Naturforhold og overfladevand Baldersbæk-Havbogårdsvej Nybygningsløsningen

Transkript

1 og overfladevand Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 29. august 2008

2

3 3 og overfladevand Baldersbæk- Havbogårdsvej Forord Forord Dette fagnotat omhandler naturforhold og overfladevand for Nybygningsløsningen mellem Baldersbæk og Havbogårdsvej. Det er udarbejdet i efteråret 2007/foråret 2008 af COWI som en del af Trafikstyrelsens København-Ringsted projekt. Fagnotatet udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og dette er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets høringsudgave af miljøredegørelsen. Fagnotatet er også tilgængeligt på Trafikstyrelsens hjemmeside. Jan Schneider-Tilli, projektleder.

4

5 5 og overfladevand Indhold Indhold Indledning 7 Ikke-teknisk resumé 9 Overfladevand Metode for undersøgelserne 11 Omfang 12 Eksisterende naturforhold - områder 12 Eksisterende naturforhold - særlige arter 26 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen - midlertidige miljøpåvirkninger 31 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen - varige miljøpåvirkninger 32 Overfladevand 42 Metode for undersøgelserne 42 Omfang 42 Eksisterende forhold 42 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen - midlertidige påvirkninger 42 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen - varige påvirkninger 42 Station ved Kildebrøndevej 42 0-alternativet 42 Oversigt over mangler ved undersøgelserne 42 Referencer 42 Bilag 42

6

7 7 og overfladevand Indledning Indledning Dette fagnotat indeholder en kortlægning af naturforhold og overfladevand samt en vurdering af, hvordan de bliver påvirket ved nybygning af en jernbane mellem København og Ringsted for strækningen. Udover konsekvensvurderingen er der givet forslag til afværgeforanstaltninger, som kan mindske jernbanens påvirkninger. På denne strækning er følgende mulige løsningsmuligheder vurderet: Grundløsningen Banen forløber langs Vejleåvejs vestlige side tæt ved terræn, og ligger syd for skæring med Greve Centervej parallelt med Køge Bugt Motorvejen, på dennes vestlige side. Banen forløber frem til Karlslunde Mosevej i den snævre korridor mellem motorvejen og de eksisterende erhvervsområder vest for motorvejen. Banen passerer tæt forbi Karlslunde rasteplads og gennem Firemileskoven. I den sydlige del af skoven etableres banen på en høj dæmning for at kunne passere over Cementvej og Tåstrupvej. Løsningsmulighed Station ved Kildebrøndevej Nordøst for Kildebrøndevej etableres en station, der forventes at være ca. 400 m lang, 80 m bred og m høj. Selve linjeføringen adskiller sig ikke fra Grundløsningen. Grundløsningens forløb og løsningsmuligheden med en station ved Kildebrøndevej kan ses i Bilag 1. Fagnotatet skal ses i sammenhæng med de øvrige fagnotater for strækningen.

8

9 9 og overfladevand Ikke-teknisk resumé Ikke-teknisk resumé På strækningen mellem Baldersbæk og Havbogårdsvej er to alternative løsningsmuligheder vurderet. Det drejer sig om Grundløsningen og løsningsmuligheden Station ved Kildebrøndevej. I Grundløsningen forløber banen i nord vest for Vejleåvej indtil Greve Centervej, hvorefter den løber umiddelbart vest for Køge Bugt Motorvejen. Banen passerer i den sydlige del tæt forbi Karlslunde rasteplads og gennem Firemileskoven. I løsningsmulighed Station ved Kildebrøndevej er linjeføringen den samme, men der etableres en station nordøst for Kildebrøndevej. Naturen er præget af nærhed til byområder og erhverv mod øst, og åbent land med marker mod vest. Flere vandløb løber på tværs af jernbanen mod Køge Bugt, og på den sydligste del af strækningen er der plantet et nyt skovområde, Karlstrup Skov, som jernbanen passerer. På strækningen er der registreret arter der er særligt beskyttet af EU (arter opført på bilag IV i Habitatdirektivet). Det drejer sig om spidssnudet frø og vandflagermus, brunflagermus, sydflagermus og formentlig skimmelflagermus. Herudover lever der markfirben inden for undersøgelseskorridoren, ligesom det er sandsynligt, at stor vandsalamander findes. De fundne arter er alle registreret i området Karlstrup Skov. For at undgå at disse arter påvirkes af nyanlæg af en jernbane, er der indarbejdet afværgeforanstaltninger i projektet. Det drejer sig om hegning langs banen, en landskabsbro over Karlstrup Møllebæk og etablering af erstatningsvandhuller, som kompenserer for den øgede barrierevirkning. Herudover bliver der opsat flagermuskasser, hvor egnede flagermustræer fældes, og etableres beplantning på baneskråninger for at lede flagermus over bane og kørende tog. De øvrige naturmæssige interesser på strækningen findes især i de to udpegede spredningskorridorer, Lille Vejleådal og Karlstrup Skov. Disse spredningskorridorer krydses af jernbanen, der ved begge lokaliteter anlægges som en selvstændig barriere gennem områderne. Det vil sige, at den ikke ligger umiddelbart op ad Køge Bugt Motorvejen, som i dag forløber igennem begge spredningskorridorer som en barriere. Det betyder, at et areal mellem motorvejen og jernbanen isoleres, og at der sker en yderligere fragmentering af korridorerne. For at modvirke fragmentering, og jernbanens øvrige påvirkning, er der indarbejdet etablering af egnede faunapassager i projektet, ligesom der er foreslået etablering af nye biotoper, således at den økologiske funktionalitet i områderne forventes at kunne opretholdes for de strengt beskyttede dyrearter omfattet af Habitatdirektivet. På strækningen mellem Kildebrøndevej og Greve Centervej anlægges jernbanen i det åbne land, væk fra motorvejen, og vil her udgøre en ny barriere. På strækningen krydses bl.a. de to vandløb Kildebrøndebæk og Olsbæk. Ved at anlægge faunapassager langs vandløbene, der fungerer som ledelinjer, mindskes jernbanens barrierevirkning. På størstedelen af den øvrige strækning er påvirkningen af naturmæssige interesser begrænset, idet jernbanen anlægges tæt på den eksisterende Køge Bugt Motorvej. Herved undgås det, at jernbanen yderligere fragmenterer området i forhold til situationen i dag. Jernbanen vil forøge den barriereeffekt, som motorvejen har i dag, idet den samlede bredde af anlægget forøges.

