NOTAT Boliger til ældre. Pleje-, ældre-, demens-, og andre typer boliger REBILD KOMMUNE

Transkript

1 NOTAT Boliger til ældre Pleje-, ældre-, demens-, og andre typer boliger REBILD KOMMUNE EFTERÅR 2017

2 Indhold 1 Indledning 3 2 Hovedresultater 4 3 Tendenser på ældreområdet 5 4 Boligtyper kapacitet og kvaliteter Kapacitet, udvikling og prognoser Plejeboliger Om efterspørgslen på plejeboliger Demensboliger Friplejehjem Ældreboliger Seniorboliger Aflastningsplader, rehabiliteringspladser og akutpladser 18 5 Stand, beliggenhed og prioritering 20 6 Tre hypoteser om boliger til ældre i Rebild Kommune Et differentieret tilbud til kommunens ældre 24 2

3 1 Indledning Som mange andre kommuner står Rebild Kommune de kommende år overfor en række forandringer i befolkningssammensætningen. Et stigende antal ældre og ændrede behov hos de ældre er en god anledning til at gøre status over kommunens boligudbud er der de rette boliger, og er der boliger nok til kommunens borgere? Har Rebild Kommune fleksible og tidssvarende boliger til kommunens ældre borgere? Det er nogle af de spørgsmål, som dette notat vil give input til at kunne besvare. Notatet bygger på en tidligere rapport om boligforholdene for ældre 1, og kvalificerer udvalgte pointer og resultater herfra. Formålet med notatet er at bidrage til Rebild Kommunes vurdering af, om kommunen har det rette udbud af boliger til de ældre borgere. I den forbindelse ønskes en vurdering af, hvordan Rebild Kommune eventuelt kan tilpasse udbuddet af nuværende pleje- og ældreboliger, så det modsvarer efterspørgslen og de ældres behov. Notatet bygger på en mini-undersøgelse, der inddrager eksisterende viden på området, herunder en tidligere fremskrivning af boligbehovet, nye tal på området samt telefoninterview med fem lokale eksperter, der alle bidrager til at belyse forskellige aspekter af boligområdet for ældre. De fem eksperter er nøglepersoner inden for det kommunale; en bygningskonstruktør, kommunens sygepleje, Ældrerådet samt et Lejerbo og et Nordjylland. De citater, der fremhæves i notatet, stammer fra interview med de fem lokale eksperter. På baggrund af mini-undersøgelsen skitserer notatet nogle tendenser, der kan kvalificere Rebild Kommunes indsats for at tilbyde fleksible og tidssvarende boliger til kommunens ældre borgere. Notatet bygger dog ikke på en egentlig analyse og kortlægning af boligudbud og behov i Rebild Kommune. Notatet er opbygget, så det først vurderer forskellige boligtilbud til ældre i Rebild kommune (plejeboliger, demensboliger, ældreboliger etc.) og dernæst munder ud i en opsamling, der kvalificerer og diskuterer tre hypoteser, som Rebild Kommune har på området. De tre hypoteser er: Tiden er til at blive én samlet kommune, set ud fra et fagligt perspektiv, hvor vi har specialistfunktioner samlet. Kvaliteten og fagligheden vil højnes, hvis kommunen samler aflastningspladser, rehabiliteringspladser og akutpladser på ét center med midlertidige pladser som deres speciale Selve tanken om ældreboliger med en kommunal binding er ikke tidssvarende der er nu et øget behov for forskellige former for seniorboliger Ældre vil blive længst muligt i eget hjem På de følgende sider gennemgås først notatets hovedresultater og dernæst de generelle tendenser, der påvirker ovenstående hypoteser. Derefter følger en gennemgang af udbud og kapacitet i Rebild Kommune samt kvaliteter og udfordringer ved kommunens boliger. Endelig opsamles notatets resultater og pointer med fokus på en besvarelse af de tre hypoteser. 1 NIRAS rapport: Revision og opdatering af boligforhold for ældre i Rebild Kommune Marts

4 2 Hovedresultater At få skabt en fleksibel og tidssvarende boligmasse til ældre er en kompleks og multifacetteret opgave. Dette notat skaber et overblik over relevante tendenser på området samt overblik over relevante boligfakta i kommunen. Notatet viser, at en faldende andel af de ældre borgere i Danmark bor i pleje- eller ældrebolig. De beboere, der bor i plejebolig, er desuden mere plejekrævende end tidligere. Ledighed og tomgang peger på behov for fleksibel udnyttelse af boligmassen Fokus på demensvenlige boliger og universelt design Konkret prioritering kræver bygningsgennemgang og involvering af ældrecenterlederne Notatet skitseret en række tendenser og udvikling på ældreområder samt en kort gennemgang af de forskellige boligtyper i Rebild Kommune. Samlet set vurderes boligkapaciteten på ældreområdet stadig at være høj i forhold til det nuværende grundlag. Det gælder pleje- og ældreboliger, men ikke demensboligerne. Antallet af ledige plejeboliger er stadig stigende, og det udtrykkes også ved lav ventetid til boligerne. Planerne om etablering af et friplejehjem i Nørager forventes også at resultere i faldende efterspørgsel på grund af antallet af ældre borgere med behov 2. Befolkningsudviklingen peger dog på, at der i fremtiden vil være flere ældre i kommunen. Tal og generel research på området peger på, at den tidligere udarbejdede fremskrivning stadig er retvisende. Det peger på et behov for en fleksibel udnyttelse og udvikling af boligmassen. En fleksibel og tidssvarende anvendelse af plejeboliger og demensboliger kræver et differentieret udbud og en indretning, der passer til den enkelte borgers behov. Det er vigtigt at tage hensyn til et stigende antal demente blandt de ældre og sikre, at man har det rette boligtilbud til denne målgruppe. Notatet viser også, at der er et behov for demensboliger, da der er lav ledighed her. Man kan med fordel samtidig tænke mere i universelt design på plejeboligområdet, så flere ældrecentre tilgodeser de dementes behov, da de ofte også er til fordel for andre ældre. De somatiske pladser kan eksempelvis ændres til også at passe til de mest plejekrævende ældre samt demensramte borgere. Hvor det gøres bedst, skal vurderes i tæt dialog med relevant fagpersonale, der har den nødvendige indsigt i, hvad de demente borgere kræver samt hvad det kræver for, at de har de optimale arbejdsvilkår til denne gruppe borgere. Den rette og kompetente pleje og omsorg i plejeboliger kan i sidste ende være vigtigere end beliggenheden for de ældre, der er meget behandlingskrævende og mindre mobile. Notatet viser samlet set, at der er behov for fokus på boliger tilpasset til demensramte borgere og muligheden for at give omfattende pleje. Når kommunen skal prioritere på området, bør man tage udgangspunkt i, hvilket ældrecenter der er bedst gearet til dette. At prioritere et center frem for et andet kræver en mere detaljeret bygningsgennemgang, eventuelt suppleret med de nye energimærkninger, som man planlægger at få udarbejdet i Endvidere er det vigtigt at involvere aktører tæt på borgerne, når man prioriterer på området samt kigge på det omkringliggende boligmarked. Er der f.eks. mange andre ældrevenlige boliger i området? Samtidig skal der også tages højde for ældrecenterets funktion som samlingspunkt for nogle af områdets ældre, og altså ikke blot som bolig. Som kommune er det i det hele taget vigtigt at forebygge ensomhed blandt ældre og være opmærksom på at skabe rum og mødesteder for en bred skare af ældre i forbindelse med udviklingen af boliger og tilbud. 2 NIRAS har dog ikke detaljeret kendskab til kvaliteterne af det nye friplejehjem eller andet, som påvirker efterspørgslen. 4

