Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Side 1 af 6 Holdet 2b ol - Studieplan - Studieplan Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin(er) 2007/08 Institution Østre Borgerdyd Gymnasium Fag og niveau Oldtidskundskab C Lærer(e) Jens Refslund Poulsen Hold 2007 ol/b (2b ol) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Hvad er oldtidskundskab? Titel 2 Homer Iliaden Titel 3 Herodot og de hippokratiske skrifter Titel 4 Euripides Medea Titel 5 Filosofi og retorik Titel 6 Antik arkitektur Titel 7 Hvad var oldtidskundskab? Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Hvad er oldtidskundskab? Introduktion til oldtidskundskab. Fælles lærer-elev-diskussion om definition af oldtiden/ antikken. Lærerforelæsning om faget (fagets indhold, metode, problemstillinger, lærerplan, eksamen, evaluering) vha. powerpoint-show. de problemstillinger (med inspiration fra Mary Beard & John Henderson 'Classics. A Very Short Introduction'): Titel 2 - idéer og fordomme om antikken - at kende antikken - at forstå antikken - at kende og forstå os selv Estimeret: 1 lektion Dækker over: 1 lektion Homer Iliaden Søjle 1: Litterær søjle mål: Scandering og oplæsning af daktylisk hexameter. Læsning og umiddelbar forståelse af den første antikke tekst. Analyse og fortolkning af to længere uddrag af stort værk. Kendskab til de homeriske digtes tilblivelse, herunder det homeriske spørgsmål og teorien om mundtlig digtning, som allerede kendes fra folkeviser og -eventyr i dansk. Kendskab til de homeriske digtes historisk-arkæologiske kerne o f.kr. og de homeriske digtes nedskrivning o f.kr. Kendskab til og forståelse af det homeriske verdensbillede, herunder foholdet mellem mennesker og guder, samt begreber som timé/ære, aidós/skam og areté/heltemod. Forståelse af Iliadens temaer: Krig, konflikt(-løsning?), skæbne, tilfælde, død, tragisk bevidsthed etc. Inddragelse af enkelte antikke og øvrige eftertidige perspektiver på disse temaer. Arbejdsformer: Lærerstyret undervisning, enkelte forelæsninger, gruppearbejde. : Det fordomsfrie møde med den første verdenslitteratur i form af Iliaden: "Syng os, gudinde, om vreden der greb Peleïden Achilleus". Verdenslitteraturen fødes med Homers store epos "Iliaden" og med den fødes også nogle af basiselementerne i den gode historie (storytelling): Krig, ære, venskab, kærlighed, konflikt, eksistentiel tvivl og desperation, død. Disse temaer præsenteres alle i Iliadens 1. og 9. sang, der stort set læses i deres helhed. Dvs. denne specifikke læsning af et antikt helteepos på vers bliver til et springbræt til al senere litteratur - fra den homeriske verdens æresbegreber og tilværelsesforståelse til den generelle tragiske bevidsthed om livets korthed og meningsløshed, som bliver et af grækernes store og uomgængelige

2 Side 2 af 6 tankekomplekser til eftertiden. Achilleus er mere end Brad Pitt; han er mig - og Patroklos min ven. Kernetekst Homer "Iliaden" (København 1999, oversættelse af Due) ss (1. sang), (9. sang). Homer "Iliaden" (København 1999, oversættelse af Due) ss (uddrag af 6. sang). Center for Konfliktløsning "Kunsten at løse konflikter" (København 2000,elektonisk kompendium) særligt ss Titel 3 Evt. supplerende læsning Holger Friis Johansen "Fri Mands Tale" ss E.R. Dodds "The Greeks and the Irrational" ss Jens Refslund Poulsen "Hvad er et menneske?" (arbejdspapir). L. Nyborg, S. Bennike, M. Trangbæk Hammer " forbindelser i dansk" ss (om historiefortælling). Homer "Iliaden"; 9-13, 17-20, , Estimeret: 11 lektioner Dækker over: 11 lektioner Herodot og de hippokratiske skrifter Søjle 2: Litterær/filosofisk søjle mål: Kendskab til og forståelse af overgangen fra mythos til logos, særligt m.h.p. udviklingen af videnskaberne: Historieskrivning og lægekunst. Forståelse af denne videnskabelige udvikling som forløber for al senere diskussion af forholdet mellem traditionelle (ofte religiøse) værdier og ny videnskab. Kendskab til og forståelse af centrale begreber i den antikke historieskrivning, som historia/forskning, erga/bedrifter, aitia/årsag, logos/beretning, eudaimonia/lykken etc. Forståelse af den første lægevidenskabs betydning for årsagsbegrebets udvikling i historieskrivningen. Yderligere forståelse af det komplekse græske forhold mellem guddommeligt og menneskeligt. Arbejdsformer: Forelæsninger, lærerstyret undervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde. : I indledningen til Herodots historie samles omtrent alle centrale begreber, der er i spil i mange af de vigtige oldgræske tekster, der illustrerer overgangen fra mythos til logos. I antikkens Grækenland skabes de første forudsætninger for at videnskaben kan udvikles uafhængigt af samfundets traditionelle og ofte religiøse værdier. I det 5. århundrede opleves resultaterne af det filosofiske, videnskabelige, og litterære boom, som har gjort de antikke græske tekster til "klassikere", som alle efterfølgende videnskabelige "frihedsbevægelser" har kunnet støtte sig til og finde inspiration i. I dette forløb læses Herodots fortælling om Kroisos, hvori der anes både en videnskabelig og religiøs verdensforklaring, og Epidauros-indskrifter og Hippokrates' skrift om den hellige syge, der argumenterer henh. for en religiøs (overtroisk?) og videnskabelig sygdomsforklaring. Disse tekster perspektiveres med renæssancens Galilei, som repræsenterer den videnskabelige "frihedsbevægelse" inden for et kristent verdensbillede. Kernetekst Herodot "Kroisos" (København 1983, oversættelse af L. Hjortsø) ss B. Haarløv "Epidauros. Kultsted og kursted" (Odense 1977) ss Hippokrates "Den hellige Syge" (Gyldendals Bibliotek, bind 3) ss

