matematik, bliver 1. liniefag dansk, og matematik vælges som liniefag 3 eller 4. Linieholdene består af studerende fra samme årgang. Undervisningen påbegyndes i 2. studieår og afsluttes efter 4. studieår. Disciplinen skrivning inden for liniefaget dansk placeres dog i 1. studieår. 15

16 UDDANNELSENS STRUKTUR 2. liniefag: Den studerende vælger ét fag ud af en på forhånd fastlagt liniefagsrække, normalt 7 eller 8 af de hyppigst valgte fag. Linieholdene består af studerende fra samme årgang. Undervisningen påbegyndes i 1. studieår og afsluttes efter 2. studieår. 3. liniefag: En årgangs studerende danner liniehold sammen med studerende fra den foregående årgang. Undervisningen påbegyndes i 2. studieår og afsluttes efter 3. studieår. 4. liniefag: En årgangs studerende danner liniehold sammen med studerende fra den efterfølgende årgang. Undervisningen påbegyndes i 3. studieår og afsluttes efter 4. studieår. 3. og 4. liniefag: I kraft af den beskrevne samlæsning mellem årgangene kan den studerende vælge sit 3. og sit 4. liniefag blandt alle liniefagene undtagen dansk, dvs. blandt 17 liniefag. Der vil blive oprettet liniehold i alle de 17 fag i løbet af en 2-års periode, med mindre et fag kun er valgt af meget få studerende. Nogle fag oprettes hvert år, nogle hvert andet år. Linieholdsoprettelsen tager år for år udgangspunkt i de studerendes valg og tilstræber i størst mulig grad at imødekomme de studerendes ønsker, dog med den begrænsning, der ligger i hensynet til seminariets økonomi og eventuelle praktiske forhindringer. Liniefagsvalgene: Den studerende må vælge sit 1. og 2. liniefag straks ved uddannelsens begyndelse. Som baggrund for den studerendes valg sender seminariet en beskrivelse af liniefagene og seminariets liniefagsordning til alle nyoptagne studerende. Af praktiske grunde bedes ved optagelsen også om et foreløbigt valg af liniefagene 3 og 4. Det endelige valg af 3. og 4. liniefag sker dog først i løbet af uddannelsen. Viser det sig efter undervisningens begyndelse, at man fortryder valget af et liniefag, må eventuelt omvalg ske så tidligt som muligt. Omvalg kan normalt kun finde sted til og med udgangen af uge 41. Det er en forudsætning, at der er plads på det ønskede hold. Ligeledes er omvalget betinget af, at deltagelsespligten har været opfyldt på det fravalgte fag og vil kunne opfyldes på det nyvalgte. Omvalget vil kun kunne ske efter samråd med studiekoordinatoren. 16

17 TILRETTELÆGGELSE 3. Tilrettelæggelse I. Regler om uddannelsen Dette afsnit indeholder en oversigt over studieordningens behandling af de emner, hvorom der skal fastsættes regler i henhold til uddannelsesbekendtgørelsens 20, stk. 2. 1) Omfanget af de enkelte pædagogiske fag ( 3, stk. 1, nr. 5) Dette er beskrevet i kapitel 2. 2) Fokusområder og tværfagligt arbejde ( 4, stk. 2 og 3) Dette er beskrevet i kapitel 7. 3) Praktikken ( 5) Denne er beskrevet i kapitel 5. 4) Samarbejdet mellem lærergrupperne og de studerende ( 6) Samarbejdet foregår hovedsagelig i arbejdet med fokusområderne, i forbindelse med den fagligpædagogiske opgave samt i tilknytning til praktikken, jf. de relevante kapitler og afsnit herom. Derudover etableres samarbejde efter aftale og på initiativ fra studerende eller lærere. 5) Den større selvstændige faglig-pædagogiske opgave, Bacheloropgaven. ( 7) Denne er beskrevet i kapitel 6. 6) Informations- og kommunikationsteknologi i uddannelsen ( 8) I nogle fag er dette eksplicit beskrevet under fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Men i alle fag skal informations- og kommunikationsteknologi inddrages i undervisningen i det omfang, det er muligt og formålstjenligt. Desuden er der i størst muligt omfang skabt mulighed for at benytte elektronisk tekstbehandling ved skriftlige prøver. Seminariet tilbyder i uddannelsens 1. år et kort kursus i de grundlæggende IKT-teknikker til studerende, som ikke behersker dem i tilstrækkeligt omfang. Seminariet giver alle studerende adgang til materialerne på Skole-IT s websted med det formål, at de studerende løbende over uddannelsens 4 år kan opbygge IT-kompetencerne i en funktionel sammenhæng integreret i uddannelsens forskellige faglige sammenhænge. Den enkelte studerende får tilbud om at erhverve det Pædagogiske IT-kørekort i studiets 4. år. Dette sker gennem godkendelse af en digital portfolio, som den studerende udarbejder løbende gennem studiet. 17

18 TILRETTELÆGGELSE 7a) Tværgående emner ( 9) Ved lærernes og de studerendes tilrettelæggelse af uddannelsen i de enkelte fag (jf. 10 og 20, stk. 3) skal der tages hensyn til, at undervisningen i det omfang, det er muligt og rimeligt, inddrager: * Udviklingen af børns sprogfærdighed, herunder læseindlæring og træning * De studerendes forståelse for menneskets samspil med naturen * Den praktisk-musiske dimension * Internationale emner Folkeskolens obligatoriske emner (jf. Folkeskolelovens 7) samt særlige forhold for tosprogede elever behandles i de fag, hvor det er naturligt. Derudover indgår disse emner som aspekter under arbejdet med fokusområderne samt i flere frivillige kurser. Der gives en samlet introduktion til emnerne i faget Skolen i samfundet. 7b) Studieophold i udlandet ( 9) Studieophold i udlandet tilrettelægges i samarbejde med seminariets internationale koordinator, som skal godkende, at deltagelsespligten opfyldes gennem det pågældende uddannelsesforløb. I den forbindelse inddrages følgende kriterier: * at studiet sker ved en institution, som har et niveau svarende til dansk læreruddannelse (normalt et universitet eller tilsvarende), * at den studerende har sproglige forudsætninger for at følge undervisningen i de valgte aktiviteter på den pågældende institution, * at vilkårene for merit på forhånd er aftalt med seminariet, * at studieopholdet ikke må være studieforlængende. Den studerende skal kunne dokumentere, at studieopholdet er gennemført som aftalt med den internationale koordinator. Rektor kan på grundlag af studiernes omfang, faglige relevans og faglige niveau give merit for studieopholdet, hvis * den studerende har deltaget i aktiviteter og/eller studeret aftalte områder, der knytter sig til de fag, den studerende har på seminariet, * der foreligger dokumentation for deltagelsen i aktiviteterne (bevis udstedt af den udenlandske institution, evt. med en bedømmelse). For den studerende kan merit for studieophold i udlandet opnås på en eller flere af følgende måder: * individuel redegørelse for eksamensgrundlaget i et givet fag med deraf følgende konsekvenser for eksamens tilrettelæggelse for den pågældende, * afløsning af veldefinerede indholdsområder i et givet fag * en individuel skriftlig opgave, som indgår i eksamen 18

19 TILRETTELÆGGELSE 8) De studerendes pligt til at deltage i uddannelsen ( 11) Den studerende har ifølge bekendtgørelsens 11 pligt til at deltage i uddannelsen, som den er tilrettelagt af seminariet og beskrevet i studieordningen. Deltagelsespligten kan opfyldes på forskellige måder alt efter fagenes eller uddannelsesforløbenes indhold og tilrettelæggelse. Der kan benyttes en eller flere af følgende muligheder inden for det enkelte fag/uddannelsesforløb: a) Mødepligt. Den studerende skal deltage aktivt i alle timer i en nærmere bestemt del af uddannelsen. Hvis man bliver forhindret, skal der meldes afbud. Hvis der har været for meget fravær, er deltagelsespligten ikke opfyldt. Dette vil normalt være tilfældet, hvis fraværet overstiger 20%. b) Studiejournal. Den enkelte studerende beskriver heri sin deltagelse i en nærmere bestemt del af uddannelsen. Udformningen af studiejournalen aftales mellem læreren og de studerende. Læreren afgør på grundlag af studiejournalen, om deltagelsespligten er opfyldt. c) Skriftlig opgave. Den enkelte studerende skriver en opgave, som dokumenterer, at han har arbejdet med et nærmere bestemt kundskabsområde. Emnet skal godkendes af læreren. Læreren afgør på grundlag af den skriftlige opgave, om deltagelsespligten er opfyldt. d) Praktiske arbejder. Den enkelte studerende fremlægger produkter eller viser færdigheder, som dokumenterer, at han har arbejdet med nærmere bestemte færdighedsområder. Arbejdernes art og omfang skal aftales med læreren. Læreren afgør på grundlag af de praktiske arbejder, om deltagelsespligten er opfyldt. e) Test. Der foranstaltes efter et nærmere bestemt uddannelsesforløb en skriftlig eller praktisk test, som dokumenterer, at den enkelte studerende har arbejdet med det pågældende kundskabs- eller færdighedsområde. Læreren afgør på grundlag af testen, om deltagelsespligten er opfyldt. f) Selvstudium med vejledningspligt. Deltagelse i nærmere bestemte dele af uddannelsen dokumenteres ved forpligtelse til at søge vejledning i et nærmere bestemt omfang. Læreren afgør på grundlag heraf, om deltagelsespligten er opfyldt. Læreren og de studerende drøfter anvendelsen af disse muligheder i forbindelse med undervisningens tilrettelæggelse (jf. afsnittet Samarbejde om uddannelsen s. 22), hvorefter læreren fastsætter, hvordan deltagelsespligten skal opfyldes på holdet. Drøftelsen skal tage sit udgangspunkt i den overordnede hensigt, at deltagelsespligten er et middel til at styrke uddannelsens kvalitet. Deltagelse i uddannelsen fritager ikke for, at de pågældende kundskabs- og færdighedsområder indgår i prøverne i de enkelte fag. Generelle krav om opfyldelse af deltagelsespligten på bestemte måder, herunder hvis der er mødepligt, obligatoriske øvelser eller lignende, er fastsat i beskrivelsen af de enkelte fag eller kurser. Læreren på det enkelte hold har ansvaret for at kunne dokumentere, om de studerende opfylder deltagelsespligten. Bliver læreren opmærksom på, at en studerende ikke opfylder deltagelsespligten, tager han kontakt til vedkommende med henblik på faglig vejledning, herunder om mulighederne for at indhente det forsømte. På 1. studieår underrettes desuden klassens kontaktlærer. Seminariet fastsætter fælles procedurer for, hvordan lærerne skal varetage tilsynet med deltagelsespligten. 19

20 TILRETTELÆGGELSE Senest efter hvert semester giver læreren meddelelse til afdelingslederen, hvis en studerende ikke har opfyldt deltagelsespligten. Afdelingslederen tager derefter kontakt til den studerende om vedkommendes studiesituation. Rektor kan pålægge den studerende at gå dele af uddannelsen om. Hvis deltagelsespligten ikke er overholdt jf. studieordningen og de på holdet trufne aftaler, vil den studerende normalt ikke kunne indstille sig til eksamen. Hvis en studerende gentagne gange eller gennem længere tid har undladt at opfylde sin deltagelsespligt trods skriftlige advarsler, kan rektor bortvise den studerende fra seminariet, jf. bekendtgørelsens 11, stk. 3. 9) Udbud af frivillig undervisning ( 12 og 13) Dette er beskrevet i kapitel 8. 10) Fagenes indhold ( 14) Dette er beskrevet i kapitel 4. 11) Eksamen og prøver Dette er beskrevet i kapitel 9. 12) Afløsning ( 15, stk. 5) Afløsning af stof kan finde sted i henhold til uddannelsesbekendtgørelsens 15, stk. 5 og kan således højst omfatte 15% af et fags indhold. I nogle fags bestemmelser (jf. kap. 4) er der nævnt bestemte områder, som skal kunne afløses. Desuden kan velafgrænsede indholdsområder i alle fag afløses, hvis et holds studerende og lærer er enige herom. Der kan dog ikke aftales afløsning af fagdidaktik. Afløsning kan ske enten gennem kursus. Det betyder, at der er mødepligt. Antallet af timer fastsættes af læreren i samråd med de studerende, før kurset påbegyndes. Det påhviler læreren at føre protokol over fremmødet. Afløsning med mødepligt kan normalt ikke godkendes, hvis fraværet overstiger 20%. For studerende, der ikke gennemfører kurset, er stoffet en del af eksamensgrundlaget. eller gennem udarbejdelse af en afløsningsopgave. Hver studerende udarbejder individuelt inden for det område, der kan afløses, en opgave, der efterfølgende skal godkendes af læreren. Opgaven afleveres senest ved udgangen af semestret før eksamenssemestret, og læreren tager stilling til opgaven senest 1 måned efter eksamenssemestrets påbegyndelse, hvorefter den studerende skriftligt oplyses om udfaldet. Godkendes opgaven ikke, er stoffet en del af eksamensgrundlaget. Det står den enkelte studerende frit for, om vedkommende vil benytte sig af muligheden for afløsning af stof eller lade det indgå som en del af eksamensgrundlaget. 20

21 TILRETTELÆGGELSE 13) Meritoverførsel, fritagelse og dispensationsmuligheder ( 20.4, 21 og 22) Studerende, der har påbegyndt læreruddannelsen ved et andet dansk seminarium, kan mod behørig dokumentation overføre gennemførte uddannelseselementer til Hjørring Seminarium. Rektor kan fritage studerende for fag, herunder liniefag eller kurser, på grund af tidligere gennemført uddannelse, der svarer til eller er på højere niveau end læreruddannelsens fag/kurser. Ansøgning om fritagelse skal ske skriftligt og skal vedlægges dokumentation for den tidligere uddannelse. Rektor kan tilrettelægge særlige studieforløb eller eventuelt fritage en studerende for dele af uddannelsen, når det ved lægeerklæring godtgøres, at den studerende af helbredsmæssige grunde ikke fuldt ud kan følge den normale uddannelse. Rektor kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelser i studieordningen, som alene er fastsat af seminariet, herunder i de tilfælde, hvor ændrede prøvevilkår eller lignende skønnes nødvendige for at ligestille handicappede med andre. 14) Overgangsordning (Jf. ændringsbekendtgørelse nr. 332 af 29. april 2004) Studerende, der er påbegyndt et fag før den 1. august 2004, færdiggør faget efter de hidtidige regler for faget. Studerende, der er begyndt på uddannelsen før 1. august 2004, og som begynder på et fag efter den 1. august 2004, læser faget efter reglerne i nærværende studieordning. 21

22 TILRETTELÆGGELSE II. Samarbejde om uddannelsen (Uddannelsesbekendtgørelsens 20, stk. 3) På de enkelte hold drøfter lærer og studerende i fællesskab, hvordan de studerendes arbejde med faget skal tilrettelægges. Læreren fastsætter efter drøftelse med de studerende, hvordan deltagelsespligten skal opfyldes. Det aftales med udgangspunkt i det lagte ugeskema og eventuelle studieugers placering, på hvilke tidspunkter undervisningslektionerne skal placeres, og hvordan de resterende AE kan udnyttes. AE udover lektionerne kan f.eks. bestå af vejledningstimer, arbejde i studiegrupper (SAE) eller selvstændigt studiearbejde (SAE). Der vil normalt være afsat flere skemapositioner i ugeskemaet, end der er behov for til lektionerne. I de overskydende positioner står lokalet (faglokalet) til rådighed for selvstændigt studiearbejde. Læreren udarbejder for et semester ad gangen en plan, hvoraf det fremgår, hvordan undervisningslektionerne er fordelt og det øvrige arbejde med faget tilrettelagt. Det skal tydeligt fremgå af planen, hvordan deltagelsespligten skal opfyldes. Planen gives til de studerende og til afdelingslederen. Ved undervisningsforløbets afslutning udarbejder læreren efter drøftelse med de studerende en redegørelse for eksamensgrundlaget, jf. Bestemmelser om afholdelse af lærereksamen. (kap. 9, II, 1.4). I alle læreruddannelsens fag er der mulighed for, at de studerende kan få vejledning af deres lærere i et nærmere fastsat omfang. Vejledning gives på de studerendes anmodning i forbindelse med selvstændigt studiearbejde, selvvalgte emner, rapportskrivning, tværfagligt arbejde og praktik. Vejledning i forbindelse med den selvstændige faglig-pædagogiske opgave er beskrevet i kapitel 6. Der gælder særlige regler for praktiklærernes vejledning i de studerendes praktikperioder. 22

23 UDDANNELSENS FAG 4. Uddannelsens fag I dette kapitel findes beskrivelserne af uddannelsens fag. Fagene er anført i alfabetisk orden bortset fra den indledende beskrivelse af de pædagogiske fag. De pædagogiske fag (Faggruppebeskrivelse) Almen didaktik Billedkunst Biologi Dansk Dansk som andetsprog Engelsk (Fransk tilbydes ikke) Fysik/kemi Geografi Historie Hjemkundskab Håndarbejde Idræt Kristendomskundskab/livsoplysning Kristendomskundskab/religion Matematik Musik Natur/teknik (Praktik beskrives i kapitel 5) Psykologi Pædagogik Samfundsfag Skolen i samfundet Sløjd Tysk De enkelte fags mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder er citeret fra uddannelsesbekendtgørelsen (markeret med kursiv skrift). Dertil kommer bestemmelser om fagets indhold, som er fastsat af seminariet: Indhold og tilrettelæggelse aftales mellem lærer og studerende. Organisering: Produktkrav: Afløsning: Mødepligt: Særlige krav til indhold og tilrettelæggelse Særlige krav om skriftlige opgaver og andre konkrete arbejdsresultater Særlige krav om, at bestemte stofområder skal kunne afløses. Særlige krav om mødepligt til bestemte dele af undervisningen Endelig er det for hvert fag beskrevet, hvordan der afholdes eksamen i faget. 23

24 UDDANNELSENS FAG De pædagogiske fag Det pædagogiske fagområde omfatter fagene pædagogik, almen didaktik, psykologi og skolen i samfundet. De pædagogiske fag skal i et samarbejde med læreruddannelsens øvrige fag sætte de studerende i stand til at 1) tage begrundet stilling til forhold vedrørende opdragelse, undervisning og uddannelse, herunder lærerens handlemuligheder i forhold til elever, forældre, kolleger, offentlige myndigheder og politiske aktører, 2) planlægge, udføre og vurdere undervisning og andre læreropgaver i forhold til skiftende betingelser i familie, skole og samfund og 3) forstå og varetage enkelte elevers og elevgruppers interesser i forhold til uddannelsessystemets og samfundets krav. De enkelte fag i det pædagogiske fagområde bidrager med særlige synsvinkler og perspektiver i uddannelsen: Almen didaktiks fokus er på den begrundede planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i skolen. Faget har i læreruddannelsen en tværfaglig forpligtelse, idet det inddrager indhold og perspektiver fra de øvrige pædagogiske fag, liniefagene og praktikken. Psykologis fokus er viden, begreber og teorier om børns og unges læring, udvikling og sociale samspil i forskellige sammenhænge. Faget sætter endvidere perspektiv på den studerendes og lærerens professionelle udvikling. Pædagogiks fokus er etiske, værdimæssige og analytiske perspektiver på opdragelse og undervisning. Faget sætter i særlig grad perspektiv på dannelsens vilkår og muligheder i historisk og nutidig belysning. Udvikling af den dannelsesteoretiske argumentation er central i faget. Skolen i samfundets fokus er at anskue lærerens og skolens virksomhed i lyset af de samfundsmæssige betingelser og den samfundsmæssige betydning - eller de funktioner og virkninger - denne virksomhed har. 24

25 UDDANNELSENS FAG Almen didaktik Præambel Kernen i faget almen didaktik er professionel lærervirksomhed med henblik på at målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning. Didaktiske teorier, modeller og forskningsresultater danner afsæt for kritiske og konstruktive analyser af praksisbeskrivelser og undervisning. Mål Målet er, at den studerende tilegner sig 1) teoretisk indsigt og praktisk kompetence til selvstændigt og i samarbejde med elever, forældre og kolleger at træffe og begrunde valg forbundet med målsætning, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og 2) forudsætninger for at udvikle og anvende teoretisk indsigt, professionelt sprog og praktiske kompetencer med henblik på videreudvikling af undervisningen og skolen. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Skolen som institution og organisation centrale og lokale rammer for undervisningen 1) Skolens formål, fag og tværfaglighedsforståelse. 2) Skolefagenes mål og indhold. 3) Skolens organisering af elevers og læreres arbejde og samarbejde. 4) Skolens samarbejde med eksterne parter. Eleverne i undervisningen 1) Elevernes forudsætninger og potentialer i et differentieringsperspektiv, herunder forholdet mellem den enkelte elev og klassens fællesskab. 2) Elevernes med - og selvbestemmelse på undervisningens mål, indhold og arbejdsformer. 3) Samarbejdet og samvirket med forældrene. Undervisningens mål, indhold og arbejdsformer 1) Forskellige fags erkendelses- og udtryksformer og potentialerne i tværfaglige emne- og projektarbejder. 2) Målfastsættelse og kriterier for valg af indhold etc. 3) Kriterier for valg af indhold i undervisningen og for valg af undervisnings- og arbejdsformer i forhold til forskelligt indhold og forskellige elever. 4) Udformning af undervisningsplaner og kriterier for valg af undervisningsmidler og undervisningsmaterialer. 5) Lærer-elevrelationer og samtaleformer i undervisningen. 6) Læreren som vejleder og leder. Udvikling af undervisningen og elevernes udbytte af skolegangen 1) Løbende intern evaluering med henblik på at fremme elevernes læring og undervisningens kvalificering. 2) Begrundelser for og veje til at beskrive og vurdere elevernes udbytte af skolegangen i forhold til de formulerede formål og mål. 3) Forudsætninger for udvikling af det kollegiale samarbejde og for skolens udvikling. 4) Forudsætninger for at udvikle både uddannelses- og dannelsesperspektivet i skolens opgave. Samspillet med fagene Studiet i almen didaktik inddrager kundskabsområder og erfaringer fra de øvrige pædagogiske fag i 25

26 UDDANNELSENS FAG læreruddannelsen, den studerendes liniefag og praktik, hvilket giver mulighed for at organisere dele af undervisningen som tværgående studieforløb. Indhold Generelt: På grundlag af målbeskrivelsen og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i et samarbejde mellem lærer og studerende, jf. afsnittet Samarbejde om uddannelsen s. 22. Organisering: Ingen særlige bestemmelser. Produktkrav: Den studerende udarbejder en skriftlig opgave om et af den studerende planlagt, gennemført og evalueret undervisningsforløb, som analyseres og perspektiveres i forhold til fagets mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder. Afløsning: Ingen særlige bestemmelser. Mødepligt: Ingen særlige bestemmelser. Eksamen Eksamen består af en mundtlig prøve. Prøven tager udgangspunkt i den skriftlige opgave. Prøven varer 30 minutter. Bedømmelse Der gives én eksamenskarakter, som bygger på en samlet vurdering af den skriftlige opgave og den mundtlige prøve. 26

27 UDDANNELSENS FAG Billedkunst Præambel Kernen i faget billedkunst som læreruddannelsesfag er arbejdet med billeder som midler til oplevelse, erkendelse og dannelse. Billeder defineres bredt som visuelle, kommunikative udtryk. Centralt for undervisning i faget er tilegnelsen af undervisningskompetencer på baggrund af en integrering af fagets hovedområder. Mål Målet er, at den studerende 1) opnår indsigt og kompetence i at forbinde og anvende skolefagets hovedområder og fagdidaktik i en reflekteret undervisning i billedkunstfaget, 2) tilegner sig praktiske færdigheder gennem eksperimenterende og undersøgende arbejde med billeder, samt indsigt i, hvordan form, indhold og funktion indgår i et samspil i dette arbejde, 3) får erfaringer med og indsigt i billedarbejde som middel til oplevelse og erkendelse, 4) tilegner sig teoretisk viden om billeder, kunst og anden visuel kultur i en kommunikativ, kulturel og historisk kontekst, 5) tilegner sig viden om børn og unges billedfremstilling og brug af billeder, 6) tilegner sig viden om billedpædagogik og fagets historie, og 7) tilegner sig fagdidaktisk viden og kompetencer som forudsætning for at begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning i billedkunst, herunder deltagelse i tværfagligt samarbejde og kulturprojekter. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Bestemmelser om faget i folkeskolen. Teorier om børn og unges billedbrug. Herunder børn og unges billedsproglige udvikling og socialisering til samfundets visuelle kulturformer. Billedpædagogiske teorier, aktuelt og historisk, herunder teori om æstetiske læreprocesser. Billedfremstilling Praktisk undersøgende og eksperimenterende billedarbejde inden for et alsidigt udvalg af udtryksformer og genrer. Erfaring med og refleksioner over, hvordan samspillet mellem form, indhold og funktion indgår i betydningsdannelsen, herunder valg og brug af medier, materialer og teknikker. Billedkundskab Analyse- og samtalemetoder, der bidrager til oplevelse, beskrivelse, fortolkning og sammenligning af billedudtryk, og som er redskaber i forbindelse med vejledning i, tematisering og evaluering af billedarbejde. Teorier og problemstillinger til belysning af billeder som sprog og kommunikation. Teorier og problemstillinger til belysning af kunst- og æstetiksyn. Strømninger i dansk og international kunst og andre visuelle kulturformer, herunder behandlingen af centrale temaer i forskellige billedkulturer. Fagets samspil med de øvrige fag i læreruddannelsen Tværfagligt samarbejde tilstræbes i arbejdet med billedformer og visuel kultur, der integrerer andre fagområder, eller hvor samarbejde med andre fagområder kan kvalificere behandlingen af bestemte temaer. 27

28 UDDANNELSENS FAG Faget bidrager med kundskaber om og færdigheder i at arbejde med billedudtryk, billedanalyse, formidling og brug af visuelle medier i andre faglige sammenhænge. Indhold Generelt: På grundlag af målbeskrivelsen og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i et samarbejde mellem lærer og studerende, jf. afsnittet Samarbejde om uddannelsen s. 22. Organisering: I løbet af 2. semester arbejder den studerende med en opgave, som skal dokumentere refleksioner inden for såvel billedfremstilling som billedkundskab og fagdidaktik. I løbet af 3. semester arbejder den studerende med en opgave af mere eksperimenterende karakter. Produktkrav: Den studerende udarbejder en skriftlig opgave om et selvvalgt emne inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Emnet skal godkendes af læreren. Afløsning: Ingen særlige bestemmelser. Mødepligt: Ingen særlige bestemmelser. Eksamen Eksamen består af en praktisk og en mundtlig prøve. 1) Den praktiske prøve er en udstilling bestående af a) et repræsentativt udvalg af den studerendes arbejder i studietiden. b) et udvalg af billeder til belysning af det valgte emne. Udvalget skal omfatte børns billeder, kulturens forskellige billedformer samt den studerendes egne billedsproglige arbejder. 2) Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den skriftlige opgave. Prøven tilrettelægges inden for en samlet tidsramme på 60 minutter pr. studerende. Bedømmelse Der gives én eksamenskarakter, som bygger på en samlet vurdering af udstillingen, den skriftlige opgave og den mundtlige prøve. 28

29 UDDANNELSENS FAG Biologi Præambel Kernen i faget biologi er indsigt i biologiske sammenhænge og menneskets samspil med naturen. Centralt står evnen til at arbejde praktisk og teoretisk med biologiske argumenter og modeller under inddragelse af samfundsmæssige og værdimæssige perspektiver. Sammenhæng mellem fagets hovedområder skabes ved at koble fagets teori tematisk sammen med naturundersøgelser og eksperimenter i laboratoriet. Fagdidaktikken indgår i alle fagets hovedområder og er selv et hovedområde. Mål Målet er, at den studerende kvalificerer sig til at undervise i biologi i folkeskolen. Den studerende skal derfor opnå indsigt og erfaring inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder og kunne sammenkæde fagets niveauer og områder i arbejdet med skolerelevante temaer. Den studerende skal desuden tilegne sig fagets karakteristiske metoder og arbejdsformer og kunne anvende disse i undervisningspraksis i skolen. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik 1) Kriterier for stofvalg, principper for planlægning, forskellige undervisningsformer samt vurdering af elevernes læring og indflydelse i faget. 2) Skolefagets udvikling, herunder mulighederne for anvendelse af fagets biologiske og etiske perspektiver på produktion og livsstil. 3) Elevens arbejde med naturundersøgelser og eksperimenter i undervisningen. 4) Analyse og vurdering af undervisningsmaterialer i faget, herunder IT. 5) Fagets relationer til de naturvidenskabelige fag i skolen - og til skolens øvrige fag (herunder slutmål for faget natur/teknik). De levende organismer og deres biotoper 1) Karakteristiske organismers bygning og tilpasninger til levestedet. 2) Sammenhænge og dynamik i væsentlige danske og udenlandske økosystemer. 3) Menneskeskabte påvirkninger af organismer og økosystemer. Sundhed og fysiologi i biologisk perspektiv 1) Basale fysiologiske funktioner og cellulære processer hos mikroorganismer, planter, dyr og mennesker. 2) Sundhedsmæssige problemstillinger i forbindelse med levevilkår, livsstil og livskvalitet. Genetik, evolutions- og adfærdsbiologi 1) Basale genetiske begreber og sammenhænge. 2) Centrale begreber og teorier om biologisk evolution. 3) Dyrs adfærd sat i relation til evolution og tilpasning. Anvendelse af biologi i produktion og bioteknologi 1) Anvendelse af bioteknikker på mikroorganismer, planter, dyr og mennesker samt konsekvenser heraf. 2) Husdyrs adfærd og udnyttelse af husdyr i produktionen. 3) Råvare- og fødevareproduktion anskuet i lyset af bæredygtighed og natursyn. 4) Miljøproblemer med hovedvægt på lokale og globale perspektiver. 29

30 UDDANNELSENS FAG Feltbiologi og eksperimentel biologi 1) Arbejdsmetoder. 2) Den studerendes eksperimenter og undersøgelsesresultater. 3) Ekskursioner til biotoper og virksomheder. 4) Undersøgelser i naturen med anvendelse af feltudstyr. 5) Undersøgelser og eksperimenter i laboratoriet med anvendelse af laboratorieudstyr. 6) Informations- og kommunikationsteknologi til indsamling og bearbejdning af data og anden information, til simulering og til visualisering. 7) Adfærd i undervisningslaboratoriet og i naturen. Biologis bidrag til sammenhæng i uddannelsen Faget har nær sammenhæng med uddannelsens andre naturvidenskabelige fag med hensyn til naturforståelsen og bør endvidere spille sammen med en vifte af læreruddannelsens øvrige fag, f.eks. samfundsfag, historie, religion og dansk, sådan som det sker i skolen i relation til det grønne islæt. Samspillet kan også etableres over pædagogiske begreber som handlekompetence inden for miljøundervisningen. Indhold Generelt: På grundlag af målbeskrivelser og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i et samarbejde mellem lærere og studerende, jf. afsnittet Samarbejde om udannelsen s. 22. Organisering: Den studerende vælger en lokalitet, som følges gennem et år. Lokaliteten skal godkendes af læreren. Der gennemføres følgende obligatoriske kurser (der er mødepligt): Kursus i laboratorieteknik og sikkerhed i laboratoriet. Feltbiologisk uge. Mindst 3 ekskursioner, heraf ledelse af mindst 1 ekskursion. Produktkrav: Den studerende udarbejder en skriftlig opgave, som er en rapport over arbejdet på den selvvalgte lokalitet. I løbet af studietiden udarbejder den studerende 4 6 korte skriftlige oplæg, som er indholdsplaner for undervisningsforløb fra flere af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder, og som tilsammen omfatter dem alle. Planerne fremlægges, begrundes og diskuteres på holdet. De studerende har mødepligt til fremlæggelserne. Afløsning: Området humanfysiologi afløses med et kort skriftligt oplæg omhandlende et undervisningsforløb, som fremlægges, begrundes og diskuteres på holdet og godkendes af læreren. Mødepligt: Der er mødepligt til de obligatoriske kurser og til fremlæggelserne. 30

31 UDDANNELSENS FAG Eksamen Eksamen er mundtlig. Der tages udgangspunkt i et kort skriftligt oplæg om den selvvalgte lokalitet samt primærmateriale fra lokaliteten. Oplægget og det fremlagte materiale er udgangspunkt for behandling af faglige og fagdidaktiske emner, spørgsmål og problemstillinger i tilknytning til undervisning. Prøven tilrettelægges indenfor en samlet tidsramme på 60 minutter pr. studerende. Bedømmelse Der gives én eksamenskarakter. 31

32 UDDANNELSENS FAG Dansk Præambel Kernen i danskfaget i læreruddannelsen er arbejdet med dansk sprog og tekster på dansk. Centralt i faget står arbejdet med danskfagets didaktik og med de studerendes udvikling af indsigt og sikkerhed i egen brug af sprog og tekster. Mål Målet er, 1) at den studerende på baggrund af fagets centrale kundskaber og færdigheder bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret undervisning i skolefaget dansk, 2) at den studerende tilegner sig viden om fagets kerneområder og danner sig et overblik over fagets helhed og dele, 3) at den studerende bliver bevidst om faget dansk som identitetsskabende og kulturbærende fag, 4) at den studerende bliver i stand til at planlægge, gennemføre og evaluere forløb, hvor faget dansk indgår i samarbejde med andre fag i folkeskolen, og 5) at den studerende kan kommunikere hensigtsmæssigt såvel mundtligt som skriftligt. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik er en integreret del af alle liniefagets øvrige kundskabs- og færdighedsområder. I arbejdet indgår 1) skolefagets mål, indhold og arbejdsformer i en helhedspræget og differentieret danskundervisning, 2) skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling, 3) bestemmelser om faget i folkeskolen, 4) fagets forskellige vurderings- og evalueringsformer, 5) sammenhæng mellem fagdidaktiske og fagmetodiske refleksioner og refleksioner over tværfaglige forløb, 6) anvendelse af forskellige undervisnings- og arbejdsformer herunder projektarbejdsformer, 7) progression tænkt ind i en differentieret undervisning og 8) analyse og produktion af undervisningsmaterialer til faget dansk, såvel trykte som elektroniske. Litteratur og medietekster Der arbejdes med danske, nordiske og oversatte tekster. I arbejdet indgår 1) ældre og nyere fiktion og ikke-fiktion for børn og voksne, 2) litteratur- og medieteori, 3) litteratur- og mediepædagogik, 4) litteratur og medieteksters æstetiske, etiske og historiske dimensioner, 5) tekst- og medieproduktion, 6) analyse og fortolkning af forskellige tekster ud fra bevidste valg af teori og metode, 7) anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi, 8) begrundelse af tekstvalg ud fra faglige mål, 9) forskellige undervisnings- og tolkningsmuligheder i en tekst og 10) øvelse i at tilrettelægge en undervisning, der fremmer elevernes læselyst og udvikler dem til kompetente tekstlæsere og mediebrugere. 32

33 UDDANNELSENS FAG Sprog og kommunikation Der arbejdes med dansk sprog som modersmål og som andetsprog. I arbejdet indgår 1) sprogets opbygning, regler og normer, 2) forskellige sprogsyn og sproglig variation, 3) sprog som kommunikation, herunder sprogbrug, sprogets funktion og virkemidler, 4) kommunikationsformer i trykte og elektroniske medier, 5) børns sproglige udvikling, herunder tosprogethed, 6) det nordiske sprog- og kulturfællesskab, 7) mundtlige og skriftlige genrer, 8) retorik og vurdering af børns talesprog, 9) talt og skrevet nabosprog, 10) øvelse i at tale og skrive hensigtsmæssigt i forhold til målgruppe, genre og kommunikationssituation, 11) fortælling og oplæsning, 12) analyse af sprog og sprogbrug, herunder børnetekster, 13) vejledning af elever, herunder tosprogede, i deres mundtlige og skriftsproglige udvikling, 14) vejledning af elever i formidling, fortælling og oplæsning og 15) vurdering af elevers mundtlige og skriftlige produkter. Læsning og skrivning Der arbejdes med de studerendes egen læsning og skrivning, med begynderundervisning i skolen og med den fortsatte læse- og skriveundervisning i skolen. I arbejdet indgår 1) teorier om læseproces, læseudvikling og læsemetoder, 2) samspil mellem skrive- og læseudvikling, 3) læse- og stavevanskeligheder, 4) den fortsatte læseudvikling, forskellige læseteknikker/-strategier og læseformål, 5) håndskrift og håndskrivningsprocessen, herunder skrivevanskeligheder, 6) øvelse i at skrive de basale håndskriftformer på papir og tavle, 7) anvendelse af og undervisning i forskellige læsemåder og læsestrategier bestemt af formål, genre og medie, 8) overvejelser over, hvordan det enkelte barns skrive- og læseudvikling kan støttes, 9) analyse og vurdering af børneskrift og vejledning af børn i hensigtsmæssig håndskrivning og 10) at udarbejde hensigtsmæssigt layout i håndskrevne såvel som computerskrevne tekster. Fagets sammenhæng med læreruddannelsens øvrige fag Udvikling af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, herunder læseindlæring og læsetræning, er en dimension i alle læreruddannelsens liniefag. Dette lægger op til et naturligt samarbejde. Skriftlig og mundtlig formidling indgår i alle læreruddannelsens fag, men det er i danskfaget, at der undervises eksplicit i formidling. Det er derfor oplagt at danskfaget indgår i et samarbejde med fagene om kvalificering af de studerende på dette område. Derudover rummer faget en række æstetiske, etiske, historiske, kulturelle og sproglige dimensioner, der på forskellig vis skaber samarbejdsmuligheder med en række af læreruddannelsens øvrige fag. Indhold Generelt: På grundlag af målbeskrivelser og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i et samarbejde mellem lærere og studerende, jf. afsnittet Samarbejde om uddannelsen s. 22. Organisering: Aktiviteten skrivning og skriveundervisning har et omfang på 30 AE, der realiseres ved et kursus på 30 lektioner. 33

