Analyse af ældrecentrenes kapacitet

Transkript

1 Analyse af ældrecentrenes kapacitet

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund for analysen...3 Plejeboliger i Rebild Kommune og efterspørgslen på disse...3 Plejeboligernes stand...4 Rentable driftsenheder...4 Ældrecentrene i Rebild Kommune...5 Opsamlende før præsentation af modellerne...5 Beskrivelse af de to ældrecentre...6 Driftsbesparelser ved lukning af ældrecenter...6 Reduktion af tomgangslejen...7 Indfrielse af lån for egne bygninger...7 Model 1 Salg af bygninger...8 En potentiel køber...8 De økonomiske konsekvenser...8 Model 2 Midlertidig indkvartering til flygtninge...10 De økonomiske konsekvenser...10 Model 3 Et frivilligcenter...12 De økonomiske konsekvenser...13 Kombinationsmodeller...14 De økonomiske konsekvenser...14 Øvrige modeller...14 Flytning af beboerne på ældrecentrene og den videre proces...16 Side 2 af 16

3 Baggrund for analysen Sundhedsudvalget besluttede den 1. september 2015 at få belyst hvilke alternative anvendelsesmuligheder, der er af Nørager Ældrecenter såfremt, det ikke skal anvendes til ældrecenter. Forvaltningen udarbejdede på den baggrund et notat til budget , hvori der blev beskrevet flere modeller for anvendelse af Nørager Ældrecenter og konsekvensen ved valg af disse modeller. Notatet er blevet revideret, idet byrådet i forbindelse med budgetaftalen for besluttede, at der frem mod 2017 skal igangsættes en analyse med henblik på at reducere kapaciteten på ældrecentrene svarende til 5 mio. kr. årligt i Flere af modellerne i det første notat kan ikke generere denne reduktion på 5 mio. kr., hvorfor de suppleres med nye modeller, der kan generere reduktionen på 5 mio. kr. Den nye analyse tager udgangspunkt i tre parametre, der kan give et billede af hvilke ældrecentre, der vil være relevante at bringe i spil i den konkrete kontekst, hvor kapaciteten på ældrecentrene skal reduceres med 5 mio. kr. årligt i Det er således relevant at kikke nærmere på efterspørgslen af plejeboliger, idet mange tomme boliger betyder udgift til tomgangsleje. Boligernes stand er ligeledes relevant, da det vil være yderligere en udgift at istandsætte ikke tidsvarende boliger. Sidst har ældrecentrenes størrelse betydning for, hvor rentable de er. De tre analyseparametre bliver således: Efterspørgsel på plejeboliger Boligernes stand Rentable driftsenheder Plejeboliger i Rebild Kommune og efterspørgslen på disse Den samlede kapacitet er på 282 plejeboliger. Den 6. april 2016 var 24 af disse ledige. I nedenstående skema fremgår fordeling af plejeboliger, ledige plejeboliger, aflastningsstuer, somatiske stuer og demensstuer fordelt på Rebild Kommunes ti ældrecentre pr. 6. april 2016: Ældrecenter Plejeboliger Ledige Somatiske Demens Aflastnings- plejeboliger stuer stuer stuer Øster Hornum Bælum Rørbæk Haverslev Suldrup Støvring Nørager Skørping Terndrup Ådalscentret I alt Bemærk: At de to aflastningsboliger på Nørager Ældrecenter ikke er i brug endnu, da stuerne er under klargøring efter den politiske beslutning i Sundhedsudvalget d. 8. marts 2016, om at to aflastningstuer flyttes fra Øster Hornum Ældrecenter til Nørager Ældrecenter. Side 3 af 16

