Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard
|
|
- Alfred Nygaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 politica, 47. årg. nr , Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen, at den ignorerer Rasmussens syn på Bohrs komplementaritetsbegreb og dets relevans for politologi. Som svar herpå argumenterer jeg for, at Ougaards tre eksempler på en sådan relevans spørgsmålene om mikro-makroanalyse, kausal determination versus fri vilje og den videnskabelige værdirelativisme ikke godtgør dettes relevans. Trods en generelt positiv vurdering af min bog Erik Rasmussen (Lippert-Rasmussen 2014) giver Morten Ougaard i en artikel i dette nummer af Politica udtryk for, at det er en væsentlig mangel ved bogen, at den går så let hen over Erik Rasmussens arbejde med Niels Bohrs filosofi (Ougaard, 2015: 580). Manglen skyldes, dels at Erik Rasmussen selv anså den del af sit arbejde for vigtigt (Ougaard, 2015: 581), dels at Bohrs komplementaritetsteori i Rasmussens optik rummer videnskabsteoretiske argumenter af stor relevans, ikke mindst med hensyn til værdirelativismen (Ougaard, 2015: 580). I nærværende artikel forholder jeg mig i sektion 2 til Ougaards første begrundelse og derefter i sektion 3 til Ougaards anden begrundelse. Min hovedpåstand er, at Ougaard ikke godtgør, at fraværet af en diskussion af Rasmussens arbejde med Bohrs komplementaritetsteori er en mangel. Erik Rasmussen og dansk statskundskab Bøgerne i Statskundskabens Klassikere den serie min bog udkom i er forholdsvis korte (maks. ca. 130 små sider), hvoraf en tredjedel udgøres af tekststykker forfattet af den relevante klassiker. På de godt 80 sider jeg har til rådighed, beskriver jeg Rasmussens tanker omkring videnskabelig værdirelativisme; om intersubjektiv overførbarhed; hans Eastonske politik- og politologidefinitioner; Rasmussens ligeledes Easton-inspirerede forståelse af det politiske system; og endelig hans analyse af lighedsidealet. Rasmussens arbejde med Bohrs filosofi behandles stort set ikke. Udgør det en væsentlig mangel? Svaret afhænger af, hvilken standard man holder bogen op imod. Hvis man holder den op imod en standard, som siger, at bogen bør behandle de emner, som man finder interessante i Rasmussens arbejde, og man finder Rasmussens udforskning af Bohrs filosofi og dennes relevans for politologien interessant, så 598
2 er svaret bekræftende. Det samme gælder, hvis den relevante standard er, hvad Rasmussen selv fandt interessant ved sit videnskabelige virke. Min primære standard har imidlertid været at dække de dele af Rasmussens arbejde, som har haft en væsentlig indflydelse på dansk statskundskab. I forhold til den standard er det ikke en mangel, at Rasmussens arbejde med Bohr ikke behandles i bogen. Den del af hans virke har haft markant mindre indflydelse på dansk statskundskab end fx Rasmussens tanker omkring videnskabelighed eller omkring den Eastonske politik model, som de kom til udtryk i hans mest læste bog, Komparativ Politik, der ikke behandler Bohrs komplementaritetsbegreb. Til det kan man spørge: 1) Hvad mit grundlag er for denne vurdering, og 2) er en virkningshistorisk standard rimelig? Til det første spørgsmål medgiver jeg, at min virkningshistoriske vurdering primært bygger på et personligt, svært ekspliciterbart indtryk. Google Scholar indikerer dog, at det ikke er helt misvisende. En søgning på Erik Rasmussen Complementarity and Political Science giver seks hits. Til sammenligning giver en tilsvarende søgning på Erik Rasmussen Komparativ Politik 84 hits. Hertil kommer, at sidstnævnte bog tidligere var del af pensum på mange statskundskabsstudier. Noget