34 UDDANNELSENS FAG Produktkrav: I løbet af studietiden udarbejder den studerende 4 fagligt-pædagogiske skriftlige opgaver. Den enkelte opgave tager udgangspunkt i ét af indholdsområderne nævnt i de Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder: Sprog og kommunikation, Litteratur og medietekster, Læsning og læseundervisning, Medier og medieundervisning. Hvert af indholdsområderne skal være behandlet i mindst én opgave. Opgaveformuleringen foreslås af den studerende og skal godkendes af læreren. I området skrivning og skriveundervisning skal den studerende udarbejde prøver på egen skrivefærdighed samt udarbejde korte skriftlige oplæg på grundlag af disciplinens kundskabs- og færdighedsområder. Studieopgaver i tilknytning hertil skal godkendes af læreren. Mødepligt: Der er mødepligt til kurset i skrivning og skriveundervisning. Eksamen Eksamen består af en skriftlig og en mundtlig prøve. 1) Opgaverne til den skriftlige prøve stilles af Undervisningsministeriet. Prøven gennemføres efter centralt fastlagte bestemmelser herom. 2) Ved lodtrækning 7 dage før det i studieordningen fastsatte afleveringstidspunkt afgøres, udvælges én af de fire under produktkrav nævnte fagligt-pædagogiske skriftlige opgaver. Med udgangspunkt heri udformes et kort skriftligt oplæg, der afleveres inden 15. maj i eksamensåret. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i det korte skriftlige oplæg, der tjener som disposition for prøven. Den mundtlige prøve varer 60 minutter. Bedømmelse Der gives to eksamenskarakterer, én for den skriftlige og én for den mundtlige prøve. Prøverne skal bestås hver for sig. 34

35 UDDANNELSENS FAG Dansk som andetsprog Præambel Kernen i faget dansk som andetsprog i læreruddannelsen er sprog og kultur set i et andetsprogsperspektiv og fagets didaktik. Mål Målet er, at den studerende 1) på baggrund af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder bliver i stand til at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning af tosprogede elever, 2) tilegner sig viden om tosprogethed, andensprogstilegnelse, sprog og sprogbrug samt færdighed i at beskrive og analysere sprog, og 3) får indsigt i kulturteorier og -begreber. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik I arbejdet indgår 1) fagets organisering i skolen, herunder dets begrundelse og historiske udvikling, 2) faget dansk som andetsprogs mål, indhold og arbejdsformer i skolen, 3) faget som en dimension i folkeskolens øvrige fag, 4) sprogundervisningsteorier og metoder, 5) lærerens rolle som sproglig vejleder af tosprogede elever i deres mundtlige og skriftlige andetsprogsudvikling, 6) fagets forskellige evaluerings- og vurderingsformer, 7) analyse, vurdering og udarbejdelse af undervisningsmaterialer til tosprogede elever og 8) anvendelse af forskellige undervisnings-, arbejds- og evalueringsformer. Andetsprogstilegnelse I arbejdet indgår 1) teorier om tilegnelse af andetsproget, herunder modersmålets betydning, 2) progression i sprogtilegnelse, herunder strategier for ordforrådstilegnelse og lyttestrategier på andetsproget, 3) mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed og kommunikationsstrategier, 4) tosprogethed og tosproget udvikling; sprogblanding, kodeskift og lån og 5) intersprog og intersprogsanalyse. Sprog og sprogbrug I arbejdet indgår 1) dansk sprog i et sammenlignende perspektiv, 2) sprogbrug og sprognormer og 3) beskrivelse og analyse af elevsprog (intersprogsanalyse). Læsning og skrivning i et andetsprogsperspektiv I arbejdet indgår 1) alfabetisering på dansk som andetsprog, 2) teori om den grundlæggende læse- skriveudvikling med vægt på læse- skriveudvikling på andetsproget og 3) den fortsatte læse- og skriveudvikling. 35

36 UDDANNELSENS FAG Sprog og kultur I arbejdet indgår 1) kulturteori og kulturopfattelser, herunder samspillet mellem sprog og kultur, 2) sprog og identitetsdannelse i et flerkulturelt samfund, 3) den flerkulturelle skole, 4) interkulturel undervisning og 5) tosprogethed som samfundsmæssigt fænomen, herunder sprog- og uddannelsesplanlægning. Fagets sammenhæng med læreruddannelsens øvrige fag Dansk som andetsprog er en naturlig dimension i alle folkeskolens fag. I seminariefaget dansk som andetsprog er mødet mellem tosprogede elevers dansksproglige forudsætninger og folkeskolens fags fagsprog et genstandsfelt. Det lægger naturligt op til et samarbejde med de fag i læreruddannelsen, der også er skolefag. Derudover rummer faget en række samfundsmæssige, kulturelle og sproglige aspekter, som har berøringsflader med en del af læreruddannelsens øvrige fag. Her er også oplagte samarbejdsmuligheder. Indhold Generelt: På grundlag af målbeskrivelser og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i et samarbejde mellem lærere og studerende, jf. afsnittet Samarbejde om uddannelsen s. 22. Organisering: Der indgår feltarbejder i studiet. Produktkrav: De studerende udarbejder, enkeltvis eller i grupper, mindst 4 skriftlige opgaver, der ved deres godkendelse dokumenterer opfyldelsen af deltagelsespligten. Opgaverne inddrager hver for sig flere af de i de centrale kundskabs- og færdighedsområder nævnte indholdsområder. De skriftlige opgaver fremlægges på holdet. Mødepligt: Der er mødepligt til fremlæggelserne af de skriftlige opgaver. Eksamen Eksamen består af en skriftlig og en mundtlig prøve. 1) Opgaverne til den skriftlige prøve stilles af Undervisningsministeriet. Prøven gennemføres efter centralt fastlagte bestemmelser herom. 2) Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i en af de 4 skriftlige opgaver, som vælges ved lodtrækning. Eksaminanden udarbejder en skriftlig disposition, der afleveres ved prøvens begyndelse. Der gives forberedelsestid. Den mundtlige prøve varer 60 minutter. Bedømmelse Der gives to eksamenskarakterer, én for den skriftlige og én for den mundtlige prøve. Prøverne skal bestås hver for sig. 36

37 UDDANNELSENS FAG Engelsk Præambel Kernen i engelsk liniefag i læreruddannelsen udgøres af engelskfagets didaktik, engelsk sprog og sprogbrug, forskellige engelsksprogede tekster og engelskfagets kulturelle dimension. Mål Målet er, at den studerende tilegner sig 1) færdighed i at planlægge og evaluere sprogundervisning samt færdighed i at opstille kriterier for vurdering af arbejdsformer, aktiviteter og materialer, 2) sikkerhed i at forstå talt og skrevet engelsk og i at udtrykke sig mundtligt og skriftligt, 3) viden og bevidsthed om sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug samt færdighed i at analysere og beskrive sprog og 4) viden om og indsigt i begrebet kulturforståelse og dennes betydning i undervisningssammenhænge, samt viden om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik 1) Bestemmelser om faget i skolen; skolefagets begrundelse og historiske udvikling. 2) Kriterier for planlægning, gennemførelse og evaluering af engelskundervisningen i folkeskolen, inklusive fokus på metoder, materialer, progression, undervisningsdifferentiering og lærerens rolle som sproglig vejleder. 3) Kriterier for udvælgelse af indhold i undervisningen. 4) Varierede aktivitetstyper, der sigter på at udvikle sprogfærdighed, motivation for faget og selvstændig læring. 5) Kriterier for vurdering og fremstilling af undervisningsmaterialer. 6) Kriterier for valg af andre hjælpemidler til brug i undervisningen. 7) Engelskfagets rolle i tværfaglige sammenhænge. Sprogfærdighed og sprogtilegnelse 1) Kommunikationsstrategier i de fire grundlæggende færdigheder (lytte, læse, tale og skrive). 2) Strategier for ordforrådstilegnelse. 3) Teorier om sprogtilegnelse og heraf afledte metoder. Sprog og sprogbrug 1) Analyse af et varieret tekstudvalg, herunder lyd og billede, med henblik på bevidstgørelse om stillag og tekstopbygning. 2) Vurdering af læringsmæssige muligheder i forskellige genrer. 3) Semantik, udtale, intonation, ordforråd, ortografi, grammatik, tekstlingvistik og pragmatik. 4) Beskrivelse og analyse af elevsprog (intersprogsanalyse). 5) Komparativ sprogbeskrivelse. Kultur- og samfundsforhold 1) Andre kulturer set i relation til egen kultur; kulturforståelse og interkulturel kompetence. 2) Tekster på engelsk, der behandler emner af universel og global karakter samt tekster om engelsktalende lande, der belyser kultur- og samfundsforhold. 3) Engelsk som modersmål og som fremmedsprog, herunder engelsk som kommunikationssprog i internationale sammenhænge (lingua franca). 4) Kulturbegrebets forskellige facetter og disses forbindelser til andre fag. 37

38 UDDANNELSENS FAG Samspil med andre fag i læreruddannelsen Forbindelsen mellem almen didaktik og fagdidaktikken tydeliggøres bl.a. i forbindelse med praktikken. Endvidere kan mange af engelskfagets forskellige aspekter indgå i forbindelse med nogle af læreruddannelsens øvrige fag; med disse fag arbejdes i perioder funktionelt tværgående. Indhold Generelt: På grundlag af målbeskrivelsen og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i et samarbejde mellem lærer og studerende, jf. afsnittet Samarbejde om uddannelsen s. 22. Organisering: I tilknytning til liniefagspraktikken udarbejder den studerende alene eller sammen med praktikholdet et kort skriftligt oplæg omhandlende fagdidaktiske problemstillinger jf. punktet Fagdidaktik i de centrale kundskabs- og færdighedsområder. Oplægget fremlægges på linieholdet. Produktkrav: a) I tilknytning til et eller flere selvvalgte temaer udarbejder den studerende en oversigt på engelsk over de tekster, som opgives til eksamen. Oversigten skal være fyldig og repræsentativ for arbejdet med kultur- og samfundsforhold og skal foruden teksttitler indeholde en begrundelse for tekstvalget. Mindst én og højst to tredjedele af teksterne skal være fælleslæste. b) Den studerende udarbejder et kort skriftligt oplæg på engelsk om et emne med særlig vægt på fremmedsprogspædagogik/fagdidaktik. Oplægget kan være en videreførelse af arbejdet med det fagdidaktiske oplæg med tilknytning til liniefagspraktikken. Afløsning: Fonetik (udtale og intonation) kan afløses ved et kursus med mødepligt. Mødepligt: Der er mødepligt til fremlæggelserne af de fagdidaktiske opgaver med tilknytning til liniefagspraktikken. Eksamen Eksamen består af en skriftlig og en mundtlig prøve. 1) Opgaverne til den skriftlige prøve stilles af Undervisningsministeriet. Prøven gennemføres efter centralt fastlagte bestemmelser herom. 2) Den mundtlige prøve er en prøve i a) sproglig viden med udgangspunkt i en forelagt tekst. Eksaminationen foregår på dansk eller engelsk efter eksaminandens valg. b) kultur- og samfundsforhold samt tekstfortolkning og tekstforståelse på grundlag af de opgivne tekster. Eksaminationen foregår på engelsk. c) fremmedsprogspædagogik/fagdidaktik med udgangspunkt i den studerendes korte skriftlige oplæg. Eksaminationen foregår på engelsk. Prøverne 2b) og 2c) er samtidig en prøve i mundtlig sprogfærdighed. Der gives forberedelsestid. Prøven varer 60 minutter. 38

39 UDDANNELSENS FAG Bedømmelse Der gives to eksamenskarakterer, én for den skriftlige og én for den mundtlige prøve. Prøverne skal bestås hver for sig. 39

40 UDDANNELSENS FAG Fysik/kemi Præambel Fysik/kemi i læreruddannelsen har som kerne at sætte den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret undervisning i faget fysik/kemi. Dette foregår bl.a. ved at udforske natur og teknologi i et vekselspil mellem teori og empiri. Mål Målet er at den studerende 1) tilegner sig faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at undervise i fysik/kemi i folkeskolen, 2) opnår viden om og erfaring med forskellige arbejdsformer og fagdidaktiske problemstillinger, 3) tilegner sig viden om og indsigt i grundlæggende faglige begreber og modeller for de mikro- og makroskopiske verdensbilleder, i stofkredsløb og i energistrømme, 4) opnår indsigt i og forståelse af den rolle teknologi og videnskabsfagene fysik, kemi og astronomi spiller i udviklingen af kultur og samfund og 5) opnår viden om og erfaring med at udforske fænomener med et fysisk eller kemisk indhold. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktikken indgår i alle fagets hovedområder. Den studerende skal arbejde med 1) centrale bestemmelser og vilkår for faget i skolen, 2) begrundet planlægning af undervisning i faget, 3) læringsmuligheder og læringsproblemer, der i særlig grad er forbundet med undervisning i faget, 4) fagets muligheder i tværfaglige projekter, temauger og lignende, 5) eksterne muligheder og samarbejdspartnere herunder virksomhedsbesøg, ekskursion og feltarbejde, 6) evaluering af skoleklassens og den enkelte elevs arbejde, 7) analyse og vurdering af undervisningsmidler og 8) udvikling af fysik/kemi-undervisning. Inden for fagets hovedområder udvælges begreber, teorier, fænomener og problemstillinger med lærerprofessionen som det centrale omdrejningspunkt. Grundlæggende faglige begreber og teorier 1) Stofs partikelnatur. 2) Energi, energiomsætninger og energistrømme. 3) Universets og solsystemets opbygning, dannelse og udvikling. Fysik og kemi i hverdag og samfund 1) Samfundsmæssige problemstillinger, der kan undersøges med fysiske og kemiske begreber og metoder. 2) Teknologianalyse med vægt på teknologiens indhold af teknik og fysisk/kemisk viden. 3) Naturfænomener og deres udforskning. Den historiske udvikling i videnskabsfagene fysik, kemi og astronomi 1) Væsentlige perioder i videnskabsfagenes historie. 2) Historiske og moderne naturvidenskabelige verdensbilleder 40

41 UDDANNELSENS FAG 3) Væsentlige træk ved den teknologiske udvikling. 4) Elementer af videnskabsfilosofi. Samspil med de øvrige fag Såvel de grundlæggende faglige begreber og teorier som de kulturelle, samfundsmæssige, filosofiske og historiske elementer kan indgå i en bredere sammenhæng med læreruddannelsens øvrige fag. Risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger 1) Risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med undervisning i faget. 2) Risikovurdering i forbindelse med udvælgelse og planlægning af undervisningsaktiviteter Indhold Generelt: På grundlag af målbeskrivelsen og med inddragelse af de central kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i et samarbejde mellem lærer og studerende, jf. afsnittet Samarbejde om uddannelsen, s.22 Organisering: Studiet organiseres i temaer og eksperimentelle projekter. Arbejdet foregår i grupper. Produktkrav: I tilknytning til hvert tema og hvert eksperimentelt projekt udfærdiger gruppen en skriftlig opgave. Opgaven fremlægges og begrundes på holdet. Med baggrund i gruppernes arbejde med opgaverne udarbejder den studerende alene eller i samarbejde med andre 5 8 korte skriftlige oplæg, som tilsammen skal dække de centrale kundskabs- og færdighedsområder. Emnerne vælges af den studerende og godkendes af læreren. Afløsning: Ingen særlige bestemmelser. Mødepligt: Der er mødepligt til de mundtlige fremlæggelser. Eksamen Eksamen består af en praktisk-mundtlig prøve. Prøven tager udgangspunkt i et af de korte skriftlige oplæg, som vælges ved lodtrækning. Eksaminanden afleverer en skriftlig disposition ved prøvens begyndelse. Under eksaminationen gennemføres centrale og relevante eksperimenter. Der gives forberedelsestid. Prøven varer 60 minutter. Bedømmelse Der gives én eksamenskarakter 41

42 UDDANNELSENS FAG Geografi Præambel Geografis kerne er samspillet mellem mennesker og natur, som konkret kommer til udtryk i de problemstillinger, der knytter sig til menneskers levevilkår i forskellige regioner. Centralt i faget står globaliseringens indflydelse på kultur, natur og levevilkår samt dens påvirkning af relationerne mellem verdens stater og folk. Mål Målet er, at den studerende bliver i stand til at 1) inddrage og anvende geografisk viden i skolens hverdag - såvel i faget geografi som i tværfaglige sammenhænge, 2) vurdere i hvilket omfang og hvordan fagets teorier, kilder, metoder og arbejdsformer, herunder IKT, kan bidrage til elevernes forståelse af den verden, de lever i, 3) etablere rammer for og tilrettelægge elevernes læring i faget samt inddrage ekskursioner og feltarbejder i forskellige typer af regioner og 4) tilegne sig viden om fagets kerneområder. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik Fagdidaktikken indgår i alle fagets hovedområder. De studerende skal arbejde med 1) kriterier for stofudvælgelse, principper for planlægning og evaluering af læreprocesser i relation til de gældende fagbeskrivelser og elevernes medindflydelse, 2) skolefagets udvikling samt geografiske perspektiver på aktuelle begivenheder og problemstillinger af lokal, regional og global karakter, 3) overvejelser over hvordan elevernes geografiske sprog og dannelse kan udvikles, 4) analyse og vurdering af undervisningsmaterialer til faget, 5) fagets relationer til de andre naturvidenskabelige fag samt læreruddannelsens og folkeskolens fag i øvrigt og 6) kontinuitet og progression mellem indholdet i natur/teknik og geografi. Indsigt i fagets vidensområder og færdigheder opnås gennem vekselvirkning og samspil i arbejdet med 1) fagets systematiske discipliner (rumlige fordelingsmønstre af betydning for samspillet mellem mennesker og natur), 2) sammenhængende analyser af regioner på lokalt, regionalt og globalt niveau og 3) problemstillinger, der knytter sig til menneskers levevilkår forskellige steder på jorden. Det naturgeografiske grundlag De studerende skal arbejde med naturgeografiske udbredelsesmønstre som resultat af stof- og energistrømme, geologi, geomorfologi, jordbundsgeografi, meteorologi, klimatologi og hydrologi. Denne teori skal kunne anvendes til 1) analyser af mineraler, bjergarter, jordbund, vand, klima og energiråstoffer lokalt, regionalt og globalt og 2) diskussion af årsager til og konsekvenser af forandringer i miljøet som resultat af naturlige og menneskeskabte processer, herunder klimaændringer, knaphed på rent vand og andre resurser, samt ødelæggelse af jordbunden. 42

43 UDDANNELSENS FAG Det kulturgeografiske grundlag De studerende skal arbejde med befolkningsgeografi, levevilkår hos forskellige folk, bebyggelsesgeografi, den globale fordeling af rige og fattige regioner, udviklingsteorier, interkulturel forståelse og geopolitik. Denne teori skal kunne anvendes til 1) analyser af jorden som et system af interaktive regioner, der udvikles i et samspil mellem mennesker og naturgeografiske forhold; forhold omhandlende opdelingen af stater og nationer og betydningen af overnationale organisationer skal integreres i forståelsen af dette samspil og 2) diskussion af problemstillinger vedrørende fattigdom, undertrykkelse og menneskerettigheder, herunder forskellige demokratiopfattelsers betydning for levevilkår; betydningen af handel, investeringer og ulandsbistand som middel til at skabe udvikling; geopolitiske beslutningers betydning for levevilkårene. Samspillet mellem menneske og natur De studerende skal arbejde med sammenhænge mellem menneske- og natursyn og udnyttelsen af natur og kulturgrundlaget, herunder begreberne bæredygtighed og globalisering. Befolkningsudvikling, urbanisering og politisk/økonomisk geografi indgår i dette hovedområde. Disse stofområder i faget skal kunne anvendes i 1) analyser af forholdet mellem mennesker, resurser, produktion og omgivelser i regioner med forskellig økonomisk, social og teknologisk udvikling og 2) diskussion af problemstillinger i forhold til resursebetragtninger, miljøproblemer og afledte interessekonflikter lokalt, regionalt og globalt. Sammenhæng i faget, og fagets bidrag til sammenhæng i uddannelsen De faglige pædagogiske værktøjer (som fx egne iagttagelser, undersøgelser, målemetoder, litteratur, billeder, statistik, kort, forskellige typer af atlas samt anvendelse og brug af geografiske informationssystemer GIS) samt feltarbejder, ekskursioner og studierejser i relation til såvel natur- som kulturgeografiske emner skal kunne indgå i en bredere sammenhæng med læreruddannelsens øvrige fag, hvor geografi kan bidrage med en rumlig synsvinkel og en perspektivering, der bygger bro mellem natur- og samfundsvidenskab. Indhold Generelt: På grundlag af målbeskrivelsen og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i et samarbejde mellem lærer og studerende, jf. afsnittet Samarbejde om uddannelsen s. 22. Organisering: I undervisningen indgår et antal obligatoriske øvelser, feltarbejder og ledede ekskursioner. Produktkrav: I løbet af studietiden udarbejder den studerende 5 skriftlige opgaver, som er indholdsplaner for undervisningsforløb, der hver for sig integrerer stof fra flere af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder og som tilsammen omfatter dem alle. Planerne fremlægges, begrundes og diskuteres på holdet jf. CKF-afsnittet Fagdidaktik. Emnerne vælges af den studerende og godkendes af læreren. De 5 skriftlige opgaver skal som led i opfyldelsen af deltagelsespligten (jf. studieordningen side 19 pkt. 8 c) godkendes af læreren. Opgaverne er at betragte som baggrund for udformningen af det korte skriftlige oplæg, der skal afleveres inden 15. maj i eksamensåret. Afløsning: Ingen særlige bestemmelser. 43

44 UDDANNELSENS FAG Mødepligt: Der er mødepligt til fremlæggelserne af planerne for undervisningsforløb samt til mindst to ekskursioner af flere dages varighed. Eksamen Ved lodtrækning 3 dage før det fastsatte afleveringstidspunkt afgøres, hvilken af de under Produktkrav omtalte 5 skriftlige opgaver den studerende skal bruge som baggrund for udarbejdelsen af et kort skriftligt oplæg. Eksamen består af en mundtlig prøve. Eksaminationen tager udgangspunkt i det af den studerende udarbejdede korte skriftlige oplæg. Under prøven skal den studerende demonstrere brug af faglige kilder, metoder og modeller Eksaminanden afleverer en skriftlig disposition ved prøvens begyndelse. Prøven varer 60 minutter. Bedømmelse Der gives én eksamenskarakter. 44

45 UDDANNELSENS FAG Historie Præambel Historie handler om at undersøge, tolke og forklare kontinuitet og forandring i menneskers samfundsmæssige liv fordelt i tid og rum. Centralt i faget står arbejdet med historiedidaktik og med at udvikle indsigt i egen og andres brug af historien. Mål Målet er, at den studerende har tilegnet sig 1) faglige, didaktiske og formidlingsmæssige kompetencer i at undervise i skolefaget historie, 2) viden om og evne til at anvende videnskabsfagets teorier og metoder, 3) indsigt i sammenhængen mellem videnskabsfaget, liniefaget og skolefaget, 4) færdighed i at formulere fagligt begrundede problemstillinger, 5) færdighed i kritisk at analysere og i argumentere for tolkninger og vurderinger (af historiske problemstillinger), 6) indsigt i væsentlige emner og temaer fordelt i tid og rum, 7) indsigt i egen og andres kulturer og 8) reflekteret forståelse af samspil mellem nutidsforståelse, fortidstolkning og fremtidsforventning. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Historiedidaktik 1) Formelle bestemmelser for skolefaget historie og eksempler på udmøntning i praksis. 2) Skolefagets historie. 3) Forskellige historiedidaktiske teorier, som fx demokratisk dannelse, narrativ erkendelse, historiebevidsthed, herunder a) indsigt i børns brug og forståelse af historie i og uden for skolen, b) opfattelse af tid og rum, c) sammenhængsforståelse og d) forståelse af at være historieskabte og historieskabende. 4) Overvejelser og begrundelser for valg af indhold, arbejds- og formidlingsformer i skolefaget, herunder a) vedkommende og væsentlige emner/temaer med problemstillinger, b) kritiske og problematiserende arbejdsformer, c) fagligt og tværfagligt projektarbejde, d) undervisningsmaterialer, e) IKT, f) historisk værkstedsarbejde/rekonstruktion, ekskursioner, studieture og brug af museer og historiecentre og g) fortælling, drama, film og billeder. Teorier og metoder 1) Fagets teorier, begreber og metoder. a) Historiebevidsthed og dannelse. b) Problemformulering, materialekritisk analyse og syntesedannelse. c) Fagets udvikling og forskellige fagsyn. d) Teorier, begreber og metoder fra andre relevante videnskaber og fagområder. 45

46 UDDANNELSENS FAG Emner og temaer 1) Emner og temaer med problemstillinger fordelt i tid og rum, valgt eksemplarisk ud fra følgende kriterier: a) Tolkninger af forandring og kontinuitet. b) Aktualitet og distancering. c) Forskellige fagsyn og brug af historie. 2) Ved valget af emner og temaer i liniefagsforløbet skal følgende aspekter samlet set være dækket: a) Forskellige synsvinkler, herunder politisk, økonomisk, social, kulturel og mentalitetshistorisk. b) Værdier og normer samt menneskerettigheder, herunder samspillet mellem menneske og natur. c) Det lokale, det nationale og det internationale. d) Individuelle og kollektive identiteter. e) Samspillet mellem den lille og den store historie. f) Forholdet mellem aktør og struktur. g) Kulturmøder. 3) Køn og social placering (statifikation). 4) Forskellige forsøg på at skabe sammenhæng i og overblik over historiske forløb. 5) Mindst et emne/tema skal tage udgangspunkt i tværfaglige/professionsrettede problemstillinger. 6) I alle emner/temaer skal historiedidaktiske aspekter integreres. Sammenhæng i faget og fagets bidrag til sammenhæng i uddannelsen Historiefagets genstandsområde er socialt relevant menneskelig adfærd og sådanne ikkemenneskelige forhold som er relevante for menneskelig adfærd, derfor er historiefaget i sig selv tværfagligt. Faget indgår i en bredere sammenhæng med læreruddannelsens øvrige fag, hvor historie for den enkelte studerende kan bidrage med identitetsarbejde og dannelse samt med udvikling af historiebevidsthed og sammenhængsforståelse. Indhold Generelt: På grundlag af målbeskrivelsen og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i et samarbejde mellem lærer og studerende, jf. afsnittet Samarbejde om uddannelsen s. 22. Organisering: Der arbejdes med min. 4 emner eller temaer, som tilsammen dækker fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. I undervisningen indgår mindst 4 obligatoriske ekskursioner eller studiebesøg, som planlægges og gennemføres af de studerende. Produktkrav: Den studerende vælger et emne, der dækker flere aspekter af de centrale kundskabsog færdighedsområder og udarbejder en skriftlig opgave om det valgte emne. Emnet skal godkendes af læreren. Afløsning: Ingen særlige bestemmelser. Mødepligt: Ingen særlige bestemmelser. 46

47 UDDANNELSENS FAG Eksamen Eksamen består af en mundtlig prøve: 1) En samtale om den skriftlige opgave. 2) Et lodtrukket spørgsmål inden for det i studietiden gennemarbejdede stof. Der gives forberedelsestid. Prøven varer 60 minutter. Bedømmelse Der gives én eksamenskarakter, som bygger på en samlet vurdering af den skriftlige opgave og den mundtlige prøve. 47

48 UDDANNELSENS FAG Hjemkundskab Præambel Kernen i hjemkundskabsfaget er kundskaber, færdigheder og værdier med udgangspunkt i hjemmets område samt hjemkundskabsfagets didaktik. Centralt i faget er menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til virksomhed i hjemmet og til hjemmets samspil med natur, kultur og samfund med henblik på sundhed og livskvalitet for den enkelte og for andre. Mål Målet er, at den studerende 1) tilegner sig faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at undervise i hjemkundskab i folkeskolen og for at forestå anden undervisning og formidling med relation til dette fagområde, 2) kan begrunde, planlægge, udføre og evaluere undervisning og formidling i hjemkundskab, som tager hensyn til bestemmelser for folkeskolen og for faget, samt til samfundsudviklingen og til elevernes behov og forudsætninger, 3) opnår kritisk og refleksiv indsigt i faglige, pædagogiske og didaktiske problemstillinger knyttet til faget historisk og aktuelt og med henblik på fremtidsmuligheder og 4) overvejer problemstillinger vedrørende fagområdets betydning for det gode liv/sundhed og livskvalitet og for opdragelse til demokratiske værdier og udvikler sig fagligt, pædagogisk og menneskeligt gennem arbejdet med hjemkundskabsfaget. Centrale kundskabs - og færdighedsområder Fagdidaktik Fagdidaktikken indgår i alle fagets hovedområder. De studerende skal arbejde med 1) almen- og fagdidaktiske teorier, som vedrører begrundelser for undervisning i faget, såvel historisk som aktuelt og med henblik på fremtidsmuligheder, 2) kriterier for stofudvælgelse, principper for planlægning og evaluering af læreprocesser i relation til bestemmelser for folkeskolen og for faget og til hensynet til den enkelte elevs behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder, 3) skolefagets udvikling i et historisk, pædagogisk og samfundsmæssigt perspektiv, 4) analyse og vurdering af undervisningsmaterialer til faget og 5) fagets relationer til de øvrige praktisk- musiske fag, samt til læreruddannelsens og folkeskolens fag i øvrigt. Fagets hovedområder Hjemkundskabs kernefaglighed rummer kerneområder såvel som perspektiver, som skal behandles hver for sig og i samspil med hinanden, idet d idaktiske overvejelser inddrages. Kerneområder Fødevarer, ernæring, madlavning, måltider, kost, hygiejne og forbrug. Perspektiver Sundhed og livskvalitet, æstetisk og skabende virksomhed, ressourcer og miljø, teknologiske og samfundsmæssige aspekter, sociale, kulturelle og historiske aspekter, etiske spørgsmål og overvejelser, handlemuligheder i skole, hjem og samfund. 48

49 UDDANNELSENS FAG Fagets teori og metode I faget indgår følgende faglige grundstrukturer, som behandles enkeltvis og i samspil med hinanden: Håndværk - æstetik - videnskab. Indsigt i hjemkundskabs kerneområder og perspektiver opnås gennem en varieret brug af fagets faglige grundstrukturer samt følgende metoder og arbejdsformer: 1) Praktisk og håndværksmæssig virksomhed. 2) Æstetiske teorier og læreprocesser. 3) Naturvidenskabelige teorier, forklaringer og metoder, herunder samspil med sundhed og ressourcer og miljø. 4) Humanistiske teorier og metoder, herunder samspil med historiske samfundsmæssige og kulturelle processer. 5) Samfundsfaglige og sociologiske teorier og metoder, herunder samspil med sociale forhold og samfundsmæssige vilkår samt med sundhed og med ressourcer og miljø. 6) Etiske spørgsmål og betydning for sundhed og livskvalitet for den enkelte og andre. Sammenhæng i faget og fagets bidrag til sammenhæng i uddannelsen Hjemkundskabsfaget er af tværfaglig karakter og har overlapningsområder til de fleste af folkeskolens og læreruddannelsens fag. Områderne sundhed og livskvalitet og handlemuligheder i skole, hjem og samfund er overordnede for arbejdet med faget. Faget k an bidrage med hjemmets, husholdningens og forbrugerens synsvinkel i tværfaglige samarbejder, og det kan tilbyde en perspektivering, som bygger bro mellem forskellige erkendeformer af såvel videnskabelig som æstetisk karakter. Indhold Generelt: På grundlag af målbeskrivelsen og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i et samarbejde mellem lærer og studerende, jf. afsnittet Samarbejde om uddannelsen s. 22. Organisering: I løbet af studietiden skal den studerende arbejde med 3 selvvalgte emner, dækkende forskellige sider af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Produktkrav: Arbejdet med hvert af ovennævnte selvvalgte emner skal, som led i opfyldelsen af deltagelsespligten (jf. studieordningens s. 19 pkt. 8 c)), sammenfattes i en fremlæggelse / rapport. Højst to af disse kan udarbejdes i grupper (max. 3 studerende). Emnerne skal godkendes af læreren. Den studerende udarbejder en skriftlig opgave om et selvvalgt emne inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Emnet skal godkendes af læreren. Opgaven tjener som grundlag for eksaminationen ved både den praktiske og den mundtlige prøve. Afløsning: Ingen særlige bestemmelser. Mødepligt: Der er mødepligt til fremlæggelser og eventuelle ekskursioner. 49

50 UDDANNELSENS FAG Eksamen Eksamen består af en praktisk og en mundtlig prøve. 1) Den praktiske prøve. Den studerende udfører et praktisk arbejde, tilrettelagt af den studerende på grundlag af den skriftlige opgave. 2) Den mundtlige prøve. Der prøves i de centrale kundskabs- og færdighedsområder med udgangspunkt i den skriftlige opgave. Prøverne tilrettelægges inden for en samlet tidsramme på 60 minutter pr. studerende. Bedømmelse Der gives én eksamenskarakter, som bygger på en samlet vurdering af den praktiske prøve, den skriftlige opgave og den mundtlige prøve. 50

51 UDDANNELSENS FAG Håndarbejde Præambel Kernen i faget håndarbejde i læreruddannelsen er forståelse og fremstilling af den materielle kultur i form af tekstiler og igennem tekstile arbejdsformer. Designbegrebet samler fagets håndværksmæssige, æstetiske og kulturelle dimensioner. Mål Målet er, at den studerende tilegner sig kompetencer til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret undervisning i håndarbejde. Den studerende må derfor opnå viden og erfaring med hensyn til materialer, redskaber og teknikker, indsigt og øvelse i æstetiske erkende- og udtryksformer samt forudsætninger for at reflektere over tekstile produkters og processers forhold til natur, kultur og samfund. Den studerende må desuden udvikle en analyserende, eksperimenterende og problemløsende tilgang til tekstile designprocesser og produkter inden for såvel den håndværksmæssige som den æstetiske og kulturelle dimension i faget. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik 1) Skolefagets begrundelse, mål, indhold og historiske udvikling. 2) Læring gennem oplevelsesmæssig, udtryksmæssig, håndværksmæssig, analytisk og kommunikativ virksomhed. 3) Begrundelse, planlægning, gennemførelse og vurdering af undervisningsningsforløb i forskellige pædagogiske sammenhænge. 4) Visuel kommunikation og faglig formidling af håndværksmæssige, skabende og analytiske processer. Håndværksmæssig virksomhed 1) Tekstile materialers oprindelse, fremstilling og egenskaber set i et globalt og bæredygtigt perspektiv. 2) Fra fiber til form. 3) Fra flade til rumlig form. 4) Forholdet mellem materialer, redskaber og teknikker. Skabende virksomhed 1) Farve, form, funktion, komposition, redskaber og teknikker med henblik på æstetiske erfarings- og produktionsformer. 2) Eksperimenter, udvikling og fornyelse inden for tekstile processer og produkter. 3) Tekstile designprocessser problemløsning og kommunikation. Samfundsmæssig og kulturel virksomhed 1) Tidligere tiders og andre kulturers tekstiltraditioner. 2) Kulturelle, økonomiske og økologiske forudsætninger for menneskers udformning og anvendelse af tekstiler. 3) Tekstilers rolle som nonverbalt kommunikationsmiddel med henblik på forståelse og formidling af symboler, livsstil, hverdagskultur og kulturmøder. 51

