VÅDOMRÅDEPROJEKT BIRKEMOSEN, GUDSØ VIG

Transkript

1 Til Kolding Kommune Dokumenttype Rapport Dato August 2011 Teknisk forundersøgelse for muligt vådområde VÅDOMRÅDEPROJEKT BIRKEMOSEN, GUDSØ VIG

2 VÅDOMRÅDEPROJEKT BIRKEMOSEN, GUDSØ VIG Revision 04 Dato Udarbejdet af Peter G. Eskildsen, Peter B. Adamsen Kontrolleret af Henrik Mørup-Petersen Godkendt af Lone A. Clowes Beskrivelse Birkemosen Teknisk forundersøgelse for muligt vådområde Ref \LF PGE Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C T F

3 BIRKEMOSEN, GUDSØ VIG INDHOLD 1. Indledning Indledning 1 2. Resumé Projektets målsætning Forundersøgelsen Projektforslaget 3 3. Områdets udviklingshistorie Geologisk udvikling Historisk udvikling 5 4. Nuværende forhold i området Områdebeskrivelse og ejerforhold Plangrundlag og beskyttet natur Fortidsminder Landskab og terræn Jordbundsforhold Afvandingstilstand og vandbalance Afstrømning Arealanvendelse Tilførsel af næringsstoffer til projektområdet Friluftsmæssige værdier Fugle og fisk Tekniske anlæg Forslag til fremtidig udformning Beskrivelse af løsningsforslaget Vurdering for behov for afværgeforanstaltninger Projektforslagets konsekvenser Vandbalance og vandstand Arealanvendelse og drænforhold Omsætning af næringsstoffer Konsekvenser for tekniske anlæg og omliggende arealer Konsekvenser for naturforhold Overslag og tidsplan for gennemførelse Anlægsoverslag Tidsplan for gennemførelse Litteraturliste 37

4 BIRKEMOSEN, GUDSØ VIG BILAG Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag 10 Bilag 11 Bilag 12 Bilag 13 Bilag 14 Bilag 15 Bilag 16 Bilag 17 Bilag 18 Bilag 19 Bilag 20 Bilag 21 Bilag 22 Bilag 23 Bilag 24 Undersøgelsesområde Historiske kort Højdemodel Oplandskort Nedbørsstatistik Vandbalance for projektområdet Kvælstoftilførsel og omsætning Jordartskort Opmålinger og dræn, vestlige del Opmålinger og dræn, østlige del Tekniske ledninger Naturvurderinger, detailskemaer Kortbilag til naturvurderinger Eksisterende drænkort Projektforslag, Anlægsarbejder, nye vandløb Projektforslag, Længdeprofil af nye vandløb Projektforslag, Drændybder sommer Projektforslag, Drændybder vinter Projektforslag, Oversvømmelse 10 års max. Eksisterende drændybder sommer Eksisterende drændybder vinter Eksisterende Oversvømmelse 10 års max Forslag til græsningsarealer Forslag til projektgrænse arronderet

5 1 1. INDLEDNING 1.1. Indledning Gudsø Å og Eltang Bæk afvander et samlet opland på ca ha. Projektområdet er opdelt i to dele adskilt af Eltang by. Den vestlige del omfatter Eltang bæk samt tilløb, den østlige del omfatter Eltang bæk vest for Eltang by samt tilløb primært fra nord, herunder Gudsø Å. Eltang Bæk og Gudsø Å er gennem projektområdet kanaliseret og uddybet. Gudsø Å har dog indtil sammenløb med Eltang bæk et overvejende raskt strømmende forløb med grusbund. Oversigtskort med vandløbene i projektområdet. Se bilag 1. Projektarealet vest for Eltang by er ca. 18,5 ha. Projektområdet øst for Eltang by er større, ca. 46 ha. I alt ca. 64,4 ha. Se bilag 1. Det er ukendt, hvornår Gudsø og Eltang bæk er kanaliseret og uddybet. Af de historiske højkantskort (perioden ) fremstår begge vandløb samt tilløb som tydeligt regulerede. Af de historiske lavkantskort (perioden ) fremstår samtlige vandløb uændret. Projektområdet er afvandet med drængrøfter. Se bilag 2. På original 1 kort fra 1830 fremstår Gudsø Å øst for Eltang by som reguleret på nær et ganske kort stykke på et par hundrede meter, hvor enkelte små slyng endnu ikke er udrettet. Eltang Bæk vest for Eltang ses som naturligt slynget forløb midt i engen. Den er senere forlagt mod nord til kanten af den nuværende vej.

6 2 Projektarealet er i dag afvandet ved grøfter og enkelte dræn og ligger i dag dels som naturarealer og dels som landbrugsarealer i omdrift samt enge. I nærværende forundersøgelse er der foretaget en feltundersøgelse af naturforholdene og givet en vurdering af kvaliteten og mulighederne for områdets udvikling. I nærværende rapport er alle højdeangivelser i meter refereret til Dansk Vertikal Reference (DVR90) med mindre andet er opgivet.

7 3 2. RESUMÉ 2.1. Projektets målsætning Målsætningen for forundersøgelsen er, at den skal fremkomme med forslag til, hvordan der i i projektområdet kan gennemføres en naturgenopretning, der kan bidrage til: A) at opfylde Vandrammedirektivet ved at tilbageholde næringsstoffer fra vandmiljøet inden udledning til Hovedvandopland 1.11 Lillebælt Jylland B) at genskabe det hydrologiske samspil mellem Gudsø Å/Eltang Bæk og de ånære arealer C) at forøge naturværdierne og den landskabelige værdi i projektområdet D) at forbedre de fysiske forhold i Gudsø Å og Eltang Bæk, eksempelvis ved genslyngning samt udlægning af sten og grus. Nærværende forundersøgelse belyser mulighederne for at gennemføre en naturgenopretning ved at skabe et vådområde med enten hævning af eksisterende vandløbsbund med stentærskler eller et genslynget vandløb omgivet af våde og tørre enge som ved vinteroversvømmelse af engene vil reducere udledningen af næringsstoffer til havmiljøet Forundersøgelsen Den tekniske forundersøgelse skal belyse: o o o o Projektets tekniske konsekvenser for tekniske anlæg og lodsejere Den mulige fremtidige arealanvendelse Projektets reduktion af kvælstofudledningen til havmiljøet i t/ år og i kg/ha/år Projektets konsekvenser for naturforhold. Forundersøgelsen omfatter bl.a. nedenstående opgaver: o o o o o o o o o Indsamling af oplysninger om dræn i området Supplerende opmåling af terræn, vandspejl og tekniske anlæg Beskrivelse af jordbundsforhold Beregning af vandbalance og vandføringer for eksisterende forhold og mulige fremtidige forhold ved projektets gennemførsel Beregning af kvælstoftilførsel og -reduktion i projektområdet. Vurdering af projektets konsekvens for naboarealer og tekniske anlæg. Vurdering af projektets betydning for natur og landskab. Beskrivelse af løsningsforslag med anlægsoverslag og tidsplan for gennemførelse Udarbejdelse af kortmateriale for det foreslåede projekt Projektforslaget Gudsø Å med tilløb fra Eltang Bæk m.v. er præget af regulering og uddybning. Projektområdet, både ved Eltang Bæk og Birkemosen er drænet ved enten drænrør eller grøfter. Som resultat heraf er de omgivende enge og mose arealer påvirket af den reducerede grundvandsstand. Projektforslaget baseres på at etablere nye, genslyngede vandløbstracéer, hvor vandløbsbunden hæves i forhold til de eksisterende forhold. Dræn indenfor projektområdet afbrydes og dræn åbnes til overrisling ved projektgrænsen. Grøfter i projektområdet afbrydes. Vandstanden hæves med ca. 0,3-0,8 m i projektområdet, således at de lave arealer langs vandløbene oversvømmes primært om vinteren. Projektområdet er delt i to dele, et ca. 20 ha stort område vest for Eltang by og et ca. 45 ha stort område øst for Eltang, Birkemosen. Projektarealet er defineret ud fra de afvandingsmæssige konse-

8 4 kvenser (teknisk forundersøgelse), og det må forventes at projektarealet skal tilpasses efter den ejendomsmæssige forundersøgelse (lodsejer ønsker). Vådområdet vil omsætte kvælstof fra Gudsø Å og tilløb ved oversvømmelse af engene. Desuden ledes vandet fra de direkte oplande ud over engene, ved afbrydelse af dræn samt direkte afstrømning. Projektet vil kunne omsætte kg N pr. år af den samlede tilledning på kg. Vådområdet vil have en kvælstofeffektivitet på 126 kg/ha. Anlægsudgiften er vurderet til ca. kr ,- Projektet vil påvirke de nuværende eng- og mosearealer, der vil blive mere våde, men vil skabe en ny og mere sammenhængende type natur end ved de nuværende forhold. Gennemførsel af projektet vil forbedre gyde og opvækstbetingelser for ørred og bæklampret ved genslyngning af vandløbene samt udlægning af gydegrus. Ligeledes vil en generel vandstandshævning fremme betingelserne for de rester af rigkær der er registreret i området. Det anbefales at gennemføre en pleje af engarealerne ved enten afgræsning eller ved høslet for dermed at øge natur og landskabelige værdier.