4 Der er stor variation i antallet af ledige plejeboliger. De 24 ledige boliger i ovenstående er derfor kun et øjebliksbillede. Set over et år er der udskiftning på ca. 17 % af beboerne på ældrecentrene, hvilket betyder, at det kapacitetsmæssigt ikke er et problem at omplacere beboerne. Et gennemgående billede er, at ældrecentret i Nørager har flest ledige boliger, idet ansøgerfeltet hertil ikke svarer til boligkapaciteten. Rebild Kommune er to gange tidligere blevet anbefalet at reducere kapaciteten i Nørager af Niras, der har udarbejdet en analyse af boligforholdene for ældre og handicappede i Rebild Kommune i 2010 og i Det sted, der efter Nørager Ældrecenter har flest tomme boliger, er Ådalscentret. Det skal dog bemærkes, at Ådalscentret er et særskilt demenscenter og derfor til en målgruppe, hvor der forventes en stigning af ansøgere inden for de kommende år. Ådalscentret anbefales derfor bevaret. Ifølge den seneste økonomiopfølgning ultimo november forventes der udgifter for minimum 2,7 mio. kr. på lejetab i 2015 for både plejeboliger og ældreboliger, hvorfor boligkapaciteten anbefales reduceret. Plejeboligernes stand I 2010 fik forvaltningen udarbejdet en analyse af boligforholdene for ældre og handicappede i Rebild Kommune. Af rapporten fremgår, at det generelle billede af boligernes fysiske tilstand er god, og at størstedelen af ældrecentrene også vil være fungerende ti år ude i fremtiden. To steder levede dog ikke op til tidens krav. Det første sted var Mastruplund Ældrecenter. Boligerne er efterfølgende blevet totalrenoveret således, at de i dag er i god stand og af en passende størrelse. Det andet sted var de 16 af Nørager Ældrecenters 28 plejeboliger, som er placeret i den ældste del af centret, idet rummene og badeværelserne er uhensigtsmæssig små og indretningsmæssigt utidssvarende som plejeboliger. Der er ingen påtale fra Arbejdstilsynet, men personalet giver udtryk for, at det er vanskeligt at udføre deres arbejde i boligerne primært grundet badeværelsernes størrelse. Herudover gøres der opmærksom på, at undertaget på begge bygninger i Nørager er utæt, hvilket giver løbende gener med vandindtrængning i bygningerne ved slagregn og fygesne. Løsningen er udskiftning af tagbelægningen til listetækket tagpap. Overslagmæssig pris pr. bygning kr. eller i alt 1,2 mio. kr. Rentable driftsenheder Prisen på plejeboligplads kan variere ganske meget. Det viste en benchmark af pladsprisen udarbejdet af KL i samarbejde med syv kommuner. Der er flere faktorer, som spiller ind eksempelvis serviceniveau og budgetmetode men for en stor dels vedkommende kan forskellen forklares ved forskelle i størrelsen på ældrecentrene. Analysen viste således, at de største ældrecentre i undersøgelsen med omkring pladser havde de laveste priser, mens de mindste ældrecentre i undersøgelsen med pladser havde de højeste pladspriser. Der er flere årsager til, at store ældrecentre kan præstere den laveste plads pris. På store ældrecentre tynger især udgiften til bemanding i ydertimerne mindre pr. plads end ved en plejeboligstruktur med flere mindre ældrecentre. Derudover kan flere nærmest faste udgifter fordeles på flere pladser på de store ældrecentre. Etablering af større ældrecentre giver Side 4 af 16

5 således samlet bedre mulighed for at effektivisere driften. KLs erfaring er, at større ældrecentre øger den faglige og økonomiske bæredygtighed. Ældrecentrene i Rebild Kommune Ældrecentrene har faste driftsomkostninger til eksempelvis faste stillinger, som ikke kan undværes såsom en fast assisterende leder, en centersygeplejerske, nattevagter m.m. Disse faste medarbejdere koster det samme, om der er 15 eller 30 boliger, men det har betydning for prisen pr. bolig, om der er 15 eller 30 boliger at fordele lønudgifterne på. Derfor vil det som udgangspunkt være mere vanskeligt at drifte et ældrecenter med 15 boliger frem for et med 30 boliger ud fra samme budgettildeling, da der forventes at være stordriftsfordele. I Rebild Kommune og i den nuværende budgettildeling fordeles der budget både i form af en fast ramme, men også ud fra aktiviteten (BUM-styring). Nedenstående sammenligning af budget pr. bolig bygger på den faste ramme for hvert ældrecenter (fratrukket budget til aktivitetscentre, da det vil være misvisende) samt en antagelse om, at alle ældrecentrene er belagt 100%, og alle beboerne modtager 18 timers pleje om ugen for at gøre budgetterne sammenlignelige (svarende til gennemsnittet i 2015). Det samlede budget er delt med antallet af boliger inkl. aflastningsboliger og demensboliger. Nedenfor fremgår det ældrecenter med flest boliger, og det ældrecenter med færrest boliger - henholdsvis Skørping og Øster Hornum ældrecenter. Ældrecenter Antal boliger (inde+aflastning) Budget INDE - fast ramme (løn alene) Budget inde - 100% belægning med 18 timer i snit om ugen i pleje pr. beboer. Budget pr. bolig for alle indeboliger Skørping Øster Hornum Tallene i tabellen understreger sammenhængen mellem antallet af boliger og en rentabel drift. Et ældrecenter med få boliger koster mere at drifte pr. bolig end et ældrecenter med flere boliger. Opsamlende før præsentation af modellerne Når kapaciteten på ældrecentrene skal reduceres med 5 mio. kr. årligt, viser analyseparametrene, at to ældrecentre Nørager og Øster Hornum - er relevante at rette fokus på, hvorfor forvaltningen anbefaler, at der findes alternative anvendelse muligheder for et af de to ældrecentre. Analyseparametrene viser opsamlende: Efterspørgsel på plejeboliger: Der er mange tomme boliger på Nørager Ældrecenter, hvilket der har været i flere år. Det betyder, at Rebild Kommune har en stor udgift til tomgangsleje, hvorfor forvaltningen anbefaler, at der findes alternative anvendelsesmuligheder for Nørager Ældrecenter. Boligernes stand: Set ud fra analysen, der blev foretaget af Niras i 2010 og i 2015, er Nørager Ældrecenter ikke optimal grundet plejeboligernes stand, idet de funktionelt er for små og indretningsmæssigt utidssvarende. Forvaltningen anbefaler derfor, at der findes alternative anvendelsesmuligheder for Nørager Ældrecenter. Rentable driftsenheder: Ældrecentret i Øster Hornum er som ældrecenter en lille driftsenhed. Ved ældrecentret i Øster Hornum er kommunens gæld betalt, hvorfor Rebild Kommune ikke har lån, der skal indfries, hvis ældrecentret ønskes anvendt til en af Side 5 af 16