3 Side 3 af 6 G. Galilei "Brev til Elia Diodati" (København 1992, i F. Færing & A. Sørensen "Rummet er blåt...") ss. 8 f. Titel 4 Evt. supplerende læsning: Mogens Herman Hansen "Herodot som historiens fader" (AIGIS ). Holger Friis Johansen "Fri Mands Tale" ss O. Thomsen "Kend dig selv" ( i "Tankens Magt"). Herodots historie; 7-12, Hippokrates "Den hellige syge"; Estimeret: 7 lektioner Dækker over: 7 lektioner Søge information Formidling Kommunikative færdigheder Euripides Medea Søjle 3: Litterær søjle (læses i samarbejde med AT-7-forløbet mellem re og ol om ondskab) mål: Kendskab til rammerne for opførelsen af det græske drama, herunder særligt Dionysosfesten, teatret, tragedien. Kendskab til og forståelse af strukturen og elementerne i den græske tragedie, herunder prologos, epeisodion, parodos, stasimon, kommos, exodos som forløber for lignende termer i eftertidens skuespil. Kendskab til basale versemål i den græske tragedie, herunder særligt iambisk trimeter. Analyse og fortolkning af et antikt drama. Tragedien som tilværelsesforståelse. Arbejdsformer: Lærerstyret undervisning, individuelt arbejde, pararbejde, gruppearbejde (i forbindelse med temadag om "Folkedrab", arrangeret af Center for Holocaust Forskning) : Medea og Jason repræsenterer i mange henseender hinandens modsætninger: kvindemand, barbar-hellener og deres handlinger kan i mange tilfælde ses styret af henholdsvis en fysis- (Medea) og nomos- (Jason) opfattelse af verden. Euripides Medea handler ikke om den gode kvinde og den onde mand, heller ikke om retfærdighedens sejr over uretten, men om en mands svig og en kvindes forbrydelse, der er utilgivelig, men ikke uforståelig. Medeas og Jasons skilsmisse er en ægte tragedie. Kernestof Euripides "Medea" (i oversættelse af Otto Foss, København 1986). R. Höss "Kommandant i Auschwitz" (København 1982, i A. Simonsen & P.B. Nielsen "Etiske problemer og ideer") ss Jens Kruse "Som vanvid. Oradour-Sur-Glane 10. juni og efter" (København 1982, i A. Simonsen & P.B. Nielsen "Etiske problemer og ideer") ss Evt. supplerende læsning: Holger Friis Johansen "Fri Mands Tale" ss Aristoteles "Poetikken" (København 1969, oversættelse af Erling Harsberg) B. Hoffmann & L. Munk Rösing "Det onde i litteraturen" (København 2003) ss Euripides "Medea"; 9-47

