BILAG 1. Interviewguide til Sagsbehandlerne. Præsentation

Transkript

1 BILAG 1 Interviewguide til Sagsbehandlerne Præsentation Vi præsenterer kort os selv med navn og uddannelsesbaggrund. Vi vil igennem vores speciale gerne undersøge hvilke overvejelser forskellige fagpersoner gør sig, når de skal udvælge et anbringelsessted til barnets bedste? Vi vil gøre det på den måde, at jeg interviewer dig og Sarah/Freya tager noter undervejs, og stiller opfølgende spørgsmål til sidst. Vi optager samtalen på mobilen, og selvfølgelig vil personfølsomme data samt navnet fra kommunen blive anonymiseret. Baggrund Kan du kort præsenter dig selv i forhold til din jobfunktion og din uddannelsesbaggrund? Hvor længe har du arbejdet indenfor området børn og unge? Hvor længe har du siddet i din aktuelle jobfunktion? 1. Valg af anbringelsessted Vi vil starte med at bede dig om, at fortælle om seneste tre anbringelser, hvor det er dig der har fortaget den seneste anbringelse af barnet eller den unge. Disse tre anbringeler vil vi løbende spørge ind til undervejs i interviewet. Hvorfor valgte du som du gjorde? Er barnet stadig anbragt?

2 (Fortæl gerne alt om anbringelsen, har der været sagsbehandlerskift, er det en genanbringelse, barnets alder, køn, anbringelsesårsagerne, forældrenes vanskeligheder, etnicitet, kriminalitet mm? ) (Hvis de ikke har haft tre anbringelser, så spørger vi ind til nogle af deres andre sager, hvor den forrige sagsbehandlere har anbragt barnet.) Havde du andre overvejelser om mulige anbringelsessteder? Indhentede du andre tilbud, inden du valgte det endelige anbringelsessted? Hvis ja, hvilke? Hvis nej, hvorfor? 2. Organisering af beslutninger i anbringelser Hvem træffer beslutningen om valg af anbringelsesformen? (Plejefamilier, kommunale, netværk osv. eller opholdssteder, døgninstitutioner) Hvem træffer beslutningen om valget af det endelige anbringelsessted? Anvendes ekspertisen fra andre der kender barnet, når der bliver truffet en beslutning om hvor barnet skal anbringes? (Såsom kontaktpersoner, skolelærere, pædagoger, sundhedsplejersker, familiebehandlere) (Er det i form af deres udtalelser eller igennem deres deltagelse i møder?) Hvilke organisatoriske retningslinjer har jeres afdeling om fremgangsmåden i forhold til

3 beslutningen om et anbringelsessted? Prioriterer din afdeling bestemte anbringelsesformer? àhvis ja, hvilke? 3. Kontinuitet i anbringelserne I forhold til de nævnte tre anbringelser, tænkte du over den forventede varighed af anbringelserne? Hvordan medtænkes relationer til omsorgspersoner på anbringelsesstedet som ressource i barnets anbringelsesforløb? Blev barnet tilbudt en støtteperson under anbringelsen i forhold til de tre anbringelsessager? Hvis ja hvem? Hvis nej, hvorfor ikke? (jf. 68 b stk. 4.: Forud for anbringelsen skal kommunalbestyrelsen hjælpe barnet eller den unge med at finde en person i barnets eller den unges familie eller netværk, som kan udpeges til at være dennes støtteperson under anbringelsen.) 5. Sammenbrud Hvordan definerer i sammenbrud af anbringelser i jeres afdeling? I forhold til de tre anbringelsessager, var barnet eller den unge fuldstændig enig i at blive anbragt på anbringelsesstedet inden anbringelsen? i forhold til de tre anbringelsessteder Hvilke erfaringer har du dannet dig ud fra sager, hvor der har været sammenbrud i anbringelsen (nævn

