Analyseklare datamaterialer i DDA Sundhed
|
|
|
- Kjeld Steensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Analyseklare datamaterialer i Sundhed Listen viser datamaterialer, der er fuldt kontrollerede, og som både teknisk og indholdsmæssigt er fuldt tilgængelige for nye analyser, dvs. de er fuldt analyseklare. Materialerne er grupperet inden for temaerne Forebyggelse/ Sundhedsfremme, Sundhedstjenesteforskning og Specifikke Sygdomme. Datamaterialerne er kategoriseret under deres primære emne. I slutningen af listen vises en oversigt over de helt bredspektrede undersøgelser. I rækken af øvrige datamaterialer i Sundhed findes ligeledes mange veldokumenterede materialer. Disse medtages i listen, efterhånden som dokumentationen kontrolleres og standardiseres. Listen er senest opdateret d. 14. maj 2012 FOREBYGGELSE / SUNDHEDSFREMME Alkohol, rygning og narkomisbrug Alkoholforbruget i den voksne befolkning Alkoholforbruget på danske arbejdspladser Forebyggelse og behandling af alkoholmisbrug Forebyggelse og behandling på misbrugsområdet i amterne Forebyggelse og behandling på misbrugsområdet i kommunerne Hovedstadens Center for Prospektive Befolkningsundersøgelser (HCPB) (Kohorte) Rygning på arbejdspladsen Arbejds- og miljømedicin Arbejdsmiljø inden for IT-branchen (ARIT) Arbejdsmiljø og arbejdsfravær i P&T, postdivisionen Arbejdsmiljø og forplantning, VII Arbejdsmiljø og forplantning, VI Arbejdsmiljø og forplantning, V Arbejdsmiljø og forplantning, IV Arbejdsmiljø og forplantning, III Arbejdsmiljø og forplantning, II
2 Arbejdsmiljø og forplantning, I Arbejdsmiljø og helbred i slagteribranchen Arbejdsmiljø på døgninstitutioner for åndssvage, boenheder Arbejdsmiljø på døgninstitutioner for åndssvage, personale Arbejdsmiljøundersøgelse for de fynske typografer Arbejdsmiljøundersøgelse for DSB's lokomotivpersonel Arbejdsmiljøundersøgelsen Arbejdsmiljøundersøgelsen Bageres arbejdsmiljø Bedriftssundhedstjenesten: organisation Bedriftssundhedstjenesten: personale Bedriftssundhedstjenesten: organisation Bedriftssundhedstjenesten: personale Buschaufførers arbejdsmiljø i tre storbyer Danske kvinders helbred og arbejdsmiljø Danske sælgeres arbejdsmiljø Gartneres arbejdsmiljø og helbred, Odense Indeklima og trivsel på danske arbejdspladser Indeklima, stress og helbred, baseline Indeklima, stress og helbred, opfølgning efter 1 år Jord- og betonarbejderes arbejdsmiljø Kontorarbejdets psykiske og sociale konsekvenser, Århus Amt Lægemidler og arbejdsmiljø, kvindelige bryggeriarbejdere Lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred Nordhavnsværftsundersøgelsen Nordiske arbejdsmiljøundersøgelser, De Serigrafers arbejdsmiljø Specialarbejderes arbejde, helbred og førtidspension Sunde arbejdspladser i sundhedssektoren, baseline Sunde arbejdspladser i sundhedssektoren, follow-up Svejseres og elektrikeres arbejdsmiljø og helbred Udmeldte og efterlønsmodtagere blandt bagere
3 Indeklima og psykosociale forhold Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Forbedring af det psykiske arbejdsmiljø og nedbringelse af sygefravær (baseline) Forbedring af det psykiske arbejdsmiljø og nedbringelse af sygefravær (follow-up) Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø (VIPS) Ernæring Danskernes kostvaner Kostundersøgelse (24 timers kostinterview) The European Youth Hearth Study I Kostundersøgelse (24 timers kostinterview) The European Youth Hearth Study II Ung idræt kostdel (24 timers kostinterview), baseline Ung idræt kostdel, baseline Ung idræt kostdel, follow-up Fysisk form og aktivitet Graviditet, familieplanlægning, fødsel og børn Amning og faktorer der påvirker ammeforløbet Arbejdsforholdenes betydning for graviditet Blødningsmønstret hos årige kvinder i Danmark Fertilitet og erhverv i Danmark Forbrugerundersøgelse: graviditet og fødsel Fødsel eller provokeret abort Gravide lønmodtageres trivsel på arbejde efter fødsel og orlov Graviditet blandt apoteksassistenter Graviditetsundersøgelsen på Rigshospitalet Infertilitetskhorte (forskningsprojekt COMPI), baseline
4 Infertilitetskohorte (forskningsprojekt COMPI), 1 års follow-up Lev sundt for to Skolelægejournalregistret Småbørns sygdom og dens sociale konsekvenser Prævalens af overvægt og fedme blandt treårige i Aalborg Kommune Lægemidler og alternativ medicin Psykosociale forhold Fysisk handicappedes vilkår Handicapundersøgelsen Kønsaspekter i lægers karriereforløb Levevilkårene for psykisk sårbare Sociale ressourcers betydning for forløbet af sygdom Sundhedsplejerskers viden om omsorgssvigt over for 0-3-årige Yngre lægers sociale og arbejdsmæssige vilkår Ældre Det sociale netværks omsorg for ældre mennesker Fremtidens ældre Longitudinel ældreundersøgelse (UNICLAS) Ældres kost og helbred (Roskildeundersøgelsen) SUNDHEDSTJENESTEFORSKNING Befolkningens brug af og syn på den primære sundhedstjeneste Betalingsvilje for forebyggelse af trafikulykker, opfølgning Betalingsvilje for forebyggelse af trafikulykker
5 Brugerundersøgelse i Odense 1995: modtagere af hjemmehjælp Brugerundersøgelse i Odense 1995: beboere på plejehjem Efterspørgsel efter tandlægeydelser Efterspørgslen efter tandlægeydelser og sygeforsikring Hospitalsindlæggelser i Storstrøms Amtskommune Patienttilfredshedsundersøgelse, Fyns Amt Patienttilfredshedsundersøgelse, Fyns Amt Patienttilfredshedsundersøgelse, Fyns Amt: Patienter fra andre amter Skadestueundersøgelsen på Fyn Sygdomsmønstret i almen praksis, Århus Amt Vagtlægeordningen på Fyn Danskernes forebyggelsespolitiske holdninger Allergi SPECIFIKKE SYGDOMME OG MEDICINSKE TILSTANDE Hjerte og kredsløb Evaluering af forebyggelse af hjertekarsygdomme i Slangerup Forebyggelse af hjertekarsygdomme i Slangerup Udvikling af insulinresistens-syndromet og abdominal adipositas og hermed associerede kardiovaskulære risikofaktorer (GEMINAKAR) Hjerne og nerver Levevilkår for voksne med epilepsi medlemsundersøgelse Partnere til mennesker med epilepsi Levevilkår for unge med epilepsi Levevilkår for børn med epilepsi, Hud og hår 5