9 5 3. OMRÅDETS UDVIKLINGSHISTORIE 3.1. Geologisk udvikling Landskabet omkring Gudsø Å er primært dannet under og efter den sidste istid (Weichsel). Smeltevandstrømme har skåret (eroderet) sig ned i underlaget og dannet den dal hvor Gudsø Å i dag ligger. Dalen fortsætter, afbrudt af en mindre forhøjning, mod nordøst og kaldes her Elbodal. Under eller lige efter istiden har vandet eroderet en åbning mod syd gennem bakkerne mod Kolding Fjord og her er udløbet af Gudsø Å i dag beliggende. Se bilag Historisk udvikling På historiske kort udarbejdet i perioden , fremgår projektområdet som udyrket med eng/mose signatur. Vandløbene i området, både Gudsø Å og de mindre tilløb er reguleret allerede på dette tidspunkt, og det kan ses at engene er afvandet ved afvandingskanaler. Udnyttelsen af vandet i Gudsø Å har endvidere omfattet vandmøller ved henholdsvis Skibdrætvej og længere nedstrøms ved Gudsø mølle. Opstemningen ved Skibdrætvej er fjernet, mens opstemningen ved Gudsø mølle stadig eksisterer. De lavtliggende områder i projektområdet har, såvidt vides, ikke været dyrket før i nyere tid. Figur 1 Kortudsnit over projektområdet, høje målebordsblade, (arealinfo.dk). Se bilag 2 I ovenstående figur 1 ses et vandløbene i området allerede på det tidspunkt var regulerede. De lavtliggende områder har eng signatur og har formentlig fungeret som græsningsarealer og til høslet. Historiske kort vedlagt som bilag 2.

10 6 Figur 2 Kortudsnit over projektområdet, lave målebordsblade, (arealinfo.dk). Det er sandsynligt, at store dele af projektarealet på et tidspunkt har været dyrket, men i dag ligger visse dele således som græsset og ugræsset eng samt mose med tagrørssump og ellesump.

11 7 4. NUVÆRENDE FORHOLD I OMRÅDET 4.1. Områdebeskrivelse og ejerforhold Området vest for Eltang ligger primært som engarealer. I den nordlige del er der dyrket arealer i omdrift. Umiddelbart vest for Eltang by er der et større fladt område der modtager vand fra 3 smalle ådale fra nord, vest og sydvest. Bakkerne der omkranser området er overvejende skovklædte. Den østlige del af projektområdet ved Birkemosen, henligger i dag som en blanding af naturarealer og landbrugsarealer i omdrift. Området er kendetegnet ved et større fladt areal der ligger øst-vest vendt. Der løber to vandløb til fra nord, hvor terrænet hæver sig jævnt. Mod syd er et større areal der stort set udelukkende består af landbrugsarealer. Mellem dette område og ådalen er beliggende en jernbanedæmning. Projektområdet ved Eltang og Birkemosen ejes af flere forskellige lodsejere der er i alt 21 lodsejere inden for undersøgelsesområdet Plangrundlag og beskyttet natur Gudsø Å, Eltang Bæk og Nr. Stenderup Bæk indenfor undersøgelsesområdet er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Der er ikke udpeget en åbeskyttelseslinie (lyseblå i figur 3) efter 16 langs vandløbene i projektområdet, på nær et kort stræk på ca. 300 meter nedstrøms Eltang by. Store dele af projektområdet er beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven og arealerne er registreret som mose, eng og sø. Der er registreret enkelte overdrev på dalskrænter i den nordlige del af Eltang området. Af nedenstående figurer 3.1 og 3.2 kan de forskellige planmæssige bindinger og beskyttet natur ses. I området ved Eltang Bæk er størstedelen af projektområdet dækket af skovbyggelinie (lysgrøn), som følge af fredskov udpegning af skovene i oplandet (Mørkgrøn). I området ved Birkemosen er registreret 2 beskyttede jord og stendiger i den sydlige del langs jernbanen. Figur 3.1 Planmæssige bindinger i projektområdet. Blå = Åbeskyttelseslinie, Grøn = Fredskov samt skovbyggelinie, Rødbrun linie = Besk. jord og stendige.

12 8 Figur 3.2 Beskyttet natur og fredskov Projektområdet er ikke beliggende i Natura 2000 område. Nærmeste Natura 2000 område er EFfuglebeskyttelsesområde 47 Lillebælt og EF-habitatområde 96 Lillebælt. Stort set hele projektområdet er udpeget som SFL-område. Et mindre område ved Eltang bæk er udpeget som MVJ-område, ved Birkemosen er større dele udpeget som MVJ-område Naturvurdering I forbindelse med nærværende forundersøgelse af et muligt vådområde har Rambøll foretaget en naturmæssig besigtigelse af projektarealet. Nedenstående delområder er vurderet. Figur 5 Besigtigede 3 områder i projektområdet (se bilag 13)

13 9 Figur 6 Registrerede naturtyper i projektområdet (se bilag 13) Der er registreret følgende naturtyper indenfor projektområdet: Eng, sø, skovsump, mose (rigkær) og overdrev. Der er i forbindelse med besigtigelsen foretaget følgende vurderinger. Delområde 1: Kraftigt trykvandspåvirket/vældpåvirket eng. I forbindelse med vældpartierne er der en fin vegetation. Dele af engen er tilplantet med Hassel. De fineste dele af området ligger i den øverste del af engen udenfor det område, der vil blive påvirket ved en eventuel vandstandshævning. Delområde 2: Næringsrig højstaudeeng. I den sydlige del af området er der stedvist mindre og finere pletter med starsump med dominans af Kær-Star, Skov-Angelik og Alm. Mjødurt. Delområde 3: Overgangsrigkær der er under kraftig tilgroning. Området indeholder dog også fine partier med Blågrøn Star, Toraddet Star, Top-Star, Dynd-Padderok, Kær Padderok og Vand mynte. Delområde 4: Kraftigt trykvandspåvirket ellesump med en noget eutrofieret vegetation. Ellesumpen har ikke spor efter stævningsdrift og det vurderes at ellesumpen er opstået ved ophørt eller mindsket græsning for ca. 50 år siden. Delområde 5: Gammelt kalkoverdrev på en stejl ådalsskrænt. Området fremstår noget eutrofieret med en triviel vegetation. Dele af området har dog en mere artsrig overdrevsvegetation med forekomst af en enkelte typiske overdrevsarter som f.eks. Mark-Frytle, Håret Høgeurt og Blåhat. Delområde 6: Området består af en mosaik af starsump og højstaudeeng. Området fremstår noget tørt og eutrofieret. Der er dog enkelte rester af en finere vegetation.

14 10 Delområde 7: Mosaik af kultureng og starsump. Længst mod syd er en større del af området domineret af Kær-Star med en mere varieret vegetation. Det vurderes, at den sydligste del af området med en forholdsvis lille indsats kan blive et værdifuldt rigkær. Delområde 8: Området består af en gammel ellesump med en forholdsvis varieret vegetation. Dele af området har karakter af gammel stævningsskov og der er stedvist en meget fin skovbundsflora. Flere steder i skoven er der forekomst af Strudsvinge der er sjælden i Danmark. Arten er siden 1800 kun observeret på ca. 50 lokaliteter, hvor den menes at være spontan. Da den hyppigt forekommer i haver og indimellem spreder sig fra disse vurderes det dog at denne bestand af Strudsvinge er forvildet fra nærliggende haver. Området er visse steder noget tørt og det vurderes at området godt kan tåle en mindre vandstandshævning. Delområde 9: Kunstig skovsø der er noget påvirket af andefodringer og opdræt. Bredvegetationen er forholdsvis fin mens vandkvaliteten vurderes at være dårlig. Delområde 10: Ny sø (ikke undersøgt). Delområde 11: Lille våd/vældpåvirket skovsump med en blandet bevoksning af Rødel, Hassel og Birk. Det vurderes at området er opstået i en tilgroet sø. Området har en rimelig fin og varieret vegetation. Delområde 12: Plantet elle og askesump med en mindre beplantning med Rødgran i den sydvestlige del af området. Der er ikke foretaget en nærmere botanisk registrering af dette område. Delområde 13: Lille gammel skovsump med en forholdsvis varieret vegetation. Området er for nyligt blevet drænet kraftigt, ved at den rende der grænser op til den sydvestlige del af området er oprenset og uddybet meget kraftigt. Delområde 14: Meget intensivt drevet kultureng med et meget ringe naturindhold. Delområde 15: Noget ødelagt rigkær under kraftig tilgroning i bl.a. Kær-Star. Området er alt for tørt og fremstår noget eutrofieret. Såfremt der skal genskabes rigkær her skal vandstanden hæves markant, ligesom der skal genindføres afgræsning. Delområde 16: Tørt og ødelagt kultureng med et meget ringe naturindhold. Delområde 17 og 19: 2 meget kraftigt eutrofierede søer med et ringe naturindhold. Område 17 er ikke et potentielt levested for padder. Det kan dog ikke helt udelukkes, at der kan forekomme padder i område 19. Der er en meget dårlig sigtdybde i begge søer og vandkvaliteten vurderes at være ringe. Delområde 18: Meget intensivt drevet kultureng med et ringe naturindhold. Hele området fremstår gødsket og tørt. Delområde 20: Kraftigt eutrofieret vandhul med gennemløb af dræn og periodevist af åvand. Der er udsat karper i vandhullet og der foretages meget intensive fodringer af ænder. Sigtdybden er meget ringe og hele området fremstår med en dårlig naturkvalitet. Delområde 21: Forholdsvist intensivt drevet kultureng der dog har enkelte lidt finere pletter. De lidt højereliggende dele af engen har bl.a. forekomst af Løvefod Sp., Pille-Star m.m. og enkelte af de vådere dele har forekomst af Kær-Padderok, Kær-Star og Skov-Kogleaks m.m. Konklusion. Det vurderes, at området som helhed består af et stort gammelt moseområde, der er blevet dræ net til afgræsning og opdyrkning.

