VÅDOMRÅDEPROJEKT KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

Transkript

1 Til Kolding Kommune Dokumenttype Endelig rapport Dato April 2013 Teknisk forundersøgelse for muligt vådområde VÅDOMRÅDEPROJEKT KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

2 VÅDOMRÅDEPROJEKT KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR Revision 04 Dato Udarbejdet af Tore B. Bro, Peter B. Adamsen, Kristine Elisabeth Mulbjerg, Jens Aamand Kristensen Kontrolleret af Henrik Mørup-Petersen / Mads Bøg Grue Godkendt af Lone A. Clowes Beskrivelse Kær Mølleå Teknisk forundersøgelse for muligt vådområde Ref \LF PEBA Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C T F

3 KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR INDHOLD 1. Resume Indledning Projektets målsætning Forundersøgelsen Projektforslaget 2 2. Områdets udviklingshistorie Geologisk udvikling Historisk udvikling 4 3. Nuværende forhold i området Områdebeskrivelse og ejerforhold Beskyttet natur Fisk Fortidsminder Landskab og terræn Jordbundsforhold Afvandingstilstand og vandbalance Afstrømning Arealanvendelse Tilførsel af næringsstoffer til projektområdet Friluftsmæssige værdier Tekniske anlæg Forslag til fremtidig udformning Beskrivelse af løsningsforslaget Terrænhævning i projektgrænse Ny sø, lodsejers projekt Vurdering for behov for afværgeforanstaltninger Projektforslagets konsekvenser Vandbalance og vandstand Arealanvendelse og drænforhold Omsætning af næringsstoffer Konsekvenser for tekniske anlæg og omliggende arealer Konsekvenser for naturforhold Konsekvenser for landskab, kultur og friluftsliv Overslag og tidsplan for gennemførelse Anlægsoverslag Tidsplan for gennemførelse Litteraturliste 38

4 KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR BILAG Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag 10 Bilag 11 Bilag 12 Bilag 13 Bilag 14 Bilag 15 Bilag 16 Bilag 17 Bilag 18 Bilag 19 Bilag 20 Bilag 21 Bilag 22 Bilag 23 Bilag 24 Bilag 25 Bilag 26 Undersøgelsesområde Historiske kort Højdemodel Nedbørsstatistik Vandbalance for projektområdet Projektarealer og oplande Kvælstoftilførsel Opmålinger, vestlige del Opmålinger, østlige del Eksisterende forhold, dræn og tekniske ledninger Længdeprofil af eksisterende vandløb Eksisterende drænkort Projektforslag, Anlægsarbejder Projektforslag, Længdeprofil af nyt vandløb Projektforslag, Drændybder sommer Projektforslag, Drændybder vinter Projektforslag, Oversvømmelse median max. Projektforslag, 45 dage Eksisterende drændybder sommer Eksisterende drændybder vinter Eksisterende drændybder median max. Kvælstofberegninger Naturkort DEVANO Beskyttet Natur Kort over fosforprøver Fosfor analyser Bilag 27 Fosfor analyser, skema 8.8

5 1 1. RESUME 1.1. Indledning Kær Mølleå afvander et opland på ca ha, hvilket primært er fordelt på to deloplande, henholdsvis Vejstruprød Bæk med ca. 577 ha og selve Kær Mølleå med ca. 740 ha. Projektområdet er beliggende ved den nederste strækning af Kær Mølleå inden udløbet i Hejls Nor se Figur 3. Kær Mølleå er gennem projektområdet kanaliseret og uddybet. Selve projektarealet udgør 41 ha. Det er ukendt, hvornår Kær Mølleå er kanaliseret og uddybet. Af de historiske målebordsblade (perioden ) fremstår Kær Mølleå med enkelte slyngninger mellem tydeligt kanaliserede strækninger. Af de lave målebordsblade (perioden ) fremstår hele strækningen kanaliseret med drængrøfter både nord og syd for Kær Mølleå. Projektarealet er i dag overfladet afvandet til et kanaliseret forløb af Kær Mølleå og projektområdet henligger i dag primært som naturarealer under tilgroning. Projektarealet er beliggende indenfor Natura2000 område 112 Lillebælt, bestående af EFhabitatområde H96 Lillebælt og EF-fuglebeskyttelsesområde F47. Hele projektarealet består af naturarealer der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, herunder eng, mose, strandeng, sø og vandløb. I statens Devano-kortlægning af EF-Habitatnaturtyper er der kortlagt strandeng (1300), rigkær (7230) og næringsrig sø (3150) indenfor projektområdet, der udgør en del af udpegningsgrundlaget for Natura2000 området. Der er ikke registreret bilag IV arter indenfor projektområdet, det vurderes dog at Stor vandsalamander og Spidssnudet frø kan forekomme indenfor projektområdet ligesom en række flagermus antagelig fouragerer i området. I nærværende forundersøgelse er der foretaget en feltundersøgelse af naturforholdene og givet en vurdering af kvaliteten og mulighederne for områdets udvikling. Der er enkelte åbne tilløb til projektområdet og en række dræntilløb primært fra de dyrkede arealer mod nord. Inden for projektarealet findes der en lang række afvandingsgrøfter disse er dog flere steder groet til, da vedligeholdelse er ophørt. Der er derfor generelt er en høj vandstand med større åbne vandflader i projektområdet Projektets målsætning Målsætningen for forundersøgelsen er, at undersøge og vurdere det eller de optimale forslag til, hvordan der i projektområdet kan gennemføres en naturgenopretning, der kan bidrage til: A) at opfylde Vandrammedirektivet ved at tilbageholde næringsstoffer fra vandmiljøet inden udledning til Hovedvandopland 1.11 Lillebælt Jylland, B) at genskabe det hydrologiske samspil mellem Kær Mølleå og de vandløbsnære arealer, C) at forøge naturværdierne og den landskabelige værdi i projektområdet, D) at forbedre de fysiske forhold i Kær Mølleå, eksempelvis ved genslyngning samt udlægning af sten og grus.

6 2 Nærværende forundersøgelse belyser mulighederne for at gennemføre en naturgenopretning ved at skabe et vådområde med enten hævning af eksisterende vandløbsbund med stentærskler og/eller et genslynget vandløb omgivet af våde og tørre enge som ved vinteroversvømmelse af engene vil reducere udledningen af næringsstoffer til havmiljøet Forundersøgelsen Den tekniske forundersøgelse skal belyse: o Projektets tekniske konsekvenser for tekniske anlæg og lodsejere o Den mulige fremtidige arealanvendelse o Projektets reduktion af kvælstofudledningen til havmiljøet i t/ år og i kg/ha/år o Projektets konsekvenser for naturforhold, herunder Natura2000 udpegningsgrundlag og bilag IV arter o Risikovurdering af fosforfrigivelse fra projektområdet. Forundersøgelsen omfatter bl.a. nedenstående opgaver: o Indsamling af oplysninger om dræn i området o Supplerende opmåling af terræn, vandspejl og tekniske anlæg o Beskrivelse af jordbundsforhold o Beregning af vandbalance og vandføringer for eksisterende forhold og mulige fremtidige forhold ved projektets gennemførsel o Beregning af kvælstoftilførsel og -reduktion i projektområdet. o Vurdering af projektets konsekvens for naboarealer og tekniske anlæg. o Analyse af mulig påvirkning af ejendommene ved Kær Møllevej 80 o Vurdering af projektets betydning for natur og landskab. o Udtagning af fosforprøver til risikovurdering for potentiel fosforfrigivelse fra projektområdet. o Beskrivelse af løsningsforslag med anlægsoverslag og tidsplan for gennemførelse o Udarbejdelse af kortmateriale for det foreslåede projekt. I nærværende rapport er alle højdeangivelser i meter refereret til Dansk Vertikal Reference (DVR90) med mindre andet er opgivet Projektforslaget Det foreslåede projektområde modtager i dag drænvand fra markerne nord og syd for området, der via grøfter i projektområdet afvander til Kær Mølleå. Projektforslaget foreslår, at der foretages en blokering af disse grøfter ved udløbet i Kær Mølleå og at der samtidigt foretages en genslyngning af Kær Mølleå på strækningen umiddelbart nedstrøms Kær Møllevej. Herved ledes drænvandet fra det direkte opland og vandløbsvandet ud over engene, hvor kvælstof i drænvandet og vandløbsvandet kan omsættes på engene indenfor projektområdet. Kær Mølleå anlægges med et slynget forløb på de øverste ca meter (nuværende 600 m) og anlægges med et gennemsnitligt fald på ca. 0,3. Det nye tracé anlægges højere i terræn end det nuværende, således at området periodevis oversvømmes med vandløbsvand og der dermed sker en kvælstofomsætning. Hermed reduceres udledning til Hovedvandopland 1.11 Lillebælt Jylland. Det nye vandløb forlægges både syd og nord for eksisterende Kær Mølleå og forløbet tilpasses lodsejers ønske om at etablere en mindre lavvandet sø på ca m 2. Genslyngningen af Kær Mølle foretages med udgangspunkt i en afstand mellem slyngningerne på gange vandløbets bredde og vandløbssiderne anlægges med varierende anlæg, således Kær Mølleå hurtigere kan etablere et naturligt slynget forløb.

7 3 Vandstanden hæves med ca. 0,5 m i projektområdet, hvorfor de lave arealer langs vandløbet oversvømmes primært om vinteren. Projektarealet bliver ca. 41 ha. Vådområdet vil omsætte kvælstof fra Kær Mølleå ved oversvømmelse af engene. Desuden kan vandet fra de direkte oplande syd og nord for vådområdet ledes ud over engene, ved direkte afstrømning. Projektet vil kunne omsætte 5,4 t N pr. år af den samlede tilledning på 35,7 t, hvoraf de 31,3 t føres af Kær Mølleå. Vådområdet vil have en kvælstofeffektivitet på 131 kg/ha. Anlægsudgiften er vurderet til kr ,-. Der er her ikke indregnet udgifter til etablering af sø, da dette er et projekt lodsejer i udgangspunktet selv står for. De eksisterende strandenge, der er en del af udpegningsgrundlaget for habitatområdet, vil blive vådere og ca. 8 ha af strandengen vil stå mere eller mindre permanet under vand. Det vurderes at der er en risiko for at den øgede næringsstofbelastning vil påvirke strandengsområdet væsentligt i negativ retning. Strandenge er imidlertid naturligt næringsrige og dermed relativt robuste overfor en begrænset forøgelse af næringsstofbelastningen. En forbedret pleje af områderne i form af enten græsning eller høslet vil samtidig medvirke til, at de mere tilgroede dele af strandengen vil udvikle sig i gunstig retning. Selvom de eksisterende rigkær ligger marginalt højere i terrænet end de omgivne eng- og moseområder kan det stadigt ikke udelukkes, at rigkærsområderne kan blive påvirket af projektet. De eksisterende rigkær fremstår allerede på nuværende tidspunkt noget ødelagte, enten som følge af næringsstofbelastning eller som følge af manglende ekstensiv drift. En gennemførelse af projektet vil kunne forbedre plejen i området til gavn for rigkærene. Rigkærene vil samtidigt kun blive marginalt vådere og risikoen for oversvømmelser er begrænset. Der er samtidig er en opadgående vandbevægelse i områderne som vil mindske effekten af de tilførte næringsstoffer. Herudover vil projektet påvirke de nuværende eng-, moseområder der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Områderne vil blive mere våde og få tilført flere næringsstoffer, der vil dog blive skabt mere dynamiske naturområder og en bedre sammenhæng mellem de eksisterende naturområder og Kær Mølleå. Der er ikke registreret Bilag IV arter indenfor projektområdet. Det vurderes dog at bilag IV padderne Spidssnudet frø og Stor Vandsalamander kan forekomme indenfor projektområdet, ligesom der antageligt er en række flagermus der fouragerer i området. Stor vandsalamander og Spidssnudet frø vil begge have gavn af at der står vand på arealerne i længere perioder idet der herved vil skabes flere ynglemuligheder for padder. Det vurderes ikke at flagermus vil blive påvirket af projektet. For at skabe optimale forhold for flora og fauna anbefales det, at der gennemføres en pleje af engarealerne ved enten afgræsning eller ved høslet for dermed at øge naturmæssige og landskabelige værdier i området.

8 4 2. OMRÅDETS UDVIKLINGSHISTORIE 2.1. Geologisk udvikling Landskabet omkring Kær Mølle er primært dannet under og efter den sidste istid (Weichsel), hvor smeltevandstrømmen har skåret (eroderet) sig ned i underlaget og dannet den markante tunneldal ved Kær Mølle. Efter istiden har vandløbet eroderet og aflejret materiale i dalbunden på sit forløb mod Hejls Nor og Lillebælt. Efter istiden steg havet hurtigere end landhævningen i den sydvestlige del af Danmark. I jægerstenalderen lå havets overflade i en længere periode ca. 2,5 m lavere end i dag. Fra denne tid er der fundet bopladser på havbunden i 2 2,5 m dybde i Lillebælt. I nedenstående Figur 1 er der et uddrag af jordartskort for området omkring Kær Mølle. Figur 1 Jordartskort for området ved Kær Mølle. Figuren er ikke målfast ( Aflejringer umiddelbart omkring Kær Mølle består primært af glaciale aflejringer af ler ( brun farve). I selve projektområdet, der er markeret med rød cirkel, er der primært postglaciale ferskvandaflejringer af tørv ( mørkegrøn farve), gytje ( olivengrøn farve) og ferskvandsgrus ( lysegrøn farve). Af jordartskortet ses primært moræneler både syd og nord for projektområdet samt i det nærmeste opland til Kær Mølleå og Vejstruprød Bæk Historisk udvikling Af de Høje Målebordsblade udarbejdet i perioden , fremgår det, at projektområdet allerede på det tidspunkt er forsøgt afvandet. Der erkendes en lang række åbne afvandingsgrøfter og samtidig er Kær Mølleå kanaliseret og sandsynligvis uddybet på visse strækninger. Årsagen hertil var at Kær Mølle, der var sognets vandmølle fra 1600-tallet og frem til 1958, fik sejlet vare ind og ud gennem Kær Mølleå. Området ved Hejlsminde blev efter krigen i 1864 en vigtig udskibningshavn med grænsehandel.

9 5 Figur 2 Kortudsnit over projektområdet, høje målebordsblade, (grundkortfyn.dk) I ovenstående Figur 2 kan de tidligere slyngninger af Kær Mølleå erkendes enkelte af disse kan stadig ses på ortofotos Kær Mølleå dannede i perioden grænse mellem Danmark og Tyskland, hvorfor området syd for Kær Mølleå ikke fremgår af det historiske målebordsblad. Af Figur 2 kan det ligeledes ses, at der har været foretaget tørvegravninger i området. Disse tørvegrave kan delvis genfindes i projektområdet i dag. Figur 3 Kortudsnit over projektområdet, lave målebordsblade, (grundkortfyn.dk) Af ovenstående Figur 3 kan det ses, at der i perioden mellem 1899 og 1928 er foretaget yderligere reguleret ved kanalisering af Kær Mølleå, hvor de sidste slyngninger er fjernet samtidig med at der etableret flere afvandingsgrøfter med sidegrøfter. Området fremstår dog stadig, på dette kortværk, med signatur som enge/mose.

10 6 Det er usandsynligt, at hele projektarealet på et tidspunkt har været dyrket. I dag fremstår ca. 95 % af projektområdet som mere eller mindre tilgroede eng-, strandengs- og mosearealer. Af historiske ortofotos (bl.a og 2002) kan det dog tyde på, at et mindre område i det nordøstlige hjørne af projektområdet har været dyrket i omdrift. Projektområdet har gennem tiderne været præget af indtrængning af havvand fra Lillebælt, dog ikke i samme grad i periode fra slutningen af 1500-tallet og frem til Kong Frederik II lod i slutningen af 1500-tallet en dæmning med sluse bygge ved det nuværende Hejlsminde. Dæmningen blev dog gennembrudt i forbindelse med en stormflod i 1706 og blev siden ikke genopført.

