STATUSRAPPORT STARTEN PÅ DANSK BIOØKONOMI
|
|
- Dorte Laustsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STATUSRAPPORT STARTEN PÅ DANSK BIOØKONOMI Sammendrag af Forretningsplan 3.0 Denne rapport er udarbejdet af MEC I/S bestående af: - Vestforsyning A/S - Struer Forsyning A/S - DONG Energy A/S - Novozymes A/S August 2015
2 FORORD Maabjerg Energy Concept har i fire år arbejdet med den teknologiske og forretningsmæssige planlægning af projektet. Færdiggørelse af Forretningsplan 3.0 afventer nu kun afklaring af rammevilkårene. Når disse er sandsynliggjort er vi klar til at realisere et af de mest gennemarbej dede forsyningsprojekter i Danmark. Det er vurderingen, at det er lykkedes at skabe et unikt demonstrationsanlæg af høj international klasse, der på én gang sikrer en klimavenlig, moderne og fremtidssikret varmeforsyning i Holstebro og Struer, medvirker til fastholdelse af vidensarbejdspladser, samt muliggør øget dansk eksport af know-how og produkter. Projektet bidrager væsentligt til samfundsøkonomien og beskæftigelsen og reducerer klimabelastningen, stort set uden at det går ud over købekraften, ligesom projektet yder et positivt bidrag til de offentlige finanser, således at der herigennem skabes mulighed for at konkurrenceevnen styrkes. Udviklingsarbejdet har samtidig bevist, at der nu kan produceres 2. generations bioethanol på restbiomasse til et prisniveau, der ikke afviger markant fra tilsvarende fødevarebaserede produkter, med en samtidig gunstigere effekt på klima og miljø. Demonstrationsanlægget giver en ny og stærk platform for dansk bioøkonomi, som kan udnyttes til fremtidige projekter både herhjemme og i udlandet, til gavn for beskæftigelse og eksport. Danmark styrker dermed sin position som foregangsland for løsninger, hvor restprodukter fra land og by bruges til at erstatte fossile brændsler og materialer. Branchens virksomheder, institutioner, og forskere, der arbejder indenfor dette vidensområde, er enige om, at en realisering af projektet er det nødvendige startskud for at udnytte potentialet i dansk bioøkonomi, som ifølge flere anerkendte kilder rummer store beskæftigelsesmuligheder senest opgjort af Copenhagen Economics til et potentiale på små arbejdspladser. Vel at mærke arbejdspladser som også, og måske især, gavner de områder af Danmark, som igennem en længere periode har mistet arbejdspladser. I dette statusnotat beskrives de rammevilkår, herunder det helt afgørende iblandingskrav for 2G-bioethanol, som er nødvendige for, at der kan træffes en beslutning om at realisere projektet. Konsortiepartnerne forventer at træffe realiseringsbeslutning, når der er skabt tilstrækkelig vished for opfyldelsen af projektets rammebetingelser, forventeligt i løbet af efteråret Arbejdet med udvikling af MEC, der er pågået over fire år, har været minutiøst og omfattende, hvilket gør at projektet fremstår særdeles velbelyst. Udviklingsprojektet er finansieret af konsortiepartnerne med støtte fra EUDP Energiteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram under Energistyrelsen i perioden marts 2012 til juni 2013, og af Fonden til Grøn Omstilling under Erhvervsstyrelsen i perioden fra juli 2013 til juli Vi ser frem til at realisere projektet og til at kickstarte dansk bioøkonomi. Jørgen Udby Bestyrelsesformand, MEC I/S 2
3 3
4 VI BYGGER ET BIORAFFINADERI Projektets grundlæggende tanke er at ud nytte restbiomasse til at producere brændsler og brændstof og at udnytte de næringsstoffer, som er i råvarerne, på den mest effektive, værdiskabende og miljørigtige måde. Vi udnytter synergien mellem produktion af 2G bioethanol, biogas og kraftvarme, der alle er tilrettelagt, så de anvender restbiomasse som råvarer. Den samlede kapacitet er dimensioneret ud fra, at bioraffinaderiet skal kunne dække det primære fjernvarmebehov i Holstebro og Struer. På den måde er MEC et samlet og højeffektivt bioraffinaderi, fremfor et antal enkeltstående biomassebaserede produktionsanlæg t husdyrgødning 45 mio. m 3 biogas t biomasseaffald t spildevandsslam Biogas Næringsstoffer N: t/år P: t/år K: t/år t vinasse t halm 2G Bioethanol 77 mio. liter bioethanol Overskudsvarme t lignin El 60 GWh Damp 600 TJ t affald Kraftvarme El til husstande Varme til husstande 4
5 Af figuren ses, at der ved produktion af 77 mio. liter bioethanol fremkommer to overskudsprodukter: tons vinasse, som kan omsættes til ekstra 25 mio. m³ biogas ud over de 20 mio. m³ biogas der produceres i dag tons lignin, som kan anvendes som brændsel i kraftvarmeanlægget. Det samlede raffinaderi producerer fjernvarme, el, biogas og transportbrændstof, og nyttiggør gødning og næringsstoffer, der tilbageføres til landbruget. Herved udnyttes den eksisterende kapacitet i de bestående anlæg, ligesom overskudsvarmen fra bioethanolprocessen, der produceres på kraftvarmeanlægget, dækker fjernvarmebehovet i de to byer. 5