Rasmussens Complementarity and Political Science aldrig har været. Tilbage står derfor spørgsmålet, om det er rimeligt at anvende en virkningshistorisk standard for udvælgelsen af de dele af en forskers arbejde, som dækkes i en bog i en serie af typen Statskundskabens Klassikere? Man kunne her svare nej med den begrundelse, at man derved ignorerer dele af en forskers arbejde, der rummer væsentlige faglige indsigter, som eftertiden ikke har, men burde have, taget alvorligt. Det er det, som Ougaard hævder, når han i sin artikel skriver, at komplementaritetsbegrebet kan kaste lys over forholdet mellem struktur og handling og mellem mikro- og makroanalyse, samt ikke mindst forholdet mellem normative og kognitive udsagn (Ougaard, 2015: 580). Hvis det er tilfældet, så burde min bog have viet et kapitel til Erik Rasmussens arbejde med komplementaritetsbegrebet. Men er det tilfældet? Ougaard om relevansen af (Rasmussens tanker om) komplementaritet Ougaard giver tre eksempler på relevansen af Bohrs komplementaritetsbegreb for statskundskab: 1) spørgsmålet om mikro-makroanalyse; 2) forholdet mellem determination og viljens frihed; og 3) spørgsmålet om den videnskabelige værdirelativisme (Ougaard, 2015: ). I lighed med Ougaard lægger jeg i følgende gennemgang hovedvægten på sidste eksempel. 599
3 Jf. Ougaards Rasmussen læsning så gælder følgende: To beskrivelser er komplementære, hvis og kun hvis: i) der er to og kun to beskrivelser, ii) der er gensidigt udelukkende, og iii) tilsammen er udtømmende (Ougaard, 2015: 600). Med denne definition skulle det være forholdsvis lige til at afgøre, om ovennævnte tre eksempler involverer komplementære beskrivelser. Lad os starte med forholdet mellem mikro- og makroanalyse. Det første, som slår læseren her, er, at den definition på komplementaritet Ougaard angiver med Rasmussen knytter sig til beskrivelser, mens Ougaard med Rasmussen selv taler om analyser og teorier. Analyser og teorier involverer ofte beskrivelser, men de involverer mere end det, fx forklaringer og hypoteser, og de kan derfor ikke umiddelbart falde ind under den definition, Ougaard fremstiller. Det næste, som slår læseren, er, at Ougaard ikke anvender den definition på komplementaritet, han fremsætter, og systematisk godtgør, hvordan i)-iii) er opfyldt i forbindelse med forholdet mellem mikro- og makroanalyser. Endelig, og mest alvorligt, er de forhold, han anfører til støtte for sin påstand om den relevante komplementaritet, irrelevante i forhold til opfyldelsen af hver af de tre betingelser. Fx indebærer det forhold, at [m]akroteorier må nøjes med at udtale sig om sandsynligheder på mikroplanet (Ougaard, 2015: ) intet omkring, hvorvidt i)-iii) er opfyldt. 1 Tilsvarende besynderligheder gør sig gældende i forhold til Ougaards andet (og tredje) eksempel. Fx angår komplementaritet gummibegrebsagtigt nu forholdet mellem begreber, in casu kausalitet og viljens frihed, ikke beskrivelser (Ougaard, 2015: 586). Begreber anvendes i beskrivelser, men udgør ikke selv beskrivelser, endsige udtømmende beskrivelser (jf. iii) ovenfor) og det er derfor uklart, hvordan Ougaards definition skal anvendes i forhold til Ougaards andet eksempel. Ougaard hævder endvidere i forbindelse med sit andet eksempel, at en forklaring af en politisk handling alene som et resultat af personens eget valg og en forklaring af samme handling alene som et resultat af de omstændigheder personen befandt sig i udgør gensidigt udelukkende beskrivelser (Ougaard, 2015: 12). Helt bortset fra at forklaringer ikke er beskrivelser, så er det uigennemskueligt, hvorfor de relevante beskrivelser er gensidigt udelukkende. Antag fx at en persons mentale tilstande til T2 er kausalt bestemt blandt andet af personens omgivelser til T1. Vi kan da enten forklare personens handling til T3 ved at henvise til personens mentale tilstande til T2 eller ved at henvise til personens omgivelser til T1. Hvilken forklaring, vi giver, vil være bestemt af, hvad vi er interesserede i. Men de to forklaringer er helt forenelige. 