10 10 og overfladevand Ikke-teknisk resumé Grevebækken krydses af jernbanen lidt syd for Greve Centervej. Da jernbanen skal føres under Greve Centervej, passerer den Grevebækken i afgravning, og dermed skal vandløbet føres under jernbanen i et dykket rør. Dette betyder, at ledelinjen langs vandløbet skæres over, og jernbanen vil i dette område virke som en barriere. Fisk og vandlevende dyr vil stadig kunne passere. Vandløbet er rørlagt under motorvejen i dag. En række mindre vandhuller, hvoraf nogle er egnede levesteder for padder, skal nedlægges som følge af anlæg af jernbanen. For at afværge konsekvensen af dette anlægges der erstatningsvandhuller i egnede områder. Overfladevand På strækningen krydser jernbanen en række vandløb. Det drejer sig om Lille Vejleå, Kildebrøndebæk, Olsbæk, Grevebækken, Vardegårdsløbet, Rørmoseløbet, Karlslunde Bæk og Karlstrup Møllebæk. Alle disse vandløb (undtagen Karlstrup Møllebæk) er i dag påvirket af spildevandstilledning og er derfor lavt målsat. Karlstrup Møllebæk er højere målsat, men lever ikke op til sin målsætning. For at undgå at vandløbene påvirkes af jernbanen gennem tilledning af stoffer med drænvand, er der indarbejdet afværgeforanstaltninger. I anlægsfasen bliver der etableret et sandfang i alle de vandløb der påvirkes (alle de nævnte undtagen Vardegårdsløbet), således at disse ikke påvirker nedstrøms arbejdsområdet. I driftsfasen kan der ske en påvirkning af overfladevandet gennem tilløb af drænvand fra banen, der bl.a. indeholder pesticider, der bruges til ukrudtsbekæmpelse ved sporarealerne. For at afværge denne risiko etableres forsinkelsesbassiner i Kildebrøndebæk, Olsbæk, Rørmoseløbet og Karlstrup Møllebæk. Beliggenhed og dimensionering af disse skal besluttes i samarbejde med de relevante kommuner. En dykket underføring af Grevebækken under banen vurderes at kunne forringe mulighederne for målopfyldelse i henhold til EU's Vandrammedirektiv. For de øvrige vandløb sker der ingen forringelse af muligheden for målopfyldelse i forbindelse med anlæg af banen.

11 11 og overfladevand Metode for undersøgelserne Undersøgelser i felten Vegetationen, dyrelivet, landskabsøkologiske forhold, herunder spredningskorridorer og eksisterende barrierer i den undersøgte korridor, er beskrevet på grundlag af feltundersøgelser, der er gennemført i juli, august og september Endvidere er fund af padder i forbindelse med forundersøgelserne i maj inkluderet, ligesom der er lavet supplerende undersøgelser i juni Feltarbejdet omfatter alle egentlige naturområder, halvkulturområder samt småbiotoper, f.eks. vandhuller. Hver lokalitet har fået et nummer, som er refereret i teksten, og beliggenheden kan ses indtegnet i Bilag 4. For hver lokalitet beskrives de eksisterende forhold. Efterfølgende beskrives de påvirkninger, som anlæg af en jernbane kan have på de enkelte lokaliteter, samt de afværgeforanstaltninger der gennemføres for at imødegå påvirkningerne. Feltundersøgelserne er dokumenteret med et lokalitetsskema for hver af de undersøgte lokaliteter. Skemaet indeholder bl.a. en generel tilstandsbeskrivelse, der har fokus på lokalitetens økologiske tilstand og funktion, samt en artsliste med de planter og dyr, der blev observeret under besigtigelsen. Hvis lokaliteten er et vandhul, er det vurderet, hvor egnet vandhullet er som levested for padder på en skala fra 1-4. Velegnet og padder fundet (4), velegnet (3), måske egnet (2), eller uegnet (1). Vurderingen kan ses på lokalitetsskemaerne. I Bilag 4 kan de velegnede paddehuller (3+4) og de måske egnede (2) ses. Lokalitetsskemaerne kan ses i Bilag 7. Undersøgelserne er ikke fuldstændig udtømmende, idet det vil kræve et omfattende undersøgelsesprogram og en overvågning i en længere periode. Ligeledes sker der en vis udvikling i naturområder, hvilket betyder, at arter, der ikke findes det ene år, kan findes det næste. Det kan derfor ikke udelukkes, at plante- og dyrearter kan være overset på enkeltlokaliteter. Årstiden har også en betydning for registreringen af arter, idet feltundersøgelser foretaget i forsommeren ville give en mere udtømmende liste over fugle i området. Dette skyldes, at mange fuglearter var holdt op med at synge, ligesom padderne var gået på land og derfor var noget mindre synlige. Tidspunktet var dog optimalt for de botaniske undersøgelser og giver derfor en god indikation af, hvilke naturværdier områderne indeholder. Undersøgelserne af flora og fauna vurderes at være fuldt tilstrækkelige som grundlag for at kunne vurdere konsekvenserne af en fremtidig jernbane. For yderligere at optimere afværgeforanstaltningerne blev der i foråret 2008 foretaget supplerende feltundersøgelser, med fokus på egnede lokaliteter for etablering af ledelinjer og erstatningsbiotoper for padder, flagermus og markfirben, som er opført på bilag IV i Habitatdirektivet, og dermed er særligt strengt beskyttede. Feltundersøgelserne og beskrivelserne omfatter: Klassifikation af biotoperne Overordnet beskrivelse af økologiske forhold i større naturområder Beskrivelse af de store naturområders vegetation og dyreliv Vurdering af de økologisk vigtigste levesteder og spredningsveje i området Ikke-systematiske observationer af andre betydende forhold Registrering af alle planter, sommerfugle, fugle, padder, krybdyr og pattedyr (herunder spor af disse) med særlig fokus på bilag IV- og rødlistearter.

12 12 og overfladevand Indsamling af supplerende oplysninger Feltundersøgelserne er suppleret med oplysninger fra følgende tilgængelige kilder til beskrivelse af områdets plante- og dyreliv: 4-cm kort, ældre målebordsblade, Videnskabernes Selskabs Kort Ældre feltundersøgelser i området. F.eks. Københavns Amts botanisk overvågning og kommunernes plejeplaner for grønne områder Kortlægning af naturbeskyttede områder ( 3) fra Københavns Amt og Roskilde Amt Diverse faglige rapporter og videnskabelige publikationer, herunder Kriterier for gunstig bevaringsstatus /ref. 8/, Naturtyper og arter omfattet af Habitatdirektivet /ref. 7/ og Håndbog om dyrearter på Habitatdirektivets bilag IV /ref. 29/ Vejdirektoratets vejledning om Fauna- og menneskepassager /ref. 30/ og Biologisk vurdering og effektundersøgelser af faunapassager langs motorvejsstrækninger i Vendsyssel /ref. 5/ Supplerende naturregistreringer København-Ringsted /ref. 18/. Omfang Trafikstyrelsens miljømålsætning Trafikstyrelsen har følgende miljømålsætninger i forbindelse med anlæggelse af en jernbane mellem København og Ringsted. I behandlingen af naturpåvirkninger og forslag til afværgeforanstaltninger tages der udgangspunkt i disse: At ændringer i tilstanden af naturområder, vandløb mv. begrænses At de nuværende spredningsveje for faunaen ikke forringes At nye bygværker bliver anlagt med udgangspunkt i anbefalingerne i rapporten Fauna- og menneskepassager /ref. 30/ på lokaliteter, der indgår som del af udlagte spredningskorridorer, hvor eksisterende vandløbsunderføringer berøres, eller hvor en fremtidig fjernelse af eksisterende barrierer er en mulighed At der sikres en gunstig bevaringsstatus for de arter, som er omfattet af bilag i Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet. Eksisterende naturforhold - områder Beskrivelsen af de naturmæssige forhold er opdelt i en række delområder for at øge overskueligheden. I parentes er nævnt numrene på de lokaliteter, som ligger inden for de enkelte områder. Lokaliteternes geografiske placering kan ses i Bilag 4. De planmæssige udpegninger for de enkelte naturområder, f.eks. om de er omfattet af 3, kan ses i Bilag 2. Alle områder på strækningen mellem Vigerslev og Solrød er nævnt, mens de relevante på strækningen mellem Baldersbæk og Havbogårdsvej er markeret med fed. Alle lokaliteter, der ligger inden for undersøgelseskorridoren, og som er besøgt i forbindelse med feltundersøgelserne, er beskrevet. Nogle af disse lokaliteter bliver ikke påvirket af anlæg af jernbanen. Hvilke lokaliteter, der bliver påvirket, er beskrevet i afsnit 3.5 og 3.6 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger. Vigerslev (lok 1-3) Brøndby/Avedøre (lok 4-9a) Vestvolden (lok 10-11) Vallensbæk Landsby (lok 13-17a) Store Vejleådal (lok 18-25) Vandhuller i det åbne land omkring Tranegilde (lok 27-32) Lille Vejleådal (lok 35-40) Vandhuller omkring Kildebrønde Nordmark (lok 41-47) Kildebrønde Bæk og Olsbæk (lok 49-52) Grevebækken (lok 53-60)

