Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.

Transkript

1 Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Vi er alle i en vis forstand filosoffer, idet vi ofte tvinges til at gøre os de forudsætninger klare, hvorpå vor stilling til livets tilskikkelser og muligheder beror. Vi har del i eller adgang til den viden om tingene, som den videnskabelige forskning har erhvervet, men hvilken gyldighed har denne viden egentlig, og er der ikke andre former for viden, som spiller en væsentlig rolle for os? Er der flere slags sandhed - fx en religiøs, en dagligdags, en moralsk, en videnskabelig - eller kun én; og hvad er sandhed egentlig? Det er den slags spørgsmål, som filosofferne gennem tiderne har beskæftiget sig med. Ordet»filosofi«er græsk; første del af ordet er afledet af et udsagnsord, der ofte oversættes ved»elske«, men her snarere betyder»stræbe efter«. Anden del betyder»viden«eller visdom. En filosof er således en, der stræber efter viden eller visdom. I denne, den oprindelige betydning, omfatter ordet»filosofi«alle forsøg på at udforske de forskellige sider af virkeligheden og tilværelsen på systematisk og rationel måde. Hos de ældste græske tænkere munder disse forsøg ud i teorier om et grundstof, hvoraf alt er dannet og består. Hvor svagt underbygget og hvor spekulativt prægede disse teorier end er, betegner de dog et brud med den type mystiske forklaringer, som karakteriserer primitiv religiøs tankegang, og som tidligere var enerådende. Langt ned gennem tiderne bevaredes den sprogbrug, hvorefter filosofi omfatter forsøg på at løse problemer, som i dag behandles i de enkelte fagvidenskaber. Ordet»naturfilosofi«indgår i titlen på Isaac Newtons epokegørende fysiske værk fra 1687 og bruges enkelte steder endnu i betegnelser for professorater i fysik. Men efterhånden som ikke blot fysik og kemi, men også psykologi, sociologi, historie osv. er blevet selvstændige forskningsområder og undervisningsfag, skelner man mere og mere mellem filosofi og videnskab. Men hvordan der skal skelnes, er man aldrig blevet enige om. I dagligdags sprogbrug er det at filosofere ofte blot at spekulere, og en filosof er et menneske, der i kraft af en usædvanlig dyb indsigt i tilværelsens væsen kan hæve sig over og med sindsro møde skæbnens tilskikkelser, og som kan lære denne visdom fra sig. Denne opfattelse af filosoffen går også tilbage til græsk kultur, specielt til dennes hellenistiske fase, hvor den fik et prægnant udtryk hos den såkaldte stoiske skole - heraf talemåden»at møde livets tilskikkelser med stoisk ro«. Tanken om, at en filosof kan have en sådan indsigt i tilværelsens væsen, fører nemt til den op-fattelse, at der findes en særlig filosofisk sandhed, der har højere

