Åbent referat Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Borgmesterkontoret

Transkript

1 Åbent referat Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Borgmesterkontoret Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 13:00 Mødet afsluttet: kl Mødested: Mødelokale 122, 1. sal Hjørring Rådhus Fraværende: Henrik Jørgensen Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Forelæggelse af status på multihus Tårshallen 2 2 Temadrøftelse: Udmøntning af budget Økonomirapport 3 for Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget, Tilskudsberegning for de selvejende haller Skalleruphallen som selvejende institution 11 6 Tilskud til talent- og eliteidræt Fastsættelse af kriterier mv. for Idrætsprisen Retningslinjer for tilskud til frivillige folkeoplysende foreninger for Udbud af forpagtning af cafeteriaet i Park Vendia, Vandhuset og Bagterp Hallen De mindre kulturinstitutioners årsregnskaber Tilslutning til ny regional kulturaftale: KulturKANten Ansøgning om frigivelse rådighedsbeløb til etablering af 2 nye fodboldbaner 38 i Højene 13 Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget - Orientering

2 Side P Forelæggelse af status på multihus Tårshallen Resumé Repræsentanter fra Tårs Hallen og Tårs-Ugilt Idrætsforening kommer og fremlægger status i forhold til udvidelse af Tårshallen. Projektet er i flere omgange blevet bearbejdet for at få omfang, indhold og økonomi (anlæg og drift) til at hænge sammen. Det er aftalt, at repræsentanterne fremlægger status forud for formel politisk behandling af projektet. Punktet er berammet til kl Chefen for By, Kultur og Erhverv indstiller, at Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget tager den fremlagte status til efterretning. Beslutning Repræsentanter fra Tårshallen og fra Tårs-Ugilt Idrætsforening fremlagde status på deres arbejde med udvidelse af Tårshallen (oplæg vedlagt som bilag til referatet). Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget drøftede det fremlagte materiale, og bad om forvaltningen får belyst følgende punkter: Sammenligning med beslutningsgrundlag for udbygning af Tornbyhallen. Beskrivelse af ændringer i aktivitetstimer og tidligere beslutninger i forhold til svømmehal mv. Konsekvenser i forhold til haltilskudsmodellen. Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget vil derudover gerne, at Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalgets tidsplan for budgetudmøntning beskrives. Henrik Jørgensen deltog ikke i mødet.

3 Side Ø Temadrøftelse: Udmøntning af budget Resumé Der lægges på mødet op til en temadrøftelse om udmøntning af budget Sagsfremstilling Med udgangspunkt i budgetaftalen lægges der på mødet op til en temadrøftelse om udmøntning af de ændringer, der er besluttet med vedtagelsen af budget På mødet fremlægges ændringerne som følge af budgetvedtagelsen for alle serviceområder. Der fremlægges samtidig forslag til håndtering af de enkelte ændringer i budgetaftalen, så udvalget kender og kan tage stilling til tidshorisonter og målretning af de initiativer, der skal sættes i gang for at udmønte budgettet. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Økonomi Ingen bemærkninger. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger.

4 Bilag Ingen. Side 4. Chefen for By, Kultur og Erhverv indstiller, at Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget drøfter forvaltningens oplæg til budgetudmøntninger. Beslutning Status på udmøntning af budget blev drøftet og taget til efterretning. Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget er enig i den fremlagte tilgang til udmøntningerne. Henrik Jørgensen deltog ikke i mødet.

5 Side Ø Økonomirapport 3 for Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget, 2016 Resumé Der er udarbejdet Økonomirapport 3 for Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område. Økonomirapporten er opgjort med forbrug pr. 30. september 2016 og udviser et forventet regnskab på 95,532 mio. kr. og dermed et forventet mindre forbrug på 0,692 mio. kr. på udvalgets område. Økonomirapporten foreligger til drøftelse og stillingtagen i Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget. Sagsfremstilling Økonomirapport 3 er udarbejdet ud fra, at det med principperne for økonomistyring er fastlagt, at der skal fremlægges økonomiopfølgning, der viser forbruget pr. 30. september Økonomirapport 3 er beskrevet i det vedlagte bilag 1. Status er, at der forventes et samlet regnskab på ca. 95,532 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 96,224 mio. kr. Forskydningerne fra økonomirapport 2, hvor der var et forventet merforbrug på ca. 1,200 mio. kr., til det forventede mindre forbrug på 0,692 mio. kr. ved økonomirapport 3 er begrundet i, at foreningsregnskaberne er opgjort på folkeoplysningsområdet, og der er derudover opgjort teaterrefusion. Det bemærkes, at der fortsat arbejdes med handleplan for halområdet med henblik på at få realiseret de driftsændringer og besparelser, der er inden for Hjørring Hallernes område. Der henvises til bilag 1 for opgørelse af status på de forskellige serviceområder samt en uddybning af handleplan for halområdet. Anlæg Korrigeret anlægsbudget: Forventet regnskab: Forventet afvigelse: 8,276 mio. kr. 3,294 mio. kr. - 4,982 mio. kr. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Principper for økonomistyring i.

6 Økonomi Ingen bemærkninger, der henvises til sagsfremstillingen. Side 6. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag 1. Økonomirapport 3 for Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget, Cashflow for Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget, pr. 30. september Chefen for By, Kultur og Erhverv indstiller, at Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget drøfter og tager stilling til økonomirapporten. Beslutning Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget drøftede økonomirapporten og tog den til efterretning. På Folkeoplysningsområdet skal der indarbejdes udbetaling af aktivitetstilskud på op til 1 kr. pr. point. Henrik Jørgensen deltog ikke i mødet.

7 Side Ø Tilskudsberegning for de selvejende haller 2017 Resumé Fritids-, Kultur og Bosætningsudvalget skal tage stilling til, om der skal ændres praksis i forhold til nuværende praksis, for beregningen af driftstilskud til de selvejende haller. Sagsfremstilling Punktet genoptages efter møde med de selvejende haller. På mødet med de selvejende haller blev behovet for efterregulering ved beregning af tilskud ud fra budget drøftet. Det anbefales på baggrund af drøftelsen, at den nuværende praksis fastholdes for at undgå ekstra administrative opgaver både i hallerne og i forvaltningen. Der er foretaget rettelser i bilag og tilskudsberegning ift. Sindalhallerne, da der ved en fejl ikke var medtaget udgifter vedr. Lendumhallen i den version, der blev fremlagt 31. oktober GENOPTAGET PUNKT Fritids-, Kultur og Bosætningsudvalget skal tage stilling til, om der skal ændres praksis i forhold til nuværende praksis, for beregningen af driftstilskud til de selvejende haller. Nuværende praksis i forhold til beregning af driftstilskud for 2017 De selvejende haller indberetter hallens nettoudgifter til lån og nettoudgifter til forbrug ud fra regnskabsåret Det er således regnskabstallene fra 2015, der ligger til grund for det driftstilskud der beregnes for Forslag til ny praksis for beregning af driftstilskud for 2017 og fremad På dialogmøde med de selvejende haller i foråret 2016, var der enighed om, at hallerne i forbindelse med deres indberetning for regnskabsåret 2015 også indberettede budgettal for 2016 og 2017.

