[INTERN KVALITETSEVALUERING AF HOLBÆK 10.KLASSECENTER] Evaluator: MillerQuest

Transkript

1 2008 Evaluator: MillerQuest [INTERN KVALITETSEVALUERING AF HOLBÆK 10.KLASSECENTER] Delrapport - Udgangspunkt i kommunens servicemål og servicekvaliteter for 10.klasse

2 Indhold Indledning... 3 Holbækmodellen... 4 Årshjul for Holbæk 10. klassecenter skoleåret 2007/ Status på elever januar centrale organiseringsprincipper... 7 Elevernes frie skemavalg... 7 Den profilopdelte undervisning... 9 Servicemål & servicekvaliteter... 9 Byrådets vision... 9 Byrådets servicestrategi Byrådets mål Byrådets evaluering Borgerens oplevelse af kvalitet Borgerens adgang til oplysninger Konklusioner og anbefalinger Bilagsoversigt

3 Indledning I forbindelse med kommunesammenlægningen traf byrådet i Holbæk i foråret 2007 beslutning om, at Holbæk kommune som udgangspunkt kunne give mulighed for 10.klasseundervisning på to centre, dels på Kildebjergskolen i Mørkøv og dels på Gl. Ringstedvej i Holbæk by begge dog organiseret i Ungdomsområdet med én og samme ledelse. Ved de afholdte åbent-hus arrangementer på begge skoler i forsommeren 2007 og ved den efterfølgende tilmelding viste det sig, at der ikke var elevgrundlag til at oprette 10.klasseundervisning på Kildebjergskolen, hvorfor det eksisterende 10.klassetilbud har til huse på 10.klassecentret i Holbæk by. Som et redskab dels til intern kvalitetsudvikling og dels til brug ved den endelige beslutning om antal af 10.klassecentre, placering, indhold og rammer ønsker Holbæk kommunes Projekt- og udskolingsudvalg en samlet evaluering af 10.klassetilbuddet efter det første driftsår ved udgangen af skoleåret Som en del af denne samlede evaluering ønsker Projekt- og udskolingsudvalget endvidere en midtvejsevaluering i februar Derfor deles den samlede evaluering op i to forløb: En intern statusevaluering februar 2008 En samlet evaluering ved skoleårets afslutning, når første elevhold har færdiggjort deres undervisningsforløb Formålet med nærværende interne selvevaluering er dels at gøre en intern status og dels at bibringe Projekt- og udskolingsudvalget en foreløbig dokumentation af 10.klassecentrets aktiviteter, der kan være med til at kvalificere den endelige beslutning om placering af 10.klasseundervisning i Holbæk kommune. Evalueringen omfatter en opgørelse over såvel elevernes geografiske spredning som elevernes valg af tilbudsfag, den profilopdelte undervisning og en intern undersøgelse af, på hvilke områder 10.klassescentret i Holbæk lever op til kommunens servicemål og servicekvaliteter. Desuden er en skitse over den samlede evaluering vedlagt som bilag. Evalueringen skal betragtes som en stop-op -evaluering, idet den gennemføres midt i skoleåret. Derfor vil resultaterne være af foreløbig karakter. Netop på grund af evalueringens statuskarakter, har vi valgt at begrænse evalueringens målgruppe til internt ansatte lærere samt de vejledere fra Ungdommens Udannelsesvejledning (herefter UU-vejledere), der er knyttet til centret. En mere omfattende bruger- og interessentundersøgelse vil indgå i den samlede evaluering af 10.klassetilbuddet ved skoleårets afslutning. Læsevejledning Afsnittet om Holbækmodellen er et beskrivende afsnit, der på én gang formidler såvel 10.klasseårets gang som modellens særlige organisering med profil- og blokopdelt undervisning. De resterende afsnit baserer sig på en intern spørgeskemaundersøgelse med udgangspunkt i kommunens Servicemål og Servicekvaliteter for 10.klasse. Undersøgelsen blev foretaget blandt 12 lærere og UU-vejledere i anden uge af januar Rapporten er krydret med citater og gode historier, der er indsamlet blandt centrets elever i forbindelse med udarbejdelse af ny brochure, samt blandt lærere og UU-vejledere, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen. Bilagsmaterialet er særskilte materialer. Januar 2008, 3 Gitte Miller Balslev MillerQuest,