15 11 I den centrale del af området (delområde 8) er der en forholdsvis fin Ellesump med et varieret planteliv. Det vurderes dog at ellesumpen kan tåle en mindre vandstandshævning, uden at det vil gå ud over områdets naturværdier. Delområde 3, de sydlige dele af delområde 7 og delområde 15 består af gamle tilgroede og noget ødelagte rigkær. Disse områder har stedvist en fin vegetation og det vurderes at der med en forholdsvis begrænset indsats kan genskabes fine rigkær i disse områder. Områderne er dog alt for tørre og det er helt essentielt at vandstanden hæves markant. Vandstanden bør dog ikke hæves mere end at områderne fremover kan afgræsses. Resten af området består overvejende af intensivt drevne kulturenge. Der er dog enkelte mindre områder med skovsump eller mindre vandhuller der dog alle har et noget begrænset naturindhold. Detailskemaer for besigtigelse af naturområder er vedlagt som bilag 12, Kortbilag som bilag Fortidsminder I tilknytning til projektområdet er der gjort en lang række oldtidsfund, dog er der ingen registreringer i selve projektområdet. Ca. 400 meter vest for Eltang by er beliggende 3 gravhøje fra stenalderen. Der er tale om 2 rundhøje og en langhøj. Langhøjen er registreret under lokalitets nr under hvilket der bl.a. står: Rest af Langdysse. 2 m. høj, 42 m. lang i Ø.-V., 22 m. bred i N.-S. Ved midten er et hul, 8 m. langt, 6 m. bredt, til Bund, hvori har været et gravkammer, hvis sten efter Kong Frederik VI's befaling blev borttagne for at bruges til Gudsø Bro. Indenfor højfoden dybe Ringgrøfter, hvoraf randsten optagne. Ingen sten er nu synlige. Rundhøjene er registreret under lokalitets nr og Om begge står: I "Sletteskov" 2 højrester, udgravet til bunden ved et stort hul i midten. Højene 1.5 x 10 og 1.3 x 24 m. Kun højfoden staaende. Herfra stammer antagelig stenalderssagerne mus. Nr. 219, indsendte Store sten skal være borttagne. Alle ovennævnte 3 høje er fredede. Foto 1 Foto af rundhøj med spor efter udgravning, Kilde:

16 12 I Sletteskov, hvor ovennævnte høje ligger er desuden registreret 2 begravelses pladser fra jernalderen. I vestlige ende af Eltang by er under lokalitets nr gjort et møntfund fra jernalderen. I den østlige ende af projektområdet er under lokalitets nr gjort følgende enkelt fund nær foden af jernbane dæmningen. Opsamling af 4 stk. flintredskaber fra ældre og yngre stenalder. Hvor Gudsø Å krydser Birkemosevej er under lokalitets nr registreret 18 stk. løse lerkarskår (både rand-, side- og bundskår). Fundet ved vejarbejde 8/ Overdraget til Nationalmuseet. Ovenstående oplysninger stammer fra et udtræk fra I projektområdet er der ikke etableret fortidsminde-beskyttelseslinier, bortset fra et mindre overlap ved en enkelt af de først nævnte rundhøj i Sletteskov. Inden afgravning til eventuelle nye forløb af de berørte vandløb, må det påregnes, at der skal udføres en arkæologisk forundersøgelse Landskab og terræn Projektområdet ved Eltang er kendetegnet ved et større fladt areal umiddelbart vest for Eltang by og 3 markante ådale med tilløb fra sydvest, vest og nord. Ved Birkemosen er projektområdet kendetegnet ved et forholdsvis fladt øst-vest beliggende areal, med tilløb fra nord af Nr. Stenderup Bæk og Gudsø Å. Bakkerne omkring projektområdet er dannet under og efter sidste istid (Weichsel) ved gletcherisens vest gående bevægelser. Dalen som Gudsø Å, med tilløb løber i, er en erosionsdal dannet i bakkelandskab efter istidens ophør. Terrænforholdene i projektområdet fremgår af bilag Jordbundsforhold Oplandet til projektområdet (ca ha) består i henhold til jordartskortet, se bilag 8, overvejende af lerjord og lerblandet sandjord (moræneler), med indslag af områder med sand og grus. Projektområdet er overvejende bestående af ferskvandsaflejringer af tørv og gytje. Som konsekvens af kanaliseringen/ uddybningen af vandløbene i området og dermed sænkning af vandstanden, må det forventes, at en del af tørvejorden har sat og terrænet derfor ligger lavere end oprindeligt.

17 13 Figur 7 bilag 8. Jordartskort for området ved Birkemosen. Projektområdet er markeret med rød streg. Se Aflejringer i projektområdet består af tørv (lysegrøn farve) og gytje (mørkegrøn farve). Oplandet omkring birkemosen består primært af glaciale aflejringer af ler (brun farve), samt mindre områder med sand og grusholdige aflejringer (rødlilla farve). Det skal dog bemærkes, at forundersøgelsen ikke har omfattet udførsel af korte lagfølgeboringer, hvorfor der ikke er et detaljeret kendskab til lokalgeologien Afvandingstilstand og vandbalance Visuel vurdering I forbindelse med opstartsmødet og efterfølgende besigtigelser kan det konstateres, at Gudsø Å med tilløb generelt er regulerede og uddybede. Selve hovedløbet, Gudsø Å gennem Birkemosen og Eltang bæk fra vest for Eltang er præget af en vandløbsbund bestående overvejende af sand og mudder. Dog undtaget et kort stræk gennem Birkemosen, hvor der over 100 m udlignes et fald på ca. 1 meter. Her består vandløbsbunden af større sten. Strækket vurderes ikke egnet som gydeområde for ørred pga. for stor stenstørrelse og kraftigt hydraulisk fald. Tilløbene, Eltang Bæk fra vest, Nr. Stenderup Bæk og Gudsø Å har, primært udenfor projektområdet, et godt fald og stedvis fin grusbund. Samtlige vandløb ligger nedgravet ca. 1 meter, stedvis mere under det omgivende terræn. Dette medfører en reduceret grundvandsstand på vandløbsnære eng- og mose arealer og dermed et dårlige hydrologisk samspil mellem vandløbene og engene.

18 14 Foto 2 og 3 Til venstre: Sammenløbet af Eltang bæk (fra venstre) og Gudsø Å. Der ses rillet sandbund i Eltang bæk og grusstryg i Gudsø Å. Til højre: Eltang Bæk gennem Birkemosen. Reguleret og dybt nedgravet i terrænnet Beregning af eksisterende afvandingstilstand Til vurdering af de hydrogeologiske forhold i oplandet samt kvælstofudvaskningen til projektområdet er der taget udgangspunkt i vandbalanceligningen: N = F + A O + A U + P + R hvor N = nedbøren F A O A U P R = aktuel fordampning = overjordisk afstrømning, incl. dræn = underjordisk afstrømning til bl.a. vandløb = fjernelse af vand ved pumpning = ændring i reservoiret (grundvandsmagasinet) Årsnedbøren (N) er i henhold til DMI's opgørelse for nedbørstationen 23310DK Brakker for årene målt til 874 mm. Denne station vurderes repræsentativ for området ved Gudsø Å. Der er under bilag 4 vist oplandskort for projektområdet. Grundvandsdannelsen i oplandet til projektområdet skønnes at være ca. 31 mm pr. år. Der foregår en mindre grundvandsindvinding ved Gudsø Vandværk, umiddelbart sydøst for projektområdet. Oplandet til vandværket ligger dog i Birkemosen og området syd herfor. I 2009 er der indvundet m 3 fra det private vandværk. Der er tale om privat vandforsyningsboring og denne vurderes ikke at have væsentlig indflydelse på grundvandsdannelsen. Der har tidligere været mindre indvindinger ved en skole i Eltang. Boringen her er dog, jf. oplysninger fra ikke længere aktiv. Der er ikke markindvindingsboringer i oplandet. Under antagelse af, at der over tid ikke sker ændringer i grundvandsmagasinerne ( R), vil grundvandsafstrømningen fra oplandet være lig med grundvandsdannelsen. Der regnes med at nedbørsoverskudet tilledes som overfladeafvanding og gennem drænsystemerne. Tilstrømning af grundvand sættes derfor til 31 mm i denne analyse. Ved beregninger af vandbalancen anvendes vinternedbøren for de 7 måneder oktober til april og sommernedbøren i de 5 måneder maj til september. I bilag 5 er den målte vinternedbør opgjort til 446 mm og den målte sommernedbør til 335 mm. Der er desuden simuleret nedbørstal for en våd og en tør vinter og sommer.

