[EVALUERING AFHOLBÆK 10.KLASSECENTER] Evaluator: MillerQuest

Transkript

1 2008 Evaluator: MillerQuest [EVALUERING AFHOLBÆK 10.KLASSECENTER] Evaluering efter 1. driftsår Udgangspunkt i kommunens servicemål og servicekvaliteter for 10.klasse

2 Indhold FORORD... 3 STATUS PÅ ELEVER 2007/ STATUS PÅ ELEVER INDSKREVET TIL 2008/ DEN PROFILOPDELTE UNDERVISNING... 6 SERVICEMÅL OG SERVICEKVALITET... 8 Byrådets vision... 9 Byrådets servicestrategi Byrådets mål Byrådets evaluering Borgerens oplevelse af kvalitet Borgerens adgang til oplysninger KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER BILAGSOVERSIGT

3 FORORD I forbindelse med kommunesammenlægningen traf byrådet i Holbæk i foråret 2007 beslutning om, at Holbæk kommune som udgangspunkt kunne give mulighed for 10.klasseundervisning på to centre, dels på Kildebjergskolen i Mørkøv og dels på Gl. Ringstedvej i Holbæk by begge dog organiseret i Ungdomsområdet med én og samme ledelse. Ved de afholdte åbent-hus arrangementer på begge skoler i forsommeren 2007 og ved den efterfølgende tilmelding viste det sig, at der ikke var elevgrundlag til at oprette 10.klasseundervisning på Kildebjergskolen, hvorfor det eksisterende 10.klassetilbud har til huse på 10.klassecentret i Holbæk by. Som et redskab dels til intern kvalitetsudvikling og dels til brug ved den endelige beslutning om antal af 10.klassecentre, placering, indhold og rammer ønskede Holbæk kommunes Projekt- og udskolingsudvalg en samlet evaluering af 10.klassetilbuddet efter det første driftsår ved udgangen af skoleåret Som en del af denne samlede evaluering ønskede Projekt- og udskolingsudvalget endvidere en midtvejsevaluering i februar 2008 (se bilag 6 i særskilt materiale). Derfor blev den samlede evaluering op i to forløb: En midtvejsevaluering februar 2008 En samlet evaluering ved skoleårets afslutning, når første elevhold har færdiggjort deres undervisningsforløb (nærværende evaluering) På baggrund af midtvejsevalueringen traf Byrådet i april 2008 den endelige beslutning om placering af 10.klasseundervisning i ét center på Gammel Ringstedvej i Holbæk. Nærværende evaluering udgør den samlede status på 10.klassecentrets første år og omfatter en opgørelse over elevernes geografiske spredning, udskoling, den profilopdelte undervisning og karaktergennemsnit samt en undersøgelse af, på hvilke områder 10.klassescentret i Holbæk lever op til kommunens servicemål og servicekvaliteter. Undersøgelsen er baseret på 2 spørgeskemaundersøgelser og 5 kvalitative fokusgruppeinterviews med udgangspunkt i kommunens Servicemål og Servicekvaliteter for 10.klasse. Bilagsmaterialet forefindes som særskilte dokumenter. August 2008, Gitte Miller Balslev MillerQuest, 3

4 Procent STATUS PÅ ELEVER 2007/2008 I alt har 204 unge været indskrevet som elever gennem første halvdel af skoleåret og heraf er 65 registreret som udskrevne. Ved skoleårets slutning havde Holbæk 10.klassecenter altså 139 elever. På 1. skoledag var 144 elever indskrevet og gennem skoleåret har der ikke været de helt store udsving i det aktuelle elevtal. Af karakteristika for afsluttende elever kan nævnes: Der var 6 elever, der modtog vidtgående specialundervisning. Der var 69 drenge og 70 piger indskrevet. Der var 25 elever med modersmål forskelligt fra dansk. Der var 8 elever, der boede i andre kommuner end Holbæk. Der har været et fravær på 13,4 % Flowet på knap 32 % i elevtallet har været fordelt ganske jævnt over hele perioden og man må på den baggrund anskue 10.klassecentret som en vigtig station for den unge på vej fra folkeskolen og videre i uddannelsessystemet. Eleverne fordelte sig geografisk således: 2007/08 - Geografi - Hvor kom de fra? 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Gl. Holbæk Gl. Jernløse Gl Svinninge Gl. Tornved Gl. Tølløse Andet Af diagrammet ses, at Holbæk 10.klassecenter har samlet elever fra hele kommunen og fra andre kommuner. Transporttiden er tilsyneladende ikke noget problem for de unge. Fordelingen af elever (i procent af det nuværende elevtal) fra de fem gamle kommuner er som forventet. Den relativt mindre tilmelding fra Gl. Tølløse hhv. Gl. Tornved kan tilskrives dels et stærkt profileret privat 10.klassetilbud i Tølløse, og dels en vis reaktion på fravalget af Kildebjergskolen i Mørkøv som muligt 10.klassecenter. I nedenstående diagram ses, hvortil de unge er udsluset: 4

5 Karakter - Gl. skala Procent Udslusning - Hvor går de hen? 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 10. klasse Erhvervsuddannelserne Gymnasiale uddannelser Andet (produktionsskole., VUC arbejde m.v.) Diagrammet viser, at knap halvdelen af eleverne udsluses til gymnasiale uddannelser, godt en tredjedel til erhvervsuddannelserne og ca. en sjettedel til andet. Disse tal vil danne grundlag for sammenligning ved afslutningen af det kommende skoleår. De unge er uddannelses- eller arbejdsplaceret andetsteds og/eller UU har hånd om deres uddannelsesmæssige fremtid. I nedenstående diagram kan man se karaktersammenligning mellem afgåede 10.klasseelever i de fem gamle kommuner i skoleåret 2006/07 sammenlignet med Holbæk 10.klassecenters første skoleår. Karaktererne for 2007/08 er tilbageregnet til den gamle karakterskala og gennemsnittet for de gamle kommuner er justeret efter antallet af elever. Karaktersammenligninger 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 FSA - Da. Læsn. FSA - Da. Retskr. FSA - Da. Skr. FS10 - Da. Skr. FSA - Da. Mdl. FS10 - Da-mdl. FSA - Mat. Problem FSA - Mat. Færdigh. FS10 - Mat. Mdl. FS10 - Mat. Skr. FS10 - Eng. Skr. FS10 - Eng. Mdl. FSA - Eng. Mdl. FS10 - Ty. Skr. FS10 - Ty. Mdl. FS10 - F/K FSA - F/K 2006/07 Gl. Komm. 2007/ kl.c. Diagrammet viser, at eleverne i alle fag karaktermæssigt har fået en gennemsnitligt højere afgangsprøve end i de gamle kommuner. Dette beviser ikke i sig selv 10.klassecentrets duelighed, men er én blandt andre indikatorer, der underbygger kvaliteten i 10.klassecentrets virksomhed. 5