4 Holbækmodellen Årshjul for Holbæk 10. klassecenter skoleåret 2007/08 For eleverne begynder 10.klasse faktisk før sommerferien, nemlig med udarbejdelsen af de individuelle skemaer i slutningen af 9.klasse. Ved skemalægningen får eleverne også oplyst, hvilken af de 3 blokke, de skal tilhøre der er ca. 50 elever i en blok. Formålet med blokopdelingen er at dele 10.klassecentret op i mindre og dermed mere overskuelige enheder, hvor blokkens kontaktlærere kan udvikle et nært og trygt udviklingsmiljø for den enkelte elev. Eleverne i en blok udgør basis for den profilopdelte undervisning (se senere) i de obligatoriske fag, mens tilbudsfag og værkstedsfag vælges på tværs af blokke f.eks. ved valg af fysik/kemi og tysk. I disse 2 prøveforberedende tilbudsfag struktureres undervisningen også efter profilprincippet. Allerede ved skemalægningen vælger eleverne mellem de 3 forskellige undervisningstilbud i form af profilvalg. 10.klasse starter med en introperiode, hvor eleverne skal fastsætte deres faglige, menneskelige og uddannelsesmæssige mål i forbindelse med udarbejdelsen af den individuelle MHU-plan, som bl.a. indeholder elevens profilvalg og foreløbige prøveønsker. Det dertil udviklede MHU-plan-program er et centralt værktøj, der giver eleverne en pejling på, hvilken profil, de bør vælge. Dette vil blive grundigere behandlet i den samlede evaluering af Holbæk 10. klassecenter i september Undervisningen differentieres inden for tre profiler: Profil 1 til de elever, der fagligt skal udfordres mest, profil 3 til de elever, der skal bruge mere tid på at tilegne sig stoffet og profil 2 for de elever, der har brug for et niveau, der ligger mellem profil 1 og 3. I forlængelse af planlægningen afholder kontaktlærerne en afklarende målsætningssamtale 1 med deres kontaktelever. Introperioden afsluttes med en introtur, der primært har til hensigt at udvikle de sociale relationer i blokkene, både mellem eleverne indbyrdes og mellem lærerne og eleverne. - Tempoet passer lige til mig. De hurtige elever, som ikke gider høre forklaringerne to gange, går ikke på mit hold. De har valgt profil 1 eller 2. Derfor har jeg lært meget mere i 10.klasse, end jeg havde regnet med på forhånd. (Citat: Elev fra Svinninge) Første del af skemaperiode I strækker sig frem til efterårsferien ligesom i de øvrige skemaperioder er det centrale indhold her naturligvis undervisning og udvikling i forhold til den individuelle MHU-plan. Først i perioden afvikles målsamtalerne mellem kontaktlærer, elev og forældre, hvor forældrene delagtiggøres i MHU- planens indhold. Umiddelbart før efterårsferien afholdes en faglig test i de obligatoriske fag. 1 Udover de 4 målsamtaler, der er fastlagt af Servicekvaliteten, vil eleven i løbet af skoleåret deltage i yderligere 3 opfølgende udviklingssamtaler med sin kontaktlærer. 4