11 7 3. NUVÆRENDE FORHOLD I OMRÅDET 3.1. Områdebeskrivelse og ejerforhold Projektområdet henligger i dag som naturarealer. Der er ingen afgræsning af arealerne, bortset fra et mindre område i den østlige del af projektarealet mod Hejls Nor. Umiddelbart syd for projektområdet består arealerne af dels dyrket jord og dels skovarealer. Mod nord er der primært dyrkede arealer. Kær Mølleå løber midt gennem projektområdet. Ved Kær Mølle har vandet i åen, som tidligere nævnt, været benyttet til mølledrift. Vandmøllen blev nedlagt i 1958 og det tidligere Sønderjyllands Amt har i 1990'èrne etableret en faunapassage, hvor stuvningszonen for den tidligere mølleopstemning er fuldstændigt fjernet, Kær Mølleå er genslynget gennem den tidligere mølledam. Kær Mølleå ligger i projektområdet i en meget markant bred ådal dannet som et delta af eroderet materiale typisk for strækninger af vandløb umiddelbart før udløb i havet. Med baggrund i udført opmåling og den digitale terrænmodel for området, er terrænkoten i projektområdet mellem ca. 0,00 m i den nedre del til ca. +2,3 m i den øvre del ved selve Kær Mølle. Terrænet omkring bygningen ved Kær Mølle er omkring kote +3,9 m med en opmålt sokkelkote i +4,02 m. Ved opmålingen er kældergulvet i bygningen opmålt til at være beliggende i ca. kote +3,75 m. Nord for projektområdet hæver terrænet sig markant til omkring kote +9 m, og mod syd stiger terrænet mere stejlt op til ca. kote +28 m. Mod vest er terrænet præget af de samme forhold som ved projektområdet. Ved Kær Mølle er der i 2005 etableret et minirenseanlæg af typen Biokube. Ifølge oplysninger fra producentens hjemmeside er nedgravningsdybden af dette anlæg ca. 1,3 m. Dækselkoten er ved den udførte opmåling indmålt til at være beliggende i ca. kote +3,29 m, hvorfor bunden vil være beliggende i ca. kote +2 m Ejerforhold Projektområdet ejes i dag af flere forskellige lodsejere. Den primære del af det mulige vådområde ved selve Kær Mølle ejes af Søren og Christian Riis. Søren Riis har ved opstartsmødet mellem lodsejer, Kolding Kommune og Rambøll oplyst, at planerne for selve Kær Mølle og de store arealer i tilknytning hertil er, at etablere et natur- og kursuscenter. Fokus for områdets udvikling er for lodsejer Søren Riis på, at skabe et spændende naturområde og at der med en gennemførsel af et vådområde ikke sker forringelser af det eksisterende dyreog planteliv. Lodsejer har planer om at etablere mindre søer i og i tilknytning til projektområdet. Der er således ansøgt Kolding Kommune om etablering af en ca m 2 stor sø med en vanddybde på ca. 0,5 m. Der er ikke tale om en egentlig sø, men mere et skrab i terrænet. I nærværende forundersøgelse for muligt vådområde er der i forslaget taget hensyn til placeringen af den planlagte sø Beskyttet natur Kær Mølleå er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Der er ikke udpeget en åbeskyttelselinie efter 16 langs Kær Mølleå i projektområdet. Stort set hele projektområdet er beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven og arealerne er registreret som hhv. mose, eng, strandeng og sø. Af nedenstående Figur 4 kan beliggenhed og udbredelse af de forskellige naturtyper ses. Områderne består overvejende af relativt degraderet og mere eller mindre tilgroede eng-, mose- og strandengsområder der mange steder er domineret af rørskov. Der er dog også enkelte mere værdifulde moseområder med bl.a. forekomst af butblomstret siv, der er skilleart til ekstremrigkær. En større sammenhængende skov umiddelbart syd for projektområdet er udpeget som fredskov, og der er som følge heraf etableret en skovbyggelinie, der omfatter projektområdet ved Kær Mølle. Endvidere er den østligste del af projektområdet omfattet af en strandbeskyttelseslinie.

12 8 Figur 4 3-beskyttet natur i henhold til naturbeskyttelsesloven. Natura-2000 område Projektområdet indgår som den vestligste del i et større internationalt naturbeskyttelsesområde, Natura2000 område, bestående af EF-fuglebeskyttelsesområde F47 Lillebælt og EFhabitatområde H96 Lillebælt, hvorfor projektområdet ved Kær Mølle indgår i Natura området. Kolding Kommune er i henhold til bekendtgørelsen for Natura 2000 forpligtiget til at foretage en vurdering af, om planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt.

13 9 Udpegningsgrundlaget for det internationale naturbeskyttelsesområde er i henhold til nedenstående Tabel 1: Tabel 1 Udpegningsgrundlaget for Natura2000 områder 112 Lillebælt, jf. Natura2000 plan Lillebælt. Udpegningsgrundlag for Habitatområde H 96 Naturtyper Sandbanke (1110) Vadeflade (1140) Lagune (1150) Bugt (1160) Rev (1170) Strandvold med enårige planter (1210) Strandvold med flerårige planter (1220) Kystklint/klippe (1230) Enårig strandengsvegetation (1310) Strandeng (1330) Forklit (2110) Hvid klit (2120) Arter Skæv vindelsnegl (1014) Sumpvindelsnegl (1016) Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde F 47 Fugle Sangsvane (T) Bjergand (T) Edderfugl (T) Hvinand (T) Toppet skallesluger (T) Havørn (Y) Rørhøg (Y) Engsnarre (Y) Næringsrig sø (3150) Vandløb (3260) Kalkoverdrev (6210) Surt overdrev (6230) Tidvis våd eng (6410) Urtebræmme (6430) Nedbrudt højmose (7120) Kildevæld (7220) Rigkær (7230) Bøg på mor (9110) Bøg på muld (9130) Ege-blandskov (9160) Skovbevokset tørvemose (91D0) Elle- og askeskov (91E0) Grå/grøn klit (2130) Kransnålalgesø (3140 Marsvin (1351) Plettet rørvagtel (Y) Klyde (Y) Brushane (Y) Fjordterne (Y) Havterne (Y) Dværgterne (Y) Mosehornugle (Y) Af Figur 5 fremgår det, at der indenfor Natura-2000 området er registreret både strandeng (1330) rigkær (7230) og næringsrig sø (3150). Endvidere er et mindre område umiddelbart nordvest for projektområdet registreret som habitatnaturtype 9130 Bøg på muld.

14 10 Figur 5 Kortlagte habitatnaturtyper. Figuren er ikke målfast Naturvurdering I forbindelse med nærværende forundersøgelse af muligt vådområde har Rambøll foretaget en besigtigelse af projektarealet den 15. november 2010, hvor følgende vurderinger er gjort. I vurderingen er ligeledes medtaget Kommunens såvel som Statens kortlægningsdata over området Strandeng Den østligste del af området er svagt saltpåvirket med forekomst af en række strandengsplanter. En mindre del af strandengsområdet er tidligere afgræsset, og her er der mange karakteristiske strandengsarter, herunder strand-kogleaks, harril, sylt-star, strand-asters, kryb-hvene, strandkvan, strand-vejbred, kær-svinemælk m.m. En stor del af området består dog af mere eller mindre saltpåvirket strandrørsump med dominans af tagrør. Langt det meste af strandrørsumpen kan med en forholdsvis begrænset pleje blive artsrige lavtvoksende, græssede strandenge Rigkær I overgangen til strandengen findes enkelte mindre rigkærsområder hvoraf 2 små områder ligger indenfor projektområdet. Rigkærsområderne er ligeledes tilgroede, men har dog stadig rester af en forekomst af butblomstret siv, vandnavle, kær-svovlrod, kær-snerre, sump-kællingetand, seline m.m. Rigkærene er trykvandspåvirkede og ligger marginalt højere i terrænet end de omgivne tagrørsumpe. Den nordøstligste del af projektområdet består af et trykvandspåvirket og kalkrigt moseområde der er næsten helt tilgroet i pil m.m.. Det må antages at dette moseområdeer et gammelt tilgroet rigkær. Dette område vurderes, at kunne blive et artsrigt rigkær, såfremt området bliver ryddet for vedplanter og ekstensivt afgræsset med en let kvægrace. Det centrale moseområde består af en meget tæt og våd rørsump med en forholdsvis artsfattig vegetation. Området fremstår samtidig som noget eutrofieret og det vurderes ikke at disse arealer har potentiale til at kunne udvikle sig til rigkær.

15 11 Det vestligste engområde fremstår som svagt eutrofieret med en rimelig naturkvalitet og det vurderes at dette område, med en længere varende plejeindsats, kan udvikle sig til et artsrigt rigkær. De øvrige ferske enge består af lidt tørre kulturenge med en mere artsfattig vegetation og det vurderes ikke at disse arealer har potentiale til at kunne udvikle sig til rigkær Fugle Kær Mølleå er ikke en særskilt lokalitet i Dofbasen.dk, men Hejls Nor er en lokalitet, hvorfra oplysninger fra er vurderet. Andefugle og lappedykkere vil normalt opholde sig i selve Noret, mens vadefugle, rovfugle og gæs vil være afhængige af engene ved udløbet af Kær Mølleå og Aller Å. Havørnene yngler i nærheden og træffes jævnligt i området, 5 observationer i Blå kærhøg er knyttet til engene i træktiden og som vintergæst. Der er 10 registreringer de sidste 3 år, og blå kærhøg er også set ved Rambølls besigtigelse. Der er ikke i Dof-databasen registreret ynglende vadefugle i området, men det kan skyldes, at der ikke er offentlig adgang til engene. Rastende vadefugle træffes i stort tal. De største indmeldte tal er hjejle 1800 stk., vibe 500 stk., alm. ryle 344 stk., islandsk ryle 61 stk., lille kobbersneppe 51 stk., strandskade 36 stk., dobbeltbekkasin 28 stk., klyde 12 stk.og flere arter i mindre antal. Gæs og sangsvane raster også i området i stort tal. De er afhængige af vandfladen til overnatning og engene til fouragering. Gæs og svaner er set i tal op til: Grågås 1426, sangsvane 140 og knopsvane 66. Engene ved Hejls Nor har således stor betydning for rastende og trækkende vadefugle, gæs og ænder. Det er afgørende for engfuglene, at strandengene plejes med afgræsning. Hvis engene afgræsses og bliver vådere med vandfyldte grøfter vil det give mulighed for ynglende rødben, viber, strandskade og alm. ryle Bilag IV arter Der er ikke registreret bilag IV arter indenfor projektområdet det vurderes dog, at følgende arter kan forekomme: Padder: Stor vandsalamander, Spidssnudet Frø, Både Spidssnudet Frø og Stor Vandsalamander forekommer i lokalområdet og det kan ikke udelukkes det de yngler eller fouragerer indenfor projektområdet. Næsten hele området bliver dog oversvømmet med havvand med års mellemrum og ingen af arterne kan yngle i brakvand. Det vurderes derfor ikke at vandhullerne i området er specielt egnede som ynglevandhuller for Stor vandsalamander og Spidssnudet frø. Flagermus: Dværg-flagermus, Trold-flagermus, Langøret flagermus, Brun-flagermus, Vandflagermus og Syd-flagermus er alle registreret indenfor en rimelig radius af projektområdet. Der findes en lang række af flagermus i lokalområdet og det vurderes, at området er et meget væsentligt fourageringsområde for en række arter af flagermus. Der er dog ikke ældre træer, gamle bygninger, broer eller lignende der kan fungere som yngle- eller rastepladser Fisk I forbindelse med udarbejdelse af udsætningsplaner har DTU Aqua i 2009 foretaget bestandsanalyse af ørred i Kær Mølleå med tilløb. I udsætningsplanen er følgende beskrevet for Kær Mølleå og tilløbet fra Vejstruprød i og opstrøms projektområdet: Kær Mølleå I den øvre del af åen på en strækning tæt ved Skovhavegård Put & Take har foreningen lagt gydegrus ud i september Allerede i december 2007 blev der observeret gydende havørred på den restaurerede strækning. Ved denne undersøgelse var gydegruset dog allerede noget tilsandet. I lighed med tidligere blev der fanget lidt naturlig yngel på strækningen. Forholdene i åen er generelt ringe med blødsandet bund og jævne faldforhold, og ved Fjællebro er åen tilgroet i

16 12 pindsvineknop. For at afhjælpe tilgroning anbefales det at plante træer langs åen, der står med god afstand, så der med årene fremkommer en pletvis beskygning. Da der mangler gydemuligheder i bækken, anbefales det at udlægge yderligere gydegrus i bækken, eksempelvis ved Fjællebro og på stryget ved Kær Mølle. Udsætningerne indstilles i den kommende periode for at se, om bestanden på trods heraf kan opretholdes på naturlig vis. Lgd.: ca. 5,1 km, gbr.: 1,4 m, dybde: 5-60 cm. Tilløb til Kær Mølleå fra Vejstruprød På den øvre del ved Søndergyde (st. 5) er vandet grønt af alger, hvilket skyldes vand fra et overfladebassin ca.180 m opstrøms vejen. Ifølge en lodsejer har strækningen været helt udtørret denne sommer. Ca. 200 m nedstrøms st. 5 løber bækken i en samlebrønd sammen med tilløbet fra Grønninghoved. På det videre forløb forbi Bakkehus og til udløbet er vandføringen bedre med jævn strøm, og der forekommer både grus og stenbund. Ved st. 6 tæt på Bakkevej har foreningen planer om at udlægge yderligere gydegrus på en ca. 200 m lang strækning. På den nederste del ved st. 7 er der grusbund, men bunden har en ensartet fladbundet profil. Der kunne skabes større variation ved at lægge større sten og grus ud i bunker langs siderne. På de to nederste stationer blev der elfisket og fundet en naturlig ørredbestand bestående af såvel yngel som ældre ørred. Ingen udsætninger. Lgd.: ca. 2,8 km, gbr.: 0,9 m, dybde: cm. Generelt er der ikke behov for udsætning af ørred i Kær Mølleå, da det er vurderet at systemet med den nuværende bestand kan blive selvreproducerende. Kolding Kommune har foretaget en række forbedringer i Kær Mølleå for at fremme bestanden af gydende ørreder, og kommunen har bl.a. udlagt gydegrus på udvalgte strækninger i Kær Mølleå systemet, dog ikke indenfor projektområdet Fortidsminder I tilknytning til projektområdet er der gjort en lang række oldtidsfund, dog er der ingen registreringer i selve projektområdet. Umiddelbart nord for projektområdet er der en række registreringer af ikke fredede fortidsminder, og det nærmeste er lokalitet nr , hvor der er registeret en boplads fra sten- eller bronzealder. Umiddelbart syd for projektområdet er der under lokalitet nr ligeledes registreret en boplads fra sten- eller bronzealder med fund af ildsted, skiveskrabere og svære bor. Endvidere er der syd for området registreret lokalitet nr , der er en boplads af yngre stenalder med fund af bor, dolk eller segl, skiveskrabere og flis af sleben økse. Ovenstående oplysninger stammer fra et udtræk fra I projektområdet er der ikke etableret fortidsminde-beskyttelseslinier. Inden afgravning af et eventuelt nyt forløb af Kær Mølleå må det påregnes, at der skal udføres en arkæologisk forundersøgelse Landskab og terræn Projektområdet er kendetegnet ved et større fladt areal, der skråner svagt ned mod kysten og med markante ådalsskråninger mod nord og syd. Der er ikke store terrænforskelle indenfor selve projektområdet. Bakkerne syd og nord for projektområdet er dannet under og efter sidste istid (Weichsel) ved gletcherisens vest gående bevægelser. Dalen som Kær Mølleå løber i, er en erosionsdal dannet i bakkelandskab efter istidens ophør.

