RETORIK OG SPIN. Forløbsoversigt. Materialeoversigt

Transkript

1 RETORIK OG SPIN Forløbsoversigt Tanken med denne tekstsøjle er ikke først og fremmest at give eksempler på retorisk praksis. Til den ende findes der i forvejen righoldige samlinger af både politiske og juridiske taler. Der er sandsynligvis også meget at hente for en gymnasieelev i analysen af sådanne talers virkemidler, appelformer og stilistiske finesser, men tanken her er snarere at sætte fokus på det overordnede spørgsmål om retorikkens status. Selv om faget retorik nu er på vej op i anseelse igen efter mange år ude i kulden, så er der dog stadig en vis strid om den. Der gives endnu tilhængere af den filosofisk baserede kritik af retorikken, ligesom der er folk, der med den største selvfølgelighed opfatter den som en teknik, der kan læres, og som sådan blot et værdifrit hjælpemiddel i kommunikationen. Pointen her er gennem et historisk vue at vise, hvordan denne strid fødes med retorikken selv. Allerede fra starten har sofisternes væsentligste og mest populære bidrag til idéhistorien kaldt på både begejstring og fordømmelse. Vi følger Platon et stykke vej og skifter derefter hest til Aristoteles for at introducere til den rige tradition, der løb gennem hele den græskromerske oldtid for at betragte retorikken som et af de vigtigste fag i dannelsen. Materialeoversigt Tekster fra Haastrup og Simonsen: Sofistikken. Akademisk Forlag 1984, side 37-51: - Platons præsentation af sofisterne, Protagoras 314c-316a - Retorisk metode, Faidros 266c-267d - Fra Gorgias gravtale, Gorgias B6 i Diels-Krantz Platon: Gorgias (side i Gyldendal-udgaven ved Thure Hastrup 1977) Aristoteles Retorik I, II, 1. III, 1-5 samt IV Holger Friis Johansen: Fri mands tale. Centrum 1984, side øverst Søren Hindsholm, indledningen til Retorik til Herennius, Gyldendal 1998, side 11-19

2 Introduktion til forløbet Der findes gode bøger om græsk talekunst, men skal man orientere sig i en fart, kan det anbefales at læse indledningen i Søren Hindsholms oversættelse af [Cicero:] Retorik til Herennius. Gyldendal Som grundbog til Platons filosofiske kritik af retorikken er den bedste og mest dybtgående nok Johannes Sløk: Opgøret mellem filosofi og retorik. Platons dialog Gorgias. Centrum Hvis man har undervist i Platons Gorgias før, er der ingen problemer, men har man ikke det, er der en kompetent og klar genvej at finde hos Finn Høghøj. Han har skrevet artiklen Retorik og filosofi hos Platon, s i Jens Peter Jensen (udg.): Retorik. Klassikerforeningens Kildehæfter Den kan varmt anbefales, og sådan set både til begyndere og Platon-hajer. Den handler meget konkret om Gorgias-læsning. Forløbsbeskrivelse NB Forløbet er udarbejdet til moduler af 100 minutters længde. Mod Lektie Indhold, oldtidskundskab Indhold, samfundsfag ul 1 Friis Johansenuddraget Med baggrund i det læste tegnes et billede af sofisterne som bevægelse. Hovednavne gennemgås. Fokus på relativismen ud fra Protagoras maxime. Gruppearbejde om det Gorgias-fragment, som indgår i lektien. Opgaven er at sammenligne de tre eksisterende oversættelser til dansk fra moderne tid: Friis Johansen (1984), Haastrup og Simonsen (1984) og Søren Sørensen (2002). Arbejdsark er udarbejdet (enkelte stilistiske fagtermer skal nok forklares før arbejdet). Opsamling på klassen 2 Platon: Lektien støvsuges for retoriske begreber, der Retorik hvordan bruges retorik i dansk politik? Det er muligt at arbejde med dette aspekt ved konkret at analysere politiske taler holdt på div. årsmøder. På de fleste hjemmesider for de politiske partier er det muligt at downloade taler afholdt på årsmøderne. Brug dem som udgangspunkt for en retorisk analyse. Brug følgende som introduktion: Kjeld Mazanti Sørensen: Ideologi og diskurser Columbus 2010 s

