OPLÆG TIL POLITISK AFTALE OM REDNINGSBEREDSKABET EFTER 2010

Transkript

1 OPLÆG TIL POLITISK AFTALE OM REDNINGSBEREDSKABET EFTER INDLEDNING OG FORMÅL Nærværende oplæg er udarbejdet med det formål at angive de forslag som: - Beredskabsforbundet (BF) - Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk (LFDB) - Sønderjysk Frivillige Brandværn (SFB) vil anbefale de politiske partier som elementer til det forestående forlig om redningsberedskabet efter 2010, hvor den nuværende politiske aftale ophører. Oplægget er udarbejdet i fællesskab mellem foranstående organisationer og er struktureret sådan, at der beskrives: A. Kort om organisationerne B. En fællesindstilling for de 3 organisationer C. Individuelle punkter for BF/SFB. Det forhold, at der er medtaget individuelle punkter, betyder ikke, at der er uenighed mellem organisationerne. Baggrunden er, at de individuelle punkter er direkte allokeret til de enkelte organisationers interessefelt. Samlet set repræsenterer organisationerne hovedparten af alle brand- og redningsfolk i Danmark. 2. OM FORLIGET Fælles finder organisationerne, at forliget for indeholdt en lang række positive elementer til styrkelse af det danske redningsberedskab. Specielt skal fremhæves etableringen af CBRN-instituttet samt etableringen af et evalueringsinstitut og gennemførelsen af arbejdet i arbejdsgrupperne AG DIMSUN (dimensioneringsundersøgelsen) og AG FRIVUN (frivilligundersøgelsen). Endvidere finder parterne det meget positivt, at der er sket en høring af alle interessenter via den nedsatte referencegruppe. Det vil dog være forkert at sige, at den politiske intention om en øget frivilliganvendelse i den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2006 er udmøntet, idet både stat og kommune med fordel fortsat kan øge indsatsen af de frivillige.

2 3. BEREDSKABSFORBUNDET/SØNDERJYSK FRIVILLIGE BRANDVÆRN OG FRIVILLIGHEDEN Beredskabsforbundet og herunder også Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund er stort sét synonymt med den frivillige indsats i det danske redningsberedskab. De frivilliges og forbundets aktiviteter er beskrevet i bilag 1, og Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund særskilte aktiviteter er beskrevet i bilag 2 til nærværende hovednotat, men kort beskrevet er vi samlet ca frivillige borgere, der bl.a.: - er brandmænd (de frivillige er uddannet fuldt ud på højde med ansatte brandmænd) - er katastrofeberedskab ved orkan/storm, ulykker, stormfold og miljøforurening og terror - er specialiserede i hundetjeneste, højderedning, eftersøgning m.v. - sørger for indkvartering ved ulykker/katastrofer - forebygger ulykker og gør befolkningen mere selvhjulpen via kampagner - uddanner befolkningen i førstehjælp, brandbekæmpelse, hjertestart etc. Endvidere vedlægges som bilag 3 BF s årsberetning for 2008 til uddybning. Det er en vigtig del af Beredskabsforbundets idégrundlag, at vi arbejder for, at borgerne i videst muligt omfang involverer sig i det samfund, de er en del af, og at de tager medansvar for sig selv og deres medborgere. At være frivillig er netop at tage medansvar og at vise vilje til at sætte handling bag gode intentioner. Frivillige i redningsberedskabet burde derfor være en selvfølge og er med til at sikre redningsberedskabet borgernes respekt og opbakning. Samtidig supplerer de frivillige redningsberedskabet, så det bliver robust og i højere grad egnet til at afbøde virkningerne af ulykker og katastrofer. 4. LANDSKLUBBEN FOR DELTIDSANSATTE BRANDFOLK De deltidsansatte brandfolk udgør ca borgere og er fundamentet i det daglige danske redningsberedskab uden for København. Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk er den faglige organisation for de deltidsansatte brandfolk i Danmark. LFDB har overenskomster med både Falck og Kommunernes Landsforening. LFDB tegner organisatorisk mere end 90% af alle deltidsansatte brandfolk. LFDB s idégrundlag er udover at varetage medlemmernes faglige og overenskomstmæssige interesser at sikre en tidssvarende uddannelse for brandfolkene samt at være debatskabende i offentligheden med henblik på at sikre indflydelse på den generelle beredskabsfaglige udvikling i Danmark og borgernes sikkerhed. 5. FÆLLESFORSLAG FRA ORGANISATIONERNE TIL FORLIGET Organisationerne har følgende forslag til den kommende politiske aftale om redningsberedskabet: 2

