INDSAMLINGSORGANISATIONERNES EGENFINANSIERING
|
|
|
- Philip Ipsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INDSAMLINGSORGANISATIONERNES EGENFINANSIERING - En analyse af væksten af indtægtsstrømme fra 2011 versus 2012 Indholdsfortegnelse
2 Indhold: 1. Baggrunden for analysen Hovedkonklusionerne fra analysen Metode og dataindsamling Analysens opbygning Det samlede overblik Samlet omsætning Organisationernes ydeevne, fordelt på top, bund og øvrige, set over indsamling, kontingent & bidrag arv, salg og totaloversigt Spredning blandt de forskellige kategorier Overblik - Internationale hjælpeorganisationer (INT) Total (INT) Indsamling - Internationale hjælpeorganisationer (INT) Kontingent & bidrag- Internationale hjælpeorganisationer (INT) Arv - Internationale hjælpeorganisationer (INT) Salg - Internationale hjælpeorganisationer (INT) Kirkelige organisationer (KIR) Total (KIR) Indsamling - Kirkelige organisationer (KIR) Kontingent & bidrag - Kirkelige organisationer (KIR) Arv - Kirkelige organisationer (KIR) Salg - Kirkelige organisationer (KIR) Nationale, sociale og humanitære hjælpeorganisationer (NAT) Total (NAT) Indsamling - Nationale, sociale og humanitære hjælpeorganisationer (NAT) Kontingent & bidrag - Nationale, sociale og humanitære hjælpeorganisationer (NAT) Arv -Nationale, sociale og humanitære hjælpeorganisationer (NAT) Salg - Nationale, sociale og humanitære hjælpeorganisationer (NAT) Natur-, miljø- og dyreværnsorganisationer (NMD) Total (NMD) Indsamling - Natur-, miljø- og dyreværnsorganisationer (NMD) Kontingent & bidrag - Natur-, miljø- og dyreværnsorganisationer (NMD) Arv - Natur-, miljø- og dyreværnsorganisationer (NMD) Salg - Natur-, miljø- og dyreværnsorganisationer (NMD) Sygdomsbekæmpende/handicaporganisationer (SYHA) Total (SYHA) Indsamling - Sygdomsbekæmpende/handicaporganisationer (SYHA) Kontingent & bidrag - Sygdomsbekæmpende/handicaporganisationer (SYHA) Arv - Sygdomsbekæmpende/handicaporganisationer (SYHA) Salg - Sygdomsbekæmpende/handicaporganisationer (SYHA)
3 Analysen er udarbejdet for ISOBRO Per Østergaard Jacobsen, Ekstern lektor og videnskabelig medarbejder, Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi, CBS Studentermedhjælp: Christian Daugaard, stud merc. soc 3
4 1. Baggrunden for analysen. De seneste år har der været udvikling imod en faldende virkningsgrad af salg- og markedsføringsindsatsen generelt på markedet. Dette synes også at gælde indsamlingsorganisationernes arbejde. Dette blev anskueliggjort i analysen DANSKERNE OG VELGØRENHED ANNO 2013, udarbejdet med Fremforsk, Center For Fremtidsforskning og CBS, Copenhagen Business School, hvor der blev foretaget en undersøgt danskernes syn på velgørenhed anno I denne analyse har vi valgt at undersøge udviklingen i indtægterne fra 2011 til 2012 hos 98 indsamlingsorganisationer. Analysen kan kun i begrænset omfang bruges som prognose for den langsigtede udviklingen af markedet, men skal i stedet ses som et af de redskaber, der ligger på fundraiserens bord, når der løbende skal træffes beslutninger om investering i indsamling. ISOBROs årlige indtægtsundersøgelse 1, der repræsenterer % af de samlede indtægter hos danske indsamlingsorganisationer, danner ramme for kategorisering af såvel indtægter som organisationer. Denne