17 13 Bilag 3 viser en oversigt over terrænforholdene baseret på fly-scanningen dato. Da terrænmodellen viser meget ens forhold i projektområdet, kan selv meget små usikkerheder i modellen betyde forskellen mellem, hvorvidt et område modelmæssigt bliver oversvømmet eller bliver sump (drændybde 0,0-0,25 m) i konsekvensvurderingen for det mulige vådområde. Det kan være små usikkerheder som eksempelvis bevoksning (græs), der ved flyscanningen registreres som terræn. Ved Rambølls opmåling er der flere steder indmålt vandspejl over terræn. Der er derfor valgt i forundersøgelsen at modellere og vurdere konsekvenser ud fra den faktiske opmåling og terrænmodellen er derfor korrigeret med -10 cm Jordbundsforhold Oplandet til projektområdet (på i alt ca ha) består i henhold til jordartskortet, jf. Figur 1, alene af sandblandet lerjord og lerblandet sandjord (moræneler). Projektområdet er overvejende bestående af ferskvandsaflejringer af tørv, gytje og grus længst mod øst. Som konsekvens af kanaliseringen samt en sandsynlig uddybning af Kær Mølleå og dermed sænkning af vandstanden må det forventes, at en del af tørvejorden har sat og terrænet derfor ligger lavere end oprindeligt. Det skal dog bemærkes, at forundersøgelsen ikke har omfattet udførsel af korte lagfølgeboringer, hvorfor der ikke er et detaljeret kendskab til lokalgeologien Afvandingstilstand og vandbalance Visuel vurdering I forbindelse med opstartsmødet og efterfølgende besigtigelse 10. oktober 2010 kan det konstateres, at store dele af projektområdet generelt står under vand. Vandstanden i Kær Mølleå var ved opmålingen den 5. november 2010 beliggende i kote +0,43 m, mens vandspejlet på terræn flere steder var beliggende mellem kote +0,72 m og kote +0,86 m. Terrænet ved de samme punkter er opmålt til mellem kote +0,57 m og kote +0,76 m. Årsagen til vandspejl på terræn flere steder stammer sandsynligvis fra dels trykvandspåvirkede områder både nord og syd for Kær Mølleå, og dels fordi engene ikke er drænede, men afvandes af åbne grøfter, som enkelte steder er tilgroede. I nedbørsrige periode kan regnvandet således ikke afledes. Samtidig er hele projektområdet i dag påvirket af tidevandssvingninger, og ved specielt højvandssituationer i Lillebælt trænger havvandet helt ind til umiddelbart nedstrøms den eksisterende vejbro for Kær Møllevej. Fra Kystdirektoratet er der følgende oplysninger om ekstrem hændelser for målestation nr. 31 Kolding: Vandstand 100 års hændelse kote +1,83 m Vandstand 50 års hændelse kote +1,74 m og Vandstand 20 års hændelse kote +1,61 m. Ved større afstrømninger i Kær Mølleå samtidig med højvande i Hejls Nor sker der i dag en vis stuvning i Kær Mølleå, også opstrøms for Kær Møllevej. Årsagen hertil er umiddelbart en underdimensionering af vejbroen (røret) over Kær Mølleå. I nedenstående Figur 6 ses fotos fra en besigtigelse den 12. november 2010.

18 14 Figur 6 Stuvning eksisterende forhold opstrøms Kær Møllevej Beregning af eksisterende afvandingstilstand Til vurdering af de hydrogeologiske forhold i oplandet til projektområdet er der taget udgangspunkt i vandbalanceligningen: N = F + A O + A U + P + R hvor N = nedbøren F A O A U P R = aktuel fordampning = overjordisk afstrømning, incl. dræn = underjordisk afstrømning til bl.a. vandløb = fjernelse af vand ved pumpning = ændring i reservoiret (grundvandsmagasinet) Årsnedbøren (N) er i henhold til DMI's opgørelse for nedbørstationen 26070DK Christiansfeld for årene målt til gennemsnitlig 874 mm. Denne station vurderes repræsentativ for området ved Kær Mølle. Der er under bilag 6 vist oplandskort for Kær Mølleå. Grundvandsdannelsen i oplandet til Kær Mølleå skønnes at være ca. 31 mm pr. år. Der foregår en mindre grundvandsindvinding ved Thorning Vandværk, umiddelbart vest for oplandsgrænsen for Kær Mølleå. I 2009 er der indvundet m 3 fra det private vandværk. Der er tale om privat vandforsyningsboring og denne vurderes ikke at have væsentlig indflydelse på grundvandsdannelsen. Samtidig har der været mindre indvindinger ved Vejstruprød. Disse er dog, jf. oplysninger fra ikke længere aktive vandindvindinger. Ligeledes er der ikke oplysninger om markindvindingsboringer i oplandet. Under antagelse af, at der over tid ikke sker ændringer i grundvandsmagasinerne ( R), vil grundvandsafstrømningen fra oplandet være lig med grundvandsdannelsen. Der regnes med at nedbørsoverskudet tilledes som overfladeafvanding og gennem drænsystemerne. Tilstrømning af grundvand sættes derfor til 31 mm i denne analyse. Ved beregninger af vandbalancen anvendes vinternedbøren for de 7 måneder oktober til april og sommernedbøren i de 5 måneder maj til september. I bilag 5 er den målte vinternedbør opgjort til 523 mm og den målte sommernedbør til 351 mm. Der er desuden simuleret nedbørstal for en våd og en tør vinter og sommer. De opgivne nedbørsnormaler er de faktisk målte værdier for nedbøren. I Teknisk Rapport fra DMI /4.5.1/ er angivet standardværdier for nedbørskorrektioner, der tager hensyn til sy-

19 15 stematiske måleunøjagtigheder pga. vind og fordampning. I Bilag 4 er den korrigerede nedbør beregnet svarende til moderat læ for stationen. De anvendte værdier for fordampning er baseret på den faktisk målte nedbør. Hvis de korrigerede nedbørstal skal anvendes, skulle fordampningen også tage hensyn til den nedbør, som fordamper direkte fra plantevækst mv. uden at nå jorden. Anvendes den beregnede korrektion på 23 % for vintermånederne sammen med de målte tal for fordampning, vil den beregnede afstrømning i vandløb blive væsentlig større end den målte afstrømning for de samme vandløb. Anvendes de kendte tal for fordampningen, vil en mellemting mellem målt nedbør og korrigeret nedbør, der er ca. 11 % større end målt nedbør, medføre en afstrømning, der svarer til målte afstrømninger. Der er derfor i det efterfølgende anvendt værdierne for den målte nedbør korrigeret med + 11 %, svarende til en halvering af standardkorrektionen på 23 %. I bilag 5 med beregning af vandbalancen for forskellige nedbørsforhold er der dog vist tal for både målt nedbør, målt nedbør + 11 % og korrigeret nedbør. Den årlige potentielle fordampning fra en typisk morænelerjord er ca. 460 mm. Den aktuelle fordampning er for perioden maj september opgjort til ca. 350 mm, hvor målt nedbør + 11 % udgør 370 mm. Derfor vil hovedparten af nedbøren i sommerperioden som udgangspunkt fordampe. Tilsvarende er den aktuelle fordampning (F) for vinterperioden opgivet til ca. 110 mm, hvoraf april måned tegner sig for de 50 mm. Nettonedbøren (nedbør minus aktuel fordampning og nedsivning) eller afstrømningen for oplandet kan derfor i henhold til ovennævnte fastsættes til nettoafstrømning vinter på 473 mm + nettoafstrømning sommer på 7 mm, altså 480mm. Derudover vil der være en grundvandstilstrømning fordelt over hele året fra 31 mm svarende til en afstrømning på 7,4 l/sek. Med udgangspunkt i det ovenstående er der i bilag 5 vist en beregning af vandbalancen i oplandet til det mulige vådområde ved Kær Mølleå. I nedenstående Tabel 2 er det beregnede udløb fra projektområdet vist for målt nedbør + 11 % i løbet af et år. Tabel 2 Udstrømning fra Kær Mølleå til Hejls Nor med tilhørende opland. Vinter er oktober april inkl. (7 mdr.) Vinter Sommer Total 1000 m m m 3 Normal nedbør Våd vinter /sommer Tør vinter /sommer Afstrømning Kær Mølleå's opland er på 11,60 km 2, svarende til et mellemstort østjysk vandløb. Oplandet har tilstrømning fra Vejstruprødbæk fra nord og afvander til Hejls Nor. I Kær Mølleå systemet eksisterer der ikke måleserier af vandføringen over tid. Hydrologien i vandløbet kan derfor umiddelbart kun beskrives ud fra vandløbsregulativets krav til de fysiske dimensioner. For at skaffe mere pålidelig statistik på vandføringen, er det derfor nødvendigt at benytte målte afstrømninger i nærliggende oplande, hvor der foreligger længere tidsserier. Kolding Kommune har i forbindelse med forundersøgelse for faunapassage ved Aller Mølle leveret en sammenhængende tidsserie af data for vandføringen i Taps Å fra Med udgangspunkt i tidsserien er arealafstrømningen undersøgt for den nærliggende Taps Å opland og nedskaleret til at passe til Kær Mølleå's opland. Nedenstående Figur 7 viser arealafstrømningen i Taps Å.

20 16 Figur 7 Afstrømning fra Taps Å for perioden tidsserie. Afstrømningen er præget af, at Taps Å befinder sig i den østlige del af Sydjylland, hvor der er tale om nogle af de højeste arealafstrømninger i landet. Årssagen til dette skal delvis findes i det kuperede opland og den impermeable, lerede undergrund, som giver en hurtig respons i vandløbet, frem for i sandede områder. Oplandets sammensætning indikerer endvidere at vandføringen vil falde hurtigt efter en nedbørshændelse. Som det ses af Figur 7 er det ikke ualmindeligt at arealafstrømningen om vinteren i kortere perioder kommer op over 80 l/s pr. km 2, mens der om sommeren kan være ned til omkring 2 l/s pr. km 2. Ved at rangere afstrømningerne efter størrelse er det muligt at fremstille en varighedskurve, som viser hvordan vandet fordeler sig hen over året. Til optegning af varighedskurven er data tilbage til år 2000 anvendt. Fordelingen af vandet viser til sammenligning med før, at der i mere end 15 % af tiden er en vandføring der er større end 2 l/s pr. km 2. De store vandføringer på over 80 l/s pr. km 2 optræder dog kun i 1 % af tiden.

21 17 Figur 8 Varighedskurve for Kær Mølleå Med udgangspunkt i afstrømningsværdierne for Taps Å, st er der i Kær Mølleå regnet med en medianmaksimum vandføring på 91,4 l/s pr. km 2. Som det ses af ovenstående Figur 8 og nedenstående Tabel 3 er 50 % fraktilen kun på ca. 5 l/s pr. km 2, hvilket illustrerer den lave afstrømning, der forekommer det meste af året. Tabel 3 Statistiske arealafstrømninger for Kær Mølleå. Oplandet ved station 3156, som ligger umiddelbart indenfor projektområdet, er på 11,6 km 2. Afstrømning (l/sek/km 2 ) Vandføring Kær Mølleå (l/sek) Medianminimum 1,3 15 Sommermiddel 4,5 52 Årsmiddel Vintermiddel Overskredet 45 dage om året 24,3 282 Medianmaksimum 91, Absolut maksimum Ved en eventuel gennemførsel af projektet vil der i fremtiden ved større afstrømninger, eksempelvis en våd vinter, samtidig med højvande i Hejls Nor ske en stuvning opstrøms for Kær Møllevej. Dette sker der også i dag Arealanvendelse Projektområdet består i dag primært af naturarealer, med tilknyttede jagtinteresser. Der er afgræsning af mindre arealer ved den østlige afgrænsning af projektområdet, men ellers er ikke afgræsning. Projektområdet er, som nævnt, generelt præget af våde arealer.

22 18 Kær Mølle består af stuebygning, der ikke anvendes til beboelse. Lodsejer har planer for etablering af et natur- og kursuscenter. Herudover består Kær Mølle af en mindre bygning (garage) beliggende i kanten af projektområdet. Den tidligere møllebygning er fjernet. På den vestlige side af Kær Møllevej er de tidligere driftsbygninger til Kær Mølle beliggende. Projektområdet har 7 lodsejere, men det er kun lodsejeren Søren Riis på Kær Mølle, der har bygninger i umiddelbar nærhed til projektområdet Tilførsel af næringsstoffer til projektområdet Da et hovedformål med projektet er at nedbringe udledningen af kvælstof og fosfor til Lillebælt, beregnes i det følgende den nuværende transport af disse næringsstoffer gennem området, således at konsekvenserne for omsætningen af næringsstoffer ved gennemførelsen af projektet efterfølgende kan vurderes. Kvælstofberegningerne er vedlagt som Bilag 7 og Kvælstof Transporten af kvælstof gennem et område kan opdeles på fjernoplandet og direkte opland, da kvælstofreduktionen vurderes forskelligt for disse puljer. Projektområdet modtager tilløb fra Kær Mølleå og Vejstruprød Bæk samt vand fra de direkte oplande nord og syd for projektområdet. Selve projektområdet indregnes kun med 2 ha omdriftsareal. Belastningen fra deloplandene er beregnet efter nedenstående formel, som tager højde for de seneste års overvågningsresultater frem til 2005 /3/. Det gennemsnitlige årlige kvælstoftab pr. hektar nedsivningsområde (N tab ) beregnes ud fra vandbalancen for nedsivningsområdet (A i mm), andelen af dyrket areal i nedsivningsområdet (D i %) og andelen af sandjord i nedsivningsområdet (S i %). N tab =1.124*exp( ,758*ln(A) *S *D) For oplandet er A sat til 480 mm/år jf. afsnit 3.6. For det direkte opland opdeles mængden af vand, der løber fra dræn til maksimalt 0,7 x nettonedbøren /3/, mens 0,3 x nettonedbøren strømmer til projektområdet som overfladeafstrømning og infiltration gennem pløjelaget. Tabel 4 Opgørelse af data for oplande A (mm) S (%) D (%) Areal (ha) Opland via. Kær Mølleå (1) Direkte opland (2) Nord Direkte opland (3) Syd Kvælstoftilførslen er beregnet i bilag 7. Den samlede transport af N til projektområdet kan herefter sættes til: Tabel 5 Opgørelse af kvælstoftilførsel til projektområdet Kilde til N-belastning Kg N /ha / år Kg N/år Kær Mølleå 28, Direkte opland, nord 32, Direkte opland, syd 32, I alt

23 19 Heri er ikke medregnet kvælstofudledningen fra selve projektområdet Friluftsmæssige værdier Projektområdet ved Kær Mølle henligger i dag primært som naturarealer, og har ifølge den primære lodsejer Søren Riis på Kær Mølle en ret stor værdi som jagtområde. Området er privat og der er dermed ikke offentlig adgang. Fra Kær Møllevej er der mulighed for at se ud over området. Projektområdet har også en stor værdi for fuglelivet, og der ved Rambølls besigtigelser af området observeret bl.a. blå kærhøg. Der er opgang af havørred i Kær Mølleå, og der kan i perioder med god afstrømning godt bedrives et lystfiskeri efter havørred Tekniske anlæg Der er kun ganske få tekniske anlæg inden for og i tilknytning til projektområdet. Udenfor mod nordvest ligger tre ejendomme langs Kær Møllevej. I forbindelse med forundersøgelsen har Rambøll indhentet drænoplysninger fra Orbicon og ledningsoplysninger gennem ledningsejerregistret LER. Det har ikke været muligt at få oplysninger om regnvandsafledningen fra Kær Møllevej 80, og det anbefales i forbindelse med en eventuel detailprojektering at en eventuel regnvandsafledning fra Kær Møllevej 80 undersøges nærmere. Følgende tekniske anlæg er der i og i tilknytning til projektområdet: 1. Ejendom Kær Mølle (Kær Møllevej 80) 2. Minirenseanlæg ved Kær Mølle 3. Detaildræn 4. Gangbro af træ over Kær Mølleå tæt ved Kær Mølle. 5. Kær Møllevej og vejbro over Kær Mølleå (rørbro) 6. Ledningsoplysninger fra LER I det følgende beskrives anlæggene i nævnte rækkefølge. ad 1: Ejendom Kær Mølle Ejendommen Kær Mølle består som nævnt af det oprindelige stuehus, der er beliggende vinkelret på Kær Møllevej, i øst-vestgående retning. Ejendommens sydøstlige hjørne er beliggende ca. 40 m fra projektområdet med et terræn omkring kote +3,9 m. Som det kan ses af nedenstående Figur 9 er der et mindre muret udhus umiddelbart ved projektgrænsen. Terrænet er her opmålt til ca. kote +2,3 m DVR90 med en sokkelkote på ca. kote +3,05 m DVR90. Der er kælder under hovedbygningen på Kær Mølle, og det af lodsejer oplyst, at der står grundvand umiddelbart under kældergulv. Ved opmålingen er kældergulvet opmålt til at være beliggende i ca. kote +3,75 m.

