Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
|
|
|
- Lucas Kvist
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
2 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1
3 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole 9b: Jeg har det godt med mine kammerater i skolen 9c: Jeg har det godt med mine lærere i skolen 2
4 9d: Jeg synes elever og lærere har det godt med hinanden på skolen 9e: Jeg er sikker på, at jeg vil klare mig godt i skolen 2a: Jeg finder ofte på nye måder at gøre tingene på 2b: Jeg synes, det er spændende, når jeg skal finde nye måder at gøre tingene på 3
5 2c: Når jeg skal lære noget nyt, finder jeg ud af, hvordan det passer sammen med det, jeg allerede har lært 3a: Jeg kan godt se, når andres ideer er bedre end mine 3b: Jeg er god til at prøve, hvad der virker, inden jeg vælger den endelige idé 4
6 3c: Jeg er god til at få den bedste idé til at blive til noget 3d: Jeg er god til at få mange ideer sammen med andre 4a: Jeg kan lide at løse problemer, jeg ikke har mødt før 5
7 4b: Når der er noget, jeg ikke forstår, prøver jeg at finde ud af det 4c: Når jeg skal lære noget svært, prøver jeg at finde ud af, hvad det er, jeg ikke forstår 5a: Jeg kan lede arbejdet i en gruppe, så vi når det, vi skal 6
8 5b: Jeg kan arbejde sammen med de fleste elever i klassen 5c: Jeg lærer mest, når jeg arbejder sammen med andre elever 6a: Jeg ved hvilke mål, jeg skal nå i de fleste af mine fag 7
9 6b: Jeg ved, hvilke mål jeg skal nå i dansk 6c: Jeg ved, hvilke mål jeg skal nå i matematik 6d: Jeg ved, hvilke mål jeg skal nå i engelsk 8
10 6.1a: Jeg har en individuel elevplan med de mål, jeg skal nå 6.1b: Læreren har udarbejdet en plan for de mål, vi skal nå i klassen 7a: Jeg får ofte opgaver, der er svære, men som jeg godt kan løse 9
11 7b: Jeg får ofte opgaver, der er for nemme 8a: I de fleste fag ved jeg, hvad jeg skal gøre for at blive bedre 8b: Mine lærere fortæller mig, hvad jeg er god til 8c: Mine lærere fortæller mig, hvad jeg skal blive bedre til 10
12 8.1a: Hvor ofte får du at vide, hvad du skal gøre for at blive bedre i dansk? 8.1b; Hvor ofte får du at vide, hvad du skal gøre for at blive bedre i matematik? 11
13 8.1c: Hvor ofte får du at vide, hvad du skal gøre for at blive bedre i engelsk? 10a: Jeg tænker tit på, hvordan jeg kan blive bedre i skolen 10b: Jeg tænker tit på det, jeg lærer i skolen 10c: Jeg er med til at bestemme hvilke mål, jeg skal nå 12
14 11a: Jeg har ro til at arbejde i timerne 11b: Lærerne er gode til at skabe ro i klassen 11c: Jeg er tryg på skolen 13
15 11d: Jeg er tryg i klassen 14
16 3. Forældrenes svar 1a: Jeg får tilstrækkelig information fra lærerne om mit barns indsats i skolen 1b: Jeg får tilstrækkelig information fra lærerne om mit barns adfærd i skolen 1c: Jeg får tilstrækkelig information fra lærerne om mit barns resultater i skolen 15
17 1d: Jeg har et klart billede af, hvordan mit barn klarer sig i skolen 1e: Jeg har et klart billede af, hvordan mit barn kan gøre det endnu bedre i skolen 16
18 1.1a: Hvor ofte får du information om dit barns indsats? 1.1b: Hvor ofte får du information om dit barns adfærd? 1.1c: Hvor ofte får du information om dit barns resultater? 17
19 2a: Jeg har et klart billede af, hvordan jeg kan støtte mit barns læring 2b: Lærerne hjælper mig til at forstå, hvordan jeg kan støtte mit barns læring 18
20 3a: Jeg bruger den viden, jeg får fra lærerne om mit barns indsats, adfærd og resultater til at støtte mit barn i at lære 19
21 4. Lærernes svar 9a: Skolen har ambitiøse mål og har en klar forventning om at skabe gode resultater for skolens elever 9b: Skolens ledelse stiller tydelige krav om konstant at forbedre resultaterne for skolens elever 9c: Jeg har indgående kendskab til de krav, ledelsen stiller 20
22 9d: Jeg har indgående kendskab til de forventninger, som ledelsen har til os som lærere 10a: Skolens ledelse sikrer, at skolens mål omsættes til praksis 21
