Benchmark for de statslige forvaltningsorganer

Transkript

1 Februar 2004 Opdateret februar 2006 Ligestillingidanmark.dk Beskrivelse benchmark indikatorer Benchmark for de statslige forvaltningsorganer I dette dokument gennemgås de benchmarks, der anvendes på hjemmesiden Vi beskriver dels hvordan benchmarken er beregnet, samt hvilke overvejelser, der ligger bag. Der er udarbejdet fire benchmarkkort for de statslige forvaltningsorganer. Begrebet statslige forvaltningsorganer bruges her som fællesbetegnelse for de statslige departementer, styrelser, institutioner, institutter, direktorater og øvrige forvaltningsorganer, som er omfattet af Ligestillingsloven, og dermed skal indgive en ligestillingsredegørelse hvert andet år. De fire benchmarks sammenfatter hvor godt de statslige forvaltningsorganer klarer sig inden for hovedområderne 1. Ligestillingspolitik 2. Indhold og initiativer 3. Ledelse Der er endvidere udarbejdet et femte, samlende benchmark kort for hvert af de statslige forvaltningsorganer. Dette kort, som kaldes Ligestilling i Statsinstitutioner samler de enkelte forvaltningers score fra de 3 kort, hvor hver benchmark er tildelt lige stor betydning, nemlig 33% for hvert delresultat. Dette kort er det øverste kort, der ses på hjemmesiden, når man vælger ligestilling i statsinstitutioner. Neden for beskrives de enkelte kort og deres udregning. 1 c:\beskrivelse af benchmarkindikatorer - stat - final.doc

2 Kort nr. 1. Ligestillingspolitik Det første landkort beskriver i hvilken grad forvaltningsorganerne har nedskrevet deres ligestillingspolitik og i hvor høj grad den er forpligtigende i form af handlingsplaner. Forvaltningsorganerne opdeles i tre grupper der farvegradueres i rød, gul og grøn. De tre grupper er: 1. Forvaltningsorganer uden nogen form for nedskreven ligestillingspolitik eller handlingsplan for ligestilling. Dette kvalificerer til rød farve på landkortet. 2. Forvaltningsorganer hvor ligestillingspolitikken er nedskreven. Enten som selvstændigt dokument eller som del af personalepolitik eller som handleplaner. Hvis forvaltningsorganet har svaret ja til ét af ovenstående, kvalificerer det til en gul farve. Undtagelse er, hvis man har svaret som her: 3. Forvaltningsorganer, hvor ligestillingspolitikken både er nedskreven (enten selvstændigt dokument eller som del af personalepolitik) og beskrevet i konkrete handleplaner (spm 3.) Hvis man har denne kombination af en generel ligestillingspolitik og samtidig har udarbejdet en handlingsplan opnås farven grøn. Bag benchmarken på kort 1 ligger bl.a. følgende overvejelser: Rød: Hvis man på ingen måde har nedskrevet en ligestillingspolitik, hverken generelt eller som del af en handlingsplan, er der stor risiko for, at ligestilling glemmes. Fordelen ved skriftlighed er som minimum, at man forholder sig til spørgsmålet og at man signalerer til ansatte og borgere, at ligestilling er vigtigt Gul: Det er godt at have en ligestillingspolitik, og det er i den forbindelse underordnet, om den er beskrevet som et selvstændigt dokument, en del af den samlede personalepolitik eller som en handlingsplan. Det vigtige er, at man har forholdt sig til emnet. Grøn: Det er ekstra positivt, hvis man både har en generel ligestillingspolitik og samtidig følger den op med handlingsplaner, hvor mere konkrete initiativer beskrives. Omregning til pointskala Tildelingen af farver til det statslige forvaltningsorgan baseres på en bagvedliggende pointskala, hvor man kan opnå mellem point. Afhængig af, hvor mange point forvaltningsorganet har fået, tildeles de farverne rød, grøn, gul eller grå. Den bagvedliggende pointskala benyttes desuden til at beregne den overordnede 2 c:\beskrivelse af benchmarkindikatorer - stat - final.doc