5 Efter efterårsferien starter et 4 ugers brobygningsforløb, hvor eleverne skal påbegynde afklaringen af deres uddannelsesvalg ved at følge undervisningen på en, set i forhold til deres aktuelle uddannelsesmål, relevant ungdomsuddannelse. Efter brobygningsforløbet afvikles sidste del af skemaperiode I. Med udgangspunkt i resultatet af de faglige tests samt lærernes supplerende evaluering af elevernes faglige udvikling siden skoleårets begyndelse afholdes de faglige samtaler (igen mellem kontaktlærer, elev og forældre), både med henblik på en statusdialog og eventuelle justeringer i den individuelle MHU-plan. Umiddelbart før jul påbegyndes skemaperiode II. I denne periode undervises der kun i dansk, matematik, fysik, tysk samt kortere fagkurser, fordi fokus nu rettes mod den Obligatoriske Selvvalgte Opgave OSOforløbet og det endelige uddannelsesvalg. Skemaperiode II, der strækker sig frem til vinterferien, afsluttes med OSO- præsentation/bedømmelse og terminsprøver. Efter vinterferien påbegyndes skemaperiode III, som strækker sig helt frem til de mundtlige prøver, der begynder først i juni dog med en del afbrydelser undervejs. Eleverne vil modtage standpunktskarakterer 2 gange, både først og senere i perioden. Den sidste samtale, udskolingssamtalen, der både skal afklare elevens uddannelsesvalg og vurdere elevens faglige udviklingsmål - herunder de endelige prøvevalg - for den sidste del af skoleåret, finder sted først i perioden. Den frivillige forårstur løber af stablen i slutningen af april. Der er skriftlige prøver i midten af maj. Sidste skoledag, den 30. maj, afslutter skemaperiode III. Efter sidste skoledag tilbagestår kun den mundtlige prøveperiode, der, afhængigt af elevernes prøvevalg, afsluttes senest den 24. juni. -Generelt set har dette års 10. klassemodel været rigtig god at arbejde efter og behøver kun småjusteringer. (Citat: lærer) Status på elever januar 2008 I alt har 197 unge været indskrevet som elever gennem første halvdel af skoleåret og heraf er 45 registreret som udskrevne. På nuværende tidspunkt har Holbæk 10. klassecenter altså 152 elever. På 1. skoledag var 144 elever indskrevet, og der har gennem det første halve år af 10.klassecentrets virksomhed næsten konstant været et elevtal på ca Af karakteristika for nuværende elever kan nævnes: Der er 4 elever, der modtager vidtgående specialundervisning. Der er 70 drenge og 82 piger indskrevet. Der er 28 elever med modersmål forskelligt fra dansk. Der er 11 elever, der bor i andre kommuner end Holbæk. Eleverne fordeler sig geografisk således: 5

6 EUC SOSU Kost- og Efterskoler Socialpædagogisk placering Produktionsskole 10. klasse - Folkeskole - anden kommune 10. klasse Privatskole VUC Arbejde Sygdom Uafsluttet afklaring - hos UU Flyttet fra kommunen Ikke mødt 1. august 2008 Antal % Geografi - Hvor kommer de fra? 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Gl. Tornved Gl. Tølløse Gl. Svinninge Gl. Jernløse Gl. Holbæk Odsherred Efterskoler Ungdomsudd. Andre skoler Af diagrammet ses, at Holbæk 10. klassecenter samler elever fra hele kommunen og fra andre kommuner. Transporttiden er tilsyneladende ikke noget problem for de unge. Fordelingen af elever (i procent af det nuværende elevtal) fra de fem gamle kommuner er som forventet. Den relativt mindre tilmelding fra Gl. Tølløse hhv. Gl. Tornved kan tilskrives dels et stærkt profileret privat 10. klassetilbud i Tølløse, og dels en vis reaktion på fravalget af Kildebjergskolen i Mørkøv som muligt 10. klassecenter. - Jeg står op kl hver morgen. Det gjorde jeg også, da jeg gik i skole i Jyderup, så afstanden og turen med toget er ikke noget problem. (Citat: Elev fra Jyderup) Flowet på knap 23 % i elevtallet har været fordelt ganske jævnt over hele perioden og man må på den baggrund anskue 10.klassecentret som en vigtig station for den unge på vej fra folkeskolen og videre i uddannelsessystemet. I nedenstående diagram ses, hvortil de 45 unge er skrevet ud gennem første halvår: Udslusning - Hvor går de hen? Diagrammet viser, at der er hold i alle de elever, der har været inde omkring Holbæk 10. klassecenter. De er uddannelses- eller arbejdsplaceret andetsteds og/eller UU har hånd om deres uddannelsesmæssige fremtid. 6

