Nye Tider. Nye Krav.

Transkript

1 Forfattere: Susanne Hundebøll Nielsen Betina Gammelgaard Vejledere: Lars Kjærgård Terkilsen Astrid Würtz Rasmussen Nye Tider. Nye Krav. - et EU-retsligt og samfundsøkonomisk perspektiv Handelshøjskolen Aarhus Universitet Maj 2011

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemformulering Metode Afgrænsning Terminologi Det indre marked Fri bevægelighed på det indre marked Unionsborgerskab Arbejdskraftens fri bevægelighed og ophold Undtagelser til arbejdskraftens fri bevægelighed og ophold Opholdsdirektivet Undtagelse til retten til indrejse og ophold Ikke-diskrimination Restriktion Diskrimination Proportionalitetsprincippet Udlændingeloven årsreglen Udlændingens Opholdstilladelse i Danmark Muligheder for familiesammenføring Human kapital Sammenhængen mellem omkostninger og investeringer i human kapital Sammenfatning Human kapital en fordel for samfundsøkonomien Marriage Migration Familiesammenføring før og nu Retspraksis Metock Er der betingelser om forudgående lovligt ophold i en anden medlemsstat? Spiller det en rolle hvor og hvornår ægteskabet er indgået? Sidestilles ugifte samlevende med ægtefæller? Andre muligheder for at blive familiesammenført Familiesammenføring ved udnyttelse af fri udveksling af tjenesteydelser Sammenligning af Greencard-ordningen og Nye Tider. Nye Krav Pointsystemerne Skærpede krav til den herboende samt tilknytningskravet Positivlisterne Udvikling i det danske samfund... 34

3 Indvandring til Danmark Familiesammenføringer af ægtefæller/samlevende fordelt på lande Udlændingelovens greencard-ordning og positivliste Fra marriage migration til human kapital Sverigesløsningen Familiesammenføring efter vedtagelsen af Nye Tider. Nye krav Strider Nye Tider. Nye Krav. mod EU-retten? Opholdsdirektivet Aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti set i forhold til retspraksis Strider Nye tider. Nye Krav. mod diskriminationsforbuddet? Pointsystemet Pointkrav efter alder I færdiggjort uddannelse II / Erhvervserfaring III / Sproglige kvalifikationer IV / Øvrige krav Strider Nye tider. Nye Krav mod restriktionsforbuddet? Pointsystemet III / Sproglige kvalifikationer IV / Øvrige krav Sammenfatning Den økonomiske fremtid på baggrund af Nye Tider. Nye Krav Behovet for arbejdskraft i fremtiden Udviklingen i antallet af unge der bliver optaget på uddannelser Sammenfatning Nye Tider. Nye Krav. kræver investering i human kapital Anbefalinger til ændringer af Nye Tider. Nye Krav Er høj uddannelse en indikator for vellykket integration? Ændringer der medfører overholdelse af EU-retten Point uanset uddannelsesniveau Konklusion Summery...69 Litteraturliste Domsregister Bilag 1: Proforma- og tvangsægteskaber Bilag 2: Udlændingelovens greencard-ordning Bilag 3: Udlændingelovens positivliste Bilag 4. Pointsystemet i Nye Tider. Nye Krav. Bilag 5. Liste over universiteter på top 20 Bilag 6. Positivlisten i Nye Tider. Nye Krav. Bilag 7. Fuldtidsledige i procent af samtlige forsikrede efter a-kasser, fra okt til feb Bilag 8. Fuldtidsledige i procent af samtlige forsikrede efter a-kasser, fra jan til sep Bilag 9. Metode bag fremskrivningsmetoden Bilag 10. Uddannelseskategorier

4 1 Indledning Efter oliekrisen i 1973 var der ikke længere så stort behov for, at Danmark hentede arbejdskraft fra udlandet. Dette medførte, at indvandringen til Danmark ændrede sig fra at være begrundet i arbejde, til at være begrundet i ægteskab 1. Siden vedtagelsen af 24 års-reglen i 2002 er det blevet sværere at blive familiesammenført udelukkende på baggrund af indgåelse af ægteskab. Vedtagelsen af ændringen i udlændingeloven har medført, at ansøgerne om familiesammenføring skal overholde en række krav for at muliggøre familiesammenføring i Danmark. Dette betyder, at der ikke udelukkende kan ske familiesammenføring med begrundelse i ægteskab 2. I november 2010 fremlagde regeringen 3 og Dansk Folkeparti en aftale om ændring af den nuværende 24 års-regel. Den aftale kaldes Nye Tider. Nye Krav., og er en modernisering af den nuværende 24 års-regel 4. Aftalen indeholder et pointsystem, hvori der er oplistet en række muligheder for at opnå point. Såfremt ansøgeren om familiesammenføring er under 24 år, skal denne have 120 point for at blive familiesammenført i Danmark. Er ansøgeren over 24 år, skal denne udelukkende have 60 point for at kunne blive familiesammenført. Det er muligt at opnå point for uddannelse, erhvervserfaring, sproglige kvalifikationer og en række øvrige krav. Systemet er opbygget, så der gives flest point for uddannelse dernæst lidt mindre point for erhvervserfaring og så fremdeles. Derudover er aftalen en skærpelse af det tilknytningskrav, der allerede nu findes i 24 års-reglen. Der er i medierne og blandt de øvrige partier i Folketinget blevet stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt Nye Tider. Nye Krav. løser de problemer samfundsøkonomien står overfor i dag og i særdeleshed kommer til at stå overfor i fremtiden. En anden problematik er, om Nye Tider. Nye Krav. er i overensstemmelse med EU-retten. Der er blandt andet stillet spørgsmålstegn ved, om der er behov for alle de højt uddannede personer, som aftalen ligger op til? Vil Danmark ikke få behov for personer med andre uddannelser end lange videregående uddannelser? Vil der ikke blive mangel på personer med korte og mellemlange videregående uddannelser, hvis aftalen bliver vedtaget, og der udelukkende kommer højt uddannede til Danmark? Det er ovenstående bekymringer, der danner grundlag for denne opgave. 1 Mortensen, C. Aycan Celkaksoy: Marriage behaviour and labour market integration, side 15 2 Christensen, Lone B., Halberg, Kira m.fl.: Udlændingeret, side Venstre og Konservative 4 Nyidanmark.dk: Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, 7. november 2010, Nye Tider. Nye Krav., side 1 Side 1 af 70

