December 2016 Niveau E

Transkript

1 December 2016 Niveau E Navn: Klasse: 1

2 Verballed (udsagnsled) Verballeddet er det eller de ord, der fortæller om sætningens handling. Verballeddet markeres med en o. Englene synger, og sneen falder. o o Sammensat verballed Hvis verballeddet består af flere verber (udsagnsord) er det et sammensat verballed (udsagnsled). Englene har sunget, og sneen er faldet o o o o Rasmus vil selv dele sine gaver ud. o - - o Ordet dele er den egentlige handling, og det kaldes for hovedverbet (hovedudsagnsordet). Ordet vil kaldes for hjælpeverbet. Find verballeddet i disse sætninger, sæt o under og skriv første bogstav i verballeddet i firkanterne herunder. Hvis verballeddet er sammensat, skriver du første bogstav af hovedverbet. Emma på 11 år har altid elsket julen. Hvert år allerede i oktober nørkler hun med ting og sager, men hun må gemme alle sine ting godt væk. Hendes lillebror er før helt stille og uset lusket ind på hendes værelse. Han elsker alle hendes små skuffer med gemmesteder og leger med alle de fine ting. Men når Emma ymter noget om, at nisserne ikke deler gaver ud til luskebukse, ebber hans luskeri ud. Lillebror vil jo nødig nedkalde nissernes vrede! Skriv ordet her: 2

3 Verbets tider Paralleltekst Når du selv skriver historier, skal du passe på ikke at blande tiderne præsens (nutid) og præteritum (datid). Du skal helst holde dig i den ene tid. Teksten herunder bliver rodet at læse, fordi den har blandet tiderne. Skriv teksten om til ren præteritum (datid). I laden på Hesselhøj vrimlede det for ikke så lang tid siden med mus. Nu er der ikke én mus tilbage i hele laden. Derfor flytter også kattene. De lever af at spise mus. Dengang der boede mennesker i stuehuset, blev der af og til sat mad ud til misserne, men nu står stuehuset tomt. Der er en anden mand, der bruger jorden. En sværm af rotter flytter en nat ind i laden. De kommer i en stor flok ovre fra nabogården. Netop nu er der noget, der bevæger sig i halmen ikke langt fra baljen. Det var en stor snu hanrotte. Bearbejdet uddrag af Torben Nielsens Bulderup nisserne bliver fine folk. I laden på Hesselhøj vrimlede det for ikke så lang tid siden med mus. Nu var der ikke én mus tilbage i hele laden. derfor flyttede også kattene. De 3

4 Verber (udsagnsord) og synonymer Synonymer er ord, der betyder det samme eller næsten det samme. Find synonymer til disse verber (udsagnsord) og skriv dem i præteritum (datid). Find synonymerne i rammen. glædede _ overraskede. _ trippede _ huskede _ SYNONYMER fryde, valse, ymte, kime, liste, erindre, røbe, undre afslørede._ ringede. _ mumlede.. _ dansede. _ Verber, der danner præteritum på denne måde, er svagt bøjede verber De ender altid på Find selv tre andre svagt bøjede verber: 4

5 Find også synonymer til disse ord og skriv dem i præteritum (datid). opfangede. _ osede. _ lystrede. _ elskede. _ SYNONYMER lyve, nyde, æde, adlyde, gribe, ryge, nyse sagde atju _ spiste _ opdigtede _ Sæt første bogstav af hvert synonym ind her: Verber, der danner præteritum ved ændrede vokaler og forskellige endelser, er stærkt bøjede verber. Man kan ikke altid sige, hvad de stærke verber ender på, men ofte skifter de vokal Fx: at synge, han synger, han sang, han har sunget. De stærke verber er rigtig gode at kende, for du skal også bruge dem i engelsk og tysk og kunne bøje dem: He sang very well er hat sehr gut gesungen. Tysk og engelsk I de tre sprog er det ofte de samme ord, der er stærke. Det er dog ikke altid, at alle tre sprog har de samme vokalskift: Dansk: at synge, han synger, han sang, han har sunget Engelsk: to sing, he sings, he sang, he has sung Tysk: zu singen, er singt, er sang, er hat gesungen 5