7 3 centrale organiseringsprincipper Skoleåret 2007/08 er det første år, hvor 10. klasse gennemføres efter Holbækmodellen. 10.klassecentret forventer en implementeringsperiode på 3 5 år, inden modellen når det ønskede kvalitetsniveau. De efterfølgende vurderinger skal ses i dette perspektiv. Holbækmodellen bygger på det pædagogiske princip, at undervisningen skal struktureres, så den i størst muligt omfang tilgodeser de enkelte elevers individuelle behov for faglig og menneskelig udvikling. Herved kan den enkelte elev få forbedret sine forudsætninger for en konstruktiv afklaring i forhold til valget af efterfølgende ungdomsuddannelse. Modellen er valgt og udviklet for at imødekomme de kriterier, der ligger til grund for den servicekvalitet, der er vedtaget for 10.klassecentrets virksomhed; nemlig at tilrettelæggelsen sker i overensstemmelse med den enkelte unges behov. I praksis sikrer Holbækmodellen den individuelle hensyntagen v.hj.a. 3 centrale organiseringsprincipper, der adskiller sig markant fra andre kommuners måde at organisere undervisningen i 10. klasse på. Det drejer sig om følgende principper: Elevernes frie skemavalg. Eleverne skal i dette skoleår undervises i 731 timer, fordelt på 438 obligatoriske timer (primært dansk, matematik, engelsk, brobygning og OSO- opgave) samt mindst 293 selvvalgte timer. Eleverne har beslutningskompetence ved alle valg Den profilopdelte undervisning i de prøveforberedende fag (dansk, matematik, engelsk, fysik/kemi og tysk), hvor eleven tilbydes undervisning i 3 profiler med hver sin faglige sværhedsgrad, prøvekvalificering, undervisningsmetodik og krav til elevernes læringskultur. Brugen af kontaktlærere. Hver kontaktlærer har tilknyttet op til 15 elever og tildeles det overordnede ansvar for realiseringen af disse 15 elevers 10.klasseprojekter. Hver elev har krav på mindst 4, men tilbydes p.t. 7 udviklingssamtaler med sin kontaktlærer. - Som kontaktlærere har vi brug for mere tid sammen med alle vores kontaktelever samtidig, evt. i form af en ugentlig lektion sammen. - Pga. "trængsel" i aktivitetskalenderen kan det være svært at nå 7 udviklingssamtaler med eleverne. (Citater: lærere) Disse tre centrale organiseringsprincipper vil blive tilbundsgående behandlet i den samlede evaluering af Holbæk 10. klassecenter i september Som stop-op-status dvæler vi ved elevernes frie skemavalg og den profilopdelte undervisning: Elevernes frie skemavalg I praksis styres alle elevernes selvvalg af det dertil udviklede IT-skemaprogram med eleverne ved tastaturet. Ved skemalægningen har eleverne kunnet vælge mellem disse fag i lovmæssige termer kaldet tilbudsfag og værkstedsfag: 7

8 Bundne tilbudsfag: fysik/kemi, tysk, tilbudsdansk, tilbudsmatematik og tilbudsengelsk. Ekstra tilbudsfag: Psykologi, IT, Science, Idræt, Lektiehjælp, Café, Instruktørkursus, Læsekursus i dansk, Regnekursus i matematik samt Talekursus i engelsk. Værkstedsfag: Multimedie, Drama, Istandsætteri, Model, Design, IT- design/layout, Kunst, Friluft og Køkken I det efterfølgende diagram ses resultaterne af elevernes skemavalg: 100 Elevernes skemavalg. Antal elevvalg i pct. af elevtallet aug december Fysik Tysk Tilbudsdansk Tilbudsmat Tilbudseng Lektiehjælp Science Fagkurser Psykologi IT Idræt Drama Kunst Køkken Dette diagram viser bl.a. følgende: Mange elever har valgt tilbudsfag med stort fagligt indhold dette indikerer, at den faglige opkvalificering er en af årsagerne til elevernes valg af 10.klasse. Mange elever udtrykker med deres skemavalg et ønske om at forbedre sig i de fag, hvor de føler, at de faglige problemer er de største. Eleverne har i stor udstrækning foretrukket de faglige tilbudsfag samt idræt og psykologi frem for de praktiske og kreative værksteder. Værkstedsfagene: istandsætteri, model, friluft og design samt det praktisk orienterede ekstra tilbudsfag café fik ikke tilmeldinger nok til oprettelse. De IT-orienterede værkstedsfag fandt ringe tilslutning hos eleverne. Lektiehjælpen blev meget stærkt søgt med en valgprocent på ca. 85, hvilket indikerer elevernes opprioritering af den faglige udvikling i 10. klasse. Om Lektiehjælp: - Her får jeg hjælp til de opgaver, jeg ikke selv kan finde ud af. Og inden jeg tager hjem fra skole, har jeg klaret de fleste lektier. Det er skønt. (Citat: elev, Kundby) 8

