Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Transkript

1

2 Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning

3 Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition: Sundhed handler ikke kun om fravær af sygdom, men er også et spørgsmål om fysisk, psykisk og socialt velvære Det rumlige sundhedsbegreb breder dette ud til at omfatte: Sundheden påvirkes også af den mellemmenneskelige kontakt, den generelle tillid og tryghed i befolkningen samt af samfundets og lokalsamfundets rammer og muligheder.

4 Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Spørgeskemaet: hvordan har du det? 2010 Nationale kernespørgsmål, hvoraf nogle er identiske med 2007 Helbred, livskvalitet og trivsel Sygdom og gener Brug af sundhedsvæsen og medicinforbrug Motivation til og rådgivning om ændring af sundhedsvaner Regionale spørgsmål, hvoraf nogle er identiske med 2007 Arbejdet Lokalområdet Social kapital

5 Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Postomdelt skema med mulighed for internetbesvarelser i første halvdel af 2010 Målgruppe: Alle borgere der er 16+ Stikprøvestørrelse: borgere ca. 7,5% af befolkningen For at sikre repræsentativitet gennemføres vægtning og standardisering

7 Baggrund, formål og metode dataindsamlingsprocessen Se side 20

8 Svarprocenter Se side 19

10 Se side 103

11 Svær overvægt Se side 103

14 Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende

15 Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende Middellevetid bliver ofte anvendt som mål for befolkningens helbredstilstand, MEN Siger intet om livskvaliteten Helbreds- og livskvalitetsmål Selvvurderet helbred SF-12 (Short Form 12 Health Survey) Psykisk helbred Stress Cohens Percieved Stress Scale Tilfredshed med livet

16 Selvvurderet helbred Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? 84,9% Se side 30

17 Selvvurderet helbred Se side 31

18 Selvvurderet helbred Se side 31

19 SF-12 (Short Form 12 Health Survey) Beskriver helbredsrelateret livskvalitet og funktionsevne 12 spørgsmål, der kan sammenfattes til 8 skalaer. Fysisk funktion Fysisk betingede begrænsninger Fysisk smerte Alment helbred Energi Social funktion Psykisk betingede begrænsninger Psykisk trivsel Skala fra 0-100, hvor 50 er normen Fysisk helbred Mentalt helbred

20 Andel, der har dårligt fysisk eller mentalt helbred (SF-12). Procent Fysisk helbred Mentalt helbred Total 10,0 10,0 Mænd år 1,8 8, år 2,1 9, år 4,5 8, år 7,7 8, år 12,3 6, år 13,2 6,7 75+ år 26,6 8,4 Kvinder Alle mænd 7,8 7, år 1,3 17, år 4,6 14, år 8,6 12, år 12,2 11, år 16,3 8, år 19,1 7,1 75+ år 41,3 15,2 Alle kvinder 12,3 12,2 Uddannelse Under uddannelse 0,9 12,0 Ingen erhvervsuddannelse 23,5 13,4 Faglært, studentereksamen 9,1 9,5 Kort uddannelse 8,8 9,1 Mellemlang uddannelse 5,5 8,7 Lang uddannelse 3,8 7,3 Anden uddannelse 13,1 7,5 Erhvervsstatus Beskæftiget 3,3 6,5 Arbejdsløs, kontanthjælpsmodtager 10,7 20,8 Førtidspensionist 50,1 29,2 Efterlønsmodtager 9,5 4,2 Folkepensionist 23,0 8,6 Øvrige ikke-erhvervsaktiv 39,4 26,8 Samlivsstatus Gift 9,9 7,2 Samlevende 5,3 10,3 Enlig (separeret, skilt) 16,8 18,3 Enlig (enkestand) 29,3 12,9 Enlig (ugift) 5,2 13,6 Etnisk baggrund Dansk 10,0 9,6 Anden vestlig 8,6 13,2 Ikke-vestlig 12,6 21,3 SF-12