6 Procent STATUS PÅ ELEVER INDSKREVET TIL 2008/2009 I alt er der på nuværende tidspunkt indskrevet 193 unge som elever til skoleåret 2008/09. I alt 212 har været gennem indskrivningsproceduren. Der er 73 drenge og 120 piger indskrevet. Der er 27 elever med modersmål forskelligt fra dansk. Der er 19 elever, der bor i andre kommuner end Holbæk. Eleverne fordeler sig geografisk således sammenlignet med 2007/08: 2008/09 - Geografi - Hvor kommer de fra? Sammenligning med 2007/08 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 2007/ /09 10,0 0,0 Gl. Holbæk Gl. Jernløse Gl Svinninge Gl. Tornved Gl. Tølløse Andet Af diagrammet kan ses, at der er for det kommende skoleårs vedkommende er en mere rigtig fordeling af elever på 10. klassecentret set i forhold til kommunens indbyggertal fordelt efter geografi. Det ser altså ud til, at placeringen af centret i stigende grad spiller en mindre rolle, hvad angår befordringsproblematikken. DEN PROFILOPDELTE UNDERVISNING Holbækmodellen bygger på det pædagogiske princip, at undervisningen skal struktureres, så den i størst muligt omfang tilgodeser de enkelte elevers individuelle behov for faglig og menneskelig udvikling. Herved kan den enkelte elev få forbedret sine forudsætninger for en konstruktiv afklaring i forhold til valget af efterfølgende ungdomsuddannelse. Modellen er valgt og udviklet for at imødekomme de kriterier, der ligger til grund for den servicekvalitet, der er vedtaget for 10.klassecentrets virksomhed; nemlig at tilrettelæggelsen sker i overensstemmelse med den enkelte unges behov. 6

7 I praksis sikrer Holbækmodellen den individuelle hensyntagen v.hj.a. 3 centrale organiseringsprincipper, der adskiller sig markant fra andre kommuners måde at organisere undervisningen i 10. klasse på og en nærmere beskrivelse kan ses i Midtvejsevalueringen. Det er relevant her endnu engang at kigge på den del af Holbækmodellen, der er den profilopdelte undervisning i de prøveforberedende fag (dansk, matematik, engelsk, fysik/kemi og tysk), hvor eleven tilbydes undervisning i 3 profiler med hver sin faglige sværhedsgrad, prøvekvalificering, undervisningsmetodik og krav til elevernes læringskultur. Den profilopdelte undervisning tager sit udgangspunkt i Byrådets servicemål og i et pædagogisk grundprincip, hvorefter hensynet til den enkelte elevs læring er betinget af netop denne elevs aktuelle faglige og menneskelige udviklingstrin. Profilopdelt undervisning kan forklares som en slags forudbestemt undervisningsdifferentiering. I stedet for ét tilbud kan undervisningen i et fag nu profileres i 3 forskellige varianter, så lærerens mulighed for at ramme den enkelte elevs udviklingsbehov øges betragteligt inden for den enkelte profils niveau. I princippet fordeles eleverne i profiler under introforløbet med hjælp fra det dertil udviklede ITbaserede MHU-plan-program med eleverne ved tastaturet. I det efterfølgende diagram ses resultaterne af elevernes valg af profiler: Elevernes profilvalg. Fordeling i pct. Da Mat Eng 20 Profil 1 AUG Profil 1 DEC Profil 1 MAJ Profil 2 AUG Profil 2 DEC Profil 2 MAJ Profil 3 AUG Profil 3 DEC Profil 3 MAJ Diagrammet viser: Profilsystemet er vigtigt, hvis der skal kunne tages højde for elevernes faglige udvikling og afklaring af uddannelsesvalget. Eleverne benytter sig af muligheden. Profilsystemet giver eleverne handlemulighed, når der er et behov for ændring og har i praksis og teknisk set vist sit dynamiske potentiale. Omkring 1/3 af eleverne på profil 3 har, enten på grund af faglig udvikling og/eller et mere ambitiøst uddannelsesmål, på et tidspunkt i forløbet skiftet til en mere udfordrende profil. Faget dansk udgør i diagrammet en ønskesituation med et stadigt profilskift hen over skoleåret fra profil 3 mod profil 1. I det efterfølgende diagram kan profilmobiliteten ses: 7

8 % Profilmobilitet. I procent Engelsk Matematik Dansk Samme profil aug & maj profilskift Diagrammet viser: Eleverne har på den ene side haft et relativt realistisk syn på, hvilken profil de har kunnet matche, idet ca. 2/3 har modtaget undervisning i en og samme profil gennem hele skoleåret. Eleverne har på den anden side haft stor gavn af at kunne skifte profil undervejs i forløbet, idet ca. 1/3 har foretaget profilskift gennem skoleåret. Samlet viser diagrammet, at profilsystemet i praksis udgør det planlagte fleksibilitetsværktøj, der er nødvendigt for at imødekomme de unges behov og efterleve kommunens servicemål og -kvalitet for området. SERVICEMÅL OG SERVICEKVALITET De følgende afsnit viderebringer resultaterne af 2 netbaserede spørgeskema-undersøgelser og 5 fokusgruppeinterviews. Spørgeskemaundersøgelserne blev foretaget i maj 2008, den ene blandt 88 elever i 10.klasse (herefter kaldet eleverne) og den anden blandt 8 lærere ved 10.klassecentret, 9 UU-vejledere, 8 interessenter i Folkeskolen, 1 ansat i Ressourcecentret, 8 interessenter ved andre ungdomsuddannelser (herefter kaldet Rep. f. Ungdomsudd.) samt 3 politikere fra Udvalget for Børn (herefter kaldes disse målgrupper samlet for interessenter). Undersøgelsens spørgsmål blev ligesom i delevalueringen fra februar 08 formuleret så tæt på kommunens servicemål og servicekvaliteter som muligt, for at gøre det muligt at undersøge opfyldelsesgraden af 10.klassecentrets aktiviteter. Spørgeskemaerne kan ses i bilag 1 (særskilt materiale) og det samlede talmateriale kan ses i bilag 2 og 3 (særskilt materiale). Interviewene blev gennemført i april og maj måned med de samme målgrupper som spørgeskemaundersøgelserne. Interviewene varede fra ½ til 1½ time, og spørgeguiderne blev udformet mhp. uddybelse og underbygning af spørgeskemaundersøgelsen. Spørgeguides kan ses i bilag 4 og 5 (særskilt materiale). Rekrutteringen af deltagere til interviewene foregik på følgende måde: Eleverne blev tilfældigt udvalgt fra de tre blokke således, at alle profiler og begge køn var repræsenterede (der deltog i alt 14 elever). Derudover deltog alle 10.klasselærerene (i alt 12 8

