Sundhedspolitikken i MSO

Transkript

1 Sundhedspolitikken i MSO indsatser og det tværmagistratslige samarbejde Annemarie Zacho Broe, sundhedschef i Sundhed og Omsorg og Otto Ohrt, leder af Sundhedsstrategisk Stab i Sundhed og Omsorg 1

2 Sundhedspolitikken den todelte opgave Udmøntning af sundhedspolitikken i MSO Strategisk ansvar for sundhedspolitikken på tværs 2

3 Det tværgående strategiske ansvar Udvikling Udmøntning og implementering på tværs Opfølgning Samlet model Nationale mål Sigtelinjer Vi vil arbejde for Indsatsspor Indsatser Indsatsteori Indsatsteoretisk grundlag Indsats/forandringsteori Handleplaner Spor og ansvar Formål og omfang Indhold og organisering Målgruppe Forventet effekt Indikatorer og procesmål Sammen om Mere sundhed Målhieraki Nationale mål Aarhus indikatorer Budget og mål Eksisterende mål Sundhedsredegørelse Evaluering 2018/2019 3

4 Se på din kerneopgave med sundhedspolitikbriller Robusthed Medborgerskab Arbejdsmarkedsparathed, empowerment Foreningsliv, frivillighed Socialt netværk, relationer Læring, trivsel Tidlig og rettidig indsats Uddannelse Sund og veluddannet arbejdsstyrke Aktiv deltagelse Grøn mobilitet Forurening, klimatilpasning Uafhængighed Bæredygtighed, liveability Natur og grønne områder 4

5 Udmøntning i MSO Handleplaner Spor, indsats og ansvar Formål og omfang Indhold og organisering Målgruppe + Ulighed i sundhed Trivsel Bevægelse Rygning Alkohol Mad og måltider Lighed 1 SPIR MSO (Jonna Winther) At bruge arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner som sundhedsfremmende arenaer SPIR er en strategisk indsats, der skal medvirke til sundere rammer om borgernes liv Sparring til at sætte sundhed på dagsorden på et overordnet og strategisk plan, samt sundheds-tilbud til enkelte medarbejdere Forventet effekt Indikatorer Procesmål Sammen om sundhed Større arbejdsglæde, At medarbejdere og Antal arbejdspladser Samarbejde med: mulighed for at leve elever forbedrer og uddannelsesi- Uddannelses- et sundere liv, bedre deres motivation for nstitutioner, der institutioner og helbred, bedre at leve sundt og benytter Spir arbejdspladser arbejdsmiljø mm dermed forbedrer sundhedsadfærd Studerende /elever primært på erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt primært kortuddannede på private og kommunale arbejdspladser Mere sundhed for pengene Der uddannes hvert sted SPIR ambassadører Cirka 65 konkrete indsatser i MSO Blanding af kerneydelser og nye prioriterede indsatser alene og i samarbejde på tværs 5

6 Mere lighed i sundhed Spor 1: Målrettede indsatser til udsatte grupper Spor 2: Udvikling af metoder til at nå nye målgrupper. Udviklingsspor Spor 3: Sammenhæng i behandlingen af og forebyggelse af psykiske og somatiske sygdomme Bedre trivsel for børn og voksne Spor 1: Tidlig indsats, forebyggelsesstrategi og forældre-samarbejde Spor 2: Styrket sammenhæng i sundheds- social- og beskæftigelsesindsatserne Spor 3: Tidlig opsporing af mistrivsel og forebyggelse af langvarig stress Spor 4: Trivselsfremmende rammer og strukturer Færre rygere Spor 1: Forebyggelse af rygestart, fremme af røgfrie miljøer og rekruttering til rygestop Mindre alkohol Spor 1: Tidlig opsporing ved frontpersonale Spor 2: Forebyggende indsats mod sundhedsskadeligt forbrug af alkohol Spor 3: Opgør med tabuet om alkoholafhængighed Færre tykke børn Spor 1: Adgang for borgerne til at vælge sund mad og sunde spisemiljøer Spor 2: Målrettede indsatser til at holde normalvægten/forebygge overvægt Mere bevægelse Spor 1: Fremme af bevægelse og øget fysisk aktivitet for motionsuvante grupper Spor 2: Fremme af en sund og naturlig bevægelseskultur i alle Aarhus Kommunes institutioner Spor 3: Fremme af aktiv transport og bedre anvendelse af byens rum til fysisk aktivitet 6

7 Konkrete eksempler på arbejdet med ulighed i sundhed i Folkesundhed: 1) Alkohol (KRAM) 2) Ensomhedsbekæmpelse 3) Nye veje 4) Forebyggelse af demens 5) Derudover. Sundhedscafeerne Dit Liv Din Sundhed Globus1 Gravid & Sund Spir (arbejdspladsindsats) Mænds mødesteder Forebyggelige indlæggelser Plejeboliger til udsatte ældre Projekt Lige Adgang til Kommunale Sundhedstilbud 7

8 For at sikre lighed i sundhed er vi afhængige af: Sundhed i kerneopgaven på tværs Fokus på, hvad der virker! Politisk opbakning og engagement Det tværsektorielle samarbejde: Lighed i sundhed i sundhedsaftalen Medborgerskab som robusthedsfaktor 8

9 Nye vinkler i forhold til byrådsdebatten Foreningslivet som en mere aktiv aktør for at reducere uligheden i sundhed Fællesskaber i civilsamfundet som et aktivt element i at undgå indlæggelser Muligt samspil mellem idrætsforeninger og patientforeninger Hvilken rolle skal kulturen spille i forhold til lighed i sundhed? Hvilke nye fællesskaber og muligheder kan vi skabe, for at psykisk sårbarhed og mistrivsel ikke udvikler sig 9

10 Hvad giver drøftelsen anledning til i forhold til udmøntningen i MSO? Hvordan kan drøftelsen om ulighed i sundhed tages med ind i andre udvalg? 10