8 De indberettede budgettal for 2017 er ligeledes nettoudgifter til lån og forbrug, som i den nuværende praksis. Side 8. Den følgende tabel viser tilskudsberegning i henhold til nuværende praksis og i henhold til forslag til ny praksis med udgangspunkt i de indberettede budgettal for Beregning ud fra Beregning ud fra regnskabstal 2015 budgettal 2017 Forskel Hirtshals Idrætscenter Løkken Idrætscenter Sindalhallerne Idrætscenter Vendsyssel Tårshallen - Note Stendyssehallen Tannisbugthallen Tornbyhallen - Note Astrup Sønderskov - Note Vrejlev Hæstrup - Note Driftstilskud Budget Rådighedsbeløb Note 1 Tårshallens øgede driftstilskud er i henhold til energibesparende tiltag, øgede driftsudgifter i forbindelse med flytning af fodboldaktiviteterne fra stadion til Tårshallen. Der er ligeledes taget forbehold for øgede driftsudgifter ved drift af den nyrenoverede svømmesal, der lever op til fremtidens krav om vandkvalitet og energirigtige løsninger. Note 2 Tornbyhallen skal fra 2017 have udbetalt 0,400 mio. kr i årligt driftstilskud i henhold til de vedtagne beslutninger omkring udbygningsprojektet. Dette uanset beregningsmodel.

9 Note 3 Astrup Sønderskovhallens forhøjede driftstilskud er i forhold til højere budgetterede forbrugsudgifter i Dette skal afklares nærmere med Astrup Sønderskovhallen. Side 9. Note 4 Vrejlev Hæstruphallens mindre driftstilskud skyldes, at en låneydelse er bortfaldet i I nuværende praksis vil de således få 85 % af låneudgiften, og ved ny praksis vil der ikke blive ydet 85% lånetilskud til en låneydelse, som Vrejlev Hæstruphallen ikke har udgifter til fra 2016 og frem. Administrationen anbefaler, at tilskudsberegningen tager udgangspunkt i de indberettede budgettal for det fremadrettede driftsår. Såfremt det samlede rådighedsbeløb ikke kan dække den samlede budget indberetning, vil det således være muligt at være forberedt på dette. Der anbefales også, at administrationen bemyndiges til at udarbejde retningslinjer, således der kan foretages en efterregulering i forhold til eventuelle afvigelser mellem budgettal og regnskabstal, i forhold til det udbetalte driftstilskud i det forudgående regnskabsår. Indberetninger og driftsregnskaberne for 2017 vil foreligge maj-juni 2018, og det anbefales at der lægges en reguleringsmulighed ind i forhold til regnskabsåret 2017 ved udbetaling af 2. rate medio august Lovgrundlag Kommunalfuldmagten. Økonomi Det er en forudsætning, at driftstilskud kan afregnes inden for de budgetterede rammebeløb, og såfremt dette ikke er tilfældet, skal der ske en reduktion i de beregnede driftstilskud. Budgetrammerne ser således ud i overslagsårene i henhold til Budget : 10,811 mio. kr. 2018: 10,359 mio. kr. 2019: 10,359 mio. kr. 2020: 10,359 mio. kr. Der henledes opmærksomhed på, at der vil være en reduktion på rammebeløbet på 0,452 mio. kr. fra 2018 og frem.

10 Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Side 10. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag 1. Tilskudsberegning budgettal selvejende haller. 2. Tilskudsberegning regnskabstal selvejende haller. Chefen for By, Kultur og Erhverv indstiller, at Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget beslutter, at tilskudsberegningerne tager udgangspunkt i de selvejende hallers budgettal for det fremadrettede driftsår, og den budgetramme der er afsat i s budget til driftstilskud til de selvejende haller i det pågældende år, og at Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget bemyndiger administrationen til at udarbejde retningslinjer for udbetaling af driftstilskud, og med mulighed for regulering i forbindelse med udbetaling af 2. rate medio august. Historik Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget , 31. oktober 2016: Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget genoptager punktet på udvalgsmøde 14. november 2016, hvor der har været gennemført møde med de selvejende haller. Henrik Jørgensen og Claus Mørkbak Højrup deltog ikke i mødet. Beslutning Nuværende praksis med tilskudsberegning ud fra regnskaber fastholdes for at undgå efterreguleringer i løbet af året. Henrik Jørgensen deltog ikke i mødet.

11 Side Ø Skalleruphallen som selvejende institution Resumé Den selvejende institution Skallerup Hallen ønsker at få overdraget den kommunale hal "Skalleruphallen" og omdanne den til en selvejende institution fra 1. januar Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget skal tage stilling til, om det vil anbefale Byrådet at overdrage Skalleruphallen til den selvejende institution Skallerup Hallen. Sagsfremstilling Der har igennem det seneste år været dialog mellem og en arbejdsgruppe af frivillige ildsjæle fra foreningerne i lokalområdet, der ønsker at få overdraget den kommunalt drevne hal Skalleruphallen og drive Skallerup Hallen som en selvejende institution. Arbejdsgruppen har etableret en ny organisation til at drive hallen og fremfører, at de ønsker at overtage hallen med henblik på at sikre gode rammer til idræts-, fritids- og kulturaktiviteter. Med den beskrevne organisering (jf. bilag 2-4) og et formål, der beskrives som "Institutionen har til formål at drive hallen i Skallerupområdet (Lønstrup- Vennebjerg-Sønderlev) til brug for idræt, skole, daginstitutioner, ungdomsarbejde, møder, kultur og i øvrigt være samlingssted for områdets folkeoplysende foreninger, interessegrupper m.m." anmoder den selvejende institution Skallerup Hallen om at få overdraget Skalleruphallen, Villerupvej 120, Hjørring, samt følgende arealer, matr. nr. 1g Villerup Hgd, Skallerup på m² og matr. nr. 1p Villerup Hgd, Skallerup på m² (Bilag 1). Skalleruphallen er opført i 1973 og har et bebygget areal på m². Bygningsmassen er vurderet i s EXIT-katalog som en bygning i middelmådig stand. Den er energimærket C. Der er i 2016 foretaget energioptimerende tiltag med henblik på at nedbringe drifts- og forbrugsudgifter på ejendommen.