19 15 De opgivne nedbørsnormaler er de faktisk målte værdier for nedbøren. I Teknisk Rapport fra DMI /4.5.1/ er angivet standardværdier for nedbørskorrektioner, der tager hensyn til systematiske måleunøjagtigheder pga. vind og fordampning. I Bilag 5 er den korrigerede nedbør beregnet svarende til moderat læ for stationen. De anvendte værdier for fordampning er baseret på den faktisk målte nedbør. Hvis de korrigerede nedbørstal skal anvendes, skulle fordampningen også tage hensyn til den nedbør, som fordamper direkte fra plantevækst mv. uden at nå jorden. Anvendes den beregnede korrektion på 23 % for vintermånederne sammen med de målte tal for fordampning, vil den beregnede afstrømning i vandløb blive væsentlig større end den målte afstrømning for de samme vandløb. Anvendes de kendte tal for fordampningen, vil en mellemting mellem målt nedbør og korrigeret nedbør, der er ca. 11 % større end målt nedbør, medføre en afstrømning, der svarer til målte afstrømninger. Der er derfor i det efterfølgende anvendt værdierne for den målte nedbør korrigeret med + 11 %, svarende til en halvering af standardkorrektionen på 23 %. I bilag 5 med beregning af vandbalancen for forskellige nedbørsforhold er der dog vist tal for både målt nedbør, målt nedbør + 11 % og korrigeret nedbør. Den årlige potentielle fordampning fra en typisk morænelerjord er ca. 460 mm. Den aktuelle fordampning er for perioden maj september opgjort til ca. 350 mm, hvor målt nedbør + 11 % udgør 366 mm. Derfor vil hovedparten af nedbøren i sommerperioden som udgangspunkt fordampe. Tilsvarende er den aktuelle fordampning (F) for vinterperioden opgivet til ca. 110 mm, hvoraf april måned tegner sig for de 50 mm. Nettonedbøren (nedbør minus aktuel fordampning og nedsivning) eller afstrømningen for oplandet kan derfor i henhold til ovennævnte fastsættes til nettoafstrømning vinter på 473 mm + nettoafstrømning sommer på 7 mm, altså 401mm. Derudover vil der være en grundvandstilstrømning fordelt over hele året fra 31 mm svarende til en afstrømning på 7,4 l/sek. Med udgangspunkt i det ovenstående er der i bilag 6 vist en beregning af vandbalancen i oplandet til det mulige vådområde ved Gudsø Å. I Tabel 1 er det beregnede udløb fra projektområdet ved Eltang vist for målt nedbør + 11 % i løbet af et år. Vinter Sommer Total 1000 m m m 3 Normal nedbør Våd vinter /sommer Tør vinter /sommer Tabel 1 Udstrømning fra Eltang bæk ved Eltang by med tilhørende opland. Vinter er oktober april inkl. (7 mdr.) I Tabel 2 er det beregnede udløb fra projektområdet ved Birkemosen vist for målt nedbør + 11 % i løbet af et år. Vinter Sommer Total 1000 m m m 3 Normal nedbør Våd vinter /sommer Tør vinter /sommer Tabel 2 Udstrømning fra Birkemosen ved Skibdrætvej med tilhørende opland. Vinter er oktober april inkl. (7 mdr.)

20 Afstrømning Gudsø å's opland er på 23 km 2. Oplandet har tilstrømning fra en række mindre vandløb, primært fra nord og afvander til Kolding Fjord. Projektområdet har ved den nedstrøms ende et opland på ca. 21 km 2. I Gudsø å systemet eksisterer der ikke måleserier af vandføringen over tid. For at skaffe mere robust statistik på vandføringen til dimensionering af nye vandløbstraceér, er der benyttet målte afstrømninger i den nærliggende Vester Nebel Å. Afstrømningen er præget af, at der er tale om et vandløb, som befinder sig i den østlige del af Sydjylland idet der her er tale om nogle af de højere arealafstrømninger i landet. Grunden hertil er det kuperede opland og den impermeable, lerede undergrund, som giver en hurtig respons i vandløbet, frem for i sandede områder. Oplandets sammensætning indikerer endvidere at vandføringen vil falde hurtigt efter en nedbørshændelse. Tabel 3 Arealspecifik afstrømning for Vester Nebel Å. Kilde: Cowi 2008 Med udgangspunkt i afstrømningsværdierne for Vester Nebel Å, er der i Gudsø Å regnet med en medianmaksimum vandføring på 93,1 l/s pr. km 2. Sommer medianafstrømningen er kun 3,5 l/s pr. km 2, hvilket illustrerer den lave afstrømning, der forekommer det meste af året. Afstrømning (l/sek/km 2 ) Vandføring Eltang Bæk ved Eltang (l/sek) Vandføring ved Birkemosen, Skibdrætvej (l/sek) Medianminimum 2, Sommermiddel 4, Årsmiddel Vintermiddel* Medianmaksimum 93, Absolut maksimum 137, * Beregnet Tabel 4 Statistiske arealafstrømninger for vandløbene i projektområdet. Oplandet ved Eltang er på 7,6 km 2, ved Skibdrætvej 21 km 2.

21 Arealanvendelse Projektområdet består i dag af en blanding af naturarealer og landbrugsarealer dyrket i omdrift, herunder intensivt drevne kulturenge Tilførsel af næringsstoffer til projektområdet Da et hovedformål med projektet er at nedbringe udledningen af kvælstof og fosfor til Lillebælt, beregnes i det følgende den nuværende transport af disse næringsstoffer gennem området, således at konsekvenserne for omsætningen af næringsstoffer ved gennemførelsen af projektet efterfølgende kan vurderes Kvælstof Transporten af kvælstof gennem et område opdeles på vandløbsoplandet og det direkte opland, da kvælstofreduktionen vurderes forskelligt for disse puljer. Projektområdet modtager tilløb fra Gudsø Å, Nr. Stenderup bæk, Eltang Bæk fra nord og vest samt tilløb til Eltang fra sydvest. Herudover tilstrømmer vand fra de direkte oplande til begge projektområder. I projektområdet indregnes 18 ha omdriftsareal eller potentielt omdriftsareal og 46 ha som naturarealer. Belastningen fra deloplandene er beregnet efter seneste opdaterede vejledning fra Naturstyrelsen. Det gennemsnitlige årlige kvælstoftab pr. hektar nedsivningsområde (N tab ) beregnes ud fra vandbalancen for nedsivningsområdet (A i mm), andelen af dyrket areal i nedsivningsområdet (D i %) og andelen af sandjord i nedsivningsområdet (S i %). N tab =1.124*exp( ,758*ln(A) *S *D) For oplandet er A sat til 401 mm/år jf. afsnit 3.6. For det direkte opland, se bilag 4, opdeles mængden af vand, der løber fra dræn til maksimalt 0,7 x nettonedbøren, mens 0,3 x nettonedbøren strømmer til projektområdet som overfladeafstrømning og infiltration gennem pløjelaget. A (mm) S (%) D (%) Areal (ha) Opland via. vandløb Direkte opland Tabel 5 Opgørelse af data for oplande Kvælstoftilførslen er beregnet i bilag 7. Den samlede transport af N til projektområdet kan herefter sættes til: Kilde til N-belastning Kg N /ha / år Kg N/år Vandløbsoplande Direkte oplande I alt Tabel 6 Opgørelse af kvælstoftilførsel Heri er ikke medregnet kvælstofudledningen fra selve projektområdet Friluftsmæssige værdier Projektområdet ved Eltang henligger i dag som naturarealer og omdriftsarealer. Området anvendes formentlig som jagtområde. Den offentlige adgang er reguleret efter Naturbeskyttelsesloven. Der er mulighed for at se ud over området fra Birkemosevej, Sletteskovvej samt fra Eltang by.

22 18 Projektområdet ved Birkemosen består af en blanding af naturarealer og landbrugsarealer. Området anvendes formentlig som jagtområde. Den offentlige adgang er reguleret efter Naturbeskyttelsesloven. Der er mulighed for at se ud over området fra Birkemosevej. Projektområdet har en vis værdi for fuglelivet. Der er opgang af havørred i Gudsø Å, og der kan forventes en forøget opgang af ørred ved planlagt passageløsning ved Gudsø Mølle. I perioder med god afstrømning kan der godt bedrives et vist lystfiskeri i den østlige ende af Gudsø Å Fugle og fisk Gudsø Å er ikke en særskilt lokalitet i Dofbasen.dk, men der er dog registreret forekomst af følgende arter: Rørhøg, isfugl, vandstær, bjergvibstjert, rød glente, blå kærhøg og i 1995 hvid stork. Havørn er observeret en gang i Lilballe skov beliggende vest for projektområdet. Det vil være positivt for engfugle, at engene plejes med afgræsning. Hvis engene afgræsses og bliver vådere med vandfyldte partier vil det give mulighed for ynglende rødben, viber, strandskade og alm. ryle. I forbindelse med udarbejdelse af udsætningsplaner har DTU Aqua i 2003 foretaget bestandsanalyse af ørred i Gudsø Å med tilløb. I udsætningsplanen er følgende beskrevet for Gudsø Å i og nedstrøms projektområdet: Stemmeværket ved det tidligere Skibdræt Dambrug er nu fjernet. Dvs. at der nu er fri passage til øvre dele af vandløbet, hvor der findes et par naturlige spærringer samt en svært passabel vejunderføring. Den er dog siden undersøgelsen blevet forbedret af Kolding Sportsfiskerforening ved udlægning af sten- og grusmateriale. Generelt er hele vandløbet reguleret, men som helhed et godt gyde- og opvækstvandløb for ørred. Det mest naturlige forløb findes på øvre halvdel, hvor bunden generelt er gruset. Nederste del af vandløbet er kanalagtig og hovedsagelig med sandet bund. På alle stationer registreredes såvel yngel som ældre i et antal, der fuldt ud svarer til biotopskarakteren, også ovenfor de naturlige spærringer. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 7 km, gbr.: 2,3 m. dybde: cm. Om Nr. Stenderup bæk er beskrevet: Et vandløb med fortrinlige gyde- og opvækstbetingelser for ørred. Vandløbet rummer en god naturlig ørredbestand. Lgd.: ca. 2,8 km, br.: 1,7 m. dybde: 5-20 cm. Generelt er der ikke behov for udsætning af ørred i Gudsø Å systemet samt Eltang Bæk, da det er vurderet at systemet med den nuværende bestand er selvreproducerende Tekniske anlæg I forbindelse med forundersøgelsen har Rambøll indhentet drænoplysninger fra Orbicon og ledningsoplysninger gennem ledningsregistret LER samt foretaget opmåling i felten. Se bilag 11. Der er indhentet oplysninger fra følgende ledningsejere: TDC, Kolding Spildevand, Kolding Kommune, Energinet.dk, Eltang Vandværk, DONG, Bramdrup Vandværk, TREFOR samt Global Connect. Der er registreret følgende tekniske anlæg i og i tilknytning til projektområdet: 1. Ejendom Skibdrætvej 9 2. Vejbro over Gudsø Å, Skibdrætvej 3. Vejbro over Gudsø Å, Birkemosevej 4. Rørbroer over Gudsø Å, østlige del af projektområdet 5. Vejbro over Nr. Stenderup Bæk, Birkemosevej 6. Vejbro over Eltang Bæk, Eltang by