21 Psykisk helbred Inden for de seneste 14 dage følt sig: lidt eller meget nedtrykt, deprimeret eller ulykkelig lidt eller meget generet af ængstelse, nervøsitet, uro eller angst Fordeling: Ca. hver fjerde på regionalt niveau Ca. hver tredje kvinde og hver fjerde mand Falder med uddannelseslængde fra en tredjedel til en femtedel Førtidspensionister ca. halvdelen Enlige ca. en tredjedel Anden vestlig og ikke vestlig med ca. en tredjedel

22 Cohens Percieved Stress Scale 10 spørgsmål om borgernes oplevelse indenfor 1 måned uforudsigelighed manglende kontrol høje krav Skala fra 0-40

23 Stress-score Se side 40

24 Højeste stressniveau Se side 41

25 Højeste stressniveau Se side 41

26 Tilfredshed med livet Alt taget i betragtning hvor tilfreds eller utilfreds er du for tiden med livet? Se side 37

27 Meget tilfreds med livet Se side 38

30 Opsummering Generelt har vi det godt Selvom det fysiske helbred falder med alderen, er den ældre del af befolkning i højere grad tilfreds med livet som helhed. Uforudsigelighed, manglende kontrol og høje krav er i højere grad et problem for: Borgere over 75 år, specielt kvinder borgere med lav uddannelse, uden for arbejdsmarkedet, enlige og ikke etniske danskere

31 Sundhedsvaner Sundhedsvaner i form af kost, rygning, alkohol og motion (KRAM) - har stor betydning for sundhed og sygelighed

32 Rygning Rygere har større risiko for visse kræfttyper, KOL og hjertekarsygdom Rygning skønnes at være årsag til 24 % af alle dødsfald i Danmark Rygere dør 7-10 år tidligere end personer, der aldrig har røget Rygere kan forvente flere leveår med belastende sygdom end personer, der aldrig har røget

33 Rygning Se side 86

35 Rygning Se side 87-88

37 Alkohol Mange forbinder alkohol med hyggeligt samvær, fritidsliv og fest Et stort alkoholforbrug kan eksempelvis medføre til kræft, slagtilfælde samt skrumpelever Personer, der har et stort forbrug af alkohol, dør i gennemsnit 4-5 år tidligere end personer, der ikke har et storforbrug af alkohol Stort alkoholforbrug kan medføre negative konsekvenser som øget kriminalitet, arbejdsskader og dårlige opvækstvilkår for børn

38 Alkohol Tre former for risikobetonet alkoholforbrug: Rusdrikkeri personen drikker mere end fem genstande ved en enkelt lejlighed mindst en gang om ugen Højrisikoforbrug Hvis kvinder på en typisk uge drikker mere end 14 genstande og mænd mere end 21 genstande er der stor risiko for at blive syg af sit alkoholforbrug Tegn på alkoholafhængighed (CAGE-C) personen klassificeres på baggrund af sin alkoholadfærd ud fra CAGE-C-spørgsmål

39 Højrisikoforbrug af alkohol Se side 91

40 Højrisikoforbrug af alkohol Se side 91-92

41 Drikker mere end 5 genstande ved samme lejlighed Se side 93

42 Drikker mere end 5 genstande ved samme lejlighed Se side 93-94

43 Viser tegn på alkoholafhængighed Se side 95

44 Viser tegn på alkoholafhængighed

45 Fysisk aktivitet Personer, der er fysisk aktive, har generelt et bedre psykisk og fysisk helbred og lever længere end fysisk inaktive personer Fysisk inaktivitet øger risikoen for overvægt, hjertekarsygdom og type 2-diabetes Fysisk inaktive dør i gennemsnit 5-6 år tidligere end fysisk aktive