12 Med udgangspunkt i, at der i en årrække er arbejdet ud fra tankerne om samling og sammenhold, hvor samling af aktiviteter og udvikling og bevarelse af samlingssteder i lokalsamfundene, er høj prioriteret i, er det administrationens vurdering, at overdragelse af Skalleruphallen til den nye selvejende institution vil være i tråd med den strategiske retning omkring samling og sammenhold, herunder særligt lokalområdernes medejerskab til faciliteter og aktiviteter i lokalområderne. Side 12. Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget skal ud fra ovenstående, og de tilhørende bilag, tage stilling til, om det vil anbefale Byrådet, at Skalleruphallen overdrages til den selvejende institution Skallerup Hallen. Det anbefales, at der ved en eventuel overdragelse af ejendommen til den Selvejende institution Skallerup Hallen, indsættes en rådighedsindskrænkning i form af en tilbagekøbsret, og at overdragelsen kan ske for 1 kr. uden forudgående udbud. Lovgrundlag Kommunalfuldmagten. Bek. nr. 799 af 24. juni 2011 "Bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme", 2. stk. 2. nr. 6.: Salg af kommunal ejendom kan i udgangspunktet ikke ske uden forudgående offentligt udbud. Det aktuelle salg er undtaget denne bestemmelse, da offentligt udbud kan undlades ved "en kommunes henholdsvis en regions salg til institutioner m.v., som kommunen henholdsvis regionen lovligt kan yde anlægsstøtte til". Økonomi Den kommunale nettoudgift til drift af Skalleruphallen er i budget 2017 på 0,443 mio. kr. Ved overdragelse af Skalleruphallen til den selvejende institution Skallerup Hallen omlægges budgettet, så der fremadrettet gives støtte til den selvejende institution via haltilskudsmodellen og via lokaletilskud til aktiviteter i Skallerup Hallen. Dette betyder, at budgetrammen omplaceres dels til folkeoplysningsområdet til dækning af nye udgifter til lokaletilskud (forventeligt ca. 0,240 mio. kr.) og til driftstilskudskonto til selvejende haller/haltilskudsmodellen (forventeligt ca. 0,185 mio. kr.).

13 De skønsmæssige omplaceringer er vurderet ud fra det kendte niveau for folkeoplysende aktiviteter og beregningsprincipperne i haltilskudsmodellen. Side 13. Endelig opgørelse fastlægges i forbindelse med overdragelsen. Det er et vilkår for overdragelsen, at Skallerup Hallen samt foreninger, der bruger hallen, fremadrettet vil indgå i henholdsvis folkeoplysningsområdet og haltilskudsmodellen på lige vilkår med alle andre foreninger og institutioner. Dette betyder, at eventuelle ændringer på folkeoplysningsområdet og i haltilskudsmodellen også vil omfatte faciliteter og aktiviteter i Skallerup Hallen. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Det forventes, at der i forbindelse med overdragelse af Skalleruphallen fra Hjørring Kommune til den selvejende institutioner Skallerup Hallen vil blive gennemført forretningsoverdragelse af medarbejdere, der i dag er ansat i Skalleruphallen under Hjørring Hallerne. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag 1. Kort over det areal der ønskes overdraget sammen med Skalleruphallen. 2. Vedtægter Skallerup Hallen. 3. Brev vedr. overtagelse af Skalleruphallen. 4. Referat af stiftende generalforsamling i den selvejende institution Skallerup Hallen. Direktionen indstiller, at Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget tager stilling til, om det vil anbefale Byrådet at overdrage Skalleruphallen til den selvejende institution Skallerup Hallen, med rådighedsindskrænkninger, at administrationen i givet fald bemyndiges til at færdiggøre sagen med baggrund i de beskrevne vilkår, således Skalleruphallen omlægges til en selvejende institution, Skallerup Hallen pr. 1. januar 2017, og at der efterfølgende foretages budgetomplaceringer som beskrevet under økonomiafsnittet.

14 Beslutning Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget anbefaler, at indstillingerne godkendes. Side 14. Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget orienteres om de endelige aftaler, når overdragelsen er gennemført. Henrik Jørgensen deltog ikke i mødet.

15 Side Ø Tilskud til talent- og eliteidræt 2017 Resumé Med udgangspunkt i s Talent- og Eliteidrætspolitik, skal der tages stilling til udmøntningen af talent- og elitetilskud efter Byrådets budgetforlig vedr. budget Sagsfremstilling Byrådet godkendte 26. november 2015 s Talent- og Elitepolitik. Af politikken, som er målrettet alle folkeoplysende foreninger i, fremgår, at der fordeles et årligt tilskud til talent- og elitearbejdet i klubberne, såfremt at den pågældende idræt er en DIF godkendt idrætsgren. I forbindelse med budgetvedtagelse for er talent- og elitetilskuddet reduceret til 0,200 mio. kr., og kriterierne fremgår af politikken. I tilknytning til budgetforlig præciserede Byrådet, at talent- og elitestøtten målrettes foreninger, der ikke har tilknytning til organisationer med sponsoraftaler. Administrationen foreslår, at ansøgningsfristen for Talent- og Elitestøtte er 1. december 2016 med behandling i Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget 5. december 2016, og at foreningerne oplyses om ovennævnte præcisering. Lovgrundlag Eliteidrætsloven. Kommunalfuldmagten. Økonomi Ingen bemærkninger. Økonomien holdes inden for den budgetterede ramme.

16 Side 16. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag 1. Talent- og Elitepolitik. 2. Oversigt over Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets bevilling til talent og elitestøtte for Chefen for By, Kultur og Erhverv indstiller, at ansøgningsfristen sættes til 1. december 2016, og at kriterierne for Talent- og Elitepolitikken i øvrigt fastholdes. Beslutning Kriterierne fra talent- og elitepolitikken videreføres uændret, og ansøgningsfristen fastsættes til 1. december Det er vigtigt, at der annonceres bredt for at øge opmærksomheden om talentog elitepolitikken. Målgruppen afgrænses jf. budgetforliget. Henrik Jørgensen deltog ikke i mødet.