undersøgelse dækker udviklingen i indtægter i årene , der i øvrigt viser generelt en vækst på 16 % på den samlede egenfinansiering (Indtægter). Indsamlingsmarkedet er dog ændret markant de senere år. Det ser blandt andet ud til, at de ganske få organisationer, der formår at skabe markant vækst, slører de sektorvise indsamlingsresultater. Ser man på 2012 i forhold til 2011 er der samlet set tale om en mindre tilbagegang. Hvad skjuler der sig bag denne? Flere forhold indikerer en afmatning, men hvor forekommer den og hvor stor er afmatningen egentlig? Hvis nærværende analyse findes relevant for indsamlingsorganisationerne, er det meget tænkeligt, at den bliver gentaget i de kommende år, men det må modtagerne afgøre. 1 ISOBRO og Deloitte s analyse af udviklingen i de danske indsamlingsorganisationers indtægter mv. i perioden
5 2. Hovedkonklusionerne fra analysen Den føromtalte afmatning gælder dels en stor gruppe organisationer og dels største indtægtskilde Kontingenter og bidrag Udviklingen i egenfinansieringen viser et samlet fald på 0 5 %. for de 98 organisationer. Udviklingen ses i nedenstående figur 1. Beløb i kr 2011 priser Vækst Vækst % Andel af egenfinansiering Oms ,7% 10,7% Overskud indsamling ,6% 66,5% Kontingent & bidrag ,3% 15,0% Arv ,2% 7,8% Handelsartikler ,0% 100% Egenfinansiering i alt ,5% Figur 1: Samlet overblik over analysens resultater (2011 priser) I vores analyse er bidrag og tilskud andre organisationer udeladt i definitionen for egenfinansiering i alt, da dette udgør en marginal indtægt (0,4 %) af de samlede indtægter. Egenfinansiering defineres herefter således: Egenfinansiering = Overskud indsamling + Kontingent & bidrag + Arv + Handelsartikler Tager man den bedste organisation med den højeste vækst ud af resultatet, er der tale om et fald i egenfinansieringen på hele 4 % hos de øvrige 97 organisationer fra 2011 til Dette er blot et af mange bemærkelsesværdige forhold, der skjuler sig bag hovedtallene i ovennævnte skema. Ca. 60 % af de deltagende organisationer har haft faldende indtægter. Det er altså 6 ud af 10 organisationer i undersøgelsen der har haft en negativ udvikling samlet set. Det ser ud til indtægter fra Kontingent & bidrag generelt er faldende, og at dette er en af hovedårsagerne til det samlede fald. Indtægterne fra arv er faldende, men erfaringen viser, at disse for de enkelte organisationers vedkommende kan afvige betydeligt fra det ene år til det andet. Tendensen er, at denne indtægtskilde også vil forventes at være faldende de kommende år grundet ejendomsprisernes generelle fald efter finanskrisen og den generelt øgede levetid i befolkningen. Efter mange år med store indtægtsstigninger, synes internationale hjælpeorganisationer at have stigende udfordringer med at fastholde indtægtsniveauet. Markedet synes at have nået et mæthedspunkt, hvor ressource indsatsen skal øges for blot at fastholde den nuværende indtjening. Dette er blot nogle af de konklusioner, der kan drages af analysen. Resten overlades til modtageren, som formentlig kan gøre relevante iagttagelser blandt de talrige grafer. 5