4 gerne eksempler)? 5. Økonomi Hvilke økonomiske overvejelser gjorde du dig i de seneste tre anbringelsesager? Hvilke økonomiske overvejelser gjorde din leder sig i de seneste tre anbringelsesager? Hvilken betydning har de økonomiske overvejelser generelt i anbringelsessager i jeres afdeling? 6. Ressourcer Hvor mange dage gik der fra beslutningen om at barnet skal anbringes, indtil der blev truffet afgørelse om anbringelsesstedet, i forhold til de før nævnte tre anbringelser? (reflekter over tidsressourcer) Mener du at du havde nok tid til at tilrette anbringelserne i de tre anbringelsessager, med henblik på at finde det rette anbringelsessted? àhvis ja: Hvordan tilrettelagde du udvælgelsen af anbringelsesstedet? àhvis nej: Hvorfor var der forhindringer i udvælgelsen af anbringelsesstedet? Og hvad ville du have gjort anderledes? Barnets bedste Serviceloves formålsparagraf og Barnets Reform fremhæver at støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets bedste Hvad forstår du ved begrebet barnets bedste i forhold til en anbringelse?

5 Kontinuitet deres forståelse Serviceloves formålsparagraf og Barnets Reform fremhæver at barnet skal sikres kontinuitet. Hvad forstår du ved begrebet kontinuitet i forhold til en anbringelse? Har i jeres afdeling gjort brug af reglen om at børn- og ungeudvalget kan anbringe småbørn op til tre år ad gangen? (Den første lovregel giver mulighed for at anbringe 0-1 årige børn i op til tre år ad gangen, Serviceloven, 62, stk. 5) Har I, i jeres afdeling gjort brug af reglen om at viderefører en anbringelse uden tidsbegrænsning, hvis barnet har fået en særlig tilknytning til anbringelsesstedet? Fastlægger I, i jeres sager en plan for hjemgivelsesperioden og hjemgivelsen? Hvis ja: hvilken betydning har det for barnet?

6 Interviewguide til Lederen Præsentation Vi præsenterer kort os selv med navn og uddannelsesbaggrund. Vi vil igennem vores speciale gerne undersøge hvilke overvejelser forskellige fagpersoner gør sig, når de skal udvælge et anbringelsessted til barnets bedste? Vi vil gøre det på den måde, at jeg interviewer dig og Sarah/Freya tager noter undervejs, og stiller opfølgende spørgsmål til sidst. Vi optager samtalen på mobilen, og selvfølgelig vil personfølsomme data samt navnet fra kommunen blive anonymiseret. Baggrund Kan du kort præsenter dig selv i forhold til din jobfunktion og din uddannelsesbaggrund? Hvor længe har du arbejdet indenfor området børn og unge? Hvor længe har du siddet i din aktuelle jobfunktion? 1. Valg af anbringelsessted Vi vil starte med at bede dig om, at fortælle om seneste tre anbringelser, hvor det er dig der har fortaget den seneste anbringelse af barnet eller den unge. Disse tre anbringeler vil vi løbende spørge ind til undervejs i interviewet Hvorfor valgte du som du gjorde? Er barnet stadig anbragt? (Fortæl gerne alt om anbringelsen, har der været sagsbehandlerskift, er det en genanbringelse, barnets alder, køn, anbringelsesårsagerne, forældrenes vanskeligheder, etnicitet, kriminalitet mm? ) (Vi beder lederen om at fortælle mere

7 overordnet om problematikken i familien, idet vi ikke forventer at vedkommende kan huske alle detailler.) Hvorfor valgte du som du gjorde? Hvilke anbringelsesmuligheder er der i kommunen? Hvilke anbringelsesformer for anvender i mest af? Hvilke slags vanskeligheder hos børnene er anbringelsesstederne beregnet til? Havde du andre overvejelser om mulige anbringelsessteder? Indhentede sagsbehandleren flere tilbud, inden i udvalgte det endelige anbringelsessted? Hvis ja, hvilke? Hvis nej, hvorfor? Bliver anbringelsesstederne informeret om barnets vanskeligheder i form af modtagelsen af dokumenter og udredninger om barnet? 2. Organisering af beslutninger i anbringelser Hvem træffer beslutningen om valg af anbringelsesformen? (Plejefamilier, kommunale, netværk osv. eller opholdssteder, døgninstitutioner) Hvem træffer beslutningen om valget af det endelige anbringelsessted? Anvendes ekspertisen fra andre der kender barnet, når der bliver truffet en beslutning om hvor barnet skal