6 DANSK GREEN TECH I INTERNATIONAL SÆRKLASSE Parterne bag Maabjerg Energy Concept besidder tilsammen stor viden om biologiske processer, proces- og forbrændingsteknologi, og ejer/driver i forvejen det biomassefyrede kraftvarmeanlæg Måbjergværket, biogasanlægget Maabjerg BioEnergy, og fjernvarmesystemet, som alle er anlæg, der indgår i projektet. DONG Energy har i flere år udviklet sin egen teknologi på Inbicon-testanlægget i Kalundborg, ligesom Novozymes som mangeårig leverandør af enzymer til bl.a. ethanolfremstilling, har forsket og udviklet enzymer til 2G bioethanolproduktion baseret på halm. I kraft af den helt særlige synergi mellem 2G bioethanol-produktion, biogasproduktion og biomassebaseret kraftvarmeproduktion, som er unik for Maabjerg Energy Concept, har beregningerne påvist, at det samlede raffinaderi vil kunne ud nytte 77 % af energien i de samlede anvendte råvarer, samtidig med at de indeholdte nærings- og gødningsstoffer nyttiggøres. Med en forsat optimering af projektet med udnyttelse af kølevarmen fuldt ud vil energiudnyttelsen potentielt stige til 89 %. Resultatet af dette store udviklingsarbejde er, at der nu i MEC projektet kan påvises, at selve 2G bioethanol-produktionen kan udnytte 74 % af energien i den halm der anvendes. MEC s energibalance 6
7 INPUT: RÅVARER AF RESTBIOMASSE Allerede ved den produktion, der foregår i dag på for fremskaffelse af halm. de to eksisterende anlæg - kraftvarme og biogas tilføres der råvarer i form af restbiomasser i stør- Muligheden for skibstransporter af halmpiller vil relsesordenen ton om året. påvirke prisdannelsen i Danmark og øge projektets forsyningssikkerhed for råvareleverancer. Når det tredje ben i raffinaderiet - bioethanol anlægget - etableres, skal der yderligere tilføres ton halm om året. Den ekstra biomasseleverance, som tilføres bioraffinaderiet består således udelukkende af ton halm. De nødvendige halmmængder udgør kun ca. 15 % af den halmmængde, som i dag ikke nyttiggøres i Danmark, og kan fremskaffes fra et område op til ca. 100 km fra anlægget. I Danmark er der et rimeligt velfungerende marked og logistiksystem for halmleverancer, fordi halm gennem mange år har været anvendt til brændselsformål. I de nærtliggende EU-lande er der kun i England et velfungerende marked for halm og halmpiller, men i en række østersølande er der ved at blive etableret markeder, hvilket vil øge mulighederne 7
8 OUTPUT: ET IBLANDINGSKRAV ER NØDVENDIGT Når der investeres stort i et anlæg som MEC, er det selvfølgelig væsentligt, at der er sikkerhed for at slutprodukterne kan afsættes til sikre og stabile markeder til en rimelig pris, for at minimere den økonomiske risiko. EU Ministerrådet og Europa-Parlamentet har i 2015 vedtaget et direktivforslag om et direkte 2G iblandingskrav på 0,5 % med mulighed for, at man nationalt fastsætter en højere procentsats for iblandingen. I MEC udgør de sikre og regulerede markeder, som omfatter varme, biogas, lignin, el og gødning, 29 % af omsætningen, hertil kommer at den interne omsætning i raffinaderiet udgør ca. 25 %. Bioethanol, der udgør 46 % af omsætningen, eller over 500 mio. kr./år, skal derimod afsættes på kommercielle vilkår på et marked, der ikke er etableret endnu. Hermed er der udsigt til, at fundamentet for et 2G marked i EU kan etableres, såfremt medlemsstaterne har viljen til at gennemføre dette. Medlemsstaterne skal inden udgangen af 2016 meddele EU Kommissionen, hvordan man vil implementere direktivet. Indtil det nye marked skabes er afsætning og prissætning usikker. Omsætningsfordelingen er vist i tabellen. På grund af de nuværende klimamål for transportsektoren i EU, bliver der i dag tilsat ca. 5 % bioethanol til benzin. Det er vel at mærke bioethanol produceret på fødevarer, eller såkaldt 1. generations bioethanol. På dette område er der et rimeligt fungerende marked og en prissætning på produktet, der stort set følger benzinprisudviklingen. EU har en overordnet målsætning om at øge andelen af vedvarende energi i transportsektoren med 10 % i 2020 bl.a. ved tilsætning af bioethanol. En række lande, herunder Finland, Italien og Tyskland har allerede vedtaget supplerende krav om 2G tilsætning, og flere lande er på vej. For at parterne bag MEC kan træffe beslutning om at investere i projektet, er det nødvendigt, at der skabes et marked og en prissætning gennem vedtagelse af et dansk iblandingskrav. MEC vurderer at et iblandingskrav på 2,5 %, fra 2018 vil være tilstrækkeligt til, at projektet vil kunne igangsættes. 8
9 MEC Omsætning mio. kr. % af omsætning Markeder med lange leveringsaftaler % Varme til VHS % Biogas til kraftvarme 88 7 % Lignin til eksterne 44 4 % VE gas til naturgasnet 86 7 % Gødningsvæske til Biogas leverandører 3 1 % Kommercielle eksterne markeder: % Bioethanol % El til elnettet 17 1 % Interne markeder: % El forbrugt internt 31 2 % Lignin til BioHeat&Power 76 6 % Vinasse til BioGas 50 4 % Damp til BioEthanol 44 4 % Biogas til VE opgradering 93 8 % Biogas til BioGas 11 1 % I alt % 9