52 UDDANNELSENS FAG Håndarbejdes bidrag til sammenhæng i uddannelsen Faget bidrager til sammenhæng og samspil i uddannelsen på flere niveauer: 1) Anvendelsen af forskellige læreformer, herunder mesterlæreprincipper (kognitiv mesterlære, situeret læring). 2) Anskuelsen af design- og fremstillingsprocesser som problemløsning. 3) Spændvidden i forståelsen af kulturel betydningsdannelse. Faget kan således etablere meningsfulde relationer til ikke blot andre praktiske og æstetiske fag, men også til naturfagene, samfundsfagene og de øvrige kulturfag. Indhold Generelt: På grundlag af målbeskrivelsen og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i et samarbejde mellem lærer og studerende, jf. afsnittet Samarbejde om uddannelsen s. 22. Organisering: I løbet af studietiden udarbejder den studerende 3 skriftlige opgaver omhandlende fagligt/pædagogiske problemstillinger jf. CKF-området Fagdidaktik. Til den ene opgave knyttes et studieforløb af mere eksperimenterende karakter. En anden af opgaverne skal fremlægges og evalueres på holdet. Der er mødepligt til fremlæggelserne. Emnerne vælges af den studerende og godkendes af læreren. Produktkrav: Den studerende udarbejder et selvvalgt tematisk projekt, som dækker fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Projektet skal omfatte både praktiske elementer og en skriftlig opgave, der beskriver den studerendes tekstile designproces gennem billeder, prøver og tekst.. Emnet skal godkendes af læreren. Afløsning: Ingen særlige bestemmelser. Mødepligt: Der er mødepligt til det eksperimenterende undervisningsforløb, til fremlæggelserne af de skriftlige opgaver samt til introduktionsforløbet med den tekstile designproces. Eksamen Eksamen består af en praktisk og en mundtlig prøve. 1) Den praktiske prøve er en udstilling af det selvvalgte tematiske projekt. 2) Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i udstillingen og den skriftlige opgave og et kort skriftligt oplæg af fagdidaktisk karakter jf. CKF-punktet Fagdidaktik. Prøverne tilrettelægges inden for en samlet tidsramme på 60 minutter pr. studerende. Bedømmelse Der gives én eksamenskarakter, som bygger på en samlet vurdering af udstillingen, den skriftlige opgave og den mundtlige prøve. 52

53 UDDANNELSENS FAG Idræt Præambel Centralt i idrætsfaget er samspillet mellem det kropslige, det kulturelle og det didaktiske, belyst gennem fagets videnskabelige dimensioner, natur- og sundhedsvidenskabelig og humanistisksamfundsvidenskabelig. Idrætsfagets kerne i læreruddannelsen er undervisning i, om og gennem bevægelse. Mål Målet er, at den studerende tilegner sig 1) alsidige idrætslige færdigheder og kropslige kompetencer samt indsigt i egne og andres reaktioner og handlemuligheder, 2) viden om og forståelse af biologisk og humanistisk idrætsteori i relation til børn og unges fysiske aktivitet og udvikling, 3) viden om og færdighed i at anvende og perspektivere egne og andres oplevelser, iagttagelser og erfaringer i forståelsen af lærerarbejdet i pædagogisk og didaktisk sammenhæng og 4) viden om og færdighed i at analysere og vurdere idrættens funktioner i et livslangt perspektiv set i historiske, kulturelle og sundheds- og samfundssammenhænge. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik 1) Teoretisk og praktisk kompetence i selvstændigt at kunne træffe og begrunde valg i forbindelse med planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning. 2) Didaktisk kompetence til udvikling af idrætsundervisning og læreprocesser i idræt. 3) Vurdering af idrætsundervisning ved hjælp af forskellige perspektiver som det legende, det konkurrencemæssige, det udtryksmæssige, det eksperimenterende, det sundhedsmæssige og det miljømæssige. 4) Kompetence i at kunne integrere kropslige arbejds og udtryksformer i andre fag, herunder muligheder i tværfaglige sammenhænge og projektarbejde. Alsidige idrætslige færdigheder i praksis og teori 1) Udvikling af egne alsidige idrætslige færdigheder samt kropslige kompetencer. 2) Viden om og indsigt i biologiske og humanistiske stofområder i relation til børn og unges fysiske, psykiske og sociale udvikling. 3) Refleksion og perspektivering udfra oplevelser med egen krop. 4) Udtryk og erkendelse gennem kroppen. Praksis- og teorirelationer 1) Ved kobling mellem praksis og teori sammentænkes de oplevelses-, færdigheds-, og kundskabsmæssige dimensioner. 2) Viden og erkendelse skabes i vekselvirkning mellem praksis- og teoriperspektiver. Idrættens traditioner, kulturer og værdier 1) Erkendelse af kropsudfoldelsens relation til livsstil, levevilkår og forholdet mellem natur og kultur. 2) Vurdering og anvendelse af idrættens etiske og æstetiske værdier. 3) Kendskab til idrættens historie og traditioner. 53

54 UDDANNELSENS FAG Sammenhæng til læreruddannelsens øvrige fag 1) Udvikling af kropslige arbejds- og udtryksformer til brug i tværfaglige sammenhænge og projektarbejde. 2) Forstå betydningen af de oplevelser, der er kropsligt forankret i arbejdet med læreprocesser. 3) Refleksion over kropssprogets betydning i lærerarbejdet. Indhold Generelt: På grundlag af målbeskrivelsen og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i et samarbejde mellem lærer og studerende, jf. afsnittet Samarbejde om uddannelsen s. 22. Organisering: Der gennemføres følgende obligatoriske kurser: Sikkerhedsmæssige aspekter og forskrifter, 6 lektioner. Vandaktiviteter, 20 lektioner. Orienteringsidræt, 20 lektioner. Produktkrav: Med udgangspunkt i praktikken vælges et overordnet emne. På baggrund af emnet udarbejder den studerende en skriftlig opgave med beskrivelse af en selvvalgt alsidig idrætspraksis, hvor fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder inddrages. Emnet skal godkendes af læreren. Afløsning: Ingen særlige bestemmelser. Mødepligt: Der er mødepligt til de tre obligatoriske kurser. Eksamen Eksamen består af en praktisk og en mundtlig prøve. 1) Den praktiske prøve er eksaminandens gennemførelse af den selvvalgte idrætspraksis. 2) Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den gennemførte idrætspraksis og den skriftlige opgave. Prøverne tilrettelægges inden for en samlet tidsramme på 60 minutter pr. studerende. Bedømmelse Der gives én eksamenskarakter, som bygger på en samlet vurdering af den gennemførte idrætspraksis, den skriftlige opgave og den mundtlige prøve. 54

55 UDDANNELSENS FAG Kristendomskundskab/livsoplysning Præambel Kernen i faget kristendomskundskab/livsoplysning er arbejdet med dannelses- og værdispørgsmål i et religionsfagligt og idéhistorisk perspektiv. Sammenhængen i faget fremkommer ved, at der på tværs af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder arbejdes med forskellige menneskesyns betydning for etik, dannelse og den pædagogiske praksis i skolen. Mål Målet er, at den studerende kvalificeres til at indgå i skolens arbejde med dannelses- og værdispørgsmål ved at tilegne sig 1) viden om kristendommens og andre livsanskuelsers betydning for værdigrundlaget i dansk og europæisk kultur, 2) viden om andre religioner, som spiller en væsentlig rolle i Europa, 3) færdigheder i at vurdere kulturelle, etiske og eksistentielle spørgsmål i brydningen mellem tradition og modernitet samt i mødet med andre kulturer og 4) grundlag for samarbejde med forældre og andre om skolens arbejde med dannelses- og værdispørgsmål. Kristendomskundskab/Livsoplysning og folkeskolens formål Faget kristendomskundskab/livsoplysning sigter imod at sætte den kommende lærer i stand til at løse en række almene opgaver i skolen, jf. om folkeskolens formål i 1 i Folkeskoleloven. 1) Arbejdet med den enkelte elevs alsidige personlige udvikling, der bl.a. omfatter den åndelige og den sociale udvikling, herunder den religiøse og den etiske. 2) Arbejdet med at gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og give dem forståelse for andre kulturer, herunder kristendommen og de kulturer, som indvandrergrupper er præget af, hvilket indbefatter islam. 3) Arbejdet med at forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre i en skole, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Det står som en vigtig opgave i kristendomskundskab/livsoplysning at udlægge disse kernebegreber og deres værdipræmisser i en idéhistorisk kontekst. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Kristendommen 1) Kristendommens baggrund og grundbegreber. 2) Kristendommens væsentlige fremtrædelsesformer i fortid og nutid med vægt på danske forhold. 3) Kristendommens kulturelle betydning i historisk og nutidigt perspektiv. Hovedlinier og knudepunkter i europæisk idéhistorie 1) Den europæiske humanistiske tradition. 2) Oplysning, sekularisering og sekulære livsanskuelser. 3) Menneskerettighedsidéer. Ikke-kristne religioner 1) Grundlæggende træk i ikke-kristne religioner, der har vundet udbredelse i Europa, herunder islam. 2) Mødet mellem den af kristendommen og sekulariseringen prægede europæiske kultur og andre kulturer. 3) Kulturmødet i skolen. 55

56 UDDANNELSENS FAG Etiske og eksistentielle spørgsmål 1) Eksistentielle spørgsmål, der rejser sig af menneskets forhold til sig selv og dets omverden. 2) Forskellige opfattelser af etikkens begrundelse og indhold. 3) Etiske og eksistentielle spørgsmål i tilknytning til skole- og lærervirksomhed. Samspil Faget giver grundlag for arbejdet med de pædagogiske fag på flere måder. Dels ved at give et idéhistorisk og begrebsligt grundlag for arbejdet med pædagogisk idéhistorie og etik og sætte dannelsesbegrebet ind i en bredere kulturhistorisk sammenhæng, der inddrager kristendommen og den påvirkning, der historisk set er udgået fra kristendommen. Dels ved at give nogle historisksamfundsmæssige perspektiver på den kultur, som skolen er en del af, og som der kan trækkes på i faget skolen i samfundet. Endelig giver faget et grundlag for at forholde sig til de alment pædagogiske problemer, der knytter sig til arbejdet med elever med forskellig religiøs og kulturel baggrund. Indhold Generelt: På grundlag af målbeskrivelsen og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i et samarbejde mellem lærer og studerende, jf. afsnittet Samarbejde om uddannelsen s. 22. Organisering: I undervisningen indgår mindre ekskursioner eller studiebesøg. Produktkrav: Den studerende udarbejder et kort skriftligt oplæg om et emne af en sådan bredde, at det kan sættes i forhold til fagets kundskabs- og færdighedsområder. Emnet skal godkendes af læreren. Afløsning: Ingen særlige bestemmelser. Mødepligt: Ingen særlige bestemmelser. Eksamen Eksamen består af en mundtlig prøve, som tager sit udgangspunkt i den studerendes skriftlige oplæg. Prøven varer 30 minutter. Bedømmelse Der gives én eksamenskarakter. 56

57 UDDANNELSENS FAG Kristendomskundskab/religion Præambel Kernen i faget er religioner og sekulære livsanskuelser og deres fremtrædelsesformer i historie og nutid, anskuet i et fagdidaktisk perspektiv. Mål Målet er at den studerende kvalificerer sig til at varetage og udvikle undervisning i og med faget i skolen ved at 1) tilegne sig forudsætninger for at anvende fagets indhold, metoder samt undervisnings- og arbejdsformer i undervisningen i faget og i samarbejde med andre fag, 2) udvikle færdighed i at formulere og bearbejde religiøse, filosofiske og etiske spørgsmål, som er væsentlige for skolens elever og 3) udvikle evne til at analysere, vurdere og diskutere udsagn og holdninger med religiøst og filosofisk grundlag med henblik på at drøfte og begrunde religionsundervisningens dannelsesopgave i skolen. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik De forskellige fagdidaktiske indholdsområder angiver dimensioner og aspekter af fagdidaktikken, der behandles i sammenhæng med fagets øvrige hovedområder. 1) Religionsundervisningens forskellige tilgange, herunder narrativ, eksistentiel og fænomenologisk religionsundervisning. 2) Begrundelse, målsætning, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i faget og ud fra faget i tværfaglige sammenhænge. Kriterier for valg af indhold og anvendelse af forskellige arbejdsformer, herunder praktisk-musiske, samt undervisningsmidler, herunder IKT. 3) Mødet mellem elevernes verden og det faglige stof. Elevforudsætninger for at arbejde med religiøse, filosofiske og etiske spørgsmål. Det faglige indholds betydning for børn og unges selvforståelse, kulturelle identitetsdannelse og tilværelsesopfattelse. 4) Begrundelser for skolefaget og dets indhold i historisk perspektiv. Aktuelle bestemmelser om faget i folkeskolen. 5) Samspillet mellem fagdidaktiske og almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske spørgsmål. Fagets bidrag til skolens dannelsesopgave, kultur og samfund. Faglige metoder Religionsfaglige metoder, herunder metoder til analyse og fortolkning af tekster og andet kildemateriale og til sammenligning af forskellige religioner og livsanskuelser. Kristendommens baggrund, tilblivelse og forskellige hovedtanker 1) Forskellige kristendomsopfattelser og deres kulturelle og idehistoriske betydning i dansk, europæisk og internationalt perspektiv. 2) Kristendommens forskellige udtryk i fx livsformer, ritualer, symboler og kunst. 3) Nutidige formuleringer af og udtryk for kristendom. Andre religioner (fortrinsvis nutidige, levende og praktiserede verdensreligioner) 1) Religionernes baggrund, tilblivelse og forskellige hovedtanker. 2) Religionernes og deres hovedretningers kulturelle og idehistoriske betydning i dansk, europæisk og internationalt perspektiv. 57

58 UDDANNELSENS FAG 3) Religionernes forskellige udtryk i fx livsformer, ritualer, symboler og kunst. 4) Nutidige formuleringer af og udtryk for religionerne. Filosofi, religionsfilosofi og etik 1) Filosofiske og etiske overvejelser med udgangspunkt i aktuelle spørgsmål, der vedrører den enkelte, forholdet til medmennesket, til samfundet eller naturen. 2) Filosofi, herunder livsfilosofi og filosofi med børn, de forskellige filosofiske opfattelsers muligheder og begrænsninger. 3) Etik, forskellige etiske positioner, deres muligheder og begrænsninger. Religionsfilosofi, herunder forskellige opfattelser af religion og forskellige opfattelser af forholdet mellem religion og modernitet. Aktuelle religiøse strømninger og andre livsanskuelser 1) Forskellige aktuelle strømninger af religiøs og livsanskuelsesmæssig karakter: indhold, baggrund og udbredelse. 2) Religiøse strømningers og andre livsanskuelsers udtryk og betydning i dansk, europæisk og internationalt perspektiv. Samspil med andre fag Faget har mulighed for at indgå i samspil med de fleste fag i læreruddannelse både tematisk og metodisk - det gælder både humanistiske, naturvidenskabelige og praktisk-musiske fag. Faget spiller sammen med de pædagogiske fag, hvad angår filosofi, idehistorie og etik, og kan give et væsentligt bidrag til drøftelse af dannelsesaspektet og etiske spørgsmål i alle skolefagene. Indhold Generelt: På grundlag af målbeskrivelsen og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i et samarbejde mellem lærer og studerende, jf. afsnittet Samarbejde om uddannelsen s. 22. Organisering: I tilknytning til liniefagspraktikken udarbejder den studerende alene eller sammen med praktikholdet en skriftlig opgave omhandlende fagdidaktiske problemstillinger jf. centrale kundskabs- og færdighedsområder: Fagdidaktik. Opgaven fremlægges på linieholdet. I undervisningen indgår mindst 2 obligatoriske ekskursioner eller studiebesøg, som planlægges og gennemføres af de studerende. Produktkrav: I løbet af studietiden vælger den studerende et emne, der dækker flere aspekter af de centrale kundskabs- og færdighedsområder, og udarbejder en skriftlig opgave om det valgte emne. Emnet skal godkendes af læreren. Afløsning: Ingen særlige bestemmelser. Mødepligt: Ingen særlige bestemmelser. 58

59 UDDANNELSENS FAG Eksamen Eksamen består af en mundtlig prøve. 1) En samtale med udgangspunkt i den skriftlige opgave. 2) Et lodtrukket spørgsmål inden for det i studietiden gennemarbejdede stof. Der gives forberedelsestid. Prøven varer 60 minutter. Bedømmelse Der gives én eksamenskarakter, som bygger på en samlet vurdering af den skriftlige opgave og den mundtlige prøve. 59

60 UDDANNELSENS FAG Matematik Præambel Centralt i matematikfaget i læreruddannelsen står samspillet mellem en række matematiske kompetencer og fagets didaktik. Mål Målet er, at den studerende 1) tilegner sig faglige og fagdidaktiske kompetencer til at kunne begrunde, planlægge, gennemføre, reflektere over og udvikle matematikundervisning, 2) udvikler sine matematiske kompetencer, så der opnås dybde og sammenhæng i folkeskolefagets stofområder og 3) danner sig et begrundet personligt syn på matematik, matematiklæring og matematikundervisning. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Begrebet kompetencer bruges i det følgende som fællesbetegnelse for kundskaber og færdigheder aktiveret i hensigtsmæssig handling. De nævnte kompetencer ses som seminariefagets kernefaglighed. Kompetencerne udvikles gennem arbejde inden for følgende stofområder: tal og regningsarter, algebra, geometri, funktioner, sandsynlighedsregning, statistik samt diskret matematik. Der er under hver af kompetencerne angivet eksempler på muligt valg af indhold. Matematikdidaktiske kompetencer 1) Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Aktuelle bestemmelser om faget i folkeskolen. 2) Forskellige former for matematikundervisning på baggrund af forskellige syn på matematik og læring. 3) Fastsættelse af mål, valg af indhold, planlægning, udførelse og evaluering af afgrænsede undervisningsforløb - så vidt muligt i samspil med pædagogiske fag og praktik. 4) Valg af og udarbejdelse af undervisningsmateriale. 5) Tilrettelæggelse af læringsmiljøer med særligt henblik på undervisningsdifferentiering og forskellige former for formativ evaluering. Matematisk tankegangs- og ræsonnementskompetence Forholdet mellem fænomenologisk matematik og abstrakt, deduktiv matematik: Erfaring, hypotese, eksperiment, modeksempel; definition, aksiom, sætning, bevis. Erfaringer med længere, eksperimentelle og deduktive forløb. Problembehandlings- og modelleringskompetence 1) Strategier og værktøjer til formulering og løsning af matematiske problemer, fx: specialisering og generalisering, analyse og syntese, skift af repræsentationsform og brug af relevante hjælpemidler, herunder IT. 2) Modelafgrænsning, strukturering, matematisering, oversættelsesprocessen mellem matematik og virkelighed, modelkritik. 3) Aktiv modellering fx i forbindelse med andre liniefag eller med menneskets samspil med naturen. 4) Modellering, herunder simulering, af situationer med usikkerhed og tilfældighed. 5) Tegning som modellering af rummet. Repræsentationskompetence-, symbol- og formalismekompetence samt kommunikationskompetence 1) Forbindelsen mellem modersmålet (mundtlige/skriftlige udtryk) og konkrete, grafiske, elek- 60

61 UDDANNELSENS FAG troniske og symbolske repræsentationer af centrale begreber og sammenhænge i folkeskolens matematikundervisning. 2) Valg af hensigtsmæssig repræsentationsform i forhold til modtageren og konteksten. 3) Den særlige rolle symbolsproget og den effektive symbolbehandling spiller i matematikken. 4) Udvalgte problemstillinger i forbindelse med symbolbrug i folkeskolen, fx: regnealgoritmer, regningsarternes hierarki, introduktion af variabel- og funktionsbegrebet. 5) Faglig og pædagogisk hensigtsmæssig brug af IT og lommeregnere. Samspil med andre fag Faget har mulighed for at indgå i et samspil med mange af læreruddannelsens andre fag. Ikke mindst de naturvidenskabelige fag er afhængige af matematikkens sprog og metoder som værktøj i det faglige arbejde. Man kan først udvikle modelleringskompetencen i matematikfaget, hvis der arbejdes med problemstillinger og emner uden for matematikkens eget univers. Derudover rummer faget en række didaktiske, pædagogiske, æstetiske og historiske dimensioner, der skaber samarbejdsmuligheder med de fleste af læreruddannelsens øvrige fag. Indhold Generelt: På grundlag af målbeskrivelsen og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i et samarbejde mellem lærer og studerende, jf. afsnittet Samarbejde om uddannelsen s.22. Organisering: Ingen særlige bestemmelser. Produktkrav: I løbet af studietiden udarbejder den studerende 3 skriftlige opgaver omhandlende fagligt-pædagogiske problemstillinger jf. centrale kundskabs- og færdighedsområder punktet: Matematikdidaktiske kompetencer. Dele af eller hele opgavebesvarelsen kan efter godkendelse af læreren fremstilles i form af hjemmeside, multimedieprodukt eller lignende og fremlægges på linieholdet. Opgaverne udarbejdes i studiegrupper på højst 3 studerende. Emnerne og problemformuleringerne foreslås af den studerende og skal godkendes af læreren. Læreren skal godkende opgavebesvarelserne, jf. studieordningens formuleringer om deltagelsespligt (s. 19 pkt. 8 c)) Afløsning: Ingen særlige bestemmelser. Mødepligt: Der er mødepligt til fremlæggelsen af opgaverne. Eksamen Eksamen består af en skriftlig og en mundtlig prøve. 1) Opgaverne til den skriftlige prøve stilles af Undervisningsministeriet. Prøven gennemføres efter centralt fastlagte bestemmelser herom. 2) Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i et lodtrukket spørgsmål, der behandles fagligt og didaktisk. Der gives forberedelsestid. Prøven varer 60 minutter. Bedømmelse Der gives to eksamenskarakterer, én for den skriftlige og én for den mundtlige prøve. Prøverne skal bestås hver for sig. 61

62 UDDANNELSENS FAG Musik Præambel Kernen i musikfaget i læreruddannelsen er musikforståelse, musikudøvelse, musikalsk skaben, musikledelse og musikfagets didaktik. Centralt står de studerendes udvikling af musikalske færdigheder og forståelse af musik som undervisningsfag. Mål Målet er, at den studerende tilegner sig praktisk-musikalske, musikteoretiske, musikpædagogiske og musikdidaktiske forudsætninger for at virke som musiklærer i folkeskolen og for at forestå anden musikundervisning og formidling, samt forudsætninger for at kunne medvirke til fortsat fagligpædagogisk udvikling af musik som undervisningsfag og som skolefag. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik Undervisningen i fagdidaktik omfatter analyse af og refleksion over den tænkning og teori, som ligger bag musikpædagogisk virksomhed, og som har konsekvenser for aktiviteter, handlinger, prioriteringer og valg i forbindelse med gennemførelse og udvikling af musikundervisning. Undervisningen behandler 1) skolefagets indhold og udvikling samt aktuelle bestemmelser for faget i skolen, 2) teorier om musikalitet og om børns musikalske udvikling samt musik som dannelsesfag og 3) musikpædagogiske idéer og strømninger samt pædagogiske syn på fagets æstetiske og kulturbærende sider, 4) formidling af aktuel musikpædagogisk forskning, 5) kriterier for valg af indhold og arbejdsformer i skolens musikundervisning og 6) planlægning, gennemførelse og evaluering af musikundervisning samt analytisk, reflekterende og praktisk produktivt arbejde med undervisningsmaterialer i musik. Egne musikalske udtryksfærdigheder Individuel undervisning i sang med stemmedannelse, brugsklaver og hovedinstrument som grundlag for at arbejde med børns musikalske udvikling. Musikforståelse Hørelære og musikteori samt analyse og perspektivering af musik som kunstnerisk, kulturelt, samfundsmæssigt og historisk fænomen indenfor forskellige genrer, tider og kulturer før og efter år Musikudøvelse Sammenspil, en- og flerstemmig sang og aktiviteter inden for musik og bevægelse. Musikalsk skaben Skabende musikalsk arbejde med satsarbejde, improvisation og komposition. Musikledelse Instruktion, ledelse og understøttelse af vokale og instrumentale musikaktiviteter. Fagets samspil med de øvrige fag i uddannelsen Musik rummer dimensioner af historisk, sproglig, naturvidenskabelig, kropslig, kunstnerisk-æstetisk og kulturel art, som giver muligheder for funktionelt tværgående samarbejde med alle uddannelsens fag. Praktikforløb planlægges, gennemføres og evalueres som en integreret del af undervisningen i liniefaget. 62

63 UDDANNELSENS FAG Indhold Generelt: På grundlag af målbeskrivelsen og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i et samarbejde mellem lærer og studerende, jf. afsnittet Samarbejde om uddannelsen s. 22. Organisering: Undervisningen organiseres i individuelle og holdbaserede fagdiscipliner. Produktkrav: Den studerende udarbejder 1. En skriftlig opgave om et selvvalgt fagdidaktisk emne. Emnet skal godkendes af læreren. 2. Et kort skriftligt oplæg omhandlende to forskellige undervisningssituationer, som tilsammen omfatter de centrale kundskabs- og færdighedsområder for folkeskolens musikundervisning. I det ene undervisningsforløb skal indgå musikudøvelse og musikalsk skaben, i det andet skal indgå musikudøvelse og musikforståelse. 3. En repertoireliste på 75 viser, sange og salmer, hvoraf mindst 10 er med eget akkompagnement (på valgfrit instrument), mindst 7 er med elektrisk forstærkning og mindst 20 er uden akkompagnement. Repertoirelisten skal godkendes af læreren. 4. En repertoireliste på 25 klaversatser. Der skal indgå både node- og becifringsnoterede satser, og 5 af dem skal kunne spilles i flere tonarter. Repertoirelisten skal godkendes af læreren. 5. En egen komposition eller lydformning. Afløsning: CKF-området Musikforståelse kan afløses gennem lærerens godkendelse af : a) En 2 timers prøve i en lærerstillet opgave i området Hørelære. Den studerende skal nedskrive musik fra en CD. b) Besvarelse af 2 lærerstillede skriftlige opgaver inden for analyse og perspektivering af musik som kunstnerisk, kulturelt, samfundsmæssigt og historisk fænomen indenfor forskellige genrer, tider og kulturer før og efter år (Klassisk og rytmisk musik). Besvarelserne skal være på mindst 5-7 sider. CKF-området Musikalsk skaben kan afløses gennem lærerens godkendelse af 5 arrangementer, hvoraf mindst 3 skal være skrevet i et nodeskrivningsprogram. (Opgaverne er lærerstillede). Mødepligt: Der er mødepligt til de individuelle discipliner solosang, hovedinstrument og brugsklaver. Der er mødepligt til sammenspil og musikledelse. Eksamen Eksamen består af en praktisk-mundtlig prøve. a) Musikpædagogik og fagdidaktik. Eksaminanden demonstrerer sin undervisningspraksis i en af de to beskrevne undervisningssituationer (jf. produktkrav pkt. 2), som vælges ved lodtrækning. Eksaminationen tager udgangspunkt i den gennemførte praksis samt den skriftlige opgave. Der gives forberedelsestid. 63

64 UDDANNELSENS FAG b) Egne færdigheder. Eksaminanden fremfører: 1. en af censor valgt vokalkomposition og en af censor valgt klaverkomposition fra de to repertoirelister, 2. to sekunda vista opgaver, dels a capella sang med tekst, dels klaver efter becifring (evt. med egen sang) eller efter nodenoteret sats. Der gives forberedelsestid. c) Selvvalgte aktiviteter. Følgende elementer er obligatoriske: sang, instrumentalspil på hovedinstrument samt fremførelse af egen komposition. Eksaminander, som ikke har afløst Musikforståelse prøves desuden i En 2 timers skriftlig prøve i en lærerstillet opgave i området Hørelære. Den studerende skal nedskrive musik fra en CD. og En mundtlig prøve i analyse og perspektivering af musik som kunstnerisk, kulturelt, samfundsmæssigt og historisk fænomen indenfor forskellige genrer, tider og kulturer før og efter år Der gives forberedelsestid. Besvarelserne af de to prøver indgår i den samlede bedømmelse. Eksaminander, som ikke har afløst Musikalsk skaben prøves desuden i En skriftlig prøve i satsarbejde/arrangement. Der stilles instrument til rådighed. Der gives forberedelsestid. Besvarelsen af prøven indgår i den samlede bedømmelse. Den praktisk-mundtlige prøve tilrettelægges inden for en samlet tidsramme på 60 minutter pr. studerende. Bedømmelse Der gives én eksamenskarakter, som bygger på en samlet vurdering af den praktisk-mundtlig prøve samt evt. ikke afløste områder. 64

65 UDDANNELSENS FAG Natur/teknik Præambel Natur/teknik har som fag sin kerne i brede naturfaglige og naturfagsdidaktiske spørgsmål/temaer, samt i bevidstheden om naturfaglig almendannelse. Centralt i faget står natur, livsbetingelser, levevilkår og teknik, og samspillet herimellem. Natur/teknik bygger på elementer fra både biologi, fysik/kemi, geografi og teknik. Mål Målet er, at den studerende tilegner sig 1) viden om, hvordan arbejdet med natur/teknik i skolen kan bidrage til, at børn udvikler naturfaglig erkendelse, lyst til udforskning og ansvarlighed over for miljøet, praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde, samt opnår handlekompetence, 2) viden om, hvordan elever gennem oplevelser, erfaringer og undersøgelser i omverdenen udvikler tanker, sprog og begreber, 3) bred faglig og punktvis dybdegående indsigt i naturfaglige og tekniske fænomener og sammenhænge med særlig relevans for skolefaget natur/teknik, herunder menneskets samspil med naturen, 4) fortrolighed med naturfaglige undersøgelsesmetoder og betragtningsmåder samt praktiske og eksperimenterende arbejdsformer og 5) evnen til at sætte delelementerne fra de centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til det at undervise i skolefaget natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik 1) Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Bestemmelser om faget i folkeskolen. 2) Skolefaget natur/teknik i det samlede skolebillede og overvejelser om progression i aget, herunder sammenhænge med de øvrige naturfag. 3) Forholde sig til naturfaglige begreber og konkrete og tankemæssige modeller i relation til planlægning og gennemførsel af undervisning. 4) Kriterier for stofudvælgelse, samt principper for planlægning, gennemførsel og evaluering af læreprocesser, der tilgodeser naturfaglig almendannelse og de udviklingsmuligheder, som ligger i faget natur/teknik. 5) Undervisningsmidler, herunder informations- og kommunikationsteknologi som et fagligt/pædagogisk værktøj. Arbejdsmåder og tankegange I faget arbejder de studerende med at 1) iagttage, undersøge, læse, tænke samt foretage praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet og i den omgivende natur, 2) gennemføre ekskursioner og feltarbejde samt bygge enkle apparater og 3) foretage en risikovurdering i forbindelse med undervisningen og kunne handle fornuftigt i forbindelse med uheld. Emner/temaer 1) Materialer, stoffer, fænomener og apparater fra hverdagen. 2) Dyr, planter og mikroorganismer, deres livsbetingelser, levesteder og tilpasninger, samt eksempler på biotoper og biodiversitet. 65

66 UDDANNELSENS FAG 3) Kroppen og dens funktioner, samt menneskets sundhed i relation til livsstil, levevilkår og livskvalitet. 4) Centrale sammenhænge i naturen - som f.eks. energistrømme og stofkredsløb. 5) Den atomare og molekylære verden, solsystemet og verdensrummet. 6) Teorier om universets, jordens og livets opståen og udvikling, herunder verdensbilleder. 7) Regionale og globale mønstre - f.eks. klimazoner og plantebælter, landskaber og fordeling af land og hav, samt eksempler på forskellige typer af regioner i vor egen og andre verdensdele. 8) Ressourceudnyttelse, teknik, produktion og miljøproblemer i nære og fjerne samfund - samt relationen til begrebet bæredygtighed; forskellige natursyn og interessemodsætninger i forhold til naturanvendelse. 9) Samfundet og den enkeltes brug af teknik. 10) Naturvidenskabelige arbejdsmetoder og modeller som redskab til produktion af viden og udvikling af erkendelse. Samspil Gennem natur/tekniks naturvidenskabelige grundspørgsmål bliver udgangspunktet for faget hovedsageligt tværfagligt. Natur/tekniks fokus på emner/temaer frem for fag giver en indre sammenhæng, som både knytter de enkelte elementer af faget sammen og muliggør samarbejde med læreruddannelsens øvrige fag. Indhold Generelt: På grundlag af målbeskrivelsen og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i et samarbejde mellem lærer og studerende, jf. afsnittet Samarbejde om uddannelsen s. 22. Organisering: Studiet organiseres i temaer. Til et tema er knyttet obligatoriske øvelser, undersøgelser, udformning af undervisningsplaner, feltarbejder og ledede ekskursioner. I tilknytning til hvert tema arbejder den studerende med en lærerstillet opgave. Arbejdet fremlægges på holdet. Produktkrav: Med baggrund i undervisningen og de fremlagte arbejder udarbejder den studerende 5-8 korte skriftlige oplæg (begrundede undervisningsplaner), som tilsammen skal dække de centrale kundskabs- og færdighedsområder. Emnerne vælges af den studerende og godkendes af læreren. Afløsning: Ingen særlige bestemmelser. Mødepligt: Der er mødepligt til fremlæggelserne af planerne for undervisningsforløb samt til mindst 4 feltarbejder eller ekskursioner. 66

67 UDDANNELSENS FAG Eksamen Eksamen består af en mundtlig prøve. Prøven tager udgangspunkt i et af de korte skriftlige oplæg, der vælges ved lodtrækning. Eksaminanden afleverer en skriftlig disposition ved prøvens begyndelse. Prøven omfatter såvel praktiske, teoretiske som fagdidaktiske spørgsmål. Der gives forberedelsestid på et døgn. Prøven varer 60 minutter. Bedømmelse Der gives én eksamenskarakter. 67

68 UDDANNELSENS FAG Psykologi Præambel Psykologi i læreruddannelse har særlig fokus på viden, begreber og teorier om børn og unges læring, udvikling og sociale samspil i forskellige sammenhænge. Faget sætter endvidere perspektiv på den studerendes og lærerens professionelle udvikling. Centralt i faget står pædagogisk psykologi. Mål Målet er, at den studerende 1) udvikler kompetencer til at iagttage og handle på grundlag af en psykologisk funderet forståelse af læreren som aktør på individniveau, på gruppeniveau, på organisationsniveau og på samfundsniveau, 2) tilegner sig viden og forståelse for psykologiens centrale begreber og teoridannelser og 3) tilegner sig forståelse for menneskets mangesidige livssammenhænge, virkelighedsopfattelser og udviklingsvilkår. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1) Metateoretiske forudsætninger for vurdering af psykologiens anvendelsesområder i lærervirksomhed. 2) Menneskets sociale, kognitive og emotionelle udvikling. 3) Kundskab, læring, kompetence og mestring. 4) Sociale relationer, interaktion og kommunikation. 5) Socialisation og interkulturel psykologi. 6) Læreren som procesleder med henblik på facilitering af forandrings-, udviklings- og læringsprocesser for grupper og individer. Samspil med uddannelsens øvrige fag Dele af undervisningen kan foregå i samarbejde med de øvrige pædagogiske fag og i andre tværeller parallelfaglige sammenhænge, hvor faget kan bidrage med sine særlige perspektiver på bl.a. udvikling, læring og kommunikation. Indhold Generelt: På grundlag af målbeskrivelsen og med inddragelse af de central kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i et samarbejde mellem lærer og studerende, jf. afsnittet Samarbejde om uddannelsen, s.22 Organisering: De centrale kundskabs- og færdighedsområders indhold organiseres i 3 discipliner. 1) socialpsykologi 2) udviklings- og personlighedspsykologi 3) lærings- og kognitionspsykologi Produktkrav: De studerende udarbejder ved afslutningen af hver af de 3 discipliner en disposition/problemformulering (inkl. litteratur) med udgangspunkt i det bearbejdede stof. Dispositionen tjener som baggrund for udformningen af det korte skriftlige oplæg til eksamen. Dispositionerne skal, som led i opfyldelsen af deltagelsespligten (jf. studieordningen s. 19 pkt. 8 c), godkendes af læreren. Alle dispositionerne skal inddrage aspekter ved en lærers arbejde. 68

