Vores Skole i et globalt perspektiv
|
|
- Birgitte Ebbesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vores Skole i et globalt perspektiv Et politisk udspil Indledning Danmark oplever i disse år en række grundlæggende forandringer forårsaget af en øget globalisering og nye teknologiske landvindinger. Disse nybrud forandrer de kulturelle, politiske, organisatoriske og teknologiske rammer, som vi lever i, som vi uddanner os i, og som vi arbejder i. Den internationale arbejdsdeling er under kraftig forandring, og særligt i Asien sker der en imponerende stigning i vidensniveau og konkurrenceevne. Danske virksomheders konkurrencevilkår er ændret som følge af denne udvikling, hvor politiske magtforhold i verden forandres og påvirkes af nye klima- og miljømæssige problemstillinger. Alt dette betyder nye krav og udfordringer til fremtidens skole i Danmark. Med udgangspunkt i partnerskabet Vores Skole i et globalt perspektiv har Danske Skoleelever, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, Skole og Samfund, KL og DI formuleret et politisk udspil med konkrete anbefalinger til et udsyn for folkeskolen i forhold til den globale nutid og fremtid. Titlen Vores Skole understreger, at vi alle har et medansvar for at styrke skolen og sikre, at alle elever lykkes i skolen. Håbet er, at fællesskabet om Vores Skole kan være med til at inspirere og motivere alle parter i og omkring folkeskolen til at indgå i partnerskaber med fokus på at udvikle skolen. Undertitlen i et globalt perspektiv er valgt, fordi der er behov for et globalt mind-set, der skal integreres i hele skolen, og som skal ruste eleverne til at begå sig i en global verden. Globalt mind-set skal her forstås, som en mental indstilling til globalisering, som blandt andet handler om at forstå globaliseringens udfordringer, være åben og imødekommende over for andre nationaliteter og kulturer samt blive bedre til fremmedsprog. Det handler også om at tage ansvar for sig selv og have vilje til at tage et medansvar for det fælles bedste. Udgangspunktet for Danmark er godt. Der er masser af dygtige og motiverede unge. Men det er helt afgørende, at vi får alle med. Vi har behov for, at alle unge i skolerne uanset national og kulturel baggrund bliver endnu dygtigere. Børn og unge er samfundets vigtigste ressource. Den ressource kan udfoldes bedre, hvis skolen indrettes efter det. 1
2 Indsatsområde 1 Bedre overgang til ungdomsuddannelserne Mål 1: Målet er elever, der indgår i meningsfulde fællesskaber og har muligheder for at udvikle egne potentialer så langt som muligt, og som alle er motiverede og rustede til at gennemføre en ungdomsuddannelse Regeringens målsætning om, at 95 pct. af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, er både nødvendig, ambitiøs og fremsynet, og det kræver en ekstraordinær indsats. Det er afgørende, at skolen løfter alle elever. Vi skal have en skole, hvor alle elever lykkes og bliver livsduelige mennesker. Det er ikke kun snæver faglighed, der skal i fokus. Det skal også lysten og motivationen til viden og læring, for faglighed og lysten til at lære hænger sammen. Vi deler således statsministerens ambition om, at eleverne når de forlader folkeskolen skal have samme videbegær og lyst til læring, som den første skoledag. Det er en særlig udfordring at løfte den svageste gruppe af elever, hvor næsten 20 procent af en ungdomsårgang ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Men skolen skal ikke være ene om at gøre alle elever uddannelsesparat. Forældre og virksomheder bør inddrages som positive ressourcer i forhold til at løfte opgaven. Samtidig er der behov for nytænkning og et langt bedre samarbejde og sammenhæng mellem skolerne, ungdomsuddannelserne og Ungdommens Uddannelsesvejledning omkring udskolingen. PISA-undersøgelserne viser, at eleverne gennemsnitligt klarer sig bedre i en velfungerende enhedsskole med reel undervisningsdifferentiering, end i skoler med tvungen niveaudeling. Den danske enhedsskole skal udvikles og indrettes efter, at alle elever har evner og potentialer, som skolen skal forstå at udfordre endnu bedre og udvikle så langt som muligt. Derfor bør der sikres gode muligheder for, at eleverne når deres mål f.eks. gennem bedre undervisningsdifferentiering. Hvis det generelle uddannelsesniveau skal løftes, skal alle elever opleve succes i skolen og være motiverede til at lære mere. Alle elever skal være en del af noget, som de synes giver mening, og hvor de har succes. Samtidig bør alle elever også være en del af noget, som er svært og udfordrende, så de både har en styrkeposition og noget at strække sig efter. 2