9 personer). De øvrige interessenter blev personligt inviterede til tre forskellige interviews og udvalgt blandt følgende: 1. UU (den bredere kreds), de afgivende folkeskoler (by: Tuse Skole, Bjergmarkskolen; land: Kildebjergskolen), i alt ca. 8 personer. Heraf valgte 3 UU-vejledere at deltage, hvoraf 1 havde en koordinatorfunktion og 2 havde tilknytning til 10.klassecentret 2. Ungdomsuddannelserne (5-7 personer) EUC, Stenhus Gymnasium, SOSU, Produktionsskolen, Holbæk Sprogcenter, Ressourcecentret. Heraf valgte 1 repræsentant fra hver af følgende områder at deltage: EUC Bygge-anlæg, EUC gymnasium HHX og HTX, EUC Bygge-anlæg, produktanlæg samt Ressourcecentret 3. Børneudvalget deltog fuldtalligt på nær ét medlem Byrådets vision Udvikling af kommunal service Holbæks kommunale service udvikles løbende på grundlag af, hvad der virker, og hvad der efterspørges. Der er blandt de adspurgte interessenter overvejende enighed om, at aktiviteterne i 10.klassecentret udvikles på baggrund af, hvad der virker (72 %). Gennem interviewene fremgik det, at især lærerne har brug en tydelig definition eller diskussion af begrebet virker (virker i forhold til hvad?), for at kunne arbejde mere målrettet ud fra det, der virker. UU-vejlederne gav et eksempel på, hvordan det problemorienterede fokus trives i visse situationer, hvor der er langt til ressourcefokuset udvikling ud fra det, der virker. Politiker: Det handler om at målrette kommunens indsatser. At have en viden om hvad der virker i forhold til den enkelte borger den enkelte elev og at kunne dokumentere det. Samtidig er det et ressourcefokus, hvor det, der virker hos den enkelte dvs. det enkelte individs ressourcer - sættes i fokus. UU-vejleder: Vi bruger mest den defensive strategi. Fx i overgangen fra hvis det ikke virker, så udvikler vi på det. Vi udvikler ud fra, hvad der ikke virker. Det er kun godt halvdelen af elevgruppen, der føler, at de bliver lyttet til, når de foreslår læreren at forbedre noget ved undervisningen, selvom flere finder det vigtigt at have indflydelse. Værd at bemærke er også, at 1/3 af elevgruppen svarer hverken uenig eller enig på spørgsmålet om de føler sig lyttet til, hvilket måske kunne pege på, at de slet ikke er blevet bevidstgjort om muligheden for indflydelse? Men de har i hvert fald mange konkrete idéer: Elev: Godt hvis man skifter fag/skema (morgen/eftermiddag), så bliver det ikke så kedeligt, og man kan lettere følge med. Det er blevet foreslået i en af blokkene og blev godt modtaget af lærerne. Elev: En lærer kan bruge brikker i et spil og lege undervisningen ind. Det er godt med lidt mere leg. Elev: Det ville være fint med en telefonkæde (red: i forbindelse med aflysninger af timer), der kan sættes i gang inden man møder om morgenen. Det er for sent at se det på elev-intra. En lærer tilføjer dog: De unge mærker tingene kan lade sig gøre, elevråd fx. - De oplever at der sker noget som fx gallafest, fotografering. 9

10 Lærerne foreslår muligheden for at få eksterne øjne på deres undervisning for at sikre en fortløbende pædagogisk udvikling. Tallene viser endnu større usikkerhed med hensyn til, om aktiviteterne i tilstrækkelig grad udvikles på baggrund af, hvad samarbejdspartnerne efterspørger kun 43% af interessenterne er enige i dette, mens ikke mindre end 27% har svaret ved ikke og andre 27% hverken er enige eller uenige. Usikkerheden kan igen afspejle en manglende viden om, HVAD samarbejdspartnerne egentlig efterspørger. 80% er dog på den anden side enige om, at de har et godt samarbejde med 10.klassecentret. I forhold til temaet samarbejdspartnere vil det derfor være en god idé at definere 10.klassecentrets vigtigste samarbejdspartnere og klarlægge, hvilke aktiviteter og kompetencer de efterspørger. Mødested for lokalsamfundet Skolen er et centralt holdepunkt for børns opvækst og læring og det samlede mødested for alle i lokalsamfundet. Byrådets vision om skolen som et mødested for lokalsamfundet er endnu ikke opfyldt. Kun 1 ud af 10 interessenter mener, at 10. klassecentret fungerer som et sådant mødested, mens 2/3 faktisk finder det relevant. Politiker: Byrådets vision om, at skolerne skal være mødested for alle i lokalområdet, skal primært forstås i forhold til de almindelige folkeskoler. Vi har ikke de samme forventninger til 10.klassecentret, hvor eleverne kommer alle vegne fra. Men kan lokalerne bruges og gøres til samlingspunkt med ungdomsaktiviteter fx aften og sen eftermiddag, er det bare godt. Det vil være i tråd med helhedstænkningen at benytte lokalerne efter skoletid til fx lektiecafé mv. I elevgruppen er der også overvejende enighed (52%) om, at det er en god idé med fritidstilbud på 10.klassecentret om eftermiddagen og om aftenen. Og både lærere fra 10. klasse og repræsentanter fra de øvrige ungdomsuddannelser følger trop: Lærer: At Ungdomsskolen bruger stedet er godt, og samtidig er det rart, at ungdomsvejledningen og ungdomsrådgivningen ligeledes er placeret i tilknytning til 10.klassecentret. Det kunne dog godt synliggøres endnu mere. Lærer: Det giver mening at tænke 10.klassecentret som mødested, hvis der vel at mærke er tale om et mødested for læring af al slags, med en blanding af fritidsundervisning og kursustilbud (fx førstehjælp). 10.klassecentret må gerne være et fedt sted for de unge at mødes også efter skoletid. Rep. f. Ungdomsudd.: Et mødested for læring og undervisning giver mening rammerne skal bruges. Byrådets servicestrategi Helhed og sammenhæng i de unges hverdag 10. klassecentret er et forsøg på at samle funktionerne i en større sammenhængende institution for at sikre helhed og sammenhæng i de unges hverdag. Direkte adspurgt svarer godt halvdelen af eleverne, at det at gå i 10. klasse er med til at give dem en følelse af, at der er sammenhæng i deres liv, mens 20% svarer hverken uenig eller enig og 10