13 13 og overfladevand Langagergårdkilen Nord (lok 62-69) Langagergårdkilen Syd (lok 71-74) Karlstrup Skov (lok 77-93) Åbent land ved Solrød (lok 94). Jernbanen planlægges anlagt i transportkorridoren igennem Den Grønne Kile mellem bebyggelserne i Køge Bugt-fingeren og Roskildefingeren. På strækningen er landskabet domineret af landbrug og erhvervsområder med en del byudvikling. Egentlige naturmæssige værdier er især knyttet til spredningskorridorerne der er udpeget i Regionplan 2005 /ref. 19/ i Lille Vejleådal og Karlstrup Skov. Mange af de undersøgte naturområder er meget næringspåvirkede og under kraftig tilgroning som følge af manglende pleje. Køge Bugt Motorvejen dominerer både visuelt og støjmæssigt og udgør en barriere for spredning af dyr og planter. Jernbanen vil på en større del af strækningen blive anlagt tæt op ad motorvejen. Den vil forstærke den eksisterende barrierevirkning ved at øge bredden af det samlede anlæg, motorvej og jernbane. Natura 2000-områder I nærheden af undersøgelseskorridoren ligger der ingen Natura 2000 områder (habitatområder og fuglebeskyttelsesområder), der vil blive påvirket af jernbanen. Fuglebeskyttelsesområde nr. 103, Gammel Havdrup Mose, ligger ca. 3,2 km vest fra den planlagte linjeføring (figur 1). Området er udpeget som fuglebeskyttelsesområde for at værne om rørhøg og sortterne, der begge har ynglet/yngler i området. Ifølge Basisanalysen for området /ref. 25/ er ynglende sortterner ikke konstateret siden 1980, mens rørhøg er konstateret ynglende forskellige steder i området. I 2005 ynglede ét par i mosen. Figur 1. Gammel Havdrup Mose Natura områder omkring linjeføringen på hele strækningen fra Vigerslev til Solrød. Gammel Havdrup Mose er markeret

14 14 og overfladevand Påvirkninger og anbefalinger Da Gammel Havdrup Mose ligger i stor afstand fra og opstrøms jernbanen, og jernbanen ligger tæt ved andre støjende anlæg, vurderes det, at banen ikke vil få nogen indflydelse på områdets integritet eller udpegningsgrundlag. Lille Vejleådal (lok 35-40) Hele ådalen har en vigtig funktion som spredningskorridor for dyr og planter, da det er det eneste sammenhængende naturområde, der fører gennem de tæt bebyggede områder mellem Ishøj og Hundige. Ådalens nærmeste omgivelser domineres af græssede arealer, levende hegn, brakmarker og mindre eng- og mosearealer. Lokalitet nr. 35 Lille Vejleå udspringer ved Sejlbjerg Mose, og har på den undersøgte strækning en fin fiskebestand, med naturlig regeneration af ørred. Ved en undersøgelse af åens fiskebestand i 2005 /ref. 4/ blev der konstateret tilstedeværelse af arterne ørred, aborre, gedde, 3-pigget hundestejle, 9-pigget hundestejle, rimte, skalle og ål. Vandløbet er 3-4 m bredt med god strøm og lidt grumset vand (figur 2). Det er dybt nedskåret i terrænet med stejle brinker og har en meget højtvoksende bredvegetation domineret af stor nælde, lådden dueurt og skvalderkål. Langs åen vokser herudover enkelte kæmpe-bjørneklo, og der er en dyreveksel. Denne indikerer, at der er rådyr i området. Flagermus blev eftersøgt på lokaliteten, men ikke fundet. Figur 2. Lokalitet 35 Lille Vejleå (lok. 35) med relativt frodig bredvegetation og grumset vand. Både øst og vest for den planlagte jernbane ligger der 3-enge på nordsiden af vandløbet. Lokalitet nr. 36 Engområdet vest for Vejleåvej var på besigtigelsen delvis vanddækket, og er en uafgræsset kultureng med en større sø i det nordlige hjørne. Søen har åbent vandspejl, men er meget næringspåvirket og har tæt bredbevoksning med dunhammer og gråpil. Der blev ikke observeret padder i området, men de findes sandsynligvis. Lokalitet nr. 39

15 15 og overfladevand Engområdet øst for Vejleåvej er meget næringspåvirket og relativt hårdt græsset af heste (Figur 3). Der findes i området et vandhul med bredbladet dunhammer, svømmende vandaks og pil. Vandhullet vurderes måske paddeegnet. Ved feltbesigtigelsen blev der dog ikke fundet padder. Engen er meget kulturpåvirket og har ikke større botanisk værdi. Figur 3. Lokalitet 39 Hesteafgræsset eng øst for Vejleåvej (lok. 39). Lille Vejleå ligger til venstre Lokalitet nr. 38 og 40 Syd for Lille Vejleå ligger to vandhuller. Det vestlige er skygget af grå-el og båndpil og med ænder og fisk. Vandhullet ser ud til at være brugt til andefodring og virker ikke umiddelbart paddeegnet. Det østlige vandhul er et indhegnet vejvandsbassin op til større industri (Ramirent). Vandfladen er skygget af træer som ahorn, ask og elm, og vandet er grumset og fyldt med affald. Lokaliteten er ikke paddeegnet. Vandhuller ved Kildebrønde Nordmark (lok 41-47) Området er domineret af industri og større fabriksbygninger, men der ligger også en række vandhuller, som er velegnede for padder. Herudover er der en drængrøft og et plumret vandhul, men ikke andre naturværdier i området. Lokalitet nr. 41 Forholdsvis nygravet vejvandsbassin med klart vand, åben vandflade og lav bredvegetation (Figur 4). Op til vandhullet ligger en skydebane, og der ligger mange lerduer i og omkring vandhullet. Ved forundersøgelser i maj 2007 /ref. 18/ blev der fundet fire par lille vandsalamander i parring og en måned senere ti larver. Ved besøget 23. august blev der observeret mange guldsmede omkring vandet, men ingen padder. Vandhullet er meget velegnet for padder.