9 Den profilopdelte undervisning Profilopdelt undervisning tager sit udgangspunkt i Byrådets servicemål og i et pædagogisk grundprincip, hvorefter hensynet til den enkelte elevs læring er betinget af netop denne elevs aktuelle faglige og menneskelige udviklingstrin. Profilopdelt undervisning kan forklares som en slags forudbestemt undervisningsdifferentiering. I stedet for ét tilbud kan undervisningen i et fag nu profileres i 3 forskellige varianter, så lærerens mulighed for at ramme den enkelte elevs udviklingsbehov øges betragteligt inden for den enkelte profils niveau. I princippet fordeles eleverne i profiler under introforløbet med hjælp fra det dertil udviklede IT-baserede MHU-plan-program med eleverne ved tastaturet. I det efterfølgende diagram ses resultaterne af elevernes valg af profiler: 50 Elevernes profilvalg. Fordeling i pct. I august og december Profil AUG Profil DEC Profil AUG Profil DEC Profil AUG Profil DEC Da Mat Eng Mobiliteten mellem profilerne er vigtig, hvis der skal tages højde for elevernes faglige udvikling og afklaring af uddannelsesvalget. Generelt set har der været en relativ stor profilmobilitet profilsystemet har i praksis, teknisk set, derved vist sit dynamiske potentiale. Omkring 1/3 af eleverne på profil 3 har, enten på grund af faglig udvikling og/eller et mere ambitiøst uddannelsesmål, skiftet til en mere udfordrende profil. Servicemål & servicekvaliteter Byrådets vision De følgende afsnit viderebringer resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. Undersøgelsens spørgsmål blev formuleret så tæt på kommunens servicemål og servicekvaliteter som muligt, for at undersøge graden af opfyldelse af centrets aktiviteter. Spørgeskemaet kan ses i bilag 2 (særskilt materiale). 9

10 Udvikling af kommunal service Der er overvejende, men ikke fuld enighed om, at aktiviteterne i 10.klassecentret udvikles på baggrund af, hvad der virker (74 %), og hvad eleverne efterspørger (77 %). Spørgsmålet om, hvad der virker (1.1.1) 2, beror på den enkelte lærers individuelle vurdering af det, der virker. Dette værdsættende resursefokus er prisværdigt; dog skal man være opmærksom på vigtigheden af en dialog og en fastsættelse af i hvilken sammenhæng begrebet virker, skal ses virker i forhold til hvad? I udviklingen af 10.klassecentret spiller de øvrige samarbejdspartnere dog en, omend lidt mindre, rolle. I forhold til temaet samarbejdspartnere vil det ligeledes være en god idé at definere 10.klassecentrets vigtigste samarbejdspartnere. Intern udvikling Der er stor enighed om, at det internt rettede udviklingsarbejde forbedrer kvaliteten af undervisningen, aktiviteterne og den kollegiale trivsel i øvrigt. Undersøgelsen viser, at det interne udviklingsarbejde er meget effektivt, og at det er med til at foregribe konkrete problemer i hverdagen. En lærer påpeger dog vigtigheden af, at udviklingsarbejdet også realiseres i praksis hvilket er med til at styrke oplevelsen af udviklingsprocessen. -Udviklingsarbejdet sikrer at der er en egentlig debat omkring måden at gøre forskellige ting på. Samtidig er det lærerne der udvikler skolens pædagogik... -Jeg har aldrig medvirket til udviklingsarbejde, som har været så effektivt. Vi arbejdede målrettet og konkret. (Citater: lærere) Mødested for lokalsamfundet Byrådets vision om skolen som et mødested for lokalsamfundet er indtil videre ikke opfyldt. Kun ca. halvdelen (53 %) af de adspurgte mener, at 10. klassecentret fungerer som et sådant mødested, mens lidt flere (65 %) overhovedet finder det relevant. Byrådets servicestrategi Helhed og sammenhæng i de unges hverdag 10. klassecentret er et forsøg på at samle funktionerne i en større sammenhængende institution for at sikre helhed og sammenhæng i de unges hverdag. Her er der først og fremmest stor enighed blandt lærere og UU-vejledere om, at 10. klassecentret har styrket elevernes personlige og faglige kompetencer og motivation for at vælge uddannelse, mens centret i mindre grad synes at have haft indflydelse på andre områder end skolens, fx. i valg af fritidsaktiviteter og mht. indstillingen til tilværelsen som sådan. 2 Se bilag 2 (særskilt materiale) og Servicemål klasse side 1 10