6 nedenstående modeller. Forvaltningen anbefaler, at Øster Hornum Ældrecenter får en ny anvendelsesfunktion grundet størrelsen, idet ældrecentret er lille og dermed ikke en rentabel driftsenhed. Opsamlende anbefaler forvaltningen ikke, at en del af ældrecenterfunktionen lukkes ned, da det ikke er rentabelt at have små driftsenheder. Ældrecentrene bør således ikke indgå i kombinationsmodellen. Beskrivelse af de to ældrecentre Beskrivelse af Nørager Ældrecenter Der er i alt 28 plejeboliger på Nørager Ældrecenter. Alle boliger er 1-rums. Boligerne er fordelt på to nyere boenheder, der hver rummer seks boliger med tilhørende fælles køkken, opholds- og spisestue. De tolv boliger er 39 m2 - inkl. fælles areal er de på henholdsvis 63 og 65 m2. De resterende 16 boliger er ældre og ligger på en lang gang. Disse er 32 m2 - inkl. fælles areal er de 47 m2. Hertil hører ligeledes fælles køkken, opholds- og spisestue. Beskrivelse af Øster Hornum Ældrecenter Der er i alt 13 plejeboliger på Øster Hornum Ældrecenter. De er alle 2-rums boliger. Der er tre forskellige størrelser boliger fordelt på 52 m2, 61 m2 og 66 m2. Inkl. fælles areal er de på: 70 m2, 79 m2 og 84 m2. Gældende for begge ældrecentre Begge ældrecentre rummer servicearealer i form af kontorfaciliteter, kopi- og printerrum, fælles tekøkkener, opholdstue/festsal og diverse depot- samt vaskerum. Der er toilet-, bad- og omklædningsfaciliteter for medarbejderne. Det er forvaltningens vurdering, at alle de modeller, der præsenteres i analysen, kan etableres på begge ældrecentre undtaget herfra er kun kombinationsmodellen, som er mest oplagt på Nørager Ældrecenter, idet der er tre bygninger med egen indgang på hver sin adresse. Driftsbesparelser ved lukning af ældrecenter Ældrecentrene i Nørager og Øster Hornum har alle under 30 boliger. I nedenstående skema vises lønreduktionen i den fast ramme, som er budgettildelingen til assisterende ledere, centersygeplejesker, budget pr. boligtype, koordinatorfunktion, personale til dag- og aktivitetscenter, køkkenpersonale til servering og anretning, rengøringspersonale og nattevagter. Den faste ramme repræsenterer det budget, som med sikkerhed bliver reduceret ved at lukke det pågældende ældrecenter. Lønreduktionen ved flytningen af beboerne er den indirekte besparelse. Når et ældrecenter lukker, er der ikke længere udgifter til personale på stedet. Beboerne på ældrecentret vil blive omplaceret, og i den forbindelse vil der være et øget behov for personale på de øvrige ældrecentre. Derfor er der stor sandsynlighed for, at de fleste medarbejdere på det lukkede ældrecenter vil finde en ny stilling på et af de tilbageværende ældrecentre. Der formodes dog at være en besparelse på lønnen udover den faste ramme. Det skyldes eksempelvis, at et ældrecenter med 30 boliger, hvor de 29 i forvejen er belagt sandsynligvis ikke vil bruge flere personaletimer, hvis den sidste bolig bliver taget i brug. Driftsbesparelsen er hovedsageligt udgifter til indvendig vedligehold, el, vand og varme. Side 6 af 16