16 16 og overfladevand Figur 4. Lokalitet 41 Velegnet paddevandhul på lokalitet 41. Skydebanen ligger til venstre for billedet. Lokalitet nr. 43 Vandhul, som ligger umiddelbart bag Nordkildegård, og er anlagt som et lille vandhul med en kunstig ø. Vandhullet er stærkt præget af tilgroning. Vandfladen er dækket af andemad, og bredvegetationen er høj og domineret af bredbladet dunhammer, lådden dueurt og flere forskellige arter af pil. Ingen padder blev fundet ved besigtigelse, men stedet er potentielt et paddevandhul. Lokalitet nr. 44 Vandhul, der ligger isoleret på en intensivt drevet mark og er omkranset af skørpil, ask og stor nælde. Vandet er grumset og helt skygget af de omkransende træer. Vandhullet er ikke paddeegnet pga. overskygning og meget høj næringspåvirkning. Lokalitet nr. 45 Drængrøft med en bundbredde på under 1 m. Tilgroet med høj næringskrævende vegetation, med arter som pastinak og lådden dueurt. Lokalitet nr. 46 Lysåbent vandhul med plumret vand. Vandhullets bredder er relativt åbne med spredt bevoksning af bredbladet dunhammer og enkelte store hvidpil. Beliggende ved marker og have. Vandhullet er måske egnet til padder. Lokalitet nr. 47 Tilgroet græsareal, som er 3-registreret som overdrev, hvad det dog ikke umiddelbart kan betegnes som i dag, på grund af tilgroning med næringskrævende arter. Vegetationen er domineret af arter som engriflet hvidtjørn og pastinak, sildig gyldenris og bjergrørhvene. Arealet er privatejet, indhegnet og uden offentlig adgang. Kildebrønde Bæk og Olsbæk (lok 49-52) Området omkring Kildebrønde Mark er først og fremmest landbrugsland med mange intensivt dyrkede marker. Området krydses af de to vandløb Kildebrønde Bæk og Olsbæk, og syd herfor ligger fem isolerede 3 søer i landbrugslandskabet. Herudover findes der også et 3 mose-/eng område og et nyanlagt vandhul, som endnu ikke er 3 registreret. Lokalitet nr. 49b Umiddelbart syd for Kildebrøndevej ligger en hestepension. Dele af hestefoldene oversvømmes ofte i længere perioder om sommeren, og ved besigtigelsen stod der endnu vand (Figur 5). De periodevist tilstedeværende vandhuller er paddeegnede, da der ikke vil være fisk i dem. Ved feltundersøgelserne blev her dog ikke registreret padder.

17 17 og overfladevand Figur 5. Lokalitet 49b Temporære vandsamlinger i foldene på hestepensionen på lokalitet 49b Lokalitet nr. 49 Kildebrønde Bæk er et lille vandløb med ca. 1 m bundbredde og grusbund (Figur 6). Vandløbet er stærkt reguleret og ligger ca. 1 m under terræn. Langs vandløbet ligger en regional cykelrute. Der er en ca. 2 m bred, udyrket bræmme på begge sider af vandløbet. Ved Køge Bugt Motorvejen er vandløbet omlagt og ført sammen med Olsbæk. Vandløbene er ført under motorvejen i en firkantet 1,5 x 1,5 m betonunderføring uden banketter eller lignende, hvilket giver ringe spredningsmuligheder for dyr og planter. Figur 6. Lokalitet 49 Kildebrønde Bæk (lok 49). Til højre ligger den regionale rekreative sti

18 18 og overfladevand Lokalitet nr. 50 Olsbæk er et dybt nedskåret vandløb med stejle brinker, klart rindende vand og let gruset bund. I bunden er vandløbet ca. 1½ m bredt og 10 cm dybt, og her vokser tykbladet ærenpris. I oplandet ligger hovedsageligt dyrkede marker, og bredvegetationen er næringspåvirket med arter som lådden dueurt, vild kørvel og pastinak. Sydøst for Køge Bugt Motorvejen, og dermed uden for undersøgelseskorridoren, er der i 2006 blevet gennemført et større naturgenopretningsprojekt omkring Olsbæk, bl.a. med det formål at forbedre vandløbskvaliteten. Ved Olsbæk Strand findes grønbroget tudse (bilag IV-art), men det er ikke sandsynligt, at den vil vandre i nærheden af korridoren, da der ikke er egnede levesteder her. Lokalitet nr. 51 Stort (ca. 100 x 30 m), lysåbent og nyanlagt vandhul med svagt skrånende brinker. Vandhullet er en del af Greve RC-center (Remote Control - centeret har både fjernstyrede både, biler og fly) og bruges til sejlads med fjernstyrede både. Vandhullet er relativt dybt og har fisk, hvilket nedsætter dets egnethed som paddevandhul for øvrige arter end skrubtudse. Omkring vandhullet findes et åbent areal med plænegræs, der grænser op til en motorbane. Lydpåvirkningen fra motorvejen er stor, og den påvirker også området visuelt. Der er ikke skærmende beplantning, bortset fra et yngre hegn med bl.a. gråpil og engriflet hvidtjørn øst for vandhullet. Ved forundersøgelserne i maj/juni 2007 /ref. 18/ blev der konstateret haletudser af skrubtudse samt 9-piggethundestejle i vandhullet. Vandhullet er således egnet for skrubtudser, men ikke for øvrige paddearter pga. de tilstedeværende fisk. Lokalitet nr. 51a Lokaliteten indeholder fire mindre vandhuller på en åben agermark. Vandhullerne er helt eller delvist tilgroede og omkranset af pil og høje, næringskrævende urter som stor nælde og lådden dueurt. Der er ande- og vildtfodring ved to af vandhullerne. Kun det ene af vandhullerne kan muligvis være levested for padder. Lokalitet nr. 51e Et dybtliggende, tilgroet og mørkt vandhul, omkranset af båndpil, gråpil og kæmpebjørneklo. Vandhullet ligger nær motorvejen og højspændingsmaster. Ikke paddeegnet. Lokalitet nr. 52 Et forholdsvis næringsbelastet, større moseområde med tilgroet, grumset vandhul og spredte træer. Ligger isoleret, da det er omgivet af dyrkede marker. Typiske mosetilknyttede arter som sværtevæld, alm. mjødurt, gul iris, alm. skjolddrager og vandmynte er til stede. Måske egnet som paddevandhul. Grevebækken (lok 53-60) Grevebækken løber gennem et område med landbrugsland og enkelte mindre naturområder med rekreativ værdi. Syd for Grevebækken ligger et industrikvarter med tre vandhuller og et moseområde. Lokalitet nr. 53 Grevebækken er et ca. 2 m bredt vandløb med næringspræget vegetation omkring. Ved besigtigelsen var vandløbets omgivelser præget af anlægsarbejder i forbindelse med udvidelsen af Køge Bugt Motorvejen. Vandløbet er i dag ført under motorvejen i et rør uden banketter. Lokalitet nr. 54 Rekreativt område øst for motorvejen, nær bebyggelse med græsplæne og en lille kunstig sø, som delvist er omkranset af træer. Grevebækken (lok. 53) løber gennem søen, hvilket medfører en høj næringsstofbelastning. Øst for søen ligger en fodboldbane og mod vest en støjvold tilplantet med træer. Lokalitet nr. 55 Regnvandsbassin beliggende i et industriområde umiddelbart nordvest for Køge Bugt Motorvejen. Der er fisk i bassinet, og det er derfor mindre paddeegnet. Ved forundersøgelserne i maj 2007 /ref. 18/ blev der fundet to nyforvandlede skrubtudser.