5 3 Tendenser på ældreområdet Antallet af ældre i Danmark er stigende. Samtidig peger flere studier på, at de ældre generelt set bliver sundere, og at deres plejebehov derfor i fremtiden vil ændre sig 3. For eksempel er andelen af danske borgere på 75 år eller derover, der bor i pleje- eller ældrebolig, faldet fra 15 til 12 % i perioden Det er ikke kun de yngre ældre borgere, hvor andelen er faldende, men også de ældste aldersgrupper, som dog oftere har brug for pleje- eller ældrebolig 4. Tidligere analyser i Rebild Kommune har også vist, at gennemsnitsalderen blandt borgerne i ældre-, demens-, eller plejeboliger er 85 år, og at behovet også er størst for den gruppe borgere 5. Hvem er det, vi bygger til? Hvad er det, behovet er? Vi skal snakke til dem på 80, når det drejer sig om plejeboliger Udvikling i behov påvirkes af en lang række faktorer Andelen af ældre med behov for plejebolig er faldende, samtidig med at der generelt forventes at blive flere og sundere ældre. Fremtidens boligbehov kan let overvurderes, hvis man forventer, at behovet stiger i samme takt som den aldrende befolkningsudviklingen 6. Det skyldes, at behovene også påvirkes af en lang række af andre afgørende faktorer såsom holdningen til plejeboliger, det gode liv som ældre samt indtrykket af den pleje, man modtager. Som nedenstående citat understreger, er det for borgerne sjældent et mål i sig selv at komme i plejebolig. Men hvis man får behovet, oplever de lokale eksperter samlet set, at de boligtilbud, der findes i Rebild Kommune, giver borgeren tryghed. De fleste mennesker, de vil rigtig gerne klare sig selv så lang tid som muligt. Det er ikke et mål i sig selv at komme i en plejebolig. Men hvis man så får det behov, så tror jeg, man føler tryghed i de boliger, vi har Sygeplejen At det ikke er et mål i sig selv at komme i plejebolig kan også skyldes indtrykket af den pleje og omsorg, man forventer at få. Ældresagen gennemførte i 2015 en undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af ældre danske borgere. Et af de behandlede temaer er værdighed, herunder værdig pleje og omsorg. Undersøgelsen viser, at lidt under halvdelen af de danske ældre (46 %, år) mener, at ældre i hjemmeplejen og på plejehjem slet ikke eller i mindre grad får en værdig behandling, pleje og omsorg 7. Kun 8 % mener, at de ældre her i høj grad får en værdig pleje og omsorg. Undersøgelsen viser også, at ca. en ud af tre ældre (35 %, år) i mindre grad eller slet ikke har tillid til, at de vil få den nødvendige hjælp og pleje fra det offentlige, hvis de får behov for det. Indtryk af manglende værdig pleje og omsorg samt tillid til plejesektoren kan være med til at påvirke efterspørgslen på plejeboliger og styrke tendensen til, at de ældre bliver længst mulig tid i eget hjem. Denne tendens understøttes yderligere af gældende NYT fra Danmarks Statistik, 1. januar 2017, nr Ældresagen 2015: Alder ingen hindring Fremtidsstudiet 2015: Et studie af livet, forventningerne og ønskerne til fremtiden blandt danskere mellem 50 og 89 år, s

6 lovgivning og visiteringskriterier, der blandt andet betyder, at borgeren skal have behov for hjælp mere end otte gange i døgnet for at blive visiteret til plejebolig 8. Plejehjemsbeboere kræver mere og mere pleje Det betyder også, at beboerne på kommunernes ældrecentre har andre behov end tidligere, blandt andet fordi man først visiteres til en plejebolig, når man har et meget udtalt behov. Selvom gennemsnitsalderen blandt plejehjemsbeboere i Danmark har været ca. 84 år i en årrække ( ), er der flere tegn på, at den generelle helbredstilstand blandt plejehjemsbeboere er blevet forringet i samme periode. Forbruget af sundhedsvæsnet (kontakt til almen praksis og hospitalsindlæggelser) er stigende i perioden, og det tyder på, at plejehjemsbeboere i stigende grad kræver mere pleje. Dette bekræftes også af eksperter i Rebild. Stigningen i forbrug af sundhedsvæsen genfindes ikke blandt de ældre, der ikke bor på plejehjem 9. Tendensen er, at beboerne er rigtig meget plejekrævende, når de kommer. Det er generelt, og det handler om, at man gerne vil have borgeren så længe som muligt i egen bolig 4 Boligtyper kapacitet og kvaliteter Udbuddet af pleje- og ældreboliger er faldet en smule i Rebild Kommunen de seneste to år. Det skyldes blandt andet, at nogle af kommunens boliger i dag anvendes som hjem for flygtninge frem for ældre. Kommunen råder i dag over 223 plejeboliger, 53 demensboliger, 120 ældreboliger, 16 aflastningspladser, og 9 rehabiliteringspladser. Det er 6 plejeboliger, 8 ældreboliger og 2 aflastningsstuer færre end I dette kapitel gennemgås kapacitet, udvikling og prognoser for pleje- og ældreboliger, hvorefter der følger centrale nøgletal og pointer i forhold til de forskellige boligtyper og centre, herunder kapaciteten, kvaliteterne samt eventuelle udfordringer. 4.1 Kapacitet, udvikling og prognoser NIRAS har tidligere udarbejdet rapporter om boligforholdene for ældre i Rebild Kommune. Den seneste fra 2015 viste, at Rebild Kommune havde en overkapacitet af ældre-, demens-, og plejeboliger, især i Nørager. Tal fra Rebild Kommune viser, at der i maj 2017 er behov for 360 af de 396 boliger, kommunen råder over dette er helt på linje med prognosen fra blot 1 % (fire) flere end det dengang forventede 11. Her er der således ikke noget, der peger på, at udviklingen har taget en anden drejning end forventet. Den følgende figur viser, at antallet af indskrevne borgere fra Rebild Kommune har været relativt stabilt de seneste 10 år 12. Dette viser, at behovet har været KL notat 2016: Udvikling i profilen af plejehjemsbeboere, Hansen, Bodil Helbech 10 NIRAS rapport: Revision og opdatering af boligforhold for ældre i Rebild Kommune Marts NIRAS rapport: Revision og opdatering af boligforhold for ældre i Rebild Kommune Marts Danmarks Statistik RESI01 6

