Flexicurity i Danmark

Transkript

1 En indføring i den danske arbejdsmarkedsmodel

2 Flexicurity skaber job og dynamik I en tid, hvor store dele af Europa har oplevet en høj og fastlåst ledighed, har vi i Danmark tilsyneladende fundet en velfungerende for mel, som skaber job og dynamik. I løbet af de sidste 15- år har politiske reformer og overenskomstaftaler banet vej en for et strukturelt skifte, der tydeligt har kunnet aflæses i udviklingen på arbejdsmarkedet. Modellen inspirerer verden rundt Det har fået flere og flere til at dreje hovedet og vende blikket mod nord for at søge en forklaring på den bemærkelsesværdige udvikling. Inspirationen har endda fundet vej over Atlanten, hvor traditionelt konservativt tænkende økonomer er begyndt at pege på Danmark som en meget velfungerende økonomi. Man taler om den Danske Model eller mere bredt om Flexicurity-modellen - en model, som kombinerer markedsøkonomien med den traditionelle skandinaviske velfærdsstat. Modstand mod reformer og forandring Interessen for flexicurity som er en sammentrækning af de engelske ord flexibility og security - skyldes ikke mindst, at det trods kronisk høj arbejdsløshed har vist sig vanskeligt at gennemføre arbejdsmarkedsreformer i flere EU-lande. I Danmark er der løbende gennemført arbejdsmarkedsreformer. I en europæisk sammenhæng er det bemærkelsesværdigt, at reformerne er gennemført med bred politisk opbakning i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og med opbakning hos vælgerne. Figur 1 Pct. 1 1 LEDIGHED 93 9 Danmark USA Japan 9 EU-15 KILDE: OECD, Employment Outlook, diverse årgange. 99 Hurtig omstilling nødvendig Globaliseringen har markant øget behovet for fleksibilitet i virksomhederne. Evnen til hurtigt at kunne omstille produktionen giver en stor konkurrencefordel, ikke mindst når virksomhedens omkostninger til løn og andre personaleomkostninger er markant højere end på verdensmarkedet. Samtidig er der store forventninger til økonomisk tryghed og sikkerhed for beskæftigelse blandt lønmodtagerne, der kan se, at traditionelle arbejdsfunktioner forsvinder. Flexicurity sikrer virksomhederne fleksibilitet Den danske vej er et bud på, hvordan man kan imødekomme begge disse behov. Og det, som påkalder sig størst international opmærksomhed, er, at flexicurity-formlen sikrer virksomhederne fleksibiliteten uden at være i modstrid

3 med lønmodtagernes ønske om social tryghed. Kendetegn ved den danske model Flexicuritys tre hovedelementer Flexicurity kan beskrives som en tilstand, men også som en strategi. Formlen for dansk flexicurity består i dag af tre hovedelementer: Fleksibilitet i ansættelsesforholdet Et socialt sikkerhedssystem En aktiv beskæftigelsespolitik menhængen mellem de tre hovedelementer kort fortalt. Beskæftigelsessikkerhed frem for jobsikkerhed Indretning af det danske arbejdsmarked efter denne tankegang har haft en række positive effekter. Flexicurity handler om beskæftigelsessikkerhed frem for jobsikkerhed, og på det danske arbejdsmarked er lønmodtagerne og arbejdsgiverne nået til den fælles erkendelse, at det ikke er sikkerhed i det enkelte job, men sikkerhed for, at der er gode beskæftigelsesmuligheder, som er den bedste løsning. Det danske arbejdsmarked er meget dynamisk Flexicurity-modellen går således hånd i hånd med det meget dynamiske danske arbejdsmarked, som er kendetegnet ved en høj jobmobilitet. Omkring 3 pct. af lønmodtagerne skifter arbejdssted hvert år svarende til ca. 7. lønmodtagere. Danske lønmodtagere har i gennemsnit haft flest job i løbet af deres karriere i sammenligning med andre EU-lande, jf. figur. En væsentlig årsag til den store mobilitet er, at der for lønmodtagerne så godt som ingen regelfastsatte barrierer er i forhold til at skifte job. Man mister således ikke Nemt at hyre og fyre, nemt at få forsørgelse Det er nemt for virksomhederne at ansætte, nemt at afskedige, og arbejdstid og løn aftales ude på den enkelte virksomhed. Står man uden job, og er man forsikret, er der adgang til dagpengesystemet, hvor satserne ligger tæt på mindstelønnen. Til gengæld skal den ledige vise vilje til at finde et nyt arbejde. For at hjælpe og tilskynde den ledige tilbage i beskæftigelse bruges redskaberne i den aktive beskæftigelsespolitik som hjælp til jobsøgning, praktik, opkvalificering og andet. Sådan er sam- Figur DANMARK HAR HØJEST JOBMOBILITET Gennemsnitligt antal job til dato, for en lønmodtager, AT IT EL BE DE EU-5 FR NL FI SE UK KILDE: Eurostat, Eurobarometer, Europeans and Mobility. DK