3 Indsatsområde 2 Styrket og bredere faglighed Mål 2: Målet er elever, der forstår og formår at samarbejde og kombinere viden med henblik på at skabe ny viden af værdi for sig selv og andre i og udenfor skolen I takt med den globale udvikling stiger kravene til at kunne analysere og forstå en mangfoldig omverden. At kunne bidrage til at løse globale problemer og at kunne tænke nyt bliver kvalifikationer, der i endnu højere grad skal udvikles i Danmark. Danske unge skal have stærke faglige, analytiske og praktiske færdigheder og kunne tænke ud af rammen for at være fremtidens opfindere af nye produkter og services. Det stiller krav om styrket faglighed, som handler om at kunne anvende de erhvervede kundskaber og færdigheder på en kreativ og innovativ måde. Sammen med analytisk evne, samarbejdsevne, selvstændighed, initiativtagen og evnen til kritisk tilgang til problemløsning er det alt sammen elementer i den faglighed, som eleverne skal udrustes med i skolen. Det fordrer en skole, hvor fagene integreres endnu mere, således at eleverne også opnår viden og færdigheder ved at kombinere flere forskellige fag og faglige hovedområder og forstår enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdensopfattelse. Eleverne skal i alle fag lære at tænke uden for boksen og være kreative. Og f.eks. rummer naturfagene gode muligheder for at styrke elevernes skabende og innovative kompetencer, og der kan derfor med fordel laves forløb, hvor de praktiske og naturfaglige fag med fordel integreres og kombineres. Kombinationen af fagene i et tværfagligt samarbejde kan være med til at give eleverne ny motivation og nye indgangsvinkler til fagområderne og lære elever med forskellige faglige eller praktiske styrker at samarbejde. 3
4 Indsatsområde 3 Kompetente medarbejdere Mål 3: Målet er elever, der bliver motiverede, inspirerede og udfordrede af kompetente medarbejdere Det er vigtigt, at skolen udnytter mangfoldigheden blandt medarbejderne og deres spidskompetencer i forhold til at understøtte skolens mange strategiske mål og opgaver, og bliver endnu bedre til at bringe forskellige professioner i spil for at styrke samarbejdet om børnene. Al forskning og undersøgelser peger på, at næst efter forældrenes opbakning om eget barn og skolen som helhed, er dygtige professionelle lærere den enkeltfaktor i skolen, der har størst betydning for elevernes udbytte af undervisningen. For at kunne håndtere undervisningen af forskellige elever i enhedsskolen, skal lærerne være dygtige til at undervisningsdifferentiere. Lærernes evner og muligheder for at undervisningsdifferentiere bør styrkes gennem forskning og efteruddannelse. Især tre lærerkompetencer har betydning for elevernes udbytte af undervisningen: Fagdidaktisk kompetence (at analysere den enkelte elevs behov og anvende de undervisningsmetoder m.v., der er bedst i den konkrete situation), klasseledelseskompetence, og relationskompetence. Disse kompetencer bør styrkes i fremtidens grunduddannelse og i lærernes efter- og videreuddannelse, og de skal bringes i anvendelse i skolens undervisning, hvor lærernes professionelle råderum danner udgangspunkt for prioriteringer i undervisningsopgaven i dialog med ledelsen. Det stiller krav til fremtidens læreruddannelse, der i højere grad skal være professionsrettet og bygge på forskning. Og det stiller krav til, at læreruddannelse og skolerne er i stand til at rekruttere de rigtige og de bedste kandidater. De nye udfordringer både indadtil og udadtil stiller også krav til skolens ledere. Det er dokumenteret, at god skoleledelse er afgørende for, at skolen lykkes. Skolelederne skal derfor have kompetencer inden for personaleledelse og strategisk, pædagogisk og administrativ ledelse. Lederne skal sikre retning og kvalitet i skolens arbejde, være værdisættende og udvikle strategier for skolens rammer og læringsmiljø i tæt samspil med skolebestyrelsen, forvaltning, skolens medarbejdere, elever og øvrige samarbejdsparter. Ledere og medarbejdere skal kunne udvikle skolens praksis ud fra analyse af viden og resultater fra forskning og praksis. Det forudsætter blandt andet et stærkt ledelsesmæssigt fokus på at omsætte viden til ny praksis folkeskolen. 4
5 Indsatsområde 4 Bedre organisering og udvikling af skolens arbejde Mål 4: Målet er elever, der bruger evalueringerne som udgangspunkt for at lære mere, og som anvender deres digitale færdigheder i et åbent læringsrum De globale forandringer sker med stor hastighed, og den øgede globalisering opløser kulturelle, geografiske og teknologiske grænser. Grænserne mellem skole, hjem og fritid er under forandring, og skolens opgaver bliver mere sammensatte. Den teknologiske udvikling herunder særligt brugen af IT - er kommet ind i skolen og giver mulighed for nye og differentierede lærings og arbejdsformer. Dette har naturligvis konsekvenser for organiseringen af skolen og dens læringsrum. Kommunerne, skolelederne og lærerne skal bruge deres muligheder og kompetence til at styre og organisere skolen som en moderne og fleksibel vidensarbejdsplads. Alle elever skal udnytte deres fulde potentiale. Det betyder, at skolen skal have de rigtige undervisningstilbud til alle. Vi skal fokusere på de arbejdsopgaver og organisationsformer, som er effektive og som fremmer målet om, at alle elever får størst muligt udbytte af undervisningen. Dokumentation indgår derfor som en vigtig del af kommunernes og skolernes arbejde med evaluering af undervisningen på elev-, klasse- og skoleniveau. Der skal fortsat være fokus på, at dokumentation skal være meningsfuld, så den kan bruges som grundlag for fremadrettede evalueringer af den enkelte elevs potentialer og dialog om skolens resultater på alle niveauer. Eleverne skal evalueres på deres samlede faglige færdigheder, der også omfatter sociale og personlige kompetencer. 5