7 nogenlunde det samme trods et stigende antal ældre. Det understøtter således generelle analyser af den sunde aldring og et generelt faldende behov hos de ældre borgere. Tabel 4.1: Antal indskrevne borgere fra Rebild Kommune i tre boligtyper Antal indskrevne Rebild-borgere i de forskellige boligtyper Plejehjem Plejeboliger fortrinsvis til ældre Almene ældreboliger fortrinsvis til ældre Et stigende behov for boliger på lang sigt KL peger på, at det fremtidige behov for plejeboliger i 2030 hvis man tager højde for sund aldring med en vis usikkerhed kan estimeres til at være ca. 30 % større end i dag 13. I Rebild Kommune ville det betyde et behov for ca. 360 plejeboliger altså ca. 84 mere end de 276 pleje- og demensboliger, man råder over i dag 14. Men det er først i 2030! Andre analyser peger på, at man overvurderer behovet, hvis man skærer alle ældre over én kam, da behovet er større, jo ældre borgerne er. De ældste borgere bliver der først mange af omkring år Her er de store efterkrigsårgange ca. 90 år gamle eller ældre 15. Selvom man har en overkapacitet nu, bør man forberede sig på, at behovet stiger om ca. 15 år. I NIRAS tidligere analyse viste befolkningsfremskrivningen en forventet stigning i antallet af ældre i Rebild Kommune frem mod Dette har ikke ændret sig. Tabellerne nedenfor viser først den gamle prognose og dernæst Danmarks Statistiks nyeste prognose for Rebild Kommunens borgere frem mod Tabel 4.2: Befolkningsprognose fra den tidligere udarbejdede analyse, år år år år år år I alt Det er selvfølgelig forudsat, at KL betegner demensboliger som en delmængde af plejeboligerne, hvilket ikke fremgår tydeligt af artiklen

8 Tabel 4.3: Opdateret befolkningsprognose for Rebild Kommune år år år år år år I alt Figuren nedenfor viser en sammenligning mellem den tidligere anvendte befolkningsprognose og den aktuelle befolkningsprognose. Den aktuelle prognose 16 fremskriver samlet set lidt flere ældre i Rebild Kommune de næste otte år, men for den aldersgruppe, der primært er målgruppen for kommunens boliger til ældre (75 år eller derover), viser sammenligningen, at der ikke forventes en markant anden udvikling i antallet af ældre end for to år siden. Tabel 4.4: Sammenligning af tidligere anvendt befolkningsprognose og befolkningsprognosen for Rebild Kommune Sammenligning af tidligere og aktuel prognose år år år år år 85 år eller derover Alt tyder på, at de tidligere udarbejdede fremskrivninger af behovet for boliger til ældre stadig gør sig gældende. Gennemgang af nye prognoser for befolkningsudviklingen, gennemlæsning af nyere studier og artikler på området samt interview med relevante aktører på området peger på, at forudsætninger og præmisserne for den forventede udvikling stadig er de samme. Derfor kan Rebild Kommune stadig tage afsæt i de mange forskellige beregninger og fremskrivninger, der blev gennemført i Statistikbanken FRKM NIRAS rapport: Revision og opdatering af boligforhold for ældre i Rebild Kommune Marts

9 4.2 Plejeboliger En gennemgang af pleje- og demensboligernes kapacitet viser, at Rebild Kommune har en overkapacitet af boliger, og at den er stigende, selvom kommunen har reduceret antallet af boliger. Kommunen har således i maj ledige boliger. Antallet af ledige boliger har tidligere været lavere uden at det gik ud over tilbuddene til borgeren jf. den gennemsnitlige ventetid på en plejebolig. En vis tomgang kan dog ikke undgås, hvis Rebild Kommune vil sikre, at man altid har et tilbud til borgeren, og dermed altid kan tilbyde en plejebolig senest 2 måneder efter, at behovet er opstået. Samtidig vil der normalt være en periode mellem udlejninger, hvor en bolig skal istandsættes, hvilket vil resultere i ledige boliger i perioder. Alligevel tyder tallene og udsagn fra de lokale eksperter på, at der stadig er et større antal boliger end der er behov for. Det udfoldes i de følgende afsnit. Stigende antal ledige demensog plejeboliger Tabel 4.5: Antal ledige plejeog demensboliger Udviklingen og erfaringerne på ældreområdet vidner om, at det er et stort og voksende behov for demensboliger til ældre. Derfor sætter dette notat i et senere afsnit særligt fokus på demensboliger. At der ikke tidligere har været et ligeså stort fokus på demensvenlige plejeboliger afspejles også i, at tidligere rapporter ser på pleje- og demensboliger samlet set, jf. nedenstående tabel. Især i Støvring og Terndrup er man udfordret af ledige plejeboliger, men også Bælum og Haverslev har ledige boliger. Tabellen nedenfor viser udviklingen i ledigheden, når det gælder pleje- og demensboliger samlet set 18. Demensboligerne er mindre præget af ledighed end plejeboligerne. De 26 ledige boliger i maj 2017 i tabellen nedenfor dækker over 3 ledige demensboliger og 23 ledige plejeboliger, svarende til en overkapacitet på ca. 9 %. Tabellen viser en stigning i antallet af ledige boliger. Det er dog vanskeligt at sige, om udviklingen for det enkelte center er udtryk for en ny situation eller blot er et atypisk øjebliksbillede. Gns Gns Gns Antal ledige boliger i maj 2017 Samlede antal boliger i 2017 Haverslev 0,62 0,83 0, Rørbæk 3,05 7,67 2, Nørager 3,38 5,00 8, Skørping 1,92 2,00 1, Terndrup 1,46 1,08 0, Bælum 1,92 0,67 0, Støvring 1,46 1,92 8, Suldrup 1,08 1,17 1, Øster Hornum 1,00 0,17 0, I alt 16,00 20,50 22, Lav ventetid på boliger efter visitation til generel venteliste Sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel på boliger kommer også til udtryk i den gennemsnitlige ventetid på en plejebolig for personer visiteret gennem den generelle venteliste 19. Ventetiden afgøres ikke alene af kapacitet. Noget af ventetiden bunder i, at en bolig skal klargøres samt at en borger rent administrativt skal visiteres til den rette bolig. En meget lav ventetid indikerer dog, at der er et stort udbud af boliger i forhold til efterspørgslen. Den orange linje i figuren nedenfor viser udviklingen i den gennemsnitlige ventetid på en plejebolig 18 De historiske tal stammer fra NIRAS rapport: Revision og opdatering af boligforhold for ældre i Rebild Kommune Marts 2015, mens de nye tal er oplyst af Rebild Kommune 19 Danmark Statistik AED16 9

