Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Transkript

1 Naturfagene i folkeskolereformen

2 Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink: kortlink.dk/uvm/cwxh

3

4 Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis

5 Hvilke nye fag får eleverne? Med den længere og varierede skoledag indføres følgende ændringer af timefordelingen: En lektion mere om ugen i dansk i klasse En lektion mere om ugen i matematik klasse Indførelse af engelsk i 1. og 2. klasse med én lektion om ugen En lektion mere om ugen i idræt i 1. klasse En lektion mere om ugen i musik i 1. og 5. klasse En lektion mere om ugen i håndværk og design i 4. klasse Indførelse af 2. fremmedsprog i 5. klasse med én lektion om ugen og i 6. klasse med to lektioner om ugen Forhøjelse af timetallet i natur/teknik i 2. og 4. klasse med én lektion om ugen Indførelse af valgfag fra 7. klasse med to lektioner om ugen. Udover fremrykningen af valgfag bliver det også muligt for skoler og kommuner at udbyde flere forskellige valgfag end i dag. Det kan fx være valgfag om astronomi, metal/teknologiværksted og udformningen af hjemmesider Emnebaseret udskoling. Der bliver mulighed for at tone valgfagene via valgfagspakker ud fra temaer som fx innovation og naturfag Faget hjemkundskab ændres til madkundskab

6 Hvor længe skal eleverne gå i skole? Skoleugen udvides til 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse (28) 33 timer for 4. til 6. klasse (30) 35 timer for 7. til 9. klasse. (33) I perioden frem til næste folketingsvalg vil eleverne kunne få en kortere skoleuge, hvis de fravælger at deltage i lektiehjælp. (Se tal i parentes)

7 Hvornår træder reformen i kraft? Den 13. juni 2013 er der indgået aftale mellem forligspartierne og de Konservative om at gennemføre hovedelementerne i aftalen fra skoleåret 2014/2015 Skolereformen med den ændring, at lektiehjælp gøres til et frivilligt tilbud efter skoletid træder i kraft fra august 2014

8 Hvad er understøttende undervisning? Understøttende undervisning er et nyt begreb. Eleverne kan være sammen på tværs af alder/niveau og med lærere, pædagoger og andre voksne Indeholder bevægelse/motion, lektiehjælp og faglig fordybelse I de mindste klasser er den understøttende undervisning sat til at fylde 7,7 timer om ugen. På mellemtrinnet ligger timetallet på 5 6 timer og i udskolingen fra 6,2 7,2 timer.

9 Hvad er understøttende undervisning? Den understøttende undervisning skal bruges til at arbejde med en række elementer, der har betydning for, at eleverne får mere ud af den fagopdelte undervisning. Det kan fx være varierede og differentierede undervisningsformer, bevægelse, faglig fordybelse og træning i lektiecaféer og understøttende læringsaktiviteter, der har til formål at udvikle elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.

10 Hvordan inddrages pædagoger og medarbejdere med andre relevante kompetencer i skolen? Pædagoger mv. vil fx kunne støtte og supplere læreren i de fagopdelte timer Pædagoger mv. vil kunne varetage understøttende undervisning alene med eleverne I indskolingen kan pædagoguddannede varetage afgrænsede undervisningsopgaver inden for deres kompetence og de pågældendes kvalifikationer i øvrigt

11 Hvordan skal reformen løfte elevernes faglighed? Der skal gives mulighed for at arbejde med en lang række elementer, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel. Det drejer sig bl.a. om alsidig udvikling og læringsrelevante kompetencer, alsidige læringsstrategier, tilegnelsen af viden og kreativitet, motivation, refleksion, bedre undervisningsmiljø og trivsel, samarbejde mellem lærere og pædagoger, bevægelse og motion, kobling af teori og praksis og mulighed for lektiehjælp.

12 Resultatmål Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges.

13 Karakterer? Indføres der karakterer tidligere end i dag? Nej, der indføres ikke karakterer tidligere end i dag.

14 Hvor meget motion og bevægelse skal der være i skolen? På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt i løbet af den længere og varierede skoledag. Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag.

15 Hvad betyder ændringen af holddannelsesreglerne? Reglen om, at eleverne skal undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden (50 pct. reglen), ophæves for klassetrin. Niveaudelt fagundervisning skal evalueres hver måned og kan først ske efter skoleårets begyndelse.

16 Og endnu mere. Korps af læringskonsulenter Forenkling og præcisering af Fælles Mål Ole Haubo Centeret.dk

17 Naturfagene i reformen?

18 Prøver I aftaleteksten står: På baggrund af udredningen og erfaringerne fra de i gangværende forsøg med nye prøveformer udarbejdes et oplæg til videreudvikling af afgangsprøverne, hvor fokus bl.a. vil være på tværfaglige, projekt og produktorienterede prøver og prøver med brug af it. Dette oplæg forelægges aftaleparterne. Prøverne skal motivere og understøtte en moderne og tidssvarende undervisning, der også er rettet mod verden uden for folkeskolen.