11 14% ved ikke. Der er altså en stor flytbar restgruppe på 1/3, som kunne bibringes en større følelse af sammenhæng, end tilfældet er nu. Det samme gælder hos interessenterne, hvor kun 60% mener, at 10.klassecentret styrker elevernes oplevelse af helhed i tilværelsen, og en stor restgruppe på 38% er i tvivl/ved ikke. Her er med andre ord basis for en øget indsats. Ligeledes kunne indsatsen på fritidsområdet diskuteres kun 40% af eleverne oplever, at de får vejlederstøtte fra skolen i deres valg af fritidsaktiviteter, mens ikke mindre end 31 % erklærer sig direkte uenige i udsagnet. Lovgivningen har åbnet mulighed for en ny mentorordning i UU-regi, hvor der bliver fokus på helhed og sammenhæng i det der bliver lagt vægt på fokuselever i overgangen fra 9.kl. til 10.kl. Blandt interessenterne er der enighed om, at centret øver indflydelse på andre områder end skolens, fx. i valg af fritidsaktiviteter. Spørgsmålet er i den forbindelse, hvor vidt vejledningen skal gå skal den overhovedet række ind i de unges fritid for at understøtte helhed og sammenhæng i de unges hverdag? Politiker: Det må være op til den unge. Nogle skal have vejledning, der også rækker ind i fritiden. Lærer: Hvis deres liv hænger sammen, skal vi ikke gøre noget. Men vi skal handle, når der er problemer. Her er det trygge miljø på 10.klassecentret vigtigt for deres oplevelse af sammenhæng i hverdagen og kontaktlærerordningen er med til at skabe et trygt miljø. UU-vejleder: Måske kunne sammenhængen fremmes i et SSP-samarbejde, hvis nogle af de unge er lidt skrå. Vi afdækker, hvad det er for elev, vi har. Derefter kan vi godt hjælpe med at finde nogle fritidsaktiviteter, der passer med elevens interesser. En stor del af interessenterne mener, at 10.klasse er med til at skabe sammenhæng og helhed i de unges hverdag. Og de unge selv mener, at den tilrettelagte lektielæsning giver større frihed efter skole. Rep. f. Ungdomsudd.: Idet 10.klasse er en del af ungdomsområdet og ligger godt geografisk, bliver det mere naturligt for de unge at være en del af Ungdomsskolen. Det kan være med til at skabe større sammenhæng i deres hverdag. Politiker: Det giver en større frihed for både organisering og undervisning, at 10.kl. er lagt i ungdomsområdet det giver et fagligt højere niveau. Elev:...vi når tit at lave lektier i skolen (bl.a. i lektiehjælpetimerne). Det betyder, at vi ikke behøver at lave så meget hjemme. Hvilket giver mere frihed i hverdagen og mulighed for at dyrke venner og fritidsinteresser. Udvalget for Børn mener generelt, at en af fordelene ved at placere 10.klassecentret i ungdomsområdet er, at man her i forvejen betragter de unge i et helhedsperspektiv. Der er dermed kort vej til et samarbejde med fx SSP og ungdomsskolens tilbud. En anden fordel ved placeringen i ungdomsområdet er, at der er en oplagt mulighed for at skolegang og fritid smelter sammen og at de dermed på en naturlig måde er med til at påvirke helhed og sammenhæng i de unges liv uden, at fritidsvejledning bliver en obligatorisk del af hverken UU-vejledningen eller kontaktlærerordningen. Byrådets mål Flere unge i uddannelse Byrådet ønsker at øge den andel af hver ungdomsårgang, som påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. 11

12 Majoriteten af de adspurgte interessenter (79%) oplever her ved skoleårets slutning, at 10.klassecentret styrker eleverne, så de forberedes i forhold til de specifikke faglige krav, som ungdomsuddannelserne stiller. Generelt er der også stor enighed (+80%) om, at 10. klassecentret har styrket elevernes personlige og faglige kompetencer og deres motivation for at vælge uddannelse, og 3 ud af 4 interessenter mener desuden, at elevernes tilknytning til arbejdsmarkedet er blevet styrket. Endelig vurderes kontaktlærerfunktionen vedholdende at spille en væsentlig rolle i forhold til at fastholde eleverne i uddannelsen. Og man forsøger med det tidligere nævnte nye fokuselevinitiativ yderligere at forbedre kontaktlærernes samarbejde med de afgivende skoler: UU-vejleder: Overleveringen til 10.klasse er helt central for fastholdelsen, og overleveringen kan helt klart forbedres. Næsten alle interessenter er derfor enige om, at 10. klassecentret har potentiale til på længere sigt at bidrage til, at flere unge gennemfører en uddannelse. Men så tidligt i 10.klassecentrets historie, er der et stykke vej endnu kun godt 2/3 vurderer, at 10.klassecentret allerede nu er direkte årsag til, at flere unge sluses videre i uddannelsessystemet. Rep. f. Ungdomsudd.: 10.klasse har potentialet til at bidrage til, at flere unge gennemfører en uddannelse, hvis vi tager hånd om de med særlige behov. Vi skal give dem valgmuligheder, så de også kan vælge håndværksprægede fag, som ruster dem og bringer dem på niveau med den ungdomsuddannelse, de vælger. Politiker: Den måde 10.klasse er organiseret på (med hensyntagen til den enkelte elev og individuelt tilrettelagte skemaer) adskiller sig tilpas fra folkeskolen, hvilket er med til at stimulere eleverne, så de kan fastholde 10.klasseforløbet. Tidligere har der været et stort frafald i 10.klasse. Med den nye organisering kan vi håbe på, at flere gennemfører. UU-vejleder: Vi går faktisk imod regeringens hensigt ved at give de unge en chance i 10.klasse til at blive klar til at tage en ungdomsuddannelse. Rep. f. Ungdomsudd.: Til 9.klasserne siger vi: Lad tvivlen komme 10. klasse til gode. UU-vejleder: Hvis ikke 10.klasse var en mulighed, ville mange flere unge falde fra deres uddannelse. Og med hensyn til frafald på videre ungdomsuddannelser som bygge-anlæg, produktanlæg og gl. service-indgang, tegner en repræsentant fra området følgende billede: Rep. f. Ungdomsudd.: Dem fra 10. klasse falder sidst fra. De er mere modne og har allerede haft et skole- og miljøskift. De er forberedte modnet til overgangen til større og nye uddannelsessammenhænge. Det betyder, at de er bedre til at fastholde deres skolegang. Dog oplever de gymnasiale uddannelser at frafaldet af elever, der kommer fra 9.kl. og 10.kl. er lige stort ca. halvt af hver. Men: UU-vejleder: Mange 10.klasseelever er meget uafklarede, mens andre er målrettede. Over 70 har søgt gymasiet. Ud af de 150 har vi erklæret 60 egnede det havde ikke været tilfældet, hvis de var kommet direkte fra 9. klasse. Ungdomsuddannelserne erfarer endelig også, at gode relationer til venner betyder meget for fastholdelse og fravær: 12