46 Fysisk aktivitet i fritiden Hvis du ser på det seneste år, hvad ville du så sige passer bedst som beskrivelse af din fysiske aktivitet i fritiden? Konkurrenceidræt - træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt regelmæssigt og flere gange om ugen Motionsidræt - dyrker motionsidræt eller udfører tungt havearbejde eller lignende mindst fire timer om ugen Lettere motion - spadserer, cykler eller har anden lettere motion mindst fire timer om ugen (medregn også søndagsture, lettere havearbejde og cykling/gang til arbejde) Fysisk inaktivitet - læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse

47 Fysisk aktivitet i fritiden Se side 96

48 Fysisk inaktiv i fritiden Se side 97

49 Fysisk inaktiv i fritiden Se side 97-98

50 Kostvaner Til sammenligning med mange andre europæiske lande spiser danskerne meget fedt (specielt animalsk fedt) Sammenlignet med de sydeuropæiske lande har danskerne et lavt indtag af frugt og grønt Usund kost øger risikoen for overvægt, hjertekarsygdomme og type 2- diabetes

51 Kostvaner Kostscore (frugt, grønt, fisk og fedt) Sund kost (18,5 %) generelt sunde kostvaner, herunder højt indtag af frugt, grønt og fisk samt lavt indtag af mættet fedt Middelsund kost (63,7 %) middelhøjt indtag af frugt, grønt og fisk og mættet fedt Usund kost (18,3 %) generelt usunde kostvaner, herunder meget lavt indtag af frugt, grønt og fisk og højt indtag af mættet fedt

52 Usunde kostvaner Se side 100

53 Usunde kostvaner Se side

54 Overvægt Overvægt kan være en konsekvens af usund kost og manglende motion Svær overvægt er en hastigt voksende trussel mod folkesundheden og udgør et af de væsentligste sundhedsproblemer i Danmark Svær overvægt øger risikoen for en række sygdomme og er derudover forbundet med mange psykosociale problemer

55 BMI Procent BMI Ekstrem svær overvægt Normalvægt Undervægt (BMI<18,5) Moderat overvægt (18,5 BMI<25) (25 BMI<30) 2,3 % 46,6 % 35,4 % Ca personer Ca personer Ca personer Svær overvægt (BMI 30) 15,7 % Ca personer (BMI 35) = 4,1 % Ca personer (BMI 50) = 0,2 % Ca personer

56 BMI Se side 102

57 Svært overvægtige Se side 103

58 Svært overvægtige Se side

59 21,9 25,3 29,0 28,8 37,4 40,2 38,6 41,1 44,7 47,7 51,2 47,6 50,5 52,5 45,8 50,1 48,9 50,2 58,1 62,0 64,2 68,1 64,2 67,9 62,0 68,5 Moderat og svært overvægtige (BMI 25+) Udvikling fra 2007 til 2010 i andelen af moderat og svært overvægtige blandt årige mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent. (Standardiseret forekomst) år år år år år år år år år år år år Region Nordjylland Mænd Kvinder

60 Svært overvægtige (30+) Se side 104

61 Motivation for ændring af sundhedsvaner 83 % af de overvægtige ønsker at tabe sig 71 % af rygerne ønsker at holde op med at ryge 68 % af de fysisk inaktive ønsker at være mere fysisk aktive 56 % af dem, der spiser usund kost, ønsker at spise sundere 23 % af dem, der har et højrisikoforbrug af alkohol, ønsker at nedsætte alkoholforbruget

62 Opsummering Ca. hver femte ryger dagligt Ca. hver tiende har et højrisikoforbrug af alkohol Ca. hver femte er fysisk inaktiv i fritiden Ca. hver femte har usunde kostvaner Ca. halvdelen er moderat eller svært overvægtige Men rigtig mange er motiverede for at ændre sundhedsvaner (dog ikke alkoholvaner)

63 Sygelighed Danmark står overfor en række udfordringer på sundhedsområdet som følge af de seneste årtiers samfundsmæssige udvikling: andelen af ældre stiger bedre behandlingsmetoder vi dør ikke af infektioner og smitsomme sygdomme Flere livsstilssygdomme som følge af uhensigtsmæssige sundhedsvaner