6 Pronominer (stedord) Relative pronomen (henførende stedord). Sæt sætningerne sammen ved at bruge som eller der i stedet for at substantivet (navneordet) er nævnt to gange. Måske skal du lave ordstillingen om, for at sætningen kan lyde rigtig. Husk at sætte komma foran som eller der. Fx: Familien Lehman genoptog i 1810 en tysk skik. Hr. Lehman havde kendt en tysk skik i sit barndomshjem. Familien Lehman genoptog i 1810 en tysk skik, som hr. Lehman havde kendt i sit barndomshjem. Juleaften tændte de nemlig stearinlys. Der var placeret stearinlys på et grantræ. Det var et smykket grantræ. Der var sat et smykket grantræ ind i familiens stue. Det var en juleskik. Den juleskik var aldrig før set i København. Der stimlede mange nysgerrige sammen. Mange nysgerrige ville se, hvad det var. Nogle af de mere velstillede tog den nye skik til sig. Den nye skik bredte sig langsomt rundt om i København. Træets symbolik skal minde os om lyset. Lyset vender tilbage. 6

7 Præpositioner (forholdsord) Ord som bag, over, til og fra er præpositioner. De hedder på dansk forholdsord, fordi de fortæller, hvor noget er i forhold til noget andet. Fx: Lillebror sad på julemandens knæ. Her fortælles, hvor lillebror er i forhold til julemanden. ad af bag blandt efter for foran forbi fra før gennem hos i igennem imellem imod inden indtil med mellem mod om omkring over på til uden under ved Find mindst otte forskellige præpositioner (forholdsord), du kan bruge foran ordet gavepapir og skriv sætninger med dem. Fx: Fars gave var så stor, at han fik den uden gavepapir

8 Stumme bogstaver Stumme bogstaver er bogstaver, som skal være i et ord, men som man ikke kan høre, når man siger dem. Det er med til at gøre det sværere at stave rigtigt. Mange glemmer de stumme bogstaver. Hvad hedder verberne i infinitiv (navneform)? Skriv dem ind i skemaet. Mangler der et d eller g et sted? verbets infinitiv Vildænderne blev skut af jægerne. Mors gave var valt af børnene. Jeg har ikke fortrut mine ønsker. Dyrene har ikke lit, hvis de er blevet bedøvet. Danny solte alle juletræer på en time. Moster sover nu, for hun har slit og slæbt. Hele familien er pænt klæt juleaften. Kan du lave en regel om de stumme bogstaver i skemaet herover? Skal der sættes et stumt d ind i sætningerne herunder? Hvorfor/hvorfor ikke? Svar på linjerne. Bedstefar har hvit skæg ligesom julemanden. og Var det got juleteater, de havde lavet i 5.b? 8

9 Vælg en forstavelse til hver sætning. Vælg mellem følgende forstavelser: op, ind, for, til, be, om, til, af, for. Faster blev syg før julefrokosten og måtte melde bud. Hun talte en gang en julehistorie for os børn. Da hun var barn, ringede hun til julemanden, men der var taget. Før hun ringede, var hun så spændt, at hun var lige ved at svime. I nogen tid fik hun lidt ekstra sorg. Senere fik hun nu et godt tryk af julemanden. Hun undrede sig aldrig over, at oldefar altid først kom bage, når julemanden var gået. Da faster var helt lille, var hun nærmest elsket i julemanden. Sæt forstavelserne be eller for foran disse ord og skriv sætninger med ordene. Nogle af ordene kan bruge begge forstavelser. søge dele vare løb tro tvivle byde sætte Vi besøger oldemor på plejehjemmet i juledagene. 9

10 Dobbeltkonsonanter Vokaler kan have både en lang og en kort udtale. Ex.: I side udtales i et langt, mens i sidde udtales i et som et kort i, og det lyder som et slapt i, næsten e. Kig på vokalen, sortér ordene herunder og skriv dem i den ramme, de hører til. side, skulle, læse, masse, skule, pile, læsse, mase, vise, bane, liget, ligget, hanner, ligge, læge, trykke, lægge, vane, føder, pille, række, fødder, hane, visse med lang vokal med kort vokal Kender du forskel? Om man staver et ord med enkelt eller dobbeltkonsonant, giver i mange tilfælde en stor forskel. På næste side skal du vælge de rigtige ord i rammen, skrive dem ind i sætningerne og strege dem ud i rammen efterhånden. 10