5 2 Problemformulering Formålet med denne opgave er at analysere, hvorvidt moderniseringen af den danske 24 års-regel, Nye Tider. Nye Krav., strider mod Lissabontraktatens art. 45 om arbejdskraftens fri bevægelighed og ophold. I denne forbindelse vil EU opholdsdirektivet 5 finde anvendelse. Årsagen til brugen af disse bestemmelser er, at familiemedlemmer til en arbejdstager der er underlagt ovenstående regler har afledte rettigheder heraf og kan derved opnå familiesammenføring. Såfremt Nye Tider. Nye Krav. findes at være i strid med EU-retten, vil der udarbejdes anbefalinger til, hvordan pointsystemet skal indrettes, således det er i overensstemmelse med EU-retten. Forskellen mellem den nuværende 24 års-regel og aftalen, Nye Tider. Nye Krav., vil tillige blive analyseret. Det vil primært være greencard-ordningen, positivlisten og forslaget om det nye pointsystem der vil danne grundlag for analysen. Det vil blive behandlet, hvordan EU s tidligere retspraksis 6 om familiesammenføring har påvirket muligheden for at blive familiesammenført særligt med hovedvægt på sag C-127/08, Metock. I denne forbindelse vil det blive analyseret, hvorvidt der ud fra retspraksis er givet familiesammenføring ud fra anvendelsen af andre regler end TEUF art Belyst ud fra human kapital og marriage migration teorierne vil den investering, der ligger til grund for immigrationen blive analyseret. Det vil desuden blive analyseret, om investeringer i human kapital og marraige migration har ændret sig efter vedtagelsen af den nuværende 24 års-regel. Udviklingen i antallet af familiesammenføringer før og efter den nuværende 24 års-regel vil blive anvendt til en analyse af, hvilke samfundsøkonomiske konsekvenser Nye Tider. Nye Krav. kan formodes at få. Endeligt vil det blive vurderet om investeringen, der ligger til grund for familiesammenføringen formodes at ændre sig, hvis Nye Tider. Nye Krav. bliver vedtaget. 3 Metode Den juridiske analyse bygger på en retsdogmatisk metode 8, hvor der vil blive lavet en analyse af den gældende ret de lege lata 9. I denne forbindelse vil love, præambler og retspraksis 10 på familiesammenføringsområdet i Danmark og indenfor EU blive bearbejdet. Hertil er det vigtigt at bemærke, at EU-retten har forrang frem for dansk ret. I denne forbindelse er sag 6/64, Costa mod ENEL, skelsættende. I sagen blev et generelt princip om EU-rettens forrang fastslået 11. Forrangsprincippet 5 Direktiv 2004/38 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/ /85, Reed, C-370/90, Singh, C-109/01, Akrich, C-1/05 Jia, C-291/05, Eind, C-551/07 Sahin 7 C-60/00, Carpenter 8 Evald, Jens og Schaumburg-Müller, Sten: Retsfilosofi, retsvidenskab og retskildelære, side Nielsen, Ruth og Tvarnø, Christina D.: Retskilder og Retsteorier, side Neergaard, Ulla og Nielsen, Ruth: EU ret, side Sørensen, Karsten Engsig og Nielsen, Poul Runge: EU-retten, side Side 2 af 70

6 er senere udtrykkeligt fastslået i sag 11/70, International Handelsgesellschaft, præmis 3 og EUretten har dog ikke forrang frem for Grundloven, da dennes 20 om suverænitetsafgivelse ikke gør det muligt at overdrage så vidtgående kompetencer, idet det vil være stridende imod grundloven jf. sag U H 13. Den samfundsøkonomiske analyse bygger på en retsøkonomisk metode, da der foretages en analyse af den juridiske problemstilling. Den retsøkonomiske metode bygger på en analyse af samfundsøkonomien 14, og er derfor ikke en integration af jura og økonomi 15. Inden for retsøkonomien analyseres der på normativt niveau, da hensigten med opgaven er at analysere hvilke effekter og konsekvenser, den nuværende 24 års-regel har haft, og hvilke konsekvenser Nye Tider. Nye Krav. formodes at få for samfundsøkonomien Afgrænsning Formålet med opgaven er, som nævnt, at analysere aftalen, Nye Tider. Nye Krav., i forhold til EU-retten. Nye Tider. Nye Krav. er alene en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Denne har været i høring, men er endnu ikke blevet fremlagt som lovforslag. Udslaget er en moderniseringen af 24 års-reglen, som indebar, at der kan gives opholdstilladelse på baggrund af et pointsystem. På baggrund af dette, er det primært pointsystemet og positivlisten, der vil blive behandlet i indeværende opgave. Inden for EU-retten er det alene de relevante familiesammenføringsregler, der vil finde anvendelse, deriblandt direktiv 2004/38 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område og Lissabontraktatens regler om familiesammenføring i TEUF art. 45. I denne forbindelse vil TEUF art. 20 og TEUF art. 26 også blive behandlet. Den fri udveksling af tjenesteydelser, i TEUF art. 56, vil udelukkende blive behandlet i en analyse af, hvorvidt EU-retten giver andre muligheder for familiesammenføring end TEUF art. 45. Af denne grund vil servicedirektivet 17 ikke blive behandlet i indeværende opgave. EU-retten regulerer familiesammenføring i direktiv 2003/86/EF 18. Direktivet har til formål, at fastsætte betingelserne for udøvelsen af retten til familiesammenføring for tredjelandsstatsborgere, der 12 Sørensen, Karsten Engsig og Nielsen, Poul Runge: EU-retten, side Olsen, Birgitte Egelund, EU-rettens forrang frem for dansk ret i Olsen, Birgitte Egelund og Sørensen, Karsten Engsig: Europæisering af dansk ret, side Andersen, Paul Krüger og Nielsen, Ruth: Retsøkonomi og retskildelære, U.1998B.476, side 477 afsnit 3 15 Nielsen, Ruth og Tvarnø, Christina D.: Retskilder og Retsteorier, side Raaschou-Nielsen, Agnete og Foss, Nicolai Juul: Indledning til rets- og kontraktsøkonomi, side Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked 18 Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring Side 3 af 70