64 Specifikke sygdomme og lidelser Se side 123

65 Aktuel specifik sygdom eller lidelse Se side 125

66 Muskel- og skeletsmerter Se side 127

67 Muskel- og skeletsmerter Se side 127

68 Se side 132 Kroniske sygdomme

69 Opsummering Ca. hver fjerde er meget generet af muskel- og skeletsmerter Fra 2007 til 2010 har der generelt været en lille stigning i andelen, der lever med sygdom Ca. halvdelen af borgere med KOL ryger dagligt Ca. hver tredje af borgere med hjertekarsygdom er fysisk inaktive Ca. hver tredje af borgere med diabetes er svært overvægtige Ca. hver fjerde af borgere med vedvarende psykisk sygdom er ofte uønsket alene

70 Kontakt til sundhedsvæsen og medicinforbrug

71 Kontakt til sundhedsvæsen og medicinforbrug

72 Kontakt til sundhedsvæsen og medicinforbrug Kontakt til praktiserende læge, special- og vagtlæge. stiger med alder falder med uddannelseslængde stor andel af enlige (separeret/skilt og enkestand) stor andel af borgere af ikke-vestlig baggrund Kontakt til sygehuse indlæggelser, skadestue. stiger med alder falder med uddannelseslængde stor andel af borgere uden for arbejdsmarkedet eksl. efterlønsmodtagere stor andel af borgere af ikke-vestlig baggrund for indlæggelser

73 Kontakt til sundhedsvæsen og medicinforbrug Højt forbrug af håndkøbsmedicin (gennemsnitlig dage pr måned inden for de seneste tre måneder) 14,8% Udlevering af 3 eller flere former for receptpligtig medicin med tilskud inden for det seneste år 31,8% kvinder har højere forbrug end mænd stiger med alder falder med uddannelseslængde stor andel af borgere uden for arbejdsmarkedet stor andel af enlige (separeret/skilt og enkestand) stor andel af borgere af ikke-vestlig baggrund m.h.t. håndkøbsmedicin

74 Opsummering Kvinder har generelt en højere kontakt til sundhedsvæsenet og medicinforbrug Social ulighed i kontakten til sundhedsvæsenet

75 Billede Arbejdsmiljø

76 Arbejdsmiljø Fokus er på erhvervsaktive borgere mellem år Fysisk arbejdsmiljø Psykosocialt arbejdsmiljø Sygefravær

77 Fysisk arbejdsmiljø Se side 162

78 Psykosocialt arbejdsmiljø Se side 167

79 Psykiske belastede i deres arbejde Se side 169

80 Psykiske belastede i deres arbejde Se side 169

81 Sygefravær Se side 171

82 Opsummering Hver femte er udsat for støj og monotont arbejde Hver tiende er psykisk belastet i sit arbejde uddannelsesgradient over hver fjerde med ikke-vestlig baggrund Hver syvende kvinde mod hver tiende mand har haft sygefravær de sidste 14 dage

83 Social kapital Det rumlige sundhedsbegreb: - Sundhed er andet end blot fravær af sygdom - Borgernes sundhed påvirkes også af den mellemmenneskelige kontakt, den generelle tillid samt lokalsamfundets rammer og muligheder

84 Social kapital Social kapital forstås normalt som sociale relationer eller forbindelser, der giver den enkelte mulighed for at få adgang til de ressourcer, som et netværk råder over Social kapital besiddes ikke af det enkelte menneske men ligger i relationerne mellem mennesker Indikatorer for social kapital: Tillid til andre mennesker og institutioner Deltagelse i foreningsarbejde og frivilligt arbejde Sociale ressourcer i netværket

85 Sammenhæng mellem social kapital og sundhed Jo større tillid mellem mennesker i et lokalområde desto lavere dødelighed Patientforeninger og selvhjælpsgrupper højner livskvaliteten og øger overlevelsestiden Patienter med stærke sociale relationer har lavere risiko for at dø af deres sygdom Ringe solidaritet og lav sammenhængskraft i lokalområdet fremmer uhensigtsmæssige sundhedsvaner