6 3. Metode og dataindsamling INDSAMLINGSORGANISATIONERNES EGENFINANSIERING - EN ANALYSE AF INDTÆGTSSTRØMME FRA 2011 VERSUS 2012 Udgangspunktet for undersøgelsen, er at se på udviklingen på indtægter fra 2011 til Alle tal er opgjort i 2011 priser for kunne sammenligne data direkte. Alle tal er angivet i kr. når intet andet er angivet- Data er fra ansøgninger om tipsmidler, årsregnskaber, årsrapporter, informationer fra websider, interview mv.. Disse forskellige kilder har dannet grundlaget for denne analyse. Vi har indsamlet informationer fra 98 organisationer fra ISOBRO s medlemskreds. Det vil skønsmæssigt vurderet være ca. 80 % dækkende for de samlede indtægter i branchen. Organisationerne er opdelt i 5 kategorier: Internationale hjælpeorganisationer (INT) Kirkelige organisationer (KIR) Nationale, sociale og humanitære hjælpeorganisationer (NAT) Natur-, miljø- og dyreværnsorganisationer (NMD) Sygdomsbekæmpende/handicaporganisationer (SYHA) Alle data fra organisationerne er anonymiseret, og hvor hver organisation har fået en talværdi fra 1-98 Talværdi er tildelt efter vores valg for at sikre en fuldstændig anonymitet for de deltagne organisationer. 6,1% 15,3% 15,3% 20,4% International hjælpeorganisation Kirkelig organisation National, social og humanitær hjælpeorganisation Natur/miljø/dyreværnsorganisation 42,9% Sygdomsbekæmpende/handicaporganisation Figur 2 Fordeling af organisationstyper i analysen 6
7 3.1 Analysens opbygning Vi starter med at give et overblik over branchens samlede udvikling fra 2011 til 2012, hvor vi har set på de 98 organisationers resultater. Herefter har analyseret de forskellige indtægtsstrømme der er indeholdt i udviklingen af egenfinansieringen fra 2011 til I slutningen af analysen har vi opdelt efter organisations kategori sammenholdt med de forskellige indtægtsstrømme. Figur 3 Analysens struktur 7
8 4. Det samlede overblik INDSAMLINGSORGANISATIONERNES EGENFINANSIERING - EN ANALYSE AF INDTÆGTSSTRØMME FRA 2011 VERSUS Samlet omsætning Figur 4: Samlet overblik for udviklingen i omsætning i kr.(2011 priser)og spredning i mio.(2011 priser) Den samlede omsætning for organisationerne steg fra 2011 til 2012 med i alt 235 mio. kr. Den organisation med den største omsætningsfremgang steg med 211 mio. kr. og den organisation med det største fald, faldt med 99 mio. kr. Samlet set er der tale om et fald på knap 18. mio. kr. i egenfinansieringen i forhold til Det største fald kan henføres til Kontingent & bidrag og andrager knapt 73. mio. kr. og indtægterne er Arv er faldet med 41. mio. kr. Samlet er Salg steget med 73. mio. kr. og Indsamling 24.mio kr. Dette er dog ikke tilstrækkeligt til at opveje faldet i de øvrige kategorier. Figur 5: Samlet overblik over udviklingen af egenfinansieringen efter indtægtskanaler i 1000 kr. (2011 priser) 8
9 4.2 Organisationernes ydeevne, fordelt på top, bund og øvrige, set over indsamling, kontingent & bidrag arv, salg og totaloversigt. Vi har taget de 10 bedste og de 10 dårligst organisationer målt på deres samlede resultater og sammenlignet deres resultater med de resterende 78 organisationer og sammenholdt dette med det samlede gennemsnit målt på væksten fra 2011 til Figur 6: Samlet overblik over udviklingen af egenfinansieringen delt op på Top 10, Bund 10 og Øvrige efter indtægtskanaler i 1000 kr. (2011 priser) Vi kan konstatere at top 10 bidrager med 85. mio. kr. af væksten på indsamlingssiden fra 2011 til Modsat har bund 10 givet et