3 benchmark, nemlig kortet ligestilling i statsinstitutioner, samt til at kunne benchmarke den enkelte forvaltning mod hinanden i detaljeboksene under kronekortene. Behandling af tvivlstilfælde Det er således muligt at få mellem point på kortet ligestillingspolitik. Har man undladt at besvare nogle spørgsmål, eller har man svaret ved ikke til nogle spørgsmål, er det ikke muligt at beregne præcist hvor mange point man bør have da point opnås på baggrund af de positive eller negative tilkendegivelser man kommer med. I disse tilfælde beregnes det i hvilket interval den pågældende institutions point for indikatoren befinder sig. Dvs. at det beregnes hvor mange point forvaltningsorganet potentielt set kunne have fået hvis de ubesvarede spørgsmål var blevet besvaret positivt og det beregnes hvor få point forvaltningsorganet ville få hvis de ubesvarede spørgsmål var blevet besvaret negativt. I de tilfælde, hvor forvaltningsorganet ikke har besvaret alle spørgsmål (og man dermed ikke kan blive grøn), er følgende princip for farvelægningen valgt: farven grøn, bliver man grøn. farven gul, bliver man gul. Potentielt kunne et sådant forvaltningsorgan være blevet grønt, hvis man havde besvaret flere spørgsmål, men da vi ikke ved, om svaret på de manglende spørgsmål ville trække op eller ned, får man altså den gule farve, som man som minimum har kvalificeret sig til. Vi giver således den gule farve for i det mindste at anerkende det arbejde, man har berettet om, og som altså gør, at man opnår en mellemposition. Hvis man under ingen omstændigheder ville kunne samle point nok til opnå farven gul, bliver man rød. Har man derimod opnået et antal point svarende til farven rød men potentielt kunne være blevet gul, hvis man havde besvaret de ubesvarede spørgsmål positivt, får man farven GRÅ, svarende til, at der ikke er nok svar til at beregne benchmark. Dette sker, fordi vi ikke ønsker at hænge forvaltningsorganer ud som røde, uden at vide det med sikkerhed. Havde disse forvaltninger besvaret flere spørgsmål, og var svarene positive, kunne de nemlig være blevet gule. Men da vi ikke ved, om det er tilfældet, og vi ikke uretmæssigt vil hænge nogen ud som røde, bliver de altså grå. 3 c:\beskrivelse af benchmarkindikatorer - stat - final.doc

4 4 c:\beskrivelse af benchmarkindikatorer - stat - final.doc

5 Kort nr. 2. Indhold og initiativer Det næste landkort belyser det indhold og de initiativer, som de enkelte forvaltninger har i deres ligestillingspolitik, samt hvorvidt man følger op på disse. For hver målsætning, man har beskrevet i sin personalepolitik, er det muligt at opnå et point. Målsætningerne kan blandt andet vedrøre flere kvinder i ledelse, at skabe en familievenlig arbejdsplads, sikre flere mænd på typiske kvindeområder eller sørge for kønsneutral adgang til kompetenceudvikling, m.v. Konkrete initiativer, som forvaltningsorganet måtte have iværksat inden for områder med ligestillingsmæssig relevans, giver dobbelt point. Vi giver flere point for konkrete initiativer, fordi det er bedre at handle end blot at have målsætninger. Endelig får man også dobbelt point for at følge op på sin ligestillingspolitik, handlingsplan eller initiativer. Vi giver dobbelt point for at følge op, fordi det er vigtigt, at iværksatte initiativer eller målsætninger følges således at man som forvaltning opnår viden om, hvad der virker, og hvad der har effekt. De forvaltninger, der både har konkrete målsætninger, som har flest initiativer og følger op herpå, fremstår således som dem med det største fokus på ligestilling og opnår deraf også flest point. For hvert af de tre områder (målsætninger, initiativer og opfølgning), er antallet af mulige point omregnet til en skala fra 0-100, hvor de point, man har opnået for konkrete initiativer og opfølgning efter omregningen vægtes med 2. Omregning til pointskala Tildelingen af farver til det statslige forvaltningsorgan baseres på en bagvedliggende pointskala, hvor man kan opnå mellem point. Afhængig af, hvor mange point forvaltningsorganet har fået, tildeles de farverne rød, grøn, gul eller grå. Den bagvedliggende pointskala benyttes desuden til at beregne den overordnede benchmark, nemlig kortet ligestilling i statsinstitutioner, samt til at kunne benchmarke den enkelte forvaltning mod hinanden i detaljeboksene under kronekortene. Behandling af tvivlstilfælde Det er således muligt at få mellem point på kortet indhold og initiativer. Har man undladt at besvare nogle spørgsmål, eller har man svaret ved ikke til nogle 5 c:\beskrivelse af benchmarkindikatorer - stat - final.doc