69 UDDANNELSENS FAG Afløsning: Ingen særlige bestemmelser. Mødepligt: Ingen særlige bestemmelser. Eksamen Eksamen består af en mundtlig prøve med udgangspunkt i et af den studerende udarbejdet kort skriftligt oplæg. Den studerende udarbejder det korte skriftlige oplæg på baggrund af én af de i studiet udarbejdede 3 dispositioner/problemformuleringer.(se Produktkrav). Ved lodtrækning 7 dage før det i studieordningen fastsatte afleveringstidspunkt afgøres, hvilken af de 3 dispositioner, den studerende skal bruge som baggrund for udarbejdelsen af det korte skriftlige oplæg. Prøven varer 30 minutter. Bedømmelse Der gives én eksamenskarakter. 69

70 UDDANNELSENS FAG Pædagogik Præambel Kernen i faget pædagogik er analyse og vurdering af undervisningens og opdragelsens grundspørgsmål vedrørende den enkelte elevs demokratiske dannelse i et socialt fællesskab. Mål Målet er, at den studerende ud fra en personlig værdiforankret forståelse af opdragelses- og undervisningsopgavernes betydning tilegner sig begreber, argumenter, teorier og forskningsresultater med henblik på at kunne 1) analysere, diskutere og begrunde personlig og professionel stillingtagen til principielle og konkrete spørgsmål i forbindelse med opdragelse og undervisning i samfund og skole, 2) træffe beslutning om løsning af opdragelses- og undervisningsopgaver, bl.a. i forbindelse med værdi- og normkonflikter og 3) samtale og samarbejde med elever, forældre, kolleger, ledelse og andet personale om realiseringen af skolens opdragelses- og undervisningsformål. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Pædagogisk-filosofiske indholdsområder 1) Opdragelse og undervisning i idéhistorisk perspektiv. 2) Pædagogik, menneske- og samfundssyn, dannelse og kvalificering. 3) Den etiske dimension i forholdet mellem mennesker, herunder samtalens etik. Opdragelse og undervisning i institutionel sammenhæng 1) Folkeskolens undervisning og opdragelse i historisk belysning, herunder enhedsskolens udvikling. 2) Folkeskolens opgave, organisation og lovgrundlag. 3) Alternative skoleformer. Læreropgaver i nutidens skole 1) Lærerrolle og lærerpersonlighed. 2) Lærerens ansvar, pligter og rettigheder i demokratisk sammenhæng. 3) Lærerens samarbejde med elever, kolleger og forældre om undervisning. 4) Lærerens opgaver over for børn med anden kulturel baggrund. 5) Lærerens socialpædagogiske forpligtelser og samarbejdsrelationer. Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde 1) Forholdet mellem teori og praksis i pædagogisk arbejde. 2) Teorier om udvikling og forandring i uddannelsessystemet. 3) Pædagogiske udviklingsprojekter og skoleudvikling. 4) Skole og undervisning i international belysning. Samspil med læreruddannelsens andre fag Undervisningen kan finde sted i et tværfagligt samarbejde med almen didaktik, psykologi og skolen i samfundet samt i varieret omfang med kristendomskundskab/livsoplysning og uddannelsens liniefag. 70

71 UDDANNELSENS FAG Indhold Generelt: På grundlag af målbeskrivelsen og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i et samarbejde mellem lærer og studerende, jf. afsnittet Samarbejde om uddannelsen s. 22. Organisering: Ingen særlige bestemmelser. Produktkrav: Den studerende udarbejder et kort skriftligt oplæg om et emne af en sådan bredde, at det kan sættes i forhold til fagets kundskabs- og færdighedsområder. Emnet skal godkendes af læreren. Afløsning: Ingen særlige bestemmelser. Mødepligt: Ingen særlige bestemmelser. Eksamen Eksamen består af en mundtlig prøve, som tager sit udgangspunkt i den studerendes skriftlige oplæg. Prøven varer 30 minutter. Bedømmelse Der gives én eksamenskarakter. 71

72 UDDANNELSENS FAG Samfundsfag Præambel I faget foretages beskrivelser, analyser og vurderinger af samfundsmæssige fænomener, herunder konflikter, samarbejde og social integration på baggrund af samspillet mellem økonomiske, politiske og sociale strukturer og forskellige aktørers værdi- og interessebaserede handling. Mål Målet er, at den studerende tilegner sig 1) grundlag for kritisk at kunne beskrive, analysere og vurdere samfundsforhold, samfundskonflikter og samfundsforandringer og tage begrundet stilling til dem og 2) forudsætninger for - under anvendelse af faglig og pædagogisk viden - at kunne målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i samfundsfag i folkeskolen og andre områder inden for uddannelsessystemet. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik På baggrund af den studerendes kvalifikationer fra andre fag i læreruddannelsen arbejdes i fagdidaktikken med 1) samfundsfags begrundelse, indhold og historiske udvikling, herunder bestemmelser om faget i folkeskolen, 2) samfundsfags formål belyst gennem forskellige demokratibegreber, -teorier og dannelsessyn, 3) samspillet mellem samfundsfaglige problemstillinger og pædagogiske synsvinkler, 4) kriterier for udvælgelse af forskellige typer stof og undervisningsmaterialer samt brug af informations- og kommunikationsteknologi, 5) principielle metodiske problemstillinger ved undervisning i og anden formidling af samfundsforhold, samfundskonflikter og samfundsforandringer og 6) planlægning og gennemførelse af udadrettede aktiviteter, herunder studierejser, institutionsog virksomhedsbesøg. Samfundsfaglig teori og metode 1) Samfundsfilosofi, herunder forskellige forståelsesrammer for modernitet, senmodernitet og postmodernitet. 2) Teorier, begreber og metoder fra politologi, økonomi, sociologi og international politik. 3) Videnskabsteoretiske indfaldsvikler til studiet af samfund. 4) Kvantitativ og kvalitativ metode. Faglige stofområder 1) Sociale grupperinger, socialt samspil og kultur. a) Individ og fællesskab. b) Levevilkår, sociale klasser og livsformer. c) Kultur, normer og værdier. d) Modernitetsbegrebet og andre sociale forståelsesrammer. e) Uddannelse og kommunikation. 2) Politiske systemer, demokrati og demokratiske processer. a) Politisk socialisering og politisk deltagelse. b) Statsbegrebet, politiske regimer og politiske institutioner. c) Politiske ideologier. d) Menneskerettigheder. e) Sekundær værdifordeling. f) Velfærdsstater og velfærdssamfund. 72

73 UDDANNELSENS FAG 3) Økonomiske systemer, udviklingstendenser og interesser. a) Global, national og personlig økonomi. b) Produktion og forbrug. c) Primær værdifordeling. d) Teknologisk udvikling. e) Arbejdsmarkedsforhold. f) Økonomisk politik. 4) Internationale forhold i globalt perspektiv. a) Internationale aktører. b) Sikkerhedspolitiske problemer. c) Danmarks og Europas placering i verden. d) Global udvikling og uligheder. e) Globalisering og glokalisering. 5) Samfund og naturgrundlag. a) Ressourcer, energi og energiforbrug. b) Produktions- og forbrugsmønstres miljøeffekter. c) Forskellige natursyn. d) Bæredygtig udvikling. Samspil med uddannelsens øvrige fag Faget har teoretiske, filosofiske og metodiske berøringsflader til Skolen i samfundet, pædagogik, psykologi samt en række liniefag. Det kan tillige spille en særlig perspektiverende rolle i tværfaglige sammenhænge, herunder i forbindelse med projektforløb, ved at bidrage med kontekst for andre fags problemstillinger. Indhold Generelt: På grundlag af målbeskrivelsen og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i et samarbejde mellem lærer og studerende, jf. afsnittet Samarbejde om uddannelsen s. 22. Organisering: Undervisningen tilrettelægges med 3-5 temaer. Produktkrav: Den studerende arbejder med 3-5 lærerdefinerede opgaver i tilknytning til temaerne. Den studerende udarbejder i løbet af studiet en selvvalgt skriftlig opgave med inddragelse af fagdidaktiske og pædagogiske aspekter. Afløsning: Ingen særlige bestemmelser. Mødepligt: Deltagelsespligten opfyldes ved, at læreren godkender arbejdet med de 3-5 opgaver. Der er endvidere mødepligt ved fremlæggelser. Eksamen Eksamen består af en mundtlig prøve, der er todelt: 1. en samtale med udgangspunkt i den af den studerende udarbejdede, selvvalgte skriftlige opgave. 2. en samtale med udgangspunkt i et af temaerne. Temaet vælges ved lodtrækning. Bedømmelse Der gives én karakter, som er en samlet vurdering af 1 og 2. 73

74 UDDANNELSENS FAG Skolen i samfundet Præambel Kernen i skolen i samfundet er identifikation, analyse, vurdering og diskussion af betingelserne og mulighederne for skolen og lærerarbejdet og de interesser der knyttes hertil fra skolens sociale og politiske omgivelser. Faget arbejder teoretisk og empirisk med en kombination af sociologiske, politologiske, historiske, pædagogiske og psykologiske perspektiver. Mål Målet er, at den studerende introduceres til en læreruddannelse og det fremtidige arbejde som lærer ved at 1) tilegne sig færdigheder i at anvende og perspektivere egne iagttagelser og erfaringer i forståelsen af lærerarbejdet som en pædagogisk virksomhed på baggrund af skolens samfundsmæssige opgaver, funktioner og betingelser og 2) blive i stand til at identificere, analysere, vurdere og diskutere væsentlige betingelser for og perspektiver i udøvelsen af lærerprofessionen på baggrund af skolens samfundsmæssige opgaver, funktioner og betingelser. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Skolen som institution i samfundet 1) Skolen som samfundsinstitution under skiftende økonomiske, politiske og sociale vilkår set i lyset af de demokratiforestillinger, værdier, forventninger og interesser, som knytter sig til undervisning og opdragelse i det moderne samfund. 2) Skolens og lærerens forpligtigelser, opgaver og ansvar i forhold til eleverne med deres forskellige sociale, etniske og kulturelle baggrunde og opvækstvilkår. 3) Skolen i en national og global politisk kontekst såvel økonomisk-administrativt som indholdsmæssigt. Skolen som organisation 1) Skolen i sin politisk-styrelsesmæssige kontekst såvel økonomisk-administrativt som indholdsmæssigt. 2) Skolen som arbejdende organisation med dens roller, forskrifter og kollegiale relationer. 3) Skolen og lærernes samspil med forældrene, andre pædagogiske institutioner, offentlige myndigheder og lokalsamfundet. Sammenhæng i faget og fagets bidrag til sammenhæng i læreruddannelsen Faget peger frem mod og spiller sammen med arbejdet i de øvrige pædagogiske fag - psykologi, almen didaktik og pædagogik - samt kristendomskundskab/livsoplysning, liniefagene og praktik. Faget bidrager til udviklingen af fagdidaktikken i liniefagene. Indhold Generelt: På grundlag af målbeskrivelsen og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i et samarbejde mellem lærer og studerende, jf. afsnittet Samarbejde om uddannelsen s. 22. Organisering: En del af undervisningen tilrettelægges som et fælleskursus for lærerstuderende og pædagogstuderende med emnet Aktuelle samfundsforhold, der har betydning for pædagogisk arbejde med børn og unge. Fælleskurset har et omfang på 66 AE. 74

75 UDDANNELSENS FAG Produktkrav: a) Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på baggrund af undersøgelser i praksis i fælleskurset. Opgaven udarbejdes i projektgrupper bestående af både lærerstuderende og pædagogstuderende. Emnerne vælges af den studerende og godkendes af læreren. b) Den studerende udarbejder et kort skriftligt oplæg om et emne af en sådan bredde, at det kan sættes i forhold til fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Emnet skal godkendes af læreren. Afløsning: Ingen særlige bestemmelser. Mødepligt: Ingen særlige bestemmelser. Eksamen Eksamen består af en mundtlig prøve, som tager sit udgangspunkt i den studerendes korte skriftlige oplæg, jf. Produktkrav pkt. b). Prøven varer 30 minutter. Bedømmelse. Der gives én eksamenskarakter. 75

76 UDDANNELSENS FAG Sløjd Præambel Processen fra idé over planlægning og udførelse til den endelige værdsættelse af det færdige produkt samt praktiske, undersøgende og skabende processer er grundlæggende for arbejdet i sløjd. Mål Målet er, at den studerende tilegner sig 1) kundskaber og færdigheder, der knytter sig til skabende håndværksmæssig fremstilling, 2) kundskaber i at planlægge, udføre og vurdere sløjdundervisning, 3) indsigt i begrebet skabende håndværksmæssig fremstilling, dets kulturhistorie og dets betydning for dannelsesprojektet og 4) forudsætninger for at kunne indgå i den faglige pædagogiske debat om fortsat udvikling af sløjd. Centrale kundskabs og færdighedsområder Fagdidaktik 1) Kendskab til det formelle grundlag for faget sløjd i skolen. 2) Kendskab til fagets historie. 3) Viden om og erfaring med planlægning, gennemførelse og vurdering af sløjdundervisning. 4) Perspektivering af den studerendes selvstændige sløjdarbejde i forhold til didaktik og praktikforløb. 5) Perspektivering af den studerendes selvstændige sløjdarbejde i forhold til didaktik og praktikforløb. 6) Erfaring med og viden om forskellige sløjdmiljøer som erfaringsrum for og med kroppen. 7) Indsigt i teorier om og erfaring med sløjdfagets læreformer, undervisningsformer og arbejdsformer. 8) Perspektivering og stillingtagen til sløjds fortsatte udvikling. Fagets hovedområder, emner og temaer 1) Kendskab til og opøvelse af færdigheder i håndværksmæssige fremstillingsformer, der knytter sig til arbejdet med træ og metal suppleret med andre materialer. 2) Færdigheder i vedligeholdelse af elementære værktøjer og maskiner, der indgår i bearbejdning af træ og metal. 3) Praktiske og teoretiske erfaringer med designprocesser. 4) Praktiske og teoretiske erfaringer med og analyse af designede produkter. 5) Mødet med kulturers produktproducerende historie samt kendskab til menneskers muligheder som skabere og brugere af produktkultur. 6) Sløjdlærerens sikkerhed, herunder solidt kendskab til og erfaring med brug af elektriske maskiner samt indsigt i arbejdsmiljømæssige problemstillinger. 7) Elevernes arbejdsmiljø og sikkerhed, herunder viden om skoleelevers brug af elektriske maskiner i undervisningen. 8) Arbejdet med og stillingtagen til læringsperspektiver vedrørende historiske og nutidige teknologier. 9) Erfaring med fagets materialer og processer i et bæredygtigt perspektiv. 10) Erfaring med dokumentation af processer og produkter. Indhold Generelt: På grundlag af målbeskrivelsen og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- og fær- 76

77 UDDANNELSENS FAG dighedsområder tilrettelægges undervisningen i et samarbejde mellem lærer og studerende, jf. afsnittet Samarbejde om uddannelsen s. 22. Organisering: Arbejdet tilrettelægges som en vekselvirkning mellem lærerstillede opgaver og projekter formuleret af de studerende - individuelt eller i samarbejde.. Der gennemføres to obligatoriske kurser: Et kursus om elektriske træbearbejdningsmaskiner. Et kursus om generelle sikkerhedsforskrifter for sløjdfaget. Produktkrav: Den studerende udarbejder i liniefagets sidste semester et selvvalgt individuelt projekt, som skal godkendes af læreren. Projektet består af en praktisk og teoretisk del og skal kunne relateres til fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Til den teoretiske del udarbejdes en skriftlig opgave, der indeholder en didaktisk perspektivering. Opgaven skal være ledsaget af tegninger og skitser. Opgaven skal give mulighed for en drøftelse af fagets placering og overordnede betydning i skole og samfund. Afløsning: Ingen særlige bestemmelser. Mødepligt: Der er mødepligt til de obligatoriske kurser. Eksamen Eksamen består af en praktisk og en mundtlig prøve. 1) Den praktiske prøve: Prøven tager udgangspunkt i et kort skriftligt oplæg til en opgave med individuelle løsningsmuligheder. Opgaven udføres i sløjdværkstedet. I prøven indgår et element af værktøjsvedligeholdelse. Censor overværer en del af den praktiske prøve. 2) Den mundtlige prøve: Prøven former sig som en samtale om a) det selvvalgte projekt, b) et alsidigt udvalg (jf. redegørelsen for eksamensgrundlaget) af eksaminandens arbejder fra studietiden og c) den praktiske prøve. Prøverne tilrettelægges inden for en samlet tidsramme på 60 minutter pr. studerende. Bedømmelse Der gives én eksamenskarakter, som bygger på en samlet vurdering af det individuelle projekt, den praktiske prøve og den mundtlige prøve. 77

78 UDDANNELSENS FAG Tysk Præambel Forberedelse til lærervirksomhed i tysk som fremmedsprog er fagets kerne. Stofområder er sprog og kultur, sprogbrug, sprogtilegnelse og formidling, som integreres til et helhedssyn. Stofområder behandles overordnet i et fagdidaktisk perspektiv med en dannelses- og en professionsrettet indfaldsvinkel. Mål Målet er at den studerende tilegner sig 1) kvalifikationer til at undervise i tysk som fremmedsprog, 2) færdigheder i at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere tyskundervisning på forskellige trin, 3) viden om, hvordan tysk som fremmedsprog kan indgå i forskellige tværfaglige projekter og læringsdimensioner, 4) kombinerede færdigheder mht. at lytte, tale, læse og skrive, 5) viden om sprog og sprogbrug, samt sprogtilegnelsesteorier og 6) socio- og interkulturel viden og forståelse gennem mødet med tysksprogede kulturer. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik De studerende arbejder med 1) undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder, undervisningsmedier, progression og evalueringsformer og 2) læringsbetingelser og -forudsætninger. Kombinerede kommunikative færdigheder De studerende opnår personlige færdigheder i at bruge tysk hensigtsmæssigt, når de læser, lytter, taler og skriver. Sprog, sprogbrug og sprogtilegnelse De studerende arbejder med 1) viden om sprogets form og funktion, 2) indsigt i sprogbrugsregler, 3) viden om tekstgrammatik og pædagogiske grammatikker samt 4) indsigt i sprogtilegnelsesmodeller. Kulturformidling I arbejdet indgår 1) væsentlige sider af kultur- og samfundsforhold i de tysktalende lande i et historisk perspektiv med hovedvægten på Tyskland, 2) viden om litteraturens rolle i forbindelsen med kulturformidling og 3) viden om kulturmøders betydning for fremmed og egen forståelse. Fagets samspil med de øvrige fag i læreruddannelsen I samspil med de pædagogisk-psykologiske fag kan tysk indgå i tværfaglige projekter, der behandler formidlings- og læringsdimensioner. I samspil med de andre sprogfag kan tysk samarbejde om sprogdidaktiske problemstillinger, i samspil med de praktisk-musiske fag om den praktisk-musiske dimension. Den kulturformidlende dimension giver muligheder for at arbejde tværfagligt ud fra forskellige faglige indfaldsvinkler. 78

79 UDDANNELSENS FAG Indhold Generelt: På grundlag af målbeskrivelsen og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i et samarbejde mellem lærer og studerende, jf. afsnittet Samarbejde om uddannelsen s. 22. Organisering: Ingen særlige bestemmelser. Produktkrav: I tilknytning til liniefagspraktikken udarbejder den studerende alene eller sammen med praktikholdet en skriftlig opgave med fagdidaktiske overvejelser, jf. punktet Fagdidaktik i de centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgaven fremlægges på linieholdet. Den studerende udarbejder et kort skriftligt oplæg på tysk om et særligt studeret emne inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder med særlig vægt på fremmedsprogspædagogik/fagdidaktik. Oplægget kan være en videreførelse af arbejdet med den skriftlige fagdidaktiske opgave med tilknytning til liniefagspraktikken. Emnet skal godkendes af læreren. Afløsning: Fonetik (en del af Sprog, sprogbrug og sprogtilegnelse ) kan afløses ved et kursus med mødepligt. Mødepligt: Der er mødepligt til fremlæggelserne af de fagdidaktiske opgaver med tilknytning til liniefagspraktikken. Eksamen Eksamen består af en skriftlig og en mundtlig prøve 1) Opgaverne til den skriftlige prøve stilles af Undervisningsministeriet. Prøven gennemføres efter centralt fastlagte bestemmelser herom. 2) Den mundtlige prøve er en prøve i a) sproglig viden med udgangspunkt i elevers skriftlige og eventuelt mundtlige sprogproduktion. I tilknytning hertil inddrages et nærmere angivet grammatisk område. Eksaminationen foregår på dansk. b) det særligt studerede emne på grundlag af den studerendes korte skriftlige oplæg. Eksaminationen foregår på tysk. c) en ukendt tekst med tilknytning til de fælleslæste tekster. Eksaminationen foregår på tysk. Studerende, der ikke har afløst fonetik, prøves desuden heri. Der gives forberedelsestid. Prøven varer 60 minutter. Bedømmelse Der gives to eksamenskarakterer, én for den skriftlige og én for den mundtlige prøve. Prøverne skal bestås hver for sig. 79

80 PRAKTIK 5. Praktik Præambel Praktik er et undervisningsfag i læreruddannelsen. Praktikkens centrale elementer er øvelse, refleksion og samarbejde i et professionsperspektiv. Praktik er en integreret del af læreruddannelsen med en gennemgående og sammenbindende funktion. Mål Målet er, at den studerende alene og i samarbejde med andre udvikler kompetencer til at 1) målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, 2) reflektere over og begrunde undervisning og 3) varetage almene læreropgaver og indgå i skolens daglige virksomhed. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1) Valg af indhold og undervisnings- og arbejdsformer i fag og tværfaglige forløb. 2) Differentiering af undervisnings- og læringsformer under hensyntagen til elevforudsætninger, rammer og mål. 3) Valg, fremstilling og anvendelse af undervisningsmidler. 4) Samarbejde med elever om målsætning og tilrettelæggelse af undervisningsforløb. 5) Evaluering af undervisning og elevens læring. 6) Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af undervisning og socialt samspil. 7) Læreren som klasselærer. 8) Lærerens sociale opgaver og konflikthåndtering. 9) Samarbejdet om børn med særlige behov. 10) Deltagelse i skolens kollega- og skole-hjem samarbejde. 11) Skolens demokrati og elevmedbestemmelse i praksis. 12) Kommunikation af lærererfaringer. Samspil Praktik er en integreret del af læreruddannelsen og har en gennemgående og sammenbindende funktion. Liniefag, pædagogiske fag og praktik forbindes gennem vejledning og udvikler i fællesskab de faglige, didaktiske og praktisk-metodiske kompetencer, der kendetegner lærerprofessionen. 80

81 PRAKTIK 1. studieår Omfang: 5 uger, normalt delt i to perioder, en periode i efterårssemestret og en periode i forårssemestret. Mål: Målet er, at den studerende * indføres i skolens daglige virksomhed * får indsigt i skolen som samfundsinstitution og organisation * får færdigheder i at beskrive undervisningspraksis med henblik på identifikation af pædagogiske problemstillinger * gør begyndende erfaringer med at planlægge og gennemføre undervisning Indhold: Praktikken har følgende praktikfaglige tyngdepunkter inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder: 1) Valg af indhold og undervisnings- og arbejdsformer i fag og tværfaglige forløb, 6) Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af undervisning og socialt samspil, 7) Læreren som klasselærer, 12) Kommunikation af lærererfaringer, samt: Skolen som institution og organisation. Tilrettelæggelse: De studerende er på samme praktikskole i de to delperioder. Vejledning: Efter praktikperioden vejleder praktiklærerne den enkelte studerende om dennes egnethed til undervisning af børn og unge. Praktiklærerne begrunder og uddyber deres vejledning i samtaler med den enkelte studerende. Samtalerne har som udgangspunkt mål og indhold for perioden. Seminarietilknytning: Fokusområde A: At være lærer i folkeskolen samt fagene i 1. studieår. 81

82 PRAKTIK 2. studieår Omfang: 6 uger. Mål: Målet er, at den studerende * udvikler færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning på baggrund af centrale og lokale bestemmelser og under hensyntagen til elevernes medbestemmelse og forskellighed Indhold: Praktikken har følgende praktikfaglige tyngdepunkter inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder: 1) Valg af indhold og undervisnings- og arbejdsformer i fag og tværfaglige forløb, 2) Differentiering af undervisnings- og læringsformer under hensyntagen til elevforudsætninger, rammer og mål, 4) Samarbejde med elever om målsætning og tilrettelæggelse af undervisningsforløb. 5) Evaluering af undervisning og elevens læring. Tilrettelæggelse: Praktikken finder sted på en folkeskole eller en fri grundskole. Der er mulighed for praktik i andre skoleformer og i udlandet. Vejledning: Efter praktikperioden vejleder praktiklærerne den enkelte studerende om dennes egnethed til undervisning af børn og unge. Praktiklærerne begrunder og uddyber deres vejledning i samtaler med den enkelte studerende. Samtalerne har som udgangspunkt mål og indhold for perioden. Seminarietilknytning: Liniefag 2, pædagogik, psykologi, almen didaktik samt Fokusområde B: Undervisningsdifferentiering. 82

83 PRAKTIK 3. studieår Omfang: 7 ugers skoleperiode. Mål: Målet er, at den studerende * får kendskab til og indgår i de for lærervirksomhed væsentlige samarbejdsopgaver * gør erfaringer med arbejdet i lærerteams og skole-hjem-samarbejdet * videreudvikler færdighed i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning * udvikler kompetence til at analysere og vurdere egen undervisning Indhold: Praktikken har følgende praktikfaglige tyngdepunkter inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder: 1) Valg af indhold og undervisnings- og arbejdsformer i fag og tværfaglige forløb, 5) Evaluering af undervisning og elevens læring. 8) Lærerens sociale opgaver og konflikthåndtering. 9) Samarbejdet om børn med særlige behov. 10) Deltagelse i skolens kollega- og skole-hjem samarbejde. 11) Skolens demokrati og elevmedbestemmelse i praksis. Tilrettelæggelse: Praktikken finder sted på en folkeskole eller en fri grundskole. Den enkelte studerende får sit eget skema og tilknyttes et lærerteam. I ca. halvdelen af perioden skal den studerende forestå undervisningen alene. Dette kan starte efter 2-3 uger, og i alene-perioden er der ingen vejledningstimer, idet den studerende her har reference til lærerteamet. Vejledning: Efter praktikperioden vejleder praktiklærerne den enkelte studerende om dennes egnethed til undervisning af børn og unge. Praktiklærerne begrunder og uddyber deres vejledning i samtaler med den enkelte studerende. Samtalerne har som udgangspunkt mål og indhold for perioden. Seminarietilknytning: Liniefag 1 og liniefag 3, pædagogik, almen didaktik samt Fokusområde C: Undervisningens målsætning, indholdsvalg og evaluering. 83

84 PRAKTIK 4. studieår Omfang: 6 uger. Mål: Målet er, at den studerende * selvstændigt og i et forpligtende samarbejde kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning * kan reflektere over og begrunde egen undervisning fagligt og pædagogisk Indhold: Praktikken har følgende praktikfaglige tyngdepunkter inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder: 1) Valg af indhold og undervisnings- og arbejdsformer i fag og tværfaglige forløb, 3) Valg, fremstilling og anvendelse af undervisningsmidler. 4) Samarbejde med elever om målsætning og tilrettelæggelse af undervisningsforløb. 5) Evaluering af undervisning og elevens læring. Tilrettelæggelse: Praktikken finder sted i en folkeskole eller en privat grundskole. Seminarietilknytning: Liniefag 1 og liniefag 4 samt den selvstændige faglig-pædagogiske opgave, bacheloropgaven. Bedømmelse Efter praktikken i 4. studieår afgiver praktikskolen under skolelederens ansvar en skriftlig udtalelse om den studerende, der munder ud i bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Bedømmelsen sker ud fra mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for faget og begrundes i en samtale med den enkelte studerende. Den skriftlige udtalelse afleveres direkte til den studerende, og en kopi deraf sendes til seminariet. 84

85 BACHELOROPGAVEN 6. Bacheloropgaven Faglig-pædagogisk opgave. Regelgrundlag I uddannelsen indgår en større selvstændig opgave i tilknytning til et af liniefagene. Opgavens omfang er fastsat til 0,15 årsværk. Den er i uddannelsesbekendtgørelsen beskrevet på følgende måde: 7. Den studerende udarbejder i tilknytning til et af sine liniefag en større selvstændig faglig-pædagogisk opgave i et selvvalgt emne - bacheloropgaven. Opgaven, der er individuel og skriftlig, udarbejdes i sammenhæng med de pædagogiske fag og eventuelt praktikken og afsluttes normalt i 8. semester. Stk. 2. Emnet for opgaven skal være relevant for uddannelsens formål og sigte mod lærernes arbejde. Ved besvarelsen af opgaven skal den studerende demonstrere evne til at anvende faglig og pædagogisk viden under brug af akademisk arbejdsmåde og videnskabelig metode. Stk. 3. Opgavens emne skal være godkendt af rektor. Den studerende vejledes af lærerne i de berørte fag Den større selvstændige opgave bacheloropgaven, jf. 7, bedømmes ved en individuel mundtlig prøve af en af lærerne i liniefaget, af en af lærerne i de pædagogiske fag og af en eller flere ministerielt beskikkede censorer. Der gives en samlet karakter for opgaven og den mundtlige præstation ved prøven. Tilrettelæggelse Den studerende kan frit vælge, i hvilket af de 4 liniefag opgaven skal udarbejdes. Opgavens emne vælges af den studerende efter samråd med den pågældende liniefagslærer, der giver indstilling til rektor om emnets godkendelse. Som det fremgår af regelgrundlaget, kan opgaven ikke udarbejdes som gruppearbejde. Valg og godkendelse af emne skal være foretaget inden afslutningen af 3. studieår. I rammeplanen for 4. studieår afsættes der en sammenhængende periode til færdiggørelse af opgaven. Den faglig-pædagogiske opgave er den studerendes selvstændige arbejde. Opgavens plads i den samlede læreruddannelse er at vise, hvad den studerende selv er i stand til at præstere. Der er derfor ikke tilrettelagt undervisning i forbindelse med opgaven, men den enkelte studerende får tilknyttet to vejledere, en fra liniefaget og en fra det pædagogiske fagområde. Den studerende har pligt til at modtage vejledning i et nærmere angivet omfang. Vejlederne udpeges af afdelingslederen. Opgavens aflevering Opgavens omfang er på sider inkl. bilag, jf. kapitel 9, pkt Den studerende skal ved udfærdigelsen af opgaven demonstrere beherskelse af elektronisk tekstbehandling. Opgaven afleveres på kontoret i 3 eksemplarer den 1. april i 4. studieår. 85

86 BACHELOROPGAVEN Bliver fristen ikke overholdt, er seminariet berettiget til at afvise opgaven. Den studerende henvises til at genindstille sig i næste eksamenstermin inden den af seminariet fastsatte frist. Seminariet kan dog give dispensation for forsinket aflevering, hvis særlige forhold har gjort sig gældende. Eksamen Det skriftlige produkt, bacheloropgaven, forsvares ved en mundtlig prøve. Afdelingslederen udpeger de to lærere, som skal eksaminere i og bedømme opgaven. Den ene skal være en lærer i det pågældende liniefag, den anden en lærer fra det pædagogiske fagområde. Det vil normalt være de to vejledere. Der medvirker én censor. Prøven varer 45 minutter. Bedømmelsen foretages som beskrevet i karakterbekendtgørelsens 8. Ud over den indholdsmæssige bedømmelse foretages en vurdering af eksaminandens stave- og formuleringsevne, jf. eksamensbekendtgørelsens 2, stk. 2. Dette kan højst påvirke den indholdsmæssige bedømmelse med én grad i opad- eller nedadgående retning. Bedømmelsen gives på grundlag af såvel det skriftlige produkt som af det mundtlige forsvar. Der gives en samlet karakter. 86

87 FOKUSOMRÅDER I UDDANNELSEN 7. Fokusområder i uddannelsen Regelgrundlag I uddannelsen skal der indgå tværfagligt arbejde, jf. bekendtgørelsens 4, stk. 3, og 6: Stk. 2. I undervisningen skal der lægges vægt på, at den studerende alene og i samarbejde med andre tilegner sig forudsætninger for at koordinere sine erfaringer fra forskellige fag. I perioder skal der derfor arbejdes med emner, temaer eller projekter, hvori flere af den studerendes liniefag indgår. Stk. 3. Den studerende skal tilegne sig viden om og gøre erfaring med forskellige undervisnings- og arbejdsformer, herunder tværfaglige arbejdsformer og projektarbejdsformer, bl.a. således som de kommer til udtryk i skolens undervisning. Den studerende skal endvidere arbejde med forskellige evalueringsformer. 6. Den studerende skal lære at sammentænke og praktisere faglige og pædagogiske teorier og færdigheder. Med henblik herpå etableres der et samarbejde mellem lærerne i liniefagene, lærerne i de pædagogiske fag, praktiklærerne og de studerende. Stk. 2. Regler for samarbejdet efter stk. 1 fastsættes i studieordningen, jf. 20, med respekt af de mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder, der er fastlagt for de enkelte fag i uddannelsen. Mål Målet med at arbejde i fokusområder er at styrke det tværgående samarbejde om treklangen : Fag - pædagogik - praktik, på en måde, så de studerende oplever kontinuitet og sammenhæng i uddannelsen. Samarbejdet mellem studerende, seminariets lærere, praktiklærere og andre eksterne samarbejdspartnere skal lære de studerende at sammentænke og praktisere faglige og pædagogiske teorier og færdigheder i deres undervisning og således styrke uddannelsens professionsrettethed. Indhold I løbet af uddannelsen arbejdes der i såkaldte fokusområder med følgende temaer: 1. studieår: Fokusområde A: At være lærer i folkeskolen 2. studieår: Fokusområde B: Undervisningsdifferentiering 3. studieår: Fokusområde C: Undervisningens målsætning, indholdsvalg og evaluering Der fokuseres på emnerne i en ramme, der bl.a. i kraft af samtidigheden i hver enkelt årgang giver mulighed for en fælles fokusering på bestemte kerneområder i lærerprofessionen. Endvidere øges muligheden for et tværgående samarbejde omkring det aktuelle fokusområde. Alt sammen med det overordnede formål for øje: At styrke den studerendes oplevelse af sammenhæng mellem fag-pædagogik-praktik. Eller med andre ord: At tydeliggøre at læreruddannelsen er en professionsuddannelse og ikke blot et studium af en række mere eller mindre isolerede fag og fagområder. 87

88 FOKUSOMRÅDER I UDDANNELSEN Hvert enkelt fokusområde beskrives i det følgende. Tilrettelæggelse generelt Alt arbejde fra studieårets start til jul tilrettelægges i den aktuelle årgang med fokus på det fælles tema, som er et relevant perspektiv i alle fags centrale kundskabs- og færdighedsområder. Der kan i hvert enkelt fag inden praktikken arbejdes med oplæg til den forestående praktik-periode. Seminarielæreren kan ved praktikbesøg følge op og vejlede i praktikken i samarbejde med praktiklæreren, og der kan efterbehandles på praktikerfaringerne, når de studerende kommer ti l- bage efter praktikperioden. Efter nærmere aftale kan der laves fællesforelæsninger, storgruppeseminarer og andre organisationsformer under arbejdet med et fokusområde Der kan således i et vist omfang inddrages gæstelærere ud over fagenes ressourceramme, hvis det kan tilføre arbejdet med fokusområdet en særlig ekspertise. Der skemalægges på hver årgang med to skemapositioner til arbejdet med fokusområderne. 88