10 i Rebild Kommune i perioden 2009 til Den gennemsnitlige ventetid har varieret meget. Det seneste års udvikling tyder på, at efterspørgslen er faldet, og er endnu en illustration af, at der er en overkapacitet af boliger i Rebild Kommune. Rebild kommune er ældrevenlig i den forstand, at ventetiden på plejeboliger er lavere end i Danmark som helhed. Figuren nedenfor illustrerer, at Rebild Kommune i 2016 har en lavere gennemsnitlig ventetid end Danmark generelt set (10 dage lavere). Sammenligner man derimod med gennemsnittet i Region Nordjylland viser tallene, at Rebild Kommune i 2016 har en lidt længere ventetid (2 dage længere). Det har ændret sig sammenlignet med sidste år, hvor forskellen var noget større, og hvor den gennemsnitlige ventetid i Rebild Kommune var tættere på landsgennemsnittet. Gennemsnitlig ventetid til plejehjem og -bolig Tabel 4.6: Gennemsnitlig ventetid til plejehjem og bolig (antal dage) Rebild Kommune Danmark Region Nordjylland Rebild Kommune Danmark Region Nordjylland Om efterspørgslen på plejeboliger Ledighed, overkapacitet og lav ventetid på plejeboligerne kan have mange forskellige årsager. Det handler primært om, at der ikke er et behov blandt byens ældre, men det kan også skyldes de konkrete boligers ry eller hvor den pågældende borgers netværk bor og kommer fra. Efterspørgslen på plejeboliger til ældre er også påvirket af den pleje og omsorg, man oplever, at der gives på de forskellige centre. Beboere, og i høj grad ofte pårørende, vil stille krav og have forventninger til den pleje og omsorg, der gives. Dette er ofte mere betydningsfuldt end boligens fysiske kvaliteter, størrelse og beliggenhed. Det udtrykkes i nedenstående citat. 10

11 Det er jo ikke beboerne, der stiller kravene, det er andre på deres vegne. Det er faktisk ikke mit indtryk, at de pårørende er fremme i skoene i forhold til boligen. Det er mere i forhold til plejen Ligesom plejen og omsorgen betyder noget for efterspørgslen kan oplevelse af fællesskab og indretning også have betydning. Lokale eksperter peger på, at centre med boenheder, og hvor man har renoveret med fokus på fællesskab, bidrager til at mindske ensomhed hos de ældre. Det kræver, at ældrecentrenes indretning gør det nemt, oplagt og attraktivt at være en del af fællesskabet. Der hvor man har boenheder, og hvor man har renoveret, hvor man har mere fokus på fællesskabet. Man knuser ensomheden ( ) De har det en tand bedre, hvor man har boenheder Ældrerådet Selvom lokale eksperter understreger, at indretningen skal gøre det nemt at være en del af fællesskabet, påpeges det også, at man skal være varsom med at lave for mange forskellige steder at opholde sig uden for boligen, hvis man gerne vil skabe fællesskab for de ældre. Fællesskabet skal gøres let at vælge til og finde. Hvis man gerne vil samle de ældre, så tror jeg ikke på, at man skal lave for mange steder. Men definere et sted. Pas på med ikke at lave for mange fællessteder Selve boligernes indretning, størrelse og stand samt fællesarealerne og byggeriets samlede fremtræden kan dog også påvirke, hvor attraktive boligerne opfattes. Desuden er der generelt set en tendens til, at vi har mere plads i vores boliger i Rebild Kommune har borgerne i 2015 gennemsnitligt 61,4 kvadratmeter boligareal. I 2010 var dette tal 59,2 20. Dette tal er selvfølgelig for alle kommunens borgere, og ikke kun for de ældre, men tendensen er generelt et stigende boligareal. Det nævnes af en af de lokaleeksperter, at boligerne i Terndrup måske er for små. Jo, vi hører dog, at dem i Terndrup de er for små. Det er nok lidt for småt Ifølge lokale eksperter lider ældrecentrene i Nørager og Østre Hornum under, at man i nogle år har været i tvivl om, hvorvidt man skulle videreføre centrene. Det går udover miljøet og bygningerne, både inde og ude, at man ikke ved, hvorvidt et center skal videreføres. Tabellen (tabel 3.5) over kapacitet og ledighed viser dog, at det ikke i maj 2017 har betydning for ledigheden i de to ældrecentre, da der ikke de to steder er ledige boliger. Det tyder på, at valget af plejebolig handler om mange andre ting end vedligehold og stand. 20 Danmarks Statistik LIV01 11