24 20 Figur 9 Kær Mølle. Den tidligere møllebygning har ligget tv i billedet. Den maksimale vandstand i vådområdet er beregnet til ca. kote +0,86 m ved sommermiddel, kote +0,95 m ved vintermiddel og kote +1,12 m ved median max. afstrømning. ad 2: Minirenseanlæg ved Kær Mølle Den tidligere lodsejer på Kær Mølle har i 2005 etableret et minirenseanlæg af typen Biokube. Figur 10 Minirenseanlæg af type Biokube (tv) og træbro over Kær Mølleå (th.). Den maksimale vandstand i vådområdet er beregnet til ca. kote +0,86 m ved sommermiddel, kote +0,95 m ved vintermiddel og kote +1,12 m ved median max. afstrømning. Afløbet fra minirenseanlægget har ifølge som udført tegning fra 2005 udløb til Kær Mølleå der er dog ikke angivet en udløbskote. Dette skal undersøges nærmere ved en eventuel detailprojektering for at bevare det nuværende udløb fra minirenseanlægget til Kær Mølleå. ad 3: Detaildræn

25 21 Rambøll har indhentet drænoplysninger fra Hedeselskabets arkiv (Orbicon) for projektområdet og de tilstødende dyrkede arealer nord og syd for projektområdet. Kolding Kommune har i 2012 udført supplerende opmålinger af drænudløb og bundkoter i grøfter. Drænoplysninger er indtegnet på vedlagte bilag 10. Der er ingen detaildræning i selve projektområdet, dog er langs den nordlige og sydlige afgrænsning midt i området oplysninger om dræn. Det drejer sig om drænsagerne K (nord) og (syd). Alle dræn fra de tilstødende arealer ender i åbne afvandingsgrøfter lige inden for projektområdet ad 4: Træbro over Kær Mølleå ved Kær Mølle Der er etableret en lav bro over Kær Mølleå umiddelbart nedstrøms for Kær Mølle. I ovenstående figur 6 er broen vist. Ved opmålingen er toppen af broen indmålt til at være beliggende i ca. kote +1,14 m. Såfremt forløbet af Kær Mølleå flyttes mod syd, vil den eksisterende bro kunne flyttes til det nye vandløb. ad 5: Kær Møllevej og vejbro Kær Møllevej forløber i syd-nordgående retning ved den vestlige afgrænsning af projektområdet. Kær Møllevej er placeret på den tidligere dæmning for opstemning til vandmøllen og er derfor hævet relativt højt over det flade projektområde ud mod Hejls Nor. Kær Møllevej er ved de laveste punkter beliggende mellem kote+5 og +6 m. Gennemløbet af Kær Mølleå ved Kær Møllevej er etableret som et ca. 34 m langt Ø125 cm betonrør. Bunden i indløbet er i henhold til regulativet for Kær Mølleå beliggende i ca. kote +0,24 m, mens udløbet i henhold til regulativet har en bundkote på +0,10 m. Rørgennemløbet ligger med et gennemsnitligt fald på ca. 4 og vil være fuldtløbende ved vandføring på l/s. ad 6: Ledninger I henhold til oplysninger fra LER er der ikke tekniske ledninger i projektområdet, men der er forskellige ledningstyper langs Kær Møllevej. Inden en eventuel detailprojektering skal der indhentes opdaterede ledningsoplysninger fra LER, da ovenstående oplysninger kan være forældede.

26 22 4. FORSLAG TIL FREMTIDIG UDFORMNING 4.1. Beskrivelse af løsningsforslaget Generelt Forslaget tager udgangspunkt i at forlægge Kær Mølleå til et nyt forløb både syd og nord for det eksisterende forløb. Genslyngningen af Kær Mølleå vil dog kun ske fra udløbet gennem Kær Møllevej og ned til starten af den kortlagte strandeng se Figur 5. Rigkæret nord for Kær Mølleå friholdes ligeledes for genslyngningen. Dermed vil der ikke blive foretaget større fysisk indgreb i strandengen eller rigkæret. I selve strandengsområdet vil der blive tale om blokering af de åbne afvandingsgrøfter ved udløbet til Kær Mølleå dette for at tvinge drænvandet fra primært det direkte nordlige opland ud over arealet. Der er indmålt drænudløb, for at sikre den fortsatte fri afvanding af nåleplantagen nord for projektområdet. Ved projektområdets afslutning mod øst etableres en lav forhøjning på 20 cm i terrænet, der forløber i projektgrænsen fra syd mod nord. Dette for at sikre, at der er optimale forhold for den ønskede omsætning af kvælstof i projektområdet. Projektforslaget er vist på vedlagte bilag 13 og på nedenstående Figur 11. Figur 11 Projektforslag med forlægning af Kær Mølleå Med forslaget til forlægning og genslyngning højere i terræn af Kær Mølleå oversvømmes en del af projektområdet om vinteren og der dannes temporære mindre søer centralt i området. Dette areal fremstår i dag vandlidende primært som følge af manglende vedligeholdelse af de interne drænrender og er i forvejen vanddækket dele af året. Den største del af arealet kan fortsat drives om sommeren med høslæt eller afgræsning. Projektgrænsen er på bilagene vist, så alle arealer med en drændybde under 1,00 m er inden for projektgrænsen. Projektarealet er 41 ha. Ved middel sommervandføring vil 3,7 ha af projektarealet blive oversvømmet og 14,3 ha vil have en drændybde under 0,25 m (sump).

27 23 Ved middel vintervandføring vil 10,2 ha af projektarealet blive oversvømmet og ca. 14,3 ha vil have en drændybde under 0,25 m (sump). Ved større afstrømninger svarende til median maksimum i Kær Mølleå og en samtidig højvandssituation i Hejls Nor vil ca. 29 ha af projektarealet blive oversvømmet, mens 3,9 ha vil have drændybde under 0,25 m (sump). Selve det nye forløb og bunden af vandløbet er defineret ud fra et ønske om oversvømmelse afvandløbsnære arealer i minimum 45 dage om året. Vandløbets bund er derfor fastsat ud fra den karakteristiske afstrømning for denne periode, svarende til en vandføring på ca. 282 l/s. Ved denne situation vil 12 ha af projektarealet blive oversvømmet og ca. 13 ha vil have en drændybde under 0,25 m (sump). De ovennævnte fire forskellige afstrømningssituationer er vist med drændybder på vedlagte bilag 15-18, hvor der er anvendt følgende klassifikation af drænforholdene: Mørkeblå permanent vanddække Lyseblå sump (drændybde 0,0-0,25 m) Grøn våd eng (drændybde 0,25-0,5 m) Gul fugtig eng (drændybde 0,5-0,75) og Orange tør eng (dræn dybde 0,75-1,0 m). Som beskrevet under afsnit 3.5 er der i modelleringen valgt at benytte en korrigeret terrænmodel ud fra observationer og faktiske opmålinger af vandspejl og terræn i projektområdet. Der er foretaget en korrektion på -10 cm i forhold til terrænmodellen ud fra flyscanningen Nyt vandløb, Kær Mølleå For at sikre vandtilførsel til arealerne, og dermed kvælstofomsætning ved større afstrømninger fra oplandet til den vestlige del af projektområdet etableres et nyt forløb af Kær Mølleå. Der udgraves et nyt forløb af Kær Mølleå startende umiddelbart nedstrøms den eksisterende rørgennemføring, hvor vandløbet lægges mod syd og derefter føres gennem den eksisterende Kær Mølleå og mod nord for at blive tilsluttet åen ved starten af strandengsarealet. Det nye vandløb startes i den eksisterende Station m (umiddelbart nedstrøms Kær Møllevej) og tilsluttes igen ca m længere nedstrøms i en ny Station m. Kær Mølleå forlænges hermed med ca. 400 m. Bundkoten ved Station m er placeret således, at der minimum sker oversvømmelse på terræn minimum 45 dage om året. For at kompensere for den højdeforskel der er i terræn og dermed på brinkkoten er vandløbet hævet yderligere. Projektområdets topografi er så ensartet, at selv små ændringer i vandløbets højdemæssige placering hurtigt giver sig udslag i ændret oversvømmelse. Det er således valgt at hæve vandløbsbunden med ca. 0,5 m, for at tilgodese kravet om oversvømmelse i 45 dage. Af det fremtidige længdeprofil fremgår det Bilag 14, at terrænet ved Kær Møllevej er højst, hvorefter det falder og er relativt jævnt omkring kote 0,9 m DVR90 gennem det meste af projektområdet. Ved Kær Møllevej vil den fremtidige forskel mellem terrænet og åens bund således være lidt over 1 m, med en bundkote i 0,62 m DVR90. Hen mod afslutningen af den genslyngede strækning vil der være ca. 0,6 m dybt med en bundkote i kote 0,3 m DVR90. Vandløbet udgraves tæt ved terræn på strækningen, mellem 34 og 88 cm under eksisterende terræn, og det gennemsnitlige fald vil være ca. 0,27. Årsagen til det lille fald er de givne forhold, hvor Kær Mølleå s eksisterende underløb af Kær Møllevej er beliggende med udløb i en bundkote i 0,10 m, altså praktisk taget omkring det normale vandspejl i Hejls Nor. Der er derfor begrænsede faldforhold at arbejde med i projektforslaget. Vandløbet anlægges med en afstand mellem slyngninger på ca gange vandløbsbredden. Hermed vil der ved større afstrømninger opstå riffle-pool sekvenser, hvor vandhastigheden typisk er størst mellem slyngninger. Dette vil give Kær Mølleå muligheden for selv at etablere et naturligt mæandrerende forløb, hvilket vil give gode betingelser bl.a. for vandløbets fisk og smådyrsfauna. Den nye Kær Mølleå udføres med en bundbredde på ca. 1 m og som et trapezformet profil med sideanlæg på 1:1,5 på strækningerne mellem slyngningerne. I selve slyngningerne graves profilet med varierende sideanlæg, eksempelvis 1:3 i inderside af slyngninger og 1:1,5 i ydersiden af

28 24 slyngningen. De eksisterende jordbundsforhold, primært nord for nuværende Kær Mølleå, er præget af et stærkt rodnet for tagrør, hvorfor et varierende sideanlæg vil give Kær Mølleå mulighed for hurtigere at etablere dybere pools i slyngningerne. I Kær Mølleå udlægges der mellem slyngninger på de lige strækninger et 15 cm tykt lag af sten i størrelsen Ø mm, hvorpå der udlægges et 20 cm tykt lag af gydegrus i størrelse Ø16-32 mm (75 %) og Ø32-64 mm (25 %). Samtidigt udlægges der skjulesten/strømsten fordelt skiftevis mellem vandløbets sider. Størrelsen af disse sten skal tilpasses vandløbets fysiske dimensioner, dvs. eksempelvis sten i størrelsen Ø mm. Formålet med udlægning af gydegrus på de lige strækninger er at skabe et mere dynamisk forløb af Kær Mølleå og dermed fremme udviklingen af riffle-pool sekvenser. Gydegruset udlægges med et fald på 1-1,5 over strækninger af m, hvilket betyder at der i svingene ikke udlignes noget fald. Med udlægningen af gydegrus vil der blive skabt egnede gydeområder for havørreden og samtidig vil smådyrsfaunaen få væsentlig flere levesteder end tilfældet er i dag. Af hensyn til rigkæret nord for Kær Mølleå, se Figur 5, vil der ikke blive udlagt gydegrus og strømsten på den nederste del af genslyngningen. Overskydende jord fra udgravning af det nye forløb anvendes til dels opfyldning af det eksisterende forløb af Kær Mølleå, og til dels en mindre terrænhævning ved selve Kær Mølle mellem udehus og eksisterende Kær Mølleå. Afhængig af beskaffenheden af det opgravede jord (tørv, gytje, sand eller ler) kan det blive nødvendigt at udføre den mindre terrænhævning ved selve Kær Mølle med tilkørt egnet lermateriale. Dette forhold kan afklares i forbindelse med en eventuel detailprojektering. I økonomien under afsnit 6.1 er der ikke regnet med tilkørsel af ler materiale Blokering af åbne afvandingsgrøfter For at minimere påvirkningen af udpegningsgrundlaget for Natura2000 området, habitatnaturtyperne 1330 strandeng og 7230 rigkær, foretages der ingen genslyngning af Kær Mølleå gennem disse områder. Med henblik på, at forbedre omsætningen af kvælstof fra det direkte opland mest muligt, foretages en afblænding af eksisterende afvandingsgrøfter ved udløb i Kær Mølleå. Der vil skulle foretages en tilkastning af eksisterende afvandingsgrøfter ved, at grøfterne fyldes op på en ca. 5 m lang strækning. Grøfterne fyldes med jord ind til et niveau med det omgivende terræn. Hermed skabes der mulighed for at drænvandet kan presses ud over større arealer og samtidig kan leverne benyttes til levested for eksempelvis padder. I forbindelse med en eventuel detailprojektering designes overrislingsløsninger for dræn ved projektgrænsen. Kolding Kommune har i 2012 er foretaget en opmåling af drænudløb, denne fremgår af bilag Hævning af vandløbsbund I den østlige ende af projektområdet bevares forløbet af Kær Mølleå gennem strandengene. Kær Mølleå er på denne strækning uddybet og bunden er placeret en del under den regulativmæssige bund. Det vil være nødvendigt for projektets omsætning af kvælstofholdigt åvand, at der på denne strækning etableres en mindre strækning med hævning af vandløbsbunden og muligvis indsnævring af profilet. Der udlægges derfor en 50 m lang stentærskel i hele Kær Mølleå s bredde som vist på projektforslaget i Bilag 13. Stentærsklen vil have en kote ved indløbet i kote -0,10 m og et fald over 50 m til regulativmæssig bund i projektgrænsen. Dette vil hæve vandspejlet i projektområdet. Muligheden for at indsnævre profilet her kan overvejes i en eventuel detailprojektering Terrænhævning i projektgrænse På en samlet strækning af 400 m hæves terræn i projektgrænsen med 20 cm. Dette vil medføre at der tilbageholdes større mængder vand i projektområdet, som får et klart centralt defineret udløb ved Kær Mølle Å.

29 25 Terrænhævningen laves med flade skråningsanlæg til omgivende terræn og skal tilsås med græs umiddelbart efter etableringen med mindre Kolding Kommune ønsker, at den nuværende vegetation, tagrør, skal etablere sig igen Ny sø, lodsejers projekt Lodsejer på Kær Mølle har, som tidligere nævnt, planer om at etablere en mindre lavvandet sø i projektområdet. Kolding Kommune har modtaget en ansøgning om anlæggelse af søen fra lodsejers side. Forslaget til den fremtidige udformning af projektområdet muliggør stadig dette. Der kan således skabes en ca m 2 stor lavvandet sø med en vanddybde på op til 0,5 m. Søens placering er ligeledes vist på figur 7 og i Bilag 13. Det er ikke planlagt at søen skal have noget klart defineret afløb. Det er derfor væsentligt at sikre, at søen ikke kommer til at fungere som en fælde for nedtrækkende vandløbsfauna, herunder udlegede havørreder men i endnu højere grad havørredsmolt. DTU Aqua har ved flere undersøgelser dokumenteret et ikke ubetydelige tab af smolt i søer, der ligger allernederst i vandløbssystemer. Det foreslås derfor, at der etableres en mindre terrænhævning mellem det nye forløb af Kær Mølleå og søen. Placeringen af terrænhævningen er vist i Bilag 13. Der udlægges jord i en ca. 10 m bred bræmme med en kronetop i ca. kote +1,5 m. Hermed tvinges smolten forbi søen ved større afstrømninger. Jorden til terrænhævningen kan komme fra udgravningen for søen, da hævningen kun er nødvendig, hvis søen anlægges Vurdering for behov for afværgeforanstaltninger Alle påvirkede arealer ved Kær Mølleå vil ligge inden for projektgrænsen. Vandstanden i den øvre del af det nye vandløb vil med median maksimum vandføring, hvor der samtidig er en højvandssituation i Hejls Nor, være + 1,18 m. Kær Møllevej og selve stuehuset til Kær Mølle ligger højere end kote +3,75 m. Dermed vil projektet ikke påvirke afvandingsforholdene, selv ved de største afstrømninger kombineret med højvandshændelser i Hejls Nor. Højvande i havet vil fortsat kunne påvirke vandstanden i projektområdet, da der, ligesom ved det nuværende udløb, ikke er højvandslukke. Ved langsomt stigende vandstand i havet, vil vandet fra Kær Mølleå oversvømme engene med ekstra kvælstofomsætning til følge. Som tidligere nævnt viser højvandsstatistik for Kolding en højvandsstand på: 100 års hændelse kote +1,83 m 50 års hændelse kote +1,74 m 20 års hændelse kote +1,61 m og Årlig hændelse kote +1,06 m. Der vil således, som ved de eksisterende forhold, være kortvarige årlige oversvømmelseshændelser af hele projektarealet. For at imødegå oversvømmelseshændelser sammen med en større afstrømning i Kær Mølleå foretages der en mindre terrænhævning af det laveste område ved selve Kær Mølle (ved udhus), hvor terrænet mellem udhus og eksisterende Kær Mølle hæves til ca. kote +2,5 m DVR90. Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger i forbindelse med øvrige bygninger og Kær Møllevej, da disse beliggende over kote+3,75 m DVR90. Det vil være nødvendigt, at det nuværende afløb fra minirenseanlægget (Biokube) forlægges over i det nye forløb af Kær Mølleå.