7 Ældrecentre Antal boliger der lukkes, inkl. aflastning Beboere der skal flyttes pr. dags dato Fast ramme - løn Lønbesparelse ved flytning af borgere Driftsbesparelse I alt - besparelse på drift Lukning af Nørager ÆC ,7 0,5 0,4 5,6 Lukning af Øster Hornum ÆC ,9 0,3 0,3 4,5 Reduktion af tomgangslejen Beregningen bygger på en antagelse om, at alle de nuværende beboere, der skal flyttes, vælger at bosætte sig på et andet ældrecenter i Rebild Kommune, hvor tomgangslejen vil blive reduceret. Beregningerne bygger endvidere på, at der er en naturlig udskiftning af beboerne, hvorfor der altid vil være tomgangsleje i den periode, der går før, der kommer en ny beboer ind i den samme bolig. Anden del tager udgangspunkt i de nuværende tomme boliger på de enkelte ældrecentre. Nørager ældrecenter har i øjeblikket 8 ledige boliger og Øster Hornum har 4 ledige boliger (alle 4 aflastning) Beregningen illustrerer, hvad der kan spares ved at flytte de borgere, der pt. måtte være på det pågældende ældrecenter. Det er altså udgifter, som Rebild Kommune potentielt kan spare i 2016 og frem. Ældrecentre Potentiel reduktion i tomgangshusleje ved omplacering af beboere Reduktion af tomgangsleje ved nuværende tomme boliger, inkl. aflastning Potentiel reduktion i tomgangsleje i alt Lukning af Nørager ÆC 1,2 0,6 1,8 Lukning af Øster Hornum ÆC 0,8 0,2 1,0 Indfrielse af lån for egne bygninger Nørager Ældrecenter ejes af kommunen. Der er et restlån tilbage på bygningerne som betyder, at det vil koste ca. 5,9 mio. kr. at indfri lånet. Øster Hornum ejes af kommunen. Lånet er udbetalt fuldt ud, hvorfor der ikke skal indfries noget restbeløb. Ældrecentre Engangsudgift indfrielse af lån ved lukning Lukning af Nørager 5,9 Lukning af Øster Hornum 0,0 Restlån skal som udgangspunkt indfries på én gang ved lukning af et ældrecenter, men det er muligt at søge Staten om, at kommunen afdrager som vanligt. Side 7 af 16

8 Model 1 Salg af bygninger En mulighed og dermed den første model er at sælge en af bygningerne. Forvaltningen har derfor bedt en ejendomsmægler vurdere, hvorvidt ældrecentret i Nørager er salgbart. Der er ikke indhentet en vurdering af ældrecentret i Øster Hornum, men denne kan indhentes, såfremt det besluttes. Vurderingen, som beskrives i analysen, er baseret på ejendomsmæglerens umiddelbare indtryk af ejendommen under besigtigelsen. Ejendomsmægleren skønner, at der vil være en rimelig god mulighed for at sælge ejendommen på Spurvevænget 10A og 12 A til en investor, der driver boligudlejning. Hvis ejendommen på Anlægsvej skal udbydes til salg, vil indretning til boliger med 1-værelses lejligheder ligge umiddelbart lige for. Der vil være mulighed for at benytte det fælles storkøkken og det store samlingsrum, vaskeri mv. Det vil ikke til den anvendelse kræve nogen særlig ombygning. Boligerne vil kunne anvendes af blandt andre lærlinge, elever og unge, som ikke ønsker en større lejlighed - men ønsker fællesskabet. Ejendommen på Anlægsvej kan ændres til større enheder af lejligheder på omkring 90 kvm, hvis det vurderes, at der er et behov for større lejligheder i Nørager by. En alternativ anvendelse til plejehjemsboliger kunne være som boliger til flygtninge, såfremt der i kommunen vil være et sådan behov, og placeringen i Nørager er ønskelig. En potentiel køber Forvaltningen har kontakt med en potentiel køber. Det drejer sig om Stenild Omsorghjem, der har 12 boliger i Stenild. Disse kan ikke godkendes af Socialtilsyn Nord, idet der kun er 2 badeværelser til de 12 boliger. Stenild Omsorgshjem søger derfor nye boliger gerne i lokalområdet, og de er interesseret i muligvis at købe eller leje et af kommunens ældrecentre eller dele af et ældrecenter. Denne model rummer således flere kombinationsmuligheder, idet der kan være blive tale om salg af en større eller mindre del af ældrecentret og/eller udlejning af en større eller mindre del af ældrecentret. Rebild Kommune kan eksempelvis udleje ældrecentret i en 10-årig periode til markedslejeprisen. De økonomiske konsekvenser Ved at sælge/lukke et ældrecenter, vil udgifterne til de tommer boliger også blive reduceret. Ved et salg af henholdsvis Nørager ældrecenter eller Øster Hornum ældrecenter, skal der indfries restlån før salg. Det har kun betydning for Nørager ældrecenter, hvor der skal indfries lån for 5,9 mio. kr. I Øster Hornum er lånet afviklet. Der vil være en indtægt ved et salg for Øster Hornum. Denne indtægt er på nuværende tidspunkt ikke indregnet i nedenstående tabel. Årsagen til at der skønnes en handelsvurdering for Nørager Ældrecenter skyldes en konkret henvendelse om salg. Side 8 af 16