11 Byrådets mål Flere unge i uddannelse Majoriteten af de adspurgte lærere og UU-vejledere (83-85 %) er enige i, at 10.klassecentret styrker eleverne, så de forberedes i forhold til de specifikke faglige krav, som ungdomsuddannelserne stiller. Lærerne oplever, at de har succes med at fastholde eleverne i uddannelse, og især spiller kontaktlærerfunktionen her en væsentlig rolle. Kontaktlærernes udviklingssamtaler med de unge har givet et stort udbytte i forhold til den enkelte elevs individuelle udviklingsplan, selvom der er uenighed om antallet af udviklingssamtaler kun 63 % finder det passende. De unges ansvar Det er tanken, at eleverne i 10.klasse skal tage ansvar for at arbejde med egen kompetence, selvværd og parathed til at videreuddanne sig. De adspurgte lærere og UU-vejledere er ikke udpræget enige om, hvorvidt dette mål opfyldes, selvom elevernes skemavalg indikerer, at de unge er med til at tage ansvar for egen faglig udvikling. Der vil formentlig herske større enighed og klarhed over spørgsmålet i den samlede evaluering ved skoleårets afslutning. 11

12 Tidlig indsats overfor særlige behov Via en tidlig 10.klasses brobygningsindsats og imødekommelse af særlige behov er det Byrådets mål at øge andelen af unge, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Der er pænt stor enighed blandt lærerne om, at brobygningsforløbet er med til at sluse eleverne videre i uddannelsessystemet, mens enigheden daler, når spørgsmålet går på, om der praktiseres tidlig indsats overfor elever med særlige behov. Her er kun 68 % enige. Og de adspurgte er faktisk delt i spørgsmålet om hvorvidt elevernes indsats og fremmøde er tilfredsstillende. Endnu større uenighed kendetegner svarene på, om der er benyttet praktik- virksomheds- og mentorordninger for elever med særlige behov. Heraf kan udledes, at -Elever der er landet på en forkert hylde, kommer i gang med andre forløb, hvor de afklaringer der skal til bliver iværksat. (Citat: UU-vejelder) ordningerne (endnu) langtfra er implementeret i hverdagen, om overhovedet. Praktikordningerne ser dog pt. ud til at være den metode, man oftest benytter sig af, mens mentorordningerne stort set ikke anses for at være brugt. Et optimalt tilbud Som middel til at skabe et optimalt tilbud til den gruppe af unge, der ikke efter grundskolen er fagligt eller personligt parat til at påbegynde en ungdomsuddannelse, tilbydes på 10. klassecentret som nævnt profilopdelt undervisning med 3 skemaperioder, der fleksibelt tager udgangspunkt i de unges individuelle behov. Der hersker meget stor enighed blandt lærerne om, at den profilopdelte undervisning i 3 skemaperioder er en god organiseringsmetode, at eleverne trives med den, og at den fagligt imødekommer deres særlige behov. 12