2 Hvad angår spørgsmålet om videnskabelig værdirelativisme, er Ougaards argumentation mere fyldig, men ikke mere overbevisende. Ougaard fremfører to 600
4 modpåstande i den sammenhæng: 1) en der angår kløftdoktrinen, og 2) en som angår subjekt-objekt-problematikken. Den første påstand er uden forbindelse til Bohrs komplementaritetsbegreb, mens den anden har en sådan forbindelse, men derimod ingen relevans for den videnskabelige værdirelativisme. 3 Hvad angår kløftdoktrinen, hævder Ougaard med (den sene) Rasmussen, dels at alle (ikke-trivielle) domme er såvel beskrivende som vurderende, dels at vi mangler at se bare ét overbevisende eksempel på en politisk værdidom, der kan afledes alene af nogle rent empiriske domme, og at bevisets stilling derfor fortsat er til Rasmussens fordel (Ougaard, 2015: 588). 4 Til det har jeg to bemærkninger. For det første sår Ougaards første påstand tvivl om Ougaards anden påstand. Hvis alle ikke-trivielle domme er såvel beskrivende som vurderende, hvordan kan der så være en logisk kløft mellem ikke-trivielle er - og bør -domme? For det andet er eksempler af den type, Ougaard efterlyser, velkendte. Her er et (modelleret over et tilsvarende formuleret af logikeren Arthur Prior for over 50 år siden): Alle New Zealændere drikker te. Derfor: Enten drikker alle New Zealændere te eller demokrati er den eneste retfærdige styreform. Det argument er logisk gyldigt, idet den vurderende konklusion aldrig kan være falsk, hvis den beskrivende præmis er sand. Pointen med dette på andre måder ikke så attraktive argument er, som Hans Fink (1968) påpegede i en kritik af Erik Rasmussens appel til kløftdoktrinen, at det er en misforståelse et dogme at tro, at den er en del af logikken. Det bringer os til subjekt-objekt-problematikken. Efter en længere beskrivelse af subjekt-objekt-problematikken i fysikken hævder Ougaard med Rasmussen, at der en parallel mellem vekselvirkningen i fysikken mellem forsøgsopstilling og det observerede objekt og vekselvirkningen i politologien mellem vort teoretiske begrebsapparat og samfundsvidenskabens genstand (Ougaard, 2015: 594). En sådan vekselvirkning, hvis natur ikke bestemmes nærmere, indgår ikke i Ougaards definition af komplementaritet ovenfor, og denne er da også endegyldigt forladt på dette sted i Ougaards artikel. Det til trods for at formålet i relevante dele heraf er at vise, at komplementaritetsbegrebet kaster lys over den videnskabelige værdirelativisme. I stedet hævder Ougaard ganske abrupt: Det er denne centrale pointe vedrørende subjekt-objekt-problematikken og sprogets og begrebsapparatets betydning i enhver forskningsproces, der er resultatet af Rasmussens dialog med det dybe lag i Bohrs filosofi. Inddrager man så også det komplementære forhold mellem normative og kognitive aspekter af så godt som alle interessante og ikke-trivielle udsagn i politologien, 601