89 FOKUSOMRÅDER I UDDANNELSEN Fokusområde A: At være lærer i folkeskolen Mål Målet er, at den studerende * får kendskab til centrale forhold, der har betydning for lærerarbejde, herunder folkeskolens formål og funktion i forbindelse med opdragelse, undervisning og læring, * introduceres til grundlæggende studieteknikker herunder arbejde med tekster, tekstlæsning og analyse, både alene og i samarbejde med andre. * lærer at arbejde med problemformulering og -behandling, både alene og i samarbejde med andre. Indhold Placering: Fokusområdet placeres i 1. semester som et led i introduktionen til læreruddannelsen. Det tilrettelægges i et integreret samspil med 1. årgangs praktik. Fag, der indgår: Fag, som ligger i 1. studieår. Dog deltager psykologi, hvor undervisningen først begynder i 2. semester, kun i 1. semesters aktiviteter på gæstelærerbasis. Organisering: Fra studieårets start til første praktikperiode: Fokusområdet behandles primært i Skolen i samfundet, men andre fag vil ligeledes kunne bidrage med væsentlige elementer. Arbejdet med fokusområderne foregår i studiegrupper, der om muligt også er praktikgrupper. Dannelsen af studiegrupperne sker inden for stamholdene. Arbejdet i studiegrupperne foregår under de implicerede læreres vejledning. Samtidig perspektiveres fagenes undervisning i forhold til fokusområdet. Efter nærmere aftale kan der laves fællesforelæsninger, storgruppeseminarer og andre organisationsformer under arbejdet med fokusområdet. Praktikforløbet I praktikperioden fører hver studerende en logbog. I logbogen, der føres dagligt, fastholder den studerende - Hvad har jeg hørt/set/oplevet i dag, som har gjort særligt indtryk? (observation) - Hvorfor har det gjort særligt indtryk? (analyse) - Hvad ved jeg nu? (refleksion) - Hvad kan jeg bruge det til senere? (tematisering) - Hvorledes relateres praktikoplevelserne til det læste/hørte til nu i uddannelsen? (teoridannelse) Forløbet efter praktikken Uge 43 er afsat til arbejdet med fokusområdet herunder færdiggørelse af praktikopgaven. Produktkrav: Den studerende udarbejder en skriftlig opgave, praktikopgaven, i forbindelse med den første praktikperiode. Praktikopgaven sigter mod, at den studerende får mulighed for at tilegne sig begyndende færdighed i at beskrive undervisnings- og skolepraksis med henblik på at kunne identificere pædagogiske problemstillinger. Arbejdet med praktikopgaven omfatter: - En logbog, der er individuel, og føres, medens den studerende er i praktik - En efterbehandlingsdel, der foregår i praktikgruppen. Praktikgruppen udarbejder på baggrund af logbogen en casebeskrivelse og et problemkatalog. 89

90 FOKUSOMRÅDER I UDDANNELSEN - En kort fremlæggelse af problemkataloget med efterfølgende drøftelse på holdet. Deltagelsespligt: Der er deltagelsespligt som i læreruddannelsen i øvrigt. Deltagelsespligten i fokusområde A opfyldes ved: - Udarbejdelse og fremlæggelse af opgave og problemkatalog. - Fremmøde til fællestimer. - Fremmøde til alle fremlæggelser på stamholdet. Der er mødepligt til fælles forelæsninger. Fokusområde B: Undervisningsdifferentiering Mål Målet er, at den studerende * får kendskab til grundlæggende synspunkter på undervisningsdifferentiering i skolen * med faglig og metodisk indsigt kan tilrettelægge og begrunde undervisning i forhold til elever med forskellige forudsætninger og muligheder Indhold Differentieringsformer historisk og aktuelt. Undervisningsdifferentiering sat i relation til * folkeskolens værdigrundlag * relevante paragraffer i folkeskoleloven * formuleringer i faghæfterne * målformulering og evaluering * undervisnings- og arbejdsmønstre * elevforudsætninger og læringsformer * samarbejdet med den enkelte elev og forældrene * analyse og vurdering af undervisningsmateriale Placering: 2. studieår. Fag, der indgår: Det liniefag, som læses på 2. år (liniefag 2) samt de pædagogiske fag: Psykologi, Pædagogik og Almen didaktik Organisering, Produktkrav og Deltagelsespligt: Arbejdet med fokusområderne foregår i studiegrupper. Det tilstræbes, at disse er identiske med praktikgrupperne. Dannelsen af studiegrupperne, der er på 3-6 studerende, sker inden for linieholdene. I ugerne 34 og 35 dannes studiegrupperne, og senest i uge 38 godkendes studiegruppernes problemformulering af liniefagslæreren. I ugen inden juleferien fremlægger studiegrupperne deres resultater/produkter i de frisatte skemapositioner eller i de ligeledes frisatte mødetimer. I fokusområde B arbejdes efter nedenstående principper: Fra studieårets start til praktikken De studerende i studiegrupperne formulerer en konkret problemstilling, der afgrænser et indholdsområde inden for fokusområdet. Problemformuleringen skal give mulighed for, at de studerende i studiegruppen kan arbejde undersøgende og udforskende med faglige, pædagogiske og didaktiske teorier samt faglig/pædagogisk forskning eller udviklingsarbejder i skolen. Problemformuleringen skal desuden indeholde handlingsperspektiver for undervisningspraksis. Arbejdet i studiegrupperne foregår under de implicerede faglæreres vejledning. Samtidig arbejdes 90

91 FOKUSOMRÅDER I UDDANNELSEN der i fagene med et studieforløb, hvor der perspektiveres til fokusområdet. Fokusområdets koordinator og de implicerede fags lærere koordinerer indsatsen og samarbejder i fornødent omfang. Det bør overvejes, om der også kan inddrages praktiklærere i forløbet. Arbejdet med det afgrænsede problemfelt i studiegrupperne i denne periode munder ud i, at de studerende formulerer nogle konkrete planlægningsovervejelser, ideer, undersøgelser, arbejdsopgaver eller undervisningsforløb, som kan indgå i deres kommende praktik. Praktikforløbet I forbindelse med praktikken arbejder de studerende i studiegrupperne med deres formulerede planlægningsovervejelser, ideer, undersøgelser, arbejdsopgaver eller undervisningsforløb og indsamler herunder praksiserfaringer, der kan udbygge og nuancere de handlingsperspektiver, som problemformuleringen indeholder. De implicerede fags lærere fungerer også i denne periode som vejledere i forhold til fokusområdets indhold. Det bør overvejes, om der i løbet af perioden skal laves nogle fælles perspektiveringer i fagene eller i storgrupper af de studerendes praksiserfaringer. Forløbet efter praktikken Efter praktikken udarbejder hver studiegruppe et produkt, hvori gruppen redegør for, hvilken teoretisk viden og praktisk erfaring gruppen har opnået gennem forløbet i forhold til problemformuleringen, samt hvilke konklusioner for lærer- og undervisningspraksis gruppen mener at kunne drage heraf. Hver gruppe fremlægger, begrunder og uddyber deres konklusioner i en storgruppe. Der kan anvendes forskellige produkt- og fremlæggelsesformer ved afslutningen af arbejdet med fokusområdet. Ved alle evalueringer af produkter og fremlæggelser deltager to af de implicerede lærere. Deltagelsespligt Deltagelsespligten opfyldes ved: * at der foreligger en godkendt problemformulering * at der er udarbejdet et produkt efter de givne retningslinier * fremmøde til alle fremlæggelser i storgruppen. Liniefagslæreren påser, at deltagelsespligten er opfyldt og indrapporterer evt. manglende opfyldelse til studiekoordinatoren efter sædvanlige retningslinier. 91

92 FOKUSOMRÅDER I UDDANNELSEN Fokusområde C: Undervisningens målsætning, indholdsvalg og evaluering Mål Målet er, at den studerende * får forudsætninger for at forholde sig til forskellige opfattelser af mål, indholdskriterier og evalueringsformer. * i samarbejde med andre gør erfaringer med at vælge undervisningsindhold, formulere mål og evalueringsformer til udvalgte elevgrupper og øve sig i at begrunde praksishandlinger pædagogisk og didaktisk. Indhold * Formål og mål i folkeskolen * Kriterier for valg af undervisningsindhold * Faglig og pædagogisk progression i fagene * Evaluerings- og dokumentationsformer Placering: 3. studieår. Fag, der indgår: De deltagende fag er liniefagene Dansk og Matematik i samarbejde med årgangens pædagogiske fag. Det samlæste liniefag, der er i gang med 2. studieår (linie 3/4), perspektiverer også sit arbejde mod fokusområdet. Organisering, Produktkrav og Deltagelsespligt: Arbejdet med fokusområderne foregår i studiegrupper, der samtidig også er praktikgrupper. Dannelsen af studiegrupperne, på 3-6 studerende, sker så vidt muligt inden for linieholdene. På 3. årgang, hvor der er aleneperiode i praktikken, tilstræbes det at danne studiegrupper af studerende, der skal i praktik på samme skole. I ugerne 34 og 35 dannes studiegrupperne, og senest i uge 38 godkendes studiegruppernes problemformulering af liniefagslæreren. I ugen inden juleferien fremlægger studiegrupperne deres resultater/produkter for linieholdet (DA el. MA) i de frisatte skemapositioner eller i de ligeledes frisatte mødetimer. I fokusområde C arbejdes efter nedenstående principper: Fra studieårets start til praktikken De studerende i studiegrupperne formulerer en konkret problemstilling, der afgrænser et indholdsområde inden for fokusområdet. Problemformuleringen skal give mulighed for, at de studerende i studiegruppen kan arbejde undersøgende og udforskende med faglige, pædagogiske og didaktiske teorier samt faglig/pædagogisk forskning eller udviklingsarbejder i skolen. Problemformuleringen skal desuden indeholde handlingsperspektiver for undervisningspraksis. Arbejdet i studiegrupperne foregår under de implicerede faglæreres vejledning. Samtidig arbejdes der i fagene med et studieforløb, hvor der perspektiveres til fokusområdet. Fokusområdets koordinator og de implicerede fags lærere koordinerer indsatsen og samarbejder i fornødent omfang. Det bør overvejes, om der også kan inddrages praktiklærere i forløbet. Arbejdet med det afgrænsede problemfelt i studiegrupperne i denne periode munder ud i, at de studerende formulerer nogle konkrete planlægningsovervejelser, ideer, undersøgelser, arbejdsopgaver eller undervisningsforløb, som kan indgå i deres kommende praktik. 92

93 FOKUSOMRÅDER I UDDANNELSEN Praktikforløbet I forbindelse med praktikken arbejder de studerende i studiegrupperne med deres formulerede planlægningsovervejelser, ideer, undersøgelser, arbejdsopgaver eller undervisningsforløb og indsamler herunder praksiserfaringer, der kan udbygge og nuancere de handlingsperspektiver, som problemformuleringen indeholder. De implicerede fags lærere fungerer også i denne periode som vejledere i forhold til fokusområdets indhold. Det bør overvejes, om der i løbet af perioden skal laves nogle fælles perspektiveringer, i fagene eller i storgrupper, af de studerendes praksiserfaringer. Forløbet efter praktikken Efter praktikken udarbejder hver studiegruppe et produkt, hvori gruppen redegør for, hvilken teoretisk viden og praktisk erfaring gruppen har opnået gennem forløbet i forhold til problemformuleringen, samt hvilke konklusioner for lærer- og undervisningspraksis gruppen mener at kunne drage heraf. Hver gruppe fremlægger, begrunder og uddyber deres konklusioner i en storgruppe. Der kan anvendes forskellige produkt- og fremlæggelsesformer ved afslutningen af arbejdet med fokusområdet. Ved alle evalueringer af produkter og fremlæggelser deltager to af de implicerede lærere. Deltagelsespligt Deltagelsespligten opfyldes ved: * at der foreligger en godkendt problemformulering * at der er udarbejdet et produkt efter de givne retningslinier * fremmøde til alle fremlæggelser Liniefagslæreren påser, at deltagelsespligten er opfyldt og indrapporterer evt. manglende opfyldelse til studiekoordinatoren efter sædvanlige retningslinier. 93

94 KURSER OG FRIVILLIG UNDERVISNING 8. Kurser og frivillig undervisning Kurser Seminariet tilbyder nedenstående kurser. Kurserne er frivillige, men seminariet forudsætter i sin planlægning, at de studerende deltager. 1. Kurser med bekendtgørelsesfastsatte mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder Kursus, der tager sigte på undervisning af børn i de første år i skolen. Kursus, der tager sigte på undervisning af børn med særlige behov. Kursus inden for det praktisk-musiske fagområde. Kursus i skrivning og retorik for studerende, der vælger matematik, men ikke dansk. 2. Øvrige kurser, som tilbydes af seminariet: Kursus i undervisning af voksne. Svømmelæreruddannelse. Kursus i Skole-IT. Frivillig undervisning i øvrigt: Seminariet tilbyder de studerende på begge uddannelser deltagelse i korsang og sammenspil. I henhold til bekendtgørelsens 12, stk. 2. kan seminariet desuden tilbyde kurser i andre emner og aktiviteter, der peger mod lærernes arbejdsområder ( frilæsning ). Forslag om frilæsning kan fremsættes i seminariets rådgivende organer. Forslag kan desuden rettes direkte til rektor, hvis der er et større antal interesserede studerende (normalt min. 20). Frilæsningskurser skal være åbne for studerende fra begge uddannelser, hvis det er foreneligt med kursernes indhold. Beslutning om oprettelse af frilæsningskurser træffes af rektor. 94

95 KURSER OG FRIVILLIG UNDERVISNING Kursus med henblik på undervisning af børn i de første år i skolen Mål Målet er, at den studerende på baggrund af sin viden fra de pædagogiske fag og liniefagene tilegner sig særlige forudsætninger for at varetage lærerens opgaver i de første år i skolen. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Mindre børns vilkår og udvikling, leg og læring samt personlighedsdannelse. 2. Praktiske og æstetiske læreprocessers betydning for børns udvikling. 3. Om børns sprog og begrebsdannelse ved skolestarten, herunder betydningen af opvækst under forskellige kulturelle og sproglige betingelser. 4. Læseprocesser og læseindlæring. 5. Skolestarten, differentiering af undervisningen samt fag- og lærersamarbejde. 6. Lærerens og skolens samarbejde med hjemmet, og samarbejde mellem lærere, børnehaveklasseledere og skolefritidsordningens personale om samordning af indsatsen i skolestarten. Indhold Placering: Kurset placeres i 2. studieår. Organisering: Kurset tilbydes som et fælleskursus for lærer- og pædagogstuderende og er tænkt som en opfølgning af det fælles studieforløb, der indgår i Skolen i samfundet. De studerende inddeles i grupper bestående af studerende fra begge uddannelser. Produktkrav: Hver gruppe udarbejder en projektrapport på ca. 5 sider med teoretiske, didaktiske og praktiske overvejelser i forbindelse med planlægning af et undervisningsforløb for en skolestartgruppe. Projektrapporten fremlægges til diskussion på holdet og skal godkendes af læreren. Deltagelsespligt: Deltagelsespligten opfyldes ved mødepligt. Det er en forudsætning for udstedelse af kursusbevis, at den studerende har deltaget aktivt i kurset, herunder at projektrapporten er godkendt. 95

96 KURSER OG FRIVILLIG UNDERVISNING Kursus med henblik på undervisning af børn med særlige behov Mål Målet er, at den studerende på baggrund af sin viden fra de pædagogiske fag og liniefagene tilegner sig særlige forudsætninger for at varetage undervisning og andre pædagogiske aktiviteter, der imødekommer de særlige behov, børn kan have eller kan erhverve, og at forebygge og afhjælpe vanskeligheder, som udspringer af disse behov. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Normer og normdannelse. 2. Kulturelle og sociale forholds betydning for børns udvikling, herunder opvækst under forskellige kulturelle og sproglige betingelser. 3. Betydningen af problemer i forbindelse med børns fysiske, intellektuelle og emotionelle og sproglige udvikling. 4. Læringsmuligheder og -problemer i skolen og disses sammenhæng med barnets livsforhold. 5. Anvendelse af varierede undervisnings- og arbejdsformer og andre former for undervisningsdifferentiering, specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. 6. Lærerens samarbejde med elever, forældre, kolleger, ledelse samt pædagogisk-psykologisk rådgivning og myndigheder uden for skolen. Indhold Placering: Kurset placeres i 3. studieår. Organisering: Kurset tilbydes som et fælleskursus for lærer- og pædagogstuderende. De studerende arbejder enkeltvis eller i grupper bestående af studerende fra begge uddannelser. Produktkrav: Der skal udarbejdes en skriftlig opgave, som enten behandler en specialpædagogisk problemstilling med udgangspunkt i skolens/institutionens praksis eller beskriver og vurderer planlægningen af et undervisningsforløb eller et pædagogisk forløb. Rapporten fremlægges til drøftelse på holdet ved kursets afslutning. Deltagelsespligt: Deltagelsespligten opfyldes ved mødepligt. Det er en forudsætning for udstedelse af kursusbevis, at den studerende har deltaget aktivt i kurset, herunder at den skriftlige opgave er godkendt. 96

97 KURSER OG FRIVILLIG UNDERVISNING Kursus i det praktisk-musiske fagområde Mål Målet er, at den studerende gennem eksempler fra et eller flere af de praktisk-musiske fag: * Tilegner sig erfaring med og viden om det praktiske og musiske som læringsdimension. * Opnår forståelse af praktisk og musisk virksomhed som grundlag for oplevelse, erkendelse og udvikling. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Grundlæggende praktiske og udtryksmæssige færdigheder. 2. Skabende virksomhed og kropslig udfoldelse. 3. Relationer mellem viden og sansebaserede indtryk. 4. Tværgående emner og problemstillinger. 5. Anvendelse af nonverbale udtryksformer med sigte på undervisning. Indhold Placering: Kurset placeres i 1. studieår. Organisering: Med udgangspunkt i det praktisk-musiske fagområde inkl. drama organiseres kurset som et skemaforløb og en sammenhængende tværfaglig periode sluttende med fremlæggelser. Produktkrav: Der udarbejdes gruppevis en offentlig fremlæggelse med udgangspunkt i formsprog eller udtryksformer fra et eller flere af de praktisk-musiske fag. Deltagelsespligt: Deltagelsespligten opfyldes ved mødepligt. Det er en forudsætning for udstedelse af kursusbevis, at den studerende har deltaget aktivt i hele kurset. 97

98 KURSER OG FRIVILLIG UNDERVISNING Kursus i skrivning og retorik for studerende, der vælger matematik, men ikke dansk Præambel Kernen i kurset er udvikling af almene professionsrettede kompetencer inden for skrivning og retorik, som grundlag for al lærervirksomhed. Skrivning Målet er 1) at den studerende tilegner sig basale skrivefærdigheder og kan anvende disse i den daglige kommunikation og undervisning samt 2) at den studerende bliver i stand til at vejlede børn i skrivning og medvirke i tværfaglige forløb i folkeskolen, hvor skrivning indgår. Centrale kundskabs- og færdighedsområder De studerende skal tilegne sig viden om 1) skriftens kulturhistorie, 2) håndskrift og håndskrivningsprocessen, herunder skrivevanskeligheder, og 3) ergonomiske forhold ved håndskrivning og computerskrivning. De studerende skal tilegne sig professionsrettede færdigheder i 1) at skrive de basale håndskriftformer, herunder tal og tegn, 2) at udarbejde hensigtsmæssigt lay-out i håndskrevne såvel som computerskrevne tekster og 3) at kunne analysere og vurdere børneskrift og vejlede barnet i hensigtsmæssig håndskrivning og computerskrivning. Retorik Målet er 1) at den studerende opnår viden om retorik og færdighed i mundtlig formidling, og 2) tilegner sig forudsætninger for at vurdere børns talesprog. De centrale kundskabs- og færdighedsområder De studerende skal tilegne sig viden om 1) retorikkens og mundtlighedens genrer og argumentationsanalyse, 2) samspillet mellem tale og kropssprog, 3) stemme og stemmevanskeligheder samt 4) børns sproglige og talemæssige dysfunktioner. De studerende skal tilegne sig professionsrettede færdigheder i 1) at læse op og fortælle i en tolkende og stilrigtig fremførelse, 2) at fremlægge mundtlige oplæg og 3) at observere børns talesprog med henblik på visitering. Indhold Placering og omfang: Kurset er placeret i 1. studieår og har følgende omfang: skrivning 18 lektioner retorik 22 lektioner 98

99 KURSER OG FRIVILLIG UNDERVISNING De studerende kan tilmelde sig til én eller begge kursusdele. Organisering: Ingen særlige bestemmelser. Produktkrav: Ingen særlige bestemmelser. Deltagelsespligt: Deltagelsespligten opfyldes ved mødepligt. Det er en forudsætning for udstedelse af kursusbevis, at den studerende har deltaget aktivt i kurset. 99

100 KURSER OG FRIVILLIG UNDERVISNING Kursus i undervisning af voksne Mål Målet er, at de studerende udvikler deres grundlag for at varetage virksomhed inden for voksenuddannelse, voksenundervisning og folkeoplysning under vekslende vilkår. Gennem arbejdet med voksenpædagogisk praksis og teori skal de studerende således * opnå indsigt i voksnes forudsætninger såvel fagligt som i forhold til deres situation og livsbetingelser, * udvikle forståelse for faglige og pædagogiske muligheder og begrænsninger set i forhold til deltagernes livserfaringer og faglige forudsætninger, Indhold 1) Voksnes erfaringsbaggrund og livsbetingelser. 2) Lovgivning om voksenuddannelse, folkeoplysning og andet kulturelt arbejde. 3) De historiske, idémæssige og økonomiske udviklingsperspektiver i voksenundervisning og folkeoplysning. 4) Folkeoplysningens og voksenundervisningens særlige didaktik og faglige principper. 5) Lærerens funktioner i voksenundervisning, folkeoplysning og andet kulturelt arbejde. Placering: Kurset er placeret i 4. studieår. Organisering: De studerende arbejder alene eller i grupper. I kurset indgår studiebesøg og seminarer. Produktkrav: Der udarbejdes en skriftlig opgave, som enten behandler en voksenpædagogisk problemstilling med udgangspunkt i skolens/institutionens praksis eller beskriver og vurderer planlægningen af et voksenundervisningsforløb. Rapporten fremlægges til drøftelse på holdet ved kursets afslutning. Deltagelsespligt: Deltagelsespligten opfyldes ved mødepligt. Det er en forudsætning for udstedelse af kursusbevis, at den studerende har deltaget aktivt i kurset, herunder at den skriftlige opgave er godkendt. 100

101 KURSER OG FRIVILLIG UNDERVISNING Svømmelæreruddannelse Svømmelæreruddannelsen tilbydes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse om uddannelse af svømmelærere. (Bek. Nr. 718/2000). I det følgende henvises til denne. Bekendtgørelsen udleveres ved henvendelse til studiekontoret. Den kan også findes på undervisningsministeriets hjemmeside: Mål og indhold Der henvises til ovennævnte svømmelærerbekendtgørelse. Placering og omfang: Kurset er placeret i liniefaget Idræts 3. og 4. semester og har et omfang på 100 lektioner. Heraf anvendes 75% til arbejdet med praktiske færdigheder og forevisningsfærdigheder, og 25 % til et praktikforløb med børneundervisning. Organisering: Praktikforløbet placeres normalt i den sidste halvdel af uddannelsen og gennemføres med praktikhold på 2-4 studerende. Praktikforløbets formål er at den studerende selvstændigt og i et forpligtende samarbejde kan planlægge, gennemføre og evaluere svømmeundervisning kan reflektere over og begrunde egen svømmeundervisning fagligt og pædagogisk. Praktikforløbets indhold: Planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af svømmeundervisning i et sammenhængende fagligt forløb på baggrund af centrale og lokale bestemmelser og ud fra elevforudsætninger, mål og fysiske rammer Skriftlig og mundtlig kommunikation af egne lærererfaringer. Regler, forskrifter og faremomenter i forbindelse med svømmeundervisning. Produktkrav: Der udarbejdes en skriftlig opgave i forbindelse med praktikundervisningen. Opgaven skal indeholde didaktiske og pædagogiske overvejelser i forbindelse med praktikundervisningen. Opgaven afleveres 2 uger efter sidste praktikundervisningstime. Opgaven bedømmes af en intern censor som Bestået/Ikke bestået. Det er en betingelse for at bestå uddannelsen, at praktikopgaven er bedømt som Bestået. Deltagelsespligt: Deltagelsespligten opfyldes ved mødepligt, jf. bek. 3, stk. 3 og studieordningens generelle bestemmelser om deltagelsespligten. (s. 19) Meritoverførsel: Studerende, der har påbegyndt svømmelæreruddannelsen ved et andet dansk seminarium, kan mod behørig dokumentation overføre gennemførte dele af svømmelærerprøven til Hjørring Seminarium. Rektor kan fritage studerende for dele af svømmelærerprøven på baggrund af tidligere gennemført uddannelse, der svarer til eller er på et højere niveau end læreruddannelsens svømmelærerprøve. I vurderingen af, om den gennemførte uddannelse svarer til svømmelærerprøven, vil der blive lagt vægt på, om uddannelsen har givet alsidige forudsætninger for at begrunde og anvende svømning i forskellige pædagogiske sammenhænge. Ansøgning om merit skal ske skriftligt og skal vedlægges dokumentation for den tidligere uddannelse. 101

102 KURSER OG FRIVILLIG UNDERVISNING Skole-IT for lærerstuderende Kurset er ikke fastlagt til en bestemt periode i uddannelsesforløbet men foregår integreret i undervisningen i de forskellige fag og i praktikperioderne. Kurset svarer til Skole-IT for folkeskolens lærere, men er tilrettet til forholdene i læreruddannelsen og har derfor titlen Skole-IT for lærerstuderende. Erhvervelsen af IT-kompetencerne sker integreret i undervisningen på seminariet og i praktikperioderne og giver de studerende mulighed for i uddannelsens 4. år at erhverve det pædagogiske IT-kørekort (Skole-IT). Mål Målet er, at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder inden for tre kompetenceområder: Basis-IT-kompetencer, Studie- og samarbejdskompetencer med IT, Pædagogiske og didaktiske IT-kompetencer. for derigennem at sikre at den lærerstuderende får: indsigt i, hvad integration af informationsteknologien betyder for lærer- og elevroller og for skolens pædagogiske og organisatoriske udvikling indsigt i informationsteknologiens betydning for fagenes udvikling færdigheder i det grundlæggende IT-håndværk indsigt i og erfaring med at arbejde teambaseret i et netbaseret læringsmiljø. Indhold Den studerende skal kunne dokumentere kompetencer inden for en række indholdstemaer. Obligatoriske temaer: Informationsbehandling, Kommunikation herunder samarbejdsværktøjer, Tekster layout og skriveprocessen. Valgfrie temaer: Arbejdsformer med IT, Billeder, Elever med særlige behov, Interne databaser, Præsentationer, Tal og regneark, Vurdering af digitale materialer, Websider. Placering: Aktiviteterne foregår løbende over hele studiet. Ønsker den studerende at indstille sig til godkendelse af den digitale portfolio og dermed til erhvervelse af det Pædagogiske IT-kørekort sker dette i 7. semester. Organisering: Alle studerende introduceres til Skole-IT for lærerstuderende i studiets 1. semester. Opbygningen af de ovennævnte IT-kompetencer skal som udgangspunkt ske i en funktionel sammenhæng integreret i de forskellige faglige eller tværfaglige forløb i uddannelsen eller i praktikperioderne. Produktkrav: Erhvervelse af det pædagogiske IT-kørekort forudsætter, at den lærerstuderende opsamler sine arbejder med IT i en digital portfolio over minimum et studieår. Der skal indgå materialer fra praktikperioderne i portfolioen. Produktformer: Tekstproduktion på papir, Præsentationer, Websted, Databaser, Regneark, Digitalt fremstillet og bearbejdet videoproduktion, evt. anden digital produktion. Produkterne skal kunne sættes i relation til skole og undervisning. Hvert af ovenstående produkter /forløb skal vedlægges en beskrivelse med pædagogiske, didaktiske overvejelser og refleksioner. 102

103 KURSER OG FRIVILLIG UNDERVISNING Krav til den digitale portfolio. 1) Portfolioen skal dokumentere, at den lærerstuderende har erhvervet de ovenfor beskrevne kompetencer inden for de 3 nævnte hovedområder. 2) Den digitale portfolio skal som minimum indeholde To produkter med tilhørende pædagogiske, didaktiske overvejelser og refleksioner En forløbsbeskrivelse med pædagogiske, didaktiske overvejelser og refleksioner. 3) Portfolioen skal foreligge enten på en CD eller en webside, der kan afvikles via en startside med indholdsfortegnelse. 4) Portfolioen skal vedlægges en oversigt over indholdet med reference til de kompetenceområder, den dokumenterer. Oversigten på maks. tre A4-sider skal være digital og kan samtidig være interaktiv indholdsfortegnelse til portfolioen. 103

104 KURSER OG FRIVILLIG UNDERVISNING Korsang Mål Målet er at give studerende og lærere mulighed for gennem deltagelse i seminariets kor at * udvikle, erkende og opleve egne vokale muligheder og færdigheder i en musikalsk sammenhæng med andre, * opnå kendskab til en alsidig del af den danske og udenlandske kormusik, * deltage i koncerter såvel på seminariet som i lokalmiljøet i og omkring Hjørring, * mødes på tværs af uddannelsesmæssige og faglige skel i et socialt og musikalsk forum til fremme af den almindelige trivsel på seminariet. Indhold Indstudering og opførelse af et alsidigt repertoire af dansk og udenlandsk kormusik. Deltagelsespligt: Der er mødepligt til kurset for de studerende, der har meldt sig. Sammenspil Mål Målet er at give studerende og lærere mulighed for gennem deltagelse i sammenspilsaktiviteter at * videreudvikle, erkende og opleve egne instrumentale og vokale muligheder og færdigheder i et musikalsk sammenspil med andre, herunder at opnå forståelse for de enkelte instrumenters rolle og funktion i orkestersammenspillet, * deltage i koncerter såvel på seminariet som i lokalmiljøet i og omkring Hjørring, * mødes på tværs af uddannelsesmæssige og faglige skel i et socialt og musikalsk forum til fremme af den almindelige trivsel på seminariet. Indhold Indstudering og opførelse af orkestermusik udvalgt og arrangeret på baggrund af deltagernes instrumentale forudsætninger. Deltagelsespligt: Der er mødepligt til kurset for de studerende, der har meldt sig. 104

105 EKSAMEN OG PRØVER 9. Eksamen og prøver I. Fælles eksamensbestemmelser for lærerseminarierne 1. Indledning 1.1. For at sikre ensartethed og retssikkerhed ved afholdelse af lærereksamen har Lærerseminariernes Rektorforsamling udarbejdet en oversigt over gældende og aftalte regler og procedurer, som er fælles for lærerseminarierne. Dette kapitel er udformet i overensstemmelse hermed Lærereksamen afholdes i overensstemmelse med beskrivelsen i kapitel 5 i Bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen af 19. juni 1998 ( uddannelsesbekendtgørelsen ). Læreruddannelsen er desuden omfattet af Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet af 18. august 1998 ( eksamensbekendtgørelsen ). Endvidere gælder Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse af 22. juni 1995 ( karakterbekendtgørelsen ). Regler vedrørende censorernes virksomhed er fastsat i Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet af 25. maj 1993 ( censorbekendtgørelsen ). De nævnte bekendtgørelser er aftrykt som bilag til studieordningen. 2. Eksamensterminer 2.1. Skriftlige prøver afholdes i slutningen af maj. Tidspunkterne fastsættes af Undervisningsministeriet De mundtlige prøver afholdes i perioden 30. maj til 30. juni. Prøver under læreruddannelsen efter 1991-loven kan dog tilrettelægges allerede fra medio maj Der kan tilrettelægges prøver i december/januar for studerende, der indstiller sig til afslutning af uddannelsen Omprøver i særlige tilfælde kan afholdes i august måned, jf. punkt Indstilling og framelding til prøver 3.1. Den studerende indstiller sig til prøver senest 15. februar/1. september i eksamenssemestret ved sommereksamen/vintereksamen. Indstillingen foretages på semestertilmeldingsblanketten. Indstilling til omprøve i august (jf. pkt. 4.5 og 5.4) skal foretages inden udgangen af juni Ønsker en studerende senere ikke at deltage i en prøve, man er indstillet til, bør det meddeles studiekontoret så tidligt som muligt. Uanset frameldingen tæller indstillingen som ét ud af de tre mulige eksamensforsøg. 105

106 EKSAMEN OG PRØVER 3.3. Inden udgangen af 2. semester efter studiestart skal den studerende for at kunne fortsætte uddannelsen indstille sig til prøve i de fag, hvori undervisningen afsluttes inden udgangen af 2. semester. (Eksamensbekendtgørelsen 14). Se også pkt Genindstilling til prøver 4.1. Hvis en studerende efter indstilling ikke har gennemført prøven i et fag, skal den studerende genindstille sig til prøve i faget Hvis en studerende ved en prøve i et fag ikke har opnået mindst karakteren 6, skal den studerende genindstille sig til prøve i faget Den studerende kan højst indstille sig tre gange til en prøve. Dispensation til en 4. indstilling kan kun gives, hvis rektor finder det begrundet i særlige eller usædvanlige forhold (Eksamensbekendtgørelsen 18, stk. 1) Genindstilling skal normalt ske i den næste eksamenstermin Den studerende har dog ret til at genindstille sig til en omprøve i august måned i følgende tilfælde: 1) hvis den studerende efter 1. studieår ikke har opnået mindst karakteren 6 i ét eller flere af de fag, hvori undervisningen afsluttes inden udgangen af 2. semester (Eksamensbekendtgørelsen 15). 2) hvis den studerende derved kan afslutte uddannelsen (Eksamensbekendtgørelsen 11, stk. 2) Prøverne i henhold til punkt 3.3. skal være bestået inden udgangen af 4. semester efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. 5. Sygeeksamen 5.1. For en studerende, der ikke har været i stand til at deltage i en planlagt prøve på grund af sygdom eller graviditet, afholdes der sygeeksamen Sygdom/graviditet skal dokumenteres ved lægeattest, som skal være afleveret på studiekontoret inden prøvens påbegyndelse eller umiddelbart derefter. I så fald annulleres den pågældende eksamensindstilling. Udgifterne til lægeattest afholdes af den studerende Sygeeksamen afholdes normalt i den følgende ordinære eksamenstermin, men kan afholdes i samme eksamenstermin, hvis det er praktisk muligt, jf. eksamensbekendtgørelsen 11, stk Sygeeksamen kan afholdes i august ved afsluttende eksamen og ved 1. års fag, jf. pkt Afløsning 6.1. Afløsning af stof kan finde sted i henhold til uddannelsesbekendtgørelsens 15, stk. 5. Bestemmelser herom er fastsat i den lokale studieordning. Se kapitel 3, side Deltagelse i eksamen 7.1. I fag, hvor det af studieordningen fremgår, at den mundtlige prøve eller dele deraf tager udgangspunkt i skriftlige opgaver, skriftlige oplæg eller lignende, er deltagelse i prøven betin- 106

107 EKSAMEN OG PRØVER get af, at den studerende har afleveret sådanne inden 15. maj i forårssemestret og 1. december i efterårssemestret I fag, hvor det af studieordningen fremgår, at dele af stoffet er afløst af pligtige skriftlige/praktiske opgaver eller undervisningsforløb, er deltagelse i prøven betinget af, at læreren har afleveret bekræftelse på den studerendes gennemførelse af sådanne opgaver/forløb inden 20. maj i forårssemestret og 1. december i efterårssemestret. 8. Redegørelse for eksamensgrundlaget 8.1. Læreren udarbejder efter drøftelse med de studerende en redegørelse for eksamensgrundlaget. Redegørelsen skal indeholde en oversigt over det stof og/eller de emneområder, som undervisningen har omfattet, og en angivelse af særlige forhold vedrørende eksamen, f.eks. rapporter, afløsningsopgaver eller gruppeeksamen Redegørelsen forelægges seminariet til godkendelse senest 15. april. Redegørelsen godkendes af rektor eller den, som rektor bemyndiger dertil Uanset redegørelsen for eksamensgrundlaget kan eksaminator og censor inddrage alle fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder ved prøven, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 15, stk Gruppeeksamen 9.1. I henhold til eksamensbekendtgørelsens 3, stk. 1 kan prøver tilrettelægges som gruppeprøver, idet der dog skal ske en individuel bedømmelse Gruppeprøver kan i fag eller dele af fag afholdes for grupper på 2-4 studerende, såfremt det er godkendt af læreren Det forudsættes normalt, at de studerende har udarbejdet et skriftligt/praktisk arbejde og ved dettes aflevering har tilkendegivet, at de ønsker at gå til gruppeeksamen Hvis gruppens arbejdsresultat er en skriftlig opgave, som indgår i bedømmelsen (jf. pkt. 11.3), skal det éntydigt fremgå, hvilke dele af den skriftlige opgave den enkelte eksaminand har ansvaret for, jf. eksamensbekendtgørelsen 3, stk. 1 og Sameksamen I henhold til uddannelsesbekendtgørelsens 15, stk. 4 kan sameksamen mellem to fag afholdes på grundlag af et integreret studieforløb, idet bedømmelsen foretages for hvert fag for sig Sameksamen kan kun afholdes efter rektors godkendelse i hvert enkelt tilfælde Ansøgning om sameksamen skal foreligge til rektors godkendelse senest samtidig med aflevering af semestertilmeldingen til eksamenssemestret Ved eksamen fremlægger den/de studerende et forslag til disponering af prøven, hvorefter forløbet fastsættes. Det skal tilstræbes, at de involverede fag bliver ligeligt tilgodeset. 11. Prøver, hvori der indgår et arbejdsresultat Skriftlige arbejdsresultater, der indgår i den mundtlige eksamination, benævnes i fagbeskrivelserne som enten et kort skriftligt oplæg eller en skriftlig opgave. 107