13 Rep. f. Ungdomsudd.: Det sociale er vigtigt. Hvis man har en god ven, forøges chancerne for gennemførelse. Når man føler sig tryg, så dropper man ikke ud... Der skal afsættes ressourcer til at forbedre studiemiljøet og til sociale aktiviteter også i 10.klasse. De unges ansvar Det er tanken, at eleverne i 10.klasse skal tage ansvar for at arbejde med egen kompetence, selvværd og parathed til at videreuddanne sig. Politiker: For nogle sker der en kæmpestor udvikling. Det er nye mennesker, der kommer ud efter det år. Det skal betragtes som et modenhedsår, et overvejelsesår også selv om karaktererne er OK, så hjælper dette år. Det medfører mere velovervejede og kompetente valg en større chance for ikke at vælge forkert og springe fra. Lærer: Vi kan se, de vokser personlighedsmæssigt. Elev: Her lærer du, at dit liv er dit eget ansvar. Det er godt! Elev: 10 klasse har virkelig forbedret mig fagligt. Eleverne selv giver udtryk for, at de er blevet styrket fagligt, mens godt halvdelen finder, at 10. klasse har hjulpet dem til at finde ud af, hvilken ungdomsuddannelse de vil i gang med dog er 19% direkte uenige i dette. Elevernes kommentar til uddannelsesplanen er, at den var forvirrende og ikke har ikke gjort uddannelsesvalget lettere for dem. Til gengæld mener eleverne, at OSO-opgaven (obligatorisk selvvalgt opgave) har været sjov og i højere grad har bidraget til en afklaring af uddannelsesvalget. Eleverne synes, det faglige niveau er tilpas; dog savner nogle generelt mere skriftlig træning forbundet med undervisningen, idet de vurderer, at skriftligheden om muligt er endnu vigtigere end mundtligheden i deres videre uddannelse. Over halvdelen føler, at 10. klasse har givet dem mere tro på sig selv og ved nu, hvad de skal lave efter deres ungdomsuddannelse. Men der opleves også et vist pres i forhold til at tage en uddannelse. På spørgsmålet om, hvem de føler sig pressede af, svarer de: af Bertel Haarder, af vores forældre, af arbejdsmarkedet. Men det største pres, vurderer de, kommer inde fra fra dem selv. Hvilket indikerer, at de er modnet til at begynde at tage et ansvar for deres videre liv og uddannelse. Overordnet er eleverne dog positive stort set alle ønsker en uddannelse og synes, det er vigtigt at de får én; ganske få føler sig presset til det og er måske endnu ikke helt parat til at tage ansvar for deres eget liv og fremtid, men 81% er generelt tilfredse med 10.klasse, og hele 87% føler, de påtager sig ansvar for eget liv. Et overvejende flertal oplever endvidere, at 10.klasse har været helt nødvendig for, at de kunne gøre sig klar til at tage en ungdomsuddannelse, mens 1/3 egentlig selv følte sig parate til at gå videre efter 9.klasse. Hos interessenterne ser billedet imidlertid noget anderledes ud: i spørgeskemaundersøgelsen erklærer kun godt 1/3 sig enige i, at de unge tager ansvar for deres egen videre uddannelse, øgede selvværd og faglige kompetence. Diskrepansen kan typisk forklares ved forventningsforskydninger mellem generationerne i forhold til brugernes og interessenternes meget forskellige succeskriterier. I interviewene udtrykker interessenterne på forskellig vis, at afklaring og personlig udvikling er vigtige ingredienser for at hjælpe de unge videre i uddannelsessystemet. 13

14 Rep. f. Ungdomsudd.: Målet med 10.klasse er at sørge for at lære eleverne det, de skal, og give dem afklaring på uddannelsesvalg. Lærer: Vvi prioriterer i første omgang elevernes faglighed, deres personlige udvikling og naturligvis valg af uddannelse. Lærer: Mange af vore elever mangler selvtillid. UU-vejleder: Størstedelen af eleverne formår at tage ansvar for deres skolegang. Tidlig indsats overfor særlige behov Via en tidlig 10.klasses brobygningsindsats og imødekommelse af særlige behov er det Byrådets mål at øge andelen af unge, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Der er stor enighed blandt interessenterne om, at brobygningsforløbet er med til at sluse eleverne videre i uddannelsessystemet, men enigheden er dalende, når spørgsmålet går på, om der virkelig praktiseres tidlig indsats overfor elever med særlige behov. Her er kun 62 % enige, hvilket bl.a. afspejler, at brobygningsforløbet ikke har fungeret optimalt dette første implementeringsår. Politiker: I hele frafaldsspørgsmålet er brobygningen et vigtigt element, der skal være med til at sikre forbindelsen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. I delevalueringen ses det, at brobygningen, knap nok lever op til servicemålene det skal der naturligvis gøres noget ved. UU-vejleder: Vi savner midler til at praktisere tidlig indsats og ressourcer til at tage os specielt af fokuseleverne. Mål og midler skal hænge bedre sammen, hvis Holbæk vil være foregangskommune i forhold til at få flere unge i uddannelse. Lige nu kan vi stort set ikke gøre noget, men skal bare rumme de unge, der har behov for ekstra støtte. Rep. f. Ungdomsudd.: Tidlig indsats i 10.klasserammen bl.a. er den forberedende samtale, som UU har. Det er den viden, som den afgivende skole bidrager med en viden, som det ellers ville tage kontaktlærere og vejledere i 10.klasse lang tid at finde frem til. I forhold til unge med særlige behov kunne 10. klasse-lærerne godt ønske sig at intensivere den indsatsordning, der giver mulighed for at dispensere fra den normale undervisning: Lærer: Nogle elever er bedre stillet med praktik, så de ikke har fuldt skema - enkelte skal have lov til at prøve at lave andre ting og få andre input. Interessenterne er dog enige om, at brobygningen i princippet omfatter alle relevante uddannelsessteder, men der er tilsyneladende stort behov for praktik-, virksomheds- og især mentorordninger for elever med særlige behov. Både UU-vejledere og repræsentanterne fra ungdomsuddannelserne mener ligeledes, det er vigtigt med praktikordninger, især fordi praktikken kan give anledning til en mesterlæreaftale. Holdningen går igen hos politikerne, der vurderer, at praktikordninger er vigtige, for at de unge kan få fornemmelse af, hvad det vil sige at være en del af en arbejdsplads, og som samtidig skærper deres interesse for at finde ud af, hvad de skal i gang med på længere sigt. Virksomhedsbesøg er fint, men praktikken er bedre: Politiker: De skal føle frem for at se på. Udvalget for Børn foreslår, at Erhvervsrådet inddrages i forhold til at finde egnede praktikpladser. Erhvervsrådet kan vise sig at være en vigtig samarbejdspartner, idet UU-vejlederne vurderer, at 14