6 spørgsmål, er det ikke muligt at beregne præcist hvor mange point man bør have da point opnås på baggrund af de positive eller negative tilkendegivelser man kommer med. I disse tilfælde beregnes det i hvilket interval den pågældende institutions point for indikatoren befinder sig. Dvs. at det beregnes hvor mange point forvaltningsorganet potentielt set kunne have fået hvis de ubesvarede spørgsmål var blevet besvaret positivt og det beregnes hvor få point forvaltningsorganet ville få hvis de ubesvarede spørgsmål var blevet besvaret negativt. I de tilfælde, hvor forvaltningsorganet ikke har besvaret alle spørgsmål (og man dermed ikke kan blive grøn), er følgende princip for farvelægningen valgt: farven grøn, bliver man grøn. farven gul, bliver man gul. Potentielt kunne et sådant forvaltningsorgan være blevet grønt, hvis man havde besvaret flere spørgsmål, men da vi ikke ved, om svaret på de manglende spørgsmål ville trække op eller ned, får man altså den gule farve, som man som minimum har kvalificeret sig til. Vi giver således den gule farve for i det mindste at anerkende det arbejde, man har berettet om, og som altså gør, at man opnår en mellemposition. Hvis man under ingen omstændigheder ville kunne samle point nok til opnå farven gul, bliver man rød. Har man derimod opnået et antal point svarende til farven rød men potentielt kunne være blevet gul, hvis man havde besvaret de ubesvarede spørgsmål positivt, får man farven GRÅ, svarende til, at der ikke er nok svar til at beregne benchmark. Dette sker, fordi vi ikke ønsker at hænge forvaltningsorganer ud som røde, uden at vide det med sikkerhed. Havde disse forvaltninger besvaret flere spørgsmål, og var svarene positive, kunne de nemlig være blevet gule. Men da vi ikke ved, om det er tilfældet, og vi ikke uretmæssigt vil hænge nogen ud som røde, bliver de altså grå. En afvigelse fra dette princip er dog sket i de tilfælde, hvor forvaltningen klart har svaret nej til alle de spørgsmål, hvor der spørges til, hvorvidt man har en (særskilt) ligestillingspolitik eller handlingsplaner for ligestilling. Har man ikke en sådan politik, giver det således ikke mening at spørge til, hvad indholdet i politikken er, samt hvordan der følges op. Disse kommuner og amter bliver således røde på kort nummer 2. 6 c:\beskrivelse af benchmarkindikatorer - stat - final.doc