4 Side 4 af 6 Estimeret: 4 lektioner Dækker over: 4 lektioner Søge information Selvtillid Kreativitet Åbenhed og omgængelighed Titel 5 Filosofi og retorik Søjle 4: Filosofisk/litterær søjle mål: Kendskab til den historiske baggrund for filosofiens og retorikkens fødsel, herunder overgangen fra mythos-paradigme til logos-paradigme og historisk fohold i Hellas, Lilleasien og Magna Graecia. Kendskab til og forståelse af hovedtrækkene i det retoriske system: Inventio, dispositio, elocutio, memoria, actio. Kendskab til og forståelse af talens vigtigste argumentationsformer: Logos (herunder enthymem og paradeigma), ethos, pathos (under inventio), talens opbygning: Exordium, narratio, argumentatio (evt. divisio, confirmatio, refutatio), peroratio (under dispositio). Analyse og fortolkning af de tre talegenrer: Genus iudiciale, demonstrativum, deliberativum. Kendskab til og forståelse af den filosofiske kritik af retorikken (Platon), og den filosofiske rehabilitering af retorikken (Aristoteles). Arbejdsformer: Indledende forelæsning, lærerstyret undervisning, individuelt arbejde, par-, og gruppearbejde. : Overgangen fra mythos til logos er det paradigmeskifte, der har gjort antikkens grækere til klassiskere, for her ud af dette paradigmeskifte fødes filosofien, videnskaben, litteraturen, retorikken - kort sagt: Den europæiske tanke. Retorikken bliver det praktiske grundlag for grækernes, romernes og eftertidens måde at systematisere og præsentere alle slags juridiske, politiske og personlige problemstillinger på. Men filosofien bliver retorikkens teoretiske storebror, der først sønderlemmende (med Platon) kritiserer retorikken for lemfældig omgang med den filosofiske sandhed og senere hen (med Aristoteles) rehabiliterer den som praktisk politisk/juridisk metode for den almindelige borger. Kernetekst Lysias "Forsvarstale for Eratosthenes' morder" (København 1996, oversættelse af M.H. Hansen) ss Lysias "Forsvarstale mod Simon" (København 1996, oversættelse af M.H. Hansen) ss Gorgias "Lovtale over Helena" (København 2007, oversættelse af G. Hinge i "Rhetorica Scandinavica") Platon "Gorgias" (København 1977, oversættelse af Thure Hastrup) ss (449c-461b) Aristotekes "Retorik" (København 1983, oversættelse af Thure Hastrup) ss (1. bog, kap ) og ss (kap. 3) Ps. Cicero "Retorik til Herennius" (København 1998, oversættelse af Søren Hindsholm) ss (1. bog) Churchill "Be Ye Men of Valour" ( pageid=393 ) + live-optagelse ( ) Dale Bumpers forsvarstale for Bill Clinton (uddrag i oversættelse af Stig Martin Møller) Evt. supplerende læsning: Søren Hindsholms indledning til "Retorik til Herennius" ss RetorikMagasinet 58 (December 2005) - med moderne fortolkninger af inventio, dispositio,

5 Side 5 af 6 Titel 6 elocutio, memoria, actio Lysias' taler; Estimeret: 10 lektioner Dækker over: 10 lektioner Formidling Kommunikative færdigheder Selvtillid Åbenhed og omgængelighed Antik arkitektur Søjle 5: Kunsthistorisk søjle (i forbindelse med AT-5: Grækenland ud fra en humanistisk og en naturvidenskabelig synsvinkel) mål: Overblik over hovedtrækkene i udviklingen af den antikke arkitektur fra arkaisk til romersk tid (ca. 600 f.kr e.kr.), samt et indblik i eftertidens anvendelse og videreudvikling af de græsk/romerske stilidealer i arkitekturen - med særligt fokus på klassicismen fra ca Færdighed i analyse og fortolkning af arkitektur, herunder kendskab til grundbegreber i den antikke arkitekturs vokabular: dorisk, jonisk og korintisk stil, samt enkelt elementer som stylobat, kannelyrer, søjleskaft, kapitæl, echinus, abakus, arkitrav, frise, tympanon. Historisk overblik over perioderne arkaisk, klassisk og hellenistisk tid. Arbejdsformer: Forelæsning, lærerstyret undervisning, pararbejde, delvist virtuelt projektarbejde i forbindelse med studieturen, hvor klassen gruppevis (sammen med klassikerne i 2e) præsenterede antikke sites som Delphi, Olympia, Epidauros, Mykene og Akropolis. : Den antikke arkitektur udvikler sig som på litteraturens felt først hos grækerne under konstruktionen af de mange doriske og senere joniske og korintiske templer, hvis formsprog romerne overtager og bruger til deres eget formål i opbygningen af det romerske imperium. Romerne er bare begyndelsen, for i senere perioder som renæssance, barok, klassicisme og historicisme lever den antikke arkitektur videre i en sådan grad, at man selv på den korteste spadseretur i Københavns gader ikke kan undgå at møde antikke kapitæler på husfacaderne. Materiale: Susan Woodford "Introduktion til græsk og romersk kunst" (København 1985, 1998) ss (Arkaisk og klassisk græsk arkitektur), (Hellenistisk arkitektur), (Romersk arkitektur). Johnny Thiedecke "Antikkens arkitektur og dens efterliv" (Skive 2007) ss (Romersk arkitektur), (Klassicistisk arkitektur). Johan Bender & Bodil Bundgaard Rasmussen "Oldtidens Grækenland" (København 1981) ss (Arkaisk tid), (Tidlig klassisk tid), (Klassisk tid), (Senklassisk tid), (Hellenistisk tid). Ribe Katedralskoles klassikerside: Introduktion til græsk og romersk kunst; Oldtidens Grækenland; 79-84, Introduktion til græsk og romersk kunst; Antikkens arkitektur og dens efterliv; 36-53, Estimeret: 7 lektioner Dækker over: 7 lektioner

6 Side 6 af 6 Titel 7 Søge information Skrive Projektarbejde Formidling Kommunikative færdigheder Selvtillid Kreativitet Åbenhed og omgængelighed Tekstbehandling Præsentationsgrafik Konferencesystem Forelæsninger Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde Projektarbejde Hvad var oldtidskundskab? Afsluttende træning i fagets metode med fokus på tekstanalyse og inddragelse af perspektiverende tekster Antikkens arkitektur og dens efterliv; Estimeret: 4 lektioner Dækker over: 3 lektioner Udskrevet fra : 21:51