13 Til gengæld vurderes modellen at være en udfordring for eleverne de har ikke alle let ved at træffe valg af profil: Endelig vurderes det, at muligheden for løbende elevoptag er nødvendig, og lærerne er også meget enige om, at 10. klassecentret tiltrækker og er et optimalt tilbud til netop de elever, der ikke fagligt eller personligt er parate til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Det giver derfor god mening at bevare modellen med profilopdeling. Samarbejdspartnere Byrådets erklærede mål om at 10. klassecentret skal arbejde tæt sammen med Ungdommens Uddannelsesvejledning, viften af ungdomsuddannelser, grundskolerne og det lokale erhvervsliv er endnu ikke implementeret. Kun ca. 30 % af de adspurgte lærere er enige i, at planlægningen foregår i samarbejde med de 3 sidstnævnte grupper, mens samarbejdet med UU-vejlederne i det daglige og omkring elevmapperne modsat vurderes som relativt godt (71-77 % enighed). -Som UU-vejleder føler jeg mig velkommen. Jeg synes, jeg har en god kontakt med lærerne om de specielle elever. (Citat: UUvejleder) Hvad angår forældresamarbejdet, fungerer det vældig godt (83 % enighed), og lærerne oplever, at forældrene har en rimelig realistisk opfattelse af forventningsniveauet til den unge i forbindelse med andre uddannelsestilbud. Ligeledes er der rimelig enighed om, at forældrestøtten er ok. 13

14 Byrådets evaluering Servicemålene lægger op til, at der foretages løbende evaluering samt måling af elevernes gennemførelse af ungdomsuddannelse efter deltagelse i 10.klasse. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at udtale sig om. Borgerens oplevelse af kvalitet I forbindelse med borgernes oplevelse af kvalitet, er det Byrådets mål, at de unge ved skoleårets afslutning har en oplevelse af 10.klasse som et vedkommende tilbud, der øger kompetence, selvværd og parathed til at gå i gang med en ungdomsuddannelse 3. Derfor foretages der en brugerundersøgelse i forbindelse med den samlede evaluering af 10.klassecentret ved skoleårets afslutning, når første elevhold har færdiggjort deres undervisningsforløb. -Jeg har mødt flere elever, der var meget trætte af at gå i 9. kl. De ytrer alle, at det er fedt at gå på Holbæk 10. kl. center. Det, der får det til at virke: -Lærerne er gode, miljøet er godt. (Citater: UU-vejleder) Borgerens adgang til oplysninger Det er langtfra alle lærere og UU-vejledere (60 %), der synes, at giver tilstrækkelig information om 10. klassecentret, så der er basis for videreudvikling af dette informationskoncept. Den samlede evaluering af 10.klassetilbuddet efter det første drifts- år vil indeholde en mere dybdegående undersøgelse af borgernes adgang til oplysninger. Konklusioner og anbefalinger Konklusioner Det kan konkluderes, at Holbækmodellen i første omgang har bestået sin realiseringsprøve. Modellen understøtter allerede Servicemål og Servicekvaliteter for 10.klasseundervisning på mange områder. Her kan nævnes: - Elevens faglige og personlige kompetenceudvikling - Undervisning, der tilrettelægges i overensstemmelse med elevens individuelle behov - Kriterier for omfang af ydelsen mht. kontaktlærerordning, udviklingssamtaler og udviklingsplan - Forældresamarbejdet og elevens ansvar for egen udvikling - Samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning 3 Servicemål klasse side 3 14