7 har lovligt ophold på medlemsstaternes område jf. art 1. Dette direktiv vil ikke blive behandlet i indeværende opgave, da Danmark har taget forbehold for direktivet jf. præamblens nr Udlændingelovens kapitel 1 om udlændinges indrejse og ophold har relevans i forhold til familiesammenføring. Lovens 9 og 9 a omfatter 24 års-reglen, greencard-ordningen og positivlisten, og er derfor de eneste bestemmelser i udlændingeloven, der har relevans for opgaven. EU har retten til at regulere personers fri bevægelighed, som følge af de af Danmark tiltrådte traktater, og af denne grund vil Grundlovens 20 ikke blive behandlet. Ved belysning af antallet af familiesammenføringer vil der blive lagt vægt på familiesammenføringer fra vestlige lande, USA og Australien, og ikke-vestlige lande, Tyrkiet og Pakistan. Antallet af vestlige lande, der ikke er medlem af EU er begrænset. På baggrund af dette er USA og Australien valgt, da det er disse vestlige lande, som ikke er medlem af EU, der foretages flest familiesammenføringer med. Tyrkiet og Pakistan er valgt, da der foretages mange familiesammenføringer fra disse ikke-vestlige lande 20. Tyrkiet er valgt til trods for associeringsaftalen mellem EF og Tyrkiet, da aftalen kun vedrører retten til fri bevægelighed og ikke familiesammenføring 21. Der vil kort blive set på familiesammenføringer med mænd og kvinder i alderen år fra ovenstående lande. Den behandlede tidsperiode vil være fra år 1999 til år 2009, så vidt det er muligt at finde data indenfor denne periode. Tidsperioden er valgt, da den nuværende 24 års-regel blev vedtaget i år 2002, hvorfor det findes nødvendigt at se på familiesammenføringsmønsteret inden vedtagelsen af denne regel. Til belysning af den økonomiske analyse, vil der blive anvendt statistisk materiale fra Danmarks Statistik, Rockwoll Fondens Forskningsenhed, Dansk Erhvervsråd og Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd. 5 Terminologi For at undgå uklarheder fastlægges sprogbrugen for en række begreber i dette afsnit. Den Europæiske Union benævnes i indeværende opgave kun som EU. Den Europæiske Unions Domstol benævnes som Domstolen, og vil være en betegnelse for den tidligere EF-domstol og nuværende EUdomstol. De lande der er medlem af EU betegnes som medlemsstaterne. De lande, der ikke er medlem af EU benævnes tredjelande. Lissabontraktatens afsnit om Den Europæiske Union, vil i opgaven benævnes som TEU, og afsnittet om Den Europæiske Unions funktionsmåde vil i opgaven be- 19 Ægtefællesammenføring i Danmark, side Danmarks Statistik 21 Nyidanmark.dk: Vejledning vedrørende opholds-og arbejdstilladelse i medfør af associeringsaftalen mellem EF og Tyrkiet af 12. september 1963 Side 4 af 70

8 tegnes som TEUF. I denne forbindelse skal det nævnes at, ved anvendelse af traktatens artikler forkortes artikler til art. Ved anvendelse af opholdsdirektivet vil artiklerne ligeledes forkortes til art. Ved anvendelse af begrebet traktatbrud menes det, at en medlemsstat vedtager eller anvender regler, der er i strid med EU-retten. Betegnelsen familiesammenføring dækker over ægtefællesammenføringer. Ved anvendelse af betegnelsen human kapital henvises til investeringen i uddannelse og ikke marriage migration, som også er en del af human kapital teorien. Disse begreber vil blive anvendt selvstændigt. Side 5 af 70

9 6 Det indre marked Det indre marked er efter TEUF art. 26, stk. 2 et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital. Formålet med det indre marked er at skabe et fællesmarked, hvor der ikke er hindringer for den fri bevægelighed 22 samt forene medlemsstaternes egne markeder til et stort marked 23. Reglerne om den fri bevægelighed findes hovedsagligt i: Art. 34 om forbud mod kvantitative indførselsrestriktioner, art. 45 om fri bevægelighed og ophold, art. 49 om etableringsfrihed og forbud mod restriktioner, art. 56 om fri udveksling tjenesteydelser og forbud mod restriktioner og art. 63 om frie kapitalbevægelser og forbud mod restriktioner. Reglerne om den fri bevægelighed har en række fælles kendetegn. Det første kendetegn er et forbud mod diskrimination på grund af nationalitet, se afsnit 8.2. Der er mulighed for, at nogle af disse forbud legitimeres via undtagelser i de respektive bestemmelser 24. Disse regler om forbud mod diskrimination anses også som et lighedsprincip, der er en del af de grundlæggende EU-retslige principper 25, se afsnit 8.2. Det andet kendetegn er, at reglerne om fri bevægelighed er rettet mod medlemsstaterne, hvorfor disse fremstår som de forpligtede. Det tredje kendetegn er, at det alene er de berettigede, der kan anvende reglerne om fri bevægelighed. Det kan ikke entydigt, for alle de ovennævnte bestemmelser anføres, hvem de berettigede er, da det varierer fra bestemmelse til bestemmelse 26. De berettigede i forhold til arbejdskraftens fri bevægelighed er efter ordlyden i TEUF art. 45 arbejdstagerne. Det fastslås ud fra retspraksis, at arbejdstagerbegrebet skal forstås bredt, samt at det ikke er muligt at medlemsstaterne begrænser arbejdstagerbegrebet 27. Det er heller ikke muligt at medlemsstaterne fortolker de rettigheder, der her medfølger indskrænkende 28. Det fjerde kendetegn indebærer, at for at reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed kan finde anvendelse, skal der foreligge en grænseoverskridende aktivitet mellem medlemsstaterne, se afsnit 7.2. Endelig er reglerne underlagt proportionalitetsprincippet. Dette princip er en væsentlig del af markedsreguleringen, og anvendes ved test af om medlemsstaterne overholder reglerne om fri bevægelighed 29. Proportionalitetsprincippet er yderligere behandlet i afsnit Neergaard, Ulla og Nielsen, Ruth: EU ret, side Sørensen, Karsten Engsig og Nielsen, Poul Runge: EU-retten, side Daniel, Bugge Thorbjørn, Elholm, Thomas m.fl.: Grundlæggende EU-ret, side C-115/08, Land Oberösterreich mod Cez as, præmis Daniel, Bugge Thorbjørn, Elholm, Thomas m.fl.: Grundlæggende EU-ret, side Daniel, Bugge Thorbjørn, Elholm, Thomas m.fl.: Grundlæggende EU-ret, side Christensen, Lone B., Halberg, Kira m.fl.: Udlændingeret, side Neergaard, Ulla og Nielsen, Ruth: EU ret, side 330 Side 6 af 70