9 Salg af Nørager Ældrecenter Model 1 Årstal Reduktion af lønudgifter for personale på Nørager ÆC 5,2 5,2 5,2 5,2 Reduktion af tomgangsleje på øvrige ældrecentre (pt. 20 borgere der flyttes) og 8 tomme boliger 1,6 1,6 1,6 1,6 Reduktion af årlige driftsudgifter 0,4 0,4 0,4 0,4 Engangsudgift - Indfrielse af lån for Nørager ÆC ved ændring af formålet for bygningen (medio 2016) -5,9 0,0 0,0 0,0 Indtægt ved salg af Nørager ÆC skønnes at ligge mellem 4 og 6 mio. kr. Ved et skøn på 4 mio. kr. vil det samlede resultatet i 2017 være på 3,4 mio. kr. 4,0 Engangsudgifter til flytning, indskud, evt. huslejekompensation og telefonflytning ved at flytte beboerne på Nørager ÆC til andet end ældrecenter -0,4 0,0 0,0 0,0 I alt - sparede udgifter og forventet merforbrug 4,9 7,2 7,2 7,2 + = besparelse/ - = merudgifter (beløb i mio. kr. på årsbasis) Salg af Øster Hornum Ældrecenter Model 1 Årstal Reduktion af lønudgifter for personale på Øster Hornum 4,2 4,2 4,2 4,2 Reduktion af tomgangsleje på øvrige ældrecentre (pt. 13 borgere der flyttes) og 4 tomme aflastningsboliger 1,0 1,0 1,0 1,0 Reduktion af årlige driftsudgifter 0,3 0,3 0,3 0,3 Engangsudgift - Indfrielse af lån for Øster Hornum ved ændring af formålet for bygningen (udgift beregnet for pr ) 0,0 0,0 0,0 0,0 Indtægt ved salg af Øster Hornum skønnes ikke - Engangsudgifter til flytning, indskud, evt. huslejekompensation og telefonflytning ved at flytte beboerne på Øster Hornum til andet end ældrecenter -0,3 0,0 0,0 0,0 I alt - sparede udgifter og forventet merforbrug 5,2 5,5 5,5 5,5 + = besparelse/ - = merudgifter (beløb i mio. kr. på årsbasis) Side 9 af 16

10 Model 2 Midlertidig indkvartering til flygtninge Model 2 stiller forslag om midlertidig indkvartering til flygtninge. Et forslag som aktualiseres, idet Udlændingestyrelsen har opjusteret kommunernes og regionernes kvote. Det betyder, at Rebild Kommune i 2016 skal modtage 157 flygtninge. Herudover kommer der familiesammenføringer. I 2015 boligplacerede Rebild Kommune 161 flygtninge, hvorfor kommunen har brugt meget af boligkapaciteten på nuværende tidspunkt. Det store antal flygtninge i 2015 og i 2016 betyder, at Rebild Kommune vil få betydelige udfordringer med at finde permanente boliger til flygtningene. Herudover har flygtningene ikke som tidligere antaget mulighed for at bo til leje i blandt andet ældreboliger som permanente lejemål, fordi den nye integrationsydelse, der blev indført d. 1. september 2015, er for lav til at kunne betale huslejen. Der vil således være et øget behov for midlertidig indkvarteringsboliger. En mulighed kunne være et af de to ældrecentre. Fordelen ved at etablere midlertidige indkvartering til flygtninge på et af de to ældrecentre er: Udfordringen omkring indkvartering til flygtninge løses Boligerne er indflytningsklar Flygtningene har råd til at bo i en bolig på Nørager eller Øster Hornum Ældrecenter Der en god infrastruktur i form af busforbindelser Der er indkøbsmuligheder Der er skole og børnepasningsmuligheder Lånet i bygningerne skal ikke indfries D. 4.januar 2016 havde 9 flygtninge midlertidig bolig i Nørager på Jernbanegade 18. I løbet af et par dage bliver flere tilmeldt, da Rebild Kommune modtog 9 nye flygtninge d. 1. januar 2016, hvoraf 6 vil blive tilmeldt adressen i Nørager. Udover midlertidig indkvartering til flygtninge stiller modellen forslag om, at fællesarealerne på ældrecentret kan anvendes til andre aktiviteter omkring flygtninge, deres liv og hverdag eksempelvis til undervisning i sprogskole. De økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser forudsætter, at alle boliger bliver beboet af flygtninge, og der betales husleje En enlig flygtning kan maksimalt betale i husleje, hvorfor Rebild Kommune er forpligtet til at betale differencen. Skønnet i tabellen er groft baseret på forskellen mellem hvad det koster, hvis plejeboligerne laves om til midlertidig indkvartering til flygtninge, og hvad det vil koste, hvis der skal findes andre boliger, som kommunen må finde på anden vis. Side 10 af 16