15 I forhold til kommunens Servicemål og Servicekvaliteter er der områder som 10.klassecentret endnu ikke kan leve fuldt op til: - Brobygningen, der ikke til fulde opfylder hensigterne om at omfatte alle relevante uddannelsessteder - Samarbejde med ungdomsuddannelserne, grundskole samt det lokale erhvervsliv, der endnu ikke er fuldt ud etableret - Praktikordninger, virksomhedstilknytning og mentorordninger for unge med særlige behov er endnu ikke etableret - Skolen fungerer endnu ikke som et mødested for lokalsamfundet Generelt er der blandt lærere og vejledere er der stor enighed om, at Holbækmodellen er et virkelig godt tilbud, som kun kræver få justeringer. Samtidig trives både ansatte og elever med den nye måde at drive 10.klasse på, så alt i alt giver det god mening at bevare og udvikle Holbækmodellen. Til forskel fra den klasseopdelte undervisning er Holbækmodellen en langt mere kompliceret måde at organisere undervisningen på. Modellen har da også, som forventet så tidligt i implementeringsforløbet, stadig brug for justeringer. Bl.a. i forhold til MHU-plan, afklaring af skillelinjerne mellem de 3 profiler og af mobiliteten mellem profilerne, som er vigtig, når der skal tages højde for elevernes faglige udvikling og afklaring af uddannelsesvalget. Det kan konkluderes, at den fysiske placering af Holbæk 10. klassecenter på Gl. Ringstedvej i Holbæk By er tilfredsstillende. Der har ikke været noget nævneværdigt fravalg af kommunens 10. klassetilbud på trods af den centrale etablering af 10. klassecentret. Endelig kan det konkluderes, at Holbæk 10. klassecenter på bedste vis gennem det første halve skoleår har varetaget funktionen med at vejlede, sortere og klargøre elever til videre færdsel i uddannelsessystemet. Anbefalinger -Min gode oplevelse er den rigtig gode stemning på lærerværelset. Der er glæde og humor - og det skaber en energi som jeg tager med direkte ud i klassen. (Citat: lærer) Det, der får det til at virke: -Sammensætningen af mennesker, der alle sammen har et overskud og en vilje til at udvikle, reflektere, diskutere og pjatte. (Citat: Lærer) Da målet med nærværende stop-op -evaluering er at skabe basis for at kunne træffe beslutninger og diskutere kvalitet, kan anbefalingerne formuleres gennem spørgsmål spørgsmål, der kan danne udgangspunkt for en dialog om løbende udvikling af 10.klassecentret og kommunens Servicemål og Servicekvaliteter: 15

16 Holbækmodellen: - Hvordan kan vi yderligere styrke og optimere profiltankegangen? - Hvordan kan vi yderligere styrke og optimere kontaktlærerordningen? - Hvordan kan vi forbedre brobygningen? - Hvad skal der til for, at vi kan igangsætte praktikordninger, virksomhedstilknytning og mentorordninger? - Hvordan kan vi igangsætte et praktisk samarbejde med grundskole, ungdomsuddannelser og det lokale erhvervsliv? - Hvordan finder vi et realistisk og passende niveau for antallet af udviklingssamtaler? - Hvordan kan 10.klassecentret integrere sig bedre i forhold til lokalområdet? - Mulighederne for synergi mellem undgomsskolen og 10. klasse skal udnyttes. - Undervisning og vejledning er i det daglige så afhængigt af IT, at drift og vedlgeholdelse skal prioriteres højere - økonomisk og timemæssigt. - Tilvalgsfag og værkstedsfag skal i højere grad være praktiske - der skal måske være en grænse for, hvor mange boglige timer den enkelte elev kan have (naturligvis med mulighed for undtagelser). (Citater: Lærere) - Hvordan kan 10.klassecentret integrere sig bedre i forhold til Ungdomsområdet i øvrigt? - Hvordan kan 10.klassecentret i højere grad opnå at præge de unges liv uden for skolen? - Hvad er det mindste vi kan gøre for at se en effekt på ovenstående udfordringer? Servicemål og servicekvaliteter: - Hvordan kan vi kvalificere Servicemål og -kvaliteter, så de i højere grad både styrer og afspejler virkeligheden? - Hvordan forstår vi forskellen på servicemål og servicekvalitet hvordan kan denne forskel blive mere tydelig? - Hvilke indsatsområder sætter vi for det kommende års arbejde på 10.klassecentret og i den henseende: Hvad vil vi gerne have skal virke og i forhold til hvad? - Hvad menes der med helhed og sammenhæng i unges hverdag? 16

17 Bilagsoversigt Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Spørgeskemaundersøgelsens samlede datamateriale (se separat fil) Spørgeskema til lærere og UU-vejledere (se separat fil) Skitse over den samlede evlauering (se separat fil) Oversigt over indslusning af elever hvor kommer de fra? (se separat fil) Oversigt over udslusning af elever hvor går de hen? (se separat fil) 17