108 EKSAMEN OG PRØVER Et kort skriftligt oplæg er en udvidet disposition, som er udgangspunkt for eksaminationen uden at indgå i bedømmelsen. Den studerende bearbejder et emne af en sådan bredde, at det kan sættes i forhold til fagets indhold i øvrigt. Emnet vælges af den studerende og forelægges til lærerens godkendelse senest samtidig med aflevering af semestertilmeldingen til eksamenssemestret En skriftlig opgave er et samlebegreb for skriftlige produkter med forskellig karakter fra fag til fag, som inddrages i eksaminationen og indgår i den samlede bedømmelse i faget. Emnet vælges af den studerende og forelægges til lærerens godkendelse senest samtidig med aflevering af semestertilmeldingen til eksamenssemestret Den faglig-pædagogiske opgave, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 7, gøres i sig selv til genstand for en bedømmelse, der resulterer i en karakter på eksamensbeviset. Emnet vælges af den studerende og forelægges til rektors godkendelse inden afslutningen af 3. studieår, jf. kapitel Et kort skriftligt oplæg kan have et omfang på 2-5 sider. En skriftlig opgave kan have et omfang på sider. Den faglig-pædagogiske opgave kan have et omfang på sider. En side defineres som en normalside á 2600 typeenheder, dvs. bogstaver, tegn og mellemrum. De angivne sidetal omfatter også billeder, tabeller og bilag. 12. Censorer Censorformandskabet fordeler efter samråd med institutionerne opgaverne til censur blandt censorerne i censorkorpset og i overensstemmelse med aftalen mellem Censorformandskabet og Lærerseminariernes Rektorforsamling Seminariet sender de af læreren udarbejdede forslag til eksamensspørgsmål til censors godkendelse. Spørgsmålene skal være repræsentative i forhold til eksamensgrundlaget. Samtidig oplyses varigheden af eventuel forberedelsestid samt de i forberedelsestiden tilladte hjælpemidler. Desuden sendes skriftlige produkter, som skal indgå i eksaminationen, samt Redegørelse for eksamensgrundlaget og eventuelle kompendier og lignende, som er udleveret til de studerende. På fremsendelsesskrivelsen skal det tydeligt angives, hvornår spørgsmålene i godkendt stand senest skal tilbagesendes til eksaminator. Spørgsmålene sendes anbefalet Eventuelle forhandlinger om eksamensspørgsmålene foregår direkte mellem censor og eksaminator Aftale om tidspunktet for første eksamination træffes mellem censor og seminariet For censors medvirken ved prøverne gælder bestemmelserne i censorbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen. 13. Eksaminationstider Skriftlige prøver: Varigheden fastsættes af Undervisningsministeriet, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 15, stk Mundtlige og praktiske prøver: Liniefag: Øvrige fag: Bacheloropgaven: Prøven varer 60 minutter. Prøven varer 30 minutter. Prøven varer 45 minutter. Den angivne tid pr. eksaminand omfatter også tid til votering. Organisationen af prøven in- 108

109 EKSAMEN OG PRØVER den for tidsrammen - herunder fordelingen og omfanget af de praktiske og teoretiske elementer - fastsættes lokalt. Der kan i den sammenhæng blive tale om afvigelser i tidsforbruget, når der f.eks. ved genindstilling og sygeeksamen skal tages hensyn til et eventuelt meget lavt antal studerende Ved gruppeprøver og sameksamen sker der en reduktion af eksaminationstiden i henhold til følgende skemaer: GRUPPEPRØVER Antal minutter Gruppestørrelse liniefag ikke liniefag SAMEKSAMEN Antal minutter Antal eksaminander liniefag + liniefag liniefag + ikke liniefag ikke liniefag + ikke liniefag Bedømmelsestider Der gives samme tid til eksaminator(er) og censor(er) for at læse/rette de skriftlige produkter i forbindelse med eksamen. Tidsforbruget hertil fastsættes pr. produkt således: Skriftlige prøver: Der gives 60 minutter pr. besvarelse Korte skriftlige oplæg: Ingen særlig tidsramme ud over de generelle vilkår for eksamensforberedelsen/censuraflønningen Skriftlige opgaver: Der gives 30 minutter pr. læst opgave Den faglig-pædagogiske opgave: Der gives 120 minutter pr. opgave inkl. votering. 15. Arbejdstidsopgørelse For eksaminator er tidsforbruget, herunder omregningsfaktor, fastsat i seminariets lokalaftale om arbejdets tilrettelæggelse For beskikkede censorer, som aflønnes efter censorcirkulæret, opgøres antallet af censortimer efter ovenstående oversigter (pkt. 13 og 14) For beskikkede censorer, for hvem censur indgår i deres arbejdstidsopgørelse på hjemseminariet, indregnes censur således, at arbejdstiden ved eksamensbordet ved mundtlig eksamen opgøres som antallet af censortimer efter ovenstående bestemmelser (pkt. 13) multipliceret med 2,15, medens øvrige censortimer (pkt. 14) og rejsetid indgår i arbejdstiden i forholdet 1 = Afholdelse af eksamen 16.1 Rektor forestår prøvernes afholdelse i overensstemmelse med reglerne i de relevante bekendtgørelser og tilsvarende overordnede bestemmelser. 109

110 EKSAMEN OG PRØVER 16.2 Rektor sørger for, at de studerende forud for hver eksamenstermin får mulighed for at gøre sig bekendt med seminariets bestemmelser for prøvernes afholdelse Det er de studerendes eget ansvar at gøre sig bekendt med disse bestemmelser Som tillæg til denne publikation findes en Vejledning om afholdelse af lærereksamen, som indeholder forslag til et sådant regelsæt. 17. Anvendelse af EDB ved skriftlige prøver Anvendelse af EDB ved skriftlige prøver er tilladt. En eventuel restriktion i forhold hertil vil blive meddelt ved opslag fra seminariet med et varsel inden den skriftlige prøve på mindst én uge Alle programmer, opslagsværker, data mv. er tilladte på maskinerne medmindre eventuelle restriktioner er meddelt ved opslag fra seminariet med et varsel inden den skriftlige prøve på mindst én uge Det er under prøvens afvikling ikke tilladt at kommunikere elektronisk i og uden for eksamenslokalet. Overtrædelser heraf behandles efter bestemmelserne i henhold til 20 i bek. nr af 20. november 2000 om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet Den studerendes navn, studienummer, fag og seminarium skal påføres hvert ark i den skriftlige besvarelse, der i øvrigt skal være forsynet med sidenummer Seminariet påtager sig intet ansvar for tekniske fejl, strømsvigt o.l. I tilfælde af afbrud i den skriftlige prøve som følge heraf kan der ikke ske forlængelse af prøvetiden, og den studerende må være indstillet på at fortsætte besvarelsen ved at skrive i hånden Det er den studerendes eget ansvar under afviklingen af prøven at foretage de nødvendige sikkerhedsmæssige lagringer af tekst, data mv Ved brug af EDB ved skriftlige prøver skal den studerende påregne selv at stille computer, printer, skærm og tastatur til rådighed. Udstyret opstilles inden prøvens afholdelse efter nærmere forskrifter angivet i det enkelte seminariums eksamensbestemmelser Det enkelte seminarium udarbejder nærmere forskrifter for regelsæt og praktiske fremgangsmåder, herunder udarbejdelse af et aftalepapir og en eventuel ansøgningsprocedure, forsikringsspørgsmål angående tyveri og anden skade på udstyr, opstillingstidspunkt, udskrivningsmuligheder og -procedurer, teknisk eller EDB-kyndig assistance ved opstilling og under prøvens afvikling. 110

111 EKSAMEN OG PRØVER II. Bestemmelser om afholdelse af lærereksamen 1. Almindelige bestemmelser 1.1. Rektor forestår prøvernes afholdelse i overensstemmelse med reglerne i de relevante bekendtgørelser og de nedenfor fastsatte bestemmelser Rektor sørger for, at de studerende forud for hver eksamenstermin får mulighed for at gøre sig bekendt med bestemmelserne i dette regelsæt, jf. eksamensbekendtgørelsens Det er de studerendes eget ansvar at gøre sig bekendt med reglerne for prøvernes afholdelse Så snart rektors godkendelse af Redegørelse for eksamensgrundlaget foreligger, oplyser læreren de studerende om det godkendte eksamensgrundlag og om eventuel forberedelsestid og tilladte hjælpemidler. 2. De studerendes fremmøde 2.1. De studerende skal til alle prøver medbringe gyldigt legitimationskort. Fremmøde uden legitimationskort kan medføre, at den studerende efter kontrol på seminariets studiekontor får udstedt et legitimationsbevis gældende for én dag Tid og sted for prøvernes afholdelse bekendtgøres ved opslag på seminariet senest tre dage forud. Det er de studerendes ansvar at holde sig orienteret om seminariets eksamensplan Ved skriftlige og praktiske prøver åbnes prøvelokalet 15 minutter før prøvens begyndelsestidspunkt. Alle eksaminander må være på plads 5 minutter før prøvens begyndelse. Møder en eksaminand ikke til det fastsatte tidspunkt, kan rektor (eller rektors stedfortræder) give den pågældende adgang, når denne anfører fyldestgørende grunde for sin forsinkelse En skriftlig eller praktisk prøve må ikke for nogen eksaminand udstrækkes ud over det til prøvens afslutning fastsatte tidspunkt. Hvis uforudsete omstændigheder nødvendiggør det, kan rektor dog forlænge prøvetiden Ved mundtlige prøver, hvortil der gives forberedelsestid, har den studerende altid ret til mindst den angivne forberedelsestid. 3. Tilsyn med prøverne 3.1. Rektor (eller rektors stedfortræder) forestår tilsynet med de skriftlige og praktiske prøver og med forberedelsen til de mundtlige prøver. I prøveperioden har rektor (eller rektors stedfortræder) overopsyn med samtlige prøvelokaler Rektor sørger for, at der udarbejdes en plan for tilsynet med eksaminanderne i de enkelte prøve- og forberedelseslokaler. Rektor kan efter behov antage lønnet medhjælp som tilsynsførende. Et eksemplar af dette regelsæt udleveres til de tilsynsførende Ved de skriftlige prøver placeres eksaminanderne i så stor afstand fra hinanden, at ingen eksaminand kan gøre sig bekendt med materiale, der findes på de øvrige eksaminanders pladser Antallet af tilsynsførende i hvert lokale skal være mindst 2. Hvis antallet af eksaminander i et lokale overstiger 20, skal der normalt yderligere være en tilsynsførende for hver påbegyndt 15 eksaminander De tilsynsførende skal være til stede i prøvelokalet 20 minutter før prøvens begyndelse for at anvise eksaminanderne deres pladser De tilsynsførende skal under prøven have deres opmærksomhed henvendt udelukkende på 111

112 EKSAMEN OG PRØVER eksaminanderne. Det påhviler de tilsynsførende at kontrollere, at ingen eksaminand anvender ikke-tilladte hjælpemidler. Må en eksaminand nødvendigvis forlade lokalet under prøven, skal denne ledsages af en tilsynsførende De tilsynsførende må ikke meddele eksaminanderne nogen oplysning om opgaven, dens forståelse eller besvarelse Rektor (eller rektors stedfortræder) sørger for tilsyn med samtlige forberedelseslokaler under de mundtlige prøver i fornødent omfang. Såfremt et forberedelseslokale er fælles for flere eksaminander, føres tilsynet i lokalet. Eksaminator har ansvaret for, at eksaminanderne i forberedelsestiden kun har adgang til de tilladte hjælpemidler. 4. Skriftlige prøver 4.1. Ved de skriftlige prøver åbner rektor (eller rektors stedfortræder) opgavekuverten på det fastsatte tidspunkt, og opgaverne fordeles til eksaminanderne. Når opgaverne er omdelt, sikrer de tilsynsførende sig, at eksaminanderne har fået, hvad de skal have. Overskydende eksemplarer af opgaven opbevares i prøvelokalet indtil prøvens afslutning Ved de skriftlige prøver kan eksaminanden ved besvarelsen af opgaven vælge mellem 2 fremgangsmåder: a) Nedskrivning af besvarelsen i kladdeform med påfølgende renskrivning. Kladden indgår ikke i bedømmelsen og må ikke medsendes til censor. b) Direkte besvarelse uden kladde. Uanset den valgte fremgangsmåde må besvarelsen afleveres i en så læselig og overskuelig form, at enhver tvivl om, hvad eksaminanden fremlægger til bedømmelse, er udelukket Opgaven besvares normalt på selvkopierende papir. Besvarelsesarkene deles af eksaminanden i de hvide originalark, der samles i den hvide afleveringsmappe, og de gule kopiark, der samles i den gule afleveringsmappe Inden aflevering af den skriftlige besvarelse til en tilsynsførende kontrollerer eksaminanden, at alle løsblade er forsynet med navn og studienummer, og at besvarelsesarkene er fortløbende nummererede Aflevering af skriftlige besvarelser sker ved, at de tilsynsførende afhenter disse fra eksaminandernes pladser. De tilsynsførende kontrollerer, at alle papirer er forsynet med navn og studienummer, og at antallet af bilag svarer til det på afleveringsmappen anførte. Efter aflevering skal eksaminanden straks forlade lokalet. Ved aflevering før prøvens afslutning må eksaminanden ikke medtage den udleverede opgave eller andre prøvepapirer. Ingen eksaminand må forlade sin plads, før den tilsynsførende har noteret på afleveringsmapperne, at besvarelsen er modtaget Ved de praktiske prøver mærkes arbejdet/arbejderne med eksaminandens navn og studienummer, inden aflevering finder sted Straks efter prøvens afslutning indpakkes besvarelserne forsvarligt tillige med et eksemplar af opgaven og en liste over de til prøven indstillede eksaminander med angivelse af eventuelt fravær eller afbrydelse af prøven. Pakken/brevet sendes samme dag til censor som anbefalet pakke/brev De skriftlige besvarelser afleveres på studiekontoret umiddelbart efter afslutningen af eksamen i faget. Seminariet opbevarer besvarelserne i ét år ud over de studerendes afsluttende eksamen. Dog udleveres besvarelserne til de færdiguddannede studerende, der måtte ønske det. Praktiske arbejder kan udleveres til de studerende umiddelbart efter, at eksamen i faget er afsluttet Ved alle prøver skal eksaminanden selv medbringe skrive- og tegnerekvisitter og lignende samt de tilladte hjælpemidler, medmindre disse efter aftale mellem faglæreren og de stude- 112

113 EKSAMEN OG PRØVER rende stilles til rådighed af seminariet. Ved praktiske prøver får eksaminanden udleveret de nødvendige materialer Det tillades eksaminander, der fremsætter ønske herom, at benytte egen skrivemaskine ved besvarelsen af skriftlige opgaver. Eksaminander, der anvender skrivemaskine, anbringes i et lokale for sig. Eventuelle klager over gensidig forstyrrelse som følge af maskinskrivning vil ikke kunne imødekommes Det tillades eksaminander, der fremsætter ønske herom, at benytte computer ved besvarelsen af skriftlige opgaver i den udstrækning, det er muligt. Rektor fastsætter vilkårene for benyttelsen af computer ved prøverne. Den enkelte eksaminand tilkendegiver med sin underskrift forud for prøven at være indforstået med disse vilkår Tobaksrygning må ikke finde sted i prøvelokalerne, medmindre der kan stilles særlige lokaler til rådighed for eksaminander, der ønsker at ryge Under skriftlige og praktiske prøver og ved forberedelsen til mundtlige prøver må eksaminanderne ikke henvende sig til andre end de tilsynsførende. Eksaminanderne må i reglen ikke forlade lokalet, før den skriftlige besvarelse eller den praktiske opgave er afleveret, eller før forberedelsen til den mundtlige prøve er afsluttet. Skulle en afbrydelse imidlertid være nødvendig, kan en sådan tillades, jf. punkt Vedrørende anvendelse og EDB ved skriftlige prøver, se Generelle eksamensbestemmelser pkt. 17. s Mundtlige prøver og prøver, der er praktiske og mundtlige 5.1. Eksamensspørgsmålene tildeles eksaminanderne ved lodtrækning, med mindre andet er fastsat i bestemmelserne for de enkelte fag. Eventuel forberedelse sker under tilsyn som beskrevet i pkt. 4.14, med mindre andet er fastsat i bestemmelserne om de enkelte fag Eksaminationen forestås af læreren som eksaminator. Den former sig så vidt muligt som en samtale mellem eksaminator og eksaminand, hvori censor kan deltage. Materiale, som kan tjene som yderligere dokumentation for den studerendes arbejde med faget, kan medinddrages i eksaminationen. Censor(er) og eksaminator(er) er alene under karaktergivningen, jf. dog eksamensbekendtgørelsens 26, stk. 3. En studerende har ret til efter voteringen at få en kort mundtlig begrundelse for den fastlagte karakter De mundtlige prøver er offentlige Der gives eksamenskarakterer i de enkelte fag. Ved karaktergivningen anvendes 13-skalaen efter bestemmelserne i karakterbekendtgørelsen. Eksamenskarakterer, der bygger på en samlet vurdering af flere prøver, og karakterer for enkelte prøver fastsættes af censor og læreren i faget. Disse giver først hver en karakter, idet censors karakter oplyses først, og forhandler sig derefter til enighed om den endelige karakter. Ved karaktergivning følges i øvrigt de retningslinier, som er beskrevet i karakterbekendtgørelsens 8 og 9, herunder hvis censor og eksaminator ikke kan opnå enighed om karakteren Når et eksamensforløb er gennemført, skal der gives en karakter. Et eksamensforløb anses for gennemført, når eksaminanden har været til stede under hele forløbet, det vil sige, indtil censor eller eksaminator erklærer den mundtlige prøve for afsluttet Der udfyldes en censurliste for hvert hold og hvert fag for sig. Hvis et eksamensforløb ikke er gennemført, skrives eksamen afbrudt ud for eksaminandens navn. Hvis eksaminanden udebliver fra prøven, skrives ej mødt. I fag med både skriftlig og mundtlig prøve skrives ej mødt mdtl. prøve, hvis eksaminanden har gennemført den skriftlige prøve Censurlisterne dateres og underskrives af såvel censor som eksaminator og afleveres på seminariets kontor efter afslutningen af eksamen. 113

114 EKSAMEN OG PRØVER 6. Uregelmæssigheder under prøverne 6.1. Bliver bedømmerne opmærksomme på væsentlige mangler ved prøven, skal de straks underrette rektor herom med indstilling om, hvordan der kan kompenseres for fejlen, jf. eksamensbekendtgørelsens Har en eksaminand uretmæssigt skaffet sig hjælp fra andre, eller anvendt ikke tilladte hjælpemidler, eller udgivet en andens arbejde for sit eget, skal rektor straks bortvise den studerende fra eksamen, jf. eksamensbekendtgørelsens Eksaminander, der uretmæssigt måtte have hjulpet eller forsøgt at hjælpe andre, bortvises ligeledes fra eksamen Bortvisning skal ske, selv om uregelmæssighederne først konstateres efter den skriftlige eller praktiske prøves afslutning Bortvisning fra eksamen medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at den studerende afskæres fra at deltage i de resterende prøver i samme eksamenstermin. Eksaminanden henvises til at genindstille sig til prøverne efter de almindelige regler herom. I særlige tilfælde kan den studerende bortvises fra seminariet i ét eller flere semestre (Eks.bek. 20, stk. 3). 7. Klage over eksamen 7.1. Såfremt en studerende ønsker at klage over forhold i forbindelse med eksamen, rettes klagen til rektor, der behandler sagen i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens Klagen skal være skriftlig og begrundet. Den skal indgives senest 2 uger efter, at resultatet af prøven er bekendtgjort Afgørelsen af klagen kan af klageren indbringes for et ankenævn, jf. eksamensbekendtgørelsens

115 UDDANNELSESBEKENDTGØRELSEN Bilag Bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen I medfør af 2, stk. 4 og 5, 3 og 18, stk. 2, i lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 10. juli 1997, og 2, stk. 2, i lov nr. 473 af 10. juni 1997 fastsættes: Kapitel 1 Uddannelsens formål og struktur 1. Læreruddannelsens formål er 1) at den studerende tilegner sig faglig og pædagogisk indsigt og praktiske forudsætninger for at virke som lærer i folkeskolen og for at forestå anden undervisning og formidling, 2) at den studerende under anvendelse af sine teoretiske og praktiske forudsætninger lærer at samarbejde og at planlægge, udføre og vurdere undervisning, 3) at den studerendes personlige udvikling fremmes gennem selvstændigt arbejde med stoffet, gennem samarbejde og gennem medansvar for sin uddannelse, og 4) at den studerendes engagement og glæde ved at arbejde med børn og voksne under uddannelse styrkes. 2. Uddannelsen varer 4 år. Stk. 2. I uddannelsen indgår praktik i et omfang, der svarer til 24 uger. Stk. 3. Uddannelsens længde angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelsen. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Kapitel 2 Uddannelsens indhold 3. Uddannelsen omfatter følgende fag mv., som indgår med den angivne andel af et årsværk: 1) Kristendomskundskab/ livsoplysning 0,20 årsværk 2) Liniefaget dansk eller liniefaget matematik 0,70 årsværk 3) 3 liniefag à 0,55 årsværk 1,65 årsværk 4) En større selvstændig opgave i tilknytning til et af liniefagene 0,15 årsværk 5) De pædagogiske fag: Almen didaktik, psykologi, pædagogik og skolen i samfundet 0,70 årsværk 6) Praktik 0,60 årsværk Stk. 2. Som liniefag kan seminarierne udbyde følgende fag: 1) Humanistiske fag: Dansk, engelsk, fransk, historie, kristendomskundskab/religion, samfundsfag og tysk. 2) Naturvidenskabelige fag: Biologi, fysik/kemi, geografi, matematik og natur/teknik. 3) Praktisk-musiske fag: Billedkunst, hjemkundskab, håndarbejde, idræt, musik og sløjd. Stk. 3. Den studerendes valg af liniefag sker inden for de rammer, seminariet har fastlagt, og således at mindst to af faggrupperne i stk. 2 er repræsenteret. Den studerende skal vælge enten dansk eller matematik, men kan også vælge begge fag som liniefag. Hvis den studerende vælger både dansk og matematik, vælges derudover kun to andre liniefag. Stk. 4. Hvert liniefag skal strække sig over mindst 4 semestre. 4. Den studerende skal tilegne sig teoretiske og praktiske forudsætninger for selvstændigt at indsamle, analysere, systematisere, udvælge og formidle viden på grundlag af fagenes metoder og i overensstemmelse med uddannelsens formål og erhvervssigte. Stk. 2. I undervisningen skal der lægges vægt på, at den studerende alene og i samarbejde med andre tilegner sig forudsætninger for at koordinere sine erfaringer fra forskellige fag. I perioder skal der derfor arbejdes med emner, temaer eller projekter, hvori flere af den studerendes liniefag indgår. Stk. 3. Den studerende skal tilegne sig viden om og gøre erfaring med forskellige undervisnings- og arbejdsformer, herunder tværfaglige arbejdsformer og projektarbejdsformer, bl.a. således som de kommer til udtryk i skolens undervisning. Den studerende skal endvidere arbejde med forskellige evalueringsformer. Stk. 4. Den studerende skal i sine liniefag opnå en fagdidaktisk indsigt, der kvalificerer til at begrunde undervisningen i forhold til folkeskolens formål, til skolefagets eget formål og til væsentlige træk i samfundsudviklingen samt til den enkelte elevs behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder og - betingelser. Denne indsigt skal endvidere kvalificere den studerende til at opstille kriterier for vurdering, fremstilling og anvendelse af undervisningsmaterialer og andre hjælpemidler. Der lægges vægt på, at denne indsigt opnås i et nært samspil med de pædagogiske fag og praktikken. Stk. 5. Uddannelsen i liniefag bygger på gymnasialt B-niveau eller dertil svarende kvalifikationer. 5. Praktikken omfatter undervisningstimer med børn og deltagelse i øvrige læreropgaver under vejledning af 115

116 UDDANNELSESBEKENDTGØRELSEN en eller flere praktiklærere, og desuden undervisning af de studerende ved praktikstedets lærere. Praktikken koordineres af seminariet med de øvrige dele af uddannelsen. Stk. 2. Den studerende skal have praktik i alle de valgte liniefag og i alle fire studieår. Praktikken finder sted i folkeskolen og så vidt muligt også i andre skoleformer. Stk. 3. I praktikken indgår en sammenhængende periode på 7-9 uger, skoleperioden, der placeres i 3. eller 4. studieår, og som afsluttes med, at den studerende selvstændigt forestår undervisningen. Skoleperioden skal finde sted på en folkeskole, en fri grundskole eller efterskole. Stk. 4. Praktikkens nærmere placering i hvert studieår og dens indhold, omfang og tilrettelæggelse skal fremgå af studieordningen, jf Den studerende skal lære at sammentænke og praktisere faglige og pædagogiske teorier og færdigheder. Med henblik herpå etableres der et samarbejde mellem lærerne i liniefagene, lærerne i de pædagogiske fag, praktiklærerne og de studerende. Stk. 2. Regler for samarbejdet efter stk. 1 fastsættes i studieordningen, jf. 20, med respekt af de mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder, der er fastlagt for de enkelte fag i uddannelsen. 7. Den studerende udarbejder i tilknytning til et af sine liniefag en større selvstændig faglig-pædagogisk opgave i et selvvalgt emne. Opgaven, der er individuel og skriftlig, udarbejdes i sammenhæng med de pædagogiske fag og eventuelt praktikken og afsluttes normalt i 8. semester. Stk. 2. Emnet for opgaven skal være relevant for uddannelsens formål og sigte mod lærernes arbejde. Ved besvarelsen af opgaven skal den studerende demonstrere evne til at anvende faglig og pædagogisk viden under brug af akademisk arbejdsmåde og videnskabelig metode. Stk. 3. Opgavens emne skal være godkendt af rektor. Den studerende vejledes af lærerne i de berørte fag. 8. Informations- og kommunikationsteknologi skal integreres i undervisningen, således at denne teknologis muligheder for at bidrage til at udvikle det enkelte fags emner, begreber og metoder bliver en integreret del af faget. Det forudsættes, at den studerende behersker de grundlæggende teknikker, der knytter sig til anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi. 9. I forbindelse med seminariets tilrettelæggelse af uddannelsen, jf. 20, skal det sikres, 1) at der i alle liniefag indgår overvejelser om fagets muligheder for at bidrage til udviklingen af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, herunder læseindlæring og læsetræning, 2) at der i alle fag, hvor det skønnes naturligt, indgår emner og aktiviteter, der bidrager til de studerendes forståelse af menneskets samspil med naturen, 3) at den praktisk-musiske dimension indgår i alle fag og i tværgående emner og problemstillinger med hensyn til både indhold og udtryks- og arbejdsformer, 4) at internationale emner inddrages i uddannelsen, hvor det er muligt, og at der gives mulighed for studieophold i udlandet som led i uddannelsen, 5) at de studerende kommer til at arbejde med folkeskolens obligatoriske emner, jf. 7 i lov om folkeskolen, og 6) at de studerende kommer til at arbejde med de særlige forhold for tosprogede elever. 10. De studerendes medindflydelse og medansvar skal fremmes gennem deltagelse i arbejdet med uddannelsens organisation og med undervisningens indhold og tilrettelæggelse. 11. Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af seminariet efter denne bekendtgørelse. Stk. 2. I studieordningen fastsættes regler om, hvordan den studerende skal opfylde deltagelsespligten efter stk. 1. Det skal af disse regler fremgå, til hvilke dele af uddannelsen der er mødepligt. Der er dog altid mødepligt til praktik. Stk. 3. I studieordningen fastsættes regler om, hvordan en studerende, der ikke har opfyldt sin deltagelsespligt eller i øvrigt har været ude af stand til at deltage i undervisningen, skal indhente det forsømte. Reglerne herom kan indeholde hjemmel for rektor til at pålægge en studerende at gå dele af uddannelsen om. Der kan endvidere fastsættes regler om, at rektor kan bortvise en studerende fra seminariet, hvis den studerende gentagne gange eller gennem længere tid har undladt at opfylde sin deltagelsespligt trods skriftlige advarsler. Kapitel 3 Frivillig undervisning 12. Seminariet skal tilbyde den studerende et kursus inden for det praktisk-musiske fagområde, et kursus, der tager sigte på undervisning af børn i de første år i skolen, og et kursus, der tager sigte på undervisning af børn med særlige behov. Seminariet skal desuden tilbyde studerende, der vælger matematik, men ikke dansk, et kursus i skrivning og retorik. Stk. 2. Seminariet kan tilbyde den studerende kurser i undervisning af voksne og i andre emner og aktiviteter, der peger mod lærernes arbejdsområder. Stk. 3. Det er en forudsætning for udstedelse af bevis, at den studerende har deltaget aktivt i kurset. 13. Seminariet kan tilbyde de studerende svømmelæreruddannelse i henhold til bekendtgørelsen herom, samt deltagelse i korsang og sammenspil. Kapitel 4 De enkelte fag og kurser 14. Om mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og for kurserne efter 12, 116

117 UDDANNELSESBEKENDTGØRELSEN stk. 1, henvises til følgende bilag (se dog ændringsbekendtgørelsen): 1) Almen didaktik 2) Billedkunst 3) Biologi 4) Dansk 5) Engelsk 6) Fransk 7) Fysik/kemi 8) Geografi 9) Historie 10) Hjemkundskab 11) Håndarbejde 12) Idræt 13) Kristendomskundskab/livsoplysning 14) Kristendomskundskab/religion 15) Matematik 16) Musik 17) Natur/teknik 18) Praktik 19) Psykologi 20) Pædagogik 21) Samfundsfag 22) Skolen i samfundet 23) Sløjd 24) Tysk 25) Kursus, der tager sigte på undervisning af børn i de første år i skolen 26) Kursus, der tager sigte på undervisning af børn med særlige behov 27) Kursus inden for det praktisk-musiske fagområde 28) Kursus i skrivning og retorik for studerende, der vælger matematik, men ikke dansk. Kapitel 5 Bedømmelse 15. Hvert fag i uddannelsen bortset fra praktik afsluttes med én ekstern prøve med individuel bedømmelse, jf. dog stk. 2. Prøven kan være mundtlig, skriftlig, praktisk eller en kombination heraf. Prøven kan bestå af flere delprøver. Stk. 2. I fagene dansk, matematik, engelsk, fransk og tysk afholdes der både en mundtlig og en skriftlig prøve. Opgaverne til den skriftlige prøve stilles af Undervisningsministeriet, som fastsætter tidspunktet for prøven. Stk. 3. Ved mundtlige og praktiske prøver kan eksaminator og censor inddrage alle fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder, jf. dog stk. 5. Stk. 4. En prøve kan på grundlag af et integreret studieforløb være fælles for to fag. Bedømmelsen foretages dog for hvert fag for sig. Stk. 5. Kortere afgrænsede uddannelseselementer, hvis indhold og arbejdsform begrunder det, kan dokumenteres alene ved deltagelse i undervisningen. En sådan ordning kan dog højst omfatte 15 pct. af et fag. 16. Den større selvstændige opgave, jf. 7, bedømmes af en af lærerne i liniefaget, af en af lærerne i de pædagogiske fag og af en eller flere ministerielt beskikkede censorer. 17. Ved bedømmelsen af prøverne og den større selvstændige opgave, jf. 15 og 16, gives karakter efter 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. 18. Efter hver afsluttet praktikperiode vejleder praktikstedet den studerende om dennes egnethed til undervisning af børn. Stk. 2. Faget praktik afsluttes med en bedømmelse, der gives efter en praktikperiode på mindst 3 uger på en folkeskole eller en fri grundskole, dog ikke på den skole, hvor skoleperioden har fundet sted. Praktikskolen afgiver en udtalelse, der munder ud i bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Stk. 3. Studerende, der får bedømmelsen Ikke bestået i henhold til stk. 2, kan gå praktikperioden om. Det kan ske på en anden skole, hvis den studerende ønsker det. 19. Om prøver og bedømmelse gælder i øvrigt bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet. Det kan dog ikke bestemmes, at kombinationer af prøver skal bestås samlet. Kapitel 6 Andre regler 20. De nærmere regler om uddannelsen fastsættes i en studieordning, der godkendes af seminariets bestyrelse efter forslag fra rektor. Studieordningen eller ændringer heri indsendes til Undervisningsministeriet, der påser, at den er i overensstemmelse med gældende love og andre forskrifter. Stk. 2. Studieordningen skal indeholde regler om: 1) Omfanget af de enkelte pædagogiske fag, jf. 3, stk. 1, nr. 5. 2) Arbejdet med emner, temaer eller projekter og med forskellige undervisnings- og arbejdsformer, jf. 4, stk. 2 og 3. 3) Praktikken, jf. 5. 4) Samarbejdet mellem lærergrupperne og de studerende, jf. 6. 5) Den større selvstændige opgave, jf. 7. 6) Informations- og kommunikationsteknologi i uddannelsen, jf. 8. 7) Seminariets tilrettelæggelse af de i 9 nævnte områder. 8) De studerendes pligt til at deltage i uddannelsen, jf ) Udbud af frivillig undervisning, jf. 12 og ) Fagenes indhold på grundlag af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder, jf. 14 med bilag. 11) Eksamen og prøver, herunder for de enkelte fag om a) eksamensterminer, prøveformer og eksaminationstider, 117

118 UDDANNELSESBEKENDTGØRELSEN b) eventuelle delprøver og disses bedømmelse, og c) gruppeprøver og fælles prøver for to fag, jf. 15, stk ) Afløsning, jf. 15, stk ) Meritoverførsel og fritagelse for uddannelsen på andet grundlag, jf. 21 og ) Eventuel overgangsordning, jf. 25, stk. 3. Stk. 3. Regler efter stk. 2, nr. 2, 4, 6, 7 og 10, udformes således, at undervisningens endelige form og indhold kan tilrettelægges af de enkelte undervisningsenheders lærere og studerende i fællesskab. Stk. 4. Studieordningen kan indeholde hjemmel for rektor til at dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af seminariet. Stk. 5. Inden en studieordning godkendes og ved væsentlige ændringer af studieordningen indhentes en udtalelse fra censorformandskabet, jf. bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet. Stk. 6. Ved udstedelse af ny studieordning og ved væsentlige ændringer af studieordningen fastsættes overgangsregler i studieordningen. Stk. 7. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et undervisningsårs begyndelse. 21. Uddannelseselementer, jf. 3, stk. 1, gennemført ved ét lærerseminarium ækvivalerer uddannelseselementer gennemført ved et andet lærerseminarium. Stk. 2. Rektor kan fritage en studerende for dele af uddannelsen, når det dokumenteres, at den studerende gennem uddannelse eller på anden måde har opnået tilsvarende kvalifikationer. 25. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1998 og har virkning for studerende, der begynder på uddannelsen den 1. august 1998 eller senere. Stk. 2. Studerende, der er begyndt på uddannelsen i studieåret 1997/98 eller tidligere, færdiggør deres uddannelse efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 4. Stk. 3. Studerende, der færdiggør uddannelsen i henhold til stk. 2, men som ikke har afsluttet uddannelsens 1. del med udgangen af studieåret 1998/ 99, har ret til i studieåret 1999/2000 at modtage undervisning med henblik på at færdiggøre uddannelsens 1. del. Ministeriet bestemmer, på hvilke seminarier undervisningen finder sted. Undervisningen tilrettelægges af seminariet eller i samarbejde mellem de implicerede seminarier. Stk. 4. Prøver i fagene på den hidtidige uddannelses 1. del afholdes sidste gang ved sommereksamen 2001, og prøver i fagene på den hidtidige uddannelses 2. del afholdes sidste gang ved sommereksamen Stk. 5. Bekendtgørelse nr. 261 af 15. april 1992 om uddannelse af lærere til folkeskolen ophæves. Undervisningsministeriet, den 19. juni 1998 MARGRETHE VESTAGER/ Gerhard Jaspersen 22. Rektor kan tilrettelægge særlige studieforløb eller eventuelt fritage en studerende for dele af uddannelsen, når det ved lægeerklæring godtgøres, at den studerende af helbredsmæssige grunde ikke fuldt ud kan følge den normale uddannelse. 23. Undervisningsministeriet kan efter høring af Seminarierådet tillade afvigelser fra bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig med tilladelsen fastsættes varighed og rapporteringsform. Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når ganske særlige forhold taler for det, bortset fra 20, stk. 4, 21, stk. 2 og Klager over et seminariums afgørelse i henhold til denne bekendtgørelse indgives til seminariet. Seminariets afgørelser kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet. Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Stk. 3. Eksamensklager behandles efter reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet. Kapitel 7 Ikrafttrædelses- og overgangsregler 118