10 7 Fri bevægelighed på det indre marked Personer, der ønsker at anvende de EU-retlige regler om familiesammenføring, skal være unionsborger, se afsnit 7.1. For at en unionsborger kan anvende de EU-retlige regler om familiesammenføring, skal denne have udøvet eller udøve den fri bevægelighed 30, se afsnit 7.2, jf. forenede sager 35 og 36/82, Morson & Jhanjan, præmis 15-17, og tillige de forenede sager C-64 og 65/96, Uecker & Jacquet, præmis 11. Det vil af denne grund ikke være muligt, at anvende EU-reglerne om familiesammenføring på rent interne anliggender 31, se afsnit 7.2 om grænseoverskridende aktivitet. 7.1 Unionsborgerskab En forudsætning for at kunne udnytte de EU-retlige regler om, fri bevægelighed, er at det er en unionsborger, der udnytter rettighederne. Dette er ikke en forudsætning, der fremgår af TEUF art. 45, men en forudsætning fastlagt ud fra retspraksis jf. sag 94/84, Deak, præmis 15. Unionsborgerskabet er behandlet i TEUF art. 20. Det fremgår af denne bestemmelse, at unionsborgerskab har enhver, der er statsborger i en medlemsstat. Unionsborgerskab er et supplement til det nationale statsborgerskab og træder ikke i stedet for dette. Unionsborgerskabet ændrer derfor ikke på, at medlemsstaterne selv fastsætter kriterierne for statsborgerskabet 32. Er der givet statsborgerskab i en medlemsstat, er unionsborgerskabet selvsagt også givet jf. TEUF art. 20. Har man taget lovligt ophold i en medlemsstat, men er statsborger i et tredjeland, vil man ikke falde under bestemmelsen i TEUF art Der findes undtagelser til dette udgangspunkt idet EU på vegne af medlemsstaterne, har indgået aftaler med tredjelande, hvor landenes statsborgere kan få samme retstilling som medlemsstaternes egne statsborgere jf. sag 12/86, Demirel, præmis 14, sag C-18/90, Kziber, præmis 15 med flere. Denne undtagelse vil ikke blive behandlet yderligere, da den ikke har betydning for indeværende opgave. 7.2 Arbejdskraftens fri bevægelighed og ophold Et af hovedformålene med TEUF art. 45 er, at sikre at arbejdstageren ikke bliver udsat for restriktiv behandling 34 i værtslandet 35, hvis denne søger ansættelse udenfor det land, hvori denne er statsborger. Dette fremgår af TEUF art. 45, stk jf. sag 39/86, Lair, præmis 35. En forudsætning er, som 30 Starup, Peter, Europæiseringen af dansk familiesammenføringsret i Olsen, Birgitte Egelund og Sørensen, Karsten Engsig: Europæisering af dansk ret, side 580 note Folketinget.dk: Familiesammenføringsmeddelelse nr. 1/ maj 2008, side 1 og Nørregaard, Ulla og Nielsen, Ruth: EU ret, side Sørensen, Karsten Engsig og Nielsen, Poul Runge: EU-retten, side 457 og Craig, Paul og De Burca, Crainne: EU Law, side Neergaard, Ulla og Nielsen, Ruth: EU ret, side For uddybelse af begrebet restriktiv behandling, se afsnit 8.1 om restriktion 35 Neergaard, Ulla og Nielsen, Ruth: EU ret, side Sørensen, Karsten Engsig og Nielsen, Poul Runge: EU-retten, side 488 Side 7 af 70

11 tidligere nævnt, at man er unionsborger. Har en unionsborger erhvervet status som arbejdstager, se nedenfor, har denne ret til ophold og ligebehandling i værtslandet 37. TEUF art. 45 indeholder både et diskriminationsforbud og et forbud mod restriktion jf. sag C-464/02, Kommissionen mod Danmark, præmis 45. Restriktionsbegrebet og diskriminationsbegrebet vil blive behandlet i afsnit 8.1 og 8.2. Det er muligt for medlemsstaterne at begrænse adgangen til arbejdsmarkedet, men der gives ikke mulighed for at begrænse adgangen, såfremt begrænsningen er udslag for en diskriminerende behandling af arbejdstageren 38, se afsnit 8.2 om diskrimination. Det fremgår af sag 66/85, Lawrie-Blum, præmis 17 at det væsentligste kendetegn ved arbejdsforholdet er, at en person i en vis periode præsterer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvisninger. Det kan ud fra ovenstående konstateres, at der er tre betingelser, der skal være opfyldt, førend rettighederne til fri bevægelighed kan anvendes 39 : 1. Arbejdstageren skal yde arbejde for en anden 2. Arbejdstageren skal være underlagt dennes instruktionsbeføjelser 3. Arbejdsydelsen skal ske mod vederlag Den første betingelse indebærer, at arbejdskraftens fri bevægelighed alene dækker udøvelsen af faktisk og effektiv beskæftigelse jf. sag 53/81, Levin, præmis Beskæftigelse der er af så ringe karakter, at den vil blive betragtet som rent marginalt supplement, vil ikke være omfattet arbejdstagerbegrebet 41. Der er ikke af Domstolen klarlagt en præcis grænse for, hvornår en beskæftigelse er af rent marginalt supplement, derfor må det bero på en konkret vurdering i de enkelte sager 42. Der er visse sager, blandt andre sag 196/87, Steymann og sag 344/87, Bettray, der kan give retningslinjer for, hvad der som minimum kræves. Der var i førstnævnte sag ikke tale om lønnet beskæftigelse i den forstand, men vedkommende modtog, som modydelse for sit arbejde, alle de nødvendige fornødenheder, hvilket var tilstrækkeligt til at være omfattet af TEUF art. 45, jf. præmis 10,11,12 og I forhold til sidstnævnte sag blev der givet afslag på ansøgning om opholdstilladelse, da ved- 37 Daniel, Bugge Thorbjørn, Elholm, Thomas m.fl.: Grundlæggende EU-ret, side Neergaard, Ulla: Landbrugsloven på kant med EU-retten?, U.2004B.283 side Neergaard, Ulla og Nielsen, Ruth: EU ret, side Sørensen, Karsten Engsig og Nielsen, Poul Runge: EU-retten, side Sørensen, Karsen Engsig, EU s udvidelse og den fri bevægelighed U.2004B.283, side 285 afsnit og Daniel, Thorbjørn Bugge, Elholm, Thomas m.fl.: Grundlæggende EU-ret, side Christensen, Lone B., Halberg, Kira m.fl.: Udlændingeret, side Broberg, Morten og Holst-Christensen, Nina: EU-domme med bemærkninger og spørgsmål, side 578 Side 8 af 70

