Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Transkript

1 IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning bliver problemets årsag - og de enkle svar komplicerer problemet Det svære: at håndtere de politisk-pædagogiske dilemmaer

2 Hvad er problemet? Regeringsgrundlaget 95 pct. af en ungdomsårgang skal have ungdomsuddannelse. 60 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse i pct. af en ungdomsårgang skal have en lang videregående uddannelse i Samtidig skal flere unge gennemføre en erhvervsuddannelse gerne som et skridt til en videregående uddannelse

3 Hvad er problemet? Fuldførte ved KVU, MVU og LVU fordelt på køn MVU Kvinder LVU Kvinder LVU Mænd 6000 MVU Mænd 4000 KVU Mænd 2000 KVU Kvinder kilde dst statistikbanken U35 U36 U38 hentet

4 Hvad er problemet? Tilgang og Fuldførte ved MVU efter køn Tilgang Kvinder Frafald Fuldførte Kvinder 8000 Tilgang Mænd Frafald Fuldførte Mænd KIlde: DST Statistikbanken U26 og U26

5 Hvad er problemet? 88,0 Gennemført en ungdomsuddannelse - andel af en ungdomsårgang efter køn 86,0 84,0 82,0 80,0 Ikke flere unge med ungdomsuddannelse Ud på arbejdsmarkedet Piger I alt Drenge 78,0 76, Kilde UNI-C Profilresultater 2010 bilagstabeller ChrHJ

6 Frafald i erhvervsuddannelserne Hvad er problemet? Undervisningsministeriet: Næsten 50% fuldfører ikke skolebaseret arbejdsbaseret Kilde: Martin D. Munk Social sortering, frafald og manglende kvalifikationer blandt unge i Christian Helms Jørgensen 2011 Frafald i erhvervsuddannelserne, Roskilde Universitetsforlag

7 Regionale/lokale forskelle i uddannelsesdeltagelse UNI C Statistik & Analyse, 25. juni 2010

8 Nye mønstre i unges overgange Fra lineære overgange til komplekse og ikke-lineære overgange: Svækkelse af normal-overgange og normal-biografier Øget tidsforbrug til at fuldføre uddannelse (dog konjunkturelt) Mere langvarige og ikke-standardiserede overgange Flere starter i uddannelse - og flere skifter og falder fra Start af en uddannelse er ofte det nuværende projekt Afbrud/frafald/skift kan være led i en afklarings- og læreproces Kulturalisering : mange konkurrerende identitetsfigurer, værdipluralisme, multikulturalisme, hybride kulturer og livsformer. Afkobling mellem multiple overgange

9 Nye mønstre i unges overgange Unge skal håndtere risici i multiple overgange/transitioner 1. Overgangen fra uddannelse til arbejde Folkeskole-elev studerende beskæftiget 2. Skifte af livsfase og social identitet Barn ung ung voksen voksen 3. Skifte af familiær status og bolig Hjemmeboende udeboende stifte egen familie 4. Skifte af socialt miljø og omgangskreds Venner fra opvækstmiljø og grundskole nye venner Problematisk kun at fokusere på den første overgang, når de multiple overgange spiller sammen

10 Unge skal håndtere risici i multiple overgange/transitioner 1. Overgangen fra uddannelse til arbejde Folkeskole-elev studerende beskæftiget Deltids-arbejde 2. Skifte af livsfase og social identitet Barn ung ung voksen voksen Nye mønstre i unges overgange 3. Skifte af familiær status og bolig Hjemmeboende udeboende stifte egen familie 4. Skifte af socialt miljø og omgangskreds Venner fra opvækstmiljø og grundskole nye venner Stigende udfordringer for unge at skabe sammenhæng på langs i livsforløbet og på tværs mellem de forskellige overgange

11 Hvorfor frafald? 1. Nogle unge er skoletrætte og foretrækker et arbejde frem for at fortsætte i uddannelse. Når der er arbejde at finde De gør som forældrenes som er uden uddannelse. De åriges uddannelse ændring Andel med kun folkeskole

12 Hvorfor frafald? 2. Unge er tvunget til selv at afprøve mulighederne i uddannelsessystem et, fordi forældrenes erfaringer hurtigere mister værdi. Arbejdsmarkedet forandrer sig stadigt hurtigere fra generation til generation, Mange unge er ikke afklarede om deres interesser og planer de vælger uddannelse kort tid inden start. Uddannelsesvalget kan være en prøvehandling: de vælger en uddannelse for at afklare deres egne muligheder og interesser. De opfatter ikke nødvendigvis et afbrud/frafald som et problem eller et nederlag.