2 rang end videnskabelig sand-hed. Der har været og er stadig filosoffer, der vil fremhæve begrænsninger i den viden, den er-faringsbaserede videnskabelige forskning kan yde, og hævde, at vi ad fornuftens eller intuitionens vej kan nå en viden, der ikke lider af disse begrænsninger, og som er af særlig betydning for vor livsforståelse og livsførelse. De fleste filosoffer vil dog nok opfatte forholdet mellem filosofi og videnskab på en anden måde. De vil for det første sige, at mens det er videnskabens opgave at skaffe os mere og bedre viden om virkeligheden og større forståelse af, hvorfor der sker det, der sker, tilstræber filosofien ikke at forøge antallet af fastslåede kendsgerninger eller kendte lovmæssigheder. For det andet vil de påpege, at videnskabelig forskning og teoridannelse hviler på en række forudsætninger, som forskerne normalt accepterer uden helt at gøre sig dem klart og sjældent spørger om begrundelse for. Disse forudsætninger er dels knyttet til de anvendte fremgangsmåder, herunder de målestokke man bruger til at afgøre, hvilke kendsgerninger der skal regnes for fastslåede, og hvilken af de to konkurrerende teorier der er»nærmest sandheden«, dels er de knyttet til de begreber, ved hvis hjælp iagttagelserne ordnes og sammenhængene i tilværelsen formuleres. For det tredje vil disse filosoffer gøre opmærksom på, at også hvor vi vurderer mennesker og deres handlinger som gode eller onde, samfundsforhold som retfærdige eller uretfærdige og naturfænomener eller kunstværker som smukke eller grimme, gør vi det ud fra forudsætninger, som trænger til klargørelse og begrundelse. Filosofiens opgave kan da ses som den at reflektere over disse forskellige arter af forudsætninger. Nogle vil så tilføje, at den foruden denne analytiske opgave har en syntetisk: at sam-menfatte den viden om tilværelsens forskellige sider, som til enhver tid findes spredt i de enkelte fagvidenskaber til en samlet verdens- og livsanskuelse. Ser man på, hvad filosoffer ned gennem tiderne har skrevet, vil man finde mange og meget forskelligartede forsøg på at løse denne syntetiske opgave. Men man vil også finde, at der er en række problemer, som gang på gang er taget op til behandling, og som har med refleksion over forudsætninger at gøre. Vi opererer ofte ud fra i hvert fald tilsyneladende modstridende forudsætninger, som når vi på den ene side regner med at have en fri vilje og være ansvarlige for vore handlinger og på den anden side er tilbøjelige til at hævde, at alt, hvad der sker, er årsagsbestemt. Eller når vi på den ene side opfatter tingene som solide, farvede genstande, men på den anden side får at vide, at ifølge fysikerne er de sammensatte af atomkerner og elektroner, som ikke har farve, og som er uhyre små og langt fra hinanden. De filosofiske problemer, som går op for os, når vi tænker lidt over tingene og opdager disse paradokser, falder i forskellige grupper, således at man taler om

3 forskellige filosofiske discipliner. Fra oldtiden stammer en hovedinddeling i teoretisk og praktisk filosofi. Til den førstnævnte henregnes erkendelsesteorien, som omfatter alle spørgsmål om, hvad vi mennesker kan få mere eller mindre sikker viden om, hvordan vi kan få den, hvad viden overhovedet er, og hvad det vil sige, at noget er sandt. Til erkendelsesteorien er knyttet logikken, som er læren om, hvornår en påstand følger af én eller flere påstande. Logikken har i vort århundrede udviklet sig til en med matematikken beslægtet, formel videnskab, men rummer dog stadig en række væsentlige filosofiske problemer, så forbindelsen til filosofien aldrig helt kan brydes. Til den teoretiske filosofi hører også metafysikken, som spørger, hvilke fundamentale træk virkeligheden har. Den be-handler problemer som: Hvad vil det sige, at noget eksisterer? Er eksistens og virkelighed det samme? Er personer til på samme måde som materielle genstande? Hvilken form for eksistens har følelser og tanker, og hvad er forholdet mellem konkrete genstande og de egenskaber, de har, eller de forhold, hvori de står til andre genstande? Diskussionen af disse problemer er ret abstrakt og kan synes meget verdensfjern; når de alligevel har stået i centrum for filosoffernes interesse ned gennem tiderne, skyldes det, at næsten alle spørgsmål, vi kan stille om universet og tilværelsen, fører os tilbage til dem. Det gælder også de spørgsmål, den praktiske filosofi behandler. Denne tager udgangspunkt i mennesket som villende, vurderende og handlende (praksis er græsk for 'handling') væsen. Den omfatter værdifilosofi, moralfilosofi, retsfilosofi, den politiske filosofi (samfundsfilosofi), pæ-dagogisk filosofi og æstetik samt måske også religionsfilosofi. Fra gammel tid har moralfilosofien her stået i centrum; den har stillet spørgsmål som: Hvad er et godt menneske? Hvilke pligter har vi mennesker over for os selv og over for andre? Hvorledes begrundes et udsagn om, at nogen eller noget har moralsk værdi? Kan sådanne udsagn være sande eller falske på samme måde, som påstande om faktiske forhold? Hvad betyder det overhovedet, at en handling er "god", eller "slet"? Sådanne spørgsmål er evigt aktuelle. Grundkurset Grundkurset i filosofi består af 6 moduler: Filosofiens historie Etik og Politisk Filosofi Erkendelse og Tro Logik og Argumentationsteori Videnskabsteori Metafysik