6 Parternes fælles anbefalinger til fornyelse og fremtidssikring af folkeskolen På baggrund af målene i de 4 indsatsområder, har parterne i Vores Skole formuleret 9 handlingspunkter, der tager udgangspunkt i den eksisterende viden om, hvad der virker i skolerne, og som peger på konkret handling nu og her. Derudover har parterne formuleret 9 udviklingspunkter, der på forskellige måder understreger behovet for forsøg og forskning for at udvikle viden om, hvad der virker. Samlet set har punkterne til formål at medvirke til fornyelse og fremtidssikring af folkeskolen. Konkrete handlingspunkter 1. For at sikre bedre overgang til ungdomsuddannelserne og forberede alle elever til videre uddannelse, skal skolerne gøre brug af mulighederne for gennem eksempelvis holddannelse og valgfag at tilrettelægge differentierede undervisningsforløb kombineret med vejledning for eleverne i klasse, der imødekommer deres individuelle ønsker og behov. 2. Der skal øget fokus på, hvordan skolerne gennem en målrettet og prioriteret tidlig indsats kan sikre, at færre elever udskilles til specialiserede tilbud, så ressourcerne anvendes til at sikre bedre undervisning til alle elever. 3. På nationalt plan skal de gode erfaringer med en særlig indsats for bedre læsning i indskolingen videreføres på mellemtrinnet og i udskolingen. Der skal sættes konkrete mål for reduktion i antallet af langsomme og usikre læsere inden for en femårig periode. 4. Der skal etableres en ny model for en del af lærernes efteruddannelse, hvor der på tværs af kommuner og skoler udvikles fælles udviklingsforløb og aktionslæring, der bygger på viden fra forskning og undersøgelser. 5. Læreruddannelsen skal opprioritere de studerendes kompetencer og træning i at analysere og anvende undervisningsmetoder med dokumenteret effekt, samt undervise og kommunikere vha. IT. 6. Der skal udarbejdes evalueringsværktøjer, der kan støtte skolens ledelse i at skabe overblik over bl.a. trivsel og elevernes faglige progression til støtte for analyse og dialog med medarbejdere og forvaltning. 7. Naturfagene skal styrkes både ved at styrke naturfagsblokken og sikre linjefagsuddannede lærere i fagene. Her og nu skal der gøres en ekstra indsats for at sikre kvalificerede lærere til at undervise i naturfagene f.eks. ved at styrke de faglige miljøer i og på tværs af skolerne. 6
7 8. Kommunerne og skolerne skal indgå i et aktivt og strategisk samarbejde med skoler eller uddannelsesinstitutioner i andre lande for at styrke skolernes globale perspektiv og internationale relationer. 9. Skole- og virksomhedssamarbejdet skal intensiveres og udvikles, eksempelvis ved at de lokale virksomheder spiller en mere aktiv rolle, som en positiv ressource i skolens arbejde. Strategiske udviklingspunkter Vores Skole inviterer andre interesserede til et bredt samarbejde om folkeskolen, som vil diskutere skolens udvikling, fremme særlige indsatser og etablere laboratorier. Samarbejdet vil bl.a. fokusere på: 1. Behovet for en ny fagrække, måden at tænke fag på, integration af forskellige fagområder samt behovet for at udvide skolernes mulighed for at tilbyde differentierede forløb fra klasse. 2. Forskning i effekt af modersmålsundervisning i en dansk kontekst. 3. Forsøg med læreruddannelse, der bygger på forskning. 4. Inddragelse af viden fra forskning ind i skolernes praksisfelt, så lærerne i højere grad kan bygge deres undervisningsmetoder på forskningsbaseret viden om det, der er bedst for elevernes læring. 5. Hvordan kompetencerne kreativitet og innovation kan tydeliggøres i fagenes mål, og hvilke forskellige typer af prøver og evalueringer, der bør etableres som konsekvens af det. 6. Behovet for at sikre en større grad af internationalisering i den danske skole eksempelvis ved at give bedre muligheder for at tilbyde undervisning på andre sprog i alle fag, så det tilgodeser danske og udenlandske børn. 7. Hvordan kommunerne og skolerne kan hjælpes til at sikre et generelt IT-løft med henblik på at fremme elevernes læring, rationalisere skolens drift og sikre bedre kommunikation. 8. Udvikling af praksis for, hvordan skolerne kan inddrage forældrene og lokalsamfundet som positiv ressource i forhold til undervisningen. 9. Hvordan kvalitetsrapporten fastholdes som værktøj, der understøtter dialog, skolernes sammenligning, læring og udvikling. Hensigten er at afdække sammenhængen mellem rammer, pædagogiske processer og de gode resultater. 7
Hornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereStrategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1
Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og
Læs mereStrategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1
Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Indsatser Principper Pejlemærker Vision Strategi Fremtidens folkeskole 2012- Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereForslag til indsatsområde
D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereStavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan
Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur
ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereKo m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014
En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mereVi ved, hvad der skal til
Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Skolebestyrelsens principper Indhold Indledning... 3 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 4 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål...
Læs merearbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen
Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Læs merearbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen
Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereKvalitet i specialundervisningen
Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.
Læs mereVejen til. Fremtidens skole. i Skanderborg Kommune
Vejen til Fremtidens skole i Skanderborg Kommune Forord Indledning Politiske visioner Indsa Sammenhængende børnepolitik Vejen til fremtidens skole i Skanderborg Kommune tager udgangspunkt i den politiske
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereKøbenhavn, 15. september 2010
København, 15. september 2010 PARTNERSKAB OM FOLKESKOLEN Indledning Danmarks Lærerforening bakker op om forslaget til et nationalt partnerskab om folkeskolen. Forslaget ligger helt i tråd med vores ønske
Læs mereEn fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.
En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereSkoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.
Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4 Folkeskolerne i Danmark slog den 1. august 2014 dørene op til første skoledag i den nye folkeskolereforms tegn. Ambitionerne for
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereLinjer og hold i udskolingen
Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereBaggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:
Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereDen inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013
Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereTænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos
Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos SFO Tænketank Danmark Vi mener, at alle der arbejder i og
Læs mereMålet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker:
Indledning At oprette en profil eller faglige linjer betyder, at ledelsen og skolebestyrelsen skal beslutte, hvilke faglige og værdimæssige prioriteringer man ønsker på skolen. Profiler og faglige linjer
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereUbberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn
Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen
Læs mereDebat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?
Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør
BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2019-22 Børn og unge der tør 1 DET HAR JEG ALDRIG PRØVET FØR, SÅ DET KLARER JEG HELT SIKKERT! PIPPI LANGSTRØMPE Indledning I Børne- og Ungepolitikken for 2019-22 ønsker vi som byråd
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
Læs mereJobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune
Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil
Læs mereSkolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :
Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer
Læs mereStrategi faglighed, fornyelse og fællesskab
Strategi 2016-2020 faglighed, fornyelse og fællesskab Strategi 2016-2020 strategi Strategigruppens arbejde med de indkomne forslag fra strategidagen Vores vision er, at vi vil sende ansvarlige, nysgerrige
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereSkolepolitik
Trivsel Rammer Læring Ansvar Børn og Ungdom April 2008 Indhold Indledning... 3 Trivsel... 6 Læring... 8 Ansvar... 9 Rammer... 10 Fra politik til handling... 11 Bilag: Idékatalog... 12 2 Indledning Rebild
Læs mereBØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET
2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.
Læs merePolitik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune
Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes
Læs mereStrategi Greve Gymnasium
Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereStrategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle
Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mere1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen?
1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? Vores børn skal gå på den skole, som giver det bedste og det mest spændende undervisningsforløb. På Frisholm
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereAlle børn skal lære mere
Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen
Læs mereTalentstrategi. for folkeskolen
Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i
Læs mere