12 kommende ikke fandtes at være arbejdstager, da arbejdet ikke ansås at have økonomisk karakter jf. præmis Den anden betingelse indebærer, at anvendelsen arbejdskræftens fri bevægelighed forudsætter, at der er et over/underordnesforhold og derved en instruktionsbeføjelse jf. sag C-107/94, Asscher, præmis For det tredje er det, som nævnt ovenfor, en betingelse for at være omfattet af TEUF art. 45, at arbejdsydelsen skal ske mod vederlag. Der henvises til gennemgangen af de ovenfor omtalte sager for uddybning af dette princip. Det skal i denne forbindelse konstateres, at vederlagt godt kan være mindre end det beløb, værtslandet anser for tilstrækkelige leveomkostninger jf. sag 53/81, Levin, præmis Det findes derudover, ud fra retspraksis, at der skal være grænseoverskridende aktivitet mellem to eller flere medlemsstater, førend TEUF art. 45 kan finde anvendelse, jf. sag 175/78, Saunders, præmis 11 samt forenede sager C-64 og 65/96, Uecker & Jacquet, præmis Grænseoverskridende aktivitet vil sige, at en arbejdstager fra en medlemsstat søger ansættelse i en anden medlemsstat. Det er ikke alene nok til anvendelsen af TEUF art. 45, at der er en grænseoverskridende aktivitet, der skal desuden være en sammenhæng mellem den grænseoverskridende aktivitet og beskæftigelsen af en økonomisk aktivitet jf. sag C-520/04, Turpeinen, præmis Undtagelser til arbejdskraftens fri bevægelighed og ophold Der er to undtagelser til TEUF art. 45 i henholdsvis stk. 3 og stk. 4. Arbejdskraftens fri bevægelighed er et grundprincip indenfor EU-retten, og derfor har Domstolen konstateret at undtagelserne hertil skal være snævert fortolket. Der skal være en ensartet fortolkning i medlemsstaterne, samt undtagelserne skal være begrundet i tvingende almene hensyn 49. Det fremgår af TEUF art. 45, stk. 3, at forskelsbehandling der er begrundet i den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed, ikke vil stride mod TEUF art. 45. Det fremgår af retspraksis, at området hvorpå der kan påberåbes beskyttelse af den offentlige orden er meget begrænset 50. I sag 30/77, Bouchereaue, præmis 35, er indholdet af TEUF art. 45, stk. 3 fastslået som en national myndigheds henvisning til begrebet den offentlige orden under alle omstændigheder 44 Sørensen, Karsten Engsig og Nielsen, Poul Runge: EU-retten, side Sørensen, Karsten Engsig og Nielsen, Poul Runge: EU-retten, side Daniel, Bugge Thorbjørn, Elholm, Thomas m.fl.: Grundlæggende EU-ret, side Broberg, Morten og Holst-Christensen, Nina: EU-domme med bemærkninger og spørgsmål, side Sørensen, Karsten Engsig og Nielsen, Poul Runge: EU-retten, side Sørensen, Karsten Engsig og Nielsen, Poul Runge: EU-retten, side Sørensen, Karsten Engsig og Nielsen, Poul Runge: EU-retten, side 412 Side 9 af 70

13 forudsætter, at der, ud over den forstyrrelse af samfundsordenen, som enhver lovovertrædelse indebærer, foreligger en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel med et grundlæggende samfundshensyn. Begrænsningen er tydeliggjort i opholdsdirektivets kapitel VI. Der henvises derfor til afsnit for yderligere behandling. Af denne grund tages der udgangspunkt i opholdsdirektivet til trods for Lissabontraktatens forrang 51. Opholdsdirektivet er en sekundær retskilde jf. TEUF art. 288 og må ikke stride mod Lissabontraktaten, som er den primære retskilde indenfor EU-retten 52, hvilket begrunder traktatens forrang I TEUF art. 45, stk. 4. fremgår det, at bestemmelsen i TEUF art. 45 ikke finder anvendelse for ansættelser i den offentlige administration. Retspraksis har fastlagt, at der ved offentlig administration menes, stillinger som står i forbindelse med den offentlige forvaltnings særlige virksomhed jf. sag 149/79, Kommissionen mod Belgien I og II, præmis Undtagelsen vil ikke blive behandlet ydereligere, da den ikke findes at have relevans for indeværende opgave. 7.3 Opholdsdirektivet Opholdsdirektivet regulerer unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes frit og opholde sig på medlemsstaternes område 54. Direktivet omfatter rettigheder for to typer af persongrupper: Unionsborger, se afsnit 7.1, og dennes familiemedlemmer jf. art. 2, nr Personer der forsørges af, eller hører til unionsborgerens husstand, eller hvor helbredsmæssige forhold gør det tvingende nødvendigt at unionsborgeren påtager sig pleje af familiemedlemmet vil jf. art. 3 nr. 2 litra a) ligeledes have rettigheder 56. Den sidst nævnte persongruppe har ikke selvstændige rettigheder, men udelukkende afledte rettigheder fra unionsborgeren. Det er derfor ikke nationaliteten, der er afgørende, men slægtskabet til unionsborgeren jf. sag C-370/90, Singh, præmis Retten til at færdes frit indenfor EU s område behandles i art. 4 og 5. Her fremgår det, at en betingelse for udrejse fra en medlemsstat og indrejse i en anden medlemsstat forudsætter, at unionsborgeren er i besiddelse af et gyldigt identitetskort eller pas jf. sag C-68/89, Kommissionen med Holland, præmis 13. For familiemedlemmer der ikke er unionsborgere, gælder den samme betingelse for udnyttelse af rettighederne i direktivet. Besiddelsen af ovenstående giver som udgangspunkt ret 51 Sørensen, Karsten Engsig og Nielsen, Poul Runge: EU-retten, side Sørensen, Karsten Engsig og Nielsen, Poul Runge: EU-retten, side 127 samt Daniel, Bugge Thorbjørn, Elholm, Thomas m.fl.: Grundlæggende EUret, side Neergaard, Ulla og Nielsen, Ruth: EU ret side, Neergaard, Ulla og Nielsen, Ruth: EU ret side, Defineret i forordningen 1612/68 art. 10, som blev ændret ved vedtagelsen af opholds direktivet den. 29. april Sørensen, Karsten Engsig og Nielsen, Poul Runge: EU-retten, side Sørensen, Karsten Engsig og Nielsen, Poul Runge: EU-retten, side 456 og 463 Side 10 af 70