7 7 c:\beskrivelse af benchmarkindikatorer - stat - final.doc

8 Kort nr. 3. Ledelse i staten Statens forvaltningsorganer er i deres ligestillingsredegørelser blevet bedt om at angive kønsfordelingen på tre lederniveauer. På de tre kort, der ligger under kortet ledelse kan man se den præcise fordeling af mænd og kvinder på de respektive ledelsesniveauer. Disse tre underliggende kort (øverste niveau, mellemste niveau og nederste niveau) er alle farveinddelt på følgende måde: Rød. Et forvaltningsorgan bliver rødt, hvis kvindeandelen på ledelsesposterne enten ligger mellem 0-35% eller i intervallet %. I det første tilfælde er kvinder kraftigt underrepræsenterede på ledelsesposterne. I det andet tilfælde er kvinder kraftigt overrepræsenterede på ledelsesposterne. Ingen af situationerne er således ønskelige, idet der i begge tilfælde er en meget skæv, kønslig fordeling på ledelsesposterne. Denne situation får derfor betegnelsen Meget ulige repræsentation på ledelsesposterne Gul. Et forvaltningsorgan bliver gult, hvis kvindeandelen på ledelsesposterne enten ligger mellem 36-45% eller i intervallet 56-65%. I det første tilfælde er kvinder svagt underrepræsenterede på ledelsesposterne. I det andet tilfælde er kvinder svagt overrepræsenterede på ledelsesposterne. I begge tilfælde er der således stadig en skævhed i den kønslige fordeling på ledelsesposterne, men billedet er dog betydeligt pænere end i den røde situation. Denne situation får derfor betegnelsen nogenlunde ligestilling på ledelsesposterne. Grøn. Et forvaltningsorgan bliver grønt, hvis kvinde- hhv. mandeandelen på ledelsesposterne udgør mellem 46% og 55%. En sådan situation gengiver således en ligelig fordeling på ledelsesposterne, uanset køn. Denne situation år betegnelsen Høj grad af ligestilling på de ledelsesmæssige poster Denne inddeling er sket ud fra pragmatiske kriterier, der med udgangspunkt i de konkrete resultater har skullet sikre, at man kunne skelne de gode forvaltningsorganer fra de, der er mindre gode til at sikre ligestilling på de ledelsesmæssige poster. Med udgangspunkt i disse svar, er der efterfølgende beregnet en koefficient for, hvor skæv fordelingen af mænd og kvinder på det enkelte ledelsesniveau er. Koefficienten går mellem 0-1. Denne skævhedskoefficient er efterfølgende aggregeret, således at benchmarkkortet ledelse kan tegnes. Ledelses kortet viser dermed hvor skæv de enkelte forvaltningers kønsfordelingen samlet set er på de tre lederniveauer. Farvelægningen rød, gul og grøn er med andre ord en beregning af, hvor skæv 8 c:\beskrivelse af benchmarkindikatorer - stat - final.doc

9 fordelingen af mænd og kvinder er på de 3 ledelsesniveauer, hvor rød er udtryk for en meget skæv fordeling af mænd og kvinder på ledelsesposterne, mens gul og grøn er udtryk for en mere ligelig kønsfordeling på ledelsesposterne. Omregning til pointskala Tildelingen af farver til forvaltningsorganet baseres på en bagvedliggende pointskala, hvor man kan opnå mellem point. Afhængig af, hvor mange point forvaltningsorganet har fået, tildeles det en rød, grøn, gul eller grå farve. Den bagvedliggende pointskala benyttes desuden til at beregne den overordnede benchmark, nemlig kortet ligestilling i Staten, samt til at kunne benchmarke det enkelte forvaltningsorgan mod hinanden i detaljeboksene under kronekortene. Behandling af tvivlstilfælde Det er således muligt at få mellem point på kortet ledelse. Har man undladt at besvare nogle spørgsmål, eller har man svaret ved ikke til nogle spørgsmål, er det ikke muligt at beregne præcist hvor mange point man bør have da point opnås på baggrund af de positive eller negative tilkendegivelser man kommer med. I disse tilfælde beregnes det i hvilket interval den pågældende institutions point for indikatoren befinder sig. Dvs. at det beregnes hvor mange point forvaltningsorganet potentielt set kunne have fået hvis de ubesvarede spørgsmål var blevet besvaret positivt og det beregnes hvor få point forvaltningsorganet ville få hvis de ubesvarede spørgsmål var blevet besvaret negativt. I de tilfælde, hvor forvaltningsorganet ikke har besvaret alle spørgsmål (og man dermed ikke kan blive grøn), er følgende princip for farvelægningen valgt: farven grøn, bliver man grøn. farven gul, bliver man gul. Potentielt kunne et sådant forvaltningsorgan være blevet grønt, hvis man havde besvaret flere spørgsmål, men da vi ikke ved, om svaret på de manglende spørgsmål ville trække op eller ned, får man altså den gule farve, som man som minimum har kvalificeret sig til. Vi giver således den gule farve for i det mindste at anerkende det arbejde, man har berettet om, og som altså gør, at man opnår en mellemposition. Hvis man under ingen omstændigheder ville kunne samle point nok til opnå farven gul, bliver man rød. 9 c:\beskrivelse af benchmarkindikatorer - stat - final.doc