17 Side G Fastsættelse af kriterier mv. for Idrætsprisen 2016 Resumé Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget skal tage stilling til kriterier mv. for Idrætsprisen og andre priser inden for folkeoplysningsområdet. Sagsfremstilling har gennem mange år valgt at hædre kommunens mange udøvere og ledere i de folkeoplysende foreninger ved uddeling af en årlig idrætspris-/lederpris. Kriterierne har løbende været justeret. I 2015 blev kriterierne ændret, således at idrætslederprisen blev ændret til en foreningslederpris, der kan tildeles ledere i såvel idrætsforeninger og i andre folkeoplysende foreninger. Herudover blev der indført en Unglederpris, der uddeles til en ung leder. Som noget nyt blev der indført bestemmelser om nominering og nedsættelse af en jury. Folkeoplysningsudvalget har evalueret den gennemførte prisuddeling i 2016 og fremsender forslag til justeringer. Udgangspunktet er Nuværende form bibeholdes, idet der dog foretages en ændring i forhold til nominering, således at alle nominerede skal have en erkendtlighed. DGI kontaktes vedr. Unglederprisen. Kriterierne bibeholdes uændret, idet der dog sker en præcisering af kriterierne for modtagelse af prisen.

18 Forslag: (Tilføjelse markereret med kursiv skrift) Side 18. Idrætsprisen (Idrætspræstationer) Personen, holdet eller foreningen skal have 1. Vundet officielle danske eller jyske mesterskaber inden for Danmarks Idrætsforbunds specialforbund. 2. Sat officiel danmarksrekord inden for Dansk Idrætsforbunds specialforbund. 3. Vundet Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers officielle landsmesterskaber. 4. Vundet officielle danske eller jyske mesterskaber inden for andre idrætsorganisationer. Herudover er der mulighed for at belønne 5. Enkelte bemærkelsesværdige præstationer blandt idrætsudøverne. Her tænkes på idrætsydere, der har ydet en helt særlig præstation. Tilføjelse: Udgangspunktet er, at præstationen er højere end de præstationer, der belønnes efter den alm. idrætspris under pkt Denne kategori dækker fortrinsvist præstationer af international karakter. Prisen uddeles til personer, som via danske mesterskaber/-rekorder har kvalificeret sig til f.eks. officielle nordiske mesterskaber eller europamesterskaber - og fået medaljer ved det pågældende mesterskab. Folkeoplysningsudvalget/Fritids-, Kultur og Bosætningsudvalget foretager vurderingen, og har mulighed for efter en konkret vurdering at belønne øvrige særlige bemærkelsesværdige præstationer. Alle, der er medlem af en forening/klub godkendt i, kan komme i betragtning til idrætsprisen. Herudover er det et krav, at idrætsudøveren har repræsenteret ved præstationen. Foreninger og enkeltpersoner kan indsende forslag til kandidater. Indstillingen skal begrundes: Hvis indstillingen sker under henvisning til pkt. 1-4 (mesterskaber og rekorder), skal der i forbindelse med indstillingen foreligge dokumentation for kravet om, at det pågældende mesterskab/rekord er præsteret i den bedste række, inden for den pågældende idrætsaktivitet. Dokumentationen kan være et udklip fra en officiel resultatliste.

19 Foreningslederprisen Uddeles til en leder, der har ydet en særlig indsats i mere end 5 år. Prisen uddeles ikke længere kun til idrætsledere, men også til ledere i andre foreninger som f.eks. spejdere og ungdomsklubber. Side 19. Unglederprisen (i samarbejde med DGI og med Spar Nord som sponsor) Uddeles til en ung leder for gejst, gåpåmod og ansvar. Unglederprisen er målrettet unge mellem 13 og 17 år. Udvælgelse Idrætspris - Udvælgelse foretages af Folkeoplysningsudvalget/Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget. Enkelte bemærkelsesværdige præstationer - Udvælgelse sker på baggrund af kriterierne og på baggrund af en vurdering af Folkeoplysningsudvalget/Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget. Foreningslederprisen - Udvælgelse foretages af nedsat jury, der omfatter 2 personer fra Folkeoplysningsudvalget, 2 personer fra Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget samt tidligere års modtager. Unglederprisen - Udvælgelse foretages af nedsat jury, der omfatter DGI samt 2 personer fra Folkeoplysningsudvalget, 2 personer fra Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget samt tidligere års modtager. Nominering Der vil være flere nominerede til Foreningslederprisen og Unglederprisen. Det afsløres først umiddelbart før uddelingen, hvem juryen har udpeget til at modtage priserne. (Nominering til prisen for særligt bemærkelsesværdige præstationer slettes). Gave/erkendtlighed Alle - såvel modtagere af priser og nominerede til priserne modtager en gave og et diplom. (For vinderen af Unglederprisen er der en speciel gave fra DGI/Spar Nord Fonden). Arrangement Nuværende form med arrangement på Rådhuset bibeholdes som udgangspunkt.

20 Lovgrundlag Kommunalfuldmagten. Side 20. Økonomi Ingen bemærkninger. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag Ingen. Chefen for By, Kultur og Erhverv indstiller, at Folkeoplysningsudvalgets forslag godkendes. Beslutning Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget godkender Folkeoplysningsudvalgets forslag. Henrik Jørgensen deltog ikke i mødet.

21 Side P Retningslinjer for tilskud til frivillige folkeoplysende foreninger for 2017 Resumé Folkeoplysningsudvalget indstiller, at Byrådet godkender udkast til "Retningslinjerne for tilskud til aktiviteter i frivillige folkeoplysende foreninger" for Sagsfremstilling Retningslinjerne for tilskud støtter op om Fritids- og Kulturpolitikken, hvoraf det fremgår, at involvering i og brug af fritidsaktiviteter er meget vigtige for sammenhængskraften i kommunen og for den lokale tilknytning. Det fremgår, at der skal værnes om de aktive frivillige, og at incitamenterne til at engagere sig som ildsjæl skal styrkes. Der skal være en tæt dialog, hvis der sker ændringer i foreningslivets rammer og faciliteterne. For at fastholde de frivillige skal der arbejdes på en forenkling og entydige retningslinjer for de administrative opgaver, der pålægges foreningslivet. Retningslinjerne er udarbejdet med udgangspunkt i Folkeoplysningspolitikken, hvoraf det fremgår, at det skal sikres, at borgerne har mulighed for at engagere sig i en bred vifte af mange og forskelligartede idræts og aktivitetstilbud, således at flest mulig får glæde af de værdier og kvaliteter, som de folkeoplysende aktiviteter har at byde på. Folkeoplysningsudvalget fremsender forslag til revideret tilskudsmodel for tildeling af tilskud til frivillige folkeoplysende foreninger for Tilskudsmodellen omfatter: Aktiviteter i frivillige folkeoplysende foreninger, som f.eks. idræt, spejder, ungdomsklubber og hobbyforeninger. Der ydes: Aktivitetstilskud, kursustilskud og kørselstilskud. Lokaletilskud (hallejetilskud og tilskud til øvrige lokaler). Ved godkendelse af en frivillig folkeoplysende forening får foreningen som udgangspunkt mulighed for at få stillet offentlige lokaler til rådighed, hvis der kan anvises egnede og ledige lokaler.