4 basale rettigheder i form af pension, optjent ferie el.lign. Det er ikke tilfældet i mange andre lande, hvor rettigheder typisk er koblet til den enkelte virksomhed. For eksempel gælder det ofte for pensionsordninger. Mange jobåbninger gør det lettere at komme ind på arbejdsmarkedet Den høje jobmobilitet på det danske arbejdsmarked skaber mange jobåbninger, der gør det lettere også for mere udsatte grupper at finde et nyt job. Det store omfang af jobskifter betyder så til gengæld, at mange personer berøres af ledighed. Endelig har de mange jobåbninger betydning for ungdomsledigheden og langtidsledigheden, der i Danmark er væsentligt lavere end i det øvrige EU, jf. figur 3. Flexicuritys tre ben I det følgende vil vi se lidt nærmere på, hvad der kendetegner de tre hovedelementer: Fleksibilitet, social sikkerhed og en aktiv beskæftigelsespolitik. Fleksibilitet Figur 3 LETTERE AT FÅ ADGANG TIL ARBEJDSMARKEDET Pct., DK NL IE DE UK Langtidsledige PT EU 5 ES Tryghed giver fleksibilitet I flexicurity er fleksibilitet i ansættelsen og indkomstsikkerhed ikke modsætninger. Tværtimod er fleksibiliteten påkrævet og nødvendig for at have et socialt sikkerhedsnet. Det er således forholdsvis nemt både at hyre og fyre for virksomhederne i Danmark, og det sikrer, at virksomhederne ikke er tilbageholdende med at udvide medarbejderstaben, når det går godt økonomisk. Er det meget vanskeligt at reducere medarbejderstaben, vil virksomhederne tøve med at udvide medarbejderstaben, når chancen byder sig. Flexicurity handler også om lokale løsninger, hvor arbejdstid og løn aftales lokalt og derfor fleksibelt kan tilpasses den enkelte virksomheds konkurrencesituation. På DA-området FI Ledige unge u. 5 år ANM.: Langtidsledige er her defineret som ledige med mere end 1 års ledighed i pct. af alle ledige. KILDE: Eurostat, Labour Force Survey, harmoniseret ledighed. HU BE SE IT FR GR PL er 9 procent af medarbejderne omfattet af aftaler, der sikrer, at den ugentlige arbejdstid kan variere, så længe den over en længere periode i gennemsnit holder sig inden for 37 timer. Flexicurity giver øget fleksibilitet i lønfastsættelsen Også i forhold til lønfastsættelsen er muligheden for at finde lokale løsninger øget, og en stadig større del af løndannelsen foregår på den enkelte virksomhed, jf. figur.