19 19 og overfladevand Lokalitet nr. 56 Lokaliteten er beliggende ved genbrugsstationen Miljøcenter Greve, og består af et regnvandsbassin og en tilstødende gammel have. Regnvandsbassinet er omgivet af plænegræs, og vandoverfladen er dækket af andemad og vandaks. Ved forundersøgelserne i maj 2007 blev en enkelt haletudse af skrubtudse, men også 9-piggethundestejle fundet, og vandhullet blev vurderet som mindre paddeegnet. Bag ved vandhullet ligger en nedlagt, tilgroet have med buskads og store træer. Interessante arter på lokaliteten inkluderer blå anemone og fladkravet kodriver. Træerne vurderes at være rasteplads for flagermus. Der er en del støj fra motorvejen. Lokalitet nr. 58 og 59 To vandhuller i industrikvarter. Det østlige er omgivet af høj næringspræget vegetation og det vestlige af plænegræs. Sidstnævnte er plejet og har arter som kors-andemad, hvid åkande, tornfrøet hornblad og søblad. Ingen padder observeret, men begge vandhuller vurderes at være paddeegnede. Lokalitet nr. 60 Denne lokalitet er en lille mose med vandresti for beboerne i de nærliggende rækkehuse. Her yngler knopsvane og andre fugle, hvilket i nogen grad kan være gået ud over vandkvaliteten (i det omfang de fodres). Der vokser vandpest i vandet, og søen ligger i tørvejord. På stien rundt om mosen er der kørt flis ud. Langs med rørskovene, der omgiver søen, vokser forskellige pilearter, birk m.m. Den meget sjældne lægestokrose blev registreret på lokaliteten, men der er grund til at tvivle på, at det er en naturlig forekomst. Menneskelig indblanden indikeres af, at der i nærheden voksede en fyldtblomstret nyserøllike, der er kommet til mosen med haveaffald. Lægestokrosen dyrkes undtagelsesvist. Langs med søen vokser desuden en albinoform af lådden dueurt, hvilket også er højst usædvanligt. Langagergårdkilen Nordvest (lok 62-69) Et industriområde uden større naturmæssige værdier tæt på motorvejen. Dog findes her to mindre vandløb og et braklagt areal. Længere mod nord findes der nogle 3 enge. Lokalitet nr. 62 Vardegårdsløbet er et dybt nedskåret vandløb, der ender i et næringsbelastet regnvandsbassin med let gennemstrømning, lidt nord for Køge Bugt Motorvejen. Regnvandsbassinet er beliggende i et industriområde og er ca. 20 cm dybt og 1-10 m bredt. Området er meget støjpåvirket af motorvejen. Af kortmaterialet fremgår bassinet ikke, og det ser derimod ud, som om vandløbet løber helt til motorvejen (Bilag 3), hvilket altså ikke er tilfældet. Lokalitet nr. 63 Denne 3 eng er snarere et klippet græsareal, som ligger omkring et 1,5 m bredt, nedgravet vandløb, der er kantet af høje urter som bredbladet dunhammer og lådden dueurt. Lokalitet nr. 64 og 66 Rørmoseløbet er langs motorvejen dybt nedskåret, knap 3 m under terræn, men har et godt fald, en god vandkvalitet og er voksested for vandstjerne (figur 7). Længere opstrøms er vandet næsten stillestående og tilgroet med tagrør. Løbet er ca. 1,5 m bredt, og der vokser høje urter og buske (især tjørn) langs bredden. Sydvest for vandløbet ligger et lille vandhul, som er groet til i rørsump. Vandløbet er rørlagt under motorvejen.

20 20 og overfladevand Figur 7. Lokalitet 64 og 66 Rørmoseløbet (lok. 64 og 66) er smalt og dybt nedskåret. I baggrunden ses Køge Bugt Motorvejen. Lokalitet nr. 65 På et braklagt areal findes tre småbiotoper samt et åbent areal (figur 8). En lille cirkelrund remise med store døde elmetræer og en stor hestekastanje, der kunne huse flagermus. En lille, helt tilgroet, mørk mergelgrav dækket af gråpil, og endelig en lille nyanlagt sø/regnvandsbassin med ænder og meget sparsom vegetation omkring. I søen blev der ved forundersøgelserne i juni 2007 /ref. 18/ fundet larver af lille vandsalamander samt nyforvandlede skrubtudser. Lokaliteten generelt er vurderet at være måske paddeegnet. Figur 8. Lokalitet 65 Det grønne areal på lokalitet 65. I baggrunden ses højspændingsledninger og Køge Bugt Motorvejen. Lokalitet nr. 68 Sydvest for Rørmoseløbet ligger et fugtigt brakareal med vandfyldte lavninger og hjulspor og en tilgroet eng. Arealet virker mindre gødningspræget end mange af de øvrige lokaliteter i området. Formodentlig er det sandbund med kun et tyndt lag tørv ovenpå. Ved feltregistreringen blev der observeret mange butsnudede frøer i området, og ge-