fald på indsamlingerne på 44.mio. kr. De resterende 78 organisationer har haft et fald på 17.mio. kr. Samlet giver det et plus for alle 98 organisationer på indsamling. Vi ser en tilsvarende tendens for udviklingen i kontingent og arv. Omkring salg er det kun bund 10 organisationerne der har en mindre negativ udvikling. Samlet set er det totale resultat positivt, men kun fordi top 10 organisationer leverer en flot vækst. Denne udvikling bør branchen samlet have fokus på at ændre Den bedst performende organisation i forhold til øvrige og samlet. Tager vi den bedst performende organisation og sammenligner med de øvrige 97 organisationer ser billedet endnu mere foruroligende ud set med branchens øjne. De øvrige 97 organisationer har givet et samlet et fald på 107 mio. kr. i egenfinansiering i forhold til
10 Figur 7: Samlet overblik over udviklingen af egenfinansieringen delt op på Bedste og Øvrige efter indtægtskaneler i 1000 kr. (2011 priser) Spredning blandt de forskellige kategorier Ser vi på de forskellige kategorier er de sygdomsbekæmpende- og handicap-organisationer (SYHA og de kirkelig organisationer (KIR) der samlet set bidrager positivt til væksten i egenfinansieringen i forhold til De internationale organisationer (INT) bidrager markant til den negative udvikling, mens Natur-, miljø- og dyreværnsorganisationer (NMD) ligeledes bidrager negativt. De nationale, sociale og humanitære hjælpeorganisationer (NAT) er næsten neutrale i den samlede udvikling af egenfinansieringen Figur 8: Samlet overblik over udviklingen af egenfinansieringen delt op på efter organisationskategori i 1000 kr. (2011 priser) 10
11 Ser vi på de forskellige elementer i selvfinansieringer i forhold til de forskellige kategorier får vi følgende resultat: Figur 9: Samlet overblik over udviklingen af Indsamling efter organisationskategori i 1000 kr. (2011 priser) Figur10: Samlet overblik over udviklingen af Kontingent & bidrag efter organisationskategori i 1000 kr. (2011 priser) Figur 11: Samlet overblik over udviklingen af Arv efter organisationskategori i 1000 kr. (2011 priser) Figur 12: Samlet overblik over udviklingen af Salg efter organisationskategori i 1000 kr. (2011 priser) 11
12 Ser vi på alle de 98 organisationer i forhold til deres realiserede egenfinansiering for 2012 (2011 priser) og sammenholder dette med udviklingen i egenfinansieringen og sætter denne i forhold til egenfinansieringen 2012, fremkommer dette billede. Den dårligste organisation har en negativ udvikling på 112 %. Modsat hat den bedste organisation en positiv udvikling på 76 % Det er ca. 6 ud af 10 organisationer i undersøgelsen der har haft en negativ udvikling. Figur 13: Samlet overblik over udviklingen af Egenfinansiering for alle 98 organisationer. Org Egen finans. Udvikling udv. I % ,5% ,2% ,3% ,1% ,7% ,1% ,1% ,8% ,8% ,7% ,0% ,2% ,2% ,5% ,6% ,4% ,6% ,6% ,3% ,7% ,4% ,1% ,8% ,2% ,9% ,9% ,7% ,6% ,1% ,0% ,3% ,0% ,7% ,0% ,2% ,7% ,2% ,7% ,4% ,1% ,6% ,5% ,9% ,9% ,8% ,6% ,1% ,9% ,4% ,4% ,1% ,6% ,2% ,2% ,0% ,9% ,2% ,4% ,7% ,1% ,1% ,4% ,4% ,2% ,9% ,3% ,6% ,8% ,9% ,7% ,9% ,5% ,1% ,9% ,5% ,5% ,4% ,0% ,6% ,9% ,3% ,3% ,8% ,7% ,0% ,8% ,2% ,9% ,9% ,2% ,4% ,6% ,9% ,2% ,2% ,4% ,1% ,4% Sum ,5% 12
13 5. Overblik - Internationale hjælpeorganisationer (INT) Udviklingen i fra 2011 til 2012 Alle tal i kr. (2011 priser) 5.1 Total (INT) 13