5 Figur FLEKSIBILITET I LØNDANNELSEN Procentdel af beskæftigede, hvor lønnen er forhandlet: Brancheniveau Lokalt på virksomheden 3 1 Danske lønmodtagere trygge i deres job Fleksibiliteten i ansættelsesforholdet skaber ikke utryghed blandt lønmodtagerne. Tværtimod opfatter de danske lønmodtagere systemet som velfungerende og føler sig mere trygge i deres job end lønmodtagere i andre EU-lande til trods for, at flexicurity reelt ikke giver jobsikkerhed, men snarere beskæftigelsessikkerhed, jf. figur 5. ANM.: DA/LO-området. KILDE: DA. Figur 5 JOBSIKKERHED Skala fra 1-1. Jo højere tal, des højere sikkerhed, 1 1 (3,9) (,) (3,9) (7,) (,) (7,7) (,) (,) (5,3) (,) (9,) (,) (7,7) (,9) 1 Dynamikken på det danske arbejdsmarked gør det nemmere for den enkelte at finde netop den beskæftigelse, som passer bedst muligt til vedkommendes kvalifikationer. Denne effektive brug af medarbejdernes ressourcer er tilsyneladende også en fordel for medarbejderne. Målinger af medarbejdernes tilfredshed med arbejdet viser, at danske lønmodtagere ligger helt i top i forhold til andre europæiske lande, jf. figur. Social sikkerhed DK AT NL SE DE FI BE IE UK IT FR ES PT GR Økonomisk sikkerhed når man mister arbejdsindkomst Indkomstoverførsler fra det offentlige eller fra arbejdsgivere som erstatter arbejdsindkomst, hvis lønmodtagerne bliver ANM.: Tal i parentes er ledighedsprocent i. KILDE: Centre for European Policy Studies (), A New European Agenda for Labour Mobility, Report of a CEPS-ECHR Task Force. 5

6 Figur JOBTILFREDSHED Andel af beskæftigede, 1 1 DK NO UK CH AT BE DE NL IE LU SE PT FI FR ES IT EL ANM.: Tallene viser andelen af beskæftigede som er tilfredse eller meget tilfredse med deres job. KILDE: European Foundation for the Improvement for Living and Working Conditions (). Offentlige indkomstoverførsler bliver suppleret i overenskomstaftaler Indkomstoverførsler som arbejdsløsheds-, syge- og barselsdagpenge mv. reguleres og finansieres primært af det offentlige. I de sidste 1-15 år er de offentlige indkomstoverførsler på flere punkter blevet suppleret i overenskomstaftalerne. Det gælder f.eks. løn under sygdom og løn under barsel, hvor arbejdsgiverne i en periode supplerer de offentlige indkomstoverførsler op til fuld løn eller til et lønloft. Desuden har arbejdsmarkedets parter siden begyndelsen af 199 erne udbygget pensionsopsparingen, hvor arbejdsgiverne betaler /3 af opsparingen. ledige, syge, går på barsel mv., er med til at forhindre, at folk ikke skal gå fra hus og hjem, hvis de uforudset mister deres arbejde eller bliver uarbejdsdygtige i en periode. Dagpengesystemet er forbeholdt ledige på arbejdsmarkedet, der har tegnet en arbejdsløshedsforsikring. For ledige uden arbejdsløshedsforsikring er det sociale sikkerhedsnet kontanthjælpen. Det sociale sikkerhedsnet sikrer, at ledige kan koncentrere sig om at finde ny beskæftigelse. A-kasser udbetaler dagpengene Forsikrede ledige som ikke er selvforskyldt ledige har ret til dagpenge fra første ledighedsdag, hvis den ledige er tilmeldt det lokale jobcenter, har været medlem af en a-kasse i mindst et år og haft fuld beskæftigelse i mindst 5 uger ud af de foregående tre år. For deltidsansatte gælder lidt andre, men ellers helt parallelle regler. Danskere kan modtage dagpenge i fire år Det danske dagpengesystem er også karakteriseret ved, at ydelsesperioden er meget lang. I Danmark kan man modtage dagpenge i op til måneder, hvilket er en af de længste ydelsesperioder i verden. I Finland kan man maksimalt modtage ydelse i 3 måneder og 1 i Sverige.