86 Stole på de fleste mennesker 73 % er enig eller meget enig i, at man kan stole på de fleste mennesker Se side 55

87 Stole på de fleste mennesker Se side 57

88 Tillid til institutioner Se side 57

89 Tillid til sundhedsvæsenet 77 % har meget eller ganske stor tillid til sundhedsvæsenet Se side 59

90 Tillid til sundhedsvæsenet Se side 60

91 Tillid til sociale myndigheder 54 % har meget eller ganske stor tillid til de sociale myndigheder Se side 61

92 Tillid til sociale myndigheder Se side 62

93 Foreningsliv og frivilligt arbejde 27 % deltager i foreningsliv eller frivilligt arbejde mindst én gang ugentligt Se side 64

94 Nogen at tale med Se side 66

95 Nogen at tale med Se side 66

96 Uønsket alene Se side 69

97 Tryg ved at gå alene efter mørkets frembrud Se side 71

98 Tryg ved at gå alene efter mørkets frembrud Se side 71

99 Benyttet følgende faciliteter Se side 74

100 Tilfreds med muligheden for at benytte følgende faciliteter Se side 74

101 Opsummering 73 % mener, at man kan stole på de fleste mennesker 77 % har stor tillid til sundhedsvæsenet 54 % har stor tillid til de sociale myndigheder 27 % deltager ugentligt i foreningsliv eller frivilligt arbejde 57 % har ofte nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte 6 % er ofte uønsket alene 50 % er meget trygge ved at gå en tur alene i deres lokalområde efter mørkets frembrud

102 Kap. 9. Sundhedsprofil for unge (16-29 år) Understøtte det sundhedsfremmende arbejde for unge Give en fingerpeg om fremtidens udfordringer på sundhedsområdet

103 Sundhedsprofil for unge Væsentlige resultater: Blandt årige rusdrikker hver tredje mand og hver fjerde kvinde mindst en gang om ugen Hver fjerde årige har et højrisikoforbrug af alkohol Der har ikke været et fald i andelen af dagligrygere (lille stigning blandt de årige) Der har været en stigning i andelen af svært overvægtige Hver tredje unge kvinde føler sig nedtrykt, deprimeret eller ulykkelig Hver tredje unge kvinde føler sig ofte eller en gang imellem uønsket alene Unge mænd lever mere usundt end unge kvinder (storrygere, rusdrikker, spiser usundt) Unge kvinder har dårligere psykisk trivsel end de unge mænd

104 Kap. 10. Sundhedsprofil for ældre (65+ årige) Understøtte det sundhedsfremmende arbejde for ældre Give en fingerpeg om udfordringerne på sundhedsområdet for ældre

105 Sundhedsprofil for ældre Væsentlige resultater: Flertallet af ældre har et godt selvvurderet helbred (75 %) 35 % har problemer med at gå omkring 40 % har problemer med af udføre de sædvanlige aktiviteter Andelen af dagligrygere er faldet Andelen af svært overvægtige er steget Kun 5 % er storrygere 30 % er fysisk inaktive 37 % af de 80+ årige kvinder føler sig ofte ængstelige, nervøse eller urolige Ældre er ikke mere ensomme end regionens borgere generelt (dog 46 % af de 80+ årige kvinder)

106 De største sundhedsmæssige udfordringer Stigning i andelen, der lever med sygdom Stigning i andelen af overvægtige Unge har et meget højt og hyppigt alkoholforbrug Der har ikke været et fald i andelen af unge dagligrygere Mange af de ældste kvinder har det psykisk dårligt og/eller føler sig ensomme Mange borgere med KOL, hjertekarsygdom, diabetes eller psykisk sygdom har uhensigtsmæssige sundhedsvaner Der er stor social ulighed i sundhed

107 Tak for jeres opmærksomhed