14 til, at unionsborgeren og personer med afledte rettigheder, kan opholde sig i en anden medlemsstat i højest 3 måneder jf. art 6, stk. 1 og stk. 2. Der stilles her ingen betingelser om økonomisk aktivitetsniveau eller evnen til at være økonomisk uafhængig af medlemsstaternes sociale systemer 58. Der er mulighed for, hvis unionsborgeren opfylder betingelserne i art. 7, at denne og dennes familiemedlemmer kan få mere end 3 måneders ophold på en anden medlemsstats område 59. For at kunne opholde sig i mere end 3 måneder, skal unionsborgeren tilhøre en af de tre grupper, der er omfattet art. 7, stk. 1 litra a-c. Det fremgår af litra a, at unionsborgeren skal være arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende jf. TEUF art. 43, 45 og 49. Efter litra b fremgår det, at unionsborgeren skal være økonomisk uafhængig af værtslandet. Det vil sige, denne har tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv og sine familiemedlemmer. I litra c omfattes unionsborgere, der er under uddannelse, og kan dokumentere, at de råder over tilstrækkelige midler til ikke at blive en økonomiskbyrde for værtslandets sociale system 60. Retten i art. 7 tilkommer ligeledes familiemedlemmer fra tredjelande, såfremt unionsborgeren opfylder betingelserne i art. 7, stk. 1 litra a-c, jf. art. 7, stk. 1 litra d samt art. 7, stk Det fremgår af art. 14, at unionsborgeren og dennes familie ikke må blive en urimelig byrde for værtsmedlemslandets sociale system. For så vidt unionsborgeren lovligt har opholdt sig i en medlemsstat 5 år i træk, har denne og dennes familie ret til tidsubegrænset ophold i medlemsstaten jf. art. 16, stk. 1 og stk Undtagelse til retten til indrejse og ophold Til reglerne om indrejse og ophold i en medlemsstat, findes der en række undtagelser i direktivets art Hvoraf det udelukkende er art. 27, der har relevans for indeværende opgave. Art. 28 og art.29 regulerer henholdsvis beskyttelse mod udsendelse og offentlig sundhed, og er begge forhold, der ikke bliver behandlet i Nye Tider. Nye Krav.. Art omhandler alle, følgevirkninger ved overtrædelse af art. 27, 28 og 29, hvorfor disse heller ikke er relevante. Dette er årsagen til, at disse bestemmelser ikke finder anvendelse. Udgangspunktet indenfor EU-retten er, at traktaten er den primære retskilde og derfor skal anvendelsen af direktivets art. 27, ske i overensstemmelse med Lissabontraktaten 63. Som tidligere nævnt er TEUF art. 45 tydeliggjort i art. 27, hvorfor det findes mest hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i art Neergaard, Ulla og Nielsen, Ruth: EU ret, side 678 og Sørensen, Karsten Engsig og Nielsen, Poul Runge: EU-retten, side Daniel, Bugge Thorbjørn, Elholm, Thomas m.fl.: Grundlæggende EU-ret, side Neergaard, Ulla og Nielsen, Ruth: EU ret, side 679 og Sørensen, Karsten Engsig og Nielsen, Poul Runge: EU-retten, side Sørensen, Karsten Engsig og Nielsen, Poul Runge: EU-retten, side Neergaard, Ulla og Nielsen, Ruth: EU ret, side Sørensen, Karsten Engsig og Nielsen, Poul Runge: EU-retten, side Sørensen, Karsten Engsig og Nielsen, Poul Runge: EU-retten, side 481 Side 11 af 70

15 Rettighederne til ophold jf. art. 6 og 7 kan fratages, såfremt det kan begrundes i den offentlige orden, sikkerhed og sundhed jf. art Det fremgår af art. 27, stk. 1, at medlemsstaterne kan begrænse den frie bevægelighed og ophold for en unionsborger eller et familiemedlem uanset nationalitet af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed. Der må ikke lægges økonomiske betragtninger til grund. Det fremgår tillige jf. art. 27, stk. 2, at foranstaltningerne skal være truffet i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, se afsnit 8.3, og kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd. I sag 30/77, Bouchereaue, præmis 10 fremgår det, at straffedomme ikke uden videre begrunder sådanne forhold. Det vil kun være muligt at udvise en unionsborger, såfremt dennes adfærd er strafbar i medlemsstaten. Det vil dog ikke være muligt at håndhæve denne bestemmelse, såfremt adfærden er lovlig for medlemsstatens egne borgere, jf. sag C- 268/99, Jany, præmis Det fremgår derudover af art. 27, stk. 2, at den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører den grundlæggende samfundsinteresse. Ud fra dette kan det sluttes, at det er muligt at påberåbe sig denne undtagelse, såfremt der er tale om en aktuel tidligere trussel 67 jf. sag 30/77, Bouchereaue, præmis 27 og Hvis ovenstående forhold finder sted, vil det ikke være muligt at få opholdstilladelse og derved heller ikke muligt at blive familiesammenført. 8 Ikke-diskrimination I det følgende vil restriktionsforbuddet og diskriminationsforbuddet blive behandlet. Domstolen har i sag C-55/94, Gebhard samt C-464/02, Kommissionen mod Danmark, præmis slået fast at TEUF art. 45 skal fortolkes således, at denne indeholder både et diskriminations og et restriktionsforbud 70. Såfremt der foreligger en overtrædelse af disse principper, vil der være traktatbrud, medmindre undtagelserne i TEUF art. 45 finder anvendelse, eller det er muligt at begrunde det i de tvingende almene hensyn Sag 157/79, Pieck, præmis 9 66 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om retningslinjer for en bedre gennemførelse og anvendelse af direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, side Sørensen, Karsten Engsig og Nielsen, Poul Runge: EU-retten, side Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om retningslinjer for en bedre gennemførelse og anvendelse af direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, side Sørensen, Karsten Engsig og Nielsen, Poul Runge: EU-retten, side Sørensen, Karsten Engsig og Nielsen, Poul Runge: EU-retten, side Sørensen, Karsten Engsig og Nielsen, Poul Runge: EU-retten, side 249 Side 12 af 70

16 8.1 Restriktion Restriktionsbegrebet er et overordnet begreb, der tillige rummer diskriminationsforbuddet 72. Restriktionsforbuddet er anført af Domstolen i sag C-55/94, Gebhard. Indenfor anvendelsen af TEUF art. 45, findes det at den såkaldte Gebhard-test jf. sagens præmis 37 finder anvendelse 73. For at anvende testen, skal der for det første konstateres, om der foreligger en restriktion. Hvad restriktionsbegrebet indebærer, er blandt andet klarlagt i sag C-79/01, Payroll, præmis 26 alle foranstaltninger, som forbyder, medfører ulemper for eller gør udøvelsen af denne frihed mindre interessant, skal betragtes som sådanne begrænsninger 74. Dermed sagt vil det være en restriktion, hvis arbejdstagerens adgang til arbejdsmarkedet forhindres 75. Gebhard-testen opstiller følgende fire punkter: 1. Vurdering af om de nationale regler anvendes uden forskelsbehandling 2. Vurdering af om der foreligger tvingende almene hensyn. 3. Vurdering af om foranstaltningerne er egnede til at opnå det ønskede mål? 4. Vurdering af om det ønskede mål kan opnås ved mindre indgribende foranstaltninger? Det førstnævnte punkt anses ikke for at have en særlig stor betydning, da det udelukkende anvendes til adskillelse fra diskriminationssagerne. Det anføres af Ulla Neergaard 76, at det ikke er muligt at gå videre i restriktionstesten, såfremt det konkluderes, at der foreligger en forskelsbehandling. I sådanne tilfælde vil diskriminationstesten finde anvendelse 77, mere herom i afsnit 8.2. Det andet punkt, tvingende almene hensyn, bliver af nogle sidestillet med tvingende samfundsmæssige hensyn 78. Ved vurderingen af om det er tvingende almene hensyn, der ligger til grund for reglen eller foranstaltningen, skal det vurderes, om der er hensyn til den offentlig orden, offentlig sikkerhed, offentlig sundhed eller miljøhensyn der kan begrunde restriktionen. Det vil også være en vurdering af, om reglen eller foranstaltningen er begrundet i opretholdelse af samfundsordenen, socialpolitiske mål, beskyttelse af tjenestemodtagere og forbrugerbeskyttelse 79. Det anses, at der fra Domstolens side er åbnet op for en bred anvendelse af dette begreb. En begrundelse i økonomiske hensyn eller 72 Neergaard, Ulla og Nielsen, Ruth: EU ret, side Sørensen, Karsten Engsig og Nielsen, Poul Runge: EU-retten, side Det fremgår ligeledes blandt andet behandlet i sag C-19/92, Kraus, præmis 32 og C-415/93, Bosman, præmis Sørensen, Karsten Engsig og Nielsen, Poul Runge: EU-retten, side U2002B Neergaard, Ulla og Nielsen, Ruth: EU ret, side Neergaard, Ulla og Nielsen, Ruth: EU ret, side Regelforenkling for tjenesteydere, oplysningspligt for tjenesteydere, regler om akkreditering og metrologi samt oprettelse af et produktkontaktpunkt LF /09, afsnit 5.1 Side 13 af 70