14 5.2 Indsamling - Internationale hjælpeorganisationer (INT) 14
15 5.3 Kontingent & bidrag- Internationale hjælpeorganisationer (INT) 15
16 5.4 Arv - Internationale hjælpeorganisationer (INT) 16
17 5.5 Salg - Internationale hjælpeorganisationer (INT) 17
18 6. Kirkelige organisationer (KIR) Udviklingen i fra 2011 til 2012 Alle tal i kr. (2011 priser) 6.1 Total (KIR) 18
19 6.2 Indsamling - Kirkelige organisationer (KIR) 19
20 6.3 Kontingent & bidrag - Kirkelige organisationer (KIR) 20
21 6.4 Arv - Kirkelige organisationer (KIR) 21
22 6.5 Salg - Kirkelige organisationer (KIR) 22
23 7. Nationale, sociale og humanitære hjælpeorganisationer (NAT) Udviklingen i fra 2011 til 2012 Alle tal i kr. (2011 priser) 7.1 Total (NAT) Indsamling Kontigent Arv Salg Total
24 7.2 Indsamling - Nationale, sociale og humanitære hjælpeorganisationer (NAT) 24
25 7.3 Kontingent & bidrag - Nationale, sociale og humanitære hjælpeorganisationer (NAT) 25
26 7.4 Arv -Nationale, sociale og humanitære hjælpeorganisationer (NAT) 26
27 7.5 Salg - Nationale, sociale og humanitære hjælpeorganisationer (NAT) 27
28 8. Natur-, miljø- og dyreværnsorganisationer (NMD) Udviklingen i fra 2011 til 2012 Alle tal i kr. (2011 priser) 8.1 Total (NMD) 28
29 8.2 Indsamling - Natur-, miljø- og dyreværnsorganisationer (NMD) 8.3 Kontingent & bidrag - Natur-, miljø- og dyreværnsorganisationer (NMD) 29
30 8.4 Arv - Natur-, miljø- og dyreværnsorganisationer (NMD) 8.5 Salg - Natur-, miljø- og dyreværnsorganisationer (NMD) 30
31 9. Sygdomsbekæmpende/handicaporganisationer (SYHA) Udviklingen i fra 2011 til 2012 Alle tal i kr. (2011 priser) 9.1 Total (SYHA) 31
32 9.2 Indsamling - Sygdomsbekæmpende/handicaporganisationer (SYHA) 32
33 9.3 Kontingent & bidrag - Sygdomsbekæmpende/handicaporganisationer (SYHA) 33
34 9.4 Arv - Sygdomsbekæmpende/handicaporganisationer (SYHA) 34
35 9.4 Salg - Sygdomsbekæmpende/handicaporganisationer (SYHA) 35
36 36
ISOBRO. Analyse af udviklingen i de danske indsamlingsorganisationers indtægter mv. i perioden 2007-2011
ISOBRO Analyse af udviklingen i de danske indsamlingsorganisationers indtægter mv. i perioden 2007-2011 Deloitte ISOBRO Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning og formål 1 2. Gennemførelse af undersøgelsen
ISOBRO. Analyse af udviklingen i de danske indsamlingsorganisationers. perioden 2003-2007
ISOBRO Analyse af udviklingen i de danske indsamlingsorganisationers indtægter mv. i perioden 2003-2007 Deloitte ISOBRO Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning og formål 1 2. Gennemførelse af undersøgelsen
ISOBRO og Deloitte s analyse af udviklingen i de danske indsamlingsorganisationers indtægter mv. i perioden 2008-2012
og Deloitte s analyse af udviklingen i de danske indsamlingsorganisationers indtægter mv. i perioden 2008-2012 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning og formål 1 2. Gennemførelse af undersøgelsen 2 3.
ISOBRO og Deloitte s analyse af udviklingen i de danske indsamlingsorganisationers. i perioden 2009-2013
og Deloitte s analyse af udviklingen i de danske indsamlingsorganisationers indtægter mv. i perioden 2009-2013 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning og formål 1 2. Gennemførelse af undersøgelsen 2 3.
