Prioritering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker
|
|
|
- Laurits Steffensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Prioritering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker. Sundhedskonsulenterne har gennemgået alle emnerne for forebyggelsespakkerne og ud fra omfang og alvorlighed sammenholdt med Struer Kommunes sundhedspolitik og De Nationale Mål for danskerne sundhed prioriteret dem i en gruppe og. Prioritering dækker den rækkefølge, som forebyggelsespakkerne foreslås implementeret i, men det skal bemærkes, at alle forebyggelsespakkerne forventes implementeret på sigt. Det bemærkes endvidere, at anbefalingerne i forebyggelsespakkerne i varierende omfang allerede er implementeret, hvilket betyder, at en forebyggelsespakke, som ikke bliver prioriteret i første omgang, ikke er ensbetydende med, at der ikke arbejdes med området. Sundhedsudvalget i Struer Kommune har besluttet, at der skal arbejdes med en revidering af den nuværende sundhedspolitik, som udløber med udgangen af Sundhedskonsulenterne finder det vigtigt, at der er en sammenhæng mellem implementering af forebyggelsespakkerne og sundhedspolitikken. Forebyggelsespakke Fysisk ktivitet Mad og Måltider Tobak lkohol Mental Sundhed Seksuel Sundhed Overvægt Stoffer Solbeskyttelse Indeklima i Skoler Hygiejne Sundhedskonsulenternes prioritering Herunder kommer en kort gennemgang af hver enkelt forebyggelsespakke og sundhedskonsulenternes kategorisering og valgte målgrupper indenfor hver pakke. Prioritet Fysisk ktivitet Fysisk inaktivitet er et udbredt fænomen, stigende med alder der er således 13 % fysisk inaktive unge, 19 % fysisk inaktive voksne og 25 % blandt de årige og 49 % blandt de 85+ årige [1]. Fysisk inaktivitet er stigende blandt børn og unge, og socialt udsatte børn er mindre aktive end andre børn [2]. Det er desuden kendt, at udviklingshæmmede og psykisk sårbare mennesker er mindre aktive end befolkningen generelt. Hvis fysisk inaktive danskere som minimum opnår at blive moderat fysisk aktive, vil det årligt medføre knap 4500 færre dødsfald i Danmark, 2,6 mio. færre henvendelser til almen praksis, ca færre hospitalsindlæggelser, 3,1 mio. færre fraværsdage fra arbejde og ca færre tilfælde af førtidspension [3]. Et dødsfald relateret til fysisk inaktivitet sker godt år for tidligt for både mænd og kvinder. 1
2 ørn, der er fysisk aktive mindre end 1 time dagligt, har en markant højere forekomst af motoriske vanskeligheder (ca. 22 %) end børn, der er aktive mere end én time daglig (ca. 7 %). I Struer Kommunes sundhedspolitik er fysisk aktivitet et prioriteret emne, og i De Nationale Mål handler mål 7 om, at flere skal bevæge sig i hverdagen [4, 5]. Sundhedskonsulenterne anbefaler, at forebyggelsespakken Fysisk ktivitet prioriteres i gruppe og med fokus på børn og unge, ældre over 80 år og socialt udsatte. Mad og Måltider Det er veldokumenteret, at et usundt kostmønster i samspil med andre faktorer kan medføre overvægt, underernæring og en række livsstilssygdomme samt tab af funktionsevne og tidlig død. 17 % af den voksne befolkning i Struer har et usundt kostmønster, hvilket er betydeligt flere end i resten af region Midtjylland [1]. I Danmark er ca. 20 % af de ældre i ældreplejen undervægtige, og ca. 40 % af beboerne på landets plejehjem er i risiko for at blive det [6]. 