12 Usikkerhed om fremtiden får konsekvenser for vedligehold Tabel 4.7: Ældrecenter, byggeår og status De fleste af ældrecentrene i kommunen er af ældre dato og løbende vedligeholdt. Selvom Nørager og Øster Hornum fremhæves som værende holdt på standby, er det generelle billede hos de lokale eksperter ikke, at bygningerne er i dårlig stand. De ældste centre bærer dog præg af, at vinduer kan trænge til udskiftning eller træværk kan trænge til maling, men overordnet set peger de lokale eksperter ikke på, at standen er kritisk på nogle af kommunens ældrecentre. Det påpeges dog, at Haverslev ældrecenter har en indretningsmæssig udfordring, idet man har valgt at gøre gangarealer til en del af bebyggelsen uden at det er muligt at varme det ordentligt op. Det kan give træk i boligerne. Det nævnes derudover, at rammerne selvfølgelig er mere indbydende og bedre på de nye og renoverede centre end på dem af ældre dato. Tabellen nedenfor viser en oversigt over byggeåret for kommunes ældrecentre. By Navn Byggeår 21 Haverslev Haverslev Ældrecenter 1995 Rørbæk Engparken 1958 (renoveret 2009) Nørager Nørager Ældrecenter 1981 & 1994/95 Skørping Teglgårdsminde 1981* Terndrup Terndrup Ældrecenter 1999* Bælum Bælum Ældrecenter Renoveret/ombygget 2002 Støvring Mastruplund 1983* Ådalscenteret 2011 Suldrup Himmerlandshave 1967 Øster Hornum Birkehøj 1967* *Information om byggeår hentet på BBR 4.3 Demensboliger Demensboliger er en type plejebolig, der er særligt indrettet til den demente borgers behov. Rebild Kommune råder over 53 demensboliger, hvoraf størstedelen (30) er beliggende på Ådalscenteret i Støvring, som udelukkende har demensboliger. Derudover har Bælum 7 demensboliger, mens Skørping og Terndrup Ældrecenter hver har 8. I maj 2017 var 3 af disse ledige 2 på Ådalscenteret og 1 på Terndrup Ældrecenter. Forventet stigning i antallet af borgere med demens kræver flere demensvenlige boliger Flere studier peger på, at en stor del af beboere i plejeboliger og på plejehjem enten har en demensdiagnose eller lider af en form for demenssygdom 22. Jf. et estimat fra Nationalt Videnscenter for Demens 23 forventes en stigning i antallet af borgere med demens. Det betyder også, at der kan forventes en stigning i efterspørgslen på demensboliger og boliger og pleje, der er tilgodeser demente borgeres behov. Disse forhold viser sig også i Rebild Kommune, hvor der er lav ledighed på demensboliger. Med kun 3 ledige demensboliger i Rebild Kommune er der ikke noget, der tyder på en overkapacitet på dette område. Tabellen nedenfor viser et estimat på den fremtidige forekomst af demens blandt ældre borgere i Rebild Kommune en stigning på næsten 80 % i perioden Byggeår fundet på enten kommunens hjemmeside eller BBR 22 I 2014 viste en kortlægning af Ankestyrelsen, at 42 % af beboerne havde en demensdiagnose, og en vurdering fra Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem 2012 vurderer, at to ud af tre borgere har en eller anden form for demenssygdom. Sundhedsstyrelsen 2016: Livet med demens styrket kvalitet i indsatsen Fagligt oplæg til den nationale demenshandlingsplan 2025, s Demensudvikling, rehabiliteringspladser og aflastningspladser tilsendt per mail juni

13 Tabel 4.8: Forventet udvikling i forekomsten af demens blandt borgere i alderen 60+ Rebild Kommune Fremskrivning af ældrebefolkningen Mænd med demens Kvinder med demens I alt Jeg tror, at det er vigtigt, at man har deciderede demensafsnit og får dem samlet der Flere faktorer peger på, at det er vigtigt at indrette fremtidens plejeboliger, så de er egnede til demensramte borgere. Det handler blandt andet om at sikre, at indgange er tydelige og logiske, og om at bruge farver til at indrette og markere områder og steder. Endvidere er det vigtigt at fokusere på at stimulere borgernes sanser og følelser, så urolighed og uadreagerende adfærd mindskes hos de borgere, der har denne type adfærd 24. Udviklingen i beboernes helbredstilstand og stigningen i antallet af beboere med demens tyder på, at man bør indrette størstedelen af boligerne demensvenligt. Dette vil være til gavn for alle ældre men derudover er det oplagt at supplere dette med enkelte, afskærmede tilbud til de ældre, der af andre årsager har behov for en plejebolig. Andre rapporter peger også på, at det ikke længere vurderes meningsfuldt at arbejde med at have få særtilbud til demensramte borgere, da de udgør den største del af beboerne på landets plejecentre 25. Hvad enten borgerne lider af en form for demenssygdom eller har andre plejebehov, er det tydeligt også i Rebild Kommune at beboerne er langt mere plejekrævende end tidligere. Derfor er det oplagt, at de karakteristika, der gør en bolig demensvenlig, også ofte vil gavne andre ældre beboere. At fokusere på hjemlighed på forskellige måder eller at gøre det let at orientere sig gavner også de ældre, der ikke lider af demens. Ved at indrette demensvenligt vil man kunne følge universelt design-tankegangen, hvor løsningen af de særlige udfordringer, som demente borgere giver, bliver en fordel for alle ældre plejehjemsbeboere. Jeg tænker, at det kunne være en idé at lave et nyt demensplejehjem. Når man flytter ind på et ældrecenter, så bliver man en del af et andet miljø ( ) så tænker man ikke så meget, om det er den ene eller anden by. Det giver tryghed for pårørende, at man bor et sted, hvor personalet er klædt på til at håndtere det ( ) rent fagligt Sygeplejen At der fremover forventes flere demente beboere, og at man allerede nu kan se, at borgerne er mere behandlingskrævende, bør også påvirke andre elementer af, hvordan man bør vælge at indrette boligerne til de ældre. Alle ældrecentre bør gennemgås med henblik på, at de skal være demensvenlige. 24 Sundhedsstyrelsen 2016: Livet med demens styrket kvalitet i indsatsen Fagligt oplæg til den nationale demenshandlingsplan 2025, s Socialministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2010: Kortlægning af demensområdet i Danmark