3 5.1. Teknisk ledelse på skadesstedet indsatsledere contra holdledere Det foreslås, at - der etableres tværkommunale indsatsledere ved større hændelser og ved tværgående koordinering af indsatsressourcer - holdledere fremover benyttes som indsatsledere, hvor ingen anden indsatsleder er til stede eller er tilkaldt. I takt med indførelsen af nye kommunale fysiske og organisatoriske strukturer efter kommunalreformen og som følge af kommunernes risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet, må det konstateres, at det i stadig højere grad synes hensigtsmæssigt at udvikle holdlederfunktionen kompetencemæssigt til også at varetage indsatsledelsen ved almindeligt forekommende brand- og ulykkeshændelser. Vi finder det derfor nærliggende, at det formelt præciseres, at holdlederne leder indsatsen ved de hændelser, hvor man undlader tilkald af indsatsleder eller hvor en indsatsleder af andre årsager, typisk geografiske afstande, ikke er til stede, når holdleder og indsatsstyrken er nået frem. Modsat findes der et behov for at styrke indsatsledersituationen ved de større og mere kritiske hændelser. Det er vurderingen, at etableringen af en tværkommunal indsatslederfunktion vil sikre indsatslederen større rutine og dermed større overblik og kompetence ved de mere betydende hændelser, end tilfældet er i dag Sikkerheden for indsatspersonel sikres mod forringelser som følge af besparelser Det anbefales, at der præciseres følgende krav til sikring af indsatspersonellets sikkerhed: - ved den risikobaserede dimensionering skal der sættes øget fokus på emnets væsentlighed - det skal præciseres, at holdleder altid er med i førsteudrykningens automobilsprøjte, sådan at indsatsplanlægningen kan påbegyndes på vejen til ulykkesstedet - den tekniske ledelse skal præciseres i relation til holdlederens kompetence som nævnt under punkt 5.1. sådan at der er klare regler for ledelsen ved såvel mindre som større hændelser, herunder holdlederens kompetence - der er krav om, at indsatsleder ved større hændelser har fornøden rutine og kompetence til at sikre overblikket og situationsbedømmelsen. Forslaget er medtaget på basis af forholdene efter kommunesammenlægningerne og indførelse af risikobaseret dimensionering, hvor indsatslederen ofte kommer senere til et brand- eller ulykkessted end tidligere, hvorfor holdlederen fungerer som indsatsleder i et betydeligt omfang, ligesom indsatsledere ikke konsekvent kaldes ud til brande m.v. Den nye situation betyder, at der er behov for en revurdering af såvel holdledernes som indsatsledernes roller og kompetencer Støttepunktsstrukturen Det foreslås, at - den nuværende støttepunktsstruktur fastholdes - strukturen styrkes med etablering af et støttepunkt i Hedehusene 3

4 - strukturen styrkes med etablering af et støttepunkt der dækker Vendsyssel centralt - flytte BRS Thisted til en mere hensigtsmæssig placering. Bl.a. med udgangspunkt i AG DIMSUN rapportens anbefalinger foreslås det, at støttepunktstrukturen i Danmark styrkes med etablering af støttepunkter i hhv. Vendsyssel og Hedehusene. Det skal fremhæves, at parterne anbefaler støttepunkterne som en reel styrkelse af støttepunktstrukturen (niveau 2), således at styrkelsen IKKE sker på bekostning af øvrige støttepunkter. Det bør samtidig overvejes, om BRS Thisted kan flyttes til en mere optimal placering. En styrkelse af støttepunktsstrukturen vil bl.a. være med til at give de kommunale frivillige flere opgave- og uddannelsesmuligheder, hvilket kan være medvirkende til at skabe større motivation til at blive frivillig Gennemførelse af en analyse for de deltidsansatte brandfolk Det foreslås, at der under Forsvarsministeriets ledelse gennemføres en analyse af behovet for deltidsansatte brandfolk og af årsagerne til, at det er vanskeligt at rekruttere og fastholde de deltidsansatte, herunder synergien ved både at have deltidsansatte og frivillige i redningsberedskabet. Som for de frivillige må det erkendes, at problemerne med rekruttering og fastholdelse af deltidsansatte brandfolk er et voksende problem. Der anbefales derfor, at der gennemføres en analyse under Forsvarsministeriet og med deltagelse af de relevante interessenter i redningsberedskabet, med det kommissorium at analysere det fremadrettede behov for deltidsansatte i redningsberedskabet og at afdække, hvad der kan gennemføres for at øge rekrutteringen og forbedre fastholdelsen af de deltidsansatte Repræsentation i beredskabskommissionerne Det anbefales, at det gøres lovpligtigt, at ansatte brandfolk sikres en observatørplads i beredskabskommissionerne, således at såvel de frivillige som de ansatte brandfolk hver får en obligatorisk plads i beredskabskommissionerne. I henhold til lovgivningen er kommunernes beredskabskommissioner bl.a. sammensat med en repræsentant for de frivillige med minimum observatørstatus i kommissionen. Det virker hensigtsmæssigt, at også de ansatte brand- og redningsfolk er repræsenteret i beredskabskommissionerne, ikke mindst af hensyn til den risikobaserede dimensionering og brandfolkenes sikkerhedsmæssige forhold. Anbefalingen er derfor at brand- og redningspersonellet repræsenteres i kommissionerne med 1 repræsentant, uanset om denne er fuldtids- eller deltidsansat Befolkningsoplysning og information om forebyggende forhold styrkes væsentligt Det anbefales, at - indsatsen vedrørende befolkningsoplysning og information om sikkerhedsforebyggende forhold styrkes væsentligt 4