17 hensyn der er begrundet i administrative vanskeligheder, anses Domstolen dog ikke åben overfor 80. De to sidste punkter i testen stammer fra proportionalitetsprincippet, som er behandlet i afsnit Diskrimination Diskrimination er et traktatbestemt begreb. Der findes en totrins eventuelt tretrins-test, der kan anvendes til belysning af, hvorvidt der er tale om en overtrædelse af diskriminationsforbuddet 82. Denne praksis er blandt andet anvendt i sag C-237/94, O Flynn, præmis 19. Det første trin er at finde frem til, hvorvidt der foreligger en forskelsbehandling. En sådan forskelsbehandling vil kun finde sted, hvis to sammenlignelige situationer bliver behandlet forskelligt, eller i tilfælde hvor to forskellige situationer bliver behandlet på samme måde. Beskrivelsen ovenfor er et udtryk for EU-rettens lighedsprincip 83. For det andet vil forskelsbehandlingen ikke medføre traktatbrud, såfremt denne er sagligt begrundet 84. Derfor vil det være et skøn af, om der er objektive forskelle, der begrunder forskelsbehandlingen 85. For det tredje vil det i nogle tilfælde, også blive prøvet om proportionalitetsprincippet er overholdt, se afsnit 8.3. Domstolen er ikke konsekvent med at anvende proportionalitetsprincippet i alle tilfælde, hvor diskriminationen ikke er sagligt begrundet 86, hvorfor det ikke er muligt entydigt at fastslå, hvornår prøvelsen foretages. Der findes to former for diskrimination: direkte og indirekte. Såfremt der foreligger direkte diskrimination, vil der altid forekomme traktatbrud 87. En direkte diskrimination vil være, hvor de udenlandske statsborgere på grund af deres nationalitet, bliver stillet overfor strengere krav end medlemsstatens egne borgere 88. Indirekte diskrimination forekommer, hvor der bliver forskelsbehandlet af andre grunde end på grund af nationalitet, de såkaldte nationalitetsneutrale kriterier, jf. sag 152/73, Sotgiu, præmis 11. Det vil ofte være sprog- og bopælskrav 89, som bruges for at camouflere diskriminationen 90. En sådan form for diskrimination vil tillige være et traktatbrud, da effekten af diskriminationen alligevel bliver nationalitetsdiskrimination 91. Denne pligt til ligebehandling gælder også for familiemedlemmer, der kommer fra tredjelande, men som har ret til ophold eller tidsubegrænset ophold i medlemsstaten 92 på grund af en afledt rettighed. 80 Sørensen, Karsten Engsig og Nielsen, Poul Runge: EU-retten, side Sørensen, Karsten Engsig og Nielsen, Poul Runge: EU-retten, side Sørensen, Karsten Engsig og Nielsen, Poul Runge: EU-retten, side Neergaard, Ulla og Nielsen, Ruth: EU ret, side Daniel, Bugge Thorbjørn, Elholm, Thomas m.fl.: Grundlæggende EU-ret, side Neergaard, Ulla og Nielsen, Ruth: EU ret, side Sørensen, Karsten Engsig og Nielsen, Poul Runge: EU-retten, side Craig, Paul og De Burca, Grainne: EU Law, side Sørensen, Karsten Engsig og Nielsen, Poul Runge: EU-retten, side Bopælskravet vil ikke blive behandlet, da der ikke stilles krav om dette i Nye Tider. Nye Krav. 90 Neergaard, Ulla og Nielsen, Ruth: EU ret, side 300 og Daniel, Bugge Thorbjørn, Elholm, Thomas m.fl.: Grundlæggende EU-ret, side Neergaard, Ulla og Nielsen, Ruth: EU ret, side 683 Side 14 af 70

18 Det kan ud fra retspraksis konkluderes, at det er muligt at omgå reglerne om diskrimination, såfremt forskelsbehandlingen af arbejderstagerne er begrundet i tvingende almene hensyn, og er ikke en overtrædelse af proportionalitetsprincippet jf. sag C-237/94, O Flynn, præmis Sprogkrav opstillet af værtslandet er, som nævnt, som udgangspunkt en indirekte diskrimination, og vil derfor være i strid med TEUF art. 45. Det fremgår af sag C-379/87, Groener, præmis 19, 20 og 24, at det ikke vil være i strid med TEUF art. 45 at opstille sprogkrav, der har til formål at beskytte og fremme et sprog. Derfor vil det ikke være diskrimination at opstille krav om, at arbejdstageren har kendskab til et nationalsprog, der har relevans for en stilling 94. Endelig skal sprogkravet være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, og må ikke anvendes, så der sker forskelsbehandling 95. I denne sammenhæng vil det være diskrimination, hvis der fra værtslandets side bliver stillet krav om, at sprogkundskaber skal være erhvervet i værtslandet og derfra være dokumenteret via eksamensbevis jf. sag C-281/98, Angonese, præmis 43 samt sag C-379/87, Groener, præmis Proportionalitetsprincippet Hensigten med proportionalitetsprincippet er, at handlinger der er underlagt dette princip ikke må være mere vidtgående, end hvad der er nødvendigt for at opnå det ønskede mål 96. Formålet med proportionalitetsprincippet er angivet i TEU art. 5, stk. 4. De omtalte kriterier er følgende 97 : Er foranstaltningerne egnede til at opnå det ønskede mål? Kan det ønskede mål opnås ved mindre indgribende foranstaltninger? Hertil sigtes på foranstaltninger der har mindre skadelig effekt. Står de nationale foranstaltninger i rimeligt forhold til det ønskede mål? Kravet om iagttagelse af proportionalitetsprincippet fremgår tydeligt af sag 352/85, Bond van Adverteerders, præmis 36, sag C-3/88, Kommissionen med Italien, præmis 15 samt sag C-426/93, Tyskland mod Rådet, præmis 42, hvor de ovennævnte kriterier ligeledes er anvendt. Domstolen vil ofte kun anvende de to første elementer, da det som tidligere nævnt er disse to, der fremgår af Gebhard-testen, se afsnit 8.1. Det findes, at Domstolen anvender proportionalitetsprincippet til henvisning til, om det vil være muligt at komme frem til, hvis ikke det samme, så et nogenlunde lignende resultat, ved anvendelse af mindre indgribende foranstaltninger. Hvis det kan 93 Daniel, Bugge Thorbjørn, Elholm, Thomas m.fl.: Grundlæggende EU-ret, side Sørensen, Karsten Engsig og Nielsen, Poul Runge: EU-retten, side Daniel, Bugge Thorbjørn, Elholm, Thomas m.fl.: Grundlæggende EU-ret, side Neergaard, Ulla og Nielsen, Ruth: EU ret, side Sørensen, Karsten Engsig og Nielsen, Poul Runge: EU-retten, side 390 Side 15 af 70