10 Har man derimod opnået et antal point svarende til farven rød men potentielt kunne være blevet gul, hvis man havde besvaret de ubesvarede spørgsmål positivt, får man farven GRÅ, svarende til, at der ikke er nok svar til at beregne benchmark. Dette sker, fordi vi ikke ønsker at hænge forvaltningsorganer ud som røde, uden at vide det med sikkerhed. Havde disse forvaltninger besvaret flere spørgsmål, og var svarene positive, kunne de nemlig være blevet gule. Men da vi ikke ved, om det er tilfældet, og vi ikke uretmæssigt vil hænge nogen ud som røde, bliver de altså grå. 5. Det overordnede benchmarkkort: Ligestilling i Statsinstitutioner Det første kort, der ses på hjemmesiden under de statslige institutioner, er det samlede benchmarkkort for de forskellige forvaltningsorganer i staten. Kortet viser hvor mange point, som de enkelte forvaltningsorganer samlet set har scoret gennem de fire kort 1) ligestillingspolitik 2) indhold og initiativer og 3) ledelse. For hvert af disse fire kort er det, som beskrevet ovenfor, muligt at opnå mellem point. På kortet Ligestilling i Statsinstitutioner er denne score sammentalt for den enkelte forvaltning, og ligeledes omregnet til en skala fra Hvert område har talt lige, nemlig 33%. De enkelte forvaltninger har dernæst fået tildelt en farve, afhængig af, hvor mange point der samlet set er opnået. Behandling af tvivlstilfælde Det er således muligt for hvert forvaltningsorgan at få mellem point på det overordnede kort ligestilling i Statsinstitutioner. Har man undladt at besvare nogle spørgsmål, eller har man svaret ved ikke til nogle spørgsmål, er det ikke muligt at beregne præcist hvor mange point man bør have da point opnås på baggrund af de positive eller negative tilkendegivelser man kommer med. I disse tilfælde beregnes det i hvilket interval det enkelte forvaltningsorgans point for indikatoren befinder sig. Dvs. at det beregnes hvor mange point forvaltningsorganet potentielt kunne have fået hvis de ubesvarede spørgsmål var blevet besvaret positivt og det beregnes hvor få point forvaltningsorganet ville få hvis de ubesvarede spørgsmål var blevet besvaret negativt. I de tilfælde, hvor et forvaltningsorgan ikke har besvaret alle spørgsmål (og man dermed ikke kan blive grøn), er følgende princip for farvelægningen valgt: 10 c:\beskrivelse af benchmarkindikatorer - stat - final.doc

11 farven grøn, bliver man grøn. farven gul, bliver man gul. Potentielt kunne et sådant forvaltningsorgan være blevet grønt, hvis man havde besvaret flere spørgsmål, men da vi ikke ved, om svaret på de manglende spørgsmål ville trække op eller ned, får man altså den gule farve, som man som minimum har kvalificeret sig til. Vi giver således den gule farve for i det mindste at anerkende det arbejde, man har berettet om, og som altså gør, at man opnår en mellemposition. Hvis man under ingen omstændigheder ville kunne samle point nok til opnå farven gul, bliver man rød. Ministerierne er blevet vurderet ud fra en samlet betragtning over alle forvaltningsorganerne hørende til ministeriet. Ministeriernes farve er baseret på forvaltningsorganernes gennemsnit d.v.s. hvis et forvaltningsorgan ville have fået rød med den pågældende score, så bliver ministeriet farvet rødt. Tilsvarende for gul og grøn. 11 c:\beskrivelse af benchmarkindikatorer - stat - final.doc