5 - der på FL årligt afsættes yderligere en pulje til forebyggende kampagner administreret og anvendt af Beredskabsforbundet - puljen administreres under det nyetablerede Råd for Frivillig Forebyggelse og Hvervning bestående af repræsentanter for Beredskabsstyrelsen, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer og Kommunernes Landsforening samt Beredskabsforbundet. Erfaringer fra Beredskabsforbundets oplysnings- og forebyggende kampagner viser, at der er et stort behov for, at sådanne tiltag når ud til den enkelte borger. Således er Beredskabsforbundets kampagnemateriale vedrørende eksempelvis: Røgalarmer i hjemmet Ældresikkerhed Forebyggelse af brand i kolonihaver Forebyggelse af brand i sommerhuse blevet revet væk. Adskillige statslige institutioner gør et stort og vigtigt stykke arbejde på det forebyggende område, herunder ikke mindst Beredskabsstyrelsen. Alligevel må det konstateres, at der er en væsentligt befolkningsmæssig efterspørgsel. Beredskabsforbundet har via sin kredsmæssige infrastruktur og via samarbejdet med interesseorganisationer en betydelig mulighed for at begrænse distributionsomkostninger og komme i direkte kontakt med borgerne. Beredskabsforbundet er p.t. afhængig af private sponsorer for at kunne køre disse kampagner. Vores oplæg går på, at staten skal være afsender på forebyggelseskampagner. Dermed kan det planlægges efter behov, hvornår en kampagne skal lanceres Hvervning af frivillige og deltidsansatte brandfolk styrkes Det anbefales, at indsatsen til hvervning af frivillige og deltidsansatte brand- og redningsfolk styrkes og koordineres qua - midler på FL til en øget rekrutteringsindsats fælles for deltidsansat personel og frivillige, der administrativt henføres til BF - samordning af rekrutteringsindsatsen i et fælles fora med repræsentation af LFDB, BF og SFB med henblik på at opnå synergieffekter/omkostningsreduktioner ved annoncering og markedsføring m.v. Den menige grundstamme i det danske redningsberedskab København undtaget er de deltidsansatte brandfolk, de frivillige og Sønderjysk Frivillige Brandværn. Gruppen tegner sammenlagt ca personer med tilknytning til redningsberedskabet. Fælles for dem er, at hvervningsprocessen kompliceres betydeligt pga. manglende koordinering og økonomi. Når der henses til gruppens samfundsmæssige betydning, bør der sættes langt større fokus på rekruttering, inden den nuværende mangel på personel forværres til et kritisk niveau. En koordinering og samling af hvervekampagnerne vil kunne give en mere gennemslagskraftig og ressourcebesparende kampagne. Desuden kan der opnås en synergieffekt, da frivillige meget ofte fungerer som hvervegrundlag til stillinger som deltidsansatte. En samlet promovering af ungdomsbrandværn, deltidsansatte og frivillige i redningsberedskabet kunne give en betydelig synergieffekt Sjældent forekommende beredskabsopgaver Det foreslås, at sjældent forekommende beredskabsopgaver flyttes fra kommunernes primære beredskab til et centralt/regionalt niveau. 5