21 21 og overfladevand nerelt er området meget velegnet som ynglested for padder. Langs kanterne af området vokser overvejende løvtræer. Lokalitet nr. 69 Nord for engen (lok. 68) ligger en lille mose tilgroet med ældre piletræer. Mosen har god vandkvalitet og rimelige lysforhold, som indikerer et godt paddeområde, og der blev fundet butsnudet frø. På arealet omkring mosen vokser bl.a. bitter bakkestjerne, en art der er typisk for sandede jorde. Langagergårdkilen Sydøst (lok 71-74) Langagergårdområdet er i dag en ubebygget grøn kile, som strækker sig fra kysten ved Karlslunde Station og ind til Køge Bugt Motorvejen. Området er kommunens sidste større ubebyggede område udlagt til boligformål, og har derfor en betydelig rekreativ værdi. Hele området er dog meget støjplaget fra både motorvejen og den mindre Skelvej. Der er et større byudviklings- og naturgenopretningsprojekt i gang i området. Der er etableret en ny støjvold op mod motorvejen, og der er planer om at grave et nyt vandløb og en sø og generelt gøre området mere vådt. For at øge det rekreative udbytte i området bibeholdes tørre områder, hvor der anlægges stier og udplantes forskellige træer. Lokalitet nr En stor del af området er hvedemarker, med tre mindre 3-vandhuller med træbevoksning. Et af vandhullerne (lok 72) er tildækket af den nyanlagte jordvold. De øvrige er dels et vandhul, som er skygget af piletræer og uegnet for padder (lok 73), og dels en dyb mergelgrav (lok 74). Mergelgraven er tilgroet med høj, næringspræget vegetation og skygget af omkransende træer og buskads. Vandet er grumset, og lokaliteten er ikke egnet til padder. Lokalitet nr. 71a Rørmoseløbet, som løber igennem området, er rørlagt på strækningen mellem Køge Bugt Motorvejen og Skelvej. Syd for Skelvej kommer vandløbet frem i et vandhul med næringskrævende vegetation og grumset vand. I området har Greve Kommune planer om naturgenopretning. Der er lavet et kommuneplantillæg, og hensigten er at styrke områdets landskabelige og naturmæssige kvaliteter /ref. 16 & ref. 15/ bl.a. omkring vandløbet /ref. 17/. Karlstrup Skov (lok 77-93) Karlstrup Skov er et nyt, 206 ha stort, rekreativt område. Området rummer Karlstrup Kalkgrav, Firemileskoven, Karlslunde Skov, Engstrup Mose, Karlstrup Mose og Karlslunde Mose samt en række engområder, der hver især er unikke naturområder. Området udgør sammen med Trylleskoven en grøn korridor, der forbinder Køge Bugt via landbrugslandet med Hedeland og de store skove på Midtsjælland. Hele området er udpeget som spredningskorridor og biologisk kerneområde i Regionplan Lokalitet nr. 77 og 82 Firemileskoven (lok 82) og Karlslunde Skov (lok 77) dækker 85 ha, og de første træer blev plantet i Skovene er anlagt som lys, åben løvskov, primært med eg og mange buske, samt resterne af nogle gamle frugtplantager. Skovene har stor rekreativ værdi og gennemkrydses af stier (figur 9). I skoven findes en pæn bestand af rådyr, og et enkelt individ blev set i forbindelse med feltarbejdet. I Firemileskoven er der flere firkantede, åbne områder, der er græsklædte, og i den nordlige ende er der rester af et gammelt lindehegn, en frugthave m.m. I skoven findes en lille mose, der ikke er 3-registreret. Mosen bærer spor af tørveskær og bruges formodentligt som vejvandsbassin. Vandkvaliteten er ringe, men der blev fundet butsnudet frø i området. Både mosen og Firemileskoven er bevokset med næringskrævende arter som alm. hundegræs, febernellikerod og brombær.

22 22 og overfladevand Figur 9. Lokalitet 82 Sti i området ved Firemileskoven (lok. 82). Højspændingsmaster forløber igennem området, parallelt med Køge Bugt Motorvejen. Karlslunde Skov består af et skovparti med træerne plantet på tydelige rækker. Løvtræer som birk, hassel, ahorn og ask er dominerende, men der er også partier med fyr m.m. Skoven bruges rekreativt og har mange gang- og ridestier. De lige trærækker og firkantede åbninger giver et monotont indtryk. Karlslundebæk er et mindre vandløb i nordenden af Karlslunde Skov. Det løber parallelt med Karlstrup Mosevej i et åbent område, med en bræmme af skov på begge sider. Vandløbet har en vigtig funktion som ledelinje for dyr. Vandløbet er underført motorvejen i et rør, uden faunapassage (figur 10). Vandløbet er nedskåret ca. 2,5 m, men er i øvrigt relativt renvandet, med sten på bunden.

23 23 og overfladevand Figur 10. Karlslundebæk Underføring af Karlslundebæk under motorvejen Lokalitet nr Det fredede moseområde syd for Køge Bugt Motorvejen dækker ca. 123 ha. Tidligere har moserne været vigtige botaniske lokaliteter, men i dag er de pga. tidligere tiders dræning meget tilgroede og domineret af højtvoksende arter som lådden dueurt, lysesiv og stor nælde (figur 11). Moserne afgræsses af kreaturer og heste for at bibeholde vegetationens åbne præg, men hvor dette ikke sker, vokser områderne til. Generelt har lokaliteterne mere engpræg, mens egentlige moseområder kun findes pletvis. I enkelte områder vidner tilstedeværelsen af arter som blågrå siv og gul frøstjerne om tidligere orkidelokaliteter, men i dag er orkideerne på grund af gødskning formentlig forsvundet (eller i det mindste fåtallige). Øvrige arter, der blev registreret i moserne, er vinget perikon og rigkærsarter som trævlekrone, kærsvinemælk og kærstar. Tidligere har arter som engblomme, kærfladbælg, langbladet ranunkel, nikkende star, toradet star, hirsestar og stiv star været registreret /ref. 14/. Disse arter blev ikke registreret ved feltbesøgene, og det er tvivlsomt, om de stadig findes i området. Karlstrup Mose er et vigtigt levested for spidssnudet frø. Mosen rummer store bestande af arten, der navnlig er almindelig i den nordlige del, men ses overalt øst for motorvejen. Spidssnudet frø er ikke fundet vest for Køge Bugt Motorvejen, hvor jernbanen skal forløbe.

24 24 og overfladevand Figur 11. Lokalitet 88 Karlstrup Mose (lok. 88) Lokalitet nr. 78 og 80 Karlstrup Møllebæk løber igennem Karlstrup Skov-området. Vandløbet slynger sig en smule, og der er grus- og stenbund. Vandet er formentlig veliltet, da der er et fint fald og rislen over sten. Køge Bugt Motorvejen krydser Karlstrup Møllebæk på en landskabsbro, hvor der er næsten uhindret passage for dyr og mennesker (figur 12). Passagen bruges også af flagermus, som jager langs med vandløbet. Ved bækken blev der således konstateret vandflagermus og formentlig skimmelflagermus. Bækken fungerer som ledelinje for dyrene i området. Figur 12. Lokalitet 80 Landskabsbroen, hvor Køge Bugt Motorvejen krydser Karlstrup Møllebæk (lok 80).