30 26 5. PROJEKTFORSLAGETS KONSEKVENSER 5.1. Vandbalance og vandstand Vandstanden i projektområdet er beregnet ved opstilling af en Mike 11 model. Modellen er opstillet for den nedre del af Kær Mølleå fra broen ved Kær Møllevej og ud til Hejls Nor. Tværprofiler for den genslyngede strækning i projektområdet er lagt ind på baggrund af terrænmodellen og de foreslåede dybder og bredder af det nye vandløb. I modellen er stationeringen startet ved St m ved Kær Møllevej, hvilket giver stationering m, hvor den genslyngede del af Kær Mølleå kobles på den eksisterende å. Vandstande er beregnet med sommermiddelvandføring, vintermiddelvandføring og medianmaksimum vandføring i åen. Endvidere er der beregnet vandstande, de 123 dage om året, hvor Kær Mølleå, vil løbe over sine fremtidige bredder. Hermed menes der, at vandstanden vil være højere end brinkkoten og at en del af terrænet vil stå under vand. Den bredde dalsænkning gør dog, at vandstanden ikke stiger proportionalt med vandføringen, og vandstandsændringerne på terræn, derfor er relativt små. Med udgangspunkt i en vintermiddelsituation er det for eksempel muligt at illustrere, hvor stor udbredelse vandet vil have og hvilken vanddybde, der vil forekomme på terræn. Fra den opstillede model er der derfor nedenfor i Figur 12 indsat tværsnit med den vandstand, der vil forekomme i halvdelen af vinterperioden. Umiddelbart nedenfor projektområdets start ved Kær Møllevej ses det, at vandspejlet (blå linje) vil befinde sin omtrent 20 cm under terræn i sådan en situation. Figur 12 Vandstand i station m ved en vintermiddel situation Figuren er et screendump fra MIKE11 modellen. Med sort er angivet terræn og det nye vandløbsprofil. Terræn er relativt ensformigt. Med blåt er angivet vandstanden. Ved den eventuelle fremtidige sø ved station m kan det til sammenligning forventes, at der vil være vådt på begge sider af åen. I perioder må det ligeledes forventes, at vandstanden kan være omkring 10 cm over terræn (sjap enge), og at vandspejlet i åen vil være omtrent 20 cm under brinkkoten. Nedenstående Figur 13 illustrerer det typiske vanddække, der vil forekomme i en vintermiddelsituation, svarende til de viste oversvømmelser på Bilag 16.

31 27 Figur 13 Vandstand i station m ved en vintermiddel situation. Her ses der vand på terræn, primært på arealer nord for den fremtidige Kær Mølleå. Vandstanden i fjorden har stor indflydelse på vandstanden i den nedre del af åen. Ved højvande vil saltvand skylle ind over en del af projektområdet, og holde det afstrømmende ferskvand tilbage. Ved en længerevarende periode med en forhøjet vandstand i fjorden, vil der indstille sig en ligevægt med den forhøjede vandstand. Beregningerne er derfor udført dels med middelvandstand om sommeren og vinteren i fjorden og dels med en vandstand svarende til en forhøjet vandstand. For de eksisterende forhold er vandstande i åen i vandløbet gennem projektområdet beregnet i regneark ved opstilling efter Manningformlen, ud fra de samme afstrømningsværdier som for projektforslaget. Bundkoten i Kær Mølleå er lagt ud fra en betragtning om, at der minimum skal ske oversvømmelse på terræn 45 dage om året. For at kompensere for den højdeforskel der er i terræn og dermed på brinkkoten er vandløbet hævet yderligere. Projektområdets topografi er så ensartet, at selv små ændringer i vandløbets højdemæssige placering hurtigt giver sig udslag i ændret oversvømmelse. Det er således valgt at hæve vandløbsbunden med omtrent 0,5 m for at tilgodese kravet om oversvømmelse. Dette vil resultere i, at der som en gennemsnitsbetragtning vil ske større og mindre oversvømmelser af terræn i 123 dage om året. Af det fremtidige længdeprofil fremgår det, at terrænet ved Kær Møllevej er højst, hvorefter dette falder og er relativt jævnt omkring kote 0,9 m DVR90 gennem det meste af projektområdet. Ved Kær Møllevej vil den fremtidige forskel mellem terrænet og åens bund således være lidt over 1 m, med en bundkote i 0,62 m DVR90. Hen mod afslutningen af den genslyngede strækning vil der være ca. 0,6 m dybt med en bundkote i kote 0,3 m DVR90. Beregnede vandstande I Bilag 11 og 14 er længdeprofiler med vandstanden i projektområdet vist for de fire afstrømningssituationer ved vandstande i havet i hhv. kote +0,10 m (sommermiddel), +0,29 (vintermiddel) +0,30 (45 dage) og +0,89 (medianmaksimum). Med sommermiddelvandføring er vandstanden umiddelbart nedstrøms broen ved Kær Møllevej (St ) beregnet til kote +0,87 m faldende til kote +0,47 m ved tilslutningen til det eksisterende vandløb (St ). Ved udløbet i Hejls Nor står vandstanden i kote 0,0, svarende til vandstanden i havet. Om sommeren kan det således forventes, at der vil være en fremtidig vanddybde i åen på omtrent 20 cm. Med vintermiddelvandføring er vandstanden ved St m beregnet til kote m faldende til kote +0,50 m ved tilslutningen til det eksisterende vandløb. Ved udløbet står vandstanden i kote +0,29 m, idet der om vinteren ofte vil være en forøget vandstand. Således vil vanddybden i åen komme op på ca. 40 cm. For de 123 dage, hvor der vil være oversvømmelse på terræn er der beregnet en minimumsvandstand i kote m ved S , faldende til kote +0,5 m ved tilslutningen til det eksiste-

32 28 rende vandløb. Åen vil være bredfyldt med en dybde på 0,5 m, og det resterende vand vil løbe af på terræn, og langsomt hen over dette. Med medianmaksimumvandføring er vandstanden ved St beregnet til kote +1,18 m DVR90 faldende til kote +0,9 m ved tilslutningen til det eksisterende vandløb. For denne vandstand er der valgt en forhøjet vandstand, som udtryk for hvordan en vintersituation kan arte sig. En så høj vandstand vil slå ind over projektområdet, og sætte store dele heraf under vand. Opstrøms for projektområdet vil der endvidere forekomme en større opstuvning end hvad der på nuværende tidspunkt eksisterer. Hævningen af vandløbsbunden, og dermed af vandstanden i projektområdet kommer til at betyde at Kær Mølleå opstrøms for projektområdet vil have en stuvningszone til et niveau i størrelsesorden med det, der vil være ved St m Arealanvendelse og drænforhold Kort med drændybder for middel sommervandføring er vist på Bilag 15. Kort med drændybder for middel vintervandføring er vist på Bilag 16, mens drændybder ved median maksimum er vist på Bilag 17. Endvidere er der på Bilag 18 vist drændybder i ca. 123 dage om året (primært vintersituationer). Arealer med drændybder under 1,0 m er vist i nedenstående Tabel 6: Tabel 6 Arealer i ha med drændybder under 1,00 m Sommer middel Vinter middel 45 dage Median maksimum Drændybde ha Tør eng, 0,75 m < d < 1,00 m 3,16 2,92 2,93 2,27 Fugtig eng, 0,50 m < d < 0,75 m 5,19 3,39 3,41 3,01 Våd eng, 0,25 m <d <0,50 m 9,39 6,29 5,81 3,16 Sump, 0,0 m < d < 0,25 m 14,29 14,29 12,81 3,92 Vandflade, D < 0,0 m 3,72 10,19 12,41 29,40 Total påvirkede areal 37,75 37,08 37,37 41,76 Arealerne er beliggende inden for den foreslåede projektgrænse. De enkelte arealer er beregnet med baggrund i den korrigerede højdemodel for området og de beregnede vandstande i Kær Mølleå ved de forskellige afstrømninger. Vandløbet er designet ud fra Kolding Kommunes krav om minimum en oversvømmelseshyppighed på 45 dage om året på ca. 24 ha. På grund af det meget ensformige flade terræn kan det ikke lade sig gøre udelukkende at oversvømme 24 ha. For at få vandet ud på 24 ha, vil det kræve en hævning af den projekterede nye vandløbsbund og dette vil medføre, at en langt større del af projektområdet vil blive oversvømmet. Der er i bilag 18 vist et oversvømmelseskort med vandføring på 282 l/s svarende til en afstrømning på 24,3 l/s/km². Med denne vandføring oversvømmes som nævnt 12,4 ha Omsætning af næringsstoffer Kvælstof Fjernelse af kvælstof i vand foregår ofte ved denitrifikation, som er en mikrobiel proces, hvorved nitrat (NO 3 ) bliver reduceret til N 2 (frit, luftformigt kvælstof) og N 2 O (lattergas). Processen foregår i vandmættet miljø, hvor de biologiske processer har forbrugt al ilten, så nitrat derfor kommer til at fungere som leverandør af ilt til nedbrydning af organiske stof og visse mineraler (oxidation). Herved sker der en effektiv fjernelse af kvælstof.

33 29 På baggrund af opgørelsen af kvælstofbelastningen til projektområdet i afsnit 3.10 vurderes det i det følgende, hvor meget kvælstofudvaskningen fra området kan begrænses ved at gennemføre projektet. Vurderingen tager udgangspunkt i tre forskellige måder hvorpå kvælstofudvaskningen kan reduceres og udføres efter Tekniske Anvisning fra DMU nr. 19 Overvågning af effekten af retablerede vådområder med regnearket udarbejdet af Naturstyrelsen marts Der regnes derfor med følgende tre metoder til reduktion: 1) Omsætning af kvælstof i våde enge dels ved overrisling af engene dels ved åbning af dræn og dels overrisling og infiltration af enge ved overfladeafstrømning og infiltration gennem pløjelaget fra det direkte opland. 2) Oversvømmelse af engene med vand fra Kær Mølleå og oplandet hertil. 3) Reduktion som følge af ophør/ekstensivering af landbrugsdriften i projektområdet. Ad 1) Der er skønnet en omsætningsrate på 50 % af det kvælstof, der tidligere blev udledt gennem drænrørene, idet det vurderes, at projektområdets jordbund, bestående af ferskvandstørv og ferskvandsgytje, har potentiale til en omsætning i denne størrelsesorden. 70 % af afstrømningen regnes at udledes gennem drænrør. 30 % udledes diffust delvist ved infiltration, hvor 70 % af den udledte kvælstof regnes omsat. De lave arealer med drændybder mellem 1,0 og vinteroversvømmede arealer kan anvendes til overrisling /infiltrering. Arealerne kan ikke omsætte mere end 500 kg N/ha/år. Fra det direkte opland på 90 ha, nord for projektområdet afvandes til enge og moser nord for det nye vandløb. Vandet ledes fra dræn ud via de eksisterende afvandingsgrøfter som blokeres, så vandet tvinges ud over engene. Der tilføres årligt kg N, hvoraf 70 % = kg regnes udledt gennem dræn og kg infiltreres diffust. Det overrislede areal i den nordlige del vurderes at være ca. 14 ha, som maksimalt kan omsætte 500 kg N/ha pr. år. Fra det direkte opland fra syd på 45 ha afvandes til engene syd for det nye vandløb. Vandet fra dræn ledes gennem grøfterne som blokeres så drænvandet fordeles ud over engene. Der tilføres årligt kg N, hvoraf 70 % = kg regnes udledt gennem dræn og 486 kg infiltreres diffust. Det overrislede areal i den sydlige del vurderes at være ca. 8 ha, som maksimalt kan omsætte 500 kg N/ha pr. år. ad 2) Oversvømmede enge regnes at omsætte 1,5 kg N/ha/døgn, da tilførslen af både kvælstof og vand er forholdsvis høj. I dette tilfælde tilføres projektområdet 31,3 t N /år fra Kær Mølleå og oplandet hertil. Kvælstofindholdet kan beregnes til 5,4 mg/l. Sommer middelvandføring med 3,72 ha oversvømmelse forudsættes at forekomme 50 % af sommerperioden. Middel vintervandføring med 10,19 ha oversvømmelse forudsættes at forekomme 50 % af vinterperioden. Oversvømmelsen på 29,40 ha ved median max. svarer til en vandføring med en varighed på 1 % af vinterperioden. Vinterperioden udgør 213 dage og sommerperioden 152 dage. Ad 3). Inden for projektområdet foregår traditionelt landbrugsdrift på ca. 2 ha. Udtagning af området af omdriften vil derfor reducere udvaskningen af kvælstof. Den resterende del af projektarealet er paragraf 3 naturarealer. Den samlede kvælstofomsætning i projektområdet fremgår af Tabel 7.

34 30 Tabel 7 Opland Omsætning af kvælstof ved oversvømmelse, overrisling og infiltration Størrelse ha Transport/udvaskning kg N/år Reduktion kg N/år Overrisling Opland fra syd Opland fra Nord Oversvømmelse Opland fra Kær Mølle Å Ekstensivering Projektområde Kvælstoffjernels Samlet kvælstoffjernelse Arealspecifik kvælstoffjernelse kg N/ha/år 131 Den samlede kvælstoffjernelse kan således opgøres til 5,4 tons/år, hvilket svarer til en arealspecifik N-fjernelse på 131 kg N/år pr. ha projektareal. Den relativt mest effektive N-fjernelse kommer fra overrislingen af engene i den nordlige og sydlige del af projektområdet. Endvidere skal det bemærkes, at langsomt stigende vandstand i havet vil bevirke at vandet fra Kær Mølleå oversvømmer engene med ekstra kvælstofomsætning til følge. Dette forhold er ikke indregnet i ovennævnte opgørelse af kvælstoffjernelse. Det meste af projektarealet er beliggende med et relativt fladt terræn, hvorfor det vil være vanskeligt at opnå en større omsætning af kvælstoftilførslen fra Kær Mølleå uden at hovedparten af arealet vil stå under vand en stor del af året. Den foreslåede løsning, hvor der i gennemsnit oversvømmes ånære arealer 123 dage om året vil alligevel være et kosteffektivt vådområde, da kompensation for dyrkningsegnet jord er yderst begrænset henset til at langt størstedelen af arealet i dag er naturarealer uden landbrugsanvendelse Fosfor Al jord indeholder fosfor, som er bundet i mere eller mindre stabile forbindelser. Under aerobe (iltrige) forhold vil en del af den samlede fosforpulje være bundet til jordens jernpulje, hvilket er en stabil forbindelse under aerobe forhold og fosforpuljen vil derfor ikke være mobil. Når et lavbundsareal vandmættes opstår der anaerobe (iltfrie) forhold, som medfører at jordens jernpulje reduceres, hvorved fosfor frigives til porevandet i jorden. Fosfor indgår i forbindelser med en lang række stoffer i jordbunden: jern, calcium, aluminium, organiske forbindelser m.v. I mineraljorder med højt indhold af sand eller ler vil puljen af uorganisk bundet fosfor ofte være større end den organisk bundne. I meget organiske jordtyper kan den organiskbundne fosforpulje være større end den jernbundne. Fosfor frigives fra den organiske pulje under nedbrydning af denne og ikke som følge af ændrede redoxforhold. /5/: Ved lavt ph (<6) vil fosfor hovedsageligt danne bindinger med jern og aluminium, mens fosforcalcium bindinger er hyppigere ved højt ph (>7). Den jernbundne fosforpulje er oftest den største enkeltpulje sammen med den organisk bundne. Hvilken der er størst varierer som nævnt efter forholdene og jordbundstypen. Den anvendte analysemetode til vurdering af fosforfrigivelse i denne forundersøgelse, hvor der udelukkende fokuseres på den jernbundne fosforpulje (BD-P) samt den del af jernpuljen der er