11 Flygtninge Nørager ÆC Model 2 Årstal Reduktion af lønudgifter for personale på Nørager ÆC 5,2 5,2 5,2 5,2 Reduktion af tomgangsleje på øvrige ældrecentre (pt. 20 borgere der flyttes) og Statsrefusion der dækker udgifterne for de tomme boliger (pt. 8 boliger). 1,6 1,6 1,6 1,6 Mulige merudgifter i forbindelse med kompensation af husleje for enlige flygtninge der flytter ind i en plejebolig. Rebild Kommune betaler differencen. -0,2-0,2-0,2-0,2 Engangsudgifter til flytning, indskud, evt. huslejekompensation og telefonflytning ved at flytte beboerne på Nørager ÆC til andet end ældrecenter -0,4 0,0 0,0 0,0 I alt - sparede udgifter og forventet merforbrug 6,2 6,6 6,6 6,6 + = besparelse/ - = merudgifter (beløb i mio. kr. på årsbasis) Flygtninge Øster Hornum Ældrecenter Model 2 Årstal Reduktion af lønudgifter for personale på Øster Hornum 4,2 4,2 4,2 4,2 Reduktion af tomgangsleje på øvrige ældrecentre (pt. 13 borgere der flyttes)og Statsrefusion der dækker udgifterne for de tomme boliger (pt. 4 boliger) 1,0 1,0 1,0 1,0 Mulige merudgifter i forbindelse med kompensation af husleje for enlige flygtninge der flytter ind i en plejebolig. Rebild Kommune betaler differencen. -0,1-0,1-0,1-0,1 Engangsudgifter til flytning, indskud, evt. huslejekompensation og telefonflytning ved at flytte beboerne på Øster Hornum til andet end ældrecenter -0,3 0,0 0,0 0,0 I alt - sparede udgifter og forventet merforbrug 4,8 5,1 5,1 5,1 + = besparelse/ - = merudgifter (beløb i mio. kr. på årsbasis) Side 11 af 16

12 Model 3 Et frivilligcenter De frivillige i Rebild Kommune har længe manglet lokaler til frivilligt socialt arbejde og aktiviteter - primært i Støvring. Lokalemanglen ses af de frivillige som en barriere for, at de frivillige sociale aktiviteter kan udvikle sig og sikre en fortsat rekruttering til de frivillige organisationer. Et ældrecenter i kommunen vil med forholdsvist lave omkostninger kunne indrettes til et frivilligcenter, der kan imødekomme de frivilliges behov for lokaler og fælles koordinering. De frivilliges behov I efteråret 2014 og foråret 2015 gennemførte Rebild Kommune en samskabelsesproces med frivillige og lokale ildsjæle. Formålet var at styrke samspillet mellem kommunen og civilsamfundet - herunder frivillige og aktive medborgere i både foreninger og mere uformelle netværk. Processen mundede ud i en række forslag. I sommeren 2015 blev forslagene prioriteret, og Frivilligrådet og Ældrerådet ønskede, at der i 2015 skulle arbejdes videre med etableringen af et frivilligcenter. Her var det ikke blot lokalemanglen, der var baggrund for dette ønske, men også de funktioner i forhold til koordinering og synliggørelse af den frivillige indsats, som et frivilligcenter kan understøtte. Erfaringer med frivilligcentre i andre kommuner viser, at et frivilligcenter i lokalsamfundet giver en mere systematisk hjælp til frivillige foreninger, en lettere indgang for borgere til at udføre frivilligt socialt arbejde samt en mere systematisk inddragelse af frivillige foreninger fx i samarbejdet med kommunens løsning af opgaver på det sociale område. Hvis der oprettes et frivilligcenter uden for Støvring, vil det dog betyde, at de frivillige vil skulle køre til en del af de aktiviteter, som de frivillige i Støvring mangler lokaler til. En ulempe kan i denne sammenhæng være, at infrastrukturen til såvel Nørager som Øster Hornum kan være en udfordring. Forvaltnigen gør endvidere opmærksom på, at et frivilligcenter i Nørager vil kunne anskues som en konkurrent til KIK IND. Pulje til etablering Socialstyrelsen melder hvert år en statslig pulje ud til etablering af frivilligcentre i kommunerne. Frivilligrådet har på baggrund af samskabelsesprojektet besluttet at arbejde hen imod at anbefale til Sundhedsudvalget, at der i 2016 søges om midler i denne pulje til etablering af et frivilligcenter. Det er en forudsætning for at få godkendt en ansøgning, at der er egnede lokaler til rådighed til etableringen af frivilligcenteret. Det er derfor en oplagt mulighed, at et nedlagt ældrecenter anvendes til frivilligcenter. Kravet til puljen er, at frivilligcenteret skal styres af en selvstændig bestyrelse som er uafhængig af kommunen. Det betyder, at der skal mange stærke kræfter til at løfte opgaven blandt de frivillige.den samlede sum, som frivilligcenteret som minimum modtager årligt er kr. Heraf skal kommunen medfinansiere kr. det første år, kr. det andet år og kr. de efterfølgende år, hvor frivilligcenteret efter etableringsperioden overgår til en driftsperiode. Resten gives i tilskud af Socialstyrelsen. Side 12 af 16