10 INVESTERING OG FINANSIERING De samlede nyinvesteringer vil udgøre ca. 2,2 mia. kr., som fordeler sig på de tre anlæg som vist i tabellen. Det ses heraf, at bioethanolanlægget udgør 1,8 mia. kr. eller 84 % af investeringsbudgettet. Kraftvarme står for 225 mio. kr. eller 10 %, mens biogas og VE opgradering tegner sig for de sidste 124 mio. kr. svarende til 6 % af investeringsbudgettet. I kraftvarmeanlægget udgør den største enkeltinvestering en ny fiberkedel til afbrænding af lignin fra bioethanolproduktionen og fiber fra biogasprocessen, hvorved sikres en ren proces, der muliggør nyttiggørelse af næringsstofferne. Produktionsanlæg Investering mio. kr. Den største enkeltinvestering i biogasanlægget består i et opgraderingsanlæg, hvis funktion er at rense den ekstra producerede biogas, så den kan afsættes til naturgasnettet. Konsortiet har valgt at gennemføre det samlede raffinaderi som et varmeforsyningsprojekt med en regulering efter hvile i sig selv princippet. Det samlede raffinaderi repræsenterer et samlet aktiv på 3,1 mia. kr., hvoraf ny-investeringerne udgør 2,2 mia. kr. Nyinvesteringerne påregnes finansieret via lånoptagelse med garanti fra varmeselskaberne og bagvedstående kommunegarantier. Denne finansieringsform medfører den lavest mulige lånerente. Bioethanol Kraftvarme 225 Biogas og opgradering 124 Samlede investeringer
11 SELSKABSØKONOMI MEC s selskabsøkonomi har i forbindelse med tildelingen af driftsgarantier under NER300 programmet i EU været underkastet og bestået en teknisk og finansiel due diligence foretaget af EIB Den Europæiske Investeringsbank. Det konsoliderede koncernregnskab for MEC koncernen udviser et akkumuleret overskud efter skat over hele 20 års driftsperioden på mio. kr. De opnåede resultater er baseret på en lang række forudsætninger, som dels består af parternes egne analyser og undersøgelser, og i de tilfælde der forefindes officielle forudsætninger, er disse anvendt. På et væsentligt punkt har parterne dog afveget fra de officielle forudsætninger, idet prisforudsætningen for 2G bioethanol er nedsat i forhold til Energistyrelsens prognose, således at udgangspunktet for prisudviklingen på dette område nu afspejler de seneste 4 års gennemsnitspriser på fossile brændsler, hvilket er ca. 20 % lavere end de officielle prognoser. Dette er forårsaget af det nuværende meget lave prisniveau på fossilt brændstof, i kombination med væsentlige aktørers udmeldinger om, at der ikke kan forventes en vækst i prisudviklingen indenfor en kort tidshorisont. Den interne omsætning af ressourcer mellem anlæggene sker til markedsmæssige priser. Der er i projektet forudsat en 3-årig indkøringsperiode således at anlægget først i det fjerde år er på fuld produktion. Største forretningsenhed er BioEthanol A/S, der tegner sig for 63 % af omsætningen. BioGas A/S står for 19 % af omsætningen, mens BioHeat& Power A/S tegner sig for de sidste 18 % af omsætningen. Alle tre forretningsenheder har driftsoverskud gennem hele 20 års perioden, og der opnås, med de anvendte forudsætninger, en samlet forrentning på projektet på lidt over 8 %. I tabellen nedenfor er vist nogle økonomiske resultater set i forhold til den foretagne investering. Forretningsenhed Investeringssum mio. kr. Omsætning i år 4 mio. kr Akkumuleret overskud mio. kr. Bioethanol Kraftvarme Biogas MEC * * Tallene for akkumuleret overskud for MEC som helhed er det konsoliderede koncernoverskud. 11
12 NATIONALØKONOMISKE EFFEKTER De nationaløkonomiske effekter er beregnet ved hjælp af standardscenariet i Danmarks Statistiks ADAM model. Ifølge ADAM kørslen øger investeringen i MEC i anlægsperioden BNP med godt 1,8 mia. kr. og skaber fuldtidsjob hvert år i den 2-årige anlægsperiode. Tilsvarende vil driften øge BNP med 1,0 mia. kr. pr. år og skabe grundlag for varige job på årsbasis. Den store afledte effekt af driften skyldes ikke mindst, at produktionen er baseret på restbiomasse og andre affaldsressourcer med lille importindhold. Den offentlige budgetsaldo påvirkes positivt med 1,5 mia. kr., mens effekten på betalingsbalancens løbende poster er på -1,3 mia. kr. i hvert af årene i anlægsfasen. Betalingsbalanceeffekten af driften er et årligt plus på 680 mio. kr., der især skyldes, at ethanolproduktionen sparer import af tilsvarende produkter. Endelig er det opgjort at den offentlige budgetsaldo påvirkes positivt med tilsvarende 680 mio. kr. Nationaløkonomiske effekter mio. kr./antal af investeringen pr. år af driften årligt Netto omsætning (ny aktivitet) BNP påvirkning Offentlig budgetsaldo Nettobetalingsbalanceeffekt Beskæftigelse