23 10b: Ledelsen sætter dagsorden for den pædagogiske praksis på skolen 11a: Ledelsen følger op på resultaterne af min undervisning 11b: Ledelsen følger op på resultaterne af lærerteamets undervisning 22
24 12: Skolens ledelse er generelt synlig i skolens undervisningsmiljø 12.1: Hvor ofte er ledelsen fysisk til stede i din undervisning? 12.2: Hvor ofte observerer ledelsen systematisk din undervisning? (her tænkes på, hvor lederen observerer undervisningssituationen og det faglige indhold) 23
25 13a: Det er et centralt mål for skolen, at evaluering skal understøtte kvalitetsudvikling af undervisningen Der er en fælles forståelse blandt skolens ledelse og lærere om mål for evalueringen af undervisningen 14a: Jeg har været i dialog med ledelsen om mål for evaluering af undervisningen 24
26 14b: Jeg diskuterer mål og indhold i evaluering på møder mellem ledelse og lærere 15: Jeg arbejder aktivt for at praktisere skolens mål for evalueringskultur 16a: Skoleledelsen interesserer sig for, hvad der sker i undervisningen 25
27 16b: Skoleledelsen ved, hvad jeg foretager mig i min undervisning 17a: Skoleledelsen deltager som sparringspartner og vejleder, når jeg udvikler undervisningen 17b: Jeg er i konkret dialog med ledelsen om min undervisning 26
28 18a: Skoleledelsen bidrager gennem en målrettet pædagogisk linje aktivt til, at skolen når de ønskede resultater for elevernes udbytte af undervisningen 18b: Ledelsen hjælper mig til at nå de ønskede resultater 18c: Jeg følger den formulerede pædagogiske linje i min undervisning 27
29 19a: Skoleledelsen tydeliggør krav om tryghed og arbejdsro på skolen 19b: Skoleledelsen følger op på kravene til tryghed og arbejdsro 19c: Jeg arbejder aktivt for at skabe tryghed og arbejdsro for eleverne i undervisningen 28
30 20: Jeg giver eleverne positive tilbagemeldinger på deres præstationer 21: Der gennemføres hyppig evaluering af undervisningen 22: Der gennemføres hyppig evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen 23a: Jeg er i stand til at tilrettelægge og gennemføre undervisningen i mine fag på mange forskellige måder 29
31 23b: Jeg ved hvilke tilrettelæggelsesformer, der særligt tilgodeser bestemte elevgruppers behov 24: Jeg tilrettelægger undervisningen, så hver enkelt elev kan opnå progression i henhold til de behov, evalueringen af eleven viser, de har 30
32 25: Jeg fortæller forældrene, hvordan de konkret kan støtte deres børns læring 26: Langt hovedparten af forældrene bruger den viden, som jeg formidler om elevernes resultater og indsats til at støtte deres børns læring 27: I vores team inddrager vi altid den nyeste viden om didaktik i tilrettelæggelsen af undervisningen 31
33 28a: I vores team drøfter vi ofte de enkelte elevers indsats, resultater og adfærd 28b: I teamet tager vi stilling til, hvordan undervisningen kan tilrettelægges efter elevernes individuelle behov 28c: Jeg har indenfor det sidste skoleår justeret undervisningen, så den passede bedre til elevgruppens behov 32
34 28.1: Hvor tit diskuterer du med dine kolleger, hvordan du/i kan gøre undervisningen bedre? 29a: Jeg varierer min undervisning med hensyn til metoder 29b: Jeg varierer min undervisning med hensyn til træning af grundlæggende færdigheder 33
35 29c: Skolens ledelse understøtter mulighederne for, at undervisningen kan tilrettelægges fleksibelt 29.1: Hvordan fordeler din undervisningstid sig ca. på følgende undervisningsformer? Elevernes kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde 34
36 35
37 30a: Jeg tager stilling til, hvordan elever med særlige behov kan integreres i den almene undervisning 30b: Det almene undervisningstilbud og specialundervisningen samarbejder om udvikling af metoder til at sikre integration af elever med særlige behov 30c: Skolen udarbejder planer for, hvordan hver enkelt elev med særlige behov kan fastholdes i det almene undervisningstilbud 36