7 Aktiv beskæftigelsespolitik Alle skal stå til rådighed Med et fintmasket socialt sikkerhedsnet er det afgørende for flexicurityformlen, at der stilles krav om, at alle, der er i stand til det, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og være aktivt jobsøgende. Til det formål bruges den aktive beskæftigelsespolitik. Beskæftigelsespolitikken er i sin nuværende form et resultat af arbejdsmarkedsreformerne, der blev påbegyndt i 199 erne. I denne periode blev der bl.a. indført nye redskaber og strammet op i forhold til lediges rådighed og pligt til aktivering. Beskæftigelsespolitik skal udvikle kompetencer Beskæftigelsespolitikken skal også give mulighed for, at alle lønmodtagere kan vedligeholde og udbygge deres kvalifikationer, således at de kan blive ansat nye steder. Med det store antal af jobskift, og de løbende forandringer i erhvervslivet er det afgørende, at lønmodtagernes kompetencer modsvarer det, som virksomhederne har brug for. Figur 7 DELTAGELSE I VEU Andel af 5--årige, der har deltaget i udd.aktiviteter,, pct SE DK UK Voksen- og efteruddannelse er udbredt Danmark har en lang tradition for efteruddannelse, og det er et område, som arbejdsmarkedets parter er dybt involveret i. I havde mere end hver fjerde medarbejder deltaget i uddannelses- eller kursusaktiviteter inden for en fire ugers periode, jf. figur 7. Voksen- og efteruddannelse udbydes privat og offentligt, og det foregår også internt på virksomhederne. Virksomhederne bruger skønsmæssigt omkring 1 mia. kroner årligt på voksen- og efteruddannelse. FI EU-15 ANM.: Personerne er blevet spurgt om deltagelse i uddannelse eller kurser inden for en fire ugers periode. KILDE: Labour Force Survey (), Eurostat. NO NL DE FR Ved overenskomstaftalen i foråret 7 blev det desuden aftalt, at medarbejderne på brede dele af DAområdet har ret til to ugers virksomhedsbetalt, men selvvalgt efteruddannelse om året. Beskæftigelsespolitik skal synliggøre kompetencer Den aktive beskæftigelsespolitik har desuden den funktion, at den skal gøre det synligt, hvilke ubesatte job og hvilke ledige som findes på arbejdsmarkedet. Det skal ske for at sikre, at udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft kan matches bedst muligt. Det kan for 5 7

8 eksempel betyde, at man under en højkonjunktur må fokusere på arbejdskraftudbuddet hos kvalificerede arbejdstagere fra andre lande, hvis der er mangel på arbejdskraft på det danske arbejdsmarked. og understøtte effektiv jobsøgning En tredje funktion er at understøtte og hjælpe ledige til en mere effektiv jobsøgning. Dette sker gennem frivillige tilbud, ved at stille krav om deltagelse i jobsøgningskurser eller ved krav om at søge bestemte job. Også aktivering med løntilskud eller uddannelse kan bidrage til en mere effektiv jobsøgningsadfærd som følge af den såkaldte motivationseffekt, der ligger i, at ledige foretrækker et ordinært job frem for aktivering, når der alligevel lægges beslag på deres fritid. Den historiske baggrund for flexicurity Arbejdsmarkedets parter har udviklet systemet Flexicurity-formlen er ikke opfundet til lejligheden. Den er et produkt af mere end hundrede års udvikling af det danske arbejdsmarked i høj grad en udvikling båret af den danske aftalemodel, hvor arbejdsmarkedets parter løbende har udviklet systemet. Det er først og fremmest sket ved overenskomstforhandlinger, men også ved forhandlinger, hvor blandt andet regeringen og andre parter har været inddraget. Et eksempel er trepartsaftalen fra om øget voksen- og efteruddannelse, hvor regeringen forpligtede sig til at finde en milliard kroner til formålet, hvis lønmodtagerne og arbejdsgiverne i overenskomstforhandlingerne kunne enes om også at prioritere opgaven. Bekæmpelse af ledighed er centralt Bekæmpelse af ledighed har en central placering i den økonomiske politik. Samtidig har det også været anset som en samfundsopgave ikke at få for stor økonomisk ulighed i det danske samfund. Septemberforliget lagde fundamentet I Danmark findes der ingen grundlæggende regulering af arbejdsmarkedet fra politisk side. Arbejdsmarkedets parter har selv skabt rum til arbejdsmarkedet. Allerede med Septemberforliget i 199, hvor arbejdsgivernes og lønmodtagernes centrale organisationer indgik Hovedaftalen, begyndte man at systematisere overenskomstsystemet herhjemme. Hovedaftalen satte rammerne for, at arbejdsmarkedets parter selv forhandlede om løn- og ansættelsesvilkår, og det princip gælder stadig i dag. Høj organisering et dansk træk Det har altid været et kendetegn for det danske arbejdsmarked, at organisationsgraden på både lønmodtager- og arbejdsgiverside har været høj. Det sikrer, at overenskomstaftaler får en bred dækning og en høj grad af legitimitet. Aftalesystemet er ikke alene centralt, men dybt forankret helt ud på arbejdspladserne, hvor samarbejdsudvalg og tillidsrepræsentanter sammen med virksomhedernes ledelse forhandler om alt fra løn til arbejdets indhold. Systemet har en smidig konfliktløsning Opstår der uenighed om ansættelsesforholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager, er det afgørende, at der hurtigt og nemt kan findes en afklaring, som alle parter vil respektere. Mange peger da også på, at en af hemmelighederne bag det danske arbejdsmarkeds succes netop er det meget smidige konfliktløsningssystem, der historisk er opbygget af lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer.