3 Faidros 266c- 267d forsøges stillet op på tavlen i logisk orden. Hvad menes der med de forskellige begreber? Hvilket stade er retorikken på her? Hvordan ser begreberne ud med moderne øjne og almindelig gymnasial praksis i baghovedet? 3 Platon: Gorgias, side 17-26ø 4 Gorgias 26ø- 37 Oplæsning af Platons præsentation af et møde med omrejsende sofister i deres athenske base hos den rige Kallias (Platon Protagoras 314c-316a) Denne lektion får flere fokuspunkter. Først den formelle: Hvad er dette for en type tekst? Den filosofiske dialog som genre, som Platons opfindelse, som forfattersløring, som fiktion, som nærvær. Dernæst den indholdsmæssige: Definition af definitioner (jvf. Høghøj). Begrebsindhold og begrebsomfang. Endelig det interessante i vores sammenhæng: Definitionen af retorik i Gorgias opfattelse. Her går opgaven ud på at få hold på Sokrates indirekte metode. Hvor han i lektion 3 udspurgte Gorgias, er han nu i begge roller og udfolder sin kritik af retorik-definitionen så at sige med sig selv som samtalepartner. 5 Gorgias Polos-samtalen, hvor kritikken af retorik som lefleri spidsformuleres. 6 Aristotelesuddraget Opsummering af den tidlige retorik og Platons filosofiske kritik af den. Målet for denne lektion er at få et indtryk af Aristoteles grundsyn og metode i behandlingen af retorikken. Der skal arbejdes med hans definitioner, med genrerne og med hans konkrete vejledning om at være politisk rådgiver. Her skal der foretages en sammenligning med moderne spin-doktorers Spin er en væsentlig del af moderne politik. Derfor er det meget oplagt at arbejde med spin og de begreber, der er knyttet hertil. Følgende to introduktioner kan anbefales: Kjeld Mazanti Sørensen: Ideologi og diskurser Columbus 2010 s

4 arbejdsbeskrivelser. Morten Hansen Thorndal: Sociologi ABC Columbus s Hindsholmindledningen Den konkluderende lektion har til formål at tegne den antikke udviklingslinje i retorikkens historie op ud fra den læste lektie. Hovedbeskæftigelsen er en slags diskussionsklub: To frivillige fra klassen har påtaget sig at argumentere for de to grundsynspunkter: 1 At retorikken er lefleri, dvs. ikke videnskab, men behagesyge. 2. At retorikken er blot og bar teknik, et værdifrit hjælpemiddel til at nå et mål. Hver har et oplæg på ca. 5 minutter og skal derefter i en debat med hinanden forsøge at imødegå det modsatte synspunkt. Klassesamtale om debatten og om forløbets relevans i forhold til moderne medievirkelighed. Evaluering. Artikler Michael Andersen: Telefonpasser eller mørkets fyrste Berlingske Tidense d. 1/ Per Michael Jespersen: Spin for galleriet Ugebrevet A4 d. 24/ Internetsider om spin og dansk politik u/fagligt+nyt/artikler/spin+som+strategisk+ spontanitet

5 Retorik i samfundsfag Det er ikke et krav, at der i samfundsfag undervises i retorik. På den anden side kan det være oplagt at knytte retorik sammen med spin. Dermed vil retorik som begreb også ofte blive knyttet til den politiske meningsdannelse, hvilket indebærer at f.eks. politiske taler er en oplagt indgangsvinkel til at beskæftige sig med retorik og spin. I forhold til læreplanerne er der følgende krav: C-niveau politiske beslutningsprocesser i Danmark B-niveau massemedier og politisk meningsdannelse A-niveau massemedier og politisk meningsdannelse Som filmisk indslag til dette tema kan man bruge filmen Kongekabale, og der findes her: en del materiale om filmen, der sagtens kan bruges til at arbejde samfundsfagligt med filmen.

6 Gorgias gravtale I har læst et stykke af en meget berømt tale af Gorgias, som tog kegler i Athen. Sammen med dette ark får I to andre oversættelser af den samme tekst, og det bliver så jeres opgave at svare på følgende spørgsmål: 1. Find forskelle mellem de tre oversættelser. Vurdér, hvor væsentlige de er, fx på en skala fra 1-5, hvor 1 er virkelig betydningsfuld og 5 er ligegyldig. 2. Find eksempler på allitteration (bogstavrim, dvs at flere ord starter med samme bogstav), rim (at flere ord ender ens), modsætninger (som fx sort/hvid), parallellismer (fx manden er gammel, drengen er ung), khiasmer (fx manden er gammel, ung er drengen), triader (at der er tre led, fx tro, håb og kærlighed) og endelig isokoli (en udvidet parallellisme, hvor to hele sætninger er bygget ens op). Allitteration Friis Johansen Haastrup og Simonsen Søren Sørensen Rim Modsætning Parallellisme Khiasme Triade Isokoli 3. Leg Gorgias. Skriv en fødselsdagshilsen, en konfirmationstale, en indkaldelse til elevrådsmøde eller et læserbrev med selvvalgt emne, hvor I bruger så mange af Gorgias virkemidler som muligt. HG, apr 11