6 ud af 10 børn og unge spiser for meget sukker. Derudover får børn og unge for meget fedt og for lidt frugt, grøntsager, kostfibre og fisk. I Struer Kommunes sundhedspolitik prioriteres forebyggelse tidlig i livet højt, bl.a. at der bliver større fokus på tidlig opsporing og iværksættes målrettede indsatser med sundhedsfremme og forebyggelse for familier med børn, som har særlig risiko for dårlig sundhed og helbred [4]. Mål 6 i De Nationale Mål lægger op til at færre børn skal være overvægtige [5]. Sundhedskonsulenterne anbefaler, at forebyggelsespakken Mad og Måltider prioriteres i gruppe, og med fokus på børn og unge, ældre i hjemmeplejen og på plejecentre samt udviklingshæmmede og psykisk sårbare. Tobak Årligt dør danskere som følge af rygning, og storrygere dør i gennemsnit 8 10 år for tidligt [7]. Halvdelen af rygerne dør før 70 års alderen. Rygning øger risikoen for en lang række alvorlige sygdomme så som lungekræft, hjerte-kar- sygdomme og KOL. Rygning medfører årligt mere end 2,5 mio. fraværsdage på arbejdsmarkedet, 2,7 mio. ekstra kontakter til almen praksis og ekstra indlæggelser om året. Selvom der ses et fald i andelen af rygere, er der stadig 18 % dagligrygere i den voksne befolkning [1]. landt unge er der 14 % dagligrygere. ndelen af rygere er uens fordelt i forskellige befolkningsgrupper, for eksempel er der dobbelt så mange rygere blandt kortuddannede, og blandt borgere med psykisk sygdom ryger 32 % dagligt. Struer Kommune ønsker at være en røgfri kommune [4]. I sundhedspolitikken står blandt andet, at man vil arbejde for at alle, der ønsker hjælp til rygestop, kan få en professionel støtte og vejledning, og at kommunens borgere ikke begynder at ryge. I De Nationale Mål indgår også et punkt om, at flere danskere skal vælge et røgfrit liv [5]. Sundhedskonsulenterne anbefaler, at forebyggelsespakken Tobak prioriteres i gruppe. 2
3 lkohol Et for højt alkoholforbrug har store konsekvenser, ikke bare for den der drikker, men for hele familien [1]. Personer med et stort forbrug af alkohol dør 4 5 år tidligere end andre. Et storforbrug af alkohol har desuden konsekvenser i form af øget kriminalitet, arbejdsskader, trafikuheld, sygefravær, tab af tilknytning til arbejdsmarkedet, skilsmisser og omsorgssvigt af børn. 22 % af befolkningen i region Midtjylland har et risikabelt alkoholforbrug. På landsplan drikker 21 % af drenge og 12 % af piger på 15 år alkohol mindst én gang om ugen, og alkohol debut er typisk ved årsalderen [2]. Ca danske børn mellem 0 og 18 år vokser op i familier med alkoholproblemer [8]. lkohol er ikke direkte omfattet af Struer Kommunes sundhedspolitik, men det fremgår dog, at Struer Kommune vil arbejde for, at der bliver større fokus på tidlig opsporing af helbreds- og sundhedsrelaterede problemer hos børn og unge, og at der iværksættes målrettede indsatser for familier med børn, som har særlig risiko for dårlig sundhed og helbred [4]. lkohol er prioriteret i De Nationale Mål, hvor der står, at færre skal have et skadeligt alkoholforbrug, og at alkoholdebuten skal udskydes blandt unge [5]. Sundhedskonsulenterne anbefaler, at forebyggelsespakken lkohol prioriteres i gruppe, og voksne både med og uden arbejde, børnefamilier og unge prioriteres højt. Mental Sundhed Langvarig dårlig mental sundhed har konsekvenser både for den enkeltes muligheder for at leve et godt liv og for udvikling og forløb af sygdom [9]. Personer med dårlig mental sundhed har oftere en uhensigtsmæssig adfærd i forhold til rygning, alkohol, fysisk aktivitet og kostvaner. Mentale helbredsproblemer er årsag til 50 % af alle langtidssygemeldinger og 48 % af alle førtidspensioner. Ensomhed har vist sig at være på niveau med rygning og alkohol som risikofaktor for død. ørn og unge med mentale problemer har oftere indlæringsproblemer og sværere ved at gennemføre skolegang og uddannelsesforløb. 20 % af de årige på landsplan har et eller flere tegn på dårlig mental sundhed i deres daglige liv[2]. 38 % af Struer Kommunes unge har et højt stressniveau [10]. 24 % af de voksne i Struer har nogenlunde eller dårlig selvvurderet trivsel og livskvalitet [1]. 