35 31 følsom overfor redoxforholdene (BD-fe), underestimerer altså den potentielt mobile fosforpulje i projektområdet. Denne kan potentielt være 2-5 gange større, men de øvrige puljer er ikke i risiko for frigivelse ved ringe iltforhold. /6/ Til vurdering af risikoen for fosforfrigivelse fra projektområdet kan derfor benyttes en simpel statistisk relation, hvor jordens volumenvægt og jordens BD-jern:BD-fosfor forhold indgår som vurderingsparametre. Der er til vurdering af risikoen for fosforfrigivelse ved projektområdet ved Kær Mølle Å udtaget 10 jordprøver, jf. Bilag 25. Prøverne er udtaget med udgangspunkt i, at dække projektarealet bedst muligt under de givne forhold, der gjorde flere områder svært tilgængelige. Hver jordprøve repræsenterer et areal på ca. 4,1 ha. Hver prøve består af en blandeprøve af 16 delprøver, samt en prøve til volumenbestemmelse. Prøverne er udtaget i henhold til DMU rapport nr. 840 Etablering af P Ådale. Blandeprøverne er udtaget med håndboregrej, mens volumenprøverne er udtaget med specialudstyr som beskrevet i DMU rapport nr Til bestemmelse af Fe:P-forholdet er benyttet bicarbonat-dithionit (BD) ekstraktion. Analyserne er foretaget af Eurofins, og analyseresultaterne er præsenteret på Bilag 26. BD er effektiv til at reducere det oxiderede jern i jordprøverne, hvorved fosfor bundet til jernet frigives. BD-fraktionerne viser projektområdets fosfor og jernpuljer, der er reaktive i forhold til ændringer i iltforholdene. Ud fra dette kan metoden være med til, at give et billede af risikoen for fosforfrigivelse under ændrede redoxforhold i jordbunden. /7/ Fosforindholdet i jordprøverne spænder fra mg P BD /kg, med et gennemsnit på 268 mg P BD /kg. Tilsvarende spænder jernindholdet i jordprøverne fra mg Fe BD /kg, med et gennemsnit på 6550 mg Fe BD /kg. Det giver en gennemsnitlig Fe:P-molratio for hele projektområdet på 15. Ud fra en generel antagelse om, at % af lavbundjordens TP er bundet til let reducerbare jernoxider /9/, kan den totale fosforpulje i projektområdet ved Fjordmarken bestemmes til ca mg P/kg, hvilket er i den lave ende i forhold til en generel undersøgelse af godt 3000 danske lavbundsjorde, hvor TP lå fra mg P/kg. Jordprøvernes volumenvægt spænder fra kg tørstof/m 3, med et gennemsnit på 556 kg tørstof/m 3. /5/ Kilde Leif Petersen Grundtræk af Jordbundslæren, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Kemisk Insitut, København 1994 /6/ /: Reitzel. m.fl. Lake Restoration by dosing aluminum relative to mobile phosphorus in the sediment. SDU, /7/(Kilde: /9/ Faglig Rapport fra DMU nr. 840 Etablering af P-ådale, 2011

36 32 Risikovurdering Der er udtaget 10 fosforprøver inden for det aktuelle projektområde. Projektområdet var svært tilgængeligt og der var derfor udpeget 23 mulige prøvetagningspunkter på forhånd, af disse blev 10 punkter udvalgt til prøvetagning, ud fra princippet om at dække området repræsentativt. Tabel 8 Prøve nr Tabellen viser risikovurderingen af hver af de 10 jordprøver fra Fjordmarken på basis af volumenvægt, volumenvægt kategorien, afskæringsratioen for Fe:P molratio samt det beregnede Fe:P molforhold. Prøve nr. henviser til prøver på Bilag 26 Volumenvægt kg/m3 Kategori af volumenvægt kg/m3 Afskæringsratio Fe:P Molratio Fe:P molratio Risiko for Frigivelse Ja Ja < Nej Ja Nej Ja Ja Nej 22 53,1 < Ja Ja Det ses ud fra Tabel 8 at 7 af de 10 prøver kan kategoriseres som højrisiko arealer. Da dette antal oversiger 25 % af det samlede prøveareal, skal der ifølge Naturstyrelsens vejledning til kommunerne, revideret 10.august 2012, udføres en kvantificering af en eventuel fosforfrigivelse fra projektområdet. Den årlige nettofosforfrigivelse skal estimeres med baggrund i højrisici arealerne. Der er derfor beregnet en gennemsnitlig volumenvægt og Fe:P-ratio ud fra de jordprøver, der blev vurderet som højrisiko. Den potentielle fosforfrigivelse er herefter estimeret på baggrund af Figur 14, hvor den årlige P-frigivelse er aflæst til 0,4 Kg P pr. ha pr. oversvømmede dag. Figur 14 Fosforfrigivelse potentiale gengivet fra Faglig Rapport nr. 840 fra DMU Højrisici arealerne dækker et samlet areal på 28,7 hektar. Samlet giver det en potentiel fosforfrigivelse i projektområdet på 11,48 kg P pr år, som det er angivet i Tabel 9.

37 33 Tabel 9 Gennemsnit volumenvægt Kg/m3 Beregnet potentiel fosforfrigivelse fra vådområdeprojekt ved Fjordmarken Gennemsnit Fe:P molratio Samlet areal af højrisiko områderne ha Estimeret P- frigivelse (baggrund i Figur 14 Kg P/ha/dag Estimeret P- frigivelse Kg P/oversvømmede dag 585, ,7 0, Som det fremgår af Bilag 25 er prøverne 17, 18, 19, 22, 23 udtaget i områder der er overvejende tørre under de forskellige afvandingsforhold. Det er derfor ikke forventeligt, at der vil forekomme en frigivelse af fosfor fra disse områder. Beregninger af de udtagne fosforprøver, hvor der er analyseret for volumenvægt og Fe:P-forhold, er foregået i overensstemmelse med Faglig Rapport fra DMU nr. 840 (2011) - Etablering af P- Ådale. Resultatet af risikovurderingen giver anledning til en potentiel frigivelse på godt 8 ton per år. Denne vurderes ikke at være realistisk. Efter samtale med DCE (Nationalt Center For Miljø og Energi, tidligere DMU) ved Carl Christian Hoffmann kan følgende metode benyttes til risikovurdering: For alle P-prøver beregnes mg P BD / kg tørstof For hver prøve bestemmes jordtypen (organogen eller minerogen) på baggrund af volumenprøven. Ved volumen < 499 er jorden organogen, > er jorden minerogen. Prøverne sammenholdes individuelt med de gennemsnitlige værdier for TP i henholdsvis organogene og minerogene jorde som er angivet i P-vejledningen side 59 øverst. Hvis prøvens værdi er væsentlig under det angivet gennemsnit, vurderes risikoen som lav Hvis prøven er under middel, vurderes risikoen moderat Hvis prøven er på middel eller over, vurderes risikoen høj På baggrund af antallet af prøver inden for hver risikokategori og delområdernes areal, laves den samlede risikovurdering for projektområdet. Udgør risikoarealerne mere end 25 % af det samlede areal, er projektområdet ikke egnet. Den potentielle udvaskning skal ikke kvantificeres. Der tages forbehold for, at dette er en midlertidig vejledning til risikovurdering af fosforudvaskning, idet der er en ny vejledning undervejs jf. Carl Christian Hoffmann. Til forskel fra metoden angivet i Faglig Rapport nr. 840, tager ovenstående fremgangsmåde højde for mængden af fosfor til stede i jorden. Ved at benytte vejledningen i Faglig Rapport nr. 840 kan der potentielt beregnes en fosforfrigivelse der langt overstiger den samlede mængde af fosfor i projektområdet, da risikovurderingen ved denne metode udelukkende beror på jern-fosfor forholdet. Men da en jord sagtens kan have et lavt Fe:P forhold uden at der reelt er særlig meget fosfor (og dermed heller ikke jern) til stede i jorden, siger forholdet ikke meget om den samlede kvantitative risiko for udvaskningen. Den reviderede ovenstående metode tager højde for mængden af fosfor i jorden, og ud fra denne vurderes, om der er en reel risiko for udvaskning af fosfor fra projektområdet.

38 34 Tabel 10. Tabellen viser risikovurderingen af hver af de 10 jordprøver fra Kær Mølle Å projektområde på basis af volumenvægt, jordtypen, afskæringsforholdet for TP i jordtypen samt det beregnet P BD indhold per kg tørvægt. Prøve nr. henviser til prøver på Bilag 16. Prøve nr Volumenvægt kg/m3 Jordtype Minerogen/organogen Afskæringsforhold TP 910 mg/kg / 1286 mg/kg P BD mg/kg tørvægt Risiko for frigivelse Organogen Lav Organogen Lav Organogen Lav Minerogen Lav Minerogen Lav Minerogen Lav Minerogen Lav Minerogen Lav 22 53,1 Organogen Lav Organogen Lav Baseret på Tabel 10 risikoen for fosforfrigivelse fra projektområdet ved Kær Mølle Å som værende lav. Denne risikovurdering stemmer godt overens med den estimerede samlede fosforpulje, der er vurderet til 1218 mg P/kg der, som angivet i afsnittet, er i den lave ende for danske lavbundsarealer Konsekvenser for tekniske anlæg og omliggende arealer I afsnit 4.2 er det vurderet, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger, for at undgå konsekvenser for de tekniske anlæg. Dog skal etableres passage over det nye vandløb med den eksisterende træbro samt foretages en flytning af afløbsledningen fra minirenseanlægget på Kær Mølle Konsekvenser for naturforhold Habitatområde 1330 Strandeng Projektgennemførelse vil medføre, en mindre terrænregulering på knap 0,5 meter over en strækning på 400 meter, der løber i nordøstlig retning og gennemskærer strandengen (kort) Den vestlige del af strandengen vil samtidigt blive oversvømmet med næringsholdigt vand fra de drænrender der bliver afbrudt i den østlige del af projektområdet. Samme område vil ligeledes blive vådere og en del af området vil blive sat mere eller mindre permanent under vand. Strandenge er naturligt næringsrige med en tålegrænse for kvælstof deposition på kg/n/ha/år) Alligevel kan det ikke udelukkes at den vestligste del af strandengen med gennemførelse af projektet vil blive så kraftigt næringsstofbelastet at området vil blive påvirket i negativ retning. Med en hævning af vandstanden og en øget næringsstofbelastning vurderes det således, at denne del af strandengen vil gro hurtigere til i en tæt, næringsrig tagrørsump. Selve terrænhævningen vil samtidigt medføre en opfyldning på en del af strandengen Rigkær Rigkærene i området ligger marginalt højere i terrænet end de omgivne eng- og moseområder og rigkærene er samtidigt præget af trykvand. Rigkær er generelt sårbare overfor øget næringsstofbelastning og rigkærene i området fremstår allerede på nuværende tidspunkt noget ødelagte, enten som følge af næringsstofbelastning, eller som følge af manglende ekstensiv drift. Selv en mindre forøgelse af næringsstofbelastningen vil således kunne påvirke områderne i negativ retning. Med gennemførelse af projektet vil ingen af rigkærsområderne blive sat permanent under vand, der er dog en øget risiko for at områderne vil blive oversvømmet med næringsholdigt vand fra Kær Mølleå. Rigkærene vil kun blive marginalt vådere og risikoen for oversvømmelser er begrænset. Da der samtidig er en opadgående vandbevægelse i områderne, som vil mindske effekterne af de tilførte næringsstoffer, vil påvirkningen være begrænset. Det kan dog ikke helt udelukkes, at rigkærene påvirkes i negativ retning som følge af projektet.

39 35 Konklusion Samlet set vurderes det, at der er et meget stort potentiale for at skabe større sammenhængende habitatnaturtyper indenfor projektområdet. Den generelle vandstand i området bør ikke hæves mere end at stort set hele området også fremover kan afgræsses. Hovedvandløbet gennem området er gravet noget under terræn, de fleste render på arealet er imidlertid ved at gro helt til og forfalde, hvilket har medvirket til at store dele af området er endog meget vådt Fuglebeskyttelsesområde Projektet vurderes at give øgede muligheder for ynglende vandfugle i området samt for fugle knyttet til våd rørsump som rørhøg, rørdrum, plettet rørvagtel m.m. Projektet vil således under visse vilkår medvirke til at forbedre forholdet for de fugle der er en del af udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet. Det må forventes at området fortsat kan anvendes til jagt efter etableringen af vådområdet Bilag IV arter Padder: Med gennemførelse af projektet vil de nuværende eng- og mosearealer blive mere våde og en del af områderne vil blive sat mere eller mindre permanent under vand. Med gennemførelse af projektet vil de indre dele af området således blive kraftigere påvirket af oversvømmelser af Kær Mølleå og en eventuel påvirkning med saltvand vil således blive af mindre betydning. Det vurderes således, at de padder der er i området vil få forbedrede ynglevilkår. Der vil dog stadig i perioder være en vis saltvandspåvirkning, hvorfor ynglesuccesen vurderes at blive begrænset. Det vurderes samtidig at området også fremover vil fungere som et værdifult fourageringsområde for padder. Flagermus: Der findes en lang række af flagermus i lokalområdet og det vurderes, at området er et meget væsentligt fourageringsområde for en række arter af flagermus. Da der ikke med projektet fjernes gamle træer, bygninger eller lignende vurderes projektet ikke at påvirke områdets bestand af flagermus Øvrig beskyttet natur Projektet vil påvirke de nuværende eng- og mosearealer, der vil blive mere våde og en del af de nuværende eng og moseområder vil blive sat mere eller mindre permanent under vand. Samlet set vurderes det at større dele af området vil blive vanskeligere at pleje med en hævet vandstand, hvorfor der er en øget risiko for at de vådeste dele af området vil gro til i tagrør og pilekrat. Det vurderes samtidig ikke, at der vil blive skabt væsentlige nye naturområder, eksempelvis rigkær, som konsekvens af vandstandshævningen. Med en forbedret pleje af området vil andelen af rigkær dog kunne øges væsentligt i området ligesom kvaliteten af de eksisterende rigkær med tiden vil forbedres. Projektet vil dog forbedre forholdene for selve Kær Mølleå, hvor genslyngningen og hævning af vandløbsbunden vil give et bedre hydrologisk samspil mellem engene og åen. Dette specielt til gavn for vandløbets fisk, fugle og smådyrsfauna Fisk Som udgangspunkt kan etablering af en permanente søer allernederst i et vandløbssystem medføre risiko for, at havørredsmolt kan gå tabt for population som følge af, at smolten mister orienteringen i en sø og ikke kan finde udløbet til havet. Dette har DTU Aqua ved bl.a. undersøgelser af Årslev Engsø ved Århus dokumenteret /5.1.4/. Samtidig er der en stor risiko for øget prædation fra eksempelvis gedder og fugle. Anbefalingerne fra undersøgelsen var som følgende: - At minimere afstanden fra indløb til udløb - At minimere vandets opholdstid i søen

40 36 - At skabe et veldefineret udløb. Ved Kær Mølleå har lodsejer, som tidligere nævnt, planer om etableringen af en mindre lavvandet sø med et minimums vandspejl på ca. 0,8 ha. Vanddybden vil dog være ringe og i den overvejende del af tiden ikke dybere end en dybde på ca. 0,5 m. For at imødekomme risikoen for at smolten mister orientering ved overskylning af søen med åvand, foretages der som nævnt en mindre terrænhævning mellem det nye forløb af Kær Mølleå og søen, som vist på bilag 13. Endvidere vurderes det, at der ikke vil kunne etableres en geddebestand primært på grund af den ringe vanddybde Konsekvenser for landskab, kultur og friluftsliv Det vil være muligt og ønskeligt at afgræsse hele vådområdet, på nær de mindre lavvandede søer i området. Med afgræsning vil vådområdet markere den naturlige lavning mellem de dyrkede bakker på begge side af dalen.

41 37 6. OVERSLAG OG TIDSPLAN FOR GENNEMFØRELSE 6.1. Anlægsoverslag Arbejdsplads, mobilisering kr ,- Afgravning for nyt vandløb m kr ,- Tilfyldning af eksisterende vandløb 600 m kr ,- Flytning af afløb fra minirenseanlæg kr ,- Afbrydning af afvandingsgrøfter kr ,- Etablering af bånd af sten nedstrøms kr ,- Etablering af ny træbro kr ,- Opbygning af terrænhævning i østlige projektgrænse kr ,- Jordflytning (2.500 tons) og terrænhævninger kr ,- Udlægning af sten og gydegrus, 200 m kr ,- Anlægsoverslag for hovedprojekt i alt kr ,- Evt. teknisk assistance ved lodsejerforhandlinger, myndighedsbehandling kr ,- Budget for detailprojekt, udbud og tilsyn kr ,- Overslaget er udelukkende baseret på erfaringspriser og endeligt overslag kan først gives efter detailprojekteringen Tidsplan for gennemførelse Arbejdet bør påbegyndes 1. juni med mobilisering for om muligt at udføre arbejdet ved de normalt tørreste forhold og afsluttes medio august måned efter 8 ugers arbejdsperiode.