8 anbringes? (Såsom kontaktpersoner, skolelærere, pædagoger, sundhedsplejersker, familiebehandlere) (Er det i form af deres udtalelser eller igennem deres deltagelse i møder?) Hvilke organisatoriske retningslinjer har jeres afdeling om fremgangsmåden i forhold til beslutningen om et anbringelsessted? Prioriterer din afdeling bestemte anbringelsesformer? àhvis ja, hvilke? 3. Kontinuitet i anbringelserne I forhold til de nævnte tre anbringelser, tænkte du over den forventede varighed af anbringelserne? Reflekter over de seneste tre anbringelser: havde du tænkt at det ville blive en længerevarende eller korterevarende anbringelser, da du valgte anbringelsesstedet? Hvordan medtænkes relationer til omsorgspersoner på anbringelsesstedet som ressource i barnets anbringelsesforløb? Blev barnet tilbudt en støtteperson under anbringelsen i forhold til de tre anbringelsessager? Hvis ja hvem? Hvis nej, hvorfor ikke? (jf. 68 b stk. 4.: Forud for anbringelsen skal kommunalbestyrelsen hjælpe barnet eller den unge med at finde en person i barnets eller den unges familie eller netværk, som kan udpeges til at være dennes støtteperson under

9 anbringelsen.) Har i jeres afdeling gjort brug af reglen om at børn- og ungeudvalget kan anbringe småbørn op til tre år ad gangen? (Den første lovregel giver mulighed for at anbringe 0-1 årige børn i op til tre år ad gangen, Serviceloven, 62, stk. 5) Har i i jeres afdeling gjort brug af reglen om at viderefører en anbringelse uden tidsbegrænsning, hvis barnet har fået en særlig tilknytning til anbringelsesstedet? Fastlægger i i jeres sager en plan for hjemgivelsesperioden og hjemgivelsen? Hvis ja: hvilken betydning har det for barnet? 5. Sammenbrud Hvordan definerer i sammenbrud af anbringelser i jeres afdeling? Hvilke erfaringer har du dannet dig ud fra sager, hvor der har været sammenbrud i anbringelsen (nævn gerne eksempler)? 5. Økonomi Hvilke økonomiske overvejelser gjorde du dig i de seneste tre anbringelsesager? Hvilken betydning har de økonomiske overvejelser generelt i anbringelsessager i jeres afdeling? 6. Ressourcer Hvor mange dage gik der fra beslutningen om at barnet skal anbringes, indtil der blev truffet afgørelse om anbringelsesstedet, i forhold til de før nævnte tre anbringelser? (reflekter over

10 tidsressourcer) Mener du at sagsbehandlerene havde nok tid til at tilrette anbringelserne i de tre anbringelsessager, med henblik på at finde det rette anbringelsessted?

11 Bilag 2 Fremgangsmåden af transskription [ En venstreklamme angiver, at nu stater der en overlapning ] En højre klamme angiver, at nu stopper overlapningen Treprikker indikerer en kort pause [PAUSE] Pause i en klamme indikerer en lang pause ( ) Alt der står i pantes, angiver hvis der er latter, eller uforståelig tale (latter) (uforståelig tale) = Lighedstegnet angiver, at talen forsætter ord Understregning betyder, at der er en specifik betoning på det der bliver sagt

12 Bilag 3 Statistikbanken - data og tal 28/07/ Ændringer i anbringelsen efter område, køn, årsag til sammenbrud, alder og tid Hele landet I alt Barnet/den unge forlader anbringelsesstedet (vil ikke være der) I alt år år år 166 Anbringelsen er brudt sammen (anbringelsesstedet har opgivet) I alt år år år 175 Registret er et forløbsregister som opdateres årligt og tallene for de seneste tre år ændres ved næste opdatering Danmarks Statistik,