38 30d: Kommunalbestyrelsen har formuleret et mål for samarbejde mellem lærere i almene undervisningstilbud og specialundervisning om udvikling af undervisningsmetoder til at sikre integration af elever med særlige behov i den almene undervisning 31a: Jeg kan i samarbejde med mine kollegaer prioritere ressourcer til fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen 31b: Skolens ledelse prioriterer ressourcer til fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen 37
39 31c: Kommunalbestyrelsen prioriterer res-sourcerne således, at elever der er visiteret til specialundervisning modtager un-dervisningen på distriktsskolen 32a: Jeg får faglig sparring fra ressourcepersoner således, at elever med særlige behov kan fastholdes i den almene undervisning 38
40 32b: Skolens ledelse prioriterer, at jeg eller skolens lærere hurtigt får hjælp eksempelvis i form af faglig sparring omkring et barn med særlige behov 33a: Jeg har en klar opfattelse af, hvornår en elev skal visiteres til specialpædagogisk bistand 33b: Jeg oplever, at elever med særlig behov identificeres og visiteres ensartet 39
41 33c: Kommunen har klare retningslinier for, hvornår elever med særlige behov skal modtage et alment undervisningstilbud, og hvornår eleverne skal modtage specialundervisning 34a: Undervisningen af elever med særlige behov sker struktureret efter en bestemt tilgang eller metode 34b: Undervisningen af elever med særlige behov sker i et roligt miljø 40
42 35a: Jeg har en klar opfattelse af, at alle elever har potentialer 35b: Mine kolleger har en klar opfattelse af, at alle elever har potentialer 35c: Skolens ledelse understøtter, at vi på skolen tager udgangspunkt i elevernes ressourcer og potentialer uanset hvilken baggrund, ele-verne har 41
43 36a: Jeg arbejder aktivt på at etablere gode relationer til elever med særlige behov 36b: Mine kolleger arbejder aktivt på at etablere gode relationer til elever med særlige behov 36c: Jeg arbejder aktivt for, at mine elever har det godt med hinanden 42
44 36d: Jeg synes, elever og lærere har det godt med hinanden 37a: Jeg giver elever med særlige behov tilbagemeldinger på selv små fremskridt 37b: Jeg giver systematisk elever med særlige behov hyppigere tilbagemeldinger sammenlignet med de øvrige elever 43
45 37c: Skolens ledelse er opmærksom på, hvordan elever med særlige behov udvikler sig 44
46 5. Skoleledelsens svar 4a: Skolen har ambitiøse mål og har en klar forventning om at skabe gode resultater for skolens elever 4b: Jeg stiller tydelige krav om konstant at forbedre resultaterne for skolens elever 4c: Jeg ved, at lærerne har indgående kendskab til de krav, ledelsen stiller 45
47 4d: Jeg ved, at lærerne har indgående kendskab til de forventninger, ledelsen stiller til dem som lærere 5a: Jeg sætter dagsorden for skolens pædagogiske praksis 46
48 5b: Jeg sikrer at skolens mål omsættes til praksis 6a: Jeg følger op på resultaterne af den enkelte lærers undervisning 6b: Jeg følger op på resultaterne af lærerteamets undervisning 47
49 7a: Hvor ofte er du som leder fysisk til stede i en undervisningssituation? 7b: Hvor ofte observerer du systematisk som leder undervisningen? 8a: Det er et centralt mål for skolen, at evaluering skal understøtte kvalitetsudvikling af undervisningen 48
50 8b: Der er en fælles forståelse blandt skolens ledelse og lærere om mål for evalueringen af undervisningen 9a: Jeg har været i dialog med lærerne om mål for evaluering af undervisningen? 49
51 9b: Jeg diskuterer mål og indhold i evaluering på møder mellem ledelse og lærere 9c: Jeg følger konsekvent op på evalueringen af undervisningen og børnenes udbytte, hvis der er behov herfor 10: Det pædagogiske personale støtter aktivt skolens mål for evalueringskultur 50
52 11a: Jeg har overblik over, hvad der sker i den enkelte lærers undervisning 11b: Jeg har overblik over, hvad der sker i lærerteamets undervisning 12: Jeg er sparringspartner og vejleder for lærerne, når de udvikler undervisningen 51