42 38 7. LITTERATURLISTE 3.2 Håndbog om dyrearter på Habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning, DMU 2007, Faglig rapport nr Jordklassificering Danmark, Basisdatakort 1:50.000, Geodætisk Institut DMI. Teknisk rapport Aslyng, H.C. (1970). Afvanding i jordbruget Kortfattet vejledning til beregning af kvælstoffjernelse for VMPIIprojekter. Notat fra Skov- og Naturstyrelsen, /opdateret oktober Smoltdødeligheder i Årslev Engsø, en nydannet Vandmiljøplan II-sø, og Brabrand Sø i foråret 2004 af Kasper Rasmussen og Anders Koed. Danmarks Fiskeriundersøgelser

43 BILAG 1 - UNDERSØGELSESOMRÅDE

44

45 BILAG 2 HISTORISK KORT

46

47 BILAG 3 HØJDEMODEL

48

49

50

51

52 BILAG 4 NEDBØRSSTATISTIK

53 Kolding Kommune Nedbørsstatistik for Kær Mølleå Bilag 4 Kær Mølleå Gennemsnitsnedbør Bilag 4 Station 26070DK - Christiansfeld Følgende nedbørsrækker er opstillet for at beregne vandbalancen i normale, våde og tørre år. Målt nedbør J F M A M J J A S O N D Året Middel i vinterperioden Max. i vinterperioden ( + 50 %) Min. i vinterperioden ( - 50 %) Middel i sommerperioden Max. i sommerperioden ( + 50 %) Min. i sommerperioden ( - 50 %) Målt årsnedbør 874 Variationen i den enkelte måned kan sættes til % / - 80 % Nedbørsrække med tillæg for standardværdier ( ) af nedbørkorrektioner (Svarende til moderat læ) Korrigeret nedbør J F M A M J J A S O N D Året Korrektion i % (Tillæg) - fuld korrektion Halv korrektion 20, ,5 12 6,5 5, ,5 7 11,5 18,5 11 Middel i vinterperioden - fuld korrektion Middel i vinterperioden - halv korrektion Middel i sommerperioden - halv korrektion Max. i vinterperioden ( + 50 %) Min. i vinterperioden ( - 50 %) Middel i sommerperioden - fuld korrektion Max. i sommerperioden ( + 50 %) Min. i sommerperioden ( - 50 %) Korrigeret årsnedbør 1068 \\ODENSEFIL\SAGARKIV\2010\ \dok\LF HMP

54 BILAG 5 VANDBALANCE FOR PROJEKTOMRÅDET

55 Kolding Kommune Vandløbsberegning efter Manningformlen Kær Mølleå Eksisterende vandløb Trapezformet tværsnit Manningformlen: Q = M*R 2/3 *I ½ *F F = y*(b +ay) U = b + 2y*(1 + a 2 ) ½ R = F/U Bundbredde b = 1,50 m Hældning 1,50 Anlæg a = 1,50 Dybde (y) M F (m ) U (m) R (m) I (%o) Q l/sek v (m/sek) m Medianminimum 0, ,02 0,03 0,762 1, ,65 0, ,36 0,40 0,900 1, ,72 Sommermiddel 0, ,08 0,10 0,787 1, ,66 45 % fraktilen 0, ,09 0,11 0,792 1, ,66 0, ,11 0,14 0,803 1, ,67 Årsmiddel 0, ,19 0,22 0,834 1, ,69 0, ,70 0,69 1,010 1, ,78 Vintermiddel 0, ,26 0,31 0,865 1, ,70 0, ,47 0,50 0,938 1, ,74 0, ,84 0,80 1,050 1, ,80 Medianmaks 0, ,24 1,08 1,154 1, ,85 0, ,44 1,20 1,200 1, ,87 Abs max ( 32 år) 0, ,89 1,46 1,298 1, ,92 1, ,00 2,00 1,500 1, ,02 Opland 1160 ha Medianminimum 1,3 l/sek/km² Q = 15,1 l/sek Sommermiddel 4,5 l/sek/km² Q = 51,7 l/sek 45 % fraktilen 5,0 l/sek/km² 58,5 l/sek Vintermiddel 16,0 l/sek/km² Q = 185,6 l/sek Medianmaksimum 91,4 l/sek/km² Q = 1.059,7 l/sek Årsmiddel 11,0 l/sek/km² Q = 127,6 l/sek Abs max ( 32 år) 150,0 l/sek/km² Q = 1.740,0 l/sek \\ODENSEFIL\SAGARKIV\2010\ \dok\LA TOBB

56 Bilag 5 Vandbalance for Kær Mølleå Målt nedbør Målt nedbør + halv Standard korr. Nedbør Opland inkl. projektareal (ha) a Projektareal med direkte opland (ha) b Vinternedbør, normal (okt - apr) c Vinterfordampning (mm) d Nedsivning til grundvand (mm) e Tilstrømning af grundvand (mm) f Sommernedbør, normal (maj - sep) g Sommerfordampning fra marker (mm) h Nettoafstrømning normal sommer Nettoafstrømning vinter =c-d-e (mm) i Vintertilstrømning til projektarealet (m³) j Vinterudstrømning fra projektarealet (m³) k Gennemsnitlig vinterudledning (m³/ t) Gennemsnitlig sommertilledning (m³) Gennemsnitlig sommertilledning (m³/t) Tør sommer (Fordamning fra marker): 50 % nedbør q % fordampning r Grundvandstilstrømning m3/t s Max sommerudledning (m3/t) t Udløb (m3) Våd sommer (Udløb til havet): 150 % nedbør q % fordampning r Grundvand m3/ t s Tilstrømnining (mm) t Udløb (m3) Max sommerudledning (m3/t) aa Våd vinter (Udløb til havet): 150 % nedbør u % fordampning v Max. Nettoafstrømning mm (u-v-d) x Vinterafstrømning til projektarealet (m³) y Vinterudstrømning fra projektarealet (m³) z Max vinterudledning (m3/t) aa Tør vinter: (Udløb til havet): 70 % nedbør u % fordampning v Max. Nettoafstrømning mm (u-v-d) x Vintertilstrømning til projektarealet (m³) y Vinterudstrømning fra projektarealet (m³) z Min vinterudledning (m3/t) aa \\ODENSEFIL\SAGARKIV\2010\ \dok\LF HMP

57 BILAG 6 PROJEKTAREALER OG OPLANDE

58

59 BILAG 7 KVÆLSTOFTILFØRSEL

60 BILAG 7 Vådområdeprojekt Kær Mølleå, Kolding Kommune Kvælstoftilførsel OPGØRELSE AF KVÆLSTOFTILFØRSEL FRA VANDLØB, DIREKTE OPLAND OG PROJEKTOMRÅDE Delopland 1: Kær Mølleå ved projektgrænsen Beregnes på baggrund af DMU's formel i "Teknisk anvisning vedr. overvågning af effekten af retablerede vådområder" Formel: Ntab =1,124*EXP(-3,080+0,758*LN(A)-0,0030*S+0,0249*D) Inddata: Oplandets vandbalance i mm (=nettonedbør) A= 480 mm Andelen af sandjord i oplandet i % S= 1 % Andelen af dyrket areal i oplandet i % D= 65 % Oplandets størrelse i ha Areal= 1117 ha Uddata: Gennemsnitligt, årligt kg N-tab pr. ha opland Ntab = 28,0 kg N/ha N-tab fra oplandet til søen TotNtab = kg N Delopland 2: Direkte opland fra nord Beregnes på baggrund af DMU's formel i "Teknisk anvisning vedr. overvågning af effekten af retablerede vådområder" Formel: Ntab =1,124*EXP(-3,080+0,758*LN(A)-0,0030*S+0,0249*D) Inddata: Oplandets vandbalance i mm (=nettonedbør) A= 480 mm Andelen af sandjord i oplandet i % S= 0 % Andelen af dyrket areal i oplandet i % D= 90 % Oplandets størrelse i ha Areal= 90 ha Uddata: Gennemsnitligt, årligt kg N-tab pr. ha opland Ntab = 52,3 kg N/ha N-tab fra oplandet til vådområdet TotNtab = kg N Delopland 3: Direkte opland fra syd Beregnes på baggrund af DMU's formel i "Teknisk anvisning vedr. overvågning af effekten af retablerede vådområder" Formel: Ntab =1,124*EXP(-3,080+0,758*LN(A)-0,0030*S+0,0249*D) Inddata: Oplandets vandbalance i mm (=nettonedbør) A= 480 mm Andelen af sandjord i oplandet i % S= 0 % Andelen af dyrket areal i oplandet i % D= 70 % Oplandets størrelse i ha Areal= 60 ha Uddata: Gennemsnitligt, årligt kg N-tab pr. ha opland Ntab = 31,8 kg N/ha N-tab fra oplandet til vådområdet \\ODENSEFIL\SAGARKIV\2010\ \dok\LA HMP

61 TotNtab = kg N \\ODENSEFIL\SAGARKIV\2010\ \dok\LA HMP

62 Projektområdet (Delopland 4) Landbrugsbidrag beregnes på baggrund af arealanvendelsen i projektområdet samt erfaringstal for N-udvaskning Inddata: Opgørelse af nuværende arealanvendelse N-udvaskning, erfaringstal, årlig gn.sn. Agerjord: 0 ha ager: 50 kg N/ha Vedv. Græs: 0 ha vedv 10 kg N/ha Natur: 50 ha natur 5 kg N/ha Øvrigt: 0 ha Ref.: Kortfattet vejledning til beregning af kvælstoffjernelse for Sum 50 ha VMPII-projekter. Notat fra Skov- og Naturstyrelsen, Uddata: Beregnet årlig N-udvaskning Ager - kg N Vedv. Græs: - kg N Natur: 250 kg N Øvrige: 0 kg N Sum = 250 kg N Kvælstoftilførsel i alt inkl. projektområdet t /år 29,0 kg N / ha /år Areal (ha) 1317 \\ODENSEFIL\SAGARKIV\2010\ \dok\LA HMP

63 BILAG 8 OPMÅLINGER, VESTLIGE DEL

64

65 BILAG 9 OPMÅLINGER, ØSTLIGE DEL

66

67 BILAG 10 EKSISTERENDE FORHOLD, DRÆN OG TEKNISKE LEDNINGER

68

69 BILAG 11 LÆNGDEPROFIL AF EKSISTERENDE VANDLØB

70 1,4 0,9 0,4 Kote [m DVR90] -0,1-0,6-1,1-1, Stationering [m] Bundkote Sommermiddel Vintermiddel Med. Max. Terræn Bilag 11

71 BILAG 12 EKSISTERENDE DRÆNKORT

72

73

74

75

76

77

78

79 BILAG 13 PROJEKTFORSLAG, ANLÆGSARBEJDER

80

81 BILAG 14 PROJEKTFORSLAG, LÆNGDEPROFIL AF NYT VANDLØB

82 Længdeprofil - bilag Terrræn Sommermiddel Medianmax Bundkote, nyt forløb Vintermiddel 123 dage Kote Stryg Projektgrænse -0.8 Stationering

83 BILAG 15 PROJEKTFORSLAG, DRÆNDYBDER SOMMER

84

85 BILAG 16 PROJEKTFORSLAG, DRÆNDYBDER VINTER

86

87 BILAG 17 PROJEKTFORSLAG, OVERSVØMMELSE MEDIAN MAX

88

89 BILAG 18 PROJEKTFORSLAG, 45 DAGE

90

91 BILAG 19 EKSISTERENDE DRÆNDYBDER SOM- MER

92

93 BILAG 20 EKSISTERENDE DRÆNDYBDER VINTER

94

95 BILAG 21 EKSISTERENDE DRÆNDYBDER MEDIAN MAX

96

97 BILAG 22 - KVÆLSTOFBEREGNINGER

98 NB: KUN DE HVIDE FELTER SKAL UDFYLDES - DE ANDRE INDEHOLDER FORMLER BILAG NST-marts 2011 ark Bilag 22-1 VMPII-vådområdeprojekt, kvælstofberegning Projekt: Kær Mølleå OPGØRELSE AF TILFØRSEL/UDVASKNING FRA VANDLØBSOPLAND, DIREKTE OPLAND OG PROJEKTOMRÅDE Tilførsler: Vandløboplandet Beregnes på baggrund af oplandsarealet eller målt N-udvaskning f.eks. fra nærliggende målestation. Tilførsel på baggrund af oplandsarealete beregnes på baggrund af DMU's formel i "Teknisk anvisning vedr. overvågning af effekten af retablerede vådområder" Formel: Ntab =1,124*EXP(-3,080+0,758671*LN(A)-0,0030*S+0,0249*D) (Opdateret okt. 2005) Inddata: Uddata: Vandbalancen for nedsivningsområdet i mm, (=0,7 x nettonedbøren) A= 480 mm Andelen af sandjord i oplandet i % S= 1% Andelen af dyrket areal i oplandet i % D= 65% Oplandets størrelse i ha Areal= 1117 ha Gennemsnitligt, årligt kg N-tab pr. ha opland Ntab = 28.0 kg N/ha N-tab fra oplandet TotNtab = 31,273 kg N Direkte opland Beregnes på baggrund af DMU's formel i "Teknisk anvisning vedr. overvågning af effekten af retablerede vådområder" Formel: Ntab =1,124*EXP(-3,080+0,758671*LN(A)-0,0030*S+0,0249*D) (Opdateret okt. 2005) Inddata: Uddata: Vandbalancen for nedsivningsområdet i mm, (=0,7 x nettonedbøren) A= 336 mm Andelen af sandjord 1 i oplandet i % 1 Hvis Arealinformation.dk benyttes er det kategorierne grovsandet jord, S= 0% fintsandet jord og lerblandet sandjord der indgår som sandjord Andelen af dyrket areal i oplandet i % 2 Her indtastes det drænede direkte oplands størrelse D= 82% Oplandets 2 størrelse i ha Overrislings/nedsivningsområdets størrelse i ha Areal= 135 ha Areal af overrislings/nedsivningsområdet 22 ha Gennemsnitligt, årligt kg N-tab pr. ha opland Ntab = 32.7 kg N/ha N-tab fra oplandet TotNtab = 4,418 kg N Projektområdet Landbrugsbidrag beregnes på baggrund af arealanvendelsen i projektområdet samt erfaringstal for N-udvaskning Inddata: Opgørelse af nuværende arealanvendelse N-udvaskning, erfaringstal, årlig gn.sn. interval Agerjord: 4.2 ha agerjord inkl. brakjord 50 kg N/ha (ref. 1) Ager, brak: 1.13 ha vedvarende græs 10 kg N/ha (ref. 1) 5-10 Vedv. græs: 3.11 ha natur* 5 kg N/ha (ref. 1) 0-5 Natur*: ha *Natur er bl.a. 3 områder som hede, natureng samt skov. Sum 41 ha Ref. 1: Kortfattet vejledning til beregning af kvælstoffjernelse. Notat fra Skov- og Naturstyrelsen oktober 2005 Uddata: Beregnet årlig N-udvaskning Agerjord: 210 kg N Ager, brak: 57 kg N Vedv. græs: 31 kg N Natur: 164 kg N Sum = 461 kg N

99 NB: KUN DE HVIDE FELTER SKAL UDFYLDES - DE ANDRE INDEHOLDER FORMLER BILAG NST-marts 2011 ark Bilag 22-2 Vådområdeprojekt, kvælstofberegning Projekt: Kær Mølleå OPGØRELSE AF KVÆLSTOFFJERNELSE VED OVERSVØMMELSE, OVERRISLING/NEDSIVNING, EKSTENSIVERING Omsætning: Som udgangspunkt kan man kun benytte et specifikt areal til enten sødannelse, oversvømmelse eller overrisling/nedsivning Oversvømmelse med vand fra vandløbsoplandet Beregnes ved anvendelse af oversvømmelsesarealet og -varighed gange en omsætningsrate - der kan indsættes flere rækker Inddata: Oversvømmelser: Areal,ha 1 Areal,ha 1 Oversv.dage 2 sommermiddel Der kan kun medregnes areal i en afstand < 100 m fra vintermiddel vandløbet medianmaksimum Oversvømmelsens varighed må ikke overstige 100 dage Oversv.ha.dage, sum ha*døgn Omsætningsrate kg N/ha pr. døgn 3 N-konc. over 2-3 mg/l i årsgens. kan fjerne 1 kg N/ha N-konc. over 5 mg/l i årsgens. kan fjerne 1,5 kg N/ha Uddata: N-fjernelse = 424 1,617 kg N Se vejledning s. 2. Sum 2,040 kg N Overrisling/nedsivning med vand fra det direkte opland Beregnes med en omsætningsandel af tilførslen fra det direkte opland Der kan som udgangspunkt fjernes 50% N, hvor den hydrauliske kapacitet og kvælstofbelastningen står i rimelig forhold til hinanden. Inddata: Tilførsel fra det direkte opland (ark 1) Ved stor infiltration kan der omsættes over 50%, hvilket kræver 4,418 kg N en særskilt forklaring. Kvælstofomsætning ved overrisling/nedsivning 70% 6 Areal af opland/nedsivningsområdet 1 1 Hvis forholdet er større end 30 er det sandsynligt at den Uddata: N-fjernelse = 3,092 kg N hydrauliske belastning er for høj Ekstensivering af landbrugsdriften i projektområdet Inddata: Beregnet udvaskning fra nuværende landbrugsdrift (ark 1) 461 kg N Beregnet udvaskning fra fremtidigt naturområde Projektområde: ha Udvaskning: 5 kg N/ha 0-5 kg N/ha Samlet udvaskning = 206 kg N Uddata: Ekstensivering af landbrug = 255 kg N Vådområdeprojektets samlede N-reduktion Oversvømmelse med vandløbsvand: 2,040 kg N Reduktion i bidrag fra direkte opland: 3,092 kg N Ekstensivering af landbrug: 255 kg N Sødannelse - Metode 1 - kg N Sødannelse - Metode 2 - kg N TOTAL: 5,388 kg N Projektareal: N-red. pr ha proj.område: 41 ha 131 kg N/ha