25 25 og overfladevand Lokalitet nr. 83 Karlstrup Kalkgrav er botanisk (og geologisk) meget spændende, da den indeholder meget tørre kalkskrænter og oversvømmede arealer med ekstremrigkærsarter som orkidéen sumphullæbe. Den meget sjældne kæmpestar vokser på lokaliteten. Arten er ikke kendt fra denne del af landet, men dyrkes undertiden i haver og kan være forvildet herfra. Figur 13. Lokalitet 83 Karlstrup Kalkgrav (lok. 83) I midten af kalkgraven er der en stor turkisblå sø (Karlstrup Sø) (figur 13) med udsatte ørreder, og her er der kun ringe muligheder for, at padder kan klare sig. Ved besigtigelsen blev kun grøn frø, der tåler tilstedeværelsen af fisk, fundet i den ende af graven, hvor vandet er så lavt, at større fisk ikke kan komme derind. Søen oversvømmer ind imellem de sumpede områder mod vest, og her sås hundestejler. Ifølge Skov- og Naturstyrelsens vandrefolder /ref. 28/ findes skrubtudse, stor og lille vandsalamander, brun frø, snog, stålorm og begge de to danske arter af firben, markfirben og skovfirben ved kalkgraven. I forbindelse med et privat besøg ved Kalkgraven i sommeren 2008 blev der fundet larver af stor vandsalamander /ref. 23/. Søen giver mulighed for skjul og føde for mange forskellige dyr. Ved søens bred bygger blishøns samt toppet og gråstrubet lappedykker deres reder. Fiskehejren kan ofte ses fiske på det lave vand. Tårnfalk og musvåge er hyppige gæster i området. Åbent land ved Solrød (lok 94) Syd for Karlstrup Skov findes et større industriområde omkring Tåstrupvej uden naturmæssig interesse. Syd for dette er der landbrugsmarker, og landskabet er domineret af den tæt beliggende Køge Bugt Motorvej og de parallelt forløbende højspændingsledninger. I området findes et jorddige. Ejrebæk, som kan ses i Bilag 3, er rørlagt på strækningen. Lokalitet nr. 94 Jorddiget er tæt bevokset med træer og buskads. Bl.a. med arter som mirabel, sødæble, engriflet hvidtjørn og glat hunderose, ligesom der blev fundet klitrose. Jorddiget er beliggende mellem to marker med hvede, og fungerer som økologisk korridor gennem landbrugslandskabet og har dermed spredningsmæssig betydning for dyr og planter. Der er et hus tæt på diget.

26 26 og overfladevand Eksisterende naturforhold - særlige arter Bilag IV-arter Ifølge Habitatdirektivet /ref. 26/ er Danmark forpligtet til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de arter, som er opført på direktivets bilag IV, også uden for de egentlige habitatområder. Beskyttelsen betyder bl.a. forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse af arternes yngle- og rasteområder, samt bevarelse af områdernes økologiske funktionalitet for arterne. Direktivets artikel 12 pålægger medlemsstaterne at forholde sig til, om planlagte anlæg kan påvirke disse bilag IV-arter. For de fleste arter, der er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV, gælder, at deres udbredelse ikke er tilstrækkelig kendt, eller at informationen (endnu) ikke er offentligt tilgængelig. Den nyeste viden findes i en DMU-rapport /ref. 29/, som der er taget udgangspunkt i for at vurdere, hvilke arter der har yngle- eller rasteområder i det berørte område. Følgende dyrearter på Habitatdirektivets bilag IV kan eventuelt forekomme omkring eller i linjeføringen: Markfirben Spidssnudet frø Grønbroget tudse Stor vandsalamander Flagermus (alle danske arter er opført i bilag IV). Arterne er eftersøgt dels midt på sommeren, hvor de nyforvandlede frøer går på land og relativt let lader sig registrere, og dels ved lytning med flagermusdetektor sidst på sommeren. Feltbesøget midt på sommeren er også velegnet til at lede efter markfirben og salamandre. Fund af padder kan ses i Bilag 4, og fund af flagermus samt potentielle raste- og fødesøgningsområder og flyvelinjer i Bilag 5. Markfirben Markfirben findes i det meste af Danmark med undtagelse af dele af Midtjylland, Midtog Sydsjælland, Langeland, Lolland og Falster. Bestanden af markfirben har været i ret stærk tilbagegang /ref. 13/, og synes fortsat at gå noget tilbage, men der er ikke dokumentation for kraftig tilbagegang. Sporadiske oplysninger tyder på, at ca. 30 procent af forekomsten er gået tabt i perioden ca Markfirben lever ikke jævnt fordelt på egnede steder, men derimod i kolonier med mindst 4-6 dyr. Arten lever typisk i områder som skovbryn, diger, markskel og tørre områder med bar jord eller sparsom vegetation, men kan dog også forekomme på tuer i moser. Der skal også være spredte, større buske på markfirbenets levesteder, så firbenet kan søge skygge på særligt varme dage. Markfirben er fremme fra april til september; i resten af perioden er de gået i dvale, typisk i sydvendte skrænter. Hunnerne kommer ud senere end hannerne, og de voksne dyr går i dvale længe inden ungerne, således at det er en meget kort periode midt på sommeren, hvor alle dyr er fremme. Spredningsafstand for markfirben er vurderet til maksimalt 0,5 km /ref. 22/. To begrænsende faktorer for markfirben i Hovedstadsområdet er mangel på områder med løs, gerne sandet jord, som det er muligt for dem at grave i, og tilstedeværelsen af katte. Katten er det mest betydende rovdyr i Danmark, fordi arten har bestandstætheder, der er mange gange større end for andre rovdyr på samme størrelse (f.eks. mår). Da markfirben lever i løse kolonier, er de meget udsatte, når en kat først har opdaget dem. Katten vil da vende tilbage, indtil alle firben er fanget. Forekomst Der blev ikke fundet markfirben i forbindelse med feltarbejdet. Der synes ikke at være egnede lokaliteter i området, der berøres af linjeføringen.

27 27 og overfladevand Markfirben er dog kendt fra Karlstrup Kalkgrav, der ligger inden for undersøgelseskorridoren /ref. 28/ og mindre end 500 m fra den planlagte jernbane. Hvis der skabes egnede levesteder (jernbaneskråninger er egnede, hvis vegetationen holdes nede, og materialet er relativ løs jord), er det derfor sandsynligt, at markfirben vil kunne indfinde sig. Spidssnudet frø og andre frøer Spidssnudet frø er udbredt i hele Danmark og er, skønt den er lokal, forholdsvis almindelig på Sjælland. Der blev eftersøgt nyforvandlede småfrøer og voksne dyr langs med kanterne af vandhuller og i fugtige områder. Typisk opholder de små frøer sig nær ved ynglehullerne, f.eks. i den laveste vegetation på nordsiden af vandhullerne, hvor der er mest solindstråling. De voksne dyr er mere mobile med større aktionsradius. Spidssnudet frø trives ligesom andre padder bedst i lavvandede, fiskefrie og rene vandhuller, der skal være lysåbne og gerne må tørre ud efter Sankt Hans, så de vedbliver at være fiskefrie. Forekomst Spidssnudet frø findes i talrige mængder i Karlstrup Mose, men kun øst for motorvejen. Vest for motorvejen er der færre egnede levesteder, da der her findes meget skov. Mose-/engområdet omkring Karlstrup Møllebæk vurderes dog at være egnet. Der blev ikke fundet spidssnudet frø her, hvilket kan skyldes Køge Bugt Motorvejens barrierevirkning. I dag er spredning mellem moserne og området vest for motorvejen mulig under landskabsbroen over Karlstrup Møllebæk. Grønbroget tudse Grønbroget tudse er sjælden i Danmark, hvor den primært findes lokalt langs kysterne i den østlige del af landet. Grønbroget tudse kræver rent vand i vandhuller uden for meget vegetation. Den er hurtig til at indfinde sig i nyopståede vandhuller, f.eks. i hjulspor eller nygravede søer. Dens forkærlighed for vegetationsfattige vandhuller gør, at den sågar kan yngle i flisebelagte regnvandsbassiner. Den har tidligere været mere almindelig langs med Køge Bugt og lidt ind i landet, men er gået en del tilbage og forsvundet fra Vestegnen inden for de sidste 25 år. Forekomst Grønbroget tudse er kendt fra Olsbæk Strand, noget uden for undersøgelseskorridoren, og har tidligere været at finde ved Avedøre, også uden for undersøgelseskorridoren. Arten er ikke registreret i forbindelse med kortlægningen af padder og det øvrige feltarbejde. Stor vandsalamander Stor vandsalamander er vidt udbredt og temmelig almindelig i det østlige Danmark. Den kræver rene vandhuller og indfinder sig hurtigt i nye vandhuller. Den vil således begunstiges af, at der laves erstatningsvandhuller for eventuelt nedlagte vandhuller og hurtigt drage fordel af ekstra vandhuller, etableret som kompenserende foranstaltning. Stor vandsalamander vil under vandring til og fra ynglevandhullerne og eventuelt under overvintring benytte skovområder. Den kan også træffes i kældre og udhuse uden for ynglesæsonen. Forekomst Arten blev ikke fundet i forbindelse med feltarbejdet, men det betyder ikke, at arten ikke findes i området. Arten er kendt fra Karlstrup Kalkgrav /ref. 28/. I forbindelse med et privat besøg i sommeren 2008 blev der fundet flere larver /ref. 23/. Arten stiller samme krav til ynglehullerne som spidssnudet frø. Arten kan vandre forholdsvist langt (flere kilometer) og kan kolonisere nye velegnede områder. Flagermus Ifølge "Håndbog om dyrearter på Habitatdirektivets bilag IV /ref. 29/, en kortlægning af flagermus i perioden /ref. 2/" og "Dansk Pattedyratlas" /ref. 3/ forekommer syv arter af flagermus i området, jævnfør Tabel 1.