119 PROFESSIONSBACHELORBEKENDTGØRELSEN Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor I medfør af 7, stk. 3, i lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser fastsættes: Kapitel 1 Område 1. En uddannelse til professionsbachelor er en mellemlang videregående uddannelse, hvor undervisningens vidensgrundlag er karakteriseret ved professionsbasering, udviklingsbasering og forskningstilknytning, jf. 5, nr. 9 og nr. 10, samt 6, stk Formålet med uddannelsen er, at de studerende erhverver sig et grundlag for at udøve erhvervsfunktioner og fungere selvstændigt inden for det eller de professionsområder, som uddannelsen retter sig mod, og erhverver sig forudsætninger for videreuddannelse, jf. 3, stk. 2, i lov om mellemlange videregående uddannelser. Kapitel 2 Uddannelsesinstitutioner 3. I henhold til 6, stk. 1, i lov om mellemlange videregående uddannelser godkender undervisningsministeren, hvilke uddannelsesinstitutioner der kan udbyde de enkelte uddannelser. Kapitel 3 Titel 4. En uddannelse til professionsbachelor giver ret til titlen Professionsbachelor i med efterfølgende angivelse af professionens betegnelse. På engelsk betegnes uddannelsen Bachelor of...efterfulgt af professionens betegnelse oversat til engelsk. Kapitel 4 Kriterier 5. En uddannelse til professionsbachelor vil typisk være kendetegnet ved følgende kriterier: 1) Identitet og målsætning. Uddannelsen kombinerer teoretiske og praktiske elementer med et professionsorienteret sigte. Uddannelsen indeholder både centrale og fundamentale dele/fag, der udgør uddannelsens identitet (kernefaglighed), og andre fagområder, der i højere grad kan betragtes som tilvalg eller specialiseringer. 2) Adgang. Uddannelsen giver adgang for studerende efter reglerne for den enkelte uddannelse i bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved videregående uddannelser (adgangsbekendtgørelsen). 3) Længde. Uddannelsen udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der har et omfang svarende til mellem 3 (180 ECTS-point) og 4 årsværk (240 ECTSpoint), inklusive praktikken, som svarer til mindst 30 ECTS-point. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). 4) Struktur og tilrettelæggelse. Uddannelsen omfatter både teori og praktik i en kombination, således at der udveksles værdier og kundskaber mellem uddannelsen og professionen, og således at centrale tendenser i professionen er indeholdt i uddannelsens kundskabsgrundlag. Uddannelsen tilrettelægges med stadig stigende krav i forløbet til de studerendes viden, færdigheder samt selvstændighed. 5) Praktik. Uddannelsens praktik har en central betydning for den samlede uddannelses professionsrettede og praksisnære karakter. Praktikken tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte professions erhvervsforhold og kompetencebehov, sådan at den i kombination med uddannelsens øvrige dele bidrager til, at de studerende udvikler professionel kompetence. Praktikken tilrettelægges med en progression mod det selvstændigt udøvende. 6) Bachelorprojekt. Uddannelsen indeholder et bachelorprojekt, der er en større selvstændig opgave, og som har et omfang svarende til mindst 10 ECTS-point. Projektet gennemføres således, at den studerende tilegner sig særlig indsigt i et afgrænset emne/område/problem, der er centralt i forhold til professionen. Bachelorprojektet bedømmes ved en mundtlig prøve. Der gives en samlet karakter for det skriftlige bachelorprojekt og den mundtlige præstation ved prøven. Prøven er individuel. 7) Undervisningsformer. Ved tilrettelæggelse af uddannelsen, herunder praktikken, anvendes undervisnings- og arbejdsformer, der udvikler den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og refleksion. IT indgår i undervisningen både som redskab, pædagogisk metode og som informationsformidling. 8) Lærerkvalifikationer. Lærerkorpset ved uddannelsen skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau forstås ud over pædagogisk kompetence dokumenteret teoretisk, faglig og/eller professionsmæssig kompetence. 9) Professions- og udviklingsbasering. I undervisningen inddrages erfaringer fra praktik og viden om centrale tendenser i professionen og om metoder til at udvikle professionsfaget samt udføre kvalitets- og udviklingsarbejde. 10) Forskningstilknytning. I undervisningen inddrages resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder fra områder, der er relevante for professionen og egnede til eksemplarisk at bidrage til at udvikle og anvende ny professionel viden. Stk. 2. Den enkelte uddannelsesbekendtgørelse fastlægger det samlede sæt af kompetencer, som den studerende skal erhverve, og i tilknytning hertil, hvad formålet med uddannelsen er, og hvordan dette formål nås. I øvrigt kan der i den enkelte uddannelsesbekendtgørelse fastsættes nærmere regler om de i stk. 1 nævnte kriterier. 119

120 PROFESSIONSBACHELORBEKENDTGØRELSEN Kapitel 5 Procedurer 6. Undervisningsministeriet træffer beslutning om, hvorvidt en mellemlang videregående uddannelse opfylder kriterierne for en uddannelse til professionsbachelor, jf. 5. I vurderingen lægges vægt på dokumenteret forskningstilknytning. Forskningstilknytning indebærer et samarbejde med relevante forsknings- og udviklingsmiljøer ved universiteter og/eller sektorforskningsinstitutioner med henblik på at skabe, anvende og formidle ny viden inden for de fagområder, hvor institutionen udbyder uddannelse. Stk. 2. Ved oprettelse af en ny mellemlang videregående uddannelse træffes beslutningen i stk. 1 samtidig med godkendelsen af den nye uddannelse og på baggrund af en ansøgning fra en enkelt institution eller flere institutioner, som ønsker at udbyde den pågældende uddannelse, eller på ministeriets foranledning. En godkendelse vil omfatte den eller de institutioner, der udbyder uddannelsen. Stk. 3. Ved eksisterende mellemlange videregående uddannelser træffes beslutningen i stk. 1 efter en konkret vurdering på baggrund af en ansøgning fra de institutioner, der udbyder den pågældende uddannelse, eller på ministeriets foranledning. Hvis en mellemlang videregående uddannelse udbydes af flere institutioner, foretages en samlet vurdering af uddannelsen. En godkendelse vil omfatte samtlige institutioner, der på godkendelsestidspunktet udbyder uddannelsen. Stk. 4. Hvis en godkendt institution ikke fortsat opfylder de i medfør af 6, stk. 1, fastsatte betingelser for uddannelsens godkendelse til professionsbachelor, kan der stilles krav til institutionen om konkrete foranstaltninger, der skal bringe uddannelsen op på professionsbachelorniveau inden for en given tidsramme. Hvis institutionen ikke følger påbudet, kan institutionens godkendelse til at udbyde uddannelsen tilbagekaldes, jf. 6, stk. 4, i lov om mellemlange videregående uddannelser. Kapitel 6 Eksamen m.v. 7. For eksamen i bachelorprojektet, jf. 5, stk. 1, nr. 6, gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen), bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterbekendtgørelsen) samt bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen). Kapitel 7 Andre regler 8. Institutionen fastsætter inden for denne bekendtgørelses og den enkelte uddannelsesbekendtgørelses rammer i studieordningen nærmere regler for: 1) Mål, indhold og tidsmæssigt omfang opgjort i ECTS-point af de enkelte centrale fag og andre fagområder, herunder tilvalg eller specialiseringer. 2) Mål, indhold og omfang opgjort i ECTS-point af praktikken. 3) Undervisnings-, arbejds- og prøveformer, herunder inddragelse af IT. 4) Bachelorprojektet og omfang heraf opgjort i ECTS-point. 5) Merit. 6) Internationalisering. 9. Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform. Stk. 2. Ministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. 10. Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen. Institutionen videresender klagen til ministeriet ledsaget af en udtalelse. Institutionen giver klageren lejlighed til inden for en frist på mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til ministeriet. Stk. 2. Frist for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Kapitel 8 Ikrafttræden og overgangsregler 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts Stk. 2. Retten til at benævne sig professionsbachelor gælder for dimittender, der er optaget på en uddannelse efter det tidspunkt, hvor den godkendes til professionsbachelor, jf. dog stk. 4. Stk. 3. Studerende, der er påbegyndt en mellemlang videregående uddannelse, før den er godkendt til professionsbachelor, har ret til at færdiggøre uddannelsen efter reglerne i de hidtil gældende bekendtgørelser om de enkelte uddannelser. Stk. 4. Institutionen fastsætter efter ministeriets godkendelse i studieordningen overgangsregler for de studerende, der i medfør af stk. 3 har ret til at færdiggøre uddannelsen efter de hidtidige regler i bekendtgørelserne om de enkelte uddannelser, men som ønsker at færdiggøre uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse. Undervisningsministeriet, den 19. februar 2001 Margrethe Vestager 120

121 ÆNDRING AF UDDANNELSESBEKENDTGØRELSEN Bek.gørelse om ændring af bek.gørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen Nr. 332 af 29. april I bekendtgørelse nr. 382 af 19. juni 1998 om uddannelse af lærere til folkeskolen foretages følgende ændringer: affattes således:» 14. Om mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og for kurserne efter 12, stk. 1, henvises til følgende bilag: 1) De pædagogiske fag. 2) Almen didaktik. 3) Psykologi. 4) Pædagogik. 5) Skolen i samfundet. 6) Billedkunst. 7) Biologi. 8) Dansk. 9) Dansk som andetsprog. 10) Engelsk. 11) Fransk. 12) Fysik/Kemi. 13) Geografi. 14) Historie. 15) Hjemkundskab. 16) Håndarbejde. 17) Idræt. 18) Kristendomskundskab/Livsoplysning. 19) Kristendomskundskab/Religion. 20) Matematik. 21) Musik. 22) Natur/Teknik. 23) Praktik. 24) Samfundsfag. 25) Sløjd. 26) Tysk. 27) Kursus, der tager sigte på undervisning af børn i de første år i skolen. 28) Kursus, der tager sigte på undervisning af børn med særlige behov. 29) Kursus inden for det praktisk musiske fagområde. 30) Kursus i skrivning og retorik for studerende, der vælger matematik, men ikke dansk. «2. Bilag 1 24 erstattes af vedhæftede bilag Bilag bliver herefter til bilag Bilag 28 erstattes af vedhæftede bilag 30. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. august 2004 og har virkning for studerende, der begynder på uddannelsen den 1. august 2004 eller senere. Stk. 2. Studerende, der er begyndt på et linjefag før den 1. august 2004, færdiggør linjefaget efter de hidtidige regler for linjefaget. Stk. 3. Seminariet beslutter for studerende, der er begyndt på uddannelsen før 1. august 2004, og som begynder på et linjefag efter 1. august 2004, om linjefaget skal læses efter de hidtidige regler for linjefaget eller efter reglerne i denne bekendtgørelse. Undervisningsministeriet, den 29. april 2004 P.M.V. Uffe Toudal Pedersen Styrelseschef /Kirsten Lippert 121

122 ÆNDRING AF UDDANNELSESBEKENDTGØRELSEN Bek.gørelse om ændring af bek.gørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen Nr. 695 af 13. juli I bekendtgørelse nr. 382 af 19. juni 1998 om uddannelse af lærere til folkeskolen foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således:»i medfør af 2, stk. 4 og 5, 3 og 18, stk. 2, i lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. november 2000, og 4, stk. 2, og 7 i lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser, fastsættes:« affattes således:» 2. Uddannelsen varer 4 år svarende til 240 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Stk. 2. I uddannelsen indgår der praktik i et omfang svarende til 36 ECTS-point. Praktikken tilrettelægges over 24 uger. Stk. 3. Uddannelsens længde angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelsen. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år og svarer til 60 ECTS-point. Stk. 4. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor som folkeskolelærer. Betegnelsen på engelsk er Bachelor of Education.«. 3. 3, stk. 1, affattes således:»uddannelsen omfatter følgende fag mv., som indgår med den angivne andel af et årsværk: 1) Kristendomskundskab/livsoplysning med 0,20 årsværk, svarende til 12 ECTS-point. 2) Liniefaget dansk eller liniefaget matematik med 0,70 årsværk, svarende til 42 ECTS-point. 3) 3 liniefag á 0,55 årsværk, i alt 1,65 årsværk, svarende til 99 ECTS-point. 4) En større selvstændig opgave i tilknytning til et af liniefagene (bacheloropgave) med 0,15 årsværk, svarende til 9 ECTS-point. 5) De pædagogiske fag: Almen didaktik, psykologi, pædagogik og skolen i samfundet med 0,70 årsværk, svarende til 42 ECTS-point. 6) Praktik med 0,60 årsværk, svarende til 36 ECTSpoint.«. 4. I 3 indsættes som stk. 5:»Stk. 5. Nationale og internationale forskningsresultater fra det lærerfaglige område og andre fagområder, der er relevante for professionen, integreres i størst muligt omfang i undervisningen.«. 5. I 4, stk. 1, tilføjes efter»erhvervssigte«:»samt for at kunne indgå i sammenhænge, hvor der udføres forsknings- og udviklingsarbejder inden for det lærerfaglige område«. 6. I 5, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:»praktikken tilrettelægges således, at der gennem alle praktikperioderne sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens formål.«. 7. I 5, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:»dog kan der i et af seminariet organiseret og godkendt studieophold i udlandet indgå en praktikperiode på højst 3 uger.«. 8. I 5 indsættes som stk. 3:»Stk. 3. Med seminariets godkendelse i hvert enkelt tilfælde kan praktik finde sted ved danske skoler i Sydslesvig og ved skoler på Færøerne og i Grønland.«. Stk. 3 4 bliver herefter stk I 7, stk. 1, ændres»i et selvvalgt emne.«til:»i et selvvalgt emne - bacheloropgaven.« affattes således:» 16. Den større selvstændige opgave bacheloropgaven, jf. 7, bedømmes ved en individuel mundtlig prøve af en af lærerne i liniefaget, af en af lærerne i de pædagogiske fag og af en eller flere ministerielt beskikkede censorer. Der gives en samlet karakter for opgaven og den mundtlige præstation ved prøven.«. 11. I 17 ændres»den større selvstændige opgave«til»bacheloropgaven« , stk. 2, nr. 1, affattes således:»1) Omfanget af de enkelte pædagogiske fag, jf. 3, stk. 1, nr. 5, opgjort i ECTS-point.« , stk. 2, nr. 3, affattes således:»3) Praktikken, herunder den uddannelsesmæssige progression gennem praktikperioderne, jf. 5.« , stk. 2, nr. 5, affattes således:»5) Bacheloropgaven, jf. 7.«. 15. I 20, stk. 7, indsættes som 2. pkt.:»gældende studieordning skal være offentligt tilgængelig på seminariets hjemmeside.«. 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2001 og har virkning for studerende, der er begyndt på uddannelsen den 1. august 1998 eller senere. Undervisningsministeriet, den 13. juli 2001 Jørgen Torsbjerg Møller Fg. styrelseschef /Kirsten Lippert 122

123 EKSAMENSBEKENDTGØRELSEN Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under undervisn.min. Kapitel 1 Bekendtgørelsens område 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse i det omfang, der ikke i bekendtgørelserne om de enkelte uddannelser (uddannelsesbekendtgørelserne) er fastsat regler, som afviger fra denne bekendtgørelse gælder, uanset hvad der er fastsat i uddannelsesbekendtgørelserne, jf. dog stk. 3. Stk. 2. 5, stk. 3, gælder ikke for pædagoguddannelsen og læreruddannelsen. Stk gælder ikke for pædagoguddannelsen, håndarbejdslæreruddannelsen, uddannelsen til ernærings- og husholdningsøkonom, apoteksassistentuddannelsen, kandidatuddannelser og andre uddannelser, der ligger i forlængelse af en bacheloruddannelse, uddannelser i henhold til lov om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser), efter- og videreuddannelser eller for studerende, der er optaget på en videregående uddannelse i henhold til lov om åben uddannelse. Stk gælder ikke for institutioner, der er omfattet af universitetsloven, jf. lovens 4, stk. 2, og for Danmarks Pædagogiske Universitet, jf. 5, stk. 4, i lov om Danmarks Pædagogiske Universitet. For disse institutioner gælder 21. Kapitel 2 Formål 2. Formålet med eksamen er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål og krav, som er fastsat for uddannelsen i uddannelsesbekendtgørelsen, studieordningen m.v. Eksamen giver grundlag for udstedelse af eksamensbevis, jf. 27, stk. 1. Kapitel 3 Prøveformer, bedømmelse m.v. 3. Prøveformerne skal tilgodese uddannelsens formål og sikre, at der foretages en individuel bedømmelse af de studerende. Prøverne kan tilrettelægges som individuelle prøver eller gruppeprøver, idet der dog også her skal ske en individuel bedømmelse. Én ekstern prøve i uddannelsen kan dog aflægges som gruppeprøve med fælles bedømmelse. Det fastsættes i studieordningen, hvor mange studerende der kan deltage i en gruppeprøve. For selvstuderende kan prøver og anden bedømmelse tilrettelægges særskilt. Stk. 2. Bedømmelsen sker på grundlag af 1) mundtlige prøver, skriftlige prøver og praktiske prøver, herunder en eller flere opgavebesvarelser, 2) deltagelse i undervisning, kurser, seminarer, øvelser eller lignende, 3) kombinationer af nr. 1-2 eller 4) praktik. Stk. 3. Det kan i studieordningen fastsættes, at der forud for bedømmelsen af en opgavebesvarelse skal afholdes forelæsning om eller mundtligt forsvar for opgavebesvarelsen. Bedømmelsen sker da på grundlag af en samlet vurdering af den skriftlige opgavebesvarelse og den mundtlige præstation. Stk. 4. Institutionen kan tilbyde studerende at bruge computere ved prøverne. Forinden udarbejder institutionen regler herom. 4. Ved bedømmelsen af afgangsprojekt, afhandling, hovedopgave, speciale, afsluttende eksamensprojekt eller i læreruddannelsen en større selvstændig opgave skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, hvis eksamenspræstationen er affattet på dansk. I studieordningen fastsættes regler for, hvorledes stave- og formuleringsevne indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, jf. 24, stk. 1, nr. 9, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Stk. 2. Indgår stave- og formuleringsevne i bedømmelsen af andre prøver, gælder reglen i stk. 1, 2. pkt. Stk. 3. Afgangsprojekt, afhandling eller speciale i en kandidatuddannelse og specialet i en magisterkonferensuddannelse skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog, hvis eksamensbesvarelsen er affattet på dansk. Resuméet indgår i det samlede bedømmelsesgrundlag, jf. 24, stk. 1, nr. 10. Institutionen fastsætter i studieordningen, hvilke(t) fremmedsprog resuméet kan eller skal affattes på. Stk. 4. Institutionen kan dispensere fra stk. 1 og 2 for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse. 5. Prøverne aflægges på dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Stk. 2. Hvis undervisningen i et fag har været meddelt på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Institutionen kan fravige denne regel. Stk. 3. Institutionen kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade en studerende, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Dette gælder dog ikke prøver, der forudsætter fremstilling på dansk. 6. Prøverne er enten interne eller eksterne. Stk. 2. Ved interne prøver forstås prøver, som bedømmes af en eller flere lærere ved institutionen (eksaminator(erne)) eller af eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er udpeget af institutionen blandt lærerne på institutionen eller på institutioner med samme uddannelse. Stk. 3. Ved eksterne prøver forstås prøver, som bedømmes af eksaminator(erne) og af en eller flere censorer, der er beskikket af Undervisningsministeriet. Stk. 4. Mindst 1/3 af en uddannelse skal dokumente- 123

124 EKSAMENSBEKENDTGØRELSEN res ved eksterne prøver. De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder. Stk. 5. Bedømmelsen af studerendes undervisningsdeltagelse, jf. 3, stk. 3, foretages af læreren(erne) ved den pågældende undervisning. 7. Censorerne skal påse, 1) at kravene ved uddannelsernes prøver, herunder de skriftlige opgaver, er i overensstemmelse med de mål, som er fastlagt i bekendtgørelser og studieordninger, 2) at prøverne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler, og 3) at de studerende får en ensartet og retfærdig behandling og deres præstationer en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og andre regler. Stk. 2. Censor(erne) skal under voteringen gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i et år. 8. 7, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for eksaminator(erne). 9. Ved bedømmelsen gives karakterer efter 13- skalaen eller bedømmelsen Bestået/Ikke bestået eller Godkendt/Ikke godkendt, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen). Afgangsprojekt, afhandling, hovedopgave, speciale, afsluttende eksamensprojekt eller i læreruddannelsen en større selvstændig opgave bedømmes efter 13-skalaen. Ved bedømmelse af magisterkonferensspecialet gives Bestået/Ikke bestået. For undervisningsdeltagelse, jf. 3, stk. 2, nr. 2, gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået eller Godkendt/Ikke godkendt. Stk. 2. Bedømmelserne Bestået/Ikke bestået eller Godkendt/Ikke godkendt kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsen. Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke de tilfælde, der er omfattet af 28 og for magisterkonferensuddannelsen. 10. En prøve m.v. er bestået, når der er opnået bedømmelsen Bestået, Godkendt eller karakteren 6 eller derover, jf. dog stk Hver prøve bestås for sig, jf. dog stk. 2. Beståede prøver m.v., jf. 3, stk. 2, herunder delprøver, kan ikke tages om. Stk. 2. Det kan bestemmes i studieordningen, at kombinationer af prøver skal bestås samlet. I så fald skal gennemsnittet af de karakterer, der indgår, være på mindst 6 uden oprunding. For prøver, der i forbindelse med undervisningen udbydes under lov om åben uddannelse, skal hver prøve dog bestås for sig. Stk. 3. Det kan bestemmes i studieordningen, at en prøve består af flere delprøver. Er den samlede prøve bestået, kan delprøver med karakteren 5 eller derunder ikke tages om. Stk. 4. Det kan bestemmes i studieordningen, at kombinationer af prøver skal bestås i samme eksamenstermin. 11. Afholdes en prøve kun én gang årligt, skal der gives en studerende, der har været forhindret i at deltage i prøven på grund af sygdom, mulighed for at genindstille sig til prøven i samme eller næstfølgende eksamenstermin. Stk. 2. En studerende, der kun mangler at bestå en enkelt af de prøver, der ifølge studieordningen er placeret i den afsluttende eksamenstermin, skal have mulighed for genindstilling i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. 12. Det påhviler institutionen at orientere de studerende om: 1) De generelle eksamensregler. 2) Retningslinjer i forbindelse med sygdom. 3) De specielle eksamensregler i hvert enkelt fag. 4) Følgerne af ikke at overholde reglerne om eksamen. 5) Mulighederne for at klage over eksamen. 6) Mulighederne for brug af computer ved eksamen. Stk. 2. Senest ved meddelelsen af tidspunktet for prøvens afholdelse tilkendegiver institutionen, hvilke hjælpemidler den studerende forudsættes at have til rådighed samt eventuelle begrænsninger for, hvilke hjælpemidler der må medbringes. 13. Institutionen kan for hver enkelt prøve fastsætte en frist, inden for hvilken indstilling til og afmelding fra prøver skal finde sted. Hvis rettidig afmelding ikke foreligger, betragtes prøven med hensyn til antallet af eksamensforsøg som påbegyndt, jf. 18, stk. 1. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom, jf. 11, stk. 1. Stk. 2. Institutionen kan dispensere fra den fastsatte frist, jf. stk. 1, når det er begrundet i usædvanlige forhold. 14. Inden udgangen af 2. semester efter studiestart skal den studerende for at kunne fortsætte uddannelsen indstille sig til den(de) prøve(r), den studerende efter regler fastsat i studieordningen skal deltage i inden udgangen af 2. semester. 15. For uddannelser, der begynder i efterårssemestret, skal resultatet af det(de) 1. forsøg være meddelt den studerende inden den 1. august. Hvis prøven(erne) ikke er bestået, kan den studerende indstille sig til ny(e) prøve(r) i august, og resultatet heraf skal være meddelt den studerende inden udgangen af september. Stk. 2. For uddannelser, der begynder i forårssemestret, skal resultatet af det(de) 1. forsøg være meddelt den studerende inden den 1. februar. 16. Prøverne i henhold til 14 skal være bestået inden udgangen af 4. semester efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. 17. Institutionen kan for den enkelte studerende dispensere fra de tidspunkter, der er fastsat for at indstille sig til og/ eller bestå prøven(erne) i 14-16, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 124

125 EKSAMENSBEKENDTGØRELSEN 18. En studerende kan højst 3 gange indstille sig til samme prøve eller anden form for bedømmelse, jf. dog 16. Institutionen kan tillade indstilling en 4. gang, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Stk og 4. gang en studerende indstiller sig til en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Stk. 3. En studerende, der 2. gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge prøve i stedet. 3. og 4. gang kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en prøve. Stk. 4. En studerendes modtagelse af et tilbud om reeksamination i henhold til 19, stk. 2 og 3, 33, stk. 2, nr. 3, 34, stk. 2, nr. 2, eller 42, stk. 1, nr. 3, betragtes ikke som en genindstilling. 19. Bliver bedømmerne opmærksomme på væsentlige mangler ved prøven, skal de straks underrette institutionen herom med indstilling om, hvordan der kan kompenseres for fejlen. Stk. 2. Efter indstilling fra bedømmerne kan institutionen, hvor bedømmelsen ikke er meddelt den studerende, annullere prøven og foranstalte en ekstraordinær reeksamination. Stk. 3. Bliver institutionen i øvrigt opmærksom på en væsentlig mangel ved prøven på et tidspunkt, hvor bedømmelsen ikke er meddelt den studerende, kan institutionen efter indhentet udtalelse fra den for prøven ansvarlige annullere prøven og foranstalte en ekstraordinær reeksamination. 20. En studerende, der ved en prøve under opsyn uretmæssigt skaffer sig eller giver en anden studerende hjælp til besvarelse af en skriftlig opgave eller medbringer ikke tilladte hjælpemidler, eller som udgiver en andens arbejde for sit eget, kan af institutionen bortvises fra prøven. Stk. 2. Hvis der under eller efter en prøve opstår formodning om, at en studerende uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp eller har udgivet en andens arbejde for sit eget, indberettes dette til institutionen. Bliver formodningen bekræftet, træffer institutionen beslutning om eventuel bortvisning fra prøven. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder. Stk. 3. Bortvisning fra prøven efter stk. 1 og 2 omfatter også de prøver, der i samme eksamenstermin tidsmæssigt er placeret efter den prøve, der har givet anledning til bortvisningen. Institutionen kan i særlige tilfælde beslutte, at den studerende skal bortvises fra institutionen i ét eller flere semestre. I sådanne tilfælde gives en advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning. Stk. 4. Udviser den studerende forstyrrende adfærd, kan institutionen bortvise denne fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver institutionen først en advarsel. 21. På institutioner omfattet af universitetsloven og på Danmarks Pædagogiske Universitet fastsætter institutionen selv regler for disciplinære foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen, jf Ved prøver, hvor bedømmelsen ikke meddeles den studerende umiddelbart efter prøven, fastsætter institutionen en dato, hvor bedømmelsen vil blive offentliggjort, jf. dog 15, stk. 1 og 2. Stk. 2. Datoen meddeles de studerende samtidig med meddelelsen om prøvens afholdelse, enten ved opslag eller på anden måde. Stk. 3. Hvis bedømmelsen ikke kan gennemføres til den fastsatte dato, fastsættes en ny dato for offentliggørelsen. Datoen meddeles de studerende på samme måde, som meddelelsen om prøvens afholdelse er givet. 23. Institutionen kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbudet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. 24. I studieordningen for den enkelte uddannelse fastsætter institutionen regler om: 1) Placering af prøverne i uddannelsesforløbet, herunder hvilken(e) prøve(r) de studerende skal deltage i inden udgangen af 2. semester. 2) Afholdelse af sygeeksamen og omprøve uden for de ordinære eksamensterminer. 3) Prøveformer, herunder om den studerende eventuelt kan vælge mellem flere prøveformer, samt antallet af deltagere i gruppeprøver. 4) Eksamensfordringer, herunder eventuelle bundne forudsætninger i prøveforløbet. 5) Ved hvilke prøver m.v. der gives karakterer, og ved hvilke der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået eller /Godkendt/Ikke godkendt. 6) Antallet af prøver, herunder delprøver, og vægtningen af de karakterer, der gives i de enkelte prøver. 7) Hvilke prøver der bedømmes under medvirken af ministerielt beskikkede censorer. 8) Hvilke prøver og andre bedømmelser der indgår i eksamen, herunder krav til deltagelse i undervisningen. 9) Hvorledes bedømmelsen af den studerendes staveog formuleringsevne indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen. 10) Hvorledes resuméet i kandidatuddannelsens afgangsprojekt, afhandling eller speciale og i magisterkonferensuddannelsens speciale indgår i bedømmelsen. 11) Hvilke(t) eksamenssprog resuméet kan eller skal affattes på. 12) Afholdelse af forelæsninger om eller mundtligt forsvar for en opgavebesvarelse. 13) Eksamenssproget. 14) Eventuelle særlige prøvevilkår for studerende. 125

126 EKSAMENSBEKENDTGØRELSEN Stk. 2. Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen. 25. Institutioner, der udbyder samme uddannelse, kan afholde prøver med opgaver, der er fælles for institutionerne. 26. De mundtlige prøver er offentlige, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Institutionen kan ved de mundtlige prøver begrænse adgangen til eksamenslokalerne af pladsmæssige grunde, og enkeltpersoner kan nægtes adgang eller bortvises, hvis dette findes nødvendigt for at sikre den fornødne ro og orden i forbindelse med eksamen. Institutionen kan endvidere fravige bestemmelsen i stk. 1, hvis der foreligger særlige omstændigheder, herunder hvor hensynet til den studerende taler herfor. Stk. 3. Lyd- eller billedoptagelser under eksamen er ikke tilladt, medmindre de indgår som en del af eksamensforløbet. Optagelserne foretages da af institutionen. Stk. 4. Kun eksaminator(erne) og censor(erne) kan være til stede under voteringen ved mundtlige prøver. Institutionen kan dog bestemme, at kommende eksaminatorer kan overvære en votering. Kapitel 4 Eksamensbevis m.v. 27. Institutionen udsteder bevis for gennemført uddannelse, herunder til færdiguddannede, der har indgivet klage i henhold til kapitel 5. Stk. 2. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om den færdiguddannedes navn og den udstedende myndighed som minimum angive: 1) De uddannelseselementer, der er aflagt prøve i. 2) De opnåede bedømmelser. 3) De på anden vis dokumenterede uddannelseselementer. 4) De enkelte uddannelseselementer, jf. nr. 1 og 3, angivet i ECTS-point. 5) Meritoverførte prøver. 6) Eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog bortset fra norsk og svensk. 7) Den betegnelse uddannelsen giver ret til. 8) Uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Stk. 3. Den færdiguddannede kan forlange at få sit bevis udfærdiget på engelsk. Stk. 4. Som bilag til eksamensbeviset udsteder institutionen et engelsksproget Diploma Supplement, der i overensstemmelse med den af EU-Kommissionen, Europarådet og UNESCO/CEPES udviklede standardmodel beskriver uddannelsens faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver oplysninger om institutionen og om dennes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem. Stk. 5. Eksamensbeviset må ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår, jf. 4, stk. 4 og 23. Stk. 6. Samlet bevis for en uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den studerende sidst er indskrevet. Stk. 7. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen på foranledning af den studerende dokumentation for beståede dele af uddannelsen angivet i ECTS-point. 28. Har en institution godkendt, at gennemførte/beståede uddannelseselementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres, overføres bedømmelsen som Bestået eller som karakterer efter 13-skalaen, jf. 9, stk. 1. Overførsel med karakter efter 13-skalaen kan kun ske, hvis det pågældende uddannelseselement bedømmes efter denne skala ved begge uddannelsesinstitutioner. 29. Institutionen opbevarer de oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser, i 20 år efter eksamens eller prøvens afslutning. Oplysninger om, hvem der har gennemført de enkelte uddannelser, opbevares i mindst 50 år. 30. Institutionen har med respekt af den studerendes ophavsrettigheder ejendomsretten til de resultater eller produkter, der fremkommer i forbindelse med en prøve, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Hvis prøveforløbet inddrager parter uden for institutionen, herunder virksomheder, institutioner m.v., aftales det mellem institutionen, den studerende og tredjeparten, i hvilket omfang institutionen, den studerende eller tredieparten under respekt af gældende ophavsretlige regler er berettiget til at anvende de resultater, der fremkommer som et led i prøveforløbet, herunder om eventuelle oplysninger vedrørende tredjepartens forhold, der forekommer i opgaveløsningerne, må offentliggøres. Kapitel 5 Klager over eksamen m.v. 31. Klager over prøver eller andre bedømmelser, der indgår i eksamen, bortset fra praktikbedømmelser, indgives af den studerende til institutionen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. 32. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen, jf. 22, stk. 2 og 3. Stk. 2. Institutionen kan dispensere fra stk. 1, hvor usædvanlige forhold begrunder det. 33. Hvis klagen vedrører retlige spørgsmål, træffer institutionen afgørelse i sagen. Stk. 2. Institutionens afgørelse kan gå ud på, 1) at annullere prøven og foranstalte en ekstraordinær reeksamination, 2) at der foretages en ny bedømmelse, 3) at der gives tilbud om reeksamination, eller 4) at klagen afvises. Stk. 3. Institutionen kan beslutte, at der ved ny bedømmelse og ved reeksamination udpeges nye be- 126

127 EKSAMENSBEKENDTGØRELSEN dømmere. Stk. 4. Institutionenes afgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, jf. 50, stk Hvis klagen vedrører 1) eksaminationsgrundlaget (eksamensspørgsmål, opgaver og lignende) og dets forhold til pensum, 2) eksamensforløbet eller 3) bedømmelsen, forelægger institutionen hurtigst muligt klagen for den eller de oprindelige bedømmer(e), der herefter træffer afgørelse i sagen. Stk. 2. Bedømmeren(rne) kan 1) foretage en ny bedømmelse, 2) tilbyde reeksamination eller 3) afvise klagen. Stk. 3. Klagen kan kun afvises, hvis bedømmerne er enige om det. Stk. 4. Ved uenighed med hensyn til om klagen skal afvises, eller om der skal foretages en ny bedømmelse, foretages ny bedømmelse. Ved uenighed med hensyn til om klagen skal afvises, eller om der skal gives tilbud om reeksamination, tilbydes reeksamination. Stk. 5. Er der uenighed med hensyn til, om der skal foretages ny bedømmelse af en skriftlig præstation eller tilbydes reeksamination, foretages ny bedømmelse ved nye bedømmere. Er der uenighed med hensyn til, om der skal foretages ny bedømmelse af en mundtlig præstation eller tilbydes reeksamination, tilbydes reeksamination. 35. Besluttes det i henhold til 33, stk. 2, nr. 2, eller 34, stk. 2, nr. 1, at foretage ny bedømmelse, skal der foretages ny bedømmelse for alle de studerende, hvis eksamen lider af samme mangel. Institutionen kan beslutte, at der udpeges nye bedømmere til ombedømmelsen. Besluttes det at udpege nye bedømmere, skal alle bedømmere erstattes. Stk. 2. Besluttes det i henhold til 33, stk. 2, nr. 3, eller 34, stk. 2, nr. 2, at give tilbud om reeksamination, skal tilbudet gives til alle studerende, hvis eksamen lider af samme mangel. Institutionen kan beslutte, at de oprindelige bedømmere skal erstattes af nye bedømmere. Besluttes det at udpege nye bedømmere, skal alle bedømmere erstattes. Reeksamination skal finde sted snarest muligt. 36. Senest 2 uger efter at bedømmeren(ne) har modtaget klagen, skal klagen være færdigbehandlet og afgørelsen være meddelt til institutionen, der hurtigst muligt giver klageren meddelelse om bedømmernes afgørelse. Stk. 2. Kan klagen ikke behandles inden for denne frist, skal institutionen hurtigst muligt underrette klageren herom med angivelse af begrundelsen herfor og oplysning om, hvornår klagen forventes færdigbehandlet. 37. En klage kan ikke resultere i en lavere bedømmelse end den oprindeligt givne. 38. Bedømmerens(rnes) afgørelse, jf. 34, herunder en eventuel ny bedømmelse, kan af klageren indbringes for et ankenævn. 39. Klageren indgiver anken til institutionen. Anken skal være skriftlig og begrundet. Stk. 2. Anken skal indgives senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med bedømmerens(nes) afgørelse. Stk. 3. Institutionen kan dispensere fra stk. 2, hvor usædvanlige forhold begrunder det. 40. Institutionen nedsætter et ankenævn, når der er behov for det og i øvrigt hurtigst muligt efter indgivelse af en anke. Der kan nedsættes permanente ankenævn. Stk. 2. Nævnet består af to ministerielt beskikkede censorer, en eksaminationsberettiget lærer og en studerende inden for fagområdet. Stk. 3. Censorformanden, jf. bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet, (censorbekendtgørelsen), udpeger de to censorer samt suppleanter for disse. Censorformanden kan udpege sig selv som censor eller som suppleant. Stk. 4. Institutionen udpeger den eksaminationsberettigede lærer og den studerende samt suppleanter for disse. Stk. 5. Censorformanden udpeger en af censorerne som formand for nævnet. Censorformanden kan udpege sig selv som formand. 41. For at ankenævnet kan være beslutningsdygtigt, skal alle nævnets medlemmer være til stede under afstemningen og under den forudgående mundtlige drøftelse i nævnet. Stk. 2. Kan der ikke opnås enighed i ankenævnet, træffes afgørelse ved afstemning. Ved stemmelighed er formandens stemme udslaggivende. 42. Ankenævnet kan 1) forhøje karakteren, ændre Ikke bestået til Bestået eller Ikke godkendt til Godkendt, 2) beslutte en ny bedømmelse ved nye bedømmere, 3) give tilbud om reeksamination ved nye bedømmere eller 4) afvise anken. Stk. 2. Hvis ankenævnet beslutter at drøfte en forhøjelse af karakteren, en ændring af Ikke bestået til Bestået eller af Ikke godkendt til Godkendt, udtræder den studerende af ankenævnet under den videre behandling heraf. Stk. 3. Censorformanden udpeger ny(e) censor(er), jf. stk. 1, nr. 2. Mindst én skal være ministerielt beskikket censor. Ny eksaminator udpeges af institutionen. Stk. 4. Vedtager ankenævnet en forhøjelse af karakteren, en ændring til Bestået, en ændring til Godkendt eller en ny bedømmelse på grund af mangler i et eller flere af de forhold, der er nævnt i 34, har afgørelsen virkning for alle eksaminander, hvis eksamen lider af 127