15 det allerede på nuværende tidspunkt er vanskeligt at få virksomheder til at tage praktikanter fra 8. og 9. klasse. Samtidig vurderes elevernes indsats i brobygningen absolut heller ikke som tilfredsstillende. Repræsentanterne fra ungdomsuddannelserne oplevede, at eleverne ikke var ordentlig forberedt til at træffe valg af brobygning og derfor ikke motiverede. De fornemmede, at mange unge betragtede brobygningen som en ferie fra 10.klasse. Derfor er det vigtigt med bedre forberedelse, inden eleverne sendes af sted i brobygning. Hos repræsentanterne fra ungdomsuddannelserne er der en klar erkendelse af misforholdet mellem de unges forventninger til brobygningen og deres oplevelser: Rep. f. Ungdomsudd.: Vi formoder, vi ved, hvad de unge efterspørger! Vi kunne jo også tilpasse forløbene til deres forventninger. For at imødekomme dette misforhold fremkom repræsentanterne for ungdomsuddannelserne under interviewet med følgende 3 konkrete forslag: 1. At UU-vejlederne på et tidligt tidspunkt besøger 10.klassecentret (fx en seance med 2 lektioner) og fortæller om paletten af uddannelser for at give eleverne en større forståelse af, hvad det er, de går ind til (initiativet kolliderer dog med de unges valg af brobygning, der ligger allerede inden de begynder i 10.klasse). 2. Et kursus for kontaktlærerne i 10.klasse mhp. at gøre det nemmere for lærerne at målrette undervisningen hen imod, hvad der forventes på ungdomsuddannelserne. 3. Udarbejdelse af et undervisningsmateriale med opgavesæt, der retter sig direkte mod retninger og niveau i de forskellige ungdomsuddannelser. I den forbindelse var der et forslag om, at lærere fra 10.klasse og fra ungdomsuddannelserne mødes for at udarbejde et sådant materiale. Endelig vurderes også kontaktlærernes tilsyn med eleverne i brobygningen som mindre effektivt kun 20% af interessenterne synes, det fungerede godt. Blandt eleverne tegner der sig et lignende scenarie: kun halvdelen finder, at brobygningen har virket afklarende på valg af uddannelse, og kun omkring 60% synes, at deres egen indsats og fremmøde i brobygningen har været i orden. Eleverne anser generelt brobygningsforløbene for vigtige. Nogle elever har været tilfredse, mens flere havde dårlige oplevelser med de 4 ugers brobygning. Eleverne efterlyser en mulighed for at blive fordelt i klasserne på de pågældende uddannelser; det ville give bedre kontakt til de andre unge og en mulighed for at få nye venner. Nogle af eleverne oplevede, at lærerne på ungdomsuddannelserne var uengagerede og uforberedte, og de følte sig mest som passive tilskuere i brobygningen. Derfor erkender eleverne også, at de havde meget fravær i brobygningen. De foreslår, at det ville være givtigt, at elever fra den pågældende uddannelse informerede bredt om, hvad det vil sige at være elev dér. Elevernes konklusion på brobygningen er, at få fandt ud af, hvad de skulle efter 10.klasse, og flere fandt ud af, hvad de ikke skulle. 15

16 I skoleåret 2008/2009 er der imidlertid en ny situation i forhold til brobygning, idet eleverne nu kun skal i brobygning i én uge ad gangen. I den forbindelse foreslår lærerne, at 10.klasseledelsen som første led i planlægningen koordinerer den nye model med uddannelsesstederne. Kontaktlærerordningen får ikke det bedste skudsmål af eleverne i spørgeskemaundersøgelsen. Langt over halvdelen mener, at kontaktlærersamtalerne er vigtige for, at de kan følge og tilpasse deres individuelle uddannelsesplan, men kun 41% føler reelt, at kontaktlæreren er en støtte for dem i deres hverdag. I interviewene giver de unge et mere positivt billede af ordningen. Dog oplever både elever og lærere, at det kan være svært at finde tid til de 4 anbefalede årlige kontaktmøder. Eleverne mener, at der er flere forhold, der er med til at gøre det svært at finde egnede tidspunkter; dels oplever de, at det er svært at skulle bruge fritiden på kontaktmøder, og dels er det er svært at nå at mødes i pauserne. Derfor foreslår de: 1. at lidt af undervisningstimerne en gang imellem kan gå til at mødes med sin kontaktlærer. 2. at der afsættes timer i skemaet til møder i kontaktgrupperne, idet mange generelle spørgsmål med fordel kunne besvares på gruppeniveau, mens andre mere personlige forhold stadig skal drøftes på de individuelle kontaktmøder. Der hersker ganske stor uenighed blandt eleverne om, hvorvidt antallet af kontaktsamtaler er passende. De unge, der deltog i interviewet har mødtes ca. fire gange med deres kontaktlærer - nogle dog kun én gang. De er imidlertid enige om, at det ville være rart at mødes oftere med kontaktlæreren hele året igennem. Samtidig skal der fortsat være frihed til, at antallet af kontaktmøder følger den unges behov. Lærer: Der skal være frihed til at snakke, uden at skulle sætte streger. Både elever og lærere oplever, at kontaktlærerfunktionen er god, især når der skal arbejdes med personlig afklaring. Elev: Man kan tale med lærerne om ALT. Kontaktlæreren betyder noget for ens personlige udvikling, og de behandler os som voksne. UU-vejlederne mener også, at kontaktlærerne er gode til at fange de unges signaler og få dem videre i systemet, hvis det er det, der er brug for. Fx kan de henvise til åben rådgivning hver dag. Med ca. 13 elever pr. kontaktlærer og ca. 100 elever pr. UU-vejleder i det kommende år er der stor forskel på kontaktlærerordningen og studievejledningen i 10.klasse. Lærer: At hver kontaktlærer har 13 elever gør det mere overskueligt og personligt. Nogle lærere oplever en fordel ved at være kontaktlærer for elever, de ikke selv har i undervisningen på den måde kommer fagligheden ikke til at overskygge kontaktrelationen. UU-vejlederne vurderer, at deres studievejledning kræver godt samarbejde med kontaktlærerne, og at dette samarbejde med fordel kan udbygges. Vejlederne mener, der kan udvikles både på det 16