23 19 7. Ejendomme i Eltang by 8. Vejbro over Eltang Bæk fra nord, Birkemosevej 9. Vejbro over Eltang Bæk fra vest, Birkemosevej 10. Vejbro over Eltang Bæk fra nord, Sletteskovvej 11. Diverse dræntilløb, område øst 12. Diverse dræntilløb, område vest 13. Spildevandsledning langs Birkemosevej, øst 14. Telefonledninger, TDC 15. Eltang Vandværk I det følgende beskrives anlæggene i nævnte rækkefølge. På bilag 9 og 10 er placeringen af ovenstående tekniske anlæg angivet (undtaget nr ). ad 1: Ejendom Skibdrætvej 9 Ejendommen består af et stuehus, beliggende på vestsiden af Skibdrætvej, samt udbygninger beliggende på østsiden af Skibdrætvej. Ejendommens nordøstlige hjørne, tættet mod Gudsø Å er beliggende ca. 10 m fra vandløbet. Laveste terræn omkring ejendommen ligger i kote ca. +6,0 m. Som det kan ses af nedenstående fotos er der en mindre sø umiddelbart vest for ejendommen. Terrænet er her opmålt til ca. kote +5,0 m og vandspejl i søen er målt til ca. kote +4,77 m. Der er, så vidt vides ikke kælder under ejendommen. Foto 4 og 5 Til højre: Skibdrætvej 9, med søen foran ejendommen. Gudsø Å løber til venstre for billedet. Foto til venstre: Skibdrætvej set mod syd. ad 2: Vejbro ved Skibdrætvej 9 Gudsø Å passerer Skibdrætvej umiddelbart nord for ovennævnte ejendom. Underkant af broen er målt til +4,89 m, bundkoten 3,80 m. Koten på vejbanen er målt til +5,85 m. Vandspejlet i Gudsø Å er på opmålingstidspunktet målt til +4,20 m. ad 3: Vejbro over Gudsø Å, Birkemosevej Gudsø Å løber fra nord under Birkemosevej og ind i projektområdet. Underkant af broen er målt til +8,48 m på udløbssiden. Koten på vejbanen er målt til +10,17 m. Vandspejlet i Gudsø Å er på opmålingstidspunktet målt til +7,47 m. Der er målt terrænkoter umiddelbart syd for Birkemosevej på +8,41 og +7,92 m. ad 4: Rørbroer over Gudsø Å, østlige del af projektområdet Der er registreret 2 ø 1 m rørbroer over Gudsø Å/Eltang Bæk i den østlige del af projektområdet.

24 20 Rørbro over Gudsø Å i østlige del af projektområdet samt rørføring under Eltang vej ved El- Foto 6 og 7 tang by. ad 5: Vejbro over Nr. Stenderup Bæk, Birkemosevej Nr. Stenderup Bæk løber fra nordvest i rør under Birkemosevej og ind i projektområdet. Top af udløbsrøret er målt til +12,90 m på udløbssiden. Koten på vejbanen er ikke målt, men ifølge højdescanningen er laveste vejkote +13,5 m. Vandspejlet i Nr. Stenderup Bæk er på opmålingstidspunktet målt til +12,58 m. Bundkoten i bækken er målt til +12,53 m. Terrænkoter umiddelbart syd for Birkemosevej er ca. +12,50 m. ad 6: Vejbro over Eltang Bæk, Eltang by Eltang Bæk løber fra vest under Eltangvej ved nedstrøms ende af den vestlige del af projektområdet. Underkant af broen er målt til +10,76 m på udløbssiden. Koten på vejbanen er beliggende i kote +11,50 11,75 m. Vandspejlet er på opmålingstidspunktet målt til +9,76 m og bundkote +9,47 m. Laveste bundkote i Eltang Bæk på opstrøms side af Eltangvej er målt til +9,52 m. Terrænkote opstrøms vejen er målt til +10,70, nær vandløbskanten. ad 7: Ejendomme i Eltang by I Eltang by er følgende ejendomme beliggende i nærheden af vandløbet: Eltangvej 48, 50, 52 og 57. Vandspejlet er på opmålingstidspunktet målt til +9,76 m. Laveste terrænkote ved Eltangvej 57 er ca. +11,25 m. De øvrige ejendomme er beliggende fra kote +12,5 13,0 m. Ad 8: Vejbro over Eltang Bæk fra nord, Birkemosevej Opstrøms Birkemosevej hæves vandløbet og får en bundkote tættere på terræn end i dag. Top koten på rørunderføringen er målt til + 11,99 m, bundkoten til ca. + 11,05 m. Ad 9: Vejbro over Eltang Bæk fra vest, Birkemosevej Nedstrøms Birkemosevej hæves vandløbet og får en bundkote tættere på terræn end i dag. Der er ikke målt top og bundkote på rørunderføringen, da terrænet her er forholdsvis stejlt. Ad 10: Vejbro over Eltang Bæk fra nord, sletteskovvej Terrænet er her forholdsvis stejlt på nedstrøms side og det vurderes, at der derfor ikke vil være problemer med opstuvning i forbindelse med vandløbets passage af rørføringen under vejen ved større afstrømninger. Ad 11: Diverse dræntilløb, område vest Der er ved Rambølls opmåling ikke registreret dræntilløb ind over projektgrænsen i området ved Eltang bæk. Ad 12: Diverse dræntilløb, område øst Der er ved Rambølls opmåling ikke registreret dræntilløb ind over projektgrænsen i området ved Birkemosen. Der er formentlig uregistrerede dræn under banedæmningen syd for projektområdet. Disse bør lokaliseres i forbindelse med detailprojekteringer.

25 21 Ad 13: Spildevandsledning, Kolding Spildevand Der ligger en sydøst gående regnvandsledning ind i området ved Birkemosen nær Nr. Stenderup Bæk se figur 8. Figur 8 Regnvandsledning med udløb i nordvestlige del af Birkemosen. Se bilag 11 Denne kan afbrydes sammen med det registrerede drænudløb i samme område og anvendes til overrisling. Ad 14: Telefonledninger, TDC Langs dele af Birkemosevej samt langs Eltangvej ligger telefonledninger. Disse vurderes ikke at blive berørt af eventuelle anlægstiltag i forbindelse med projektet. Ad 15: Eltang Vandværk Langs dele af Birkemosevej samt i Eltang by ligger vandledninger. Disse vurderes ikke at blive berørt af eventuelle anlægstiltag i forbindelse med projektet.

26 22 Figur 9 Vandledninger ved Eltang by. (Blå farve) se bilag 11 Der er ikke registreret øvrige tekniske anlæg eller ledninger i projektområdet. Der gøres opmærksom på, at inden en eventuel detailprojektering skal der på ny indhentes ledningsoplysninger fra LER, da ovenstående oplysninger kan være forældede.