5 ja så er konklusionen, at værdirelativismen i Rasmussens udlægning står både tydeligere og stærkere efter mødet med Bohrs filosofi (Ougaard, 2015: 595). Hvordan er det lige, at det, som står foran ja så i ovenstående, indebærer værdirelativismen i en tydeligere og stærkere form? Det er svært at følge Ougaard her. For det første definerer Ougaard ikke værdirelativismen. For det andet fremsætter han ikke noget eksplicit argument, hvor Rasmussens påstand om subjekt-objekt-problematikken indgår som præmis. Endelig siger han intet om, hvilke dele af min rekonstruktion af Rasmussens argument for værdirelativisme (Lippert-Rasmussen, 2014: 23-24) er fejlagtige, taget for sig selv og som rekonstruktioner. Ikke bare mangler Ougaard at give, til forskel fra at gestikulere i retning af, et argument. Det er som udgangspunkt svært at se, hvordan værdirelativismen kan bero på overvejelser omkring subjekt-objekt-forholdet. Det skyldes, at værdirelativismen hævder, at der eksisterer en erkendelsesteoretisk asymmetri mellem vurderende og beskrivende domme. Mens førstnævnte, jf. Rasmussen, kun kan begrundes i relation til andre domme, så kan beskrivende domme begrundes i relation til andet end andre domme, nemlig iagttagelser (Lippert-Rasmussen, 2014: 20, 22). Men hvis subjekt-objekt-problematikken, som Ougaard (2015: ) synes at mene, afspejler en helt generel erkendelsesteoretisk problematik almindelige vilkår for menneskelig erkendelse (Ougaard, 2015: 591) der beror på, at vores erkendelse er formuleret sprogligt og gennem anvendelse af et bestemt begrebsapparat, så gælder denne såvel for beskrivende som for vurderende domme. Dermed kan subjekt-objekt-problematikken ikke etablere nogen asymmetri mellem de to typer dommes begrundelsesmæssige status. Men at der eksisterer en sådan asymmetri er kardinalpunktet i værdirelativismen. Konklusion I Erik Rasmussen har jeg primært søgt at skildre de dele af hans arbejde, der har haft en virkning på statskundskaben. Dette virkningshistoriske relevanskriterium burde have været fraveget, hvis Rasmussens arbejde med komplementaritetsbegrebet rummede væsentlige indsigter om centrale politologiske spørgsmål som fx forholdet mellem vurderinger og beskrivelser. Ougaards artikel giver ikke noget belæg for, at en sådan fravigelse er rimelig. Min bog er langt fra perfekt, men jeg synes ikke, den har den mangel, som Ougaard ser ved den. 602
6 Noter 1. Observationen er besynderlig isoleret betragtet. Hvad er det for (empirisk orienterede) mikroteorier, der ikke må nøjes med at udtale sig om sandsynligheder på mikroplanet? 2. Jeg ser her bort fra kompatibilisme, hvad angår fri vilje og kausal determination, se (Lippert-Rasmussen, 1999). 3. Ougaard fremfører også nogle ikke-bohr-relaterede overvejelser omkring konsubjektivitet og videnskabelighed, som jeg af pladshensyn må ignorere. Som jeg ser det, afspejler de ingen substantiel uenighed med, hvad jeg skriver om emnet. 4. Andre steder taler Ougaard om kognitive versus normative domme (fx Ougaard, 2015: 588, 595), som om denne sondring er den samme som sondringen mellem beskrivende og vurderende domme (se Lippert-Rasmussen, 2014: 17-19). Litteratur Fink, Hans (1968). Beskrivelse og vurdering. Politica 1 (1): Lippert-Rasmussen, Kasper (1999) Viljens frihed og moralsk ansvar. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Lippert-Rasmussen, Kasper (2014) Erik Rasmussen. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Ougaard, Morten (2015). Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen i anledning af Kasper Lippert-Rasmussens bog om Erik Rasmussen. Politica 47 (4):
Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen i anledning af Kasper Lippert-Rasmussens bog om Erik Rasmussen
politica, 47. årg. nr. 4 2015, 580-597 Morten Ougaard Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen i anledning af Kasper Lippert-Rasmussens bog om Erik Rasmussen En svaghed ved Kasper Lippert-Rasmussens
Læs mereHvad er formel logik?
Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mere(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)
Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug
Læs mereSygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig
Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereAlmen studieforberedelse. 3.g
Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet
Læs mereNaturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv
Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor
Læs mereSAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE
SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereLæs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre
Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre 2 Logik Sandt eller falsk? Lyver han? Taler hun sandt? Det ville
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs mereAalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose
Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereMetoder og erkendelsesteori
Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere
Læs merePeter Nedergaard: Holdundervisning den 1. september 2014 i Videnskabsteori og metodologi
Peter Nedergaard: Holdundervisning den 1. september 2014 i Videnskabsteori og metodologi Disposition: 1. Introduktion til faget 2. Videnskabsteori og metodologi som fag på statskundskab 3. Introduktion
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereSamtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting
Læs mereEnhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)
Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at
Læs mereEksempler på elevbesvarelser af gådedelen:
Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer
Læs mereARGUMENTER OG ARGUMENTATION
ARGUMENTER OG ARGUMENTATION Når vi kommunikerer, udveksler vi meddelelser, men også meninger med hinanden. Meningsudveksling på ord foregår ved hjælp af påstande, argumenter og vurderinger. Men hvad vil
Læs mereINTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017
INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Introduktion til tre samfundsvidenskabelige forskningsprojekter Aftensmad Workshops
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mereHelhedssyn og forklaring
Helhedssyn og forklaring This page intentionally left blank Helhedssyn og forklaring i sociologi, socialt, sundhedsfagligt og pædagogisk arbejde Morten Ejrnæs og Jens Guldager Helhedssyn og forklaring
Læs mereOpgavens argumentation
Opgavens argumentation v/ Rikke von Müllen, pædagogisk konsulent Pædagogisk Center Samfundsvidenskab www.samf.ku.dk/pcs Fredag d. 15. okt. 2010 Kl. 12.30-14.30 Toulmins argumentationsmodel Hierarkisk argumentation
Læs merePrøve i BK7 Videnskabsteori
Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob
Læs mereVidenskabslogik - Semmelweis Noter af Mogens Lilleør, 1998
A Videnskabslogik - Semmelweis Noter af Mogens Lilleør, 1998 Semmelweis er læge. Wiensk hospital i 1840'erne. Unormal forekomst af barselsfeber. Semmelweis foretager en række undersøgelser af mulige årsager
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereRedaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17
Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første
Læs mereVidenskabsteori - Logik og videnskabelig argumentation. Mette Dencker
Videnskabsteori - Logik og videnskabelig argumentation Mette Dencker 1 Dagens program Logik Argumentation Toulmins argumentationsmodel Opgaver 2 Logik I hvad er logik? At tænke (ræsonnere) korrekt Vurdering
Læs mereVidenskabsteoretiske dimensioner
Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante
Læs mereUBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder
UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder Den 25. januar 2016 Sagsnr. S-2015-850 UBVA Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) er et stående
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereRettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen
Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Ændringer i 13, 24 e) og g), 2 e) og g), 26 f), 33 e) og g), 34 c). 1. Bacheloruddannelsen: Ændring: 13 Førsteårsprøven Ved udgangen af
Læs mereMetode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014
Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereknytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske
Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs mereDet centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:
HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereHvad er skriftlig samfundsfag. Redegør
Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...
Læs mereHvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces
Indholdsfortegnelse Introduktion Kapitel I Kapitel II Kapitel III Kapitel IV Kapitel V Kapitel VI Kapitel VII Kapitel VIII Kapitel IX Kapitel X Kapitel XI Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereAnvendt videnskabsteori
Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans
Læs mereTIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.
TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige
Læs mereEksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation
Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:
Læs mereToulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave
Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave Niels Hallenberg IT University of Copenhagen BNDN Spring 2013 Hvad er en overbevisende opgave Du vil skrive en overbevisende opgave hvad mener vi
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereAT og elementær videnskabsteori
AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du
Læs mereAkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE. Nordjyllands Erhvervsakademi
AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE Forord For at kunne indstille sig til eksamen i de enkelte fagmoduler på 1. del og det obligatoriske fagmodul på 2. del på AkademiMerkonom skal den studerende
Læs mereKolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt
Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som
Læs mereAT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5
AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med
Læs mereFra krisevalg til jordskredsvalg
Fra krisevalg til jordskredsvalg Jørgen Goul Andersen og Ditte Shamshiri-Petersen (red.), 2016 Fra krisevalg til jordskredsvalg: Vælgere på vandring 2011-2015 Frydenlund Academic, Frederiksberg 383 sider,
Læs mereForskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug
Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe{a}agrsci.dk www.alroe.dk/hugo Oversigt Er forskning i økologisk
Læs mereNaturfagenes egenart
Naturfagenes egenart konference, Odense 26. august 2010 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge, som
Læs mereGymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau
Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt
Læs mereMatematikkens filosofi filosofisk matematik
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Det Naturvidenskabelige Fakultet Matematikkens filosofi filosofisk matematik Flemming Topsøe, topsoe@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du
Læs mereANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være
ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer
Læs mereLedelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Udbydende udd.retning samt kursuskode Ledelse, kommunikation og organisation Diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen er en 2-årig
Læs mereVIDENSKABSTEORI FRA NEDEN
VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?