10 % af danske ældre over 75 år angiver, at de er ensomme, dvs. at de ofte er alene, selvom de har lyst til at være sammen med andre [9]. Hvis det via en tidlig indsats lykkes at sikre et liv som selvforsørgende for ét ud af fem børn, så vil der ud over den menneskelige gevinst være tale om en samfundsøkonomisk gevinst. I Struer Kommunes sundhedspolitik er forebyggelse tidlig i livet prioriteret højt med henblik på at fastholde og udvikle sunde rammer og gode rollemodeller bredt i kommunens institutioner for at sikre god trivsel og godt helbred blandt børn og unge [4]. Sundhedspolitikken prioriterer desuden, at flere borgere trives godt med det liv de har, og at flere borgere oplever, at de selv kan handle på de udfordringer, hverdagen byder. I De Nationale Mål indgår, at både flere børn og voksne skal trives og have god mental sundhed [5]. Sundhedskonsulenterne anbefaler, at forebyggelsespakken Mental Sundhed prioriteres i gruppe, at børn og unge samt voksne med kontakt til jobcentret prioriteres højt. 3
4 Forebyggelsespakken Mental Sundhed kan enten prioriteres som en selvstændig pakke, eller man kan tænke mental sundhed ind i forbindelse med forebyggelsespakkerne Fysisk ktivitet, Mad og Måltider, Tobak og lkohol. Prioritet Seksuel Sundhed Forskning viser, at et velfungerende seksualliv kan biddrage til livskvalitet og psykosocial trivsel, men seksualitet kan også påvirke sundhed og trivsel i negativ retning. Ca. hver fjerde på 25 år har haft én eller flere seksuelt overførte sygdomme [1]. Det anslås, at sexsygdomme og uønskede graviditeter hvert år medfører hospitalsindlæggelser og ambulante hospitalsbesøg [11]. Seksuel sundhed er ikke direkte prioriteret i Struer Kommunes sundhedspolitik, men der lægges op til, at der bliver større fokus på tidlig opsporing af helbreds- og sundhedsrelaterede problemer hos børn og unge [4]. Seksuel sundhed er heller ikke omtalt i De Nationale Mål [5]. Sundhedskonsulenterne anbefaler, at forebyggelsespakken Seksuel Sundhed prioriteres i gruppe, med særlig fokus på børn og unge. Overvægt Overvægt er et stigende problem både blandt børn og voksne. 16 % af børn er overvægtige ved indskolingen, og 24 % er overvægtige ved udskolingen [12]. Forekomsten af overvægt blandt børn og unge mellem år er næsten fire gange højere i den laveste socialgruppe end i den højeste [13]. landt voksne i Struer Kommune er 37 % moderat overvægtige og 19 % svært overvægtige [1]. Sundhedsvaner grundlægges i barneårene, og 70 % af de, der er overvægtige som unge, bliver det også som voksne. Overvægt, især svær overvægt, er forbundet med en øget risiko for at udvikle sygdom som for eksempel type 2 diabetes, hjerte- kar sygdom og flere former for kræft, foruden psykosociale konsekvenser i form af stigmatisering. Livskvaliteten er svækket hos overvægtige børn, som udsættes for drilleri og mobning, hvilket kan føre til isolering og manglende social tilpasning. Overvægt er ikke direkte prioriteret i Struer Kommunes sundhedspolitik, men der lægges op til, at der bliver større fokus på tidlig opsporing af helbreds- og sundhedsrelaterede problemer hos børn og unge [4]. Færre børn skal være overvægtige ifølge De Nationale Mål [5]. Sundhedskonsulenterne anbefaler, at forebyggelsespakken Overvægt prioriteres i gruppe, med særlig fokus på børn og unge og de laveste socialgrupper. Ved at prioritere forebyggelsespakkerne Fysisk ktivitet, Mad og Måltider og Mental Sundhed, forventer sundhedskonsulenterne, at man derigennem løser nogle af udfordringerne med overvægt. Stoffer rug af hash og andre stoffer har mange sociale konsekvenser så som kriminalitet, vold, manglende bolig, manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, manglende uddannelse og brudte familierelationer [14]. På landsplan er der årligt ca. 250 dødsfald relateret til stoffer. Ca er i behandling for stofmisbrug, heraf knap mellem år. 4