28 28 og overfladevand Tabel 1. Oversigt over arter af flagermus, der kan forekomme i området. Art Hvor findes arten? Bestandsstørrelse Troldflagermus Troldflagermus er knyttet til løvskov, hvor den raster i gamle træer og jager ved bryn og mellem træerne ved veje og mindre lysninger. Sjælden i Danmark. Ualmindelig og kun lokalt udbredt. Men forekommer mere almindeligt omkring København og i Nordsjælland. Dværgflagermus Klarer sig godt i tilknytning til mennesket. Findes ofte på lofter og jager i haver, parker og skovlysninger. Om sommeren opholder den sig i også i gamle træer. Almindeligt udbredt også helt inde i København. Brunflagermus Yngler i hule træer. Fouragerer over åben mark, søer og skovkanter, hvor den jager i stor højde over trækronerne. Også vinteren tilbringes i hule træer. Relativt almindelig i det østlige Danmark. Let at kende. Vandflagermus Langøret flagermus Sydflagermus Ved søer og åer med rigelig insektproduktion, men også mellem træer, langs skovkanter m.v. Overvintrer i kalkgruber, kældre, brønde m.m. Jager meget tæt på vegetationen omkring træer, lysninger, parker og skovbryn. Raster både i hule træer og kældre/miner både sommer og vinter. Yngler og overvintrer i parcelhuse og bygninger på landet. Fouragerer ofte på insekter der tiltrækkes af vejbelysning. Mindre almindelig i Nordsjælland. Vidt udbredt og almindelig i DK. Også almindelig i Hovedstadsområdet. En stationær art med mange små bestande. Sjælden langs Sydkysten, men kendt fra nær København. Den hyppigste af alle flagermusarterne, men mangler dog i det nordligste af Jylland og Sjælland, herunder København. Skimmelflagermus Tilknyttet kulturlandskaber. Jager højt og frit og kommer om efteråret og vinteren ind i de større byer i Nordsjælland, hvor den overvintrer i højhuse. Den ses om efteråret i store mængder ved større søer. Om sommeren opholder den sig i lavere huse. Ikke truet, men lokal og kun hyppig i Nordsjælland. For flagermus er følgende forhold vigtige: Bevarelse af potentielle raste- og overvintringssteder, såsom ældre træer/hule træer/træer med løs bark, tætte vildnis med slyngplanter, og hvor grene er vokset næsten sammen. Rastested varierer fra art til art, og visse arter raster i huse og på lofter, og overvintrer i kældre, miner og lignende. At potentielle fødesøgningsområder friholdes for påvirkning. Disse områder varierer fra art til art og kan være over vandflader, i lyskegler, langs skovbryn og andre steder, hvor der er stor koncentration af insekter. At potentielle flyvelinjer mellem rastested og fødesøgningsområder og i selve fødesøgningsområderne såsom læhegn, skovbryn og vandløb i åbent terræn, bevares og ikke gennemskæres af nye anlæg. Hvor dette sker, vil nogle arter kunne ledes under anlægget, mens andre skal ledes over. Det er vigtigt, at underføringer er uden elektrisk lys. Dimensionering af underføringer varierer fra art til art. Vandflagermus er eksempelvis kendt for at kunne bruge selv smalle underførte passager, mens brunflagermus jager højt til vejrs, og oftest vil passere over en jernbane. Det er estimeret, at 1-5 procent af alle flagermus dræbes som følge af kollisioner med trafikken. Særligt farlige er vejstrækninger med lidt trafik og høj hastighed /ref. 24/.

29 29 og overfladevand Der er ikke lavet undersøgelser for jernbaner, men det forventes, at de kan være særligt farlige at passere for flagermus på grund af ovennævnte forhold (pauser mellem passerende tog (lav trafik) og høj hastighed). Selvom naturen langs linjeføringen er stærkt påvirket af menneskelige aktiviteter, er området meget vigtigt for flagermus. Her findes mange arter på grund af tilstedeværelsen af gode fødesøgningsområder og raste-/yngleområder. Ikke mindst fordi haver, parker og bebyggelse udgør velegnede levesteder for nogle af flagermusarterne. Figur 14. Flagermus elsker gamle hule træer Flagermus elsker gamle hule træer med spættehuller som dette (når det ikke længere er optaget), men kan også findes under løs bark i grenkryds og under tætte lianer. I forbindelse med feltundersøgelserne blev der gennemført detektorundersøgelser langs linjeføringen fra solnedgang til kl. 23 den 6. og 9. september Flagermus blev eftersøgt på de lokaliteter, som på forhånd blev vurderet egnede, men blev ikke registreret alle steder: Ved Karlslunde rasteplads sås og hørtes sydflagermus Ved Karlstrup Møllebæk blev vandflagermus samt en anden art, der menes at være skimmelflagermus, observeret I Karlstrup Mose blev der observeret brunflagermus Ved Karlslundebæk blev der observeret otte flagermus ved de supplerende undersøgelser i maj Flagermusene bevægede sig fra boligområdet nord for Karlslundebæk til Karlstrup Skov og krydsede dermed vandløbet. Der blev ikke hørt flagermus, der bevægede sig langs selve bækken, som er vurderet at være en potentiel flyvelinje, da der er træbevoksning på begge sider. Det kunne tolkes, som at motorvejen i dag udgør en vis barriere, men også fungerer som flyvelinje. Forekomst Der blev lyttet forgæves efter flagermus ved enge omkring Lille Vejleå. Fund af flagermus, egnede raste- og fourageringsområder og flyvelinjer fremgår af Bilag 5.