13 FORBRUGERØKONOMI OG KONKURRENCEEVNE EU institutionerne har gennem de seneste år arbejdet med gennemførelse af bestemmelser, der skal sikre iblanding af 2G biobrændsler indenfor rammen af klimamålene for transportsektoren på 10 % reduktion i Med en forventet 2G bioethanolpris der er cirka 0,8 kr. højere pr. liter end 1G bioethanol, giver dette en samlet merudgift for bilisterne på 57 mio. kr. om året, svarende til en merpris på 3 øre pr. liter benzin ved benzinstanderen. EU Ministerrådet og Europa-Parlamentet har i 2015 vedtaget et direktivforslag om et direkte 2G iblandingskrav på 0,5 %, med mulighed for, at man nationalt fastsætter en højere procentsats for iblandingen. Hermed er der udsigt til, at fundamentet for et 2G marked i EU kan etableres, såfremt medlemsstaterne har viljen til at gennemføre dette. Medlemsstaterne skal inden udgangen af 2016 meddele EU Kommissionen, hvordan man vil implementere direktivet. MEC har behov for, at Danmark udnytter muligheden for nationalt at fastsætte en højere procentsats for iblanding fra Konsortiet foreslår konkret et iblandingskrav på 2,5 % for 2G, hvillet fører til, at målet om 10 % VE i transportsektoren kan opfyldes i 2020 for Danmark. Danskerne brugte i ,9 mia. liter benzin. Den benzin, bilisterne i Danmark anvender i dag, indeholder lidt over 5 % 1G bioethanol. I tabellen nedenfor er vist meromkostningen pr. liter målt på standeren ved en iblanding på 2,5 %. Herudover vil der teoretisk være et tabt provenu ved grænsehandel på ca. 50 mio. kr./år beregnet efter ADAM modellen. Energi- og Olieforum har udarbejdet en analyse, som viser at merudgiften i bedste fald er 0 øre/liter, når der tages hensyn til en række tekniske forhold omkring iblanding. I forhold til vurderingen af konkurrenceevnen er det værd at bemærke, at et 2G-iblandingskrav udelukkende omfatter benzin, mens erhvervslivet primært forbruger diesel til transportformål. Derudover skal merudgiften for bilisten på 3 øre/liter, svarende til 57 mio. kr. om året, ses i sammenhæng med den tidligere omtalte gevinst på den offentlige budgetsaldo, hvor projektet genererer et overskud på 680 mio. kr. om året. Det giver staten mulighed for, at vælge at anvende en mindre del af proveneuet til at kompensere for fordyrelsen ved nedsættelse af afgifter på området. Med et dansk krav om iblanding af 2,5 % 2G bioethanol skal der anvendes lidt mere end 71 mio. liter 2G bioethanol, når der korrigeres for, at både 1G og 2G ethanol har en lavere brændværdi end benzin. Meromkostning ved 2G iblanding Ved 2,5 % Benzinforbrug (mio. liter) 1.900,0 2G bioethanol mængde (mio. liter) 71,3 Meromkostning DK bilister (mio. kr.) 57,0 Meromkostning bilist - øre/liter ved stander 3,0 13
14 PÅVIRKNINGEN AF BESKÆFTIGELSEN Investeringen og driften skaber henholdsvis og job hvert år. Figuren viser branchefordelingen af investeringens beskæftigelseseffekt, som er estimeret på basis af bygge- og anlægssektorens input-output tabeller i nationalregnskabsstatistikken. Som det ses af figuren vil investeringen i MEC især skabe basis for job i bygge- og anlægssektoren og i industrien. I den efterfølgende figur er jobfordelingen sammenlignet med den jobfordeling, der ville være resultatet af driften af en aktuel investering i infrastruktur i Danmark af tilsvarende størrelse. Sammenligningen viser, at driften i MEC skaber betydeligt flere job i erhverv, der er stærkt repræsenteret i lokalsamfundet, nemlig de primære erhverv, landbrug, energiproduktion og bygge/ anlæg. Bemærk: Opgørelsen medregner ikke den ekstra beskæftigelseseffekt, som vil blive afledt af et MEC demonstrationsanlæg, i form af erhvervsturisme og skabelse af vidensarbejdspladser indenfor forskning og teknologiudvikling. Der er heller ikke indregnet de afledte arbejdspladser, der skabes gennem øget eksport af viden, teknologi og produkter. Branchefordeling af investeringens beskæftigelseseffekt Antal job Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, transport og kommunikation Finansering og forretningsservice Offentlige og personlige tjenester 14
15 Beskæftigelseseffekt sammenlignet med typisk investering Antal job Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Industri 6 Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, transport og kommunikation Finansering og forretningsservice 21 Offentlige og personlige tjenester 15
16 KLIMAPÅVIRKNINGER MEC baserer sin produktion på ikke-fossile brændsler og opnår derigennem en betydelig CO 2 -reduktion gennem: Substitution af benzin med 2G bioethanol. Biogas og VE-gas der erstatter naturgas. Lignin som erstatter affald. Som det ses af tabellen reducerer MEC således det samlede CO 2 -udslip med ton pr. år. Heraf reduceres udledningen med over ton i den klimamæssigt vanskelige transportsektor. drages, når den reelle klimaeffekt af forskellige biobrændsler skal vurderes. Faktuelt vil anvendelse af 2G bioethanol give en væsentlig reduktion af klimapåvirkningen med 27 % i forhold til 1G bioethanol baseret på sukkerrør og 48 % i forhold til 1G bioethanol baseret på hvede, selv når de lave skøn for 1G bioethanolens klimaeffekt anvendes. Halmtransporterne påvirker kun det samlede CO 2 -regnskab marginalt med ca. 1 %. Udover den direkte CO 2 -effekt er der en supplerende klimaeffekt ved at erstatte fødevarebaseret produktion af biobrændsler. Dette skyldes, at fødevarebaseret produktion af biobrændsler kræver udvidelse af landbrugsarealet for at opretholde samme fødevareproduktion. Påvirkningsområde CO 2 reduktion tons/år 2G bioethanol erstatter benzin VE-gas og biogas erstatter naturgas Ligning erstatter affald I alt CO 2 emission ækvivalens Dette vil i sig selv medføre øget CO 2 -emission, der yderligere kan forstærkes, hvis den ekstra land Lavt skøn for LUC/ILUC Højt skøn for LUC/ILUC brugsjord, der inddrages har lavere 300 bonitet og dermed kræver ekstra tilførsel af kunstgødning for ikke at 250 blive udpint. 200 Disse bæredygtighedskriterier, der 150 betegnes som Land Use Changes 100 (LUC), og Indirect Land Use Changes (ILUC) påkalder sig større og større 50 fokus i klimadebatten, og vurderes af EU Kommissionen og Europa-Par- 0 Benzin 1G ethanol på hvede 2G ethanol på halm 1G ethanol på sukkerrør lamentet som faktorer, der skal ind- Kilde: Energistyrelsen: Alternative drivmidler, maj