14 4.4 Friplejehjem Lokale investorer i Rebild Kommune overvejer at etablere et friplejehjem i Nørager. Det er vanskeligt at entydigt at fastlægge konsekvenserne for efterspørgslen på de kommunale tilbud, men lokale eksperter peger på, at det vil give mindre efterspørgsel på de kommunale tilbud. At friplejehjem kan mindske efterspørgslen på de kommunale plejeboliger ved, at borgerne vælger friplejehjemmene frem for de kommunale tilbud kan skyldes en lang række faktorer, herunder oplevelsen af mere frihed til at vælge og medbestemmelse på et friplejehjem. Jamen det tror jeg bestemt ville gøre, at så ville kommunen stå med for mange plejehjemspladser. Vi oplever det i [en anden kommune]. Der oplever vi det samme med friplejehjem, hvor der ikke er beboere nok. Der vælger beboerne altså ofte friplejehjem, fordi det kan give dem noget andet. Jamen, jeg tænker, at der er meget større muligheder for selv at være med til at påvirke, hvad det er for nogen ydelser, man gerne vil have I Rebild kan det også komme til at handle om, at de nye rammer er mere attraktive end ældre rammer, der trods vedligehold og opdateringer for mange ikke vil være ligeså interessante. Hvem, der ønsker at bo på det eventuelle nye friplejehjem vil højst sandsynligt være afhængigt af friplejehjemmets værdier, profil, indretning, beliggenhed og boliger. Det kan også tiltrække borgere fra andre kommuner. Ovenstående udsagn og eksisterende data om behovet for plejeboliger peger på, at de 21 plejeboliger i Nørgager ikke længere vil opleve samme efterspørgsel, hvis det nye plejecenter bygges i Nørager. Det skal dog understreges, at der i maj 2017 ikke er ledige boliger i Nørager Ældrecenter, og at det ikke vides, hvorvidt friplejehjemmet opfylder de samme behov, som Nørager Ældrecenter gør i dag eller hvorvidt det får de samme kvaliteter. Rebild Kommune drøftede på Byrådsmøde i juni 2017 konsekvenserne af et friplejehjem, og det blev vedtaget, at Nørager Ældrecenter lukkes senest et år efter åbningen af det nye friplejehjem Ældreboliger Foruden pleje- og demensboliger råder Rebild Kommune også over en række ældreboliger til kommunens borgere. Ældreboligerne har ikke personale tilknyttet døgnet rundt. Man skal opfylde en række kriterier for at kunne bo i en ældrebolig. Det handler blandt andet om et behov for en bolig med gode adgangsforhold, en funktionsnedsættelse, et plejebehov, et behov for at kunne tilkalde en hjemmeplejemedarbejder, og at borgerens nuværende bolig er uhensigtsmæssig 27. Den følgende tabel viser, at kommunen samlet set har 120 ældreboliger, heraf ligger en stor del i Suldrup og Støvring. Sammenlignet med

15 2014 råder kommunen over 8 færre boliger 28. Antallet af ledige ældreboliger er faldet med ca. 16 siden Tabel 4.9: Ledige ældreboliger Gns Gns Gns Ledige boliger i maj 2017 Samlede antal boliger i 2017 Haverslev 0,92 0,33 1, Rørbæk 0,00 0,00 0, Nørager 2,00 2,75 6, Skørping 0,69 3,08 3, Terndrup 0,54 2,83 0, Bælum 0,15 1,00 3, Støvring 0,15 0,83 2, Suldrup 1,77 1,25 3, Øster Hornum 0,15 1,17 4, I alt 6,38 13,25 25, En lokal ekspert peger på, at især ældreboligerne i Skørping er attraktive 29. Sammenligner man ældreboliger med plejeboliger er ældreboligernes beboere også mindre plejekrævende, og man kan derfor forestille sig, at det her er vigtigere, at ældreboligerne ligger tæt på familie og netværk samt bymæssig bebyggelse. Specielt dem vi har i Skørping er et sted, man gerne vil hen Alle kommunens ældreboliger er placeret i nærheden af et ældrecenter. Beboerne er således tæt på personale og de aktiviteter, der sker på centeret i dagtimerne. Det giver en tryghed for de ældre borgere, der bor i boligerne. Det er også en sikkerhed for de beboere, der bor der. Jeg tænker, at den der tryghed ved, at du har tæt kontakt til plejepersonale, ikke 24-7 men kan tilkalde dem. Umiddelbart tænker jeg, at ældreboliger er et step mellem at bo i egen bolig og så plejecenter. Første step på vejen Som en af de lokale eksperter udtaler ovenfor, kan ældreboligerne for nogle borgere ses som et skridt på vejen mellem egen bolig og plejecenter, hvor borgeren får trygheden ved den tætte kontakt til personalet. Ældreboligerne har både den fordel og ulempe, at de befinder sig tæt ved ældrecentrene, og den pleje og service, der er her. Fordelen er, at man er tæt på hjælp og assistance, hvis man skulle få behovet samtidig med, at boligen er indrettet specielt til ældre. Det 28 De historiske tal stammer fra NIRAS rapport: Revision og opdatering af boligforhold for ældre i Rebild Kommune Marts 2015, mens de nye tal er oplyst af Rebild Kommune 29 På baggrund af de data, der er indsamlet i forbindelse med dette notat, er det ikke muligt at sige noget detaljeret om standen på selve ældreboligerne. Det kræver en grundig gennemgang og analyse med de rette fagpersoner. Kommunens bygningskonstruktør har ikke en økonomisk involvering i ældreboliger; der er intet serviceareal, og for kommunen er det på mange måder som enhver anden lejebolig i kommunen. Derfor foreligger der ikke umiddelbart et solidt kendskab til standen på disse. 15