22 Side 22. Stillingtagen til lokaletilskud kræver, at foreningen indsender en konkret ansøgning. Som det fremgår af retningslinjerne skal egnede kommunale lokaler anvises frem for private lejemål. Dette skal ske under hensyntagen til, at aktiviteterne skal ligge i det område, hvor foreningen hører hjemme. Foreningen har med godkendelsen mulighed for at søge om aktivitetstilskud efter de gældende retningslinjer. Efter reglerne i Folkeoplysningsloven skal 35, stk. 2-udvalget (i : Folkeoplysningsudvalget) inddrages i alle sammenhænge af generel betydning forud for vedtagelsen af kommunens regler for tilskud til den folkeoplysende virksomhed. Det har dog gennem en årrække været praksis, at Folkeoplysningsudvalget udarbejder forslag til retningslinjer til endelig godkendelse i Byrådet. Det har desuden været praksis, at Retningslinjerne godkendes for 1 år. Formål med revideringen: Forbedring af foreningernes økonomiske vilkår ved etablering af tilbud til børn og unge med særlige behov. Tilpasning og omlægninger, så nye foreninger og aktiviteter kan optages på lige fod med eksisterende foreninger. Målretning af tilskud, så de opretholdes, hvor der er aktivitet - og udfases, hvor aktivitetsniveauet er faldet. Fleksible muligheder for igangsættelse af aktiviteter, når ønsker om nye aktiviteter opstår. Tydeliggørelse af regler med henblik på at lette foreningernes tilskudsindberetning. Forbedring af muligheden for budgetstyringen for området. Herudover er der i forslag til retningslinjerne indarbejdet Redaktionelle ændringer med henblik på at tydeliggøre retningslinjerne. Takstændringer som følge af Byrådets vedtagelse af takstblad for 2017 og takstændringer iht. Folkeoplysningsbekendtgørelsen 13.

23 På baggrund af ovennævnte formål foreslås, at der foretages følgende ændringer i retningslinjerne for 2017: Side Tilskud til børn og unge med særlige behov Der foreslås indført særligt tilskud til børn og unge med særlige behov. Forslag: Der afsættes en pulje til foreninger, der etablerer tilbud til børn og unge med særlige behov. Puljen kan søges, hvis den enkelte forening skal anvende ekstraordinære driftsmidler til at gennemføre aktiviteten på f.eks. særlige hold eller som følge af inklusionsindsats - f.eks. forøgede udgifter til halleje som følge af små hold eller ekstra ressourcer til ledere og instruktører i forbindelse med inklusion. Efter Folkeoplysningslovens 33, stk. 2, skal det sikres, at der ydes tilskud efter objektive kriterier, der giver lige tilskudsvilkår for anvisning af lokale til virksomhed med samme funktion og indhold. Der skal dog tages særlige hensyn til aktiviteter for børn og unge med særlige behov. På fællesmøde mellem Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget og Folkeoplysningsudvalget 25. januar 2016 blev det besluttet, at der skal arbejdes videre med at sikre bedre økonomiske vilkår for børn og unge med særlige behov. Finansieringen af merudgifter forudsættes afholdt inden for det samlede budget for tilskud til det frivillige foreningsarbejde. 2. Frister Der er følgende frister: 15. oktober (budgetskemaer for det kommende kalenderår). 15. marts (regnskabsskemaer for det foregående kalenderår samt foreningsregnskab) Det foreslås, at der tilføjes yderligere en frist 1. september, hvor 1) Eksisterende foreninger får mulighed for at søge om forhøjelse af det budgetterede medlemstal med henblik på forhøjet aktivitetstilskud, og forhøjelse af budgetterede udgifter/timetal til halleje og øvrige lokaler med henblik på forhøjelse af lokaletilskuddet.

24 Ansøgningen skal begrundes i, at foreningen har igangsat eller planlægger at igangsætte nye aktiviteter (som ikke var planlagt ved indsendelse af budgetmaterialet ved fristen 15. oktober året før). Side 24. 2) Nye foreninger får mulighed for at søge om aktivitetstilskud og lokaletilskud til nye aktiviteter. Fristen kan være med til at bane vejen for udvikling i foreningerne og optimal udnyttelse af ressourcerne. Aktiviteterne kan ændre sig på to måder: Enten ved at en eksisterende forening tager nye aktiviteter op og organiserer sig på en ny måde, eller også ved, at der opstår nye foreninger, som gør tingene anderledes end de eksisterende. Finansieringen af merudgifter forudsættes afholdt af ikke-udnyttede midler, som fremkommer ved den endelige regnskabsopgørelse på baggrund af alle foreningernes indsendte regnskabsmateriale 15. marts for det foregående regnskabsår. 3. Medlemstal Reglerne for opgørelse af medlemmer uddybes. I retningslinjerne for tilskud fremgår, at medlemstallet opgøres således: Antal aktive kontingentbetalende medlemmer opgjort pr. 31. december i kalenderåret (opdeles på medlemmer under 25 år og medlemmer over 25 år på skæringsdatoen 31. december). En forening kan have medlemmer i flere forskellige aktivitetsgrene (f.eks. fodbold, håndbold og badminton). Hvis tilskudsreglerne i øvrigt er opfyldt, gives tilskud til medlemmets deltagelse i både fodbold, håndbold og badminton). Et medlem, der spiller f.eks. indefodbold og udefodbold, indgår kun i idrætsaktiviteten fodbold. Det samme gør sig gældende for alle andre områder, hvor der er flere forskellige aktiviteter inden for samme idrætsgren. Med idræt forstås i denne sammenhæng idrætsgrene, der er godkendt under Danmarks Idræts Forbund (Det er dog ikke forudsætning for kommunalt tilskud, at foreningen er medlem af Danmarks Idræts Forbund). Hvis foreningen har en aktivitet, hvor nogle af medlemmerne indgår i en af tilskudskategorierne og andre medlemmer i en anden kategori, kan foreningen søge Folkeoplysningsudvalget om tilladelse til at opdele medlemmerne i to eller flere tilskudskategorier.