6 Infektioner Kræft Kost, kræft og helbred Ukrudtsmidler og kræft Luftveje Mave/tarm og stofskifte Muskler, led og knogler Psyke Ungdomspsykiatrisk efterundersøgelse Tænder Danskernes tandtilstand Ulykker, skader og selvmord Levevilkår for arbejdsskadede personer Selvmordsforsøg i Fyns Amt en interviewundersøgelse Selvmord i Fyns Amt Tilskadekomst i Odense Sygehus' optagelsesområde Urinveje og kønsorganer Urinvejsinfektionssygdomme
7 BREDSPEKTREDE UNDERSØGELSER Copenhagen Male Study (Kohorte) Copenhagen Male Study (Kohorte) Copenhagen Male Study (Kohorte) Copenhagen Male Study (Kohorte) DIKE's undersøgelse af sundhed og sygelighed i Danmark. Det Danske Sundhedsregister I Omnibus 94, Det Danske Tvillingeregister (Kohorte) SFI-omnibus: Helbred og førlighed Sundhedsadfærd blandt årige Sundhedsadfærd hos skoleelever Tvillingeundersøgelsen Sundhedsprofil for Region Nordjylland og 11 nordjyske kommuner Skolebørnsundersøgelsen (HBSC) Skolebørnsundersøgelsen (HBSC) Skolebørnsundersøgelsen (HBSC) Skolebørnsundersøgelsen (HBSC) Skolebørnsundersøgelsen (HBSC) Monitorering af unges livsstil og dagligdag (MULD) Monitorering af unges livsstil og dagligdag (MULD) Monitorering af unges livsstil og dagligdag (MULD) Monitorering af unges livsstil og dagligdag (MULD) Monitorering af unges livsstil og dagligdag (MULD) Monitorering af unges livsstil og dagligdag (MULD)
8 IDENTIFIKATIONSREGISTRE Mellemkohorten i Det Danske Tvillingregister (tvillinger født ) Sessionsregistret over danske tvillinger Opdateret: 14.maj
Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune
Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision
Sundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Forebyggelsespakke Overvægt
Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard [email protected] Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord
Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Den følgende sundhedspolitik er et udtryk for det fremtidige sundhedsarbejde i Kerteminde Kommune. Politikken skal tydeliggøre, hvordan de overordnede
Det handler om din sundhed
Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,
Prioritering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker
Prioritering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker. Sundhedskonsulenterne har gennemgået alle emnerne for forebyggelsespakkerne og ud fra omfang
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Bilag 1: Fakta om diabetes
Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide
Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide
Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark
Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?
Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved
Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?
Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,
Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse
Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj 2015 Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse Hvad er fakta Psykiatriske patienter har: - større overdødelighed 3 Forventet levetid
MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND
FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Sundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version
Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig
Den Nationale Sundhedsprofil
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser
Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015
Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens
Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.horsenssundby.dk
Layout og tryk: Grafisk afd. Horsens Kommune, oktober 2009 Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens Tel.: 76 29 36 75 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.horsenssundby.dk SUND BY Sundhedsvisionsdag
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010
Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Befolkning i Slagelse Kommune
Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan
Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8
Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg
Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE H.C. Andersens Hotel Den 20. september
Anna Paldam Folker Forskningschef, seniorrådgiver, ph.d. [email protected] HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 2017 H.C. Andersens Hotel Den 20. september MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? Positiv
Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:
Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt
FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed
2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder
Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.
Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab
gladsaxe.dk Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som
SUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta
Slagelse Kommune. Hvordan udvikles et fælles sprog der kan skabe grundlag for tværfaglig- og tværsektoriel koordinering?
Slagelse Kommune Hvordan udvikles et fælles sprog der kan skabe grundlag for tværfaglig- og tværsektoriel koordinering? Om os Den 16. største kommune i Danmark 77.500 indbyggere Ca. 7.260 medarbejdere
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau
Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte
SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen
SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT Signe Benzon Larsen Disposition Social position Social position og brystkræft Årsager til sociale forskelle Livsstil og overlevelse Social position Social
SUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