19 Den fælles naturfagsprøve er udsat på ubestemt tid. De 13 flerfaglige trinmål for naturfagene er stadig obligatoriske.

20 Fælles naturfaglige trinmål Målet med de flerfaglige trinmål er, at eleverne i folkeskolen i højere grad skal opleve at naturfagene spiller sammen, ligesom de gør i det virkelige liv, fx i forskningen og den måde hvorpå vi bruger, taler om og forholder os til natur, levevilkår, ressourcer, teknologi, miljø og sundhed. Målet er, at alle elever oplever naturfag som en del af almendannelsen, og måske får nogle endda lyst til at uddanne sig inden for området.

21 Eksempel på fælles naturfaglige trinmål efter 8. klassetrin Biologi, fysik/kemi og geografi Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til At kende til grundvandsdannelse i Danmark og forhold, der har indflydelse på vores muligheder for at indvinde rent drikkevand

22 De flerfaglige trinmål i undervisningen Der kan arbejdes med flerfaglige trinmål på forskellige måder: Gennem flerfaglig undervisning, hvor fagenes timer lægges sammen. Lærerne aftaler indbyrdes deres opgaver. Ved parallelle og koordinerede forløb. Hvert fag anvender sin særlige vinkel på området. Ved koordinerede undervisningsforløb i de enkelte fag. Forløbene følger efter hinanden på hensigtsmæssig vis.

23 Undervisningens organisering i meningsfulde helheder 8.a 8.b Fysik/kemi Biologi Fysik/kemi Biologi Biologi Geografi Biologi Geografi Geografi Fysik/kemi Geografi Fysik/kemi Undervisningens organisering kan øge oplevelsen af meningsfulde helheder hos eleverne Skabe optimale muligheder for helhedsforståelse af det faglige indhold

24 Naturfag i tiden ntsnet.dk/naturfagitiden En bredt sammensat arbejdsgruppe nedsat af NTS centeret havde til opgave at afdække og belyse mulighederne for at sammentænke målbeskrivelserne for naturfagene i folkeskolen og etablere en fælles ramme for fagene. Dette er udmøntet i en rapport, hvori det anbefales, at naturfagene biologi, fysik/kemi og geografi på klassetrin moderniseres og nytænkes på en række områder. De enkelte kapitler i rapporten belyser potentialer for og barrierer mod fagenes samspil ud fra forskellige perspektiver. Rapporten inddrager relevant forskning, erfaringer fra skolens praksis samt holdninger og synspunkter, som er fremsat over for arbejdsgruppen i den dialog, som gruppen har ført med nogle af skolens og fagenes vigtigste interessenter. Rapporten anbefaler, at man går videre med hensyn til at bringe de eksisterende naturfag i et frugtbart samspil ude på skolerne, og at man politisk skaber åbning for forsøg med et helt nyt integreret naturfag.

25 Læremidler til flerfaglige naturfaglige undervisningsforløb

26 Til din undervisning ntsnet.dk/tildinundervisning Undervisningsforløb og aktiviteter målrettet undervisningen i natur, teknik og sundhed. NTS samarbejder med en række eksisterende portaler, så du får lettere ved at få overblik over de mange muligheder. Og måske er der også et forløb, du har lyst til at dele?

27 Nørdakademiet Ntsnet.dk/NØRD Dr.dk/noerdakademiet Indgang til Nørdakademiet 22 videoer, lærervejledning, spil mv. til flerfaglig undervisning i naturfagen klasse. Udviklet af DR i samarbejde med NTS.

28 Forløb på tværs Ntsnet.dk/PåTværs Indgang til 11 undervisningsforløb fra lærer til lærer til flerfaglig undervisning i naturfagene klasse. Forløb på tværs er en række undervisningsforløb, der baserer fællesfaglig naturfagsundervisning på trinmål fra de enkelte naturfag på klassetrin.

29 Inspiration til naturfagene 10 spændende undervisningsforløb ntsnet.dk/projektsyd ProjektSyd fra børnehave til ph.d. Undervisningsforløb der skal være med til at styrke interessen for natur, teknik og sundhed. Se også fysisk folder.

30 NATURFAG I SPIL viacfu.dk/naturfagispil NATURFAG I SPIL tværfagligt samarbejde mellem naturfagene Bliv fagligt opdateret og klar til samarbejdet mellem naturfagene Naturfagskonference i Naturvidenskabernes Hus onsdag den 27. november Læs mere og tilmeld viacfu.dk/naturfagispil

31 Tak for nu