5 38 % af unge har prøvet hash. Siden 2010 er der en lille stigning i udbredelsen af hash, men et mindre fald i udbredelsen af andre stoffer [1]. En indsats i forhold til stofmisbrug er ikke direkte prioriteret i Struer Kommunes sundhedspolitik, men der lægges op til, at der bliver større fokus på tidlig opsporing af helbreds- og sundhedsrelaterede problemer hos børn og unge [4]. I De Nationale Mål er emnet heller ikke berørt [5]. Sundhedskonsulenterne anbefaler, at forebyggelsespakken Stoffer prioriteres i gruppe, med særlig fokus på børn og unge. Solbeskyttelse Op til 90 % af alle tilfælde af kræft i huden kan relateres til UV- stråling fra den naturlige sol eller solarier [15]. Hvert år får personer konstateret kræft i huden heraf ca modermærkekræft. Næsten dagligt dør en dansker af kræft i huden. Danmark ligger på en global fjerdeplads, når det gælder nye tilfælde af modermærkekræft. Fokuseres der på unge kvinder år, er Danmark på førstepladsen. 1 ud af 8 danskere får konstateret kræft i huden inden 75 års alderen. Solbeskyttelse er ikke direkte prioriteret i Struer Kommunes sundhedspolitik, men der lægges op til, at der fastholdes og udvikles sunde rammer og gode rollemodeller bredt i kommunens institutioner [4]. I De Nationale Mål er solbeskyttelse ikke berørt [5]. Sundhedskonsulenterne anbefaler, at forebyggelsespakken Solbeskyttelse prioriteres i gruppe, med særlig fokus på børn og unge, kvinder og folk, der arbejder udendørs. Indeklima i Skoler Indeklima omfatter elementerne luft, lyd, lys og temperatur [16]. Udformningen af bygninger, herunder ventilations- og akustiske forhold og inventar, er væsentlige forhold af betydning for indeklimaet. Danske skoler har i stort omfang problemer med for højt co 2 - koncentration. Hyppige tegn på dårlig luftkvalitet er irritation i øjne, næse og svælg, hoste og træthed, hovedpine, koncentrationsbesvær samt dårligere indlæringsevne. Regulering af temperaturen har stor effekt i forhold til at løse koncentrationskrævende opgaver. Således øges andelen af beståede elever med to fire procent, for hver grad temperaturen sænkes fra 25 til 20 grader. Hvis temperaturen holdes på grader for stillesiddende arbejde, kan der opnås op til 20 % højere udbytte. Indeklima i skoler er ikke specifikt nævnt i Struer Kommunes sundhedspolitik, men der lægges vægt på at fastholde og udvikle sunde rammer og gode rollemodeller bredt i kommunens institutioner for at sikre god trivsel og godt helbred blandt børn og unge [4]. Ligeledes prioriteres større fokus på tidlig opsporing af helbreds- og sundhedsrelaterede problemer hos børn og unge. Indeklima i skoler er ikke nævnt i De Nationale Mål [5]. Sundhedskonsulenterne anbefaler, at forebyggelsespakken Indeklima I Skoler prioriteres i gruppe. Hygiejne Mangelfuld hygiejne bidrager til udbredelsen af smitsomme sygdomme [17]. Smitsomme sygdomme kan 5
6 være en stor belastning for den enkelte borger og rammer også samfundet i form af sygefravær og tabt arbejdsevne. Infektionssygdomme er årsag til stor sygdomsforekomst i alle aldre og er en af de hyppigste årsager til sygdom hos børn. Små børns infektioner er påvist som årsag til ca. 40 % af forældres fravær fra arbejde. f danske børn (0 15 år), der har været akut syge indenfor de seneste 14 dage, blev 14 % af dem hjemme fra skole eller daginstitution, 5 % af dem besøgte eller havde kontakt med læge, og knap ½ % af dem blev indlagt på hospital. En epidemi med sæsoninfluenza skønnes at kunne ramme op til en femtedel af den danske befolkning med øget dødelighed til følge. Overdødelighed pga. sæsoninfluenza forekommer overvejende hos borgere over 65 år. Særligt borgere med KOL, hjerte-kar-sygdom og diabetes er i højrisikogruppen danskere dør hvert år af følgevirkninger til influenza under en influenzasæson. Socialt udsatte (fx hjemløse eller misbrugere) har en markant overhyppighed af indlæggelser i forhold til den generelle befolkning, også hvad angår infektionssygdomme. Hygiejne er hverken omtalt i Struer Kommunes sundhedspolitik [4] eller i De Nationale Mål [5]. Sundhedskonsulenterne anbefaler, at forebyggelsespakken Hygiejne prioriteres i gruppe, med særlig fokus på børn, ældre kronisk syge og socialt udsatte. 6