16 kan dog også være en ulempe. Det skyldes, at det kan opfattes som en slags plejebolig, hvilket for mange ældre borgere, der stadig kan klare meget selv, i mange henseender næppe opleves attraktivt. En af de lokale eksperter udtaler, at Rebild Kommune har for mange ældreboliger, og at det måske er et overflødigt tilbud i de mindre byer i Rebild Kommune. Man behøver ikke så mange ældreboliger tæt ved plejehjemmene. Når man bor i parcelhus, så flytter man ikke derfra før, og bliver indtil man skal på plejehjem, hvis man får behov for det. Vi har mange ældreboliger. Man skal overveje, om ældreboliger kan være et overflødigt skridt. I en storby er der så mange forskellige tilbud af boliger man kan ikke tilbyde alle de her boliger i en mindre by Sygeplejen Som ovenstående udtalelse indikerer, kan ældreboliger opleves som en overflødig boligform i lokalsamfund, hvor de ældre ofte bliver boende i deres parcelhus, på gården eller evt. selv flytter i en mindre bolig, hvor de kan bo, indtil de ikke kan klare dette længere. En ældrebolig er blandt andet et tilbud til borgere, hvis hjem ikke kan tilpasses eventuel nedsat mobilitet eller er uhensigtsmæssig på anden vis. Mange parcelhuse vil kunne tilpasses de ældre borgere, hvorimod mange gårde, huse i to plan eller lejligheder uden elevator vil være svære at gøre hensigtsmæssige for ældre borgere. Selvom kommunen skal tilbyde ældreboliger, hvis borgeren har behovet, kan man overveje, om det er nødvendigt og relevant at tilbyde ældreboliger i så mange af kommunens distrikter. På den anden side betyder lokalkendskabet og at blive boende i sit lokalområde meget for nogle borgere. Derfor er det vigtig, at der så er andre ældrevenlige boliger lokalt, som den ældre selv kan vælge at flytte til. De mindre lokalsamfund vil have færre ældre og dermed en mindre målgruppe til kommunale ældreboligerne. Jeg tror, at hvis du vælger, at dine forældre skal på plejecenter, skal det enten være i den by, du selv bor eller hvor de er vant til at være, og der er Haverslev måske for lille til, at man kan finde ældre nok. Jeg ved, at der er flere ledige ældreboliger Manglende efterspørgsel kan også være et spørgsmål om kendskab. Da Rebild Kommune er en relativt stor kommune med mange byer i forskellig størrelse, har man måske ikke altid kendskab til alle kommunens boligtilbud. Rebild Kommune kunne i den forbindelse endvidere overveje at fremme udviklingen af seniorbofællesskaber, herunder undersøge hvorvidt kommunen kan ophæve den kommunale binding med boligselskaberne omkring brug af og betaling for ældreboliger og lade målgruppen være borgere i alderen 50 år og opefter. Et seniorbofællesskab kræver etablering af et fælleshus for dem, som udelukkende tilhører disse boliger, og ikke er fælleslokalerne på ældrecenteret. 16

17 Samtidig vil det kræve en nærhed til byernes handels- og kulturtilbud og en afgrænsning fra ældrecenteret, så det ikke føles som en institution. Der henvises her til bofællesskaber i Skørping og ikke mindst til seniorboliger i Terndrup. Som følgende afsnit belyser, eksisterer der allerede et seniorbofællesskab i Terndrup, som opleves succesfuldt. 4.6 Seniorboliger I år 2000 etablerede Lejerbo et seniorbofællesskab i Terndrup 30. Seniorbofællesskabet består af 12 små parcelhuse, nogle med en mindre have. Boligerne er på enten 70 eller 88 m 2, og koster ca. mellem og kr. om måneden (årligt 668 kr. per m 2 ). Til boligerne hører også et fælleshus, som både kan benyttes af beboernes gæster til overnatning samt til fælles aktiviteter 31. Indtrykket er, at de er meget velfungerende, at der er venteliste, og at de ikke er præget af tomgang. De er rigtig fine og har fælleshus ( ) De er altid fyldt op. De har en god størrelse til boligerne ( ) [Det er] helt genialt lavet Jeg tror sådan noget er fremtiden. Ældre er mere aktive nu end tidligere ( ) De skal alt muligt og har behov for fællesskab. ( ) Alle har behov for at være i et fællesskab. Det er er bare mine tanker. Jeg kan se, at de boliger er altid fyldt op Sygeplejen Tendens til at flytte i mere eller mindre definerede seniorboliger er medvirkende til at påvirke efterspørgslen på kommunale ældreboliger. Afhængig af beliggenheden kan påvirkningen ske i flere retninger. Får man skabt et attraktivt område at bo i som ældre borger kan det øge efterspørgslen generelt set i byen, fordi man skaber en ældrevenlig by. Det kan dog også mindske efterspørgslen på de kommunale ældreboliger i nærområdet, hvis seniorbofællesskabet opleves som mere eftertragtet. Det er vigtigt at huske, at målgruppen for de to boligtyper er forskellige. Selvom seniorboligerne og ældreboliger begge er vedligeholdelsesfri og ældrevenlige, kræver det ikke et forringet helbred at bo i seniorbofællesskab. En seniorbolig anvises ikke af kommunen, men er en boform, som borgerne selv vælger, og hvor de ofte har overskud til at bidrage til fællesskabet. I seniorbofællesskaber er fokus på et aktivt socialt liv beboerne imellem. Og dette kan være med til at styrke helbredet hos de ældre borgere. Undersøgelser peger på, at ensomhed er den største udfordring for ældre, og at bofællesskaber koster samfundet færre penge per beboer end andre boformer af netop denne årsag 32. Det reducerer også de offentlige serviceudgifter, blandt andet idet de ældre med behov for hjælp i hjemmet samles geografisk samtidig med, at de også har større mulighed for at bistå hinanden med nogle typer opgaver i hjemmet 33. Analyser peger også på, at 30 Rent praktisk er det en anden afdeling i Lejerbo, der står for seniorbofællesskaberne, end dem, der står for de kommunale ældrecentre i Rebild kommune Realdania 2016: Boformer og livskvalitet for ældre medborgere 17

18 selvom beboere i seniorbofællesskaber har dårligere helbred og oftere bor alene end ældre i eget hjem, har de en generelt høj oplevelse af livskvalitet 34. Selvom seniorbofællesskabet i Terndrup er en succes, peger en lokal ekspert også på, at man i Nordjylland er lidt mere privat, og søger fællesskab på en anden måde. Andre studier viser også, at seniorbofællesskaber i mindre byer ikke oplever den samme efterspørgsel som i de større byer, men at efterspørgslen generelt er stigende 35. Det kan således være relevant, at Rebild og landets øvrige kommuner indarbejder forskellige former for seniorboliger i deres planstrategier og kommuneplaner. Det der er udfordringen for os det er i Nordjylland. Den gængse ting er, at man er lidt mere sin egen ( ) Det kunne jeg sagtens se i Skørping kanten. Der har du kundegrundlaget og overrepræsentation af universitetsmennesker At bygge eller bane vej for seniorbofællesskaber er en kommunal planlægningsopgave, hvor Rebild kommune eventuelt kan facilitere dialogen mellem borgere, boligselskaber og private aktører og udpege relevante arealer eller foreslå omdannelse af eksisterende boliger. 4.7 Aflastningsplader, rehabiliteringspladser og akutpladser Rebild Kommune råder over 16 aflastningsstuer fordelt på kommunes ældrecentre. Derudover råder kommunen over en række rehabiliterings- og akutpladser. På kommunens hjemmeside fremgår det, at Regionen overdrager i stigende grad opgaver til kommunen, som skal løse nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver. Der sker også en markant omlægning fra stationær til ambulant behandling på sygehusene, hvilket betyder, at kommunerne i større og større omfang skal løse sundhedsopgaver. 36 På grund af det stigende plejebehov blandt beboerne samtidig med en stigende overdragelse af før regionale opgaver til kommunen, opleves det, at de forskellige behov for midlertidige pladser med tilhørende kompetence blandt medarbejderne, er stigende. Det kræver, at man opruster både med hensyn til kapacitet og tilrettelæggelse af kompetencer. Vi får behov for nogle boliger, hvor vi kan varetage patienter i en anden målgruppe end tidligere. De er meget mere behandlingskrævende end tidligere Sygeplejen Der påpeges et umiddelbart behov for boliger, hvor det er muligt at varetage patienter, der er mere plejekrævende end tidligere. Samtidig er der et ønske om 34 Realdania 2016: Boformer og livskvalitet for ældre medborgere 35 Ibid