100 BILAG 23- NATURKORT DEVANO

101

102 BILAG 24 BESKYTTET NATUR

103

104 BILAG 25 FOSFORPRØVER OVERSIGTSKORT

105

106 BILAG 26 FOSFORANALYSER

107 Eurofins Miljø A/S Ladelundvej Vejen Telefon: CVR/VAT: DK Rambøll Danmark A/S Englandsgade Odense C Att.: Peter Bønløkke Adamsen (PEBA) Sagsnr.: Batch Sagsnavn: Vådområdeprojekt Kær Mølleå Prøvetype: Jord Udtagningsadresse: Kær Møllevej 80, 6094 Hejls Prøvetager: Rekvirenten PEBA Prøveudtagning: Analyseperiode: Prøvemærke: Lab prøvenr: 5 V-F Analyserapport Enhed DL. Metode Rapportnr.: Batchnr.: Kunde nr. Modt. dato: AR-13-CA EUDKVE CA Tørstof 35 % DS 204 mod. 20 Kompost analyser Rumvægt BD 319 kg/m³ * DMU Tekn. rap. 840, 2011 Beregning Uorganiske forbindelser Fosfor (P) 360 mg/kg ts. 50 * P-BD - ICP/OES 30 Metaller Jern (Fe) 6000 mg/kg ts. 20 * Fe-BD - ICP/OES 30 Um (%) Tegnforklaring: <: mindre end *): Ikke omfattet af akkrediteringen >: større end i.p.: ikke påvist #: ingen parametre er påvist i.m.: ikke målelig DL.: Detektionsgrænse Um (%): Den ekspanderede måleusikkerhed Um er lig 2 x RSD%, se i øvrigt søgeord: Måleusikkerhed. Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse. Side 1 af 10

108 Eurofins Miljø A/S Ladelundvej Vejen Telefon: CVR/VAT: DK Rambøll Danmark A/S Englandsgade Odense C Att.: Peter Bønløkke Adamsen (PEBA) Sagsnr.: Batch Sagsnavn: Vådområdeprojekt Kær Mølleå Prøvetype: Jord Udtagningsadresse: Kær Møllevej 80, 6094 Hejls Prøvetager: Rekvirenten PEBA Prøveudtagning: Analyseperiode: Prøvemærke: Lab prøvenr: 4 V-F Analyserapport Enhed DL. Metode Rapportnr.: Batchnr.: Kunde nr. Modt. dato: AR-13-CA EUDKVE CA Tørstof 50 % DS 204 mod. 20 Kompost analyser Rumvægt BD 370 kg/m³ * DMU Tekn. rap. 840, 2011 Beregning Uorganiske forbindelser Fosfor (P) 270 mg/kg ts. 50 * P-BD - ICP/OES 30 Metaller Jern (Fe) 6300 mg/kg ts. 20 * Fe-BD - ICP/OES 30 Um (%) Tegnforklaring: <: mindre end *): Ikke omfattet af akkrediteringen >: større end i.p.: ikke påvist #: ingen parametre er påvist i.m.: ikke målelig DL.: Detektionsgrænse Um (%): Den ekspanderede måleusikkerhed Um er lig 2 x RSD%, se i øvrigt søgeord: Måleusikkerhed. Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse. Side 2 af 10

109 Eurofins Miljø A/S Ladelundvej Vejen Telefon: CVR/VAT: DK Rambøll Danmark A/S Englandsgade Odense C Att.: Peter Bønløkke Adamsen (PEBA) Sagsnr.: Batch Sagsnavn: Vådområdeprojekt Kær Mølleå Prøvetype: Jord Udtagningsadresse: Kær Møllevej 80, 6094 Hejls Prøvetager: Rekvirenten PEBA Prøveudtagning: Analyseperiode: Prøvemærke: Lab prøvenr: 14 V-F Analyserapport Enhed DL. Metode Rapportnr.: Batchnr.: Kunde nr. Modt. dato: AR-13-CA EUDKVE CA Tørstof 21 % DS 204 mod. 20 Kompost analyser Rumvægt BD 171 kg/m³ * DMU Tekn. rap. 840, 2011 Beregning Uorganiske forbindelser Fosfor (P) 260 mg/kg ts. 50 * P-BD - ICP/OES 30 Metaller Jern (Fe) 8800 mg/kg ts. 20 * Fe-BD - ICP/OES 30 Um (%) Tegnforklaring: <: mindre end *): Ikke omfattet af akkrediteringen >: større end i.p.: ikke påvist #: ingen parametre er påvist i.m.: ikke målelig DL.: Detektionsgrænse Um (%): Den ekspanderede måleusikkerhed Um er lig 2 x RSD%, se i øvrigt søgeord: Måleusikkerhed. Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse. Side 3 af 10

110 Eurofins Miljø A/S Ladelundvej Vejen Telefon: CVR/VAT: DK Rambøll Danmark A/S Englandsgade Odense C Att.: Peter Bønløkke Adamsen (PEBA) Sagsnr.: Batch Sagsnavn: Vådområdeprojekt Kær Mølleå Prøvetype: Jord Udtagningsadresse: Kær Møllevej 80, 6094 Hejls Prøvetager: Rekvirenten PEBA Prøveudtagning: Analyseperiode: Prøvemærke: Lab prøvenr: 17 V-F Analyserapport Enhed DL. Metode Rapportnr.: Batchnr.: Kunde nr. Modt. dato: AR-13-CA EUDKVE CA Tørstof 86 % DS 204 mod. 20 Kompost analyser Rumvægt BD 910 kg/m³ * DMU Tekn. rap. 840, 2011 Beregning Uorganiske forbindelser Fosfor (P) 250 mg/kg ts. 50 * P-BD - ICP/OES 30 Metaller Jern (Fe) 3700 mg/kg ts. 20 * Fe-BD - ICP/OES 30 Um (%) Tegnforklaring: <: mindre end *): Ikke omfattet af akkrediteringen >: større end i.p.: ikke påvist #: ingen parametre er påvist i.m.: ikke målelig DL.: Detektionsgrænse Um (%): Den ekspanderede måleusikkerhed Um er lig 2 x RSD%, se i øvrigt søgeord: Måleusikkerhed. Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse. Side 4 af 10

111 Eurofins Miljø A/S Ladelundvej Vejen Telefon: CVR/VAT: DK Rambøll Danmark A/S Englandsgade Odense C Att.: Peter Bønløkke Adamsen (PEBA) Sagsnr.: Batch Sagsnavn: Vådområdeprojekt Kær Mølleå Prøvetype: Jord Udtagningsadresse: Kær Møllevej 80, 6094 Hejls Prøvetager: Rekvirenten PEBA Prøveudtagning: Analyseperiode: Prøvemærke: Lab prøvenr: 18 V-F Analyserapport Enhed DL. Metode Rapportnr.: Batchnr.: Kunde nr. Modt. dato: AR-13-CA EUDKVE CA Tørstof 52 % DS 204 mod. 20 Kompost analyser Rumvægt BD 574 kg/m³ * DMU Tekn. rap. 840, 2011 Beregning Uorganiske forbindelser Fosfor (P) 130 mg/kg ts. 50 * P-BD - ICP/OES 30 Metaller Jern (Fe) 7800 mg/kg ts. 20 * Fe-BD - ICP/OES 30 Um (%) Tegnforklaring: <: mindre end *): Ikke omfattet af akkrediteringen >: større end i.p.: ikke påvist #: ingen parametre er påvist i.m.: ikke målelig DL.: Detektionsgrænse Um (%): Den ekspanderede måleusikkerhed Um er lig 2 x RSD%, se i øvrigt søgeord: Måleusikkerhed. Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse. Side 5 af 10

112 Eurofins Miljø A/S Ladelundvej Vejen Telefon: CVR/VAT: DK Rambøll Danmark A/S Englandsgade Odense C Att.: Peter Bønløkke Adamsen (PEBA) Sagsnr.: Batch Sagsnavn: Vådområdeprojekt Kær Mølleå Prøvetype: Jord Udtagningsadresse: Kær Møllevej 80, 6094 Hejls Prøvetager: Rekvirenten PEBA Prøveudtagning: Analyseperiode: Prøvemærke: Lab prøvenr: 19 V-F Analyserapport Enhed DL. Metode Rapportnr.: Batchnr.: Kunde nr. Modt. dato: AR-13-CA EUDKVE CA Tørstof 69 % DS 204 mod. 20 Kompost analyser Rumvægt BD 914 kg/m³ * DMU Tekn. rap. 840, 2011 Beregning Uorganiske forbindelser Fosfor (P) 180 mg/kg ts. 50 * P-BD - ICP/OES 30 Metaller Jern (Fe) 3600 mg/kg ts. 20 * Fe-BD - ICP/OES 30 Um (%) Tegnforklaring: <: mindre end *): Ikke omfattet af akkrediteringen >: større end i.p.: ikke påvist #: ingen parametre er påvist i.m.: ikke målelig DL.: Detektionsgrænse Um (%): Den ekspanderede måleusikkerhed Um er lig 2 x RSD%, se i øvrigt søgeord: Måleusikkerhed. Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse. Side 6 af 10

113 Eurofins Miljø A/S Ladelundvej Vejen Telefon: CVR/VAT: DK Rambøll Danmark A/S Englandsgade Odense C Att.: Peter Bønløkke Adamsen (PEBA) Sagsnr.: Batch Sagsnavn: Vådområdeprojekt Kær Mølleå Prøvetype: Jord Udtagningsadresse: Kær Møllevej 80, 6094 Hejls Prøvetager: Rekvirenten PEBA Prøveudtagning: Analyseperiode: Prøvemærke: Lab prøvenr: 20 V-F Analyserapport Enhed DL. Metode Rapportnr.: Batchnr.: Kunde nr. Modt. dato: AR-13-CA EUDKVE CA Tørstof 79 % DS 204 mod. 20 Kompost analyser Rumvægt BD 538 kg/m³ * DMU Tekn. rap. 840, 2011 Beregning Uorganiske forbindelser Fosfor (P) 360 mg/kg ts. 50 * P-BD - ICP/OES 30 Metaller Jern (Fe) 4900 mg/kg ts. 20 * Fe-BD - ICP/OES 30 Um (%) Tegnforklaring: <: mindre end *): Ikke omfattet af akkrediteringen >: større end i.p.: ikke påvist #: ingen parametre er påvist i.m.: ikke målelig DL.: Detektionsgrænse Um (%): Den ekspanderede måleusikkerhed Um er lig 2 x RSD%, se i øvrigt søgeord: Måleusikkerhed. Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse. Side 7 af 10

114 Eurofins Miljø A/S Ladelundvej Vejen Telefon: CVR/VAT: DK Rambøll Danmark A/S Englandsgade Odense C Att.: Peter Bønløkke Adamsen (PEBA) Sagsnr.: Batch Sagsnavn: Vådområdeprojekt Kær Mølleå Prøvetype: Jord Udtagningsadresse: Kær Møllevej 80, 6094 Hejls Prøvetager: Rekvirenten PEBA Prøveudtagning: Analyseperiode: Prøvemærke: Lab prøvenr: 21 V-F Analyserapport Enhed DL. Metode Rapportnr.: Batchnr.: Kunde nr. Modt. dato: AR-13-CA EUDKVE CA Tørstof 65 % DS 204 mod. 20 Kompost analyser Rumvægt BD 746 kg/m³ * DMU Tekn. rap. 840, 2011 Beregning Uorganiske forbindelser Fosfor (P) 290 mg/kg ts. 50 * P-BD - ICP/OES 30 Metaller Jern (Fe) mg/kg ts. 20 * Fe-BD - ICP/OES 30 Um (%) Tegnforklaring: <: mindre end *): Ikke omfattet af akkrediteringen >: større end i.p.: ikke påvist #: ingen parametre er påvist i.m.: ikke målelig DL.: Detektionsgrænse Um (%): Den ekspanderede måleusikkerhed Um er lig 2 x RSD%, se i øvrigt søgeord: Måleusikkerhed. Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse. Side 8 af 10

115 Eurofins Miljø A/S Ladelundvej Vejen Telefon: CVR/VAT: DK Rambøll Danmark A/S Englandsgade Odense C Att.: Peter Bønløkke Adamsen (PEBA) Sagsnr.: Batch Sagsnavn: Vådområdeprojekt Kær Mølleå Prøvetype: Jord Udtagningsadresse: Kær Møllevej 80, 6094 Hejls Prøvetager: Rekvirenten PEBA Prøveudtagning: Analyseperiode: Prøvemærke: Lab prøvenr: 22 V-F Analyserapport Enhed DL. Metode Rapportnr.: Batchnr.: Kunde nr. Modt. dato: AR-13-CA EUDKVE CA Tørstof 9.5 % DS 204 mod. 20 Kompost analyser Rumvægt BD 53.1 kg/m³ * DMU Tekn. rap. 840, 2011 Beregning Uorganiske forbindelser Fosfor (P) 190 mg/kg ts. 50 * P-BD - ICP/OES 30 Metaller Jern (Fe) 1900 mg/kg ts. 20 * Fe-BD - ICP/OES 30 Um (%) Tegnforklaring: <: mindre end *): Ikke omfattet af akkrediteringen >: større end i.p.: ikke påvist #: ingen parametre er påvist i.m.: ikke målelig DL.: Detektionsgrænse Um (%): Den ekspanderede måleusikkerhed Um er lig 2 x RSD%, se i øvrigt søgeord: Måleusikkerhed. Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse. Side 9 af 10

116 Eurofins Miljø A/S Ladelundvej Vejen Telefon: CVR/VAT: DK Rambøll Danmark A/S Englandsgade Odense C Att.: Peter Bønløkke Adamsen (PEBA) Sagsnr.: Batch Sagsnavn: Vådområdeprojekt Kær Mølleå Prøvetype: Jord Udtagningsadresse: Kær Møllevej 80, 6094 Hejls Prøvetager: Rekvirenten PEBA Prøveudtagning: Analyseperiode: Prøvemærke: Lab prøvenr: 23 V-F Analyserapport Enhed DL. Metode Rapportnr.: Batchnr.: Kunde nr. Modt. dato: AR-13-CA EUDKVE CA Tørstof 60 % DS 204 mod. 20 Kompost analyser Rumvægt BD 462 kg/m³ * DMU Tekn. rap. 840, 2011 Beregning Uorganiske forbindelser Fosfor (P) 390 mg/kg ts. 50 * P-BD - ICP/OES 30 Metaller Jern (Fe) 8500 mg/kg ts. 20 * Fe-BD - ICP/OES 30 Um (%) Kundecenter Tel [email protected] Hanne Jensen Kunderådgiver Tegnforklaring: <: mindre end *): Ikke omfattet af akkrediteringen >: større end i.p.: ikke påvist #: ingen parametre er påvist i.m.: ikke målelig DL.: Detektionsgrænse Um (%): Den ekspanderede måleusikkerhed Um er lig 2 x RSD%, se i øvrigt søgeord: Måleusikkerhed. Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse. Side 10 af 10

117 BILAG 27 FOSFORSKEMA

118 Projekt Kær Mølleå Bilag 27 Arealstørrelse: 41 ha Volumenprøve Analyseprøve Delområde Areal Lokalitet GPS Prøvelæn gde Tørvægt Volumen vægt FeBD PBD FeBD:PB D Afskærin gsværdi P-tabs risiko molforho FeDB:PB nr ha x y cm kg kg/m3 mol/kg mol/kg ld D Ja/Nej 5 V-F Ja 4 V-F Ja 14 V-F Nej 17 V-F Ja 18 V-F Nej 19 V-F Ja 20 V-F Ja 21 V-F Nej 22 V-F Ja 23 V-F Ja