25 Folkeoplysningsudvalget kan i enkelte tilfælde fravige beregningsmodellen, hvor særlige forhold taler derfor, f.eks. ved nye foreninger samt til personer med særlige behov. Side 25. Der ydes aktivitetstilskud, hvis der er min. 20 aktivitetsgange pr. år. Det foreslås, at der tilføjes følgende vejledning til opgørelse af medlemstal: Aktive medlemmer er medlemmer, der selvstændigt har indmeldt sig i foreningen og har deltaget i aktiviteterne og betalt kontingent for aktivt medlemskab i minimum tre måneder. Kontingentet skal som minimum give det aktive medlem følgende rettigheder: - Ret til adgang/deltagelse i foreningens folkeoplysende aktiviteter - Fulde demokratiske rettigheder, herunder stemmeret og valgbarhed. (Medlemmer, som eksempelvis på grund af alder (under eksempelvis 14 år), ikke har stemmeret, skal medtages i registreringen, hvis de i øvrigt betaler aktivt kontingent og opfylder de øvrige betingelser for aktivt medlemskab ). Æresmedlemmer, bestyrelsesmedlemmer, trænere med flere, som har frikontingent, tælles også med som aktive medlemmer (hvis de deltager i aktiviteterne). Tilføjelsen svarer i hovedtræk til reglerne for opgørelse af medlemmer i CFR (CFR - Centralt ForeningsRegister er en portal til registrering af foreningers medlemstal. Portalen er udviklet og drevet af de tre idrætsorganisationer DIF, DGI og Firmaidrætten i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd). Der er dog lavet tilføjelse om, at definitionen af aktive medlemmer er "medlemmer, der deltager i aktiviteten".

26 Side Takster Ændres i h.t. Byrådets takstblad for hhv. svømmehaller, idrætshaller, træningssale og gymnastiksale. Ændres i h.t. Folkeoplysningsbekendtgørelsens bestemmelse vedr. takster for øvrige lokaler (fremskrivning fra 2016 til 2017 på 2 %). Ændringerne i forhold til eksisterende retningslinjer er markeret med gult i "Udkastet til retningslinjer for tilskud til aktiviteter i frivillige folkeoplysende foreninger". Lovgrundlag Folkeoplysningsloven, herunder bl.a. 11, stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal vedtage en tilskudsmodel ud fra lokale forhold. Grundlaget for beregningen af tilskudstilsagnet skal fremgå af modellen. Folkeoplysningsloven, herunder bl.a. kapitel 5 i loven, der omhandler det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde. Økonomi Udgifter skal afholde af den samlede ramme for folkeoplysningsområdet. For 2017 er budgettet for tilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde nedsat med 0,250 mio. kr. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Fritidsaktiviteterne har en væsentlig indflydelse på folkesundheden.

27 Side 27. Bilag 1. Udkast til retningslinjer for tilskud til frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Fritids- og Kulturpolitik. 3. Folkeoplysningspolitik. 4. Handlemuligheder på folkeoplysningsområdet. Direktionen indstiller, at Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget anbefaler at Byrådet godkender de foreslåede ændringer. Beslutning Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget anbefaler, at retningslinjerne godkendes. Udvalget lægger samtidig vægt på, at der informeres bredt om de forskellige puljer og delordninger. Henrik Jørgensen deltog ikke i mødet.

28 Side Ø Udbud af forpagtning af cafeteriaet i Park Vendia, Vandhuset og Bagterp Hallen Resumé Der er udarbejdet materiale om udbud af forpagtning af cafeteriadriften i Park Vendia, Vandhuset samt Bagterp Hallen. Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget skal tage stilling til, om det vil godkende udbudsprocessen og udbudsvilkårene for de 3 cafeteriaer. Sagsfremstilling Der er udarbejdet materiale om udbud af forpagtning af cafeteriaerne i Park Vendia, Vandhuset samt Bagterp Hallen. Materialet er udarbejdet med udgangspunkt i Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets beslutning om, at cafeteriafunktionerne i Hjørring Hallerne skal konkurrenceudsættes med henblik på bortforpagtning. Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget besluttede 3. oktober 2016 at tilrettelægge udbudsprocessen således, at Højene Hallens cafeteria skulle udbydes først, hvorefter de resterende cafeteriafunktioner udbydes samlet. Idet der allerede findes en foreningsbåret forpagtningsaftale ved cafeteriaerne i Lundergård Hallen og Bjergby Hallen, bliver disse imidlertid ikke udbudt på nuværende tidspunkt. Således fremsendes nu materiale vedrørende: Park Vendias cafeteria. Vandhusets cafeteria. Bagterp Hallens cafeteria. Der laves et samlet udbud, men der afgives bud på cafeteriaerne enkeltvis. Den enkelte tilbudsgiver har således mulighed for at byde på ét eller flere cafeteriafunktioner. Ved vurderingen af, hvem der skal indgås forpagtningsaftale med, foretages en vurdering af cafeteriaerne enkeltvis, hvormed det ikke kan forsikres, at den enkelte tilbudsgiver vinder forpagtningsaftalen på alle de cafeteriaer der afgives tilbud på.

29 Udbudsbetingelserne er ens for de 3 cafeteriaer. Til forskel for udbuddet for Højene Hallen, er der foretaget følgende justeringer: Tilbudsgivers overvejelser om indretning af virksomheden ud fra et socialøkonomisk perspektiv indgår i vurderingen af den fremtidige forpagter. Der stilles ikke krav om, at virksomheden drives ud fra et socialøkonomisk perspektiv, men i forbindelse med udvælgelsen vil det indgå som et parameter, hvor det vægter positivt, hvorvidt og i hvor høj grad forpagter indretter sin virksomhed ud fra et socialøkonomisk perspektiv. Forholdet vil imidlertid indgå som ét ud af flere parametre, hvorfor dette hensyn ikke vil stå alene, og det kan således ikke sikres, at der indgås aftale med en tilbudsgiver, der har indrettet sin virksomhed ud fra et socialøkonomisk perspektiv. Forpagteren har ikke eksklusiv ret til at levere mad og drikkevarer uden for det forpagtede område. Ved arrangementer og aktiviteter, der afholdes i hallens øvrige lokaler og områder, kan hallens brugere således vælge anden madleverandør end forpagteren. I relation til Danacup-ugen betyder det konkret, at forpagteren kan holde cafeteriaet (herunder de øvrige områder, der er omfattet af forpagtningsaftalen) åben og kan tilbyde salg af mad og drikkevarer. Dog vil forpagteren ikke have eneretten på salget i hallen og udendørsarealet i øvrigt. har ikke mulighed for at disponere over det forpagtede til anden side - heller ikke under Danacup. Side 29. Udbuddet gennemføres med vilkår om, at udvælgelse af forpagter sker ud fra en helhedsvurdering af de indkomne tilbud. Uddybning af vilkåret er beskrevet i bilag 1, side 5-6. Det foreslås, at udbudsprocessen for cafeteriaerne i Park Vendia, Vandhuset samt Bagterp Hallen gennemføres ud fra følgende tidsplan: 16. november 2016: Offentliggørelse af udbudsmateriale 17. januar 2017: Frist for afgivelse af tilbud. 6. februar 2017: Godkendelse af forpagtningsaftale i Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget. 1. marts 2017: Forpagtningsaftale træder i kraft (hvis det ikke er muligt til 1. marts, så snarest muligt derefter). Lovgrundlag Kommunalfuldmagten. Konkurrenceloven. Udbudsloven.