Læs mereSprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2
Læs merejan faye Kvantefilosofi ved erkendelsens grænser?
jan faye Kvantefilosofi ved erkendelsens grænser? aarhus universitetsforlag Kvantefilosofi Jan Faye Kvantefilosofi Ved virkelighedens grænser? Aarhus Universitetsforlag Kvantefilosofi Forfatteren og
Læs mereAppendiks 6: Universet som en matematisk struktur
Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes
Læs mereSmag på reklamen - analyse og fortolkning
Side: 1/10 Smag på reklamen - analyse og fortolkning Forfattere: Lisa Hansen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Reklamer Kompetenceområder: Læsning, Fortolkning Introduktion: I denne aktivitet skal
Læs mereHvad vil videnskabsteori sige?
20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål
Læs mereFilosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet
Filosofisk logik og argumentationsteori Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Nogle vigtige kendetegn på god videnskab rationalitet systematik éntydighed (klarhed) kontrollérbarhed
Læs mereEn reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer?
En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? Af Mai Aggerbeck Artiklen beskriver og diskuterer informationskompetencebegrebet med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL
JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,
Læs mereEvaluering Arbejdsmiljøledelse, F14
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereHvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser
Læs mereAlmen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.
Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg
Læs mereGeo-Nyt 82. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF
Geo-Nyt 82 september 2014 Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Af Ole Bay, Aalborg Katedralskole Om metode i naturgeografi Jeg har selv oplevet fremgangsmåden i min undervisning geografi som at
Læs mereHANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn
HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du
Læs mereKlage over udsendelsen Detektor 23/ afvises af redaktør Troels Jørgensen 1
Klage over udsendelsen Detektor 23/5 2013 afvises af redaktør Troels Jørgensen 1 Fra: Troels Jørgensen Redaktør, Detektor, DR2 Kære Steen Ole Rasmussen. Tak for din henvendelse vedrørende vores indslag
Læs mereNaturvidenskabelig arbejdsmetode
Naturvidenskabelig arbejdsmetode Introduktion til Naturvidenskabelig arbejdsmetode: I denne opgave skal I lære om en arbejdsmodel, som I kan bruge, når I skal løse en åben opgave. Arbejdsmodellen kan I
Læs mere[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte og krænkende oplysninger, som burde have været forelagt ham forud for offentliggørelsen.
Kendelse afsagt den 21. maj 2019 Sag nr. 2018-80-0204 [Klager] mod FORSKERforum [Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen Klimafejde: Pressenævnet kritiserer FOR- SKERforum, som blev bragt på
Læs mereSeminaropgave: Præsentation af idé
Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller
Læs mereUenighed mellem epistemisk ligeværdige
Der ønskes en fremstilling af problematikken om uenighed blandt epistemisk ligeværdige, samt en diskussion af det forsonende svar på problematikken Jeg vil i denne opgave vise, at Christensens forsonende
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015-2016 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau
Læs mereStatsforvaltningen Midtjyllands brev af 13. august 2008 til en borger.
Statsforvaltningen Midtjyllands brev af 13. august 2008 til en borger. 13-08- 2008 TILSYNET Vedr. klage over Silkeborg Kommune De har ved brev af 24. juli 2008 rettet henvendelse til Statsforvaltningen
Læs mereDet uløste læringsbehov
Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereArgumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven
Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven Side 1 af 9 Rem tene, verba sequentur! Behersk emnet, så kommer ordene af sig selv! Indledning: Argumentation kan defineres som ræsonnementer,
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mereTue Tjur: Hvad er tilfældighed?
Tue Tjur: Hvad er tilfældighed? 16. 19. september 1999 afholdtes i netværkets regi en konference på RUC om sandsynlighedsregningens filosofi og historie. Som ikke specielt historisk interesseret, men nok
Læs mereMundtlighed i matematikundervisningen
Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning
Læs mereHvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester
EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,
Læs mereKan anbefalinger af anbefalere anbefales?
Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Gå hjem møde ved center for kommunikation December 2003 Timme Bisgaard Munk Formål Hvad er krydssalg? hvordan og hvorfor virker anbefalinger på Internettet til
Læs merePrædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-
Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mere