27 23 5. FORSLAG TIL FREMTIDIG UDFORMNING 5.1. Beskrivelse af løsningsforslaget Projektforslaget baserer sig på en generel restaurering af store dele af vandløbsstrækningerne indenfor projektområdet ved genslyngning og hævning af vandløbsbunden, således at vandløbenes naturlige hydrauliske forhold genskabes, med oversvømmelse af vandløbsnære arealer ved store afstrømninger. Vådområdet er delt i to separate delområder, adskilt af Eltang by. Dette er for at friholde ejendommene i Eltang by samt lavtliggende vejstrækninger i Eltang fra vandstandshævninger. Det vestlige delområde ved Eltang Bæk er 19,9 ha og det østlige, Birkemosen er 44,9 ha. Vandløbene i området er allerede i 1800 tallet blevet udrettet og uddybede. Som resultat heraf er de omgivende eng- og mose områder mere tørre end de ville være ved naturlige hydrauliske forhold, hvilket forringer naturkvaliteten i rigkær og andre fugtige naturtyper. Ligeledes er den naturlige omsætning af næringsstoffer overvejende sat ud af kraft. De nuværende hydrologiske forhold og drændybder kan ses på bilag Gydestryg anlægges på de lige stræk af vandløbene, hvor vandhastigheden er højest. I svingene afvikles der generelt ikke noget fald, hvorfor vandhastigheden er lavere og svingene dermed kan fungere som hvile og standpladser for fisk. Der udlægges større sten, Ø cm fordelt i vandløbene, hvor disse skal fungere som skjul og standpladser for fiskene. Længdeprofiler af nye vandløb kan ses på bilag 16. I vandløbsstræk med bund af grus og sten ved de nuværende forhold, opgraves grus og sten i forbindelse med udførelsesfasen og genbruges i de nye vandløb. Dette gælder primært Gudsø Å samt Eltang Bæk fra vest. Ved gennemførsel af et projekt som dette, hvor eksisterende relativt dybtliggende vandløb erstattes med nye, der er smallere og ligger højere i terrænet vil der ofte være underskud af jord. Omvendt vil en genslynget strækning være længere end en tilsvarende reguleret og dermed i princippet kunne give overskud af jord. Den nøjagtige jordbalance skal fastlægges i forbindelse med en detailprojektering af projektet. Ved underskud af jord, vil evt. tilkørsel af jord kunne undgås eller reduceres ved at lade korte strækninger af de eksisterende vandløb blive liggende som paddehuller. Delområde Eltang bæk Vandløbene vest for Eltang er i nærværende undersøgelse benævnt: Eltang Bæk fra nord, Eltang Bæk fra vest og tilløb til Eltang Bæk fra sydvest. Der henvises til bilag 1 og 15 samt nedenstående figur 10, for placering af de nævnte vandløb. Ved Eltang Bæk fra nord vil der ske en genslyngning over en strækning på ca m ned til sammenløbet med Eltang bæk fra vest. Der vil på dette stræk være et godt fald på ca. 6 og her etableres gydestryg ved udlægning af gydegrus på de lige stræk af vandløbet. Vandløbsstrækket forlænges med ca. 400 meter i forhold til det nuværende kanaliserede forløb. Inden vandløbets passage af Birkemosevej etableres et ca. 70 meter langt stryg, hvor vandspejlet sænkes med ca. 0,5 meter. Dette for at kunne føre en stor vinterafstrømning igennem den eksisterende rørføring under Birkemosevej. Toppen af rørføringen under Birkemosevej ligger i kote + 11,99 m og den nye vandløbsbund vil komme til at ligge i kote + 11,20 m. Ved Eltang bæk fra vest vil der over en strækning på ca. 580 meter ske en genslyngning fra Birkemosevej til sammenløbet med Eltang bæk fra nord. Der vil her ligeledes være et fald på ca. 6 og her etableres også gydestryg på de lige strækninger. Vandløbsstrækket forlænges med ca. 300 meter. Det nye vandløb forlægges på størstedelen af strækket til skovkanten ved den sydfor beliggende Sletteskov. Vandløbet kommer herved til at ligge i skygge og risikoen for tilgroning reduceres. Tilløb til Eltang bæk fra sydvest er mere langsomt flydende. Her vil vandløbet forlænges med ca. 30 meter. Faldet på dette træk er ca. 1,5 og grundet det ringe fald vil det ikke være relevant med

28 24 gydestryg på dette stræk. Strækningen vil til gengæld kunne fungere som opvækstvand for mindre ørred fra de to andre vandløb. Eltang bæk fra sammenløbet af de to vandløb fra vest og nord vil have et fald på ca. 2,5 og vil forlænges med ca. 100 meter. Vandløbsbunden hæves generelt 0,5-0,8 meter. Inden Eltang by skal vandløbsbunden ned og ramme det eksisterende niveau. Dette gøres via et ca. 350 meter langt stryg, fordelt på dalbunden med større slyngninger. På de lige stræk af stryget udlægges gydegrus og her koncentreres det største fald. Faldet vil på dette stræk gennemsnitlig være 3,3. Stryget etableres som et naturligt mæandrerende forløb, hvor der optræder riffle-pool sekvenser. Der er ikke ved opmålingen lokaliseret dræn fra oplandet til projektområdet vest for Eltang by. Overrisling fra det direkte opland vil derfor ske ved diffus afstrømning ned over engene langs vandløbene. Der er enkelte drænede arealer i selve projektområdet. Disse vil blive afbrudt i nødvendigt omfang. Der vil forekomme vinteroversvømmelser i området umiddelbart opstrøms Eltang by, samt langs Eltang bæk fra nord på strækket nord for Birkemosevej. Græsningsarealer vil kunne etableres ved den nordlige ende af Eltang Bæk fra nord, samt langs Eltang bæk fra vest og i den centrale del vest for Eltang. På nordvest siden af Eltang Bæk fra nord er beliggende et 3 beskytte overdrev. En afgræsning af dette vil gavne naturindholdet og forhindre uønsket skovvækst. Vadesteder er placeret hvor terrænet er forholdsvis tørt, dvs. drændybder mellem 0,25 og 0,5 meter ved sommermiddelsituation. Disse udføres f.eks. ved udlægning af Ø10 Ø30 cm store sten på et 3-4 meter langs stykke. Disse trykkes ned i vandløbsbunden med graveskovlen. Hermed skabes en erosionssikret passage for dyrene. Under bilag 23 er vedlagt forslag til græsningsarealer og placering af overgange (vadesteder). Projektforslaget for delområdet ved Eltang Bæk er vist på vedlagte bilag 15.1 og i nedenstående figur 10. Figur 10 Projektforslag, delområde ved Eltang Bæk

29 25 Delområde Birkemosen Vandløbene i Birkemosen er i nærværende undersøgelse benævnt: Eltang Bæk, Nr. Stenderup Bæk og Gudsø Å. Projektforslaget for delområdet ved Birkemosen er vist på vedlagte bilag 15.2 og i nedenstående figur 11. Ved Eltang Bæk, nedstrøms Eltang by, vil der ske en genslyngning over en strækning på ca. 590 m ned til sammenløbet med Nr. Stenderup Bæk. Der vil på dette stræk være et gennemsnitligt fald på 3,1. Vandløbsstrækningen forlænges med ca. 400 meter. Nr. Stenderup Bæk genslynges over en ca meter lang strækning, til sammenløbet med Eltang Bæk. Faldet på dette stræk er 5,6. Nr. Stenderup bæk forlænges med ca. 300 meter. Gudsø Å tilløber fra nord og genslynges over et ca. 740 meter langt stræk, til sammenløbet med Eltang bæk. Faldet er 4,0 og Gudsø Å forlænges med ca. 300 meter. På samtlige ovennævnte vandløbsstrækninger foreslås etableret gydestryg af varierende længde ved udlægning gydegrus i størrelsen Ø16-80 mm i vandløbenes fulde bredde. I selve Gudsø Å, efter sammenløb med Eltang bæk, er faldet mere moderat, ca. 1,4 i gennemsnit og der kan her etableres gydestrækninger i den opstrøms ende samt i den nedstrøms ende mod Skibdrætvej. Vandløbsbunden hæves generelt 0,5-0,8 meter. Inden passage af Skibdrætvej skal vandløbsbunden ned og ramme det nuværende niveau, med bundkote omkring +3,85 m. Dette gøres via 3 gydestryg på de sidste 120 meter inden Skibdrætvej. Det samlede fald der her skal udlignes vil være 0,5 m. Der er ikke lokaliseret dræn i området ved Birkemosen i forbindelse med besigtigelse eller opmåling, men via drænkort fremgår at der tilløber området dræn fra nord vest, samt fra et større opland syd for banedæmningen. Overrisling herfra vil ske ved afbrydelse af dræn og etablering af fordeler render. Fra dele af det øvrige opland vil tilstrømning ske ved diffus afstrømning ned over engene langs vandløbene. Der er enkelte drænede arealer i selve projektområdet. Disse vil blive afbrudt i fornødent omfang. Se bilag 14 og 15. Der vil forekomme vinteroversvømmelser den østlige ende langs Eltang bæk, samt centralt i Birkemosen. Her findes et større fladt areal. Det forventes, at dele af området vil kunne anvendes som græsningsarealer, og der forsøges skabt en sammenhængende græsning, hvor arealerne forbindes via vadesteder. Evt. undtaget arealer centralt i Birkemosen. Græsning vil med fordel kunne anvendes som pleje af de to rigkær, nævnt i afsnit Gydestryg anlægges på de lige stræk af vandløbene med lavere vandhastighed i svingene, der kan fungere som hvile og standpladser.