30 Økonomi Forpagtningsafgiften faslægges ud fra de indkomne bud, og udvælgelsen af forpagter vil blandt andet ske ud fra de årlige forpagtningsafgifter, der bydes ind med. Side 30. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Der er tidligere truffet beslutning om, at cafeteriafunktionerne skal tilpasses, jf. godkendelse af administrationsgrundlag for Hjørring Hallerne. Der er således ikke nye personalemæssige konsekvenser ved beslutning om gennemførelse af udbud af forpagtning. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Der er i udbudsmaterialet gjort eksplicit opmærksom på, at der ved afgivelse af bud skal fremlægges overvejelser om varesortiment, pris og det sunde alternativ til traditionel cafeteriamad. Bilag 1. Udbudsmateriale vedr. forpagtning af cafeteriadriften i Park Vendia, Vandhuset og Bagterp Hallen Chefen for By, Kultur og Erhverv indstiller, at Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget sender udbudsmateriale for forpagtning af cafeteriaerne i Park Vendia, Vandhuset samt Bagterp Hallen i udbud i den foreliggende form og i henhold til den beskrevne tidsplan. Beslutning Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget godkender indstillingen. Henrik Jørgensen deltog ikke i mødet.

31 Side S De mindre kulturinstitutioners årsregnskaber 2015 Resumé har modtaget årsregnskaberne for 2015 fra de kulturinstitutioner, der modtager tilskud, men ikke er omfattet af statslige ordninger. Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget skal tage de fremsendte årsregnskaber til efterretning. Sagsfremstilling Victor Petersens Willumsens-samling, Herregården Odden Kommunen har modtaget årsrapporten for 2015 fra Herregården Odden. Regnskabet udviser et overskud på kr. Egenkapitalen udgør 4,181 mio. kr. s driftstilskud til Herregården Odden udgjorde i 2015, 0,456 mio. kr. Der henvises i øvrigt til det vedlagte regnskab. Forvaltningen har ingen bemærkninger til det fremsendte regnskab. Af ledelsesberetningen fremgår det bl.a., at der er en usvækket og markant interesse for fonden og dens aktivitet, både lokalt og på landsplan, ikke mindst i turisterhvervet. Fonden samarbejder med de lokale turistorganisationer og deltager i s kulturgruppes aktiviteter, heriblandt projektet "Op på den høje klinge'', der tager sigte på børn og unge. Desuden har fonden modtaget et væsentligt fondstilskud til gennemførelse af et forprojekt med henblik på at genetablere Odden Møllesø. Det oplyses i øvrigt, at frivillige står for en væsentlig del af kustodefunktionen, samt forbereder og afholder en række særarrangementer. Kunstbygningen i Vrå Kommunen har modtaget årsrapporten for 2015 fra Kunstbygningen i Vrå. Regnskabet udviser et overskud på kr. Overskuddet tilføres egenkapitalen, som herefter udgør 6,017 mio. kr. s driftstilskud til Kunstbygningen udgjorde i 2015, 0,200 mio. kr. Der henvises i øvrigt til vedlagte årsregnskab. Forvaltningen har ingen bemærkninger til det fremsendte regnskab.

32 Af ledelsesberetningen fremgår det bl.a., at 2015 har været et år med megen aktivitet og nye tiltag. Der er indgået et samarbejde med JCE Biennalen. JCE Biennalen har til formål, gennem et netværk af syv byer i Europa, at støtte arbejdet med unge kunstnere. En udstilling afholdes i Kunstbygningen hvert andet år, første gang i foråret Tiltaget giver store muligheder for en udvikling af Kunstbygningen i en international retning. Kunstbygningen har nu Svend Engelund, Vrå-udstillingen og JCE Biennalen som et godt udgangspunkt for sit fremtidige virke. Side 32. Løkken Museum Kommunen har modtaget årsberetning og regnskabet for 2015 fra Løkken Museumsforening. Regnskabet udviser et overskud på kr. Løkken Museum modtog i 2015 et kommunalt driftstilskud på kr Indestående pr. 31. december 2015 er 0,217 mio. kr. Der henvises i øvrigt til det vedlagte årsregnskab og beretning. Forvaltningen har ingen bemærkninger til det fremsendte regnskab. Af ledelsesberetningen fremgår det bl.a., at emnet for særudstillingen 2015 og Ladeplads nr. 34 var "Udvandring til Amerika. Med hjælp fra lokale folk, der har familiemedlemmer, som udvandrede til USA i perioden fra 1850'erne til 1930'erne, blev der lavet udstilling og Ladeplads med spændende beretninger om tilværelsen som nybyggere i USA. De udstillede genstande var bla. lånt af Vendsyssel Historiske Museum. Af ledelsesberetningen fremgår det desuden, at museet har haft et særdeles godt samarbejde med Plan og Udvikling, Hjørring Kommune, om genopbygning af redningshuset. Hjørring Grafiske Værksted Kommunen har modtaget årsrapporten for 2015 fra Hjørring Grafiske Værksted. Regnskabet udviser et overskud på 0,119 mio. kr. Overskuddet tilføres egenkapitalen som herefter udgør kr. s driftstilskud til Hjørring Grafiske Værksted udgjorde i 2015, 0,333 mio. kr. Der henvises i øvrigt til vedlagte årsregnskab. Forvaltningen har ingen bemærkninger til det fremsendte regnskab. Af ledelsesberetningen fremgår det bl.a., at der arbejdes målrettet i bestyrelsen, blandt de ansatte og de frivillige på at følge "Forretningsmodel ". Målet er fortsat at opretholde ånden og idégrundlaget i Det Grafiske Værksted, og at udvikle dette historiske og inspirerende sted, samtidig med at det forsøges at åbne værkstedet mod det omgivende samfund og borgerne, ikke alene i Hjørring, men i hele Region Nordjylland.