17 formelle og det uformelle samarbejde. Det uformelle samarbejde er spontant og kan ikke sættes i rammer, men er meget vigtigt. I forhold til det formelle samarbejde kunne vejlederne ønske sig navne på - og information om - fokuselever, så der kan tages hensyn til dem i uddannelsesvejledningen. UU-vejleder: Når lærere og vejledere har tæt kontakt omkring den unge, så virker det! Spørger man eleverne, har vejledningen dog ikke fungeret godt nok ¼ af eleverne mener ikke, at vejledningen har hjulpet dem med at træffe valg af uddannelse; andre 31% er i tvivl, og kun 45% føler sig overbevisende vejledt. Eleverne har desuden et klart syn på de to forskellige former for vejledning: UU har ikke hjulpet os så meget, vi har mere brug af kontaktlæreren men kombinationen er god vi kan heller ikke undvære UU. Et optimalt tilbud Som middel til at skabe et optimalt tilbud til den gruppe af unge, der ikke efter grundskolen er fagligt eller personligt parat til at påbegynde en ungdomsuddannelse, tilbydes på 10. klassecentret profilopdelt undervisning som nævnt med 3 skemaperioder, der fleksibelt tager udgangspunkt i de unges individuelle behov. Interessenternes entusiasme vedrørende den profilopdelte undervisning er blandet 2/3 er enige om, at det er en optimal fremgangsmåde, mens ¼ er usikre. Når dette resultat sammenholdes med interviewene, skyldes usikkerheden i svarene hos de eksterne interessenter manglende viden om konceptet for at kunne udtale sig. Samlet set vurderer interessenterne den profilopdelte undervisning til at være en god måde at tilpasse undervisningen den enkelte elevs faglige behov. Lærer: Det bedste ved profilopdeling er, at eleverne bliver mødt det sted, de er, og kan spejle sig i ligeværdige. Lærerne mener samtidig, at profilopdelingen skal være til fortløbende diskussion og udvikling. Både Udvalget for Børn samt repræsentanter for ungdomsuddannelserne bakker op om den profilopdelte undervisning: Politiker: På den måde finder de unge ud af, at de kan mere. Rep. f. Ungdomsudd.: Den profilopdelte undervisning er en styrke i forhold til de unges faglige løft. Fx får de bogligt svage elever en fornemmelse af at være dygtigere end andre den succes har de aldrig haft før. Udvalget for Børn glæder sig desuden over, at elevernes skemavalg (se delrapport) viser, at de ikke hopper over, hvor gærdet er lavest. De vælger fag for at blive dygtigere. Og interessenterne er enige om, at 10.klassecentret tiltrækker de elever, der ikke er fagligt eller personligt klar til at påbegynde en ungdomsuddannelse, og at centret udgør et optimalt tilbud til netop denne gruppe unge. Tilbudet skal bare sælges bedre: Rep. f. Ungdomsudd.: Vi modtager ofte elever, som ville have haft godt af et år i 10., men som bevidst fravælger det, fordi der ikke er status i at gå i 10. Vi skal blive bedre til at sælge 10.klasse til 9. klasserne! 17

18 UU-vejlederne og repræsentanter for Ungdomsuddannelserne fastslår videre, at der i løbet af 10.klasseåret sker en modning af de unge. Og den profilopdelte undervisning har en stor del af æren for, at de unge også udvikler sig fagligt. Desuden får de unge i 10.klassecentret en mulighed for en ny start hvilket i sig selv er motiverende for dem: UU-vejleder: Motivering og afklaring er vores kerneydelse som vejledere, det er det, det handler om. For de unge er OSO-opgaven med til at afklare valg det er bl.a. her, de bliver klædt på til at træffe et uddannelsesvalg. UU-vejlederne vurderer samlet, at 10.klasse er et optimalt tilbud for alle på nær en enkelt gruppe de tal- og ordblinde. For denne målgruppe skal der iværksættes nye initiativer; fx kunne praktiske værksteder give en større helhed for disse elever - der er mangel på værkstedsfaciliteter på 10.klassecentret. På et spørgsmål til eleverne i interviewet om, hvorfor de valgte 10.klasse, svarer de overvejende, at 10.klasse blev valgt, fordi de unge var i tvivl, og vennerne blev udslagsgivende. Kun én mente godt at have kunnet starte i gymnasiet efter 9.klasse, men ville bruge 10.klasse til at slappe af. Så alt i alt ser det ud til, at det er den helt rigtige målgruppe, 10.klassecentret har fat i. Blandt eleverne er den profilopdelte undervisning meget populær. Elevundersøgelsens største tilfredshedsgrader (+80%) scores her, hvor det at blive undervist på (og kunne skifte til) sit eget faglige niveau betyder, at man lærer mere og hurtigere end før. Eleverne har desuden haft meget let ved at vælge profil og er ret enige om, at opdelingen i 3 skemaperioder er god. Elev: 10.klasse er bedre end folkeskolen pga. profilerne. Elev: At lære så mange unge at kende ét sted, hvor der er et miljø, gør det hele lettere, mere voksent. Elev: 10.klasse giver mig mere tro på mig selv. De unge mener, at de i 10.klasse er blevet mere selvstændige, bl.a. fordi de har skullet træffe mange valg (fx valg af profil) her oplever eleverne, at de ikke længere er så påvirkelige af andre, men tror mere på sig selv og egne beslutninger. Nogle af eleverne uddyber i interviewet, at profilopdelingen fungerer godt, fordi lærerne er gode til at forklare stoffet flere gange og på flere måder. Eleverne anbefaler sågar, at den profilopdelte undervisning begynder allerede i folkeskolens 5.klasse. Eleverne giver endvidere i interviewet udtryk for, at de har valgt profil ud fra deres videre uddannelsesplaner; dog kunne de godt ønske sig, at det var muligt at vælge geografi, historie og biologi som valgfag, da disse fag ville være mere gymnasieforberedende. En overvejende del af de elever, der deltog i fokusgruppeinterviewet, ved med sikkerhed, hvilken karrierevej, de er på vej ind på. Samarbejdspartnere 10. klassecentret skal arbejde tæt sammen med Ungdommens Uddannelsesvejledning, viften af ungdomsuddannelser, grundskolerne og det lokale erhvervsliv. Det er et klart ønske fra interessenternes side (83%), at 10.klassecentrets samarbejde med ungdomsuddannelserne styrkes. Også overvejende, men knap så entydig er enigheden om, at der 18

19 er behov for at styrke samarbejdet med grundskolen. 71% af interessenterne svarer, at det daglige samarbejde med UU-vejlederne fungerer godt, mens elevmappe-systemet har vist sig mindre velfungerende der er flere, der ikke bruger mappen - til trods for at lærerne vurderer, at elevmappen fra de afgivende folkeskoler er et vigtigt bidrag til at give viden om de unges tidligere skolegang. Lærergruppen er enig i, at samarbejdet med de to UU-vejledere fungerer godt. Endvidere erfarer lærerne, at information om eleverne til tider ikke når fra kontaktlærer til faglærer, og derfor foreslås det, at der etableres et forum, hvor faglærere og kontaktlærere kan give hinanden sparring, drøfte og udveksle informationer og erfaringer om arbejdet med eleverne. Repræsentanterne fra ungdomsuddannelserne ser et udviklingspotentiale i samarbejdet med 10.klassecentret. De vil gerne mødes med 10.klasselærerne fx i forbindelse med udslusningen til ungdomsuddannelserne, hvor det kunne være ønskeligt, at kontaktlærerne fulgte de unge på vej, så de kan føle sig trygge i den nye situation. To repræsentanter fra Social- og Sundhedsskolen Vestsjælland Afdeling Holbæk fortæller i forbindelse med undersøgelsen, at de kun har en overfladisk berøring med 10.klassecenteret og, at samarbejdet først opstår i de situationer, hvor der er specielle problemstillinger omkring en elev. 70% af interessenterne svarer enten ved ikke eller hverken enig eller uenig til, at forældresamarbejdet fungerer godt. Kun 24% er enige. Billedet gentager sig med hensyn til, om forældrene har en realistisk opfattelse af de faglige krav til de unge i forbindelse med den kommende ungdomsuddannelse stort set ingen svarer bekræftende og ¾ er i tvivl. Lidt flere (41%) mener, at forældrene støtter deres unge i at gennemføre 10.klasse, og endnu flere er enige i, at forældrene støtter de unge i, at det er nødvendigt at gennemføre en ungdomsuddannelse. Samlet set vurderes forældresamarbejdet i 10.klasse dog positivt sammenlignet med andre steder/skoler. Interessenterne i fokusgruppeinterviewene uddyber at de gennemgående høje tvivlsprocenter i spørgeskemaundersøgelsen, betyder at visse interessentgrupper simpelthen ikke har tilstrækkelig viden om forældresamarbejdet til at kunne udtale sig om det. En anden årsag er som en UUvejleder påpeger: UU-vejleder: Eleverne er på vej til at blive voksne, derfor falder forældrekontakten lige så stille ud, hvilket betyder, at forældresamarbejdet er svært i 10.klasse. Vi mødes til info-møde, og hvis der er problemer. Der er et klart ønske fra UU-vejlederne om at kunne gøre mere for de 2-kulturelle; gerne i samarbejde kontaktlærerne evt. i form af hjemmebesøg. Eleverne selv svarer dog anderledes positivt. 80% oplever, at deres forældre støtter dem i deres skolegang samt i valg af uddannelse. Lidt færre støttes forventeligt nok i at vælge fritidsaktiviteter, mens hele 72% føler, at de taler godt med deres forældre kun 6 % er uenige. Byrådets evaluering Servicemålene lægger op til, at der foretages løbende evaluering samt måling af elevernes gennemførelse af ungdomsuddannelse efter deltagelse i 10.klasse. 19