128 EKSAMENSBEKENDTGØRELSEN samme mangel. Tilsvarende gælder, hvor ankenævnet tilbyder reeksamination på grund af væsentlige mangler i et eller flere af de forhold, der er nævnt i Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog 48, stk Ankenævnets afgørelse meddeles institutionen snarest muligt og ved vintereksamen senest 2 måneder og ved sommereksamen senest 3 måneder efter, at anken er indgivet. Stk. 2. Kan anken ikke behandles inden for denne frist, skal institutionen hurtigst muligt underrette klageren herom med angivelse af begrundelsen herfor og oplysning om, hvornår anken forventes færdigbehandlet. 45. Institutionen giver hurtigst muligt klageren meddelelse om afgørelsen. Stk. 2. Ny bedømmelse og reeksamination skal finde sted snarest muligt. 46. Anken kan ikke resultere i en lavere karakter end den, bedømmeren(rne) har givet i medfør af 34, jf. 37. Andre regler 47. Den studerende kan fortsætte uddannelsen under klage- eller ankesagens behandling, medmindre andet er fastsat i bekendtgørelse eller studieordning. Stk. 2. Hvis eksamensbeviset er udstedt, jf. 27, stk. 1, og klagen eller anken resulterer i en højere karakter, udsteder institutionen et nyt bevis. 48. Klage over afgørelser, som er truffet i medfør af 34 eller 42, kan indbringes for institutionen, hvis klagen vedrører retlige spørgsmål. Stk. 2. Klagen skal indgives til institutionen senest 2 uger efter, at afgørelsen er meddelt den studerende. Stk. 3. Institutionen kan dispensere fra stk. 2, hvor usædvanlige forhold begrunder det. Stk. 4. Institutionens afgørelse i henhold til stk. 1 kan indbringes for Undervisningsministeriet, jf. 50. Kapitel 7 Klager over institutionens afgørelser 50. Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Institutionen sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til Undervisningsministeriet. Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Kapitel 8 Ikrafttræden m.v. 51. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2000, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Angivelse af ECTS-point i henhold til 27, stk. 2, nr. 4, og 27, stk. 7, har virkning for eksamensbeviser, henholdsvis for dokumentation for beståede dele af en uddannelse, udstedt efter den 1. september Stk. 3. Udstedelse af et engelsksproget Diploma Supplement i henhold til 27, stk. 4, har virkning for eksamensbeviser udstedt efter den 1. september Stk. 4. Bekendtgørelse. nr. 615 af 18. august 1998 om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet ophæves. Undervisningsministeriet, den 20. november 2000 P.M.V. Ivan Sørensen Styrelseschef /Karen Plessing Kapitel 6 Dispensation 49. Undervisningsministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde hvor dispensationskompetencen er tillagt institutionen, jf. 4, stk. 4, 5, stk. 2 og 3, 13, stk. 2, 17, 18, stk. 1, 32, stk. 2, 39, stk. 3, og 48, stk

129 EKSAMENSBEKENDTGØRELSEN Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet 1 I bekendtgørelse nr af 20. november 2000 om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet foretages følgende ændringer: 1. I bekendtgørelsens titel indføjes efter»undervisningsministeriet«:»og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling«2. Indledningen affattes således:»i medfør af 2, stk. 9-12, og 18, stk. 2, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse)m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 311 af 13. maj 2002, 6, stk. 1 og stk. 3, og 28, stk. 1, i lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 308 af 13. maj 2002, 2, stk. 6-7, og 18, stk. 2, i lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. november 2000, som ændret ved 6 i lov nr. 274 af 8. maj 2002, 5, stk. 1, og 11, stk. 2-3, i lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser, 1 i lov nr. 247 af 6. april 2001 om afholdelse af danske prøver i udlandet, fastsættes:«3. I 1 indsættes efter stk. 4:»Stk. 5. Bekendtgørelsen gælder ikke for ph.d.- uddannelsen.«4. I 4, stk. 1, indsættes efter»afgangsprojekt,«:»bachelorprojekt, «5. 4, stk. 3, 1. punktum affattes således:»afgangsprojekt, afhandling eller speciale i en kandidatuddannelse og speciale i en magisterkonferensuddannelse skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog.«6. I 6, stk. 5, ændres»jf. 3, stk. 3,«til:»jf. 3, stk. 2, nr. 2, «7. Efter 11 indsættes:» 11 a. Institutionen kan afholde prøver på en dansk repræsentation i udlandet, når den studerende og vedkommende repræsentation er indforstået hermed, og når det er begrundet i, at den studerende af praktiske eller økonomiske grunde ikke kan deltage i institutionens prøver i Danmark. Afholdelse af danske prøver i udlandet skal finde sted efter bekendtgørelsens regler i øvrigt. Stk. 2. Undervisningsministeriet kan godkende, at institutionen afholder prøver i udlandet andre steder end på repræsentationer, hvis dette kan ske på samme betingelser som i Danmark, og den studerende samtykker heri. Stk. 3. Institutionen kan bemyndige en person i udlandet til at forestå den praktiske afvikling af prøven. Stk. 4. Prøven kan afholdes som en videokonference. Institutionen udpeger eller godkender en tilsynsførende, der skal være hos eksaminanden under prøven. Lærer, eksaminator og censor(er) kan opholde sig andre steder, men skal eksaminere og give karakter efter bekendtgørelsen i øvrigt. 11 b. Institutionen afholder de særlige udgifter, der er forbundet med prøvens afholdelse i udlandet. Stk. 2. Bekendtgørelsen om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten finder anvendelse ved afholdelse af prøver på danske repræsentationer i udlandet. Stk. 3. Institutionen kan lade eksaminanden helt eller delvist betale de udgifter, som institutionen har afholdt i forbindelse med prøvens afholdelse. Det er en betingelse, at den studerende forud skriftligt har erklæret sig villig til at betale de pågældende udgifter på grundlag af et af institutionen meddelt skøn over beløbets forventede størrelse. Institutionen kan betinge prøvens afholdelse af, at beløbet forudbetales.«8. I 12, stk. 1, indsættes efter nr. 6:»7) Retningslinier for afholdelse af prøver i udlandet, hvis sådanne afholdes.«9. 18, stk. 1 3, affattes således:» 18. En studerende kan højst 3 gange indstille sig til samme prøve eller anden form for bedømmelse, jf. dog 16. Institutionen kan tillade indstilling en 4. og en 5. gang, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Spørgsmålet om manglende studieegnethed kan ikke rummes inden for usædvanlige forhold.". Stk , 4. og 5. gang en studerende indstiller sig til en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Stk. 3. En studerende, der 2. gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, jf. 3, stk. 2, nr. 2, kan forlange at aflægge prøve i stedet. 3., 4. og 5. gang kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en prøve.« affattes således:» 28. Har en institution godkendt, at et gennemført/bestået/godkendt uddannelseselement fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres skal bedømmelsen overføres som Bestået/Godkendt, eller som karakter efter 13-skalaen, hvis det pågældende uddannelseselement bedømmes efter 13-skalaen ved begge uddannelsesinstitutioner. De involverede institutioner kan aftale andet.«129

130 EKSAMENSBEKENDTGØRELSEN affattes således:» 41. For at ankenævnet kan være beslutningsdygtigt, skal alle nævnets medlemmer deltage i nævnets drøftelse og alle sagens akter være fremsendt til alle medlemmer. Drøftelsen kan foregå skriftligt, herunder pr. , hvis der er enighed blandt nævnets medlemmer om skriftlig behandling, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Kan der ikke opnås enighed i ankenævnet, afsluttes drøftelsen ved et møde, hvor alle nævnets medlemmer skal være til stede. Afsluttes drøftelsen med afstemning, er formandens stemme udslaggivende.«2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august Undervisningsministeriet, den 28. juni 2002 P.M.V. Ivan Sørensen Styrelseschef 130

131 KARAKTERBEKENDTGØRELSEN Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse 1. Uddannelsessøgende, bortset fra uddannelsessøgende i grundskolen og 10. klasse, skal ved prøver, der indgår i eksaminer, og ved prøver i enkeltfag bedømmes individuelt efter følgende karakterskala (13- skalaen) : 13: For den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation. 11: For den udmærkede og selvstændige præstation. 10: For den udmærkede, men noget rutineprægede præstation. 9: For den gode præstation, der ligger lidt over middel. 8: For den middelgode præstation. 7: For den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel. 6: For den netop acceptable præstation. 5: For den usikre og ikke tilfredsstillende præstation. 03: For den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation. 00: For den helt uantagelige præstation. Stk. 2. Karakterskalaens krav til den enkelte præstation finder tilsvarende anvendelse ved afgivelse af årskarakterer og lignende standpunktsbedømmelser. Stk. 3. På de videregående uddannelser kan der dog tillige anvendes bedømmelsen»bestået/ikke bestået«ved prøver, der indgår i eksamen, jf. 11, stk. 1, og som dækker op til 1/3 af uddannelsen. På designuddannelsen og på uddannelsen til voksenunderviser kan bedømmelsen»bestået/ikke bestået«i det hele anvendes. Stk. 4. Det kan i reglerne for de enkelte erhvervsuddannelser samt for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og fodterapeutuddannelsen være fastsat, at der anvendes bedømmelsen»bestået/ikke bestået«eller en anden karakterskala end 13-skalaen. Den opnåede bedømmelse kan ikke omregnes til en karakter efter 13-skalaen. Stk. 5. Bekendtgørelsens bestemmelser om bedømmelsen»bestået/ikke bestået«finder tilsvarende anvendelse ved bedømmelsen»godkendt/ikke godkendt«. Stk. 6. Ved oversættelse af karakterskalaen til engelsk anvendes de betegnelser, som fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen. 2. Bedømmelse af præstationer og standpunkter skal ske på grundlag af de faglige krav, der er opstillet for den pågældende uddannelse (absolut karaktergivning). Præstationen eller standpunktet skal bedømmes ud fra såvel fagets formål som undervisningens beskrevne indhold. Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne (relativ karaktergivning). Stk. 2. Når en prøve er begyndt, skal der gives en bedømmelse, med mindre prøven afbrydes på grund af bortvisning eller på grund af sygdom, som berettiger til sygeeksamen. 3. Ved enhver bedømmelse efter 13-skalaen skal præstationen eller standpunktet først placeres inden for en af følgende fire karaktergrupper: 1) Udmærket, karaktererne 13, 11 og 10. 2) Middel, karaktererne 9, 8 og 7. 3) Det netop acceptable, 6. 4) Usikker, karaktererne 5, 03 og 00. Stk. 2. Efter placeringen afgøres det for så vidt angår karaktergrupperne 1, 2 og 4, hvilken karakter inden for gruppen præstationen eller standpunktet skal vurderes til. Stk. 3. Karakterfastsættelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilket omfang præstationen eller standpunktet opfylder de beskrevne krav. 4. Til karaktergruppen»udmærket«(karaktererne 13, 11 og 10) hører præstationer og standpunkter, hvor den uddannelsessøgende 1) viser omfattende og sikker viden henholdsvis omfattende og sikker færdighed i faget, 2) skelner klart mellem væsentligt og uvæsentligt, 3) viser en meget omfattende viden om begreber og metoder henholdsvis omfattende færdighed i begreber og metoder, 4) redegør for disse og disponerer et emne på en sådan måde, at næsten alle relevante forhold medtages, 5) giver en dækkende begrundelse for at fremdrage disse forhold, 6) sammenligner eller kombinerer begreber, metoder og informationer på meget sikker måde og vurderer og generaliserer tilsvarende ud fra dem og 7) anvender sin viden henholdsvis sin færdighed over for kendte problemstillinger på meget sikker måde og eventuelt over for ikke kendte problemer ved at kombinere foreliggende principper sådan, at løsningsmuligheder opstilles. Stk. 2. Karakteren 13 er en undtagelseskarakter. Karakteren anvendes ved en usædvanlig selvstændig og udmærket præstation eller et tilsvarende standpunkt, hvis forudsætning er en suveræn præstation, som viser hurtig opfattelse og fuld forståelse af et problem eller et emne, og som tillige viser selvstændig stillingtagen og overblik over større dele af stoffet og deres indbyrdes sammenhæng. 5. Til karaktergruppen»middel«(karaktererne 9, 8 og 7) hører præstationer og standpunkter, hvor den uddannelsessøgende 131

132 KARAKTERBEKENDTGØRELSEN 1) viser ret bred og nogenlunde sikker viden henholdsvis ret bred og nogenlunde sikker færdighed i faget, 2) redegør for det forelagte emne på en sådan måde, at væsentlige forhold kommer frem, 3) viser en omfattende viden om begreber og metoder henholdsvis omfattende færdighed i begreber og metoder, 4) redegør for disse på en sådan måde, at mange relevante forhold medtages, 5) giver en nogenlunde dækkende begrundelse for at fremdrage disse forhold, 6) sammenligner eller kombinerer begreber, metoder og informationer på ret sikker måde og vurderer og generaliserer tilsvarende ud fra dem og 7) anvender sin viden henholdsvis sin færdighed over for kendte problemstillinger på ret sikker måde. 6. Karakteren 6 er bestågrænsen, hvor der er krav om at bestå. Karakteren svarer derfor til en præstation eller et standpunkt, hvor den uddannelsessøgende har det mindstemål af forståelse, kundskaber og færdigheder, der kan anerkendes, for at prøven kan betragtes som bestået. Med hensyn til den viste forståelse samt de viste kundskaber og færdigheder må præstationen eller standpunktets positive og negative bidrag stå nogenlunde lige, idet de positive bidrag dog skal have overvægt. I skriftlige og mundtlige præstationer, hvor man med rimelig nøjagtighed kan angive, hvor stor en brøkdel af den stillede opgave eller det forelagte emne den uddannelsessøgende har kunnet klare, skal denne brøkdel være over 1/2. 7. Til karaktergruppen»usikker«(karaktererne 5, 03 og 00) hører præstationer og standpunkter, hvor den uddannelsessøgende 1) viser begrænset og usikker viden henholdsvis begrænset og usikker færdighed i faget, 2) har vanskeligt ved at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt, 3) viser en utilstrækkelig viden om begreber og metoder henholdsvis utilstrækkelig færdighed i begreber og metoder, 4) redegør for disse på en sådan måde, at kun få relevante forhold medtages, 5) giver en begrundelse for at fremdrage disse forhold, der ikke er dækkende, 6) sammenligner eller kombinerer begreber, metoder og informationer på en måde, der er usikker, og vurderer og generaliserer tilsvarende ud fra dem og 7) anvender sin viden henholdsvis sin færdighed over for kendte problemstillinger på en måde, der er usikker. Stk. 2. Karakteren 00 er en undtagelseskarakter. Karakteren anvendes ved en præstation eller et standpunkt, hvor den uddannelsessøgende har vist fuldstændig mangel på forståelse inden for fagets pensum i den pågældende uddannelse. Karakteren 00 gives tillige, hvor der ikke foreligger nogen faglig præstation. 8. Karakteren fastsættes af censor eller af eksaminator. Hvor der ved bedømmelsen medvirker en censor og en eksaminator, fastsættes karakteren efter drøftelse mellem dem. Stk. 2. Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter. Hvor der er uenighed om, hvorvidt standpunktet eller præstationen skal bedømmes til»bestået«eller»ikke bestået«, er censors bedømmelse afgørende. Stk. 3. Hvis der medvirker flere censorer eller flere eksaminatorer ved bedømmelsen, har de under et censor- henholdsvis eksaminatorkompetencen efter stk. 1. Inden for hver gruppe, henholdsvis censorgruppen og eksaminatorgruppen, fastsættes bedømmelsen i tilfælde af uenighed som gennemsnittet af de enkelte bedømmelser afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer. Stk. 4. Uanset reglerne i stk. 2 og 3 kan karaktererne 13 og 00 ikke gives ved afrunding. Stk. 5. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, hvor bedømmelsen ikke foretages ud fra 13-skalaen, jf. 1, stk. 2 og 3. Stk. 6. Stk. 2 og stk. 3 finder ikke anvendelse i det omfang, hvor der i medfør af regler fastsat for de enkelte uddannelser træffes afgørelse af Undervisningsministeriet, en opmand eller lignende. 9. Hvor der skal fastsættes en samlet karakter af flere delkarakterer for forskellige præstationer eller standpunkter, er karakteren gennemsnittet af delkaraktererne afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse være bestemt, at delkaraktererne tæller med forskellig vægt, når den samlede karakter skal fastsættes. Stk. 2. Uanset reglen i stk. 1 kan karaktererne 13 og 00 ikke gives ved afrunding. Reglen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvor bedømmelsen ikke foretages ud fra 13-skalaen, jf. 1, stk. 2 og Hvis der er beståkrav ved en eksamen, prøve eller en standpunktsbedømmelse, er kravet opfyldt, hvis den uddannelsessøgende opnår mindst karakteren 6 eller bedømmelsen»bestået«. Stk.2 Indgår der flere karakterer, er kravet i stk. 1 opfyldt, hvis gennemsnittet er mindst 6,0. Kravet om et gennemsnit på mindst 6,0 kan ikke opfyldes ved oprunding. Der skal være opnået»bestået«ved alle prøver m.v., hvor bedømmelsen»bestået/ikke bestået«er anvendt. Der kan endvidere i reglerne for de enkelte uddannelser være fastsat krav om, at der ved en eller flere prøver m.v., som indgår i gennemsnittet, skal være opnået mindst en bestemt karakter i skalaen. 132

133 KARAKTERBEKENDTGØRELSEN 11. Eksamensbeviset skal indeholde oplysning om, hvilke prøver der er indgået i eksamen, og hvilke bedømmelser der er opnået. Det samlede eksamensresultat kan udtrykkes ved en gennemsnitskvotient, jf. 12. Ved beregningen af gennemsnitskvotienten medtages en decimal. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse være bestemt, at gennemsnitskvotienten beregnes af gennemsnitskvotienterne for bestemte grupper af karakterer. I så fald skal beståkravet efter 12, stk. 2, være opfyldt for hver af grupperne. I beregningen af gennemsnitskvotienten indgår ikke fag, hvor der er anvendt bedømmelsen»bestået/ikke bestået.«stk. 2. Det følger af reglerne for den enkelte uddannelse, hvilke karakterer der indgår i det samlede eksamensresultat. Stk. 3. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse være fastsat, at de enkelte karakterer, der indgår i det samlede eksamensresultat, tæller med forskellig vægt ved beregningen af gennemsnitskvotienten. 12. Ved fastsættelse af en samlet karakter efter 9, ved vurderingen efter 10, stk. 2, af et beståkrav ved en eksamen, en prøve eller en standpunktsbedømmelse og ved beregningen af en gennemsnitskvotient efter 11, kan karaktererne indgå med forskellig vægt, som fastsættes i reglerne for de enkelte uddannelser. Stk. 2. Ved det vægtede gennemsnit forstås summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med karakterens vægt, divideret med summen af vægtene. denne bekendtgørelses ikrafttræden, indgår i senere eksamensresultater m.v. på lige fod med tilsvarende karakterer, der er givet i medfør af denne bekendtgørelse. Stk. 4. Eksaminer eller prøver, der er bestået før indførelsen af 13-skalaen på den pågældende uddannelse, kan fortsat omregnes til 13-skalaen efter de hidtidige regler herom. Stk. 5. Ved karaktergivning og andre bedømmelser, der finder sted efter bekendtgørelsens ikrafttræden, men vedrører en prøve, som er påbegyndt inden bekendtgørelsens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler fortsat anvendelse. Stk. 6. De hidtil gældende bestemmelser om karaktergivning og bedømmelse finder fortsat anvendelse i forbindelse med klager over afgørelser givet i medfør af de ophævede bekendtgørelser. Undervisningsministeriet, den 22. juni 1995 OLE VIG JENSEN / Karin Vraa 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 1995 og har virkning for de karakterer og de bedømmelser, der gives efter dette tidspunkt. Stk. 2. Følgende bekendtgørelser m.v. ophæves: 1) Anordning nr. 126 af 30. marts 1971 om karaktergivning ved handelshøjskolernes eksaminer. 2) Bekendtgørelse nr. 148 af 5. april 1971 om karaktergivning ved de højere uddannelsesinstitutioner. 3) Bekendtgørelse nr. 203 af 10. april 1987 om karaktergivning i handelsskolerne. 4) Bekendtgørelse nr. 67 af 23. januar 1989 om karakterskala for så vidt angår gymnasiet og hf. 5) 17 og 18 i bekendtgørelse nr. 754 af 12. november 1990 om eksamensordning for erhvervsuddannelser. 6) 22 og 23 i bekendtgørelse nr. 799 af 21. november 1990 om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, plejeog omsorgsområdet m.v. 7) i bekendtgørelse nr. 805 af 22. november 1990 om eksamensordningen og om uddannelses- og eksamensbeviser for videregående teknikeruddannelser m.v. 8) 22 i bekendtgørelse nr. 469 af 31. maj 1994 om uddannelse til faglært landmand. 9) 19 og 20 i bekendtgørelse nr. 60 af 24. januar 1995 om de erhvervsgymnasiale uddannelser. 10) Cirkulære af 28. april 1989 om anvendelse af karakterskalaen m.v. Stk. 3. Karakterer, der er givet efter en 13-skala før 133

134 CENSORBEKENDTGØRELSEN Bek.gørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under undervisn.min. Kapitel 1 Almindelige bestemmelser 1. Der oprettes et censorkorps for hver af de videregående uddannelser, der er omfattet af bekendtgørelsens lovgrundlag, uanset om uddannelsen udbydes på en eller flere institutioner. For de humanistiske og naturvidenskabelige uddannelser på universiteter og universitetscentre kan der dog oprettes et censorkorps for hvert fag. Et censorkorps kan desuden omfatte flere uddannelser, henholdsvis flere fag, hvis de er beslægtede, og antallet af censorer begrunder det. Stk. 2. Censorkorpset skal sammensættes således, at det samlede korps dækker alle de fag eller fagområder, der indgår i uddannelsen, og de ansættelsesområder, som uddannelsen sigter mod. Censorerne beskikkes af Undervisningsministeriet, jf. kapitel 4. Stk. 3. Mindst 1/3 af censorerne i censorkorpset skal være personer, der har deres hovedbeskæftigelse uden for de videregående uddannelsesinstitutioner på et af de ansættelsesområder, uddannelsen sigter imod (aftagercensorer). Ministeriet bør dog godkende en indstilling fra censorformandskabet med en mindre andel af aftagercensorer. 2. For hvert censorkorps vælges af og blandt censorerne et formandskab, jf. kapitel 2, bestående af een formand og een eller flere næstformænd. Stk. 2. Mindst een af censorerne i formandskabet skal være aftagercensor, jf. dog 14, stk. 3. Stk. 3. Censorformandskabet repræsenterer censorerne i censorkorpset over for ministeriet og institutionen/erne. 3. Censorerne, jf. kapitel 3, skal påse, 1) at kravene ved uddannelsernes prøver, herunder de skriftlige opgaver, er i overensstemmelse med de formål og krav, som er fastslagt i bekendtgørelser, studieordninger m.v. 2) at prøverne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler, og 3) at de studerende får en ensartet og retfærdig behandling og deres præstationer en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og andre regler. 4. Censorformandskabet rådgiver på grundlag af censorindberetninger om uddannelsens kvalitet og hensigtsmæssighed i forhold til arbejdsmarkedet og i forhold til videre uddannelsesforløb, jf. 6, stk. 2 og 3, og Om medvirken af beskikkede censorer ved bedømmelse af prøver og ved behandling af klager over sådanne bedømmelser m.v. gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelserne om de enkelte uddannelser og i bekendtgørelserne om behandling af eksamensklager. Stk. 2. Ministeriet kan ved pludseligt forfald eller i lignende nødstilfælde, hvor det ikke har været muligt at tilkalde en beskikket censor, godkende, at der anvendes eller har været anvendt en censor, der ikke er beskikket. Kapitel 2 Censorformandskabet 6. Censorformandskabet fordeler efter samråd med institutionen/erne opgaverne til censur blandt censorerne i censorkorpset jf. 16, stk. 3. Censorformandskabet fordeler censoropgaverne, så censorerne jævnligt og mindst hvert andet år tildeles censoropgaver. Hvor censorkorpset dækker flere institutioner, skal censorerne tildeles censoropgaver ved mere end én institution i beskikkelsesperioden. Ved fordelingen tages der hensyn til eventuelle særlige forudsætninger med hensyn til censors fagkyndighed i forbindelse med de enkelte prøver. Gensidig censur skal i videst muligt omfang undgås. Stk. 2. Censorformandskabet afgiver en årlig beretning til uddannelsesinstitutionen/erne. Beretning afgives på baggrund af censorernes indberetninger, jf. 10, og indgår i grundlaget for evalueringer af uddannelsen eller faget. Stk. 3. Konstaterer censorerne væsentlige problemer eller mangler i en uddannelse, drøfter censorformandskabet disse med institutionen/erne. Fører drøftelserne ikke til de fornødne ændringer forelægger censorformandskabet sagen for Undervisningsministeriet. 7. Censorformandskabet medvirker til en løbende dialog om udviklingen i uddannelsen eller faget/fagsområdet ved mindst hvert andet år at afholde 1) censormøder med censorerne i censorkorpset, og 2) kontaktmøder mellem institutionerne og censorerne. Stk. 2. Censorformandskabet besvarer høringer om væsentlige ændringer i uddannelsernes bekendtgørelser og studieordninger. 8. Censorformandskabet skal være til rådighed for hverv med tilknytning til censorvirksomheden, som formandskabet får tillagt i kraft af andre regler. 134

135 CENSORBEKENDTGØRELSEN Kapitel 3 Censorerne 9. For at blive beskikket som censor skal man have 1) indgående kendskab til uddannelsens forudsætninger, mål og metoder, 2) specifik kompetence inden for et eller flere faglige delområder, som indgår i uddannelsen, og 3) viden om uddannelsens anvendelsmuligheder, herunder kendskab til aftagernes situation og behov. 10. En beskikket censor skal 1) virke som censor ved uddannelsens/fagets/fagområdets eksterne prøver, jf. 3 og 5, stk. 1, 2) medvirke ved de opgaver, der er nævnt i 4, 6, stk. 2 og 3, og 7, stk. 1, 3) ved eksamensterminens afslutning afgive en beretning om eksamensforløbet til institutionen og formandskabet, jf. 6, stk. 2, og 4) medvirke ved behandling af klager over bedømmelser m.v., jf. 5, stk. 1. Stk. 2. Censor kan med passende varsel melde forfald ved bortrejse eller lignende. En censor, der i et konkret tilfælde ikke mener sig tilstrækkelig fagkyndig, kan af formandskabet fritages for at medvirke. Stk. 3. Foreligger der omstændigheder, der er egnet til at vække tvivl om censors upartiskhed, kan censor ikke medvirke ved bedømmelsen. Censor har pligt til at underrette censorformanden herom. Kapitel 4 Beskikkelse af censorer og valg af censorformandskab 11. Ministeriet beskikker censorerne efter indstilling fra censorformandskabet. Censorformandskabet rådfører sig med institutionen/erne inden indstillingen, jf. dog stk. 5. Stk. 2. Censoremner findes ved forslag fra censorformandskab, censorkorps, institutioner og eventuelt ved opslag i fagblade, tidsskrifter, virksomhedsblade m.v., jf. dog stk. 5. Stk. 3. Det bør så vidt muligt tilstræbes, at der i censorkorpset er en ligelig fordeling af mandlige og kvindelige censorer, og at der indgår censorer tilknyttet udenlandske uddannelsesinstitutioner i censorkorpset for de uddannelser og fag, hvor dette er relevant. Stk. 4. Indstillingen sker under hensyntagen til bestemmelserne i 1, stk. 2 og 3, 9 og 12 samt til eventuelle særlige regler i bekendtgørelserne om de enkelte uddannelser. Stk. 5. Indstilles der censorer, der ikke selv har indsendt ansøgning om hvervet, skal de pågældendes skriftlige samtykke til beskikkelse indhentes, inden indstillingen sendes til Undervisningsministeriet. Dette gælder dog ikke lektorer ved seminarier, der uddanner lærere til folkeskolen, og lærere ved seminarier, der uddanner pædagoger. Stk. 6. Stk. 1 og 2 gælder ikke for Danmarks Journalisthøjskole. 12. Censorerne i et censorkorps beskikkes for 4 år ad gangen, eller hvis de beskikkes inden for perioden, da for resten af denne. Ministeriet kan dog i særlige tilfælde beskikke censorer for en kortere periode eller til enkeltstående censur. Stk. 2. Ved hver ny beskikkelsesperiode udskiftes censorerne i censorkorpset med mindst 1/4 af de censorer, der blev beskikket ved den umiddelbart forudgående ordinære beskikkelse. Stk. 3. Der kan ikke beskikkes censorer, der er fyldt 70 år. Beskikkelsen af en censor bortfalder inden for beskikkelsesperioden med udgangen af det semester, hvori censor fylder 70 år. Stk. 4. En lærer, der er ansat ved en videregående uddannelsesinstitution, kan ikke beskikkes som censor inden for et censorkorps, der kun omfatter vedkommende institution, hvis læreren underviser ved den samme uddannelse eller eventuelt ved det samme fag, jf. 1, stk. 1, 2. punktum. Omfatter censorkorpset flere institutioner, kan en lærer ikke tildeles censuropgaver ved den institution, læreren gør tjeneste ved, medmindre der er tale om en anden uddannelse eller eventuelt et andet fag, end det læreren underviser ved. 13. Ministeriet kan, efter indstilling fra censorformandskabet eller institutionen, bringe en censorbeskikkelse til ophør inden periodens ophør, hvis ministeriet finder, at den pågældendes virke som censor ikke er tilfredsstillende. 14. Det hidtidige censorformandskab afholder i samråd med det nybeskikkede censorkorps valg af nyt formandskab. Censor skal erklære sig villig til at modtage valg. Stk. 2. Ved valget har hver censor to stemmer. Stemmerne afgives på forskellige censorer, heraf på mindst een aftagercensor, jf. dog stk. 3. De to censorer, eventuelt flere, jf. 2, der opnår flest stemmer, og som tilsammen opfylder kravet om aftagerrepræsentation, er valgt som censorformandskab. Den censor, der opnår flest stemmer, bliver formand, jf. dog stk. 3. Ved stemmelighed bliver aftagercensoren formand. Ved stemmelighed i øvrigt trækkes der lod. Stk. 3. Ved læreruddannelsen og ved pædagoguddannelsen har hver censor dog een stemme for hvert fag/fagområde, som censor er beskikket i. De valgte udgør formandskabets næstformænd og vælger af deres midte en formand. Stk. 4. Censorformandskabet underretterinstitutionens/ernes rektor(er) og Undervisningsministeriet om valget. Stk. 5. Valg af censorformandskab skal normalt være afsluttet senest to måneder efter beskikkelsesperiodens begyndelse. Stk. 6. Det hidtidige censorformandskab varetager formandskabsopgaverne, indtil formandskabet under den nye beskikkelsesperiode er valgt. 15. Ved varigt eller længerevarende forfald blandt medlemmerne i censorformandskabet suppleres dette 135

136 CENSORBEKENDTGØRELSEN for resten af valgperioden på grundlag af en suppleantliste, der oprettes ved valget, jf. 14, stk. 2. Kapitel 5 Andre bestemmelser 16. Institutionen/erne forsyner ved beskikkelsen censorerne med de gældende retsregler for uddannelsen, herunder denne bekendtgørelse og andre fælles regler om prøver og bedømmelser ved de videregående uddannelser, samt med andet materiale, der har betydning for censorernes virksomhed. Stk. 2. Institutionen/erne skal forud for de enkelte censuropgaver forsyne censorerne med det materiale, der er nødvendigt for, at censorerne kan varetage opgaverne. Materialet omfatter ikke almindelig faglitteratur og lignende. Stk. 3. Institutionen/erne dækker udgifterne til censorformandskabets og censorernes virke. Institutionen/erne yder efter forudgående aftale med censorformandskabet administrativ og praktisk bistand. Kapitel 6 Dispensation, ikrafttræden og overgangsbestemmelser 17. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsens regler, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Der skal foreligge udtalelse fra censorformandskabet og fra institutionen/erne. 18. For de uddannelser eller fag, der ved bekendtgørelsens ikrafttræden ikke har et censorformandskab, varetages funktionen i 11, stk. 1, og 14, stk. 1, første gang efter bekendtgørelsens ikrafttræden af institutionen, af institionerne i fællesskab eller i særlige tilfælde af ministeriet. Stk. 2. Valg af nyt censorformandskab, jf. 14, stk. 1, forestås første gang af det eller de hidtidige censorformandskab(er) i fællesskab med det nybeskikkede censorkorps. 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober Stk. 2. Hvervet som censor bortfalder den 31. august 1993 for censorer, der er beskikket før denne dato. Censorformand og censornæstformand fungerer dog videre, indtil nyt formandskab er valgt. Ministeriet kan godkende, at censorhverv efter hidtidig ordning først bortfalder senere. Stk. 3. Følgende regler ophæves: 1) Bekendtgørelse nr. 352 af 18. juli 1983 om de censorer ved de højere uddannelsesinstitutioner, der beskikkes af Undervisningsministeriet. 2) 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 773 af 12. november 1986 om uddannelse af apoteksassistenter. 3) 13, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse nr. 191 af 31. marts 1987 om socialrådgiveruddannelsen på de sociale højskoler. 4) 16, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse nr. 193 af 31. marts 1987 om socialrådgiveruddannelsen ved Aalborg Universitetscenter. 5) 19, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 95 af 9. februar 1988 om optagelse og uddannelse af tandplejere, eksaminerede klinikassistenter for tandlæger og kliniske tandteknikere. 6) 16, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 457 af 15. juni 1992 om uddannelse af pædagoger. Stk. 4. Følgende regler ændres: 1) I 7 i bekendtgørelse nr. 314 af 21. maj 1987 udgår»for 3 år ad gangen efter indstilling fra Specialkursus i Husholdning«. 2) I 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 44 af 27. januar 1988 om uddannelse af ergoterapeuter udgår»efter indstilling fra skolerne«. 3) I 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 45 af 27. januar 1988 om fysioterapeuter udgår»efter indstilling fra skolerne«. 4) I 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 143 af 2. marts 1990 om sygeplejerskeuddannelsen udgår»efter indstilling fra uddannelsesinstitutionen. Censorerne beskikkes for en periode af 3 til 5 år«. 5) I 11, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 457 af 15. juni 1992 om uddannelse af pædagoger udgår»jf. 16, stk. 2«. Undervisningsministeriet, den 18. september 2000 P.M.V. Ivan Sørensen Styrelseschef / Carl Erik Lautrup 136