13 Hvorfor frafald? 3. Unges forventningerne til valget af uddannelse: Valget skal være individuelt begrundet og personligt meningsfuldt. - ikke blot en accept af det som er muligt og nødvendigt. Det er ikke længere en moralsk forpligtelse til at gøre det færdigt, som man er begyndt på og til at holde fast i det sikre Unge udvikler en mere forbrugsorienteret livsstil uddannelser med lave adgangskrav er et selvfølgeligt gode gratis at vælge fra. Livsforløbet opfattes som mere åbent og reversibelt det kan gøres om selv om realiteten ofte anderledes hård! Hvis den først valgte uddannelse ikke viser sig at svare til forventningerne, kan man vælge om.

14 Hvorfor frafald? 4. Institutionel individualisering svagere rammer om overgangene Skabelsen af et uddannelsesmarked stiller den enkelte overfor stigende krav om valg mellem forskellige veje, fag og niveauer. Øgede krav om individuel ansvarlighed: personlig uddannelsesplan, ansvar for egen læring, lærerfri undervisning, Den sociale regulering af livsforløbet normal-biografien svækkes til fordel for en større åbenhed i livsforløbet. Diskursen om livslang læring giver løfte om at man altid kan vende tilbage til uddannelsessystemet og realisere sine drømme.

15 Løsninger? De politiske forsøg på at løse problemerne Transition management tager udgangspunkt i et ideal om en lineær og direkte normal-overgang Fra wellfare til workfare fokus på employability Uddannelse som pligt og som forudsætning for medborgerskab Ensidig fokus på overgangen fra uddannelse til arbejde uden kobling til de andre overgange og livs-områder. Mange aktører omkring sårbare unge med manglende koordination Antagelser om unges målrationelle livsforløb: ser uddannelse som middel til at opnå mål.

16 Løsninger? Modsætning mellem den politiske styring og unges uddannelsesvalg: Policy: Valg af uddannelse som mål-rationel handling (mål-middel) Uddannelse er et middel til at opnå klare karrieremål Valget er langsigtet og strategisk: informeret af jobchancer, o.l. Implicit ideal om en direkte og lineær overgang Unges valg: Vælger ud fra en pragmatisk rationalitet : Sker i en social kontekst med bestemt horisont av handlingsmuligheder Situationsbestemt med lyst, håb og drømme som drivkraft Kan også omfatte ikke-valg og ambivalente valg, som tages om. Valg kan tages som en afprøvning: se om det er noget er det mig Også den symbolske og identitetsskabende værdi er vigtig

17 Løsninger? Policy: Fleksibilisering som løsning på frafald (erhvervsuddannelser) Årsagen til frafald udpeges: Mere differentierede og individualistiske elever ( zappere ) passer ikke ind i de standardiserede forløb. Løsningen: Institutionel individualisering Reform2000: Den personlige uddannelsesplan + ansvar for egen læring Mulighed for til- og fravalg af fag og niveauer og fleksibel varighed. Mulighed for løbende optag af elever og fleksibel tilrettelæggelse

18 Løsninger? Resultat: Mindre kontinuitet og sammenhæng i det sociale miljø. De uafklarede elever får sværere ved at håndtere de mange valg. Løsningen vurderes af mange som medvirkende årsag til frafald. Det svære spørgsmål: hvordan finde løsninger på problemet, når løsninger også kan være årsager til problemet, Indsatsen mod frafald indebærer en række politiske og pædagogiske dilemmaer. De enkle svar kan skabe flere problemer, end de løser.

19 Håndtering af dilemmaer Pointer Dilemmaer betyder at de enkle løsninger ( best practices ) ikke kun virker efter hensigten men også kan virke modsat - og så kommer politikken til at køre i ring. I stedet for enkle svar: identificere de svære dilemmaer! Løsning af dilemmaer kræver nytænkning politisk og didaktisk innovation se mulighederne i den komplekse situation. Da mange løsninger også kan være årsag til frafald, er der behov for en refleksiv politik og pædagogik, som har blik for de mangfoldige og utilsigtede virkninger af den pædagogiske praksis! Tak for opmærksomheden slut!