30 26 Figur 11 Projektforslag, delområde ved Birkemosen Projektgrænsen er på bilagene vist, så alle arealer med en drændybde under 1,00 m ved vintermiddel vandføring er inden for projektgrænsen. Projektarealet er 45 ha. Selve de nye vandløbstraceér er defineret ud fra et ønske om oversvømmelse af ca. 8 ha 100 dage om året. Vandløbets bund er derfor fastsat ud fra den karakteristiske afstrømning for denne periode, svarende til en vandføring på ca. 144 l/s ved Eltang og 399 l/s ved Skibdrætvej. Ved middel sommervandføring vil der ikke forekomme væsentlige oversvømmede arealer, men 13,3 ha vil have en drændybde under 0,25 m (sump). Ved middel vintervandføring vil ca. 8,8 ha enge blive oversvømmet og ca. 19 ha vil have en drændybde under 0,25 m (sump). Ved store afstrømninger, eksempelvis en 10 års max., vil ca. 15 ha blive oversvømmet. De ovennævnte tre forskellige afstrømningssituationer er vist med drændybder på vedlagte bilag 17-22, hvor der er anvendt følgende klassifikation af drænforholdene: Mørkeblå permanent vanddække Lyseblå sump (drændybde 0,0-0,25 m) Grøn våd eng (drændybde 0,25-0,5 m) Gul fugtig eng (drændybde 0,5-0,75) og Lysebrun tør eng (dræn dybde 0,75-1,0 m). Gydestryg Gydestryg udlægges mellem slyngninger på de lige strækninger i form af et 20 cm tykt lag i størrelse Ø16-32 mm (75 %) og Ø32-64 mm (25 %). Samtidigt udlægges der skjulesten/strømsten fordelt skiftevis mellem vandløbets sider. Størrelsen af disse sten skal tilpasses vandløbets fysiske dimensioner, dvs. eksempelvis sten i størrelsen Ø mm Overrisling med drænvand Fra det direkte opland ved Birkemosen og i begge projektområder er der dræninger af marker og tidligere dyrkede marker i selve ådalen. Med henblik på at sikre en god reduktion af næringsstofbelastningen af Gudsø Vig og Kolding Fjord er det et vigtigt redskab, at der kan skabes overrisling af engen i ådalen fra dræn fra de direkte oplande. Overrislingen vil give langt det væsentligste bidrag til kvælstofomsætningen.

31 27 Under bilag 14 er der indtegnet placering af dræn på baggrund af oplysninger fra lodsejere og fra Hedeselskabets arkiv. Dræn skal i forbindelse med udførelse af projektet åbnes til udløb på terræn ved projektgrænsen for dermed at kunne give overrisling af mest muligt areal i ådalen (projektområdet). Åbningen af dræn ved projektgrænsen kan som udgangspunkt foretages ved enten en overrislingsfaskine eller en overrislingsbrønd (kuppelrist). I nedenstående figur 12 er principper vist for de to muligheder. Figur 12 Forskellige løsninger til overrisling. Øverst faskineløsning og nederst brøndløsning Overrislingsfaskine benyttes typisk, hvor de eksisterende dræn kan åbnes til frit udløb på terræn ved projektgrænsen uden at påvirke drændybden for de tilstødende marker. Faskinen etableres langs med vandløbet med henblik at overrisle mest muligt terræn. Overrislingsbrønd (kuppelrist) benyttes typisk, hvor de eksisterende dræn er relativt dybt beliggende ved projektgrænsen. Dræn afsluttes ved projektgrænsen i en brønd, hvor drænvandet kan stige op og overrisle terrænet. I forbindelse med detailprojektering og opstart af et eventuelt anlægsarbejde designes overrislingsløsninger endeligt for dræn ved projektgrænsen. Ved detailprojekteringen er det således nødvendigt,

32 28 at der foretages en frigravning af de eksisterende dræn ved krydsning med projektgrænsen og i nogle tilfælde, at drænene eftersøges længere op i de dyrkede marker. Drænenes koter kan hermed indmåles og overrislingsløsning kan dimensioneres. Frigravning af dræn ved projektgrænsen og eventuelt længere inde på tilstødende marker kan først udføres efter høst på markerne. Frigravningen udføres bedst som en del af udførelsen, hvor valg af faskine eller brønd fastlægges af tilsynet i samråd med bygherre og lodsejer. Interne dræn i ådalen skal afbrydes, så overfladeafstrømningen fra det direkte opland tvinges ud over engene. Interne dræn afbrydes ved opfyldning af det eksisterende vandløb. Hvor der kun opfyldes i det eksisterende vandløb med tærskler, skal det sikres at interne dræn afbrydes ved opgravning af 3 m dræn ved udløb til åen Vurdering for behov for afværgeforanstaltninger Alle påvirkede arealer vil ligge inden for projektgrænsen. Der er ikke behov for afværgeforanstaltninger udover de i afsnit 6.4 nævnte.

33 29 6. PROJEKTFORSLAGETS KONSEKVENSER 6.1. Vandbalance og vandstand Vandstanden i projektområdet er beregnet ved opstilling af en Mike 11 model. Modellen er opstillet for samtlige åbne vandløb i begge delområder. Tværprofiler for de nye genslyngede strækning i projektområdet er lagt ind på baggrund af terrænmodellen og de foreslåede dybder og bredder af det nye vandløb. I modellen er stationeringen startet opstrøms ved st. 0,0 m ved Eltang Bæk fra nord, hvilket giver stationering m ved den nedstrøms projektgrænse. Der er desuden opstillet en MIKE11 model for de eksisterende forhold. Vandstande er beregnet med sommermiddelvandføring, vintermiddelvandføring og medianmaksimum vandføring. Endvidere er der beregnet vandstande, de 100 dage om året, hvor vinteroversvømmelser, vil forekomme. Hermed menes der, at vandstanden vil være højere end brinkkoten og at en del af terrænet vil stå under vand. Dette svarer til, at der maksimalt må regnes med kvælstofomsætning i 100 dage om året. Beregnede vandstande I figur 13 er vist et længdeprofil med den beregnede vandstand i projektområdet i de tre afstrømningssituationer. Figur 13 Beregnet vandstand fra Mike 11 modellen, Eltang Bæk Med sommermiddelvandføring vil vandstanden ved projektgrænsen vest for Eltang By (st. ca ) være +9,68 m. Middel vintervandføring vil være i kote +9,80 m og 10-års max. kote + 10,08 m. Til sammenligning er vejkoten for Eltangvej målt til kote +11,75 m og underkant af eksisterende vejbro til kote +10,76 m. Nedenstående tabel angiver nuværende og fremtidige vandstande ved vandløbspassage ved vejbroer gennem projektområdet.

34 30 Lokalitet Nuværende forhold m DVR90 Fremtidige forhold m DVR90 Sommer Vinter 10 års max Sommer Vinter 10 års max St. 0, Eltang Bæk fra nord ved Sletteskovvej St. 1255, Eltang Bæk fra nord ved Birkemosevej (opstrøms for) St. 2012, Eltang Bæk ved Eltang By St. 0, Nr. Stenderup Bæk ved Birkemosevej St. 0, Gudsø Å ved Birkemosevej St. 1920, Gudsø Å opstrøms Skibdrætvej Tabel 7 Nuværende målte og beregnede fremtidige vandstande i projektområdet Med sommermiddelvandføring vil vandstanden ved nedre projektgrænse ved Skibdrætvej (st. i Gudsø Å 1.950) være +3,89 m. Middel vintervandføring vil være i kote +4,23 m og 10-års max kote + 4,48 m. Til sammenligning er vejkoten for Skibdrætvej målt til kote +5,85 m og underkant af eksisterende vejbro til kote +4,90 m. Laveste terrænkote i haven ved Skibdrætvej 12 er målt til + 4,77 m. Samlet vil der ved projektforslaget være uændret drænmæssige forhold for arealerne ved Eltang by samt ejendommene ved Skibdrætvej Arealanvendelse og drænforhold Kort med fremtidige drændybder for middel sommervandføring er vist på bilag 17. Kort med fremtidige drændybder for middel vintervandføring er vist på bilag 18. Der er ikke vist drændybder ved 10 års maksimum, da disse hændelser vil være kortvarige, men oversvømmede arealer er vist på bilag 19. Dette svarer til en afstrømning på 137 l/sek/km² De eksisterende beregnede drændybder fremgår af bilag 20 for sommermiddel og af bilag 21 for vintermiddel. Oversvømmelser ved 10 års maksimum, under de nuværende forhold, er vist på bilag 22. Arealer med fremtidige drændybder under 1,0 m er vist i nedenstående Tabel 8.