1. Skriv det officielle navn på din organisation. (Det vil ikke fremgå af rapporten udover en liste over de deltagende organisationer)
1. Grundoplysninger På denne side skal du indtaste grundoplysninger om din organisation. 1. Skriv det officielle navn på din organisation. (Det vil ikke fremgå af rapporten udover en liste over de deltagende
Den danske Fundraisinganalyse 2018
1. Grundoplysninger På denne side skal du indtaste grundoplysninger om din organisation. * 1. Skriv det officielle navn på din organisation. (Det vil ikke fremgå af rapporten udover en liste over de deltagende
Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007
Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 omhandler primært bygge- og anlægsvirksomhedernes økonomiske forhold for kalenderåret 2007. Regnskabsanalysen udarbejdes på baggrund
Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand
Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, 212 1. Ph.d.-bestand 1.1 Nuværende bestand på Samf.-AAU Nedenstående er udtryk for den samlede ph.d.-bestand pr. 31.12 212. Program 1 : SOC STATS I
Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste
Det danske restaurantmarked i 2016
101 Det danske restaurantmarked i 2016 Fremgangen fortsætter for restaurantbranchen i Danmark, som i 2016 for sjette år i træk har præsteret omsætningsrekord. Der etableres fortsat mange nye restauranter,
Økonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014
Økonomisk analyse af 15 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 214 2 Indholdsfortegnelse 4 5 6 9 1 13 14 Indledning Kommentar Rentabilitet Soliditetsgrad Likviditet Virksomhedernes tilstand Kontaktpersoner
Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning
Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes
Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011
FAQTUM brancheanalyse Brancheanalyse Automobilforhandlere august 211 FAQTUM Dansk virksomhedsvurdering ApS har beregnet udviklingen hos de danske automobilforhandlere for de seneste 5 år, for at se hvorledes
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,
Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Integrerede bedrifter
Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,
De kommunale budgetter 2015
Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud
Den danske Fundraisinganalyse 2015
Den danske Fundraisinganalyse 2015 Definitioner og forklaring på spørgeskemaet Generelle definitioner Årstal Spørgeskemaet omhandler regnskabsårene 2013 og 2014. De fleste organisationer anvender kalenderåret
INDTÆGTSANALYSE AF DANSKE SPILLEFILM PREMIERE 2003/2007/2011
INDTÆGTSANALYSE AF DANSKE SPILLEFILM PREMIERE 2003/2007/2011 DET DANSKE FILMINSTITUT / FEBRUAR 2014 Indtægtsanalyse af danske spillefilm med premiere i hhv. 2003, 2007 og 2011 1. Hovedresultater fra analysen
ERHVERVSANALYSE 2018
ERHVERVSANALYSE 2018 Analysens resultater bygger på besvarelser af et online-survey udsendt til virksomheder med adresse i Kolding kommune, 465 virksomheder svarede på undersøgelsen, heriblandt 159 medlemmer
Middelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark
Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER
Tøjbranchen i Danmark En verden af muligheder. Deloitte, Juni 2014
Tøjbranchen i Danmark En verden af muligheder Deloitte, Juni 2014 Beklædningsbranchen Indledning Deloitte præsenterer hermed endnu en midtvejsanalyse af den økonomiske situation, trends og udvikling i
De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling
De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose
Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder
Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne
Demografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, [email protected] Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009
Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...
Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen
Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014
Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat og Prisme ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi
DANSK OPBAKNING TIL EU INDE I HISTORISK HØJKONJUNKTUR
DANSK OPBAKNING TIL EU INDE I HISTORISK HØJKONJUNKTUR Kontakt: Malte Kjems, Kommunikationschef +45 23 39 56 57 [email protected] RESUME Når danskerne om en måned skal stemme til Europa-Parlamentsvalget,
Analyse. Forskerrekruttering på universiteterne
Forskerrekruttering på universiteterne 15-17 1. Indledning Uddannelses- og Forskningsministeriet har siden midten af 199 erne indsamlet statistik om universiteternes videnskabelige personale. Som del af
April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold
April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11
Digitalisering af danske virksomheder
Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering
september 2016 Økonomien i det danske erhvervsliv
september 2016 Økonomien i det danske erhvervsliv Analysedata Analysen af økonomien i det danske erhvervsliv er baseret på økonomiske informationer fra regnskabspligtige virksomheder, som har indleveret