13 Til at dække den kommunale medfinansiering kan anvendes tilskud i form af lokaler. Dette betyder, at driftsudgifterne til et nedlagt ændrecenter vil kunne udgøre den kommunale medfinansiering til et frivilligcenter. Puljemidlerne anvendes typisk til at frivilligcenterets uafhængige bestyrelse kan lønne en medarbejder, der er ansat i frivilligcenteret, og som koordinerer og understøtter de aktiviteter, der foregår i frivilligcenteret og uden for centeret. Frivilligcenterets medarbejder kan enten erstatte eller samarbejde med kommunens frivilligkoordinator. De økonomiske konsekvenser Etablering af et frivilligcenter vil betyde, at der skal betales tomgangsleje af boligerne. Beboerne skal flyttes, men der spares personaleudgifter på plejen. Rebild Kommune vil modtage 0,7 mio. kr. årligt, mod en egenfinansiering på 0,2 mio. kr. de første 2 år, og derefter 0,4 mio. kr. årligt. Statens administration afgør om lånene skal indfries, men det forventes at det skal indfries. Frivilligcenter på Nørager Ældrecenter Model 3 Årstal Reduktion af lønudgifter for personale på Nørager ÆC 5,2 5,2 5,2 5,2 Engangsudgift - Indfrielse af lån for Nørager ÆC ved ændring af formålet for bygningen (medio 2016) -5,9 0,0 0,0 0,0 Puljemidler - indtægter til at oprette og vedligeholde et frivilligcenter 0,7 0,7 0,7 0,7 Kommunens egenfinansiering til frivilligcentret -0,2-0,2-0,4-0,4 Engangsudgifter til flytning, indskud, evt. huslejekompensation og telefonflytning ved at flytte beboerne på Nørager ÆC til andet end ældrecenter -0,4 0,0 0,0 0,0 I alt - sparede udgifter og forventet merforbrug -0,6 5,7 5,5 5,5 + = besparelse/ - = merudgifter (beløb i mio. kr. på årsbasis) Frivilligcenter på Øster Hornum Ældrecenter Model 3 Årstal Reduktion af lønudgifter for personale på Øster Hornum 4,2 4,2 4,2 4,2 Engangsudgift - Indfrielse af lån for Øster Hornum ved ændring af formålet for bygningen (udgift beregnet for pr ) 0,0 0,0 0,0 0,0 Puljemidler - indtægter til at oprette og vedligeholde et frivilligcenter 0,7 0,7 0,7 0,7 Kommunens egenfinansiering til frivilligcentret -0,2-0,2-0,4-0,4 Engangsudgifter til flytning, indskud, evt. huslejekompensation og telefonflytning ved at flytte beboerne på Øster Hornum til andet end ældrecenter -0,3 0,0 0,0 0,0 I alt - sparede udgifter og forventet merforbrug 4,4 4,7 4,5 4,5 + = besparelse/ - = merudgifter (beløb i mio. kr. på årsbasis) Side 13 af 16