19 at samle de midlertidige boliger, så de ikke længere er fordelt på ældrecentrene, men samles, så det også bliver muligt at samle de rette faglige kompetencer omkring dem. At samle de midlertidige boliger gør, at alle kan få glæde af de samme sygeplejersker, der har den rette baggrund til at behandle og tage sig af borgerne, der har behovet. En idé kunne være at samle midlertidige boliger (akut, afklaring, aflastning), så de ikke skal være på ældrecentrerene ( ) Det akutte og den afklarende fase kræver noget særligt, det kan en kommune ikke stille til rådighed alle steder Sygeplejen Det foreslås af flere lokale eksperter, at de midlertidige pladser samles omkring Skørping, fordi sygeplejen i dag holder til her. Derudover har denne type pladser en midlertidig karakter, og derfor er en central placering i kommunen relevant. Det gælder især rehabilitering og akutpladser, hvor aflastningspladserne bedre kan integreres på ældrecentrene. Det kræver dog, at der er tilstrækkeligt rehabiliteringspladser og akutpladser, så ikke aflastningspladserne kommer til at skulle dække dette behov. Det [Skørping Ældrecenter] kunne også være godt til akutpladser, for sygeplejen kører ud fra Skørping og er forankret i Skørping. Akutpladserne skal være en del af sygeplejen. Det kunne være perfekt, hvis nogle af boligerne kunne bruges til akutpladser og afklaringspladser. Så ville sygeplejen være der omkring og have den faglighed til at passe borgerne Sygeplejen Det påpeges, at beboere i aflastning kan have glæde af samværet med andre beboere. Det betyder, at aflastningsboliger alt afhængig af hvilken type aflastning, der er tale om samt borgerens tilstand bedre kan placeres på ældrecentrene. Det ville ikke være så godt for beboerne i aflastning [at være samlet på et center kun med midlertidige pladser]. Når man kommer i aflastning, er der en årsag. Man kan ikke være i eget hjem. Man kan godt over tid have brug for samvær med andre beboere, og det er ikke sikkert, at øvrige beboere i aflastning er på samme niveau Et ældrecenter kan være opført med udgangspunkt i forskellig lovgivning, som påvirker mulighederne for at udvikle aflastningspladser. En lokal ekspert påpeger, at det ikke er muligt at anvende ét center udelukkende til aflastning, fordi det er opført med støtte fra staten netop fordi det skulle anvendes til permanent beboelse. Der kan være risiko for, at man skal tilbagebetale støtten for at kunne omdanne et center til midlertidige pladser og fjerne den permanente beboelse. 19

20 Man kan bare ikke sige vi har et helt center som aflastning ( ) Fordi når du opfører almennyttig bolig, betaler beboerne ikke hele byggeudgiften, du får tilskud fra staten På nogle punkter opleves det, at plejeboliger og ældrecentrene i praksis kan komme til at få karakter af hospice, fordi der ofte ikke er plads på et hospice. Det betyder, at man kan risikere at blive placeret på et ældrecenter, hvor man burde have været på hospice. En af de lokale eksperter udtaler, at det kan opleves som uværdigt at komme på et ældrecenter, hvis man reelt set burde have været på hospice. Man kan på denne baggrund overveje, om man i nogle sammenhænge kan lade sig inspirere af elementer og indretning af hospice for at kunne tilbyde de rette omgivelser til denne del af målgruppen for plejeboliger. 5 Stand, beliggenhed og prioritering Der er forskel på de forskellige ældrecentres ejerforhold og administrationsforhold. Syv af centrene ejes af kommunen, og administreres af Lejerbo. De resterende ældrecentre ejes og administreres af Nordjylland og Støvring, hvorfor kommunens bygningskonstruktør ikke er ligeså nært involveret i at vedligeholde på disse centre. For at komme helt tæt på standen og foretage en endelig prioritering, der tager højde for alle detaljerne på alle ældrecentrene, kræves en detaljeret bygningsgennemgang af alle bygningerne med dette for øje, hvilket Rebild Kommune ikke på nuværende tidspunkt ligger inde med. Energimærkninger forventes opdateret i 2018 Ældrecentrene har alle fået udarbejdet energimærkninger i Kommunen forventes at gennemføre et udbud af energimærker til kommunens bygninger i Før de foreligger for ældrecentrene, er det vanskeligt at skabe overblikket over, hvor der er det største potentiale for at optimere centrenes energiforbrug, og hvor der er de største energimæssige udfordringer i skrivende stund, hvilket også er en væsentlig faktor for at kunne prioritere mellem de forskellige centre. Som i så mange andre almene boliger har man et beboerdemokrati på ældrecentre, som skal godkende budgetter og prioriteringer. Den sagsbehandlingsgang gør, at man ikke kan agere fra dag til dag på større beslutninger, men at man er nødt til at planlægge større renoveringer eller forbedringer. Et ældrecenter er ligeledes en kompleks størrelse, fordi man arbejder med mange forskellige kategoriseringer af bygningen: Borgerens eget hjem, serviceareal og fællesareal samt den udvendige fælles klimaskærm. De forskellige zoner og kategoriseringer følger forskellige lovgivningsmæssige logikker og regler. Samtidig kan der være modsatsrettede interesser på spil mellem kommunen og ældrecenterlederne, da ældrecenterledere må formodes især at have fokus på indretning, arbejdsmiljø for de ansatte og beboernes tilfredshed med deres boliger, hvor udlejer og kommunen også har en stor interesse i selve bygningen, herunder standen og økonomien, hvilket ældrecenterlederne selvfølgelig også har en vis interesse i. Når man skal prioritere budgetterne, kan der være forskellige, divergerende holdninger til, hvad der er det vigtigste. 20