17 KONCERNSTRUKTUR Parterne bag Maabjerg Energy Concept I/S har valgt at etablere en interessentbaseret selskabsstruktur til at realisere projektet. Konkret etablerer Novozymes A/S, DONG Energy A/S og de to lokale varmeforsyninger et selskab - Maabjerg Energy Center A/S, der skal forestå opgaven med at opføre og drive raffinaderiet bestående af de tre produktionsenheder. På den måde skabes en stærk organisatorisk ramme og ledelse omkring raffinaderiet, med parter der tilsammen besidder den viden og de kompetencer, som skal anvendes til at opføre og drive et raffinaderi af denne karakter. Tilsvarende sikres, at de stordriftsfordele og synergier, der er en del af idégrundlaget, udnyttes i fuldt omfang til at optimere projektet både i anlægs- og driftfasen. Ved samtidig at indskyde bestående faciliteter og aktiver styrkes det økonomiske aktiv, ligesom der sikres en større robusthed i omsætningen, da en del af den samlede afsætning herved vil ske til både pris- og mængdemæssigt sikre markeder. Parterne har desuden til hensigt, i tæt tilknytning til driftsorganisationen, at etablere et selskab, International BioRessource Center I/S, der skal varetage formidlingsopgaven af den viden, som demonstrationsanlægget repræsenterer, herunder deltage i videreudviklingen af raffinaderiet. Det er hensigten, at dette center skal samarbejde med nationale forskningsenheder og de nationale parters udviklingsenheder på området. Der pågår et udviklingsarbejde med de potentielle samarbejdsparter, om nærmere at definere centrets opgaver, samarbejdsflader og organisering. Hovedaktionærerne i det nye selskab udgøres af de lokale varmeforsyninger, idet det forudsættes at projektet gennemføres som et varmeforsyningsprojekt efter hvile i sig selv princippet. Parterne vil tilsammen indskyde ny kapital i konsortiet således, at egenkapitalen i alt vil udgøre 280 mio. kr. 17
18 RAMMEVILKÅR Nedenfor er beskrevet, hvilke politiske og administrative rammevilkår, der er nødvendige, for at konsortiets parter kan træffe en positiv realiseringsbeslutning. Dansk iblandingskrav For at skabe et reelt marked for afsætning af 2G bioethanol har MEC behov for, at Danmark udnytter muligheden for nationalt at fastsætte en højere % sats for iblanding, og foreslår konkret at der fra 2018 indføres et iblandingskrav for 2G på 2,5 %, målt på energiindhold. Dette vil bidrage væsentligt til, at målet om 10 % VE i transportsektoren er opfyldt i 2020 for Danmark. Et iblandingskrav på 2,5 % vil indebære, at der i Danmark skal tilsættes 71 mio. liter 2G bioethanol pr. år, hvilket svarer til produktionen fra MEC, der udgør 77 mio. liter pr. år. Justering af Varmeforsyningsloven Det er en forudsætning for gennemførelse af MEC, at det samlede raffinaderi defineres som et varmeforsyningsprojekt i henhold til Varmeforsyningsloven. Det bemærkes i den forbindelse, at raffinaderiets tre produktionsanlæg bioethanol, kraftvarme og biogas alle både direkte og indirekte bidrager til varmeforsyningsformål, og vil blive administreret efter lovens hvile i sig selv princip. Den formelle godkendelse er en forudsætning for den lokale deltagelse, og dermed for partnerskabet mellem private og offentlige aktører, herunder for projektets finansiering, og er derfor helt afgørende for etableringen af bioraffinaderiet. MEC foreslår konkret, at der sker de nødvendige justeringer og tilpasninger af lovgivningen på området. Det statslige og kommunale engagement MEC projektet vil blive administreret efter hvile i sig selv principperne, og det forudsættes at den samlede finansiering af ny-investeringerne sker via kommunegaranterede lån med foranstående garantier fra varmeforsyningsselskaberne, da det traditionelt er den mest gunstige finansieringsform indenfor varmeforsyningen. Det forudsættes, at de stillede garantier bliver givet på markedsvilkår, hvorved EU s statsstøtteregler overholdes. Selv om der ikke er nogen anmelde- eller ansøgningspligt vedrørende udnyttelse af muligheden for 100 % garantistillelse, anmoder MEC staten om at tilvejebringe EU Kommissionens accept af, at der kan stilles 100 % kommunegaranti for den nødvendige lånoptagelse, således at den samlede finansiering sikres på gunstige finansieringsvilkår. På grund af MEC projektets nationale betydning for videreudviklingen af dansk bioøkonomi, og de ekstraomkostninger som helt traditionelt følger et first mover projekt, forventes det, at projektet vil blive tildelt støtte som et demonstrationsanlæg gennem de støtteordninger, som staten har etableret til sådanne formål. Nettoafregning Af hensyn til økonomien i projektet er det afgørende, at raffinaderiets egenproduktion af den el, der anvendes til proces internt i raffinaderiet, ikke pålægges betalinger til det øvrige el-net og afgifter i forbindelse hermed. MEC har tilrettelagt sin produktion og ejerstruktur således, at vilkårene for fritagelse i Nettoafregningsbekendtgørelsen opfyldes. MEC anmoder om, at de relevante myndigheder giver et forhåndstilsagn herom. 18