14 Kombinationsmodeller Det er muligt at kombinere de ovenstående modeller: Salg af bygninger, midlertidig indkvartering af flygtninge og frivilligcenter. Nørager Ældrecenter er mest oplagt til en kombinationsmodel, fordi der er tre bygninger med egen indgang på hver sin adresse. Det kan eksempelvis være: Salg af bygningerne på Spurvevænget kombineret med midlertidig indkvartering til flygtninge på Anlægsvej Salg af bygningerne på Spurvevænget kombineret med frivilligcenter på Anlægsvej Frivilligcenter kombineret med midlertidig indkvartering til flygtninge Forvaltningen anbefaler ikke en bestemt kombinationsmulighed frem for en anden men kan konstatere, at det ikke er muligt at kombinere en af ovenstående modeller med en ældrecenterfunktion, idet ældrecenterfunktionen vil blive for lille og dermed ikke en rentabel driftsenhed. De økonomiske konsekvenser Der henvises til beregningerne under hver enkel model i det ovenforstående. Øvrige modeller Forvaltningen gør opmærksom på, at følgende tre modeller ikke kan generere reduktionen på 5 mio. kr., hvilket fremgår under beskrivelsen af de økonomiske konsekvenser. De tre modeller, der kort skitseres i nedenstående skema, er uddybet i Bilag Analyse af ældrecentrenes kapacitet. De tre modeller er: Et samlet dagcenter Et samlet aflastnings- og rehabiliteringscenter Samling af Center Sundhed Side 14 af 16

15 Et samlet dagcenter Fordelen ved at samle de fire dagcentre til et dagcenter er: At serviceniveauet for dagcentertilbuddet bliver ens i hele Rebild Kommune. Der kan skabes flere meningsfulde aktiviteter og tilbud ud fra borgernes forskellige interesser. Dagcentret får deres egen leder og dermed synlig ledelse for medarbejderne, borgerne og de pårørende samt, at dagcentermedarbejderne har større mulighed for udvikling og læring, hvilket vil betyde en kvalitetsforbedring for borgerne. Ulemperne ved et fælles dagcenter er, at borgerne ikke kan komme på dagcenter i deres lokalområde, og at nogle vil få længere transport. Samling af dagcentre på Nørager ÆC: I alt sparede udgifter og forventet merforbrug: ,1 4,2 4,2 4,2 Samling af dagcentre på Øster Hornum ÆC: I alt sparede udgifter og forventet merforbrug: ,9 3,2 3,2 3,2 Et samlet aflastnings- og rehabiliteringscenter Modellen stiller forslag om et nyt aflastningscenter, som skal rumme de 18 aflastningspladser og 9 rehabiliteringspladser, som Rebild Kommune har i dag. Med et nyt aflastningscenter får Rebild Kommune mulighed for at fremtidssikre kommunens aflastningskapacitet, og personalet vil få mulighed for at specialisere sig inden for området og sætte fokus på pleje og rehabilitering. Det tværfaglige samarbejde omkring og med denne målgruppe kan styrkes og give et stærkt fagligt miljø til gavn for borgerne. Samling af dagcentre på Nørager ÆC: I alt sparede udgifter og forventet merforbrug: ,0-0,3-0,3-0,3 Samling af dagcentre på Øster Hornum ÆC: I alt sparede udgifter og forventet merforbrug: ,8-0,2-0,2-0,2 Samling af Center Sundhed Center Sundhed er i øjeblikket fordelt på flere forskellige matrikler i kommunen, både hvad angår administrative arbejdspladser og træningsfaciliteter. Der kan være både faglige og ressourcemæssige fordele ved at samle alle medarbejdere og funktioner under samme tag. Flytning af Center Sundhed til et ældrecenter vil dog medføre betydelige omkostninger til ombygning. Dertil må der forventes et mærkbart frafald i antallet af brugere af centerets tilbud, hvis Center Sundhed samles udenfor Støvring eller Skørping. Samling af dagcentre på Nørager ÆC: I alt sparede udgifter og forventet merforbrug: ,3 5,4 5,4 5,4 Samling af dagcentre på Øster Hornum ÆC: I alt sparede udgifter og forventet merforbrug: ,1 4,4 4,4 4,4 Side 15 af 16

16 Flytning af beboerne på ældrecentrene og den videre proces Hvis en af de skitserede modeller vælges, skal beboerne på ældrecentrene flytte til andre ældrecentre i kommunen, hvor der er ledige boliger, hvilket vil reducere tomgangstiden. Den konkrete udmøntningsplan herfor udarbejdes, når der er truffet beslutning om ældrecentrets fremtidige virke. Rebild Kommune skal påregne at betale for beboernes flytning således, at flytningen sker uden omkostning for borgerne og i et samarbejde med beboerne og deres pårørende. Side 16 af 16