9 Konflikter håndteres på virksomhedsniveau Parterne har en lang tradition for at løse hovedparten af uoverensstemmelserne selv. Mange problemer løses gennem lokale forhandlinger på virksomheden. Hertil kommer, at en lang række konflikter forebygges og afværges gennem de samarbejdsudvalg, som er nedsat på virksomhederne i medfør af den ovenfor nævnte samarbejdsaftale. Med konfliktløsningssystemet kan små og store uoverensstemmelser, uden væsentlig indblanding fra andre parter, løses på virksomhedsniveau. Samarbejdet med politikerne sikrer gensidig forståelse Den brede og dybe dækning i aftaleforholdet gør det nødvendigt, at der er en gensidig forståelse mellem de ansvarlige for aftalereguleringen (lønmodtagerrepræsentanter og arbejdsgiverrepræsentanter) og de ansvarlige for lovreguleringen (politikerne). Det er et kerneelement i den danske flexicurity-formel, at arbejdsmarkedets parter er i tæt dialog med det politiske system, når der ønskes ny lovgivning på arbejdsmarkedsområdet. Det gør det muligt for arbejdsmarkedets parter at fange samfundsmæssige signaler, som efterfølgende løses i forhandlinger, hvilket kan overflødiggøre ny, og måske ufleksibel, lovgivning. Udfordringer for flexicurity Flexicurity ikke perfekt Med så gode resultater, og så megen positiv opmærksomhed, skulle man næsten tro, at flexicurity var perfekt og færdigudviklet som arbejdsmarkedsmodel. Men så enkelt er det ikke. 95. står uden for arbejdsmarkedet Selv om beskæftigelsen og erhvervsdeltagelsen er høj i Danmark, så er der 95. personer i den arbejdsdygtige alder, som befinder sig uden for arbejdsmarkedet. En meget stor del af disse befinder sig lige på kanten til arbejdsmarkedet, og meget tyder på, at det sociale sikkerhedsnet kan være en barriere for at komme i job. For når gevinsten ved at tage et arbejde kan være svær at få øje på, så vil det naturligt føre til, at arbejdsudbuddet falder. Mange kan ikke arbejde, nogle vil ikke arbejde Manglende villighed til at tage et job er det, som den aktive beskæftigelsespolitik skal tackle. Men som en række eksempler har vist, har beskæftigelsessystemet ikke helt været i stand til at imødekomme virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft på trods af, at der var arbejdsmarkedsparate ledige. Lavtlønsjob forsvinder på grund af høje overførselsindkomster Den relativt høje danske understøttelse betyder også, at en lang række job slet ikke findes på det danske arbejdsmarked. Job, hvis aflønning ligger i underkanten af de offentlige indkomst overførsler, vil kun meget vanskeligt kunne besættes. For den store gruppe af flygtninge og indvandrere, der står uden for arbejdsstyrken, er det særlig problematisk. Mange af dem har ikke kompetencer, der kan opretholde en løn, som ligger på niveau med eller over overførselsindkomsten. Dagpenge lave for mange lønmodtagere En tredje udfordring for flexicurity er, at a-kassesystemet ikke længere er en forsikringsordning. Godt otte ud af ti, der modtager individuelt beregnede dagpenge, modtager det højest mulige dagpengebeløb. Desuden er der en stor gruppe lønmodtagere, for hvem kontanthjælpen er lige så attraktiv som dagpenge, og vel at mærke uden at der skal betales kontingent. Omvendt gæl- 9