19 TIDSPLAN Såfremt rammevilkårene er afklaret, forventeligt i løbet af efteråret 2015, og der herved kan træffes en realiseringsbeslutning, vil det indebære, at anlægget kan sættes i prøvedrift tre år efter - i efteråret En realiseringsbeslutning indebærer, at projektet overgår til den fase, hvor forretningsplanens forudsætninger om investeringsbudgettet og de tilhørende produktivitetsforhold vil blive nærmere efterprøvet gennem et detaljeret projekteringsarbejde og udbudsforretninger den såkaldte kommercielle fase. Under forudsætning af en positiv efterprøvning vil der kunne træffes en endelig investeringsbeslutning efter et år, hvorefter anlægsarbejdet vil kunne påbegyndes og afsluttes efter to år. 19
20 FAKTA Udviklingsselskabet Maabjerg Energy Concept I/S blev stiftet i august 2011, for at bringe idéen om et lokalt varmeforsyningsprojekt i form af et bioraffinaderi frem til beslutning om realisering. Konsortiet ejes af DONG Energy A/S og Novozymes A/S, samt et nordvestjysk lokalkonsortium bestående af Vestforsyning A/S og Struer Forsyning A/S. MEC projektet vil koste 2,2 mia. kr. at gennemføre, heraf medgår de 1,8 mia. kr. til en nyopført bioethanolfabrik, medens de resterende 0,4 mia. kr. vil gå til ombygning af de eksisterende anlæg, samt til opgradering af biogas så det kan afsættes til naturgasnettet. Samlet set vil raffinaderiet årligt omsætte for ca. 1,0 mia. kr. Foruden ny-tilførte ton halm, modtager de eksisterende anlæg allerede i dag ca tons biomasse og ton affald. Bioraffinaderiet vil producere ca. 80 millioner liter bioethanol og 50 millioner kubikmeter biogas, samt el og fjernvarme til ca husstande. Derudover leveres over ton gødning og næringsstoffer tilbage til landbruget. Et af restprodukterne fra fremstillingen af 2G bioethanol er lignin, der bl.a. kan erstatte de ton affald, som i dag importeres fra udlandet til forbrænding på kraftvarmeværket i Måbjerg, således at der sikres høj forsyningssikkerhed på brændselssiden. Varmeforbrugerne i Holstebro og Struer vil være de primære ejere af anlægget, og de er, ud over den større brændselssikkerhed, sikret en 10 % reduktion af varmeprisen. Maabjerg Energy Concept vil reducere CO 2 - udledningen med ca ton pr. år, heraf ton i den klimamæssigt vanskelige transportsektor. Projektet skaber arbejdspladser hvert år i den to-årige anlægsfase, og varigt arbejdspladser om året i driftsfasen. Bioraffinaderiet vil forbedre bruttonationalproduktet med 1 mia. kr. om året, og styrke betalingsbalancen med 680 mio. kr. årligt, primært fordi Danmark får reduceret sit behov for import af bioethanol, som er en nødvendighed, hvis Danmark skal opfylde sine og EU s vedtagne klimaforpligtigelser på 10 % reduktion i 2020 for transportsektoren. Maabjerg Energy Concept har fået tildelt støtte fra EU`s NER300-program på 293 mio. kr. i driftsgaranti i de fem første år. Bioraffinaderiet kan stå klar til drift tre år efter, at de nødvendige rammevilkår er på plads. Maabjerg Energy Concept Nupark 51 DK-7500 Holstebro Denmark Tlf info@maabjergenergyconcept.dk maabjergenergyconcept.dk
Robust og bæredygtig bioenergi
Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet
Læs mereStatusrapport. På vej mod realisering. Resumé af Forretningsplan 2.0
Statusrapport På vej mod realisering Resumé af Forretningsplan 2.0 Denne statusrapport er udarbejdet af udviklingsselskabet Maabjerg Energy Concept I/S (MEC), som er et konsortium bestående af: Lokalkonsortiet:
Læs mereGastekniske dage 2013. Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne
Gastekniske dage 2013 Præsentation af Maabjerg projektet v. Chefkonsulent Poul Lyhne Disposition Dagsorden: 1. Eksisterende anlæg Maabjerg Værket Maabjerg BioEnergy 2. Maabjerg Energy Concept Bioraffinaderi
Læs mereOm Maabjerg Energy Concept
Holstebro, 27. april 2012 Om Maabjerg Energy Concept spørgsmål og svar Maabjerg Energy Concept er visionen om at være et førende nationalt og internationalt energicenter, der fungerer som højteknologisk
Læs mereMEC konsortiet Maabjerg Energy Concept I/S Ejere: Lokalkonsortiet I/S 50 % Vestforsyning A/S Struer Forsyning A/S Nomi I/S Dong Energy A/S 50% Egenkap
MEC konsortiet Maabjerg Energy Concept I/S Ejere: Lokalkonsortiet I/S 50 % Vestforsyning A/S Struer Forsyning A/S Nomi I/S Dong Energy A/S 50% Egenkapital: 40 mio. kr. Foto fra stiftelsen den 26. august
Læs mereBæredygtig biomasse til energi grønne arbejdspladser. Jesper Lund-Larsen 3F LF
Jesper Lund-Larsen 3F LF 04-05-2017 1 Mål 7: Bæredygtig Energi Vi skal sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris 7.1 Inden 2030 skal alle mennesker