33 Hjørring Teater Kommunen har modtaget årsrapporten for 2015/2016 fra Hjørring Teater. Side 33. Det samlede billetsalg udgør en indtægt på 0,919 mio. kr. Regnskabet udviser et underskud på 0,108 mio. kr. Underskuddet fratrækkes egenkapitalen, som herefter udgør kr. s driftstilskud til Hjørring Teater udgjorde i 2015, 0,230 mio. kr. Der henvises i øvrigt til vedlagte årsregnskab. Forvaltningen har ingen bemærkninger til det fremsendte regnskab. Af ledelsesberetningen fremgår det bl.a., at Hjørring Teater med succes arrangerede og gennemførte en 3-dags jule-teatertur til København for 32 teatergæster. Endvidere viste Hjørring Teater skoleteater gennem skoleteaterordningen for Hjørring kommunes 8. klasser og 4. klasser. Af ledelsesberetningen fremgår det også, at Hjørring Teater havde over 300 konfirmander og deres præster i samarbejde med Skole Kirketjenesten på Vendelbohusscenen for at se en ungdomsforestilling. Lovgrundlag Kommunalfuldmagten. Økonomi Ingen bemærkninger. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag 1. Årsregnskab 2015, Herregården Odden. 2. Årsregnskab 2015 Kunstbygning Vrå. 3. Årsregnskab 2015, Løkken Museum. 4. Årsregnskab 2015, Hjørring Grafiske Værksted. 5. Årsregnskab 2015, Hjørring Teater.

34 Chefen for By, Kultur og Erhverv indstiller, at Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget tager årsregnskaberne til efterretning. Side 34. Beslutning Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget tager regnskaberne til efterretning. Henrik Jørgensen deltog ikke i mødet.

35 Side G Tilslutning til ny regional kulturaftale: KulturKANten Resumé Da den nuværende regionale kulturaftale udløber ved udgangen af 2016, skal Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget tage stilling til, om det vil anbefale Byrådet tilslutning til Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland for perioden 1. januar 2017 til 31. december Sagsfremstilling Da den nuværende kulturaftale udløber ved udgangen af 2016, har Kulturaftale Nordjyllands politiske og administrative ledelser - med inddragelse af kulturaktører og borgere - i løbet af 2015 og 2016 udarbejdet en ny vision og nye indsatsområder med henblik på at fortsætte samarbejdet i en ny aftale med Kulturministeriet for Den nye Kulturaftale KulturKANten udsendes hermed til godkendelse i de 11 nordjyske kommuner og i Region Nordjylland. Sideløbende er aftalen til behandling i Kulturministeriet. Det vedlagte aftalemateriale er udarbejdet i samspil med Kulturministeriet og mangler alene kulturministerens endelige godkendelse. Der ventes ikke ønsker om ændringer fra ministeriets side i kulturaftalens målsætninger, indsatsområder, organisering eller i andre forhold, som har betydning for, hvad de nordjyske kommuner og Region Nordjylland forpligter sig til. Kulturaftalen er et vigtigt instrument til at konkretisere den kulturregionale sammenhængskraft. Kulturregionen har samarbejdet om kulturaftaler siden 2001, og de foregående aftaler har demonstreret en stærk samarbejdskultur på tværs af den nordjyske geografi. En ny kulturaftale vil derfor stå på et solidt fundament af eksisterende samarbejdsrelationer og masser af velvilje blandt både kommuner, kulturaktører og kulturbrugere.

36 Kulturregionens kulturpolitiske vision "Væk lysten, ryk grænserne og styrk sammenhængen" Side 36. Med KulturKANten ønskes, at kulturen og nordjyderne møder hinanden på nye og overraskende måder. Gennem samarbejde skabes et Nordjylland, hvor flere ser muligheder i kulturen, og hvor grænserne nænsomt rykkes, for den måde vi ser og møder verden på. Bagvedliggende værdier Vække nysgerrighed og udvide horisonter. Involvere og engagere mennesker. Give næring til kreativitet og lyst til at skabe. Skabe møder, fællesskaber og relationer på tværs. Overraske og rykke grænser for de få og de mange. Skabe værdi i andre sektorer og nye sammenhænge. Navnet KulturKANten føres videre fra sidste kulturaftale, og der lægges fortsat vægt på kultur med kant. Aftalen skal række ud til nordjyderne og udvide horisonter ved at udvikle og tilbyde kunst og kultur af høj kvalitet. Kulturaftalen skal dog overordnet set favne bredt, således at flere kan se sig selv i aftalens indhold og aktiviteter. Dette ligger til grund for aftalens vision om at skabe møder, se muligheder og nænsomt rykke grænser. Visionen favner både det smalle og det brede og skaber mulighed for, at en rig mangfoldighed af aktører og interessenter kan se sig selv i aftalen. KulturKANten lægger også vægt på ordet kan. Et gennemgående tema i implementeringen af aftalen og grundlaget for visionens betoning af samarbejde på tværs er derfor: Hvad kan kulturen og hvad kan kommunerne og Region Nordjylland gøre sammen, som de ikke kan hver for sig? Lovgrundlag Kommunalfuldmagten. Økonomi s årlige bidrag udgør 3,00 kr. pr. borger i, der opgøres årligt pr. 31. december. Hertil kommer endvidere et årligt administrationsbidrag på kr. Der er i budget afsat 0,228 mio. kr. årligt

37 Side 37. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Kommuner, der deltager i KulturKANten, bidrager i et vist omfang med personaleressourcer til administration og drift af aftalens aktiviteter. Personaleressourcerne er indeholdt i den nuværende bemanding på kulturområdet, og der udløses ikke behov for tilførsel af ressourcer. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag 1. KulturKANten - Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland. 2. KulturKANten - Kulturaftale kort fortalt. Direktionen indstiller, at Byrådet tilslutter sig KulturKANten på de beskrevne forudsætninger. Beslutning Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget anbefaler, at tilslutter sig den regionale kulturaftale "KulturKANten" for Henrik Jørgensen deltog ikke i mødet.