10 der det for en stor andel af kernearbejdsstyrken, at dagpengene ikke vil afspejle det indkomsttab, som ledighed giver, jf. figur. Til gengæld kan dagpenge i Danmark modtages i op til fire år. Det er relativ lang tid sammenlignet med andre lande. For mange er der behov for en forsikringsordning, der i en kortere periode giver en arbejdsløshedsdækning på et højere niveau. Figur DÆKNINGSGRAD VED LEDIGHED Andel af alle voksne på DA/LO-området i 5, pct Fleksibilitet i den offentlige sektor nødvendig For det fjerde er flexicuritymodellens succes betinget af, at andre servicetilbud evner at imødekomme nye behov. I takt med, at den private sektor bevæger sig mod mere og mere fleksible ansættelsesformer og produktion, er det væsentligt, at den offentlige sektors serviceudbud kan følge med. Det er for eksempel en barriere for fleksibel produktion, hvis daginstitutionerne ikke udvider åbningstiderne, så medarbejderne, der arbejder fleksibelt, kan modtage en mere fleksibel børnepasning. Det er ligeledes ufleksibelt, hvis lægens åbningstid udelukkende ligger i arbejdstiden Disponibel indkomst ved ledighed i pct. af indkomst ved beskæftigelse KILDE: DA, Strukturstatistik, Forsikringsoplysningen, Sociale Ydelser, samt egne beregninger. Danske beskæftigelsessystem er dyrest i OECD Endelig har økonomien i flexicurity-modellen også stor betydning. Det er dyrt at betale høj understøttelse, og det er dyrt at have et bredt udvalg af arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger som aktivering eller uddannelse af ledige. Til trods for omfattende opstramninger af dagpengereglerne i løbet af 199 erne som en del af de gennemførte arbejdsmarkedsreformer er det danske system stadig relativt dyrt. Flexicurity fremadrettet Morgendagens foregangsland? Er flexicurity-modellen fremtidssikret? Det er der ingen garanti for, for selv om det danske arbejdsmarked også havde fleksible regler for afskedigelser, og høje dagpengeydelser i 19 erne, så forhindrede datidens variant af flexicurity ikke en meget stor arbejdsløshed og svag dansk økonomi. Andre modeller har haft succes Det er værd at bemærke, at lande som Storbritannien og Irland, der kun tilbyder relativt lave ledighedsydel- 1

11 ser til de arbejdsløse, også har nedbragt ledigheden kraftigt op gennem halvfemserne. Flexicurity vækker interesse Flexicurity-formlen spiller nu en stor rolle i den europæiske debat og i arbejdet i EU med at gøre de europæiske arbejdsmarkeder mere velfungerende og dermed sikre højere beskæftigelse, lavere arbejdsløshed og en højere vækst. De særlige danske institutioner med stærke parter på arbejdsmarkedet kan ikke uden videre kopieres. Men den tænkning, der ligger bag flexicurity, vækker stor inter esse. I mange europæiske lande har man eksempelvis søgt at skabe jobsikkerhed ved at gøre det vanskeligt eller umuligt at afskedige medarbejdere. Resultatet har været, at virksomhederne ikke har turdet ansætte fordi virksomhederne ikke kan komme af med medarbejdere igen, selv om virksomheden ikke har brug for vedkommende. Det har i de pågældende lande ført til høj ledighed og ikke mindst en massiv ungdomsarbejdsløshed. både giver virksomhederne fleksibilitet og lønmodtagerne indkomstsikkerhed. Men den danske arbejdsmarkedsmodel er konstant i forandring hvilket også er tvingende nødvendigt, da udfordringerne hele tiden ændrer karakter. Den globale konkurrence skærpes hele tiden, gårsdagens vindere ender ofte som morgendagens tabere, og gavnlige kompetencer inden for en branche kan være ubrugelige i løbet af kort tid. Befolkningen stiller krav til arbejdsmarkedet Også befolkningen stiller hele tiden nye krav til arbejdsmarkedet. Krav om mere fritid, hensyn til børnefamilier eller andet, har betydning for overenskomstforhandlinger og måden, vi indretter systemet på. I dag er den danske model i høj kurs i Europa. Men uden forandring vil den miste sin position. Heldigvis taler meget for, at evnen til forandring og tilpasning netop er et særkendetegn ved den danske model. Dynamisk model en fordel i globaliseringen Den danske flexicurityformel indikerer, at det kan lade sig gøre at sænke ledigheden med en model, som 11

12 FLEXICURITY DANSK ARBEJDSGIVERFORENING VESTER VOLDGADE 113 T KØBENHAVN V F Layout: Henriette Ann Reenfeldt Petersen, DA Forlag