Læs mereFaktaark - værdikæder for halm
Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.
Læs mereSamfundsøkonomiske effekter af investeringer i biogasanlæg
Samfundsøkonomiske effekter af investeringer i biogasanlæg 20.12.17 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 4 1.1 Effekter i byggefasen 5 1.2 Effekter i driftsfasen 6 1.3 Bredere samfundsmæssige effekter 7
Læs mereTeknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen
Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi
Læs mereNational strategi for biogas
National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre
Læs mereBiogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson
Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas
Læs mereTiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.
N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereINDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK
7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 427 Offentligt. Det beskæftigelsesmæssige potentiale: Vækst og arbejdspladser i hele Danmark
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 427 Offentligt Det beskæftigelsesmæssige potentiale: Vækst og arbejdspladser i hele Danmark 22 mia. kr. skaber 23.700 job langt de fleste på landet
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"
Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser"
Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser" Danmark skal reducere udledningen af CO2 fra transportsektoren Parisaftalen medfører, at Danmark frem mod 2030 gradvist skal reducere CO
Læs mereBæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012
Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas
Læs mereBioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering
Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.
Læs mereJordbrugets potentiale som energileverandør
Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mereBehov for flere varmepumper
Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering
Læs mereKvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik
Læs mereGas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen
Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Disposition Langt sigt! Hvorfor overhovedet gas i transport? Scenarieanalyserne Kort sigt! Rammerne
Læs mereGRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S
GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?
Læs mereDrivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering
, sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den
Læs mereHvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk
Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende
Læs mereFjernvarmens grønne omstilling i Danmark
Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme
Læs mereBiogas. Fælles mål. Strategi
Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.
Læs mereRingkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget.
Ringkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget. Konsekvens 40 % reduktion af husdyrproduktionen 34,6 k g P /ha Røgrenser Situation
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereAfgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Læs mereBrint til transport Planer & rammer 2012-2025
Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion
Læs mereBiogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen
Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs mereLÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Læs mereDANISH BIOFUEL. Plantekongres 2011 onsdag 12. januar 2011 V/ Svend Brandstrup Hansen, adm.dir.
BIOFUEL Plantekongres 2011 onsdag 12. januar 2011 V/ Svend Brandstrup Hansen, adm.dir. Derfor bruger vi foderhvede som råvare Danish Biofuel bliver Danmarks første bioraffinaderi med en full scale produktion
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereFRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST
FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY
Læs mereGodkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1.
Dato: 24. juni 2015 Sag: BET-15/05842 Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den
Læs mereAnvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd
Anvendelse af oprindelsesgarantier Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Oprindelsesgarantier er jf. direktiv om vedvarende energi beviser på, at den elproduktion som ligger til grund for garantien, er produceret
Læs mereBiogas og Bæredygtigheds certificering. Torben Ravn Pedersen
Biogas og Bæredygtigheds certificering Torben Ravn Pedersen Biogasproduktion -afsætning af energi fra biogasanlæg Proces Energi Proces Opgradering Kraftvarme Opvarmning, kraftvarme 2 [ThisDoc*Subject]
Læs mereIDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.
IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereAftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0
Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereGRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.
GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn
Læs mereBiobrændstoffers miljøpåvirkning
Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning
Læs mereKristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi
Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage
Læs mereForslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0
Læs mereNATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017
NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 EFFEKTIV OG BÆREDYGTIG OMSTILLING Vi skal lykkes med grøn gas Effektive og
Læs mereFordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden
Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition
Læs mereKornbaseret bioethanolproduktion på. Studstrupværket. Præsentation på offentligt møde den 6. april 2006
Kornbaseret bioethanolproduktion på Studstrupværket Præsentation på offentligt møde den 6. april 2006 Lars Kronholm Christensen Produktionschef, Studstrupværket Ivan Hundebøl Projektudvikler, Elsam Studstrupværket
Læs mereFølsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord
Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem
Læs mereDansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013
Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereThomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling
Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod
Læs mereBiomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt
Læs mereNATURE ENERGY
NATURE ENERGY 29-05-2017 1 NATURE ENERGY KONCERNEN Nature Energy koncernen er ejet af de fynske kommuner og har ca. 135 ansatte FORRETNINGS- OMRÅDER Distribution af gas på Fyn Salg af og handel med naturgas,
Læs mereTværkommunalt fjernvarmesamarbejde
Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?
Læs mereTransforming DONG Energy to a Low Carbon Future
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400
Læs mereNyt stort fjernvarmesystem i Køge
Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner
Læs mereSønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening
Sønderjysk Biogas I/S 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Gode forudsætninger for biogas i Danmark Bred politisk vilje Produktion af vedvarende energi baseret på troværdige,
Læs mereAlternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522
Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer
Læs mereBiogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent
Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og
Læs mereUDDRAG AF ÅRSRAPPORTEN 2016 CVR-nr
UDDRAG AF ÅRSRAPPORTEN 2016 CVR-nr. 25495977 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Ledelsespåtegning 3 Ledelsesberetning 4 Resultatopgørelse 7 Balance 8 Pengestrømsopgørelse 10 UDGIVER Maabjerg Energy Center - BioHeat&Power
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereFiskeriets samfundsøkonomiske
2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%
Læs mereFremtidens danske energisystem
Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78
Læs mereStøtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag
01-09-2010 Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag Klimakommissionen bad den 17. august 2010 Ea Energianalyse om at gennemføre en hurtig vurdering af gældende regler for direkte og
Læs mereNaturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013
Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas
Læs mereUDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund
UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens
Læs mereEuropa-Huset 19.11.2015
Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods
Læs mereSamråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe
Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 353 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe Kontor FK2 Dato 10. august 2018 J
Læs mereOpfølgningg på Klimaplanen
2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs mereErklæring vedrørende kommunegarantier
Erklæring vedrørende kommunegarantier Nedenstående udfyldes af ansøgeren til anlægstilskuddet. Projektets titel (kort titel som projektet kan identificeres ud fra): Ansøgers navn, adresse m.v. CVR-nr.:
Læs mereBestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006
Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005
Læs mereKlimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift
Læs mereBaggrundsnotat: "Hvad er grøn gas"
Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas" Grøn gas er en samlebetegnelse for en række fornybare gasser, der kan fremstilles fra forskellige vedvarende energikilder og i forskellige processer. Biogas, strøm til
Læs mereHvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?
Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning
Læs mereVI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867
VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og
Læs mereUdviklingsRåd Sønderjylland (URS)
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 201 Offentligt UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) Partnerskab mellem Universitet/Undervisning Erhverv/6 klynger Amt/kommuner Samspil med Syddansk vækstforum
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2017 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 18/18208 5762 V. Skerninge Udgivet september 2018 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017
Læs mereHvad vil et naturgasselskab med biogas?
Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Økonomiseminar 8. december 2014 Foreningen danske biogasanlæg 12-12-2014 1 GASSENS ROLLE INTERNATIONALT SET DANMARK Gas udfases
Læs mereEnergidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO
Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv
Læs merePræsentation af REFER-CDR
Turbo på grøn fjernvarme i Region Midtjylland Præsentation af REFER-CDR Renewable Energy for Emission Reduction in Central Denmark Region www.regionmidtjylland.dk Hvem er vi? Region Midtjylland Regional
Læs mereDen danske situation og forudsætninger
BiogasØresund 1. februar 2007 Biogas til transportformål Den danske situation og forudsætninger v. chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Biomasse til transport i Danmark (der sker slet ingenting) Andelen
Læs mereAarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne
vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed
Læs mereLO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job
LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job April 2018 LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job Regeringen forventes i løbet af foråret 2018 at komme med et udspil til en ny energiaftale.
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren
Kopi af Sfs beslutningsforslag - http://www.folketinget.dk/samling/20051/beslutningsforslag/b20/som_fremsat.htm B 20 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren.
Læs mereFOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?
AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,
Læs mereDet danske biogassamfund anno 2015
Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner
Læs mereStrategi Energi Viborg Kraftvarme A/S
Strategi 2018-2022 Energi Viborg Kraftvarme A/S Energi Viborg Kraftvarme A/S vision Energi Viborg Kraftvarme vil gennem en professionel, kompetent og målrettet indsats være en attraktiv varmeleverandør
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereNOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for
Læs mereProvenu-neutral grøn omstilling i transportsektoren
Side 1 af 5 Provenu-neutral grøn omstilling i transportsektoren 7. november 2018 08:28 Af Frank Rosager & Bruno Sander, Biogasbranchen Tip redaktionen om en historie En markant reduktion af transportens
Læs merePerspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Læs mereStøtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016
Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 216 Sammenligning af rammevilkår til biogas og havvind Danmark er i gang med en omstilling af energisystemet,
Læs mere