6 En række beredskabsopgaver er sjældent forekommende i hver enkelt af landets 98 kommuner, men vil forekomme enkelte steder i et omfang, så der skal være et beredskab til at afbøde virkningerne. Eksempler på de opgaver er indkvarterings- og forplejningsberedskab, CBRNhændelser (A-målehold) og større miljøulykker. Ud fra principperne i den risikobaserede dimensionering af de kommunale redningsberedskaber vil disse opgaver blive prioriteret lavt i de enkelte kommuner. Det skaber et behov for, at der på centralt niveau opbygges et beredskab til at afbøde virkningerne af de sjældent forekommende hændelser. Det vil sige, at opgaverne flyttes fra det kommunale niveau til fx et regionalt niveau Befolkningsuddannelser i førstehjælp bør videreføres og styrkes Det foreslås, at befolkningsuddannelserne i førstehjælp videreføres og styrkes, sådan at der afsættes midler til at kunne gennemføre befolkningsuddannelserne hele året rundt. For nærværende er der ikke sammenhæng mellem efterspørgslen og bevillingen, hvilket medfører at befolkningsuddannelserne årligt må standses i september/oktober for derefter at blive genoptaget i januar måned. Endvidere foreslås det, at midlerne øremærkes på FL til befolkningsuddannelse. Vi mener, at der i Danmark er et behov for en prisbillig almen førstehjælpsuddannelse som den enkelte borger har mulighed for at gennemgå. Vi finder også, at der er en stigende politisk vilje til at førstehjælpsuddannelserne ikke bør afskaffes og erstattes af en forebyggelsesuddannelse. Det foreslås derfor, at uddannelsen bibeholdes og at der samtidig arbejdes videre med forebyggelsesuddannelsen for befolkningen. 6. INDIVIDUELLE FORSLAG TIL FORLIGET FRA BEREDSKABS- FORBUNDET OG SØNDERJYSK FRIVILLIGE BRANDVÆRNSFORBUND BF/SFB har følgende individuelle forslag til den kommende politiske aftale om redningsberedskabet efter Som nævnt indledningsvist betyder det forhold, at der er medtaget individuelle punkter, ikke, at der er uenighed mellem organisationerne. Baggrunden er, at de individuelle punkter er direkte allokeret til de enkelte organisationers interessefelt Beredskabsforbundets organisation skal styrkes med etablering af 5 regionalt ansatte konsulenter Målsætningen er at supplere forbundets regionale struktur med 1 ansat konsulent i hver region, for dermed at sikre dels, at de frivilliges ressourcer anvendes optimalt, og dels at redningsberedskabets kommunale og statslige parter får den kompetente partner, der skal til for at anvende frivilligressourcen i samfundet. 6

7 6.2. Det anbefales, at der sker en styrkelse af de organisatoriske forhold for Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund De godt mand i de 65 frivillige brandværn i Sønderjylland udgør en uundværlig del af infrastrukturen inden for brand og redning i Haderslev, Kolding, Vejen, Sønderborg, Tønder og Aabenraa kommuner. Sønderjysk Frivillige Bandværn mistede ved indførelsen af den nye kommunale struktur i Danmark en række offentlige tilskud, og har hvis organisationen skal kunne opretholdes/vedligeholdes afgørende behov for midler til kompetenceudvikling, organisatoriske og administrative forhold m.v. Det anbefales, at der på FL afsættes et årligt beløb til sikring af Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund via Beredskabsforbundets FLkonto BF anbefaler, at DFI erne udvides til at omfatte samtlige beredskabscentre Bl.a. med udgangspunkt i AG FRIVUN rapporten anbefaler BF, at DFI erne udvides til at omfatte samtlige beredskabscentre for derved at skabe større regionale frivilligmiljøer, der kan anvendes i et bredere geografisk område. Med initiativet skabes der mulighed for, at kommunale frivillige over hele landet, som gerne vil yde en indsats uden for egen kommune, og som har tid og lyst til at gennemgå supplerende uddannelse, i højere grad kan motiveres til en vedvarende indsats til fordel for såvel det statslige som kommunale redningsberedskab. DFI er på alle beredskabscentrene vil styrke det statslige overbygningsberedskab og gøre det mindre afhængigt af værnepligtige Beredskabsforbundets arbejde for og med de frivillige bør styrkes Det anbefales, at indsatsen for arbejdet med de frivillige styrkes på følgende områder: - Uddannelse af de frivilliges egne ledere - De frivilliges uniformering - De frivilliges lokale organisatoriske/fysiske/aktivitetsmæssige forhold For så vidt angår uddannelse bør der sikres et kompetenceniveau for de frivilliges ledere, der kan imødekomme såvel kravene fra organisationen internt som sikre, at lederne har de fornødne kvalifikationer i eksterne relationer til såvel samarbejdspartnere som aktører inden for redningsberedskabet. Vedrørende uniformering og de frivilliges lokale forhold er vilkårene ofte meget svingende fra kommune til kommune og generelt bør arbejdet med organisation, uddannelse og information styrkes, såfremt frivilligheden skal bestå. 7. REGERINGENS POLITIK FOR BEREDSKABET I DANMARK Fælles for stort sét alle initiativerne, som er foreslået/anbefalet, er, at de understøttes af og understøtter regeringens politik for beredskabet i Danmark: Et robust og sikkert samfund. 7

8 Yderligere beskrivelser af foranstående oplæg kan rekvireres ved Beredskabsforbundet, ligesom vi meget gerne gennemfører orienteringsmøder om oplægget. På organisationernes vegne den 8. september 2009 Formand Karsten Andersen, LFDB Præsident Bjarne Laustsen, BF Formand Arne Christensen, SFB Forlig /fællesindstilling