19 påvises, at der er alternativer til de anvendte foranstaltninger, som ikke er nær så indgribende, vil proportionalitetsprincippet være overtrådt, og de nationale foranstaltninger vil være i strid med traktaten Udlændingeloven I det følgende, vil de grundlæggende danske betingelser for familiesammenføring blive behandlet 99. Der vil udelukkende blive taget udgangspunkt i de bestemmelser, der har relevans i forhold til Nye Tider. Nye Krav.. Adgangen til at blive familiesammenført efter den danske udlændingelov er noget mere begrænset, end den er ved anvendelse af TEUF art Hensigten med den danske 24 års-regel har ikke været, at gøre det sværere at blive familiesammenført i Danmark. Derimod har hensigten været at hindre tvangsægteskaber 101, som fra regeringens side menes, at have været en hindring for integrationen af unge i Danmark årsreglen Udlændingens 9 Der gælder en række grundlæggende betingelser for, at ens ægtefælle/samlevende kan få opholdstilladelse i Danmark. Den særlig vidtgående betingelse, set i forhold til EU-retten, er alderskravet til ægtefællen og den herboende person jf. 9, stk. 1 nr. 1. Det er muligt efter ansøgning at give opholdstilladelse til en ægtefælle eller person, med hvem den herboende har fast samlivsforhold med, såfremt begge personer er over 24 år, og den herboende er fastboende i Danmark. Det fremgår af 9, stk. 1 nr. 1 litra a-d hvilke persongrupper, der har ret til at blive familiesammenført, hvis de øvrige betingelser i 9 er overholdt: a) danske statsborgere b) statsborgere fra et af de andre nordiske lande, c) personer der har opholdstilladelse efter 7 eller 8, det vil sige flygtninge og personer med beskyttelsesstatus og d) personer med tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark i mere end 3 år 103. Det er en forudsætning for familiesammenføring, at der foreligger et reelt ægteskab. Det vil sige, det er ikke muligt at blive familiesammenført i tilfælde, hvor der er tale om proforma- eller tvangsægteskaber, se bilag 1, jf. 9, stk. 8 og Udover ovenstående stilles der også krav om, at den herboende påtager sig forpligtigelsen til at forsørge ansøgeren jf. 9, stk. 3 og tilli- 98 Sørensen, Karsten Engsig og Nielsen, Poul Runge: EU-retten, side Udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 10. august Starup, Peter, Europæiseringen af dansk familiesammenføringsret i Olsen, Birgitte Egelund og Sørensen, Karsten Engsig: Europæisering af dansk ret, side /2 LFS 152, side Ægtefællesammenføring i Danmark, side Christensen, Lone B., Halberg, Kira m.fl.: Udlændingeret, side Christensen, Lone B., Halberg, Kira m.fl.: Udlændingeret, side 136 Side 16 af 70

20 ge et krav om økonomisk sikkerhedsstillelse på kr. jf. 9, stk I forlængelse af foregående stilles der også et krav om, at den herboende kan godtgøre at råde over egen bolig af en rimelig størrelse jf. 9, stk En anden betingelse for familiesammenføring er, at parrets samlede tilknytning til Danmark skal være større, end den samlede tilknytning er til et andet land, når den herboende ikke har haft dansk statsborgerskab i 28 år jf. 9, stk Opholdstilladelse i Danmark Udlændingeloven giver, foruden ovenstående, også mulighed for opholdstilladelse på andre måder. Da indeværende opgave udelukkende analyserer pointsystemet og positivlisten i Nye Tider. Nye Krav., er det således udelukkende relevant at behandle på den nuværende udlændingelovs regler om greencard-ordningen og positivlisten. 9 a, stk. 2 bestemmer, at der kan gives opholdstilladelse til en udlænding, såfremt denne opnår tilstrækkelige point efter greencard-ordningen jf. 9 a, stk. 2, nr , se bilag 2. Greencardordningen giver mulighed for, at få point for uddannelse, sprogfærdigheder, erhvervserfaring, tilpasningsevne og alder 109. Der gives ligeledes opholdstilladelse, såfremt en udlænding indgår aftale eller har fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft (positivlisten, se bilag 3) jf. 9 a, stk. 2, nr. 2. For så vidt, ansøgeren arbejder indenfor et område, der er omfattet af positivlisten, vil ansøgeren om familiesammenføring, ikke være underlagt 24 års-reglen Muligheder for familiesammenføring I indeværende afsnit vil det samfundsøkonomiske aspekt i 24 års-reglen og Nye Tider. Nye Krav. blive behandlet. Der vil blive taget udgangspunkt i begreberne human kapital og marriage migration, som bliver behandlet i henholdsvis afsnit 10.1 og Human kapital forekommer, når en person vælger at investere i uddannelse. Investering i human kapital kan sammenlignes med, når en virksomhed investerer i kapital som fx maskiner. En maskine afskrives over tid, da den taber værdi, på samme vis afskrives human kapital, såfremt den ikke bliver brugt. Human kapital er relevant i indeværende opgave, da både den nuværende 24 års-regel og 105 Starup, Peter, Europæiseringen af dansk familiesammenføringsret i Olsen, Birgitte Egelund og Sørensen, Karsten Engsig: Europæisering af dansk ret, side Ægtefællesammenføring i Danmark, side Starup, Peter, Europæiseringen af dansk familiesammenføringsret i Olsen, Birgitte Egelund og Sørensen, Karsten Engsig: Europæisering af dansk ret, side Christensen, Lone B., Halberg, Kira m.fl.: Udlændingeret, side Nyidanmark.dk: Greencard-ordningen 110 Christensen, Lone B., Halberg, Kira m.fl.: Udlændingeret, side 211 Side 17 af 70