4 Grundmodulerne strækker sig over 10 møder og sigter mod at give en elementær indføring i filosofiens vigtigste discipliner, problemer og skikkelser. Ved at følge alle 6 grundmoduler opnår man således at få et overordnet kendskab til, hvilke problemer der har optaget filosofferne gennem tiden. Modulerne udbydes med varierende mellemrum, idet filosofihistoriemodulet dog udbydes hvert semester. Emnekurser Et emnekursus strækker sig ligesom et grundmodul over 10 møder, men emnet er typisk langt mere snævert og behandles i en større dybde, end tilfældet er på de oversigtsskabende grundmodulkurser. Der er bl.a. derfor ingen emner, som der fast udbydes emnekurser i, og emnerne vil være ganske forskellige fra semester til semester. Der er flere typer emnekurser: Nogle handler om, hvad store tænkere i fortiden har ment og argumenteret for; her vil man således kunne få en vis orientering i den historiske udvikling. Disse kurser afholdes i mange tilfælde sammen med idéhistorie. Som eksempler på, hvad der i de seneste semestre har været udbudt, kan nævnes: - Fra dyder til laster: Adam Smiths filosofi - Religion og etik - Logik og argumentationsteknik - Historiens nytte og ulempe for livet: Nietzsche - Arbejde, forbrug og pluralisme: Hannah Arendts politiske tænkning - Mystikeren Martinus: Alternative tanker - Jaques Lacan: En introduktion Andre emnekurser behandler enkelte discipliner eller problemer, som det ikke har været muligt at få med i grundkurset, fx: Æstetik Retsfilosofi Videnskabsfilosofi Socialkonstruktivisme Atter andre emnekurser giver en uddybende behandling af dele af grundmodulernes stof: Eksistentialisme Humaniora og videnskab Billedets filosofi Nyere moralfilosofi Uvidenhed og Ansvar.

5 Litteratur Vejledende litteraturliste for den der vil orientere sig om faget. Speciallitteratur oplyses for de enkelte kurser. 1. Meget værdifulde hjælpemidler og oversigtsværker er: Poul Lübcke, red: Politikens filosofi leksikon. Politikens Forlag, Kbh Det knytter sig til følgende værk, som giver en fyldig fremstilling af det 20. århundredes filosofi: Poul Lübcke, red.: Vor tids filosofi. Bd.1: Engagement og forståelse. Bd.2: Videnskab og sprog. Politikens Forlag, Kbh Poul Lübcke, red.: Engelsk og Amerikansk Filosofi. Bd. 1. Fransk Filosofi. Bd. 2. Politikens Forlag, Kbh Jørgen Husted og Poul Lübcke: Politikens filosofihåndbog. Politikens Forlag, Kbh Af et 4-binds værk, som skal præsentere filosofiens udvikling fra den græske oldtid og til slutningen af det 19. århundrede, er udkommet bd.1 og bd. 3: Karsten Friis Johansen: Den europæiske filosofis historie. Antikken. Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, Kbh C.H. Koch: Den europæiske filosofis historie fra reformation til oplysningstiden. Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, Kbh Af de mere kortfattede filosofisk-historiske værker, der foreligger på dansk, kan nævnes: Gunnar Aspelin: Tankens veje 1-2. Rosenkilde og Bagger, Kbh (svensk original 1958). Arne Næss: Filosofiens historie 1-3. Stjernebøgernes Kulturbliotek. Vintens forlag, Kbh (oversat fra norsk). Genoptrykt på Hans Reitzels Forlag, 1991.

6 Justus Hartnack: Filosofiens historie. C.A. Reitzels Forlag, Berlingske forlag udgav gennem nogle år en serie 'De store tænkere. Berlingske Filosofi Bibliotek' med uddrag af en række store filosoffer i dansk oversættelse og med indledninger og noter. Disse bøger er for nylig genoptrykt af Munksgaards Forlag, Kbh. 4. Af anden litteratur på dansk kan nævnes: Hans Fink m.fl.: Menneske, samfund, natur. 2.udg. Gyldendal Kbh Søren Harnow Klausen: Metafysik - en grundbog. Gyldendal, Kbh Nils Holtug, Klemens Kappel og Kasper Lippert-Rasmussen: Det Retfærdige Samfund: Om lighed som ideal i etik og politik. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Kbh Niels Thomassen: Etik. Gyldendal, Kbh Det bør også nævbnes, at mange af filosofiens store klassiske værker i de seneste år er blevet oversat til dansk.