11 Dobbeltkonsonant (fortsat) poten potten hulerne hullerne biler biller pilede pillede puder pudder halen hallen mase masse lige ligge tiger tigger stile stille kaserne kasserne karet karret Julemandens grå kat slikkede risengrød af og. Derefter hoppede den op i med julemors julepynt. Her fik den færten af en mus, som væk og ind i et af bag dørkarmen. Katten blev forvirret og vred og løb derefter ud i, hvor alle gaverne lå og ventede på at blive pakket ind. Her lå til drengene og en tøjdyr. Katten lurede, indtil den lavede et højt spring ind i en stor af stribet stof. Katten nærmest vendte i luften og landede i en lyserød med to hvide heste foran. Her lå den helt og håbede på, at ingen havde set dens fejltagelse. Skriv nu selv to sætninger med det resterende ordpar så du viser, at du kan kende forskel. 11

12 Ordklasser Find ud af hvilken ordklasse de markerede ord tilhører. Bearbejdet tekst fra Kenneth Bøgh Andersens Julemandens død proprier substantiver verber numeraler adjektiver præpositioner Men nu skulle det ikke spolere hans gode julehumør. Det skulle så ikke gå ud over de børn, der i år havde gjort sig fortjent til en gave. Han lænede sig atter ind over bogen, hvor børnene ikke stod i alfabetisk orden. Børnene stod i geografisk orden. x Albert Lund, læste han højt og rystede den lille glaskugle, der stod på bordet. Bag glasset hvirvlede sneen op, og mellem de dansende fnug dukkede femårige Albert op. Han befandt sig på en havgrøn græsplæne, og øvede sig i at drible med en fodbold. Hvor beskedent. Mon ikke du også vil blive glad for et par målmandshandsker? Og hvem har vi så? Christel Amundsen Kuglen blev rystet igen, og bag glasset vinklede Christel, syv år, til ham. Hun fortsatte med at lege med det dukkehus, hun ønskede sig, og som nisserne i Legetøjsværkstedet snart ville gå i gang med at bygge og som Christel om til sin store glæde ville pakke ud om nøjagtig treogtyve dage. Næste side, næste barn, næste gave. Christian Bülow, et skateboard, Sofie Rømer Oversø, en spejderkniv. Ikke nødvendigvis deres højeste ønske, men utvivlsomt noget, de vil blive glade for. 12

13 Fremmedord Find ordet der passer til tegningen. Ordene står nederst på siden. Skriv ordet under billedet. morter gæstebud mistelten kandelaber manchetknap krucifiks montre niche madonna present palet medaljon 13

14 Find 10 fejl i teksten Sæt streg over de ord der er skrevet forkert i teksten om Aruld og Hermund og skriv dem rigtigt på linjerne under teksten. Brug eventuelt ordbog. En fejl optræder to gange, men tæller som en. Bearbejdet tekst fra Kenneth Bøgh Andersens Julemandens død i Arulds drøm sitter den døde nisse sig pluselig op, men han bliver ikke fårskrækket, og selv om Hermund ikke åbner øjene, er det, som om han kigger på ham, da han siger: Hvad er dit højste ønske? Og Aruld svarer: At intet af dette var sket. Men det er sket, siger Hermund, og hans øjen låg glider op, og det blik, der møder Aruld, er ikke dødt, men så fuldt af liv, at han overraskt træder et skrit til bage. Så hvad er dit højste ønske? 14

15 Hvad sker der i december? Den 1. december: Den 4. december: Den 11. december: Den 13. december: Den 18. december: Den 21. december: Den 24. december: Den 25. december: Den 26. december: Den 31. december: Første låge i julekalenderen åbnes 2. søndag i advent 3. søndag i advent Luciadag 4. søndag i advent Vintersolhverv Juleaften Juledag 2. juledag Nytårsaften Hvorfor synes du, at december er anderledes end de andre 11 måneder på året? 15