35 31 Drændybde Eks. sommer middel ha Sommer middel ha Vinter middel ha 10 års maks. ha Tør eng, 0,75 m < d < 1,00 m 17,3 10,3 8,3 - Fugtig eng, 0,50 m < d < 0,75 m 9,6 12,6 10,7 - Våd eng, 0,25 m <d <0,50 m 1,6 14,5 15,2 - Sump, 0,0 m < d < 0,25 m 0,1 13,3 19,3 - Vandflade, D < 0,0 m 0 0,9 8,8 15,4 Tabel 8 Arealer i ha med drændybder under 1,00 m med projekt Samtlige påvirkede arealer er beliggende inden for den foreslåede projektgrænse. De enkelte arealer er beregnet med baggrund i højdemodellen for området og de beregnede vandstande ved de forskellige afstrømninger Omsætning af næringsstoffer Kvælstof Fjernelse af kvælstof i vand foregår ved denitrifikation, som er en mikrobiel proces, hvorved nitrat (NO 3 ) bliver reduceret til N 2 (frit, luftformigt kvælstof) og N 2 O (lattergas). Processen foregår i vandmættet miljø, hvor de biologiske processer har forbrugt al ilten, så nitrat derfor kommer til at fungere som leverandør af ilt til nedbrydning af organiske stof og visse mineraler (oxidation). Herved sker der en effektiv fjernelse af kvælstof. På baggrund af opgørelsen af kvælstofbelastningen til projektområdet i afsnit 3.8 vurderes det i det følgende, hvor meget kvælstofudvaskningen fra området kan begrænses ved at gennemføre projektet. Vurderingen tager udgangspunkt i tre forskellige måder hvorpå kvælstofudvaskningen kan reduceres og udføres efter vejledningen. Der regnes derfor med følgende tre metoder til reduktion: 1) Omsætning af kvælstof i våde enge dels ved overrisling af engene ved åbning af dræn og dels overrisling og infiltration af enge ved overfladeafstrømning og infiltration gennem pløjelaget fra det direkte opland. 2) Oversvømmelse af engene med vand fra Eltang Bæk, Gudsø Å samt tilløb til disse vandløb. 3) Reduktion som følge af ophør/ekstensivering af landbrugsdriften i projektområdet. Ad 1) Der er skønnet en omsætningsrate på 50 % af det kvælstof, der tidligere blev udledt gennem drænrørene, idet det vurderes, at projektområdets jordbund, overvejende bestående af ferskvandstørv og ferskvandsgytje, har potentiale til en omsætning i denne størrelsesorden. 70 % af afstrømningen regnes at udledes gennem drænrør. 30 % udledes diffust delvist ved infiltration, hvor 70 % af den udledte kvælstof regnes omsat. Den samlede omsætning fra det direkte opland kan derved beregnes til 56 % af den tilledte kvælstof, der regnes med 50 % i det efterfølgende. De lave arealer med drændybder mellem 1,0 og vinteroversvømmede arealer kan anvendes til overrisling /infiltrering fra det bagved liggende direkte opland. Overrislede arealer kan ikke omsætte mere end 500 kg N/ha/år. Delområde ved Eltang Bæk Fra det direkte opland på 95 ha, afvandes til lavtliggende enge langs de nye vandløb. Vandet ledes enten fra dræn som blokeres, så vandet tvinges ud over engene eller tilledes ved diffus udstrømning. Der tilføres årligt kg N, hvoraf 50 % =1.352 kg omsættes på vandløbsnære arealer. Det overrislede areal vurderes at være ca. 33 % af projektområdet på 19,4 ha, svarende til ca. 6 ha. Omsætningen svarer til 225 kg N/ha pr. år.

36 32 Delområde ved Birkemosen Fra det direkte opland på 218 ha, afvandes til lavtliggende enge langs de nye vandløb. Vandet ledes enten fra dræn som blokeres, så vandet tvinges ud over engene eller tilledes ved diffus afstrømning. Der tilføres årligt 8.393kg N, hvoraf 50 % =4.196 kg omsættes på vandløbsnære arealer. Det overrislede areal i delområdet ved Birkemosen vurderes at være ca. 30 % af projektarealet på 49,9 ha, svarende til ca. 15 ha. Omsætningen svarer til 280kg N/ha pr. år. Opland ha Afstrømn. kg/år Eng ha Reduktion kg/år Total kg/år Direkte opland ved Eltang Bæk Direkte opland ved Birkemosen Overrisling i alt Tabel 9 Omsætning af kvælstof ved overrisling og infiltration Den samlede omsætning ved overrisling kan opgøres til kg N/år fordelt på ca. 21 ha. ad 2) Oversvømmede enge regnes at omsætte 1,5 kg N/ha/døgn, da tilførslen af både kvælstof og vand er forholdsvis høj. I dette tilfælde tilføres projektområdet kg N /år fra oplandet hertil. Kvælstofindholdet kan beregnes til 7,5 mg/l. Sommer middelvandføring forudsættes at forekomme 50 % af sommerperioden. Middel vintervandføring med samlet 8,7 ha oversvømmelse forudsættes at forekomme 50 % af vinterperioden. Vinterperioden udgør 213 dage og sommerperioden 152 dage. Periode Antal døgn Brutto areal ha Netto areal ha N-reduktion kg/år 50 % sommer 76 0,9 0, % vinter 100 8,7 8, Oversvømmelse i alt Tabel 10 Omsætning af kvælstof ved oversvømmelse af enge Ad 3). I forbindelse med nærværende forundersøgelse er de botaniske forhold i projektområdet gennemgået af Rambøll. Inden for projektområdet vurderes at der foregår traditionelt landbrugsdrift eller at det er muligt at inddrage i alt ca. 18 ha til dyrkning i omdrift. Permanent udtagning af området af omdriften vil derfor reducere udvaskningen af kvælstof. Den resterende del af projektarealet er 3 beskyttede naturarealer registreret som eng og mose.

37 33 Iflg. /5.1.1/ kan der opstilles følgende reduktioner i udvaskningen ved udtagning af agerjord: Arealanvendelse Erfaringstal Kg N/ha reduktion Arealer ha Kg N/år Agerjord Natur Reduktion i alt Tabel 11 Erfaringstal og beregning af reduktion i udvaskning af N. Den samlede opgørelse over reduktionen i udledning af kvælstof fra projektområdet er opgjort i nedenstående tabel: Kvælstofreduktionsmetode Kg N/år Overrisling og infiltration Oversvømmelse af enge Udtagning af agerbrug mv Kvælstofreduktion i alt Tabel 12 Opgørelse af kvælstoffjernelse i alt. Den samlede kvælstoffjernelse kan således opgøres til tons/år, hvilket svarer til en N-fjernelse på 126 kg N/år pr. ha projektareal. Den relativt mest effektive N-fjernelse kommer fra overrislingen af engene i projektområdet med drænvand fra det direkte opland. Beregning af kvælstoftilførsel og omsætning fremgår af bilag 7. Det meste af projektarealet er en svagt hældende ådal, som kun kan oversvømmes kortvarigt ved store vandføringer. Kun de arealer, som er beliggende med et relativt fladt terræn kan vinteroversvømmes i længere perioder, hvorfor det vil være vanskeligt at opnå en større omsætning af kvælstoftilførslen ved oversvømmelse af enge Fosfor Projektets påvirkning af fosforbalancen i området vil gå i flere retninger: Overrisling vil medføre øget optag af fosfor i planter og binding til jordpartikler. Oversvømmelse af engene resulterer i bundfældning af partikulært fosfor. Omvendt kan oversvømmelser i området tænkes at medføre en øget udbredelse af iltfrie forhold i de øverste jordlag på de vanddækkede arealer. Dette vil medføre at fosfor frigives til vandmiljøet. Der er i indeværende projekt ikke udtaget jordprøver til fosforanalyse, hvorfor en nærmere vurdering af evt. frigivelse ikke er mulig Konsekvenser for tekniske anlæg og omliggende arealer ad 1 og 2: Ejendom og vej ved Skibdrætvej 9 Ejendommen på Skibdrætvej 9, Vejbroen eller udhusbygninger påvirkes ikke af projektets gennemførsel, da disse er beliggende i den nedre ende af projektområdet, hvor vandstanden ikke ændres i forhold til de nuværende forhold. ad 3: Vejbro over Gudsø Å, Birkemosevej Der er ikke behov for afværge foranstaltninger ved broen, da den maksimale vandstand i Gudsø Å er beregnet til + 4,48 m, hvilket er lavere end broens underside i kote + 4,90 m.

38 34 ad 4: Rørbroer over Gudsø Å, østlige del af projektområdet Ved etablering af nyt forløb af Gudsø Å skal disse erstattes af nye overgange/vadesteder. Omfanget af evt. reetablering vil afhænge af evt. jordfordeling i forbindelse med realisering af projektet. ad 5: Vejbro over Nr. Stenderup Bæk, Birkemosevej Der er ikke behov for afværge foranstaltninger ved broen, da den maksimale vandstand i Nr. Stenderup Bæk er beregnet til kote + 11,36 m hvilket er lavere end broens underside i kote + 12,90 m. ad 6 og 7: Ejendomme samt vej i Eltang by Da vandstanden i Eltang bæk samt grundvandsstanden på det vandløbsnære terræn ikke ændres langs Eltang Bæks forløb gennem Eltang By, påvirkes ovennævnte ejendomme samt vej ikke som følge af projektets gennemførsel. Ad 8: Vejbro over Eltang Bæk fra nord, Birkemosevej Inden underføring under Birkemosevej etableres et 70 meter langt stryg med start kote i ca. +12,0 m. Stryget afsluttes inden rørunderføringen i kote ca Vandstanden hæves således kun 0,2 m. Hermed undgås eventuelle stuvningsproblemer i forbindelse med større af strømninger. Figur 14 Placering af stryg ved Birkemosevej Ad 9: Vejbro over Eltang Bæk fra vest, Birkemosevej Nedstrøms for Birkemosevej hæves vandløbet og får en bundkote tættere på terræn end i dag. Der er ikke målt top og bundkote på rørunderføringen, da terrænet her er forholdsvis stejlt. Der vil derfor ikke være problemer med opstuvning i forbindelse med vandløbets passage af rørføringen under vejen ved større afstrømninger. Ad 10: Vejbro over Eltang Bæk fra nord, sletteskovvej Terrænet er her forholdsvis stejlt på nedstrøms side og det vurderes, at der derfor ikke vil være problemer med opstuvning i forbindelse med vandløbets passage af rørføringen under vejen ved større afstrømninger. Ad 13: Spildevandsledning samt regnvandsledning, Kolding Spildevand