7 Litteratur 1. Larsen F, Friis K, Lasgaard M, Pedersen MH, Sørensen J, Jakobsen LM, Christiansen J: Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner. ind 1 og 2. arhus: CFK * Folkesundhed og Kvalitetsudvikling; Rasmussen M, Pedersen TP, Due P, red: Skolebørnsundersøgelsen København: Statens Institut for Folkesundhed Forebyggelsespakke Fysisk ktivitet. København: Sundhedsstyrelsen yrådet: Sundhedspolitik Struer kommune Regeringen: Sundere liv for alle. Nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år. København; Forebyggelsespakke Mad & Måltider. København: Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakke Tobak. København: Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakke lkohol. København: Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakke Mental Sundhed. København: Sundhedsstyrelsen ndersen PV, Poulsen S, Schnohr C, Nielsen L, Hjortbak MR, Larsen F: Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner unge. arhus: Folkesundhed og Kvalitetsudvikling; Forebyggelsespakke Seksuel Sundhed. København: Sundhedsstyrelsen Data fra Struer Kommunes sundhedspleje. Struer Kommune Forebyggelsespakke Overvægt. København: Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakke Stoffer. København: Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakke Solbeskyttelse. København: Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakke Indeklima I Skoler. København: Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakke Hygiejne. København: Sundhedsstyrelsen
Hvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
SUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
SUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.
Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?
Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik
Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik 2016-2019 V. Centerchef Ulla Callesen Sundheds- og Omsorgscentret Tirsdag den 25. september 2018 Den kommende time Resultater fra sundhedsprofilen Sundhedspolitikken
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet
Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8
Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune
Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget
REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Udfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL
FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på
Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning
Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition:
1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune
1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste
Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune
Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale
Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd
Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...
Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn
Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet
Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune
Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål
gladsaxe.dk Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som
Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune
Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver
Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014
Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en
Sundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN
SEMINARRUNDE 7 UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Eva Michelle Burchard Specialkonsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL 24. Oktober 2017 Arrangør: Danske Ældreråd Hvad er på programmet? Den sundhedspolitiske
Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21
Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......
Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (2.000 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (600 personer i kommunen) 16 10 12 9
Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