53 12.1: Hvor ofte er du i konkret dialog med en lærer om vedkommendes undervisning? 12.2: Hvor stor en andel af din arbejdstid anvender du ca. på at fungere som sparringspartner og vejleder for lærere i deres udvikling af undervisningen? 13a: Jeg er tydelig i min formidling af de krav til tryghed og arbejdsro, som vi har på skolen 13b: Skolens medarbejdere efterlever skolens politik/retningslinier om tryghed og arbejdsro for eleverne 52
54 13c: Jeg arbejder aktivt for at skabe tryghed og arbejdsro for eleverne på skolen 14a: Langt hovedparten af lærerne er i stand til at tilrettelægge og gennemføre undervisningen på mange forskellige måder 53
55 14b: Langt hovedparten af lærerne ved, hvilke tilrettelæggelsesformer, der særligt tilgodeser bestemte elevgruppers behov 15: Kommunalbestyrelsen stiller tydelige krav om konstant at forbedre resultaterne for skolens elever 16a: Drøfter skoleledelsen og den kommunale forvaltning den enkelte skoles bidrag til kvalitetsrapporten? 16b: Tænkes kvalitetsrapporten sammen med kommunens målsætninger for skoleområdet? 54
56 16c: Drøfter skoleledelsen og den kommunale forvaltning løbende sammenhængen mellem kommunens og skolens mål og ind-sats? 17a: Arbejdet med kvalitetsrapporten understøtter en systematisk målstyring og kvalitetsudvikling af undervisningen på min skole 17b: Arbejdet med kvalitetsrapporten bidrager til at sætte fokus på elevernes udbytte af undervisningen 55
57 17c: Arbejdet med kvalitetsrapporten bidrager til at fremme en konstruktiv kommunal dialog om, hvordan elevernes udbytte af undervisningen kan øges 18: Der er formuleret tydelige mål om, at vores skole skal være så rummelig som mulig og forebygge, at elever bliver henvist til specialundervisning? 18.1: Hvor mange elever af skolens samlede elevtal er visiteret til specialpædagogisk bistand på skolen via PPR pr. 5. september dette skoleår? 56
58 19: Skolens ledelse understøtter mulighederne for at undervisningen kan tilrettelægges fleksibelt 19.1: Hvor stor andel af skolens undervisningstid anvendes til holddannelse? 19.2: Er den angivne andel i forrige spørgsmål af skolens undervisningstid anvendt til holddannelse baseret på dokumentation eller skøn? 20a: Jeg tager stilling til, hvordan elever med særlige behov kan integreres i den almene undervisning 57
59 20b: Det almene undervisningstilbud og specialundervisningen samarbejder om udvikling af metoder til at sikre integration af elever med særlige behov 20c: Skolen udarbejder planer for, hvordan hver enkelt elev med særlige behov kan fastholdes i det almene undervisningstilbud 20d: Kommunalbestyrelsen har formuleret et mål om samarbejde mellem lærere i almene undervisningstilbud og i specialundervisning om udvikling af undervisningsmetoder til at sikre integration af elever med særlige behov i den almene undervisning 58
60 21a: Lærerne kan i samarbejde med deres kollegaer prioritere ressourcer til fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen 21b: Skolen kan prioritere ressourcer til fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen 59
61 21c: Kommunalbestyrelsen prioriterer ressourcerne sådan, at elever der er visiteret til specialundervisning modtager undervisningen på distriktsskolen 22a: Kommunen lægger vægt på, at PPR og familieafdelingen arbejder sammen, når et barn med særlige behov skal visiteres til et specialtilbud 22b: Kommunen lægger vægt på, at PPR arbejder konsultativt og støttende for lærernes arbejde på skolen 60
62 24a: Jeg har en klar opfattelse af, hvornår en elev skal visiteres til specialpædagogisk bistand 24c: Kommunen har klare retningslinier for, hvornår elever med særlige behov skal modtage et alment undervisningstilbud, og hvornår eleverne skal modtage specialundervisningen 24b: Jeg oplever, at elever med særlige behov identificeres og visiteres ensartet 61
63 62
5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008
5.08 Indhold 5.08.1 Forord ved skolelederen...2 5.08.2 Vurdering af skolens faglige niveau...2 5.08.2.1 Skolens arbejde med kommunale fokusområder...2 Ledelse...2 Evalueringskultur...3 Faglighed og inklusion
HVOR GOD ER VORES SKOLE?
Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores
Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.
Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes
Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse
Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk
1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune
Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E [email protected] Dato: 14. april 2015
Greve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER
VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER Sydskolen har barnet i centrum og skal være et godt sted at være. Vi arbejder aktivt med både elevernes læring og trivsel Sydskolens hverdag er præget af tillid, gensidig
Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole
Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne
BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Politik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Specialpædagogisk bistand. Odder Kommune.
Specialpædagogisk bistand I Odder Kommune. Formål, ansvar, kompetence, visitation og tilbud. Dato: 25.10.11 Doc: 2011-152077 Den specialpædagogiske bistands formål. I henhold til bekendtgørelse om folkeskolens
HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E [email protected] Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Rejsehold fra Trivselscenter Ulvedal. Et af Silkeborg Kommunes specialpædagogiske tiltag
Rejsehold fra Trivselscenter Ulvedal Et af Silkeborg Kommunes specialpædagogiske tiltag Rejsehold er etableret er som som led led i Silkeborg i Kommunes specialstruktur og tilknyttet specialstruktur. et
Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole
Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu
Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning
Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Møde i Handicaprådet den 18. september 2017 Gældende fra 1. maj 2017 Formål Udarbejdet til ansatte i Lejre Kommune,
INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis
INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Uddannelsesplan på Syvstjerneskolen
Uddannelsesplan på Syvstjerneskolen Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig: Skoleleder Ulla Andersen, [email protected], tlf. 7235 7000 Syvstjerneskolen samarbejder med
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune
Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets
Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe
BM/marts 2016 Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe 1. Baggrund De lovgivningsmæssige rammer for basisundervisning for tosprogede elever findes aktuelt i folkeskolelovens
POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI
POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI Baggrund Behovet for større inklusion har igennem flere år været et politisk tema både kommunalt og nationalt. Senest har undervisningsministeren og
MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".
Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5
Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU
Inklusion i nationalt perspektiv Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU [email protected] 1 Inklusion: hvorvidt, hvordan og hvorfor Inklusion er blevet et politisk besluttet anliggende
Skolens ledelse Didaktisk leder
Skolens ledelse Didaktisk leder Ledelse af sup. undervisning og vejledning Ledelse af skolens udvikling Ledelse af ressourcemøder Faglig indsatser ift. dansk, matematik, naturfag, dansk som andet sprog
Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.
Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud
Fra elevplaner til læringsplaner i Gentofte
Fra elevplaner til læringsplaner i Gentofte Mads-Peter Galtt Konsulent, faglig- og projektleder udi det it-didaktiske og mediepædagogiske virke på 0-18 år. UPS - vi har fået en læringsplatform!!! Djøficeret
Grundoplysninger: Kultur og særkende. Muldbjergskolen et læringssted for alle
UCN: Udkast til Uddannelsesplaner på de enkelte praktikskoler og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til
Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning
Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,
Strukturklasser og indskolingsklasser
Strukturklasser og indskolingsklasser - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag
Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både
Vedrørende formandskabet for Skolerådets beretning 2011
K O MMENTARER FRA KL Vedrørende formandskabet for Skolerådets beretning 2011 KL vurderer samlet set, at beretningens hovedtemaer folkeskolens bidrag til at opfylde 95 % målsætningen og samarbejdet om de
1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.)
Resultater fra den nationale trivselsundersøgelse Spørgsmål til 0.-3. trin 10 9 8 7 6 1. Er du glad for din skole? 5 1 landet 0-3 0-3 3% 3% 2% 3% 2% 15% Ja, lidt 26% 32% 34% 36% 28% 38% Ja, meget 71% 65%