20 På nuværende tidspunkt er det endnu ikke muligt at udtale sig om elevernes gennemførelse af ungdomsuddannelse efter 10. Klasse det vil opgørelser i de kommende år vise. Det skal dog ikke forhindre i, at der allerede arbejdes målrettet med fastholdelse. I den forbindelse gør repræsentanterne fra ungdomsuddannelserne opmærksom på, at det er meget vigtigt at arbejde med fravær og fastholdelse også i 10.klasse. Deres erfaringer på området kan udtrykkes i følgende citat: Rep. f. Ungdomsudd.: Bare de vil komme, så kan vi hjælpe dem så meget. Borgerens oplevelse af kvalitet I forbindelse med borgernes oplevelse af kvalitet, er det Byrådets mål, at de unge ved skoleårets afslutning har en oplevelse af 10.klasse som et vedkommende tilbud, der øger kompetence, selvværd og parathed til at gå i gang med en ungdomsuddannelse. Mange af eleverne (58%) føler sig afklaret uddannelsesmæssigt og næsten lige så mange (53%) synes 10.klasse har været med til at styrke dem menneskeligt mens flere (63 %) føler sig styrket rent fagligt. På en skala fra 1-10 vurderer eleverne 10.klasse som helhed til 8 eller 9 Elev: 10.klasse giver mig mere tro på mig selv. 81% af eleverne har svaret, at de generelt er tilfredse med 10.klasse. Sammenholder man dette resultat med kommunens erklærede mål for kvalitet, ligger tilfredshedsgraden dog stadig under de 90%, der er sat som mindstekravet for en positiv bedømmelse. På en skala fra 1-10 vurderer lærerne 10.klasse til 8 Lærer: Mange værdifulde erfaringer. Godt koncept. I spørgeskemaundersøgelsen vurderer 75% af interessenterne, at 10.klassetilbuddet udgør et optimalt tilbud til målgruppen. Borgerens adgang til oplysninger Det er kun 1/3 alle interessenter, der finder, at giver tilstrækkelig information om 10. klassecentret, så der er stadig basis at målrettte dette informationskoncept. Halvdelen svarer ved ikke eller mener ikke noget om det, hvilket kan skyldes, at de ikke bruger siden. UUvejlederne bruger den fx, når de skal finde et telefonnummer; ellers ikke. Siden er primært de unges, mener de. Blandt eleverne er der også blandede følelser om konceptet kun halvdelen synes, det er et godt sted at holde sig orienteret om, hvad der foregår på 10.klassecentret. Kun nogle giver udtryk for at bruge den og siger, at den er mest anvendelig i forhold til at tjekke aflysninger og se billeder fra fester (red: her henvises til elevintra). 20

21 KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER En lang række af 10.klassecentrets aktiviteter og bestræbelser er indtil videre rigtig godt på vej til at lykkes. Den profilopdelte undervisning har været en stor succes, fagligheden har blomstret og 10.klasse året med profilmodellen har et værdifuldt elevsyn, hvor den enkelte elev er i centrum. 10.klasse opleves af eleverne som anderledes og spændende og det vækker lærelyst og er med til at fastholde de unge. Tillige har kontaktlærerordningen har vist sig som et godt redskab til at støtte eleverne i en positiv udvikling. 10.klasse i denne form er målrettet de unges videre uddannelse i en sådan grad, at man med fordel fremover kan betragte Holbæk 10.klassecenter som en start på et ungdomsuddannelsesforløb nærmere end en afslutning på folkeskolen. Børneudvalget udtrykker i evalueringen enstemmigt at: Politiker: 10. klasse har levet op til Udvalget for Børns forventninger og skal fortsat udvikle sig. Evaluering af 10.klassecentrets første år giver samtidig anledning til at pege på en række indsatsområder, hvor 10.klassecentret kan forbedre sine indsatser så tilbuddet i endnu højere grad lever op til kommunens servicemål og servicekvaliteter. Både elever og interessenter har været særdeles konstruktive og idérige under denne evalueringsproces, hvorfor deres relevante konkrete idéer med direkte reference til indsatsområderne er tilføjet i punktopstilling i forlængelse af anbefalingerne. Følgende områder kalder således på øget indsats: 1. Samarbejdet fremad med de øvrige ungdomsuddannelser og erhvervslivet Anbefaling: Samarbejdet kan med fordel styrkes ved i første omgang tydeligt at definere samarbejdspartnerne og klarlægge de efterspurgte kompetencer og aktiviteter. bringe information om fokuselever videre til uddannelsesstederne indføre geografi, biologi og historie som gymnasieforberedende valgfag etablere kontaktlærer-samarbejde med brobydningsinstitutionerne større mulighed for, at kontaktlærerne følger de unge på vej ind i deres videre uddannelse (vejledning i udslusningsprocessen) 2. Samarbejdet bagud vedr. overlevering fra grundskolen samt bagland/forældre Anbefaling: Overleveringen fra 9.klasse til 10.klasse mhp. tidlig indsats overfor elever med særlige behov kan styrkes, ligesom elevmappesystemet kan implementeres yderligere. UU-vejlederne kan i endnu højere grad opfordre 10.klasse til de 9.klasse elever, der specielt kan få glæde af et år i 10. klasse for at mindske risiko for frafald på ungdomsuddannelsen etablere et forum internt på centret, hvor kontaktlærere og